Min krukkehave

Min krukkehave

Min krukkehave
Tekst: © Claus Dalby
Foto: © Claus Dalby
Fotos side 136-137: © Hans Trautner
Fotos af forfatteren: © Marianne Schultz
Forlagsredaktion: Mette Jørgensen
Layout: Jens Ole Markussen
Tryk: Abildgaard Grafisk A/S, Aalborg
© 2005 Forlaget Klematis A/S
www.klematis.dk
1. oplag
ISBN 87-7905-998-8
Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af
denne bog må gengives, lagres i et søgesystem
eller transmitteres i nogen form eller med nogen
midler: grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk,
indspillet på plade eller bånd, overført til databaser
eller på anden måde uden forlagets skrift lige
tilladelse. Enhver kopiering fra denne bog
må kun finde sted i overensstemmelse med
overenskomst mellem Undervisningsministeriet
og Copy-Dan. Det er tilladt at citere med
kildeangivelse i anmeldelser.

Claus Dalby
Min
krukke
have

Claus Dalby f. 1963
Har gennem de sidste ti år forvandlet sin have i Risskov til ét stort
blom strende univers med bede og krukker. Den store interesse har fra
begyn delsen været farver og former – emner, som Claus Dalby også har
skrevet om i sine tidligere bøger – Krukker i haven (2002)
og Den levende have (2004).
Claus Dalbys have er ikke åben for publikum.

Indhold
6 Forord
8 Krukkerne
14 Jord
16 Plantning
18 Vanding
20 Gødning
21 Farver
24 Komposition
28 At bo med krukker
32 Planter fra frø
41 Købte planter
44 Petunia
48 Verbena
50 Flittiglise
53 Sølvfarvet løv
62 Min hvide verden
64 Grønt i grønt
68 Brogede blade
70 Grønne skulpturer
74 Gule blade
78 Blå blomster
86 Mellem rødt og grønt
89 Oldemors potteplanter
92 Løg og knolde i krukker
96 Duftende krukker
100 Pelargonier
108 Glødende krukker
114 Citrusfrugter
117 Chili
120 Tomater
122 Krydderurter
124 Efterårskrukker
129 Hortensia
134 Julekrukker
136 Kamelia
138 Godnat og sov godt
140 Register
142 Adresser, tidsskrifter
og bøger

Forord
At blive bidt af have handler om at lykkes. For når planterne
trives og gror, giver det lyst til og mod på at gå videre med
mere. Et rigtigt godt sted at starte er med planter i krukker.
Her kan det næsten ikke gå galt, og det er noget, de fleste kan
overskue.
Da jeg begyndte med krukker i haven, fandt jeg hurtigt
ud af, at alting bliver meget nemmere, hvis man som udgangspunkt
kun planter én slags i hver krukke. Siden hen
kan der så møbleres rundt på det hele i løbet af sæsonen.
Bliver en plante højere, end man troede, kan krukken blot
flyttes længere bagud, og får en blomst en anden farve end
beregnet, er det nemt at sætte den sammen med andre.
For mig er planter i krukker blevet en hel passion, og jeg
arbejder sommeren igennem med at skabe forskellige stillebens
– opstillinger eller malerier – rundt omkring i haven.
Nogle i mindre grupper bestående af fire-fem krukker, mens
andre næsten kan betegnes som bede.
Livet med haven og planterne er blevet en stor del af min
tilværelse, og som alle gode håndværkere kan jeg lide at gøre
tingene fra grunden. Derfor bruger jeg megen tid på også at
dyrke planter – så, prikle, stiklingeformere, dele etc. Jeg elsker
at have fingrene helt nede i mulden og bliver til stadighed
fascineret af at se et frø spire eller en stikling slå rod. Det
er denne glæde, jeg ønsker at give videre. Har man først
prøvet at plukke en buket af de skønneste blomster dyrket
helt fra frø, ved man, hvad det vil sige. Det er i sig selv et helt
lille mirakel.
De planter og blomster, der omtales, er bare et udpluk af
dem, jeg har haft i 2004. De nævnes ikke efter et bestemt system,
da hensigten ikke har været at lave en opslagsbog, men
tværtimod en opdagelsesbog. Det betyder f.eks., at sommerblomster
ikke har deres eget kapitel, men kommer lidt pø
om pø, som det passer med blomstringsfarve og billeder. For
at finde en systematik må man tage registret sidst i bogen i
brug.
Denne lidt skødesløse form svarer også til min måde at
dyrke have på. Der er nogle overordnede linjer, men ikke
noget egentligt princip. Jeg har aldrig været plantesamler,
men forelsker mig konstant i nye planter og inddrager dem
i takt med, at andre glider ud. Enten fordi de ikke er mere
interessante, end at jeg glemmer dem, eller fordi de går til.
Når jeg pointerer dette, skyldes det, at jeg mener, at kun
de færreste planter er uundværlige. Der er så mange andre,
at der ikke er nogen grund til at fortvivle, hvis man ikke lige
kan finde den omtalte sort eller farve. Inden for havekunsten
er der ikke nogen facitliste. Det handler om at lege og skabe
egne udtryk.
I min første bog, Krukker i haven, 2002, fortalte jeg om
mange af de planter, jeg dengang dyrkede. Siden er der kommet
en del nye til – derfor denne bog. Jeg har bestræbt mig
på at undgå for mange plantegentagelser, men der er dog
enkelte overlapninger, som jeg ikke synes, nye læsere skulle
snydes for.
Og så lige en praktisk bemærkning: Bogen igennem nævnes
forskellige personer og firmaer. Yderligere oplysninger om
disse findes sidst i bogen.
Rigtig god fornøjelse
Claus Dalby, november 2004
6

7

Krukkerne
»Hvor køber du egentlig dine krukker?«, er et af de spørgsmål,
folk ofte stiller mig. Jeg kan kun svare, at jeg konstant
holder øjnene åbne, og at jeg finder krukker så forskellige
steder som byggemarkeder, supermarkeder, boligforretninger
(f.eks. Ikea) og på planteskoler. Alle steder er der noget
at hente, hvis man er opmærksom, og efterhånden er priserne
også helt rimelige.
Pæne krukker
Hvad er så en pæn krukke? Det kan man selvfølgelig ikke
svare entydigt på, men jeg vil gerne give min definition:
Lerkrukker skal være uglaserede. Glasur er ganske vist
praktisk, fordi det holder på vandet i jorden, men jeg kan
bedre lide det rå udseende. Planterne pynter nok i sig selv. I
det hele taget skal krukkerne ikke være for pyntede. En enkel
kant foroven; mere er der sjældent brug for. Dog er der undtagelser,
f.eks. de smukt hånddekorerede italienske krukker.
Dem vender jeg tilbage til senere.
Leret må ikke være alt for rødt – en lys terrakottafarve er
langt mere delikat. På den lyse farve fremtræder skjolder,
alger og mos – krukkerne får patina – og det er noget af det,
der er med til at gøre dem ekstra attraktive. De skal ikke se
alt for nye ud. Patinaen kommer af sig selv i løbet af en
sæson eller to.
Formen skal også være helt enkel – rund eller firkantet
– og det er særligt smukt, hvis krukken kun skråner let udad.
Nogle krukker har en stor diameter i forhold til højden. De
er både harmoniske og praktiske, fordi der ikke går så meget
jord til.
I en gruppe skal der være flest runde krukker, men de
firkantede er utroligt gode til at bryde. I det hele taget handler
det om at anvende krukker i mange forskellige former og
Skjolder, alger og mos giver krukkerne en patina, der er helt uvurderlig.
størrelser. Hvis krukkerne er for ens, bliver udtrykket for
stillestående og uinteressant.
Den klassiske italienske melonpotte er en smuk firkantet
krukke, som italienerne har brugt til melondyrkning gennem
generationer. De originale potter er svære at få fat på,
men Steffen Berg fra Bergs Blomsterproduktion får i dag
fremstillet melonpotter i gamle originale forme på en lervarefabrik
i Toscana. Det samme gælder andre fine modeller,
der alle fås i en smuk lys terrakottafarve:
8

Julie-potten
Mere enkelt kan det ikke gøres. I denne potte vil planten
altid være i fokus. Potten bliver i dag lavet på et pottemageri
i Umbrien.
Helena-potten
Nord for Rom, i regionen Lazio, ligger byen Bolsena. Her var
der mange pottemagere, og en af de førende, Roberto Rosso,
skabte en urtepotte med en karakteristisk blondekant inspireret
af stilen fra det antikke Grækenland.
Potten var en stor succes i Italien omkring 1800-tallet,
men gik så af mode. I dag er den igen kommet til ære og
værdighed.
Simona-potten
I den romantiske periode (1820-1863), hvor alt skulle være
dekoreret, var Simona-potten meget populær og pyntede i
mange franske damers boudoirer. Potten blev drejet hos en
pottemager i Paris, beliggende i Latinerkvarteret. Steffen
Berg fandt urtepotten på et loppemarked på Montmartre og
får den nu produceret i Toscana.
Emilia-potten
Nord for Toscana findes regionen Emilia Romagna med
Bologna som centrum. Tæt på ligger byen Modena, og her er
Emilia-potten blevet produceret siden 1800-tallet. Den dekorative
rebkant er inspireret af stilen fra det gamle romerrige.
Stella-potten
I hjertet af Toscana ligger byen Luca, som igennem mange
hundrede år har været berømt for sin store produktion af
urtepotter. En af klassikerne, der stadig produceres, er Stella.
Dens karakteristiske form ses overalt i Toscana – på terrasser
og altaner og i vindueskarme.
Melonpotten
Se forrige side.
Fra venstre: Julie-, Helena-,
Simona-, Emilia-, Stellaog
melonpotten. Potterne
produceres af Bergs
Blomsterproduktion.
9

Italienerne er mestre i at lave krukker. Besøger man historiske
haver i Italien, vil man mange steder opleve gamle antikke
krukker med citrontræer. Disse krukker, der ofte er flere
hundrede år gamle, er som regel prydet med våbenskjolde,
der fortæller, hvem krukkerne oprindeligt har tilhørt.
Der hæges om krukkerne, som de helt udsøgte klenodier
de er, og får de en skade, bliver de repareret af særlige pottemagere.
Terrecotte Benocci i Siena er en af de italienske fabrikker, der
fremstiller lerkrukker med gamle klassiske mønstre. Som
sagt kan jeg bedst lide upyntede krukker, men når det drejer
sig om den ægte vare, er jeg også liebhaver til det mere dekorerede.
Disse krukker er håndarbejde og fremstillet med stor
omhu. De emmer af sjæl og kvalitet. Priserne er selvfølgelig
højere end for de masseproducerede, men absolut rimelige.
Nogle få af disse krukker i selskab med mere enkle er virkelig
med til at højne niveauet. Netop samspillet med neutrale
krukker gør, at de håndlavede kommer endnu mere i fokus.
Terrecotte Benocci-krukkerne sælges i Danmark bl.a.
hos Gl. Aabyhøj i Århus. De har et stort udvalg af såvel enkle
som mere dekorerede udgaver.
Gl. Aabyhøj i Århus sælger håndlavede italienske krukker fra den
italienske fabrik Terrecotte Benocci. Krukkerne, der fås i alle størrelser
og prisklasser, er utroligt smukke.
Frost
Et tilbagevendende problem med lerkrukker er, at de er følsomme
over for frost. Står de ude med jord i, risikerer man,
at de sprænges, fordi de ikke er brændt tilstrækkeligt hårdt.
Men tømmer man dem helt for jord, før det begynder at
fryse, sker der normalt ingen ulykker.
Efterhånden fabrikeres mange krukker, så de er frostsikre
og kan stå ude hele året, også med jord i. De brændes
ek stra hårdt, så leret ikke opsuger vand. Jeg stoler nu ikke
altid på frostgarantien og tømmer i stedet krukkerne. Dog
kan man godt tage chancen, for er uheldet ude, er forhandleren
forpligtet til at bytte krukken.
10

Et lille udvalg af mine krukker, klar til plantning.
Andre materialer
Krukker og plantebeholdere fås også i træ, jern, zink og plastic.
Sidstnævnte i udførelser, der næsten ligner lerkrukker,
men de kommer nu ikke inden for min havelåge. Træ, jern
og ikke mindst zink er jeg derimod stor tilhænger af, for her
er jo tale om naturprodukter.
Man kan blive helt trist til mode ved tanken om, hvor
mange zinkvaskebaljer der gennem årene er blevet sat ud til
storskrald for at ende deres dage på lossepladsen. Skulle
dette ske i dag, ville der med garanti ikke gå mange øjeblikke,
før en kvik haveejer spottede skatten og bragte den med
hjem. Zink har i flere år været på mode, og det hænger uden
tvivl sammen med, at det ligesom ler er et simpelt materiale,
der ikke giver sig ud for at være mere, end det er.
Rundt omkring på loppemarkeder og hos marskandisere
støder man i dag ofte på zinkbaljer, der alt efter størrelse
koster et par hundrede kroner eller tre. Det kan måske synes
dyrt for noget, man for år tilbage blot smed ud, men sammenlignet
med prisen på krukker, finder jeg bestemt prisen
rimelig. Baljerne er f.eks. rigtig søde fyldt med ‘Dronning
Ingrid’-pelargonier.
Gamle zinkspande og de firkantede såkaldte hummerkasser
er heller ikke at kimse ad. Kasserne har huller i siderne,
og det er selvfølgelig upraktisk, når de skal fyldes med
jord. Men dette kan nemt klares ved at dække indersiden
med tagpap eller sort plastic – f.eks. det nederste af en plasticsæk.
Man skal endelig huske at prikke huller i bunden,
før der kommes jord i.
12

Mangfoldigheden i materialer og former
er med til at give et varieret og spændende
udtryk. Zink og ler klæder hinanden – her
som både runde, ovale og firkantede
beholdere.
Det mest charmerende er selvfølgelig, hvis zinkbeholderne
er gamle og patinerede, men nye zinkpotter, f.eks. de
firkantede, som man kan købe mange steder, er også fine. De
er smukke sammen med melonpotterne, som jeg omtalte
tidligere. I det hele taget gælder det ikke kun om at blande
pottestørrelser og former, men også materialer. Og her klæder
zink og ler virkelig hinanden.
Jern er også en mulighed, og flere steder i haven har jeg
grupper med flade jernkar (se billedet side 49), der kommer
fra Vietnam. Forhandleren kaldte dem wokfade, og om det
kun skyldes formen, eller om de virkelig har været brugt til
at lave mad i, rundt omkring i gadekøkkener, ved jeg ikke.
Fadene er med deres flade form meget elegante, men desværre
fås de ikke mere.
Inden fadene blev plantet til, borede jeg store huller i
bunden. Nogle synes, det er synd at bore huller i f.eks. et
gammelt zinkkar, men der er ingen vej udenom. Hvis der
kommer stående vand i bunden, dør planterne, fordi rødderne
ikke kan ånde.
Gamle trækasser, f.eks. kasserede frugtkasser, er også dekorative,
men de forgår hurtigt, hvis de kommer i berøring med
jord og vand. Derfor anbefales det at stille en zinkbakke ned
i kassen og fylde den med mindre krukker. En anden mulighed
er at fore kassen med plastic.
Kasserne er desuden gode, hvis man vil skabe niveauforskelle
– en lille forhøjning, som krukkerne kan placeres på,
se billedet side 23.
13

Jord
Det siger sig selv, at jorden, som planterne gror i, skal være
af bedste kvalitet. Her må der ikke spares. I en artikel i Jyllands-Posten
skrev Arne Kronborg i foråret 2004:
»Blandt alle de finurligheder, der også hører med til at
have have, er danskernes omgang med jord blandt de mere
groteske. Især jord til potter på terrassen. Pottemuld.
Det er fuldstændig knaldhamrende ligegyldigt, hvad
sommerblomster koster, hjem skal de, og hellere to for
mange end en for lidt. Hvortil kommer krukkerne, som jo
gerne skulle være lidt mere eksotiske eller originale end naboens.
Hjem med dem, koste hvad de vil, og der er altid
plads til en til.
Men når det kommer til jorden, der skal i de eksotiske
potter og forsyne de dyrt indkøbte planter med vand og
næring, får piben en anden lyd. Så kan man se have- og altankasseejerne
luske ned til nærmeste discountbutik eller
byggemarked og med en omhu, der var en bedre sag værdig,
udvælge sig den billigste jord.«
Se, det var jo hårde ord en forårslørdag i maj. Men Kronborg
har ret. Det er ligesom med alle de store og prangende køkkener,
der bliver bygget rundt omkring for hundredetusindvis
af kroner. Men råvarerne til maden ... nej, de må ikke
koste.
For at opnå sådan en frodighed
er det vigtigt med jord af den
bedste kvalitet. Vand og gødning
alene gør det ikke.
14

Vendes blikket mod det havekyndige England, møder vi en
indforståethed omkring pottemuld og jordblandinger. Fabrikater
med forskellige numre omtales i havebøger og
-blade med den største selvfølgelighed, som var det pensum
i skolens første klasser. Sådan er det ikke herhjemme, men
mindre kan naturligvis også gøre det.
Når det gælder jord, er det som med så meget andet, at
kvalitet koster, og derfor skal man ikke gå efter det billigste
produkt. Det handler jo om at få planterne til at trives hele
sæsonen, og det gør de kun, hvis jorden er af en sådan beskaffenhed,
at de har mulighed for at udvikle et godt rodnet.
Man må føle sig frem.
På en god planteskole vil det som regel være muligt at få
lov til at åbne en sæk eller flere for at kontrollere jordens
beskaffenhed: Tag en håndfuld jord op i hånden og luk den
godt sammen omkring jorden. Åbn så hånden igen. Hvis
jorden er trykket fast sammen, dur den ikke, men den må
modsat heller ikke være så løs, at den falder helt fra hinanden.
En konsistens midt imellem er passende. Når denne lille
test laves, er det vigtigt, at posen ikke har stået åben så længe,
at jorden er blevet tør. Den skal være let fugtig.
Hvis jorden nemt lader sig presse sammen, vil den naturligvis
også danne en stor klump i krukken. Det gør, at luften
presses ud, og derved kommer der ingen ilt til rødderne med
det resultat, at planten mistrives og hen ad vejen dør.
Et andet fingerpeg om jordens kvalitet fås ved at kigge på
farven. Den må ikke være for mørk, men heller ikke helt lys.
En pæn chokoladebrun kulør er normalt tegn på en god
kvalitet. Farven viser, hvor omsat jorden er. På varedeklarationen
skal man derfor se under omsætningsgraden. En værdi
på omkring 50 er passende til krukker.
Deklarationen fortæller også om jordens PH-værdi –
surhedsgraden. 6-7 er passende til de fleste sommerblomster.
Gælder det surbundsplanter, f.eks. lyng, skal PH-værdien
ligge på 4-5.
En god jord indeholder ofte lergranulat – små lerkugler,
der hjælper til at holde på vand og gødning. Om der er ler-
Jordens farve fortæller om kvaliteten. En pæn
chokoladebrun er som regel et godt tegn.
granulat i jorden, fremgår også af deklarationen. Jeg har hørt
om én, der blandede kattegrus i jorden – det optager jo også
vand. Måske skulle man prøve det?
For at forbedre jorden og gøre den ekstra luftig og humusrig
kan man tilføre Champost – et spildprodukt fra
dyrkning af champignon. Det består af hønsegødning og
spagnum tilsat vand og jordbrugskalk. Efter dyrkning af
svampene bliver champosten varmebehandlet, så den er helt
fri for ukrudtsfrø, bakterier og skadedyr. En del Champost
og tre dele pottemuld giver en god jordstruktur og virker
samtidig gødende.
Man kan også blande ca. en fjerdedel havejord (der hverken
må være for leret eller sandet) i pottemulden, og endelig
er velomsat kompost også kun af det gode.
15

Plantning
Inden jorden kommes i krukken, skal man sikre sig, at der er
tilstrækkeligt store huller i bunden til, at vandet kan løbe fra.
Ellers må man bore dem forsigtigt ud.
Dernæst fyldes krukken ca. en femtedel op med potteskår,
lecaperler eller småsten for at danne et godt drænlag. Så
kommes jorden i og presses let til, så der alt efter planternes
størrelse er 15-20 cm fri op til kanten. Til sidst vandes jorden
grundigt, se side 18. Planten/planterne skal også være godt
vandtrukne, når de flytter over i krukken. Derfor vandes de
godt igennem 4-5 timer inden plantning.
Placer planterne i krukken og fyld efter med jord, så der
er ca. 5 cm fri op til kanten. Dette gør det nemmere at vande.
Vand en sidste gang.
Billederne viser et eksempel med planter sået i bakker
med rum. I dette tilfælde er planterne så små, at der bruges
fem til at fylde krukken ud.
Nu skal planterne bruge lidt tid på at finde sig til rette i
krukken, og derfor er det en fordel at stille dem i halvskygge
den første uges tid. Derefter kan de flyttes ud i fuld sol, hvis
det vel at mærke er solelskende planter.
Det kan være en fordel at så eller prikle over i plantebakker med rum.
Sammenlignet med potter er de vældig pladsbesparende. Inden plantningen
fyldes krukken næsten op med jord, planterne place res, der
fyldes efter, og til sidst vandes.
Det, der plantes her, er voksurt, se side 84.
16

Hvornår?
Det siges, at der sælges sommerplanter fire gange i løbet af
en sæson. Første gang omkring påsketid, hvor hele familien
Danmark får forårsfornemmelser og drager af sted for at
købe ind til krukker og bede. Anden gang omkring første
juni, fordi de første blomster er døde efter det kuldechok
(ofte nattefrost), man påførte dem ved den tidlige udplantning.
Tredje gang i slutningen af juli, hvor mange kommer
hjem fra ferie og finder krukkeplanterne døde på grund af
vandmangel.
Og fjerde og sidste gang i slutningen af august/først i
september, hvor sommerplanterne begynder at se lidt triste
ud og med held kan erstattes af sensommervækster som f.
eks. lyng, krysantemum og hortensia.
En gammel regel siger, at sommerblomster ikke må plantes
ud i havens bede før grundlovsdag, den 5. juni. Først efter
den dato kan man være forholdsvis sikker på, at det er ovre
med frost.
Med ovenstående regel in mente er der altså ingen grund
til at haste af sted efter pelargonier og andre sarte sommerblomster
allerede i april. Der skal ikke megen fantasi til at
forestille sig, hvad der sker, når en blomst, som har stået i et
varmt drivhus de foregående måneder, pludselig udsættes
for det danske vejrlig.
Det eneste, man med rimelig sikkerhed kan plante ud i
krukker fra omkring påsketid, er stedmoder eller hornvioler,
der ikke bukker under for et par graders frost. De kommer
godt nok til at se lidt klattede og medtagne ud, men rejser sig
hurtigt.
Ved plantning i krukker kan det med grundlovsdag godt
tages med et gran salt. Der er trods alt lidt mere lunt og
mildt oppe i en krukke, end der er i et bed helt nede i jordhøjde.
Derfor kan man fint plante krukkerne til sidst i maj.
Er der tale om planter, man har købt, er det en god idé
at vænne planterne til livet i det fri – at afhærde dem, som
det hedder. De første dage placeres krukkerne lidt beskyttet,
og varsles der under 10 grader, dækkes planterne let med et
stykke fiberdug (kan købes på planteskoler), et lagen eller
lignende. Efter en uges tid kan de klare sig selv.
Med hensyn til den tredje gang, altså den kritiske ferieperiode,
kan jeg kun opfordre til, at man får en nabo eller bekendt
til at kigge efter krukkerne og vande, mens man er
væk. Intet er så trist som at vende hjem til visne planter. Det
er jo trods alt levende væsner.
For at gøre det så nemt som muligt kan planterne samles
et letskygget sted og vandes godt igennem før afrejsen.
Omplantning
Hvis man har mulighed for at vinteropbevare planterne, kan
man have glæde af de samme planter år efter år. Men for at
få de flerårige planter til at trives anbefales det hvert forår at
give dem frisk jord og evt. en større krukke.
Planten og klumpen frigøres forsigtigt for krukken, og
én-to tredjedele af jorden fjernes med fingrene. Derefter
pottes planten igen og vandes godt. Denne omplantning er
med til at give rødderne og derved planten ny næring.
Nogle stauder, f.eks. hostaer, kan være svære at få fri af
krukken. I det tilfælde nøjes man med at forny det øverste
lag jord og ellers forkæle planten med gødning. På et tidspunkt
vil rødderne dog sprænge krukken, og så skal planten
selvfølgelig have en større beholder.
For at fjerne noget af jorden fra rødderne kan man blive
nødt til at skære de yderste igennem med en kniv. Det lyder
som en vældigt hårdhændet behandling af roden, men det er
som regel kun med til at give planten sin anden ungdom.
Den jord, der bliver tilovers, når der plantes om, kan
godt genbruges. Bland en del »brugt« jord med to-tre dele
frisk jord og plant nu i denne blanding. Yderligere overskydende
jord kan drysses ud i havens bede.
17

Vanding
Alle planter skal have vand for at trives. Nogle dør ligefrem,
eller mistrives gevaldigt, hvis de tørrer ud blot en enkelt
gang. Dette gælder f.eks. roser.
Derfor er det, inden man anskaffer sig alt for mange
krukker, vigtigt at gøre sig klart, om man har tid til at vande
dem. Plantes der i uglaserede krukker, skal man på varme
dage ud med vandkanden eller slangen en-to gange hver
dag. Den hurtige fordampning i de porøse lerkrukker kan
afhjælpes lidt ved at dække indersiden med plastic, før jorden
kommes i. Bruger man krukker af zink eller jern, vil
man opleve, at de er noget bedre til at holde på vandet.
Det er klart, at planter, der står i fuld sol, skal vandes oftere
end dem, der er placeret i halvskygge. Dette er især værd at
tænke på ved mindre krukker, som jo skal vandes oftere end
de store, fordi de ikke har så meget jord til at holde på vandet.
Når der vandes, er det vigtigt ikke kun at »klatvande«.
Mindst et par gange i løbet af ugen skal jorden i krukken
vandes fuldstændig igennem, og dette gøres ikke på én gang.
Her er det vigtigt at vende tilbage med kanden eller slangen
to-tre gange med ca. fem minutters mellemrum.
Mange planter holder af regnvand, som har den fordel,
at det ikke er så koldt som det, der kommer ud af hanen.
Planterne kan godt få et lille »kuldechok« af hanevandet,
men det er nu ikke noget, de dør af.
Hvis man har mange krukker, er man nødt til at vande med
en slange. Det er simpelthen for tidkrævende med en kande.
Jeg vander med en bruser monteret på slangen. Den gør arbejdet
forholdsvis enkelt. Det tager selvfølgelig en rum tid,
men med lidt fingerfærdighed kan man rense planterne for
visne blomster med den ene hånd, mens man vander med
den anden.
Er det rigtig varmt, skal planterne
vandes mindst én gang
hver dag. Særligt, hvis krukkerne
er så små som dem på
billedet på modstående side.
Man føler sig hensat til Italien,
men motivet er fra Akademihaven
i Sorø.
18

Gødning
Mange glemmer fuldstændig, at planter ikke lever af vand
alene. Planterne skal også gødes. De første tre-fire ugers tid
er det dog ikke nødvendigt at tænke på næring, fordi den
friske pottemuld rummer gødning nok til en lille måned.
Men derefter er rationen brugt op, og så må man selv i gang.
Der er mange muligheder for gødningstilførsel. En af
dem er at give planterne flydende gødning ved vanding, f.
eks. almindelig potteplantegødning. Denne metode forudsætter
selvfølgelig, at der vandes med kande.
Man kan lave sin egen flydende gødning ved at opløse
1 kg NPK-gødning, f.eks. 14-4-18, i 10 l vand. Når der vandes,
tilsættes 1 dl af denne koncentrerede gødning til 10 l
vandevand en gang om ugen. Husk, at der skal røres i gødningen,
før den måles af.
NPK – hvad er det så, de tre bogstaver betyder? Jo, N står
for nitrat (kvælstof), der øger væksten og giver en del blade.
P = phosphor, som styrker rødderne. K = kalium, der fremmer
blomstringen og styrker planten. Tallene fortæller, hvor
meget af de tre dele den enkelte gødning indeholder.
Skal det være lidt nemt, kan man bruge langtidsvirkende
gødning i tabletform. De forsyner planterne med den rette
næring i fem-seks måneder, og gødningen frigøres, efterhånden
som det bliver varmt i vejret.
Ferti-Cote fra Pindstrup Mosebrug, som er det produkt,
jeg bruger, doseres således: Til en krukke med en diameter
på 15-20 cm skal der bruges én tablet, til en krukke på 21-
25 cm to tabletter, til 26-30 cm tre tabletter, til 31-34 cm fire
tab letter, til 35-38 cm fem tabletter etc.
Velomsat kompost er selvfølgelig også rigtig godt, og kan
man få fat i nogle hestepærer, der har ligget et års tid, er det
guf. Her skal man dog tage sig i agt for, at de ikke svider
Uden gødning går det ikke. Langtidsvirkende gødning i
tabletform er en god løsning.
planterne. En lille test kan laves således: Bland hestepærer
med lidt jord og vand godt. Drys karsefrø over og vent så og
se, hvordan det går med spirerne. Står de efter to-tre uger
stadig flotte og grønne, er gødningen ikke for stærk. Man
kan selvfølgelig bruge andre frø end karse. Når jeg foreslår
karsen, er det fordi, den spirer så hurtigt.
20

Farver
Der er farver for enhver smag. Og når man kommer hjem med planterne, kan de sammensættes på utallige måder.
Farver har altid haft min store interesse, og det er i høj grad
også farverne, jeg arbejder med ved kombinationen af de
forskellige planter.
Tidligere var mine sammensætninger stort set kun afstemt
tone i tone inden for pastelskalaen. I dag boltrer jeg
mig med hele farvespektret, selv om det stadig er de glidende
overgange, jeg holder mest af. Jeg arrangerer planterne i
grupper, der spænder over forholdsvis få farver, og det er
med til at skabe ro.
Tager man på planteskolen eller torvet, kan man blive
helt rundtosset af at se alle farverne blandet sammen, men
når man først får dem selekteret, begynder det hele at virke
anderledes roligt. På torvet er det i orden, at det ligner en
far velade. Det er ligesom stilen, men det er mig en gåde,
hvorfor planteskolerne ikke er lidt mere kreative i deres udfoldelser
for at fremme salget. Jeg er sikker på, at det ville øge
omsætningen væsentligt, hvis de forskellige udplantningsplanter
blev sorteret i farver i stedet for efter slægter og arter.
Det ville unægteligt komme til at se noget mere indbydende
ud. Og hvad med at plante nogle krukker til, så kunderne får
mulighed for at opleve, hvad planterne udvikler sig til, når
de kommer ud i fri dressur?
21

Mine »plantemalerier« bliver til per intuition, og jeg har aldrig
benyttet mig af farvelære. Der findes udmærkede bøger
om emnet, og hvis man er lidt famlende over for det med
farver, kan der her være hjælp at hente.
Farvecirklen med de tre grundfarver – gul, rød og blå –
er et godt værktøj. Vil man skabe harmoni, bør man kun
inddrage en af grundfarverne og kombinere med nabofarverne.
Sagt på en anden måde må man ikke skære mere end
en tredjedel af »lagkagen«.
Skal der være større slag i bolledejen, kan man arbejde
med kontraster – altså to farver, der ligger over for hinanden
i farvecirklen, f.eks. gul og violet, rød og grøn samt blå og
orange. Dette kan virke vældigt opkvikkende, men jeg har
stort set aldrig kontrastfarvede blomster sammen. I stedet
frisker jeg op ved at bruge bladplanter med farvet løv. Det
har en mere diskret effekt.
På en del af bogens billeder vil man bl.a. se kontraster i
form af blå og violette blomster plantet sammen med gulløvede
planter. Dette er blot et eksempel, der giver et rigtigt
spændende og alligevel roligt udtryk.
Løv er altså ikke altid grønt. Det kan både være rødt, gult
og gråt (sølvfarvet) eller have en masse toner derimellem.
Det er spændende at inddrage farvet løv, fordi bladene skaber
kulør gennem hele sæsonen (det gør kun de færreste
blomster), og fordi de underordner sig omgivelserne og
giver ro.
Man kan også lave nogle utroligt flotte sammensætninger
med bladplanter alene, se f.eks. billedet side 52. Her består
hele motivet kun af grå planter. »Grå planter« – det lyder
lidt kedeligt, men det er anderledes effektfuldt i virkeligheden,
forudsat at der arbejdes med forskellige bladformer.
Sagen er nemlig den, at det langt fra kun er farverne, der er
vigtige. Former og strukturer spiller også med, og det vil jeg
beskæftige mig med senere.
Bladplanter med forskellige
kulører skaber en utroligt god
effekt og ro mellem farvede
blomster. Fra venstre – paletblad,
kongebegonie og mølplante.
Selv om det er kulørt, behøver
det ikke at være rodet. Far vede
bladplanter er i høj grad
med til at give et harmo nisk
indtryk. De viste planter
om tales længere fremme i
bogen.
22

Komposition
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilke planter man sætter sammen.
På den ene side skal de passe til hinanden og på den
anden skabe et modspil. Især hvis man planter inden for den
samme toneskala, er det vigtigt med nogle formmæssige
modpoler.
Noget af det, jeg gør flittigt brug af, når jeg vil skabe variation
i en sammensætning af planter, er formklippede buksbomkugler,
fordi kugler altid danner et roligt samlende
midtpunkt. Disse kugler er anvendelige i mange sammenhænge,
ja, selv om vinteren pynter de uden for døren.
På billedet nedenfor er der vist en opstilling helt i grønt.
Her har jeg boltret mig i et af havens stille hjørner. Ser man
på en komposition som denne, er det tydeligt, hvorledes de
runde kugler bliver et naturligt centrum. Det er også åbenbart,
hvor meget man kan lege med forskellige bladformer.
Blade i alle former er helt uundværlige og med til at fremhæve
blomsterne.
Det er spændende at arbejde med
forskellige former inden for samme
toneskala. De grønne buksbomkugler
samler kompositionen og skaber ro.
24

Læg mærke til, hvor meget det betyder for helheden, at
nogle af planterne – (fra venstre) kæmpestenbræk, Bergenia,
og egernhalebyg, Hordeum jubatum, »bløder« krukkekanterne
op. Det er med til at give det hele et naturligt look.
I en samling af krukker er det også nødvendigt med
noget, der rager op. Det må ikke blive for fladt. Ofte bruger
jeg små træer eller buske, men i dette tilfælde er det gladiolusblade,
der stræber mod himlen i en flot vifteform. I løbet
af et par uger springer de grønne gladiolusblomster ‘Green
Star’ ud som et perfekt match til den gulgrønne tobaksplante,
Nicotiana langsdorffii, med de små hængende blomster. I
baggrunden til højre står en hosta, hvis horisontale blade
også giver liv til kompositionen.
På billedet øverst til højre ses en anden sammensætning,
hvor jeg som samspil til de runde buksbomkugler har valgt
at inddrage en rund krukke. Krukkens kant brydes af en timian,
der som en strittende gulgrøn paryk giver farvemæssig
modstand til buksbommens dybt mørkegrønne. Det
samme gælder græsset, der er med til at skabe højde.
Da jeg havde samlet disse fire krukker, var jeg straks klar
over, at der manglede noget, og mange planter blev slæbt
frem og tilbage til hovedtrappen. »Dur ikke«, kunne jeg gang
på gang konstatere, indtil jeg pludselig kom i tanke om de
statelige orientalske liljer ‘Casa Blanca’, der netop var sprunget
ud. De viste sig at have præcis den anderledes form, der
skulle til for at bryde monotonien. Farver og former går op
i en helhed, for ikke alene liljernes form, men også deres
renhvide farve med et stænk af grønt frisker op på det hele.
En sådan flytten rundt går jeg og hygger mig med i de
tidlige morgentimer, og meget bytter plads gennem sæsonen.
Da liljerne efter en uges tid smed kronbladene, blev
gruppen spredt og nye sammensætninger skabt.
Her er buksbomkuglerne brugt i en anden sammenhæng. I dette
tilfælde giver de hvide liljer ‘Casa Blanca’ liv og variation.
25

Tallerkensmækker ‘Moonlight’ er uforlignelig, når den slynger sig ind og ud mellem omkringstående planter.
Vil man opnå et rigtigt frodigt udtryk, er det en fordel med
enkelte planter, der slynger sig som vist på billedet ovenfor.
Her er det den frodige tallerkensmækker, Tropaeolum majus
‘Moonlight’ (fra det svenske frøfirma Impecta), der hægter
sig fast, hvor den kan komme til det. Krukkerne står, som det
måske kan anes, på et bord, og tallerkensmækkerne er dels
sået i den rektangulære krukke i forgrunden og dels i en
krukke med pilestativ på jorden. Rankerne kommer altså
både oppe- og nedefra og danner med deres længde på omkring
to meter en charmerende symbiose mellem krukkerne
på bordet og stativet på jorden.
Den cremegule ‘Moonlight’ er klart en af mine favoritter.
Men når jeg er så glad for tallerkensmækkere, uanset farve,
er det også på grund af de runde (tallerkenformede) blade.
Altså den runde form igen! Mere om tallerkensmækker på
side 67.
26

Dahlia ‘Swanlake’ og daglilje ‘Ice Carneval’ er oplagte partnere til den
cremegule tallerkensmækker ‘Moonlight’.
Marguerit ‘Primrose Petit’, tagetes ‘French Vanilla’ og petunia ‘Prism
Sunshine’ sammen med Helichrysum petiolare ‘Limelight’.
I min forrige bog, Den levende have, erklærede jeg min
store kærlighed til alle de cremegule, gulgrønne og grønne
blomster, fordi de farvemæssigt passer sammen med alt.
Længere fremme i denne bog er der flere eksempler på
blomster i disse nuancer.
Jeg er som tidligere nævnt stor fortaler for, at der kun
plantes én slags i hver krukke, fordi det derved er enklere at
skabe varierende udtryk og kompositioner, efterhånden som
sæsonen skrider frem. Men plantekasser er en undtagelse.
Her ville det blive for kedeligt.
Når man planter så tæt, som tilfældet er i en kasse, skal
planterne selvfølgelig passe perfekt sammen. Også her benytter
jeg mig af tone i tone-skalaen, og netop derfor er det
af stor vigtighed, at formerne er forskellige.
Meget af min vinter går med at læse og kigge frø- og
plantekataloger og derved »udtænke« nye plantesammensætninger.
På nøjagtig samme måde, som når nogle læser
kogebøger og blot ved at skue ned over linjerne kan smage
sig til retten.
I et katalog fra Proven Winners (se side 42) så jeg en
smuk lille marguerit, ‘Primrose Petit’, og det gav mig ideen
til dette års kasser. Nemlig denne lille marguerit sammen
med en cremehvid tagetes ‘French Vanilla’ og petunien
‘Prism Sunshine’, som jeg sår hvert år. Farverne matchede
perfekt, og blomsterformerne var så forskellige, at det måtte
blive godt. Og det blev det ...
Særligt i plantekasser er det smukt, at planterne vælder
ud over kanten, så som supplement til de tre nævnte planter
brugte jeg den limefarvede Helichrysum petiolare ‘Limelight’.
Dens grå »fætter« (se side 58) er efterhånden til at få fat på,
men den gule er endnu ikke så udbredt. Jeg kan kun opfordre
til, at man spørger efter den. For det er som bekendt efterspørgslen,
der øger udbuddet.
Senere i bogen kommer jeg ind på, hvad man kan gøre
for at friske krukker og kasser op i sensommeren. Som vist
på billedet side 126 erstattede jeg margueritter, tagetes og
petunier med krysantemum og lyng i de samme farver. Helichrysum’en
fik lov til uanfægtet at vokse videre.
27

At bo med krukker
For mange er haverummet blevet en del af boligen, og derfor
skal det også være hyggeligt at opholde sig ude.
Denne hygge kan skabes med krukker. På terrassen og
rundt omkring i haven kan man lave grønne oaser. Krukkevæksterne
er meget velegnede til at gøre en flise- eller brostensbelagt
flade venligere og mere indbydende. Det er netop
modsætningen mellem den golde belægning og de frodige
planter, der giver stemning.
Den tid, hvor man kun havde en stor terrasse foran
huset, er ved at være forbi. I dag har de fleste fundet ud af, at
det er oplagt med små siddepladser rundt omkring i haven.
Alt efter årstiden skal der være mulighed for at finde sol eller
skygge. Her skal selvfølgelig helst være et par stole og måske
et bord samt en gruppe krukker. På den måde skabes små
blomstrende øer. Ved husets ind- og udgangspartier skal der
selvfølgelig også være krukker. Det er jo dér, vi oftest færdes,
og husets gæster bydes smukt velkommen.
»En svale gør ingen sommer«. Nej, for at fungere skal en
sammensætning af krukker bestå af mindst fem-syv krukker.
Helst et ulige antal, så bliver kompositionen pænest.
For at opnå et spændende udtryk er det godt med niveauforskelle,
og det kan skabes på flere måder. Det mest
oplagte er at bruge krukker med forskellig højde og drøjde.
Arrangeres krukkerne op mod en mur, kan man hæve de
bageste med mursten, små fliser, omvendte krukker, kasser
eller lignende. Dette skal selvfølgelig gøres på en måde, så de
foranstående krukker dækker.
Ved hjælp af krukker kan man
skabe små hyggelige oaser rundt
omkring i haven. Det ville da
have været synd, hvis her kun
havde været fliser!
Potteplanter inden døre har
aldrig interesseret mig, men
ude ... Her skal jeg have
planter overalt for rigtig at
føle mig hjemme.
28

30

Har man en trappe, er det nemt at placere krukkerne i forskudte
niveauer – på den måde træder de tydeligere frem. I
mangel af en trappe kan man som nævnt tidligere selv lave
et arrangement ved at placere gamle trækasser oven på hinanden.
Blomsterhandlere sælger ofte gamle frugtkasser, og
de er meget velegnede. Man må blot være opmærksom på, at
de sjældent holder mere end en enkelt sæson uden døre.
Et udeareal bliver først rigtig bekvemt, hvis det deles ind i
små rum, og her er krukker velegnede til at skabe grønne
vægge.
Lige uden for køkkenet har vi en terrasse med aftensol.
Den støder op mod drivhuset, der fint danner en væg, og
»taget« udgøres af en ca. fire meter høj spidsløn. Men til de
andre sider var terrassen åben og virkede ikke intim. Derfor
kom jeg på at placere to plantereoler langs den ene frie side.
Hidtil havde de bare stået i drivhuset, men de kom meget
mere til deres ret, da de blev flyttet ud under åben himmel.
Jeg fandt reolerne for nogle år siden på en havetur til
Sydengland og faldt straks for topstykkerne, der består af
gamle jernsengegavle. Ganske simpelt, og netop derfor så
virkningsfuldt. Nu står reolerne ude hele året, og rusten gør
dem kun kønnere.
For enden af drivhuset anbragte jeg et gammelt træbord,
dækket med en zinkbakke for at få krukkerne op i øjenhøjde.
Det giver en helt anden oplevelse, end når planterne står på
jorden. Overfor, vinkelret på reolerne, stillede jeg så to vaskebænke,
ligeledes med zinkbakker over. Bakkerne, der har
3-5 cm høje kanter, får jeg fremstillet hos en smed, og udgiften
er til at overse.
Til sidst blev der også placeret krukker på bænkene og
rundt omkring, se billedet side 60.
Et drivhus – stort eller lille – er altid godt til at skabe rum. Her er det
bogstaveligt talt pakket ind i planter og danner væg for terrassen.
Er man så heldig at have en trappe, er der basis for
at arrangere krukker i forskellige niveauer. Den
opstammede hortensia ‘Kyushu’ danner højde.
Vinkelret på drivhuset står to plantereoler, hvor topstykkerne er gamle
metalsengegavle.
31

Planter fra frø
Der er mange discipliner inden for haveliv, og en af de mest
spændende er at dyrke planter fra frø. Det er fantastisk, hvad
indholdet i en lille flad pose kan blive til, blot det behandles
på den rigtige måde.
Det engelske frøfirma, jeg handler mest hos, er Thompson
& Morgan. Deres katalog er med et sidetal på omkring
to hundrede og over tusind billeder branchens bedste.
På det danske marked er Isabella Smith i front. Her er
udvalget ikke så stort som hos Thompson & Morgan, men
Isabella Smith har fingeren på pulsen og er god til at spotte,
hvad der rører sig i tiden. Der er nemlig også mode inden for
blomster. Gennem flere år har mørkt bordeauxfarvede – næsten
sorte – blomster været et hit, ligesom de svagt lyserøde
og lyseblå også er sikre sællerter. De røde, gule og orange er
blevet fortrængt lidt, men de skal nok få en renæssance.
At frøformere planter kan være en hel videnskab, men
gribes det an på den rigtige måde, er det overhovedet ikke
besværligt.
Der er meget stor forskel på, hvor lang tid det tager for et frø
at udvikle sig til en blomstrende plante. For nogle sommerblomster
går det ret hurtigt – seks-otte uger, og det er de
planter, der kan sås direkte på voksestedet. Derfor kalder
man dem for hårdføre. Køber man frø hjem fra England, er
det praktisk at vide, at denne gruppe hedder hardy annual
– i frøkataloger oftest forkortet til HA.
Hvilke blomster hører da til de hårdføre? Groft sagt er det
mange af dem, der findes i poser med blandede sommerblomster.
De er så nemme, at selv et femårs-barn kan dyrke
dem i sin egen have. Det drejer sig f.eks. om stolt kavaler,
mamelukærme, dusksalvie, jomfru i det grønne, morgenfrue
og takkerkensmækker.
Et passende tidspunkt at så sine frø er sidste halvdel af
april. Blomsterne vil da springe ud i løbet af et par måneder,
godt og vel. Frøene sås i så- og priklemuld, som er en jordblanding
uden næring/gødning. Hvis der er næring i jorden,
risikerer man, at rødderne svides, og så går planterne ud.
Der findes flere måder at så på. Min foretrukne metode
er at komme muld i lave styroporkasser (der skal have huller
i bunden) og trykke den let sammen. Derefter vandes der
godt ad flere omgange, så man er sikker på, at jorden bliver
gennemvandet, og der ikke er nogen tørre »lommer«. Efter
sidste vanding skal jorden have lov til at sætte sig et par
timer, før der sås.
Når jorden har sat sig, drysses frøene tyndt ud, dækkes
med et ganske fint muldlag og vandes igen meget forsigtigt, så
det øverste jordlag akkurat bliver vådt. Man skal passe på ikke
at vande så voldsomt, at frøene bliver »rodet« rundt.
Dernæst stilles kassen et halvskygget sted, evt. dækket løst
af et stykke tyndt plastic for at undgå, at jorden tørrer ud. I
løbet af en uges tid – måske lidt mere eller mindre – begynder
frøene at spire, og så skal plasticdækket fjernes.
De nemme
Det er sjældent, man støder på de hårdføre, når man om
foråret tager på planteskolen eller torvet for at købe planter.
Det skyldes ganske enkelt, at de er så nemme at få til at lykkes
fra frø, at mange folk selv dyrker dem.
Flere af blomsterne i denne gruppe
hører til de hårdføre sommerblomster
– altså dem, man kan så ude. F.eks.
pink mamelukærme i baggrunden og
lyserøde stolt kavaler foran.
32

Det første bladsæt – kimbladene – er uden særlige kendetegn.
Lidt senere kommer de rigtige blade med de karaktertræk,
der kendetegner den voksne plante. Når planterne har
fået dette andet bladsæt, skal de tyndes ud, fordi de – hvis de
står for tæt – trykker hinanden og derved ikke udvik les optimalt.
En enkel måde at udtynde på er med en pincet som vist
på billedet til højre. Der tyndes så meget ud, at de planter,
der er tilbage, får tilstrækkelig vokseplads.
Hver gang frøplanterne vandes, er det en fordel at lade
dem suge vand nedefra. Vandet (der er tilsat flydende gødning)
hældes i en balje eller lignende, så det når ca. halvt op
omkring såkassen. Efter en halv times tid tages kassen op
igen; nu har den suget det vand, den har brug for. Dette
gentages med 4-5 dages mellemrum.
Når der helst ikke må vandes ovenfra, er det for at
undgå, at det øverste jordlag bliver alt for fugtigt. Det kan
nemlig resultere i, at planterne angribes af jordhalsråd –
stænglerne rådner, og planterne knækker sammen, og så står
de ikke til at redde.
Vil man gerne have rigtig mange planter, er der en anden
fremgangsmåde, der er knap så hårdhændet som pincetmetoden.
I stedet prikler (planter) man småplanterne over i
styroporkasser, som man i forvejen har fyldt med næringsberiget
pottemuld og vandet godt igennem. En klump jord
med frøplanter løftes op, og de små planter vristes nu forsigtigt
fri af jorden. Det er vigtigt at være meget nænsom, så
rødderne ikke beskadiges mere end højst nødvendigt. Planterne
håndteres med to fingre omkring et af bladene, som er
det mindst sårbare på planten.
Det er nemt at udtynde med en pincet. En anden metode går ud på
forsigtigt at skille planterne fra hinanden og prikle dem over i styroporkasser
eller potter.
De viste planter er dusksalvie, se side 38.
34

Derefter laves huller i jorden med en priklepind eller en
blyant, planterne stoppes forsigtigt ned i hullerne, og jorden
presses let sammen omkring dem.
De første par dage skal planterne lige vænne sig til de nye
omgivelser, men herefter tager de rigtig fat. Det er virkelig
noget, der passer dem at komme over i den næringsberigede
jord. Fra nu af går det hurtigt.
Når planterne har taget pænt til i størrelse, løsnes de
forsigtigt fra hinanden med så meget jord som muligt og
plantes i krukker.
En tredje mulighed er at så eller prikle småplanterne i
små plantebakker med hver sit rum, se billederne side 16. På
den måde undgår man at forstyrre rødderne, når der skal
plantes over i krukken.
Såning i krukker
En oplagt idé er også at så direkte i krukken:
Krukken fyldes næsten op med almindelig næringsberiget
pottemuld, så der er ca. 10 cm fri op til kanten. Jorden
trykkes let sammen, og der drysses et ca. 5 cm tykt lag så- og
priklemuld over. Derefter vandes, sås og udtyndes som forklaret
i det foregående.
Fidusen ved at fylde det meste af krukken op med næringsberiget
pottemuld er, at planterne – når de har nået en
vis størrelse og godt kan tåle næringen – har fået så lange
rødder, at de når ned i den berigede jord og derfor begynder
at vokse hurtigere. Men husk, at planterne skal have gødning
efter en lille måneds tid, for så er næringen i jorden brugt op.
Det kan også lade sig gøre at så direkte i krukken. Ved store frø
– som her latyrus – kan man så dem enkeltvis og derved undgå
udtynding. Både før og efter såning skal jorden vandes.
35

Stolt kavaler ‘Versailles Tetra’ Stolt kavaler ‘Sonata Pink’ Mamelukærme ‘Pink Beauty’
Stolt kavaler
Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, er den sommerblomst, jeg
holder allermest af, fordi den har så mange fortrin: Den lykkes
altid, får et væld af blomster og blomstrer, helt til frosten
kommer, hvis man hele tiden husker at nippe eller klippe
visne blomsterhoveder af. På den måde snyder man nemlig
planten, der jo kun har ét formål i livet – at sætte frø for at
sikre overlevelse. Når man forhindrer planten i det, bliver
den ved med at danne nye knopper.
Der er mange sorter at vælge imellem inden for stolt
kavaler. Tre af dem, der fast er på mit repertoire, er den pink
ca. 120 cm høje ‘Versailles Tetra’, den forholdsvis lave, ca. 60
cm høje ‘Sonata Pink’ med lyserøde blomster samt den hvide
‘Purity’ med samme højde og drøjde som ‘Versailles Tetra’.
Man skal dog ikke fortvivle, hvis der kun findes andre sorter
på frøstativet, for alle er gode.
Mamelukærme
På andenpladsen over mine yndlinge kommer mamelukærme,
Lavatera trimestris, der med sine tragtformede blomster
og en højde på godt og vel en meter er fin til at skabe variation
i krukkebeplantningen.
For nogle år siden kom der er en række nye sorter på
markedet – den svagt rosa ‘Pink Beauty’, den noget mere lyserøde
‘Rose Beauty’ og den renthvide ‘White Beauty’. De får
alle fine stribede schatteringer, og blomsterne ser nærmest
ud, som om de er lavet af den fineste silke.
Mamelukærme er lige så nem og fordringsløs som stolt
kavaler, så den må man heller ikke snyde sig selv for. Blot skal
man være opmærksom på, at mamelukærme let vælter, når
den kommer op i en vis højde. Derfor er det godt med let
støtte, inden det sker:
Tre-fire lillefingertykke, ca. 90 cm lange pile- eller hasselkæppe
stikkes ned i krukken langs kanten, så de stikker
50-60 cm op. Derefter surres sejlgarn, høstbindegarn eller
lignende omkring pindene foroven. På den måde fås en
enkel opbinding, der på grund af naturmaterialerne er ganske
dekorativ i sig selv.
En opbindingsmetode som denne kan bruges til stort set
alle planter – også i staudebedet – men hele hemmeligheden
er, at arrangementet skal stables på benene, inden det er for
sent. Har man først prøvet at støtte nogle allerede væltede
planter, ved man, hvor trøstesløst og unaturligt det kommer
til at se ud.
36

Mamelukærme ‘Rose Beauty’ Sløjfeblomst Frøkenhat ‘Giant Bright Pink’
Sløjfeblomst
Med sløjfeblomst, Iberis, er vi nede i småtingsafdelingen, for
de bliver ikke mere end 20-25 cm høje. Det er ikke en
blomst, man normalt tænker på som en krukkevækst, og det
skyldes sikkert dens lidenhed. Men en samling krukker bliver
ekstra harmonisk, hvis der er noget helt småt til forgrunden.
Det er en god idé at så sløjfeblomst med ca. seks ugers
mellemrum, f.eks. midt i april og igen i slutningen af maj. Så
passer det med, at man har friske planter, der kan tage over,
når det første hold afblomstrer. Man skal nemlig ikke regne
med at kunne nyde blomsterne mere end godt og vel en halvanden
måneds tid. Floret kan dog forlænges ved hele tiden
at nippe visne blomster af.
Når sløjfeblomsterne takker af, får de nogle smukke
grønne frøstande, der senere går over i brunt. Så er det tid til
at tage frø, og her er det så heldigt, at afkommet bliver identisk
med moderplanten. Frøene kommer true from seeds,
som englænderne kalder det. Det er langt fra altid en selvfølge
med sommerblomstsorter i specielle farver. For at være
sikker på udfaldet er man nødt til at købe frø hvert år, men
sådan er det altså ikke med sløjfeblomst.
Frøkenhat
I frøkataloger står der som regel, at frøkenhat, Zinnia elegans,
skal sås inde i marts, men min erfaring siger, at man
nemt kan vente til midt eller sidst i april og da så ude. Blomsterne
skal nok nå det. De springer måske først ud hen i
august, men holder til gengæld hele sensommeren og ind i
efteråret.
Frøkenhat, der bliver ca. 80 cm, er en rigtig god og holdbar
blomst, også i buketter. Og der sker ikke noget ved at
klippe ind til husets vaser, for jo mere der klippes, desto flere
blomster kommer der. Tilmed holder blomsterne ret længe
inden døre.
Et par gode sorter, som jeg gerne vil fremhæve, er den
lyserøde ‘Giant Bright Pink’ og den limegrønne ‘Giant Lime’
(se billedet side 64), fordi den passer så godt sammen med
alle de andre grønlige blomster. Det kan være et problem at
finde frøkenhat i rene farver, men Eva Pedersen i Næstved
har en mængde forskellige og desuden en masse andre
spændende frø.
Det eneste lille »men« ved frøkenhat er, at de ikke kan
lide at få forstyrret rødderne. Derfor anbefales det at så frøene
direkte i krukker, se side 35.
37

Dusksalvie
Dusksalvie, Salvia horminum, er endnu en af de gode og
nemme sommerblomster. Her er der tale om en mellemhøj
plante – 45-50 cm, der fås i henholdsvis rosa, blå og pink.
Den er lidt speciel, for det er højbladene, der er farvede, og
slet ikke blomsterne, som man skulle tro. Alle farver er gode
og anbefalelsesværdige, fordi de kan indpasses alle steder.
Som med sløjfeblomst gælder det også for dusksalvie, at
det lønner sig at så et par gange, fordi højbladenes farver
aftager noget efter små to måneder.
Ampelpileurt
Da jeg for nogle år siden besøgte Göteborgs Botaniske Have,
så jeg for første gang denne lille plante, der dækkede store
flader i bedene. Trods sin ringe størrelse havde den så stor
effekt, at man straks lagde mærke til den. Umiddelbart
kunne jeg ikke regne ud, hvad det var, men på et skilt kunne
jeg læse, at det var en lille pileurt – ampelpileurt, Polygonum
capitatum.
Året efter købte jeg frø. I kataloget stod, at pileurten
skulle sås inden døre, men jeg kom lidt for sent i gang og
såede ude i krukker sidst i april. Det gik helt fint, for allerede
hen på sommeren fyldte planterne krukkerne ud med deres
iøjnefaldende, let mønstrede blade og små kugleformede
lyserøde blomster. Det viste sig hurtigt, at der var alt for
mange planter, så en del blev flyttet ud i bedene.
Göteborgs Botaniske Have er i øvrigt et fantastisk sted
og absolut et besøg værd. Foruden havens mange stationære
vækster gøres der netop særligt meget ud af sommerblomster,
og alt er yderst kreativt og kunstnerisk sammensat.
Dusksalvie har dekorativt farvede højblade med et diskret udtryk.
Ampelpileurt hører heller ikke til de højtråbende planter, men den
er noget så fin, når stænglerne med de kuglerunde blomster bevæger
sig ud over kanten.
38

De lidt sværere
Hvis man for alvor bliver bidt af at dyrke planter fra frø, er
det en spændende udfordring at give sig i kast med de halvhårdføre
sommerblomster – på engelsk halfhardy annuals
(HHA).
Planterne inden for denne gruppe er så længe om at
udvikles fra frø, at de skal have et forspring inden døre (forkultivering)
og ofte sås i første halvdel af marts.
Jeg er klar over, at mange kun har haft skuffelser med
forkultivering af planter, fordi de blev lange og ranglede og
derfor umulige at håndtere. Men det er nu ikke så svært:
Det handler om lys kontra varme, hvis jeg med få ord skal
forklare, hvad det går ud på. Når frøene sås inde i marts, er
det ikke noget problem at skaffe varme, men der mangler
lys. Selv om de små planter stilles i en lys vindueskarm, er
der ikke tilstrækkeligt lys til, at det svarer til indetemperaturen.
Derfor må man give planterne elektrisk tilskudslys som
beskrevet i det følgende.
Først skal frøene sås i bakker. I dette tilfælde er det praktisk,
hvis bakkerne ikke er så store. Det nederste af mælkekartoner,
små leverpostejsforme og lignende er en passende
størrelse. Husk at lave huller i bunden, fyld derefter så- og
priklejord i, vand og vent et par timer, til jorden har sat sig.
Drys derefter frøene jævnt ud og dæk dem let med jord.
Generelt siges, at mindre frø skal dækkes med lidt jord og
større med tilsvarende mere. Laget skal svare til frøenes diameter.
Nogle frø er lysspirende. Det vil sige, at de kun spirer,
hvis de får lys. Hvor dette er tilfældet, vil det som regel stå på
frøposen. Der kan også være andre relevante oplysninger, så
det kan godt betale sig at læse denne »brugsvejledning«, før
man går i gang.
Dæk så bakkerne med et løst lag plastic og stil dem inden
døre ved 20-22 grader. Nu skal der kigges til dem mindst en
gang om dagen, og når de første grønne spirer viser sig, flyttes
planterne til en lys vindueskarm i et rum med omkring
15 grader. For at kompensere for det manglende lys udenfor
hænges et dagslys-lysstofrør eller et par pærer med dagslys
(A-pærer) op ca. 30 cm over planterne. Lyset skal være tændt
12-14 timer per døgn.
Når planterne i løbet af små 14 dage har udviklet de
første rigtige blade, prikles de over i bakker eller potter som
forklaret på side 34. Er der mange planter, kan man få brug
for flere pærer, for de udpriklede planter tåler endnu ikke at
komme ud. De skal blive stående inde i vindueskarmen
under kunstlyset.
Hvis man har et drivhus, kan planterne flyttes derud
først i maj. Skulle det i begyndelsen bliver under 10 grader,
må man have en lille varmeblæser tændt. Og når planterne
så efter en god uges tid har vænnet sig til udelivet, kan man
nøjes med at tænde blæseren, hvis det bliver under 5 grader.
Hemmeligheden er altså, at planterne har lys nok, mens
de vokser til. I virkeligheden er det ikke så underligt – man
skal blot efterligne naturen.
Tobaksplante
Der findes ikke noget helt klart skel imellem, hvilke planter
der er hårdføre, og hvilke der er halvhårdføre. Det handler
om, hvor lang tid planten er om at komme i blomst efter
såning.
Tobaksplante, Nicotiana, er en spændende planteslægt
med mange arter, hvor de fleste er egnet til krukkedyrkning.
Udviklingstiden for tobaksplanter er ikke specielt lang, hvis
man sammenligner med mange andre af de halvhårdføre
planter. Man skal regne med ca. ti uger, og det betyder, at
man godt kan vente med at så dem inde til først i april.
Blomsterne springer da ud midt i juni.
Fordelen ved at vente med at så er, at solen til den tid
begynder at stå højt på himlen, at man kan undlade det elektriske
tilskudslys. Det gør det hele en smule nemmere.
Frøene sås som forklaret på side 32-35. I begyndelsen er
tobaksplanterne ganske små, men når de først bliver priklet
ud, vokser de hurtigt. Bladene er ret sprøde, så for at undgå
at beskadige dem anbefales det at få plantet ud i krukker,
inden planterne bliver alt for store. En højde på 8-10 cm ved
udplantning er passende.
39

Vingetobak ‘Domino Salmon
Pink’ er fantastisk sød sammen
med de klassiske ‘Dronning
Ingrid’-pelargonier. Den lille
tvillingeblomst, Diascia, og
Helichrysum petiolare »bløder«
kanten op.
Den mest almindelige art er vingetobak, Nicotiana alata, der
fås i utroligt mange sorter. To har jeg fast på programmet
hvert år.
Den ene – ‘Domino Salmon Pink’ – er laksefarvet, som
det engelske sortsnavn antyder; en farve, som jeg normalt
har det ret svært med. Ved første øjesyn virker den nemlig
rosa, men når man sætter den sammen med andre rosa
blomster, der ofte indeholder en smule blåt, går det helt galt.
Jeg sår den, fordi den er perfekt sammen med den lyserøde
‘Dronning Ingrid’-pelargonie, som faktisk også har en
del laks i sig. Når de to »spiller« sammen, er det helt perfekt.
De to blomster supplerer hinanden så fint.
40
For at finde ud af, om to eller flere planter passer sammen,
er det en god idé at plukke en lille buket af de pågældende
blomster. Så er det nemt at se, om man er på rette
spor, eller om det er helt forkert. Prøver man på denne måde
at holde en laksefarvet og en »babylyserød« op mod hinanden,
står det hurtigt klart, at dette ikke går.
‘Lime Green’, der ses på billedet side 65, er den anden. Med sin
helt igennem lysende grønne farve er den uundværlig, fordi
jeg jo altid er på udkig efter grønne blomster. Derfor hører
Nicotiana langsdorffii, der også er helt grøn (se side 64), ligeledes
til mit sortiment. Den dyrkes på samme måde som vingetobak.

Købte planter
Det er langtfra alle planter, man kan dyrke fra frø. Mange må
stiklingeformeres.
Jeg husker tydeligt første gang, jeg havde held med at få
en stikling til at slå rod i en potte med jord. Nu var jeg virkelig
på vej til at blive gartner ...
Mange har ikke rigtigt mod på det med jord – de tror,
det er besværligt. I stedet sætter de stiklingerne i vand for at
få dem til at danne rødder. Det er også en brugbar metode,
men ofte vil man opleve, at planterne, når de kommer i jord,
har svært ved at omstille sig. Rødder, der udvikles i vand, er
nemlig meget sprøde.
Stiklingeformering bruges af gartnere til at få et afkom
med nøjagtigt samme egenskaber som moderplanten. Ofte
finder der forud et stort forædlingsarbejde sted. Forskellige
planter krydses, der tages frø, de spirer, vokser op, der krydses
igen etc. Er forædleren rigtig heldig, står han en dag med
et pragteksemplar af en plante. Og så er det, at han må tage
stiklinger, hvis han ønsker at få flere planter af dette nye
vidunder med en helt særlig farve eller vækst.
Planter, der ofte formeres ved hjælp af stiklinger, er f.eks.
pelar gonie, petunia, flittiglise, marguerit og verbena. Teknik
ken er forholdsvis enkel, og hen på foråret eller sommeren
kan man nemt gøre de professionelle gartnere kunsten
efter.
For at få stiklingen til at slå rod er det vigtigt, at jorden er
luftig. En passende jordblanding laves af en del groft sand og
to dele pottemuld, der blandes og kommes i potter uden at
trykke jorden for meget sammen. Derefter vandes der, men
jorden må ikke blive pjaskvåd. Til sidst skal jorden sætte sig
et par timer.
Stiklingerne klippes eller skæres med en helt ren saks
eller kniv. Det er bedst at vælge top- eller sideskud med
tre-fire bladpar.
Klip eller skær ca. 1 cm under det nederste bladpar. Fjern
de nederste et-to bladpar og halvér evt. de tilbageværende
blade for at formindske fordampningen. Hvis der er blomster
eller knopper, skal de fjernes, fordi det er en kraftanstrengelse
for planten at blomstre, og dermed får den ikke så
meget energi til at sætte rødder. For at få planten til at slå rod
hurtigere, kan man dyppe enden af stænglen i et roddannerhormon,
der fås på planteskoler. Dette kan dog godt undværes.
Lav et hul i jorden med en priklepind, blyant eller lignende
og stik forsigtigt stiklingen ned i hullet, så der er 1-
2 cm fri op til de tilbageværende blade. Tryk jorden let sammen
omkring stænglen.
For at bevare konstant fugtighed omkring stiklingen
dækkes potten med en tynd plasticpose med et lille ventilationshul
i. Posen holdes oppe af et par ståltrådsbuer, så den
ikke rører ved stiklingen.
Nu stilles potten et skygget sted ved ca. 20 grader, og
efter tre-fire uger har stiklingen slået rod. Så er den klar til at
blive pottet om i en potte med frisk pottemuld, og når den i
løbet af et par uger eller tre har etableret sig, kan den plantes
i en krukke, evt. sammen med flere af samme slags for at give
fylde.
41

Petunier er et af Proven Winners
store slagnumre, og det
forstår man godt, når man ser,
hvor flot de tager sig ud.
Planterne bliver sommeren
igennem passet med vand og
gødning og kvitterer med
hundredvis af blomster.
Ædle planter
Når man ser udvalget af blomster, er der sikkert ikke mange,
der tænker på, at der for en del af planternes vedkommende
ligger et årelangt forædlingsarbejde bag.
Inden for planteverdenen er der også tale om mærkevarer.
Jeg havde i flere år lagt mærke til et lille plasticskilt med påskriften
PW Proven Winners, der var stukket ned i mange af
de planter, jeg købte. Fælles for disse planter var, at de altid
bød på stor blomsterrigdom, at de blev meget kraftige, og at
de var modstandsdygtige over for sygdomme. Navnlig flere
petuniasorter havde i den grad overvældet mig.
Men hvor kom disse planter fra? Jeg satte mig for at undersøge
sagen. Blev de importeret fra udlandet? Proven
Winners lyder jo ikke ligefrem dansk.
På internettet fandt jeg ud af, at Proven Winners er et
netværk af småplanteproducenter over hele verden. De samarbejder
med en lang række af verdens førende planteforædlere
om at finde nyskabelser med de bedste egenskaber.
Inden en ny sort bliver sendt på markedet, gennemgår den
et nøje tilrettelagt testprogram i forskellige geografiske områder.
Også i Danmark, viste det sig. Nye sorter skal udvise
en eksemplarisk opførsel og trives under meget forskellige
have- og pasningsforhold, hedder det sig.
Jeg var naturligvis særdeles nysgerrig efter at se, hvordan
det danske forsøgssted tog sig ud, og kontaktede derfor den
danske del af Proven Winners, der har hjemme i Søndersø
på Nordfyn. De inviterede mig over for at se prøvemarkerne,
og det viste sig virkelig at blive en oplevelse og noget af et
farverigt skue.
Planterne bliver testet på to forskellige måder. Dels på en
mark, hvor de gennem sæsonen hverken vandes eller gødes,
og dels i krukker, hvor de selvfølgelig bliver vandet og desuden
gødet. Det, der interesserede mig mest, var naturligvis
krukkevæksterne, og jeg aldrig set noget lignende. Sikke en
blomsterrigdom. Og det selv om ingen af planterne bliver
soigneret for visne blomster.
42

Jeg besøgte Proven Winners midt i august, og selv om
forsommeren havde været meget kold og regnfuld, så planterne
pragtfulde ud. Det, der bl.a. slog mig, da jeg gik rundt
og så på alle herlighederne, var, at det er en skam, at ikke
flere kommuner har fået øjnene op for disse fuldblodsplanter.
Tænk, hvor flotte mange gågader og torve kunne tage sig
ud med det fantastiske sortiment.
Planterne, der dyrkes på gartnerier over hele landet, opformeres
ved stiklinger, hvilket sikrer et højt sundhedsniveau,
og at de enkelte planter er helt ensartede. Der betales en afgift
til den planteforædler, der oprindeligt har udviklet den
enkelte sort, og det gør, at planterne er lidt dyrere end almindelige
frøformerede. Men denne merudgift »tjener« sig snart
ind i blomsterrigdom og grokraft.
Proven Winners’ program er ret bredt, men de planter,
der kan købes herhjemme, er kun dem, der gennem et par år
har bestået prøven på Nordfyn.
Alle planter bliver afprøvet, inden de sendes ud på det danske marked.
Dels i krukker og dels på mark. Dette farveorgie, der blev fotograferet
midt i august, varer ved til først i oktober.
43

Petunia
Tidligere var petunia ikke en plante, man tillagde nogen
større værdi. Den blev let ranglet og klaskede hurtigt sammen
i regnvejr. Men med de stiklingeformerede Proven
Winners-sorter, der i dag er på markedet, er det vendt 180
grader. Nu hører petunier til de mest skattede og værdifulde
sommerblomster.
»Revolutionen« indtraf for nogle år siden, hvor man
introducerede en række meget frodige sorter med fællesnavnet
‘Surfinia’.
‘Supertunia’
I år prøvede jeg en ny serie fra Proven Winners – ‘Supertunia’,
der fås i syv forskellige sorter. Jeg fandt snart ud af, at
man ikke behøver at være ødsel, når der plantes. Et ganske
overvældende flor fik jeg, da jeg plantede fem ‘Supertunia
Lavender Morn’ i et jernkar med en diameter på ca. 90 cm.
Planterne så ikke ud af noget særligt i potten, men ude i fri
dressur gik der kun godt og vel en uges tid, før de begyndte
at krybe hen over jorden. I løbet af en lille måned var der
ikke mere jord at se, og et par uger senere fortsatte rankerne
ud over kanten. Nu havde de en længde på næsten en meter.
Blomstringen blev ved, indtil frosten satte en brat stopper
for det hele midt i oktober, men da havde jeg også kunnet
nyde blomsterne gennem fire en halv måned.
Det er sikkert de færreste, der ved, at petunia kan overvintres,
men det kan de – hvis det gøres frostfrit. Så kan man
næste forår selv tage stiklinger.
‘Supertunia Lavender Morn’ er
en rigtig god sort med smukke
lavendelblå blomster. Her i
selskab med den dobbelte flittiglise
‘Fiesta Apple Blossom’.
Petunier gør sig i enhver sammenhæng,
fordi deres tragtforme
de blomster skaber variation.
Nederst til venstre ses ‘Supertunia
Lavender Morn’, der
endnu er i sin vorden.
44

45

‘Conchita’
‘Conchita’ er navnet på en serie småblomstrende hængepetunier,
der blomstrer endnu mere rigt end ‘Supertunia, men
med mindre blomster. Man kan i alt få 18 forskellige sorter
med dels enkle og dels dobbelte blomster, og der er så mange
farver, at de kan passes ind i enhver sammenhæng.
Planterne lader sig hverken gå på af regn eller blæst, men
en vigtig forudsætning for det overdådige flor er en solrig
vokseplads. Dette gælder for øvrigt for alle petunier.
Ved de enkeltblomstrende sorter er det ikke nødvendigt
at nippe visne blomster af. De bliver hurtigt skjult under nyt
løv og friske blomster. Med de dobbeltblomstrende er det
lidt anderledes. Hvis man vil have dem til at se nette ud gennem
sæsonen, bliver man nødt til at soignere dem. Noget
praktisk formål har det ikke, for der skal nok blive ved med
at komme blomster. Det er mere et kosmetisk hensyn.
‘Conchita Doble Velvet’
Det er et træls arbejde at fjerne visne petuniablomster, fordi
de er så fedtede. Det skyldes, at såvel stængler som blade er
tæt besat med kirtler, som afgiver en klæbrig væske.
Skal man i gang med et større pillearbejde, er det en
fordel at medbringe en spand med lidt vand og en gang
imellem dyppe hænderne i den. Hvis hænderne er fugtige,
hæn ger klæbrigheden nemlig ikke ved.
‘Conchita Doble Lavender’
‘Superbells Imperial Purple’
46

‘Superbells’
Det er lidt af en tilsnigelse at tage ‘Superbells’ med i dette
afsnit, for det er faktisk ikke en petunia. Men de ligner så
meget, at mange regner dem for petunier. Det korrekte navn
er Calibrachoa.
Når det stort set ikke er til at se forskel, er det fordi,
blomsterne er tragtformede på omtrent samme måde som
petunia. ‘Superbells’ er mindst lige så blomsterrige som de
nævnte petunier – måske endda mere, men blomsterne er
mindre og planten i det hele taget lidt mere kompakt. Det er
en klar favorit.
Petunia fra frø
Nu hvor jeg har stiftet bekendtskab med de stiklingeformerede
petunier, finder jeg det næsten ikke besværet værd selv
at så. Bortset fra en enkelt sort, den cremegule ‘Prism Sunshine’,
som jeg forkultiverer hvert år, fordi den med sine
cremehvide til lysegule blomster er et must.
Inden for ‘Surfinia’-serien kan man ganske vist få en
sort, ‘Lime’, der farvemæssigt næsten er identisk med ‘Prism
Sunshine’. Når jeg alligevel foretrækker sidstnævnte, er det
fordi, den har en lidt blødere vækst; den er ikke nær så grenet
i stænglerne som ‘Surfinia’. Men skal jeg være helt ærlig,
er der nok ingen tvivl om, at ‘Lime’ vinder, hvad angår blomstringstid.
De frøformerede petunier mister som regel kraften
mod slutningen af sommeren, mens de stiklingeformerede
ufortrødent bliver ved.
‘Superbells Pink’
‘Superbells Light Pink’
‘Prism Sunshine’
47

Verbena
Verbena er en gammelkendt sommerblomst med store kvaliteter,
og Proven Winners kan også i dette tilfælde levere
nogle ekstra gode sorter. Fællesbetegnelsen er ‘Superbena’,
og i denne serie findes der ti forskellige. Jeg er specielt glad
for de blå – f.eks. ‘Lavender Lace’ og ‘Dark Blue’, der bliver ca.
35 cm høje. For mange verbena gælder, at fjernes visne
blomster, forlænges blomstringen betragteligt.
Kun én art inden for verbenaslægten, stauden Verbena hastata,
er hårdfør under danske himmelstrøg. Den egner sig dog
ikke rigtigt til krukker, men det gør til gengæld kæmpeverbena,
Verbena bonariensis – hvis krukken eller beholderen
ellers er stor nok. Disse verbenaer bliver nemlig omkring 150
cm høje.
Hvert år har jeg en imponerende gruppe i et stort jernkar
– i år som nabo til ‘Supertunia Lavender Morn’, se billedet
side 44. Deres farver passer så fint sammen.
Kæmpeverbena er ikke helt almindelig i handelen, men
kan med lidt forberedelse dyrkes fra frø. Frøene skal have
frost for at spire, og derfor sås de i en bakke eller lignende
omkring nytår (frøene skal ikke dækkes) og stilles udenfor
på en beskyttet plads. Midt i marts tages bakken ind, og nu
fortsættes som beskrevet på side 34.
I løbet af en sæson når kæmpeverbena som nævnt en
højde på omkring halvanden meter, og det dejlige ved den
er, at den trods det ikke vælter. Stænglerne virker, som var de
lavet af fjederstål.
Et andet fortrin ved kæmpeverbena er, at den aldrig
kommer til at se trist ud. De små lilla blomster holder til ind
i oktober, og det er helt fantastisk, som de lyser op, selv i
skygge.
I milde vintre kan man være så heldig, at kæmpeverbena
overlever i et bed, mens det er mere tvivlsomt, om det kan
lade sig gøre i krukker. For at undgå at skulle så igen næste
forår, graver jeg planterne op med lidt jord, klipper dem ned
til ca. 10 cm og sætter dem tæt sammen i en styroporkasse.
Kassen dækkes derefter let med et stykke bobleplast (isolerende
plastic) og stilles i drivhuset. Dette er en forholdsvis
pålidelig måde at sikre verbenaernes overlevelse på.
Næste år i maj planter jeg atter verbenaerne ud i karret
og kan så glæde mig over ekstra kraftige planter, der kommer
hurtigt i gang.
‘Superbena Lavender Lace’
i tæt selskab med gul ingefær
mynte.
Kæmpeverbena er den højeste
inden for slægten. Ser det ikke
imponerende ud?
48

49

Flittiglise
Jeg er især glad for den dobbelte
flittiglise ‘Fiesta Burgundy Rose’,
fordi dens pink farve virkelig
lyser op. Det samme kan siges
om petunia ‘Conchita Evening
Glow’ til højre.
Hvad angår blomstring og tilvækst er flittiglise, Impatiens
walleriana, en rigtig hurtigløber, men man skal være opmærksom
på, at planterne er noget kuldskære, og det betyder,
at de ikke må plantes for tidligt ud. Her er reglen med
grundlovsdag slet ikke så tosset. For hvis det er for koldt i
vejret, går flittiglisens vækst ikke alene i stå – de bliver også
sat noget tilbage i udvikling, og det har ingen planter godt af.
Men når varmen rigtig kommer, sker der noget. Så begynder
planterne både at skyde i højden og bredden. I et af mine
store jernkar med en diameter på ca. 90 cm planter jeg altid
syv styk, og når de først får fat, lukker de af for al jord og
danner en stor velformet halvkuppel.
Tidligere var flittiglise kun enkeltblomstrende, men i dag
fås den også med yndefulde dobbelte blomster, der ligner
små roser. Inden for ‘Fiesta’-serien er der en mængde farver
at vælge imellem.
50

Jeg har specielt haft glæde af tre sorter – først og fremmest
‘Fiesta Burgundy Rose’, som jeg holder særligt af for sin frække
pink farve. Den er pæn hele sommeren og mængden af
blomster konstant. Denne sommer plantede jeg den som
nabo til petunia ‘Conchita Evening Glow’, der blomstrer med
samme intensitet og farvetone. Det var et utroligt fint partnerskab.
‘Fiesta Orchid Lavender’ er også en favorit, fordi den
med sin diskrete blålilla farve passer ind de fleste steder.
Også den hvide dobbelte flittiglise ‘Fiesta White’ er
smuk. Den anvender jeg bl.a. i altankasser sammen med
petunia ‘Conchita Blossom White’, se billedet side 62. I det
hele taget passer flittiglise og petunia med deres meget forskellige
blomster godt sammen.
Den enkeltblomstrende flittiglise skal også lige have et par
ord med på vejen. For selv om de ofte syner af lidt, når de
står i potten, får man virkelig valuta for pengene.
Som det er tilfældet med stort set alle sommerblomster,
kvitterer flittiglise med ekstra mange blomster, hvis de hele
tiden passes med gødning. Derimod er det uden betydning,
om man fjerner visne blomster – de falder som regel selv af.
Hvad placeringen angår, blomstrer flittiglise fint i halvskygge.
Fuld sol er ikke noget krav, men planterne bliver kraftigere.
Stiklingeformering (se side 41) er meget nemt med flittiglise:
Stik stiklingerne i fugtig jord og træk en plasticpose
over – så slår de rod i løbet af godt og vel et par uger.
Med de rette forhold til frostfri opbevaring er det muligt
at overvintre flittiglise, selv om den med sit sukkulente udseende
ser lidt skrøbelig ud. Det er den nu også, når det gælder
frost. Ved blot en enkelt minusgrad går luften af ballonen, og
så kan man godt smide planterne på komposten.
Flittighans
I år prøvede jeg for første gang flittighans, som man godt
kan kalde for Lises fætter. Familieskabet har de nemlig til
fælles, for de tilhører begge Impatiens-slægten, der også tæller
en så energisk vækst som springbalsamin, Impatiens
noli-tangere, blandt sine medlemmer.
»Yndefuld« er ikke et ord, jeg umiddelbart vil bruge om
flittighans – »robust« er et bedre udtryk. Løvet er flot mørkegrønt,
og blomsterne, der er store og klare, findes i en del
nuancer. Det er nu ikke en plante, der kommer på min topti-liste,
dertil er den lidt for upersonlig, men hvad holdbarhed
og blomstervillighed angår, kan den bestemt anbefales.
Flittiglise ‘Fiesta Burgundy Rose’ Flittiglise ‘Fiesta Orchid Lavender’ Flittighans ‘Yoco’
51

52

Sølvfarvet løv
Grå lyder ikke særligt optimistisk, men kalder man i stedet
grå for sølvfarvet, virker det mere distinkt. Og det er faktisk
lige, hvad det er. Gråt/sølvfarvet løv er uhyre elegant enten
alene eller i selskab med f.eks. hvid eller lyserød.
I den forløbne sæson har jeg arbejdet en del med gråt og
hvidt – en sammensætning, som jeg dog ikke selv har opfundet.
Det mest kendte eksempel på denne kombination ses i
en af Englands berømteste haver, Sissinghurst Castle Garden
i Kent syd for London. Haven, der blev anlagt af Vita Sackville-West
(1892-1962), er bl.a. kendt for The White Garden, en
af de mange haver i haven. Hovedattraktionen er et stort
udvalg af hvide blomster med helt forskellige former, men
der er også gjort flittigt brug af gråt løv. Når helhedsindtrykket
alligevel er hvidt, er det fordi, den grå farve er så diskret.
I år forsøgte jeg mig med grå alene i mange forskellige
afskygninger og nuancer. Ser man på billedet til venstre, er
det tydeligt, at nogle planter er mere grå end andre. Nogle
kan kun lige akkurat kaldes grågrønne – dem med et lidt
støvet skær, f.eks. agave og hosta. Den lille jordbær til højre
er nok mest grøn, men den kom så at sige med på et afbud,
for bladenes struktur var lige det, der manglede som samspil
med hostabladene i baggrunden.
Strukturer er nemlig også meget vigtige – det er ikke
gjort med farver og former alene. Blade kan f.eks. være dunede,
glatte, skinnende, matte, rillede, ruflede og stikkende.
De fleste er repræsenteret på den afbildede gruppe.
I det følgende vil jeg omtale nogle få af de grå planter.
Der er stort set ingen grænser for, hvor forskellige bladformer
kan være, og der kan laves mange smukke sammensætninger.
Lammeøre
Lammeøre
Jeg begynder med den nok mest kendte af alle gråløvede
planter – lammeøre, Stachys byzantina – en staude, som kan
fås på alle planteskoler.
Først på sommeren sender lammeøre nogle lange grå
stængler med små lilla blomster op, men den ulejlighed
kunne den nu godt spare sig for min skyld. Det er udelukkende
for bladene, jeg dyrker lammeøre. Derfor blev jeg
glad, da jeg sidste år fandt ud af, at man nu kan få en ny sort,
‘Big Ears’, der ikke blomstrer, og som får ekstra store blade.
Jeg købte den i Sverige, men har endnu ikke set den herhjemme.
Her gælder det som nævnt tidligere – at man må
ud og spørge. Så dukker den nok op en dag. Indtil da er den
almindeligt kendte også god, for man kan bare klippe stænglerne
af, når de begynder at stritte op.
53

Gråblad
Sankthansurt
Gråblad
En anden gængs sølvfarvet plante er gråblad, Senecio bicolor,
som jeg hidtil har haft et lidt anstrengt forhold til, fordi den
efter min mening nærmest er blevet overeksponeret i kommunale
sammenhænge. I parker og bede har den nemlig
sammen med tagetes og kantlobelia været en af de mest
foretrukne udplantningsplanter.
Det kan den selvfølgelig ikke selv gøre for, og når den er
så populær, er det fordi, den bliver ved med at se pæn ud.
Ingen planter er grimme, men vi skal forstå at bruge dem
rigtigt, og sådan viste det sig også at være i dette tilfælde.
Gråblad adskiller sig klart med sine fligede blade og er derfor
meget velegnet sammen med andre gråløvede bladplanter.
Planten er for så vidt ikke svær at så (de små frø skal bare
ikke dækkes), men det er næsten ikke besværet værd, fordi
den om foråret kan købes overalt som færdigplanter i bakker
til en meget rimelig pris.
Der er her tale om en af de mest fordringsløse sommerplanter,
som altså holder sig pæne gennem hele sæsonen.
Sankthansurt
Sankthansurt, Sedum, er en af de nemmeste krukkevækster.
Selv uden megen gødning og vand klarer den sig. Frost tager
den sig heller ikke af, så hvis krukken er frostsikker, kan man
bare lade den stå ude og »glemme« den til næste år. Der er så
mange forskellige sankthansurt at vælge imellem. Hold bl.a.
øje med de mørkbladede sorter, f.eks. ‘Matrona’.
Til den grå gruppe kan stort set alle de grønbladede
typer bruges, fordi bladene er grågrønne med et mat skær,
men vælger man en sort som ‘Iceberg’, får man i tilgift hvide
blomster. De rosablomstrende ‘Herbstfreude’ og ‘Septemberglut’
er mere almindelige, men også smukke.
Vil man forsøge sig ud i stiklingeformeringens kunst, er
sankthansurt et godt sted at begynde, for det kan ganske
enkelt ikke gå galt. Klip stiklingerne som forklaret på side 41
og stik dem i jorden. Her er det ikke nødvendigt at dække
med plastic, fordi sankthansurt så let som ingenting slår rod.
Ja, faktisk kan man etablere stiklinger direkte i bedet i almindelig
havejord. Lader man dem stå på stedet vinteren over,
udvikler de sig næste år til en pæn plante med flere stængler.
Altså en rigtig begynderplante.
54

Dichondra micrantha
Det pureste sølv
En gang imellem er det godt at blive mindet om, at man ikke
ved alt, og sådan gik det også for mig, da jeg sidste forår
besøgte Gartneri Toftegaard (se side 117) for at købe chiliog
tomatplanter. Foruden spiselige afgrøder dyrker man
også forskellige udplantningsplanter, og jeg faldt især for én,
som jeg aldrig før havde set. Ifølge min »navnebibel«, Plantenavne
fra a til z fra Gartnerinfo, har den heller ikke noget
dansk navn, men det latinske er Dichondra micrantha.
Jeg har sjældent set en plante med så sølvlignende løv.
Bladene ligefrem skinner. Det er en hængeplante, der gør sig
bedst i en ampel eller plantekasse, hvor rankerne kan hænge
frit. Men da jeg ikke bruger ampler, og da alle mine kasser
var fyldt op, plantede jeg i stedet i en krukke. Som sommeren
skred frem, kom rankerne til at ligge hen ad jorden, og
krukken lignede næsten en gryde, der var kogt over.
Næste år vil jeg prøve selv at så. Det er ikke særligt nemt
at finde frø, men da jeg søgte på internettet, fandt jeg frem
til, at de kan fås hos Jyllands Frøhandel. De kalder for øvrigt
planten for nyresnerle, men det navn har jeg ikke set andre
steder.
Hosta ‘Halcyon’
Hosta er en fornem bladplante, der kan give frodighed i ethvert
bed, og at hostaer tillige er gode i krukker, står ikke til
diskussion. Udvalget af sorter er kæmpestort og variationen
inden for bladfarver og -mønstre enorm.
Det er en hårdfør staude, der nemt kan overleve udendørs,
hvis krukken kan holde. Som årene går, bliver hostaen
mere og mere imponerende og tager til i vækst.
Hosta kræver ikke meget pasning, den skal bare vandes
og gødes moderat. Hvis det er et stort eksemplar, kan det af
og til være svært at vande, fordi bladene fylder det hele. I
dette tilfælde er det en fordel en gang imellem at sætte krukken
ned i en balje med vand, evt. tilsat flydende gødning, så
den kan suge gennem drænhullerne i bunden. Efter en times
tid tages krukken op igen.
Sortimentet spænder over farver i hele den grønne skala
– fra gulgrønt til blågrønt. Den bedste blågrønne, nærmest
grå, sort hedder ‘Halcyon’ (se billedet side 52 – øverst til
højre), og den fås på stort set alle planteskoler. Med sine
horisontale blade er den selvskreven i det grå selskab mellem
alle de andre nævnte planter.
55

Sølvsalvie
Salvieslægten er stor og omfatter mange sommerblomster,
krydderurter og stauder, ofte med blå blomster. Sølvsalvie,
Salvia argentea, ligner dog ikke sine familiemedlemmer. I
hvert fald ikke så længe, man kun ser de store, grå og dunede
blade. Men når planten springer ud og åbenbarer sine hvide
læbeformede blomster, afsløres slægtskabet.
Det er nu ikke altid, at man når at opleve blomsterne, for
de kommer først året efter bladene, og ofte kan man kun
holde liv i planten én sæson, hvis den ikke kommer ind.
Sølvsalvie er nemlig ikke helt hårdfør, men kan man give den
frostfrie overvintringsforhold, er det som regel ikke noget
problem at få den til at overleve. Navnlig, hvis man kun vander
sparsomt.
Det er dejligt, hvis det lykkes at få planterne gennem
vinteren, ikke mindst fordi de hvide blomster også er ret
dekorative. Den hvide og den grå farve passer så fortrinligt
sammen, men desværre er det ikke altid så heldigt, at gråløvede
planter får hvide blomster. Her er farverne lige så
mangfoldige som hos andre planter.
Sølvsalvie dyrkes fra frø (der ikke skal dækkes), og for at
få planter af en vis størrelse anbefales det at så indendørs
midt i marts. Når planterne har udviklet det første blivende
sæt blade og er til at håndtere, prikles de over i potter med
en diameter på ca. 5 cm. Der vokser de i to-tre uger, til rødderne
når ud til pottens sider. Derefter plantes de over i en
lidt større potte eller krukke. Gentages dette tre, fire, fem
gange i løbet af sæsonen, samtidig med at der gødes, får man
nogle flotte eksemplarer.
Princippet med gradvist at plante i større og større potter
er et gartnertrick til hurtigt at få store planter. Nogle vil
sikkert spørge, om man ikke blot kan plante i en stor potte
fra begyndelsen, men det går ikke. Planten skal vænne sig til
de nye forhold lidt efter lidt.
Sølvsalvie
Palmekål
Uldpil
56

Palmekål
Der findes også grøntsager, der er grå, f.eks. den karakteristiske
palmekål ‘Nero di Toscana’, som ikke alene dyrkes til
spisebrug, men også på grund af sin flotte form. Som navnet
antyder, ligner den næsten en palme og vil også være fin i et
staudebed.
Specielt i Frankrig har man fra 1600-tallet haft tradition
for at dyrke pryd- og nyttevækster sammen i bede. Det begyndte
for alvor på slottet Villandry i Loiredalen og bredte
sig derfra som ringe i vandet til resten af Frankrig og senere
længere ud i Europa.
Palmekål sås udendørs midt i april og prikles senere ud
i individuelle potter, og når planterne er 10-15 cm høje,
plantes de over i krukker. Her er det ofte flot at plante flere
sammen, hvis krukkens størrelse tillader det.
Har man prøvet at dyrke kål, ved man, at den værste
fjende er kålsommerfuglens larver. De kan snart gøre kål på
en plante. Men hvis man kun har nogle få i en krukke, er der
en stor chance for, at man får lov til at have dem i fred. Så er
det nemlig ikke altid, at larverne finder frem til dem.
Selv om det handler om grå planter, vil jeg også lige
nævne en smuk purpurfarvet kålsort, nemlig ‘Red Bor’, der
er helt mørk.
Uldpil
Det er vigtigt at have et eller flere høje elementer i en samling
krukker, f.eks. et lille træ eller en busk. I min grå afdeling
er det en uldpil, Salix lanata, der er det højdeskabende
midtpunkt, se billedet side 29.
Uldpilen, som jeg købte for fem-seks år siden, er kun
plantet om en enkelt gang, og da den vokser i en frostsikker
krukke, får den lov til at stå ude hele året.
Allerede i marts-april springer de fine gæslinger ud, og
lidt efter kommer de uldne grå blade, der beholder sølvfarven
gennem hele sæsonen.
Uldpilen er podet på en forholdsvis langsomtvoksende
stamme, og det betyder, at den aldrig bliver mere end et par
meter. Alt i alt en rigtig god krukkeplante.
Agave
Ens smag skifter livet igennem, og tidligere havde jeg slet
ikke blik for agave (se billedet side 62) og dens pragtfulde
vækst. Jeg fandt den for fremmedartet, og det er da også fra
Sydeuropa, vi kender den. Her kan man ofte opleve den
vokse vildt langs tørre veje og i stenede mure. Det fortæller
lidt om, hvor nøjsom en plante det er. Om sommeren holder
den af vand og gødning, men kan nemt klare sig med lidt.
Og om vinteren, hvor den opbevares frostfrit, skal agave
absolut holdes til den tørre side.
Det er de færreste planter, der kan tåle at flytte indenfor
i huset, hvor der er omkring 20 grader om vinteren, men det
klarer agave, så opbevaringen er ikke noget problem. Man
skal bare passe på ikke at stikke sig på de spidse blade, der
kan være som syle. Jeg læste i en gammel havebog, at man
ligefrem foreslog at sætte korkpropper på spidserne. Det ser
sikkert lidt spøjst ud.
Agave kan have flere forskellige farver, men den grågrønne,
der passer så godt ind i denne sammenhæng, er den mest
almindelige.
Har man et rigtig gammelt eksemplar af agave, kan man
opleve, at den pludselig skyder en op til ti meter lang stæn gel
i vejret med tusindvis af små blomster i toppen. Det må se
imponerende ud, men er desværre et signal om, at planten
vil dø. Heldigvis er der normalt en masse små sideskud, som
kan plantes, og det er da også på den måde, man løbende
formerer agave.
Af og til hører man betegnelsen »hundredårig agave«, og
det hentyder til, at planten først begynder at blomstre, når
den runder dette skarpe hjørne. Så lang tid tager det nu kun,
hvis den vokser under trange kår som f.eks. i en krukke. Der
er altså ikke den store risiko for, at man mister planten på
grund af blomstring!
57

Helichrysum petiolare er en
afdæmpet plante, hvis grå løv
f.eks. passer godt sammen med
lyserøde blomster. Her er den
plantet i et gammelt zinkbadekar
sammen med ‘Dronning
Ingrid’-pelargonier. Læg mærke
til, at stænglerne ikke kun falder
ned over kanten, men også slynger
sig op mellem blomsterne.
Helichrysum petiolare
Under arbejdet med denne bog har jeg bestræbt mig på at
undgå for mange gentagelser i forhold til min første bog om
krukker i haven. Men da der uden tvivl vil være læsere, som
begynder her, fortjener i hvert fald én plante at blive nævnt
igen. Det er Helichrysum petiolare, der stadig ikke har fået
noget dansk navn.
Der findes både en grå, en gul og en broget udgave.
Førstnævnte er den mest almindelige, uden at jeg vil påstå,
at den er nem at få fat på. Men noget er der dog sket. Siden
Krukker i haven kom på gaden for tre år siden, er udbredelsen
blevet større. Jeg tror og håber på, det skyldes, at mange
har haft gode oplevelser med den.
Planten er efter min mening absolut nødvendig, fordi
den er så god til at »bløde« krukkekanter op og vælde ned
over siderne, ikke mindst i plantekasser. Når man køber Helichrysum
petiolare, er den ganske lille, men i løbet af sæsonen
tager den hurtigt til i vækst og kommer til at fylde en hel
favnfuld. I kasserne på billedet side 40 er der plantet én per
35-40 cm. Efter fem-seks uger dannede de en lang bræmme,
og det var ikke til at se, hvor planterne begyndte eller endte.
I handelen findes også en plante, der fejlagtigt ofte sælges
som »mini-helichrysum«. Den ligner da også, men det rigtige
navn er Plecostachys serpyllifolia.
58

Plecostachys serpyllifolia
Karryplante
Der vil sikkert være nogle, der tænker på evighedsblomst,
når de hører navnet Helichrysum, og det er da heller ikke helt
forkert. Helichrysum petiolare er bl.a. i slægt med Helichrysum
arenarium, gul evighedsblomst, der vokser vildt på
magre jorder i Danmark. Blomsterne ligner også hinanden
meget.
Det er nu sjældent, at Helichrysum petiolare for alvor når
at komme i blomst, og det er også underordnet, for det er
bladene og den graciøse vækst, det handler om.
Har man de rette forhold til frostfri vinteropbevaring,
altså et lyst rum med 5-10 grader, er det helt bestemt værd
at gemme et eksemplar. Det er nemlig en plante, som er
uhyre nem at stiklingeformere. Dette sker i begyndelsen af
april, og når planterne har slået rod, afknibes topskuddet på
hver plante for at få dem til at forgrene sig.
Karryplante
En anden grå plante, der deler slægtskab med ovenståen de,
er karryplante, Helichrysum italicum. De spidse blade minder
om lavendlens, men karryplante er lidt mere fin i sit
udtryk. Navnet har den fået på grund af sin meget karakteristiske
duft af karry, og særligt i varmt vejr er den umisken-
delig. Ellers kan man blot røre ved bladene og dufte til
fingrene. Så er man ikke i tvivl.
Da det alene er for løvet, planten dyrkes, anbefales det at
klippe planten lidt tilbage, så snart knopperne viser sig. Så
får man også en mere busket vækst.
I haven er karryplante hårdfør på en solrig plet, men jeg
har ikke haft det store held med overvintring i krukke. Derfor
tager jeg hvert forår stiklinger i haven og planter dem
over i krukker, når de har slået rod.
Artemisia og bynke
De fleste bynker, Artemisia, får grå blade. Det er stauder, og
der er mange fine at vælge imellem.
Når det kan være en fordel at dyrke bynke i krukke frem
for i bed, er det fordi, nogle arter er temmelig invasive og
spreder sig voldsomt med rodudløbere – f.eks. Artemisia
ludoviciana ‘Silver Queen’, se billedet side 62. En anden rigtig
dekorativ bynke er Artemisia arborescens ‘Powis Castle’, der
har meget fine og skinnende blade, se billedet side 52 –
øverst til venstre. Dette gælder også for de forskellige malurt
– f.eks. strandmalurt, Artemisia maritima, der kan bruges
som smagsgiver til kryddersnaps.
59

Oliven
Når emnet er gråt løv, er oliven selvfølgelig ikke til at komme
udenom. Særligt ikke, hvis man har de rette overvintringsmuligheder,
der ligesom for citrusfrugter (se side 114) og
andre middelhavsplanter svarer til 5-10 grader.
For at finde ud af, om man har de optimale forhold, kan
man f.eks. begynde med at anskaffe et af de små ca. 35 cm
høje oliventræer, der efterhånden er ret almindelige i handelen.
Når man køber dem, står de ofte i en lerpotte, der er for
lille. Planten frigøres derfor for potten, en del af jorden fjernes,
og der plantes i en større krukke. Jorden, der fyldes efter
med, skal være en god kraftig pottemuld.
Giver man træet de rette betingelser – den rigtige jord,
vand (gerne regnvand), gødning og ikke mindst korrekt
vinteropbevaring, kvitterer det gerne med frugter. Et oliventræ
giver dog først frugt, når det er omkring fem år gammelt,
men det skal være mindst femten år, før det når sin maksimale
bæring.
Det store træ på billedet på forrige side har jeg først anskaffet
i denne sæson, og det har en masse frugter. Nu er jeg
spændt på at se, hvordan det går næste år.
Som umoden er frugten grøn og skifter senere til mørkebrun
eller helt sort. Der er stor forskel på de forskellige
arter. Hos nogle skal frugterne helst plukkes i umoden, grøn
tilstand og hos andre som modne. Nogle er bedst til olie og
andre til at spise. Langt den overvejende del af hø sten i
Syden bruges til at presse olie af, og til en liter olie går der
omkring fem kilo frugt.
Det spinkle oliventræ fanget i
dagens sidste solstråler. Træet
bugner af oliven, men frugterne
kan ikke spises rå, for de er ubeskriveligt
bitre.
De oliventræer, vi kan købe i
Danmark, er importeret fra
Italien. Inden turen går nordpå,
flyttes de over i store plasticpotter.
61

Min hvide verden
Rundt om hjørnet i forhold til den grå gruppe kommer man
til min lille hvide verden, hvor alt det grå bliver kombineret
med blomster i hvide farver.
Ren hvid kan være en ret hård, men opfriskende farve at
bruge mellem andre kulører, men her bruger jeg den altså
udelukkende i selskab med grå.
I kassen under vinduet vokser den hvide petunia ‘Conchita
Blossom White’ sammen med hvide dobbelte flittiglise,
hvide hængelobelier og den grå Helichrysum petiolare, der
på sin diskrete måde binder det hele sammen.
Løvemund
Løvemund, Anthirrhinum majus, kan man ofte købe som
udplantningsplante, men har man mulighed for at så inde
midt i marts, er det ikke noget problem selv at dyrke den.
Når planterne spirer, er de ganske spinkle, nærmest som
sytråd, og man skal være ret forsigtig for ikke at beskadige
stænglerne ved udpriklingen. Men når det først er gjort, og
planterne får fat, går det rigtig hurtigt.
For at få gode og tætte planter med en grenet vækst anbefales
det at knibe topskuddet af, når planterne er 5-6 cm høje.
Hvid alene kan godt virke for tam, men i
selskab med grå bliver det hele mere distinkt.
Det grå islæt er her en lav, nærmest krybende,
sankthansurt, samt bynke og agave, og
stem ningen understreges af zink.
62

Løvemund ‘Royal Bride’
‘Sofiero’-marguerit
Selv inden for samme art kan der være stor forskel på, om
forskellige sorter dufter eller ej. En meget duftende løvemund
er ‘Royal Bride’, der med sin hvide farve og lidt gult ved læben
passer smukt til de andre hvide blomster i denne gruppe.
Mange af de planter, vi dyrker som etårige sommerblomster,
er ofte flerårige, dér hvor de kommer fra. Sådan er det også
med løvemund, og hvis vinteren ikke er for hård, kan man
godt være heldig, at de overlever på friland her i Danmark.
Marguerit
Margueritten er en klassiker inden for sommerblomster, og
alligevel er det, som om den de senere år er blevet fortrængt
lidt af mere farverige og spektakulære planter. Jeg ville nu
nødigt undvære den.
Hvert år sidst i august tager jeg til Den store Trädgårdsfest
på Sofiero Slot, dronning Ingrids barndomshjem, ved
Helsingborg. Det årlige haveshow med mange spændende
stande og udstillinger er bestemt et besøg værd, og i tilgift
kan man nyde det charmerende, intime haveanlæg.
Overalt støder man på den fine ‘Sofiero’-marguerit, der
har en smuk og harmonisk vækst og ser godt ud, uanset om
det regner eller blæser. Mange husker sikkert sommeren
2004, hvor det hverken var sjovt at være menneske eller plante.
Nogle påstår, at solen slet ikke skinnede, og at det regnede
hele tiden, men så slemt husker jeg det trods alt ikke. Margueritterne
viste sig i hvert fald fra deres pæneste side.
På Sofiero Slot er der en meget hyggelig planteskole, og
her havde jeg håbet, at jeg kunne købe ‘Sofiero’-margueritten.
Men nej, den var udsolgt. Det var trist, for det er altid sjovt at
have planter med en lille historie knyttet til.
Jeg overvintrer mine margueritter frostfrit og tager stiklinger
hvert forår, når planterne begynder at skyde. Stiklingeformering
af margueritter er ingen kunst – hvis skuddene er
friske og bløde, slår de rod, bare de ser en potte med jord.
63

Grønt i grønt
Frøkenhat ‘Giant Lime’
Nicotiana langsdorffii
Nogle har måske svært ved at tro, at der findes grønne blomster,
men det gør der. Og fordelen ved dem er, at de kan
indpasses alle steder, fordi de harmonerer så godt med andre
planters løv. Det gælder både i bede og krukker.
Det mest elegante udtryk får man, hvis de grønne planter
grupperes alene eller i selskab med f.eks. cremegule
blomster. Sammen med andre aktører kan de godt gå hen og
»forsvinde«, fordi de andre blomsters stærkere kulører tager
magten.
Jeg omtalte tidligere de grønne tobaksplanter, vingetobak,
Nicotiana alata ‘Lime Green’, og Nicotiana langsdorffii,
som begge er helt lysende grønne. Det samme kan siges om
frøkenhat, Zinnia elegans ‘Giant Lime’og ‘Envy Double’. Det
er to næsten identiske sorter, så man kan roligt tage den,
man falder over. De runde blomsterhoveder er utroligt holdbare
og passer flot sammen med de to tobaksplanter.
Rævehale
Rævehale, Amaranthus, er en gammel kending inden for
sommerblomster, og det er nok dem med de røde haler, man
først tænker på. Men der findes også helt igennem grønne
rævehaler.
Der er forskellige sorter at vælge imellem, men i denne
sammenhæng er det Amaranthus caudatus var. viridis, vi skal
bruge. Og det er egentlig meget logisk, for kender man lidt
til latin, ved man, at viridis betyder grøn.
Mere nobelt kan det næsten ikke blive. Grøn
rævehale og vingetobak ‘Lime Green’ sammen
med petunia ‘Prism Sunshine’. Gruppen
står i halvskygge – det er derfor, petuniernes
blomstring lader lidt tilbage at ønske.
64

Grøn rævehale Hvid klokkeranke, forfra ... ... og fra siden.
Rævehale er endnu en af de sommerblomster, der befinder
sig i en gråzone mellem de hårdføre og de halvhårdføre, så
her vil jeg ligesom med tobaksplanterne foreslå, at man sår
inde først i april, evt. uden tilskudslys.
Der er kun godt at sige om rævehale. Den tåler en del
skygge, den vælter ikke, der er ingen visne blomster, som skal
fjernes, og den bliver ved med at holde sig flot – selv når
frosten indfinder sig. Herefter kan man evt. skære stænglerne
af og gemme de lange haler til juledekorationer sammen
med andre af naturens materialer.
De hængende typer er de mest almindelige, men der
findes også typer med haler, der peger lige op i luften. Efter
min mening er de ikke så elegante som de hængende, men
jeg er da ikke blind over for, at de kan skabe variation rent
formmæssigt. Er man på udkig efter grønne planter, findes
der en lille lav sort med navnet ‘Green Thumb’.
Nu, hvor det går så godt, vil jeg lige anbefale et par sorter
mere. Først den hængende ‘Hopi Red’, der er nærmest mørk
rødbedefarvet over det hele – både stængler, blade
og haler; den er virkelig dekorativ. Og så den oprette ‘Hot
Bis quit’. Den er nærmest kiksfarvet og meget smuk sammen
med f.eks. orange blomster.
Klokkeranke
Klokkeranke, Cobaea scandens, har af en eller anden grund
fået skyld for at være vanskelig. Flere steder har jeg læst, at
folk har haft problemer med, at blomsterne aldrig kom. Det
har jeg nu ikke oplevet, og hvis man sår tidligt nok, er jeg
sikker på, at det nok skal lykkes. Kommer man for sent i
gang, er der derimod stor risiko for, at blomstringen udebliver,
fordi klokkerne først springer ud sidst på sæsonen.
Nogle gange så sent som i slutningen af august.
Med tidlig såning mener jeg inden døre allerede omkring
1. marts. Frøene, der er ret store og flade – nærmest
som en lillefingernegl – stikkes ned i hver sin potte med
fugtig så- og priklemuld. Pas på, at jorden ikke er for våd, for
så rådner frøene. Jeg taler af erfaring ...
Når rødderne fylder potten ud, flyttes klumpen over i en
lidt større potte, og der fyldes efter med næringsberiget pottemuld.
Samtidig giver man planten en pind, som den kan
kravle op ad, for klokkeranke er en slyngplante, i ordets
egentlige betydning.
Den kendteste klokkeranke har nærmest blålilla blomster,
men i denne sammenhæng er det den hvidgrønne,
Cobaea scandens var. alba, der er interessant.
66

Tallerkensmækker
Jeg har før lovprist tallerkensmækker, Tropaeolum majus
‘Moonlight’, på grund af de smukke cremegule blomster, den
krybende og kravlende vækst og ikke mindst de smukke
run de blade.
Der fås både slyngende og små kompakte typer, og desuden
er der mange farver at vælge imellem, overvejende
inden for de røde og orange toner. Den mørktløvede ‘Empress
of India’ sår jeg altid som selskab til de røde, gule og
orange planter i min »sydlandske« afdeling.
Formeringen er pærelet. De store runkne frø, der er på
størrelse med en lille ært, sås direkte i krukker med pottemuld
midt i april – afstand ca. 10 cm. Så skal man blot vente
små 14 dage, før bladene viser sig, og en måneds tid efter
kommer blomsterne.
Tallerkensmækker er en af de mest frodige sommerblomster,
man kan tænke sig. Den eneste ulempe er, at en del
af bladene hen på sæsonen bliver gule. Men så må man ud
med saksen. Og hvis man ved samme lejlighed klipper de
ansatte frø af, forlænges blomstringen betragteligt.
Tallerkensmækker ‘Moonlight’
passer godt sam men med alle
de grønne blom ster. Det skyldes,
at blomster nes cremede
gule farve er så afdæmpet.
67

Brogede blade
Der findes en del planter med broget løv, men i havens bede
skal de bruges med omtanke, fordi det hele godt kan blive en
smule for mønstret. Det gælder naturligvis også for en samling
af krukker, men i dette tilfælde er der den meget væsentlige
fordel, at man kan blive ved med at flytte rundt på det
hele, til sammensætningen »sidder«.
Den grønne toneskala er mangfoldig og virkelig spændende
at arbejde med. Når man så samtidig inddrager en
masse forskellige bladformer, bliver den rigtig sjov at gå på
opdagelse i.
Stort set alle planterne på billedet har broget løv, men når
det alligevel virker roligt, er det fordi, farverne er holdt tone
i tone.
Jeg har tidligere fortalt, hvor vigtigt det er kun at inddrage
en af de tre grundfarver, hvis man vil skabe en harmoni.
Sådan er det også her, hvor den gule spiller ind. Ved at repetere
farven virker den nærmest som et ekko af sig selv og
skaber balance. Havde jeg benyttet brogede blade med en
mængde forskellige farver, kunne det meget nemt være
kommet til at ligne en pose blandede bolsjer.
Planter kan være brogede på mange forskellige måder.
Nogle af dem, der er mest diskrete, er hostaer, hvor det bro-
gede islæt som regel er en forholdsvis fin grøn, gul eller hvid
rand langs bladenes kanter. Her kan det stort set ikke gå galt,
fordi mønsteret er så afdæmpet symmetrisk. For netop symmetrien
er med til at skabe ro.
Blade kan også være brogede på en mere uordentlig
måde, som det f.eks. er tilfældet med den lille sankthansurt,
Sedum alboroseum ‘Mediovariegatum’, nederst i billedet. Det
går ud på ikke at bruge for mange af disse urolige brogede
indslag, men et enkelt eller to er kun med til at skabe liv. I
den stille ende af skalaen ses midt i billedet salvie, Salvia officinalis
‘Icterina’, til højre duftpelargonie ‘Lady Plymouth’,
og foran står den fine hakonegræs, Hakonechloa macra
‘Aureola’, og en lille gulrandet agave. Endelig ses, helt i baggrunden,
spidse irisblade og den gule Helichrysum petiolare
‘Limelight’.
Irisbladene er gode i denne sammenhæng, fordi de står
så fint til hostaens, Hosta fortunei ‘Aureamarginata’, mørkegrønne
midterfelt, der ellers ville komme til at optræde lidt
alene.
Sådan en sammensætning bliver ved med at være pæn.
Den eneste pasning, der kræves, er vand og gødning. Her er
ingen visne blomster, som skal nippes af, eller noget, der skal
bindes op.
Endnu et eksempel på en samling
af planter uden blomster. Tonerne
spænder fra gult til grønt, og flere af
bladene har begge farver. Bruges de
brogede planter med omtanke, kan
der skabes noget meget smukt.
68

69

Grønne skulpturer
I mange hundrede år har mennesker klippet stedsegrønne
planter som f.eks. buksbom og taks i form. Bl.a. ved man, at
romerne allerede omkring Kristi fødsel klippede forskellige
dyreformer i buksbom. I dag ses de mest fantasifulde eksempler
i England, hvor man rundt omkring i haver kan opleve
formklippede snegle, fugle, bamser, høns og meget andet.
Det engelske ord for denne kunstart er Topiary.
Anderledes stramt har det været i de italienske og franske
renæssancehaver, hvor man helt tilbage i 1400-tallet har
haft tradition for at inddele haverum med snorlige buksbomhække
i symmetriske linjer. I slutningen af 1600-tallet
skiftede stilen til barok, men det gjorde ikke de formklippede
hække mindre populære. Barokhaven var ligeledes stram
og symmetrisk med aksefaste alleer, springvand, fontæner
samt parterrebede – hele »broderier« udført i buksbom.
Midt i 1700-tallet begyndte man at finde barokhaverne
for stive og stramme, så de blev afløst af stilen fra den engelske
landskabshave, hvor romantikken var i højsædet. Alle
lige linjer erstattede man af buede og gravede buksbomhækkene
op. Man anlagde græsplæner, som i havemæssig sammenhæng
ikke havde været kendt tidligere, indførte søer og
vandløb og plantede træer. Frederiksberg Have er et dansk
eksempel på sådan en forvandling fra barok til romantik.
Anderledes gik det ved Frederiksborg Slot i Hillerød.
Frederik IV, der var inspireret af de prægtige haver, han
havde oplevet sydpå – bl.a. ved Solkongens slot, Versailles, i
Frankrig – lod opføre et storslået barokanlæg under ledelse
af slotsgartner ved Rosenborg, Johan Cornelius Krieger. Det
imponerende anlæg blev færdigt i 1725, men bestod kun til
1770, hvor springvand og kanaler og sidenhen buksbompar-
I Barokhaven ved Frederiksborg Slot kan man opleve de mest perfekt klippede stedsegrønne planter.
70

terrer og bosqueter blev kastet til. Selve anlægget med stejle
skråninger, plateauer og alleer bevarede sin form, men forfaldt
langsomt.
I kulturbyåret 1996 genopstod Barokhaven ved Frederiksborg
Slot efter flere års arbejde med reetablering. Det smukke
anlæg var atter virkelighed støttet af Carlsbergfondet,
kommunen, amtet og Kulturby 96. Forud lå et kæmpe arbejde,
bl.a. plantningen af 375 lindetræer, 7.000 avnbøg og ikke
mindre end 65.000 buksbom.
Nu, snart ti år efter, ser anlægget næsten ud, som om det
altid har ligget der. Rammerne er fantastiske, og noget af det
mest imponerende er de fire store buksbomparterrer udført
som kongelige monogrammer, og det skal man op på museet
på slottet for at se. Nedefra ligner det blot et smukt og
meget sirligt udført broderi. Alt er klippet så præcist, at man
må hen og røre ved buksbommen for at forvisse sig om, at
den er ægte.
Parterrerne blev plantet med syv-ni planter per meter,
og man brugte Buxus sempervirens ‘Faulkner’, der skulle
være en af de bedste og mest hårdføre til formålet.
Der må ikke rystes på hånden under klipningen, og det
tager da også fire slotsgartnere fire uger at rette parterrerne
til. Gartnerne bruger elektriske hækklippere, men finpudser
med rosensakse, hvor det er nødvendigt.
Rundt omkring i haven står der krukker med klippede buksbomkugler,
takskegler og opstammede laurbærtræer. Og
dertil kommer nogle imponerende flotte skærmliljer, Agapanthus,
for krukker er nemlig også en meget vigtig bestanddel
af en barokhave.
Barokhaven byder også på imponerende buksbomparterrer. De er
så velfor mede, at man lige må hen og røre for at forvisse sig om,
at buksbom men er ægte.
71

En rund krysantemumkugle sammen med de allestedsnærværende runde buksbomkugler, der er så anvendelige.
Buksbom i egen have
Det er altså ikke nogen ny idé at dyrke buksbom i krukker,
men det er først de senere år, det igen er blevet populært.
Ikke mindst fordi formklippet buksbom er blevet billigere.
Jeg tror, prisen den sidste halve snes år næsten er halveret.
Det skyldes, at der i dag importeres en mængde formklippede
kugler, kegler, bamser etc. fra middelhavslandene, bl.a.
Italien. Bamser har jeg nu fået nok af, men kugler og kegler
er til enhver tid meget anvendelige.
Buksbom skal klippes i hvert fald én, evt. to gange, i
løbet af sommeren. Første gang sidst i juni og måske igen i
begyndelsen af september. September-klipningen afhænger
alene af, om buksbommen skyder for meget efter den første
klipning og bliver for lodden i overfladen.
72

Til klipningen anvender jeg en ganske almindelig god
saks. Blade og stængler er så bløde, at der ikke er brug for
specialværktøj. Den tætteste form fås ved at klippe ca. halvdelen
af årets tilvækst bort – hellere lidt mere end mindre.
Men for at være sikker på, at kuglen ikke bliver skæv, kan det
være en fordel først at klippe lidt moderat. Har man et nogenlunde
sikkert øjemål, er det ikke svært at klippe kugler i
den rette form. Det handler blot om lidt tålmodighed.
Hvad angår pasningen er buksbom i haven en nøjsom
plante uden de store krav, men i en krukke skal der vandes
og gødes regelmæssigt. Jorden må aldrig tørre helt ud. Hvis
krukken er frostsikker, klarer buksbom nemt at stå ude om
vinteren. Det er dog de færreste planter, der tåler, at rodklumpen
bliver bundfrossen gennem længere tid. Varsles der
om hård frost, anbefales det derfor at pakke krukken ind i
f.eks. bobleplast eller stille den i drivhuset.
Stiklingeformering
Man kan selv lave buksbomkugler eller andre figurer helt fra
bunden med stiklinger. Det tager mindst fem-seks år at
frembringe et tæt kugle på størrelse med en fodbold. Derimod
kan en lav hæk etableres på tre-fire. Uanset, hvad stiklingerne
skal bruges til, er det spændende at få dem til at slå
rod.
Der findes to størrelser buksbom – den småbladede,
Buxus microphylla, og den storbladede, Buxus sempervirens.
Hvilken man bør vælge, afhænger af formålet. Til små figurer
og lave hække er den småbladede bedst, mens den storbladede
bruges til større projekter.
Buksbomstiklinger kan tages både forår og efterår. Jeg
gør det altid om foråret. Formklippede buksbom er ikke til
at tage stiklinger af, fordi de skal være omkring 10-15 cm
lange. Skuddene, der er let træagtige, trækkes af, så de får en
lille »hæl« – et stykke bark af den gren, som de sad på. Bladene
fjernes på de nederste tre fjerdedele.
Herefter blandes pottemuld og groft sand – ca. halvt af
hver. Blandingen kommes i en styroporkasse og vandes godt
igennem. Stiklingerne stikkes i jorden, så kun den øverste
Buksbom skal klippes hvert år sidst i juni og måske igen i september,
hvis væksten bliver for strittende.
fjerdedel med blade titter op. Til sidst dækkes med plastic for
at bevare fugtigheden, og kassen stilles et skygget sted. Efter
nogle få måneder slår de første stiklinger rod, men det er
bedst at væbne sig med tålmodighed indtil næste forår. Om
vinteren beskyttes stiklingerne med lidt granris, eller kassen
sættes i drivhuset.
Næste forår kan stiklingerne plantes i potter eller ud på
det blivende sted i haven. Er det en hæk, man vil etablere, er
en planteafstand på ca. 15 cm passende ved småbladet buksbom.
Når stiklingerne begynder at gro, klippes topskuddene, så
planterne forgrener sig. Hække klippes kun langs siderne, til
den ønskede højde er nået. Først til den tid klippes toppen.
73

Gule blade
Gule blade er normalt noget, vi forbinder med efteråret,
men her dækker betegnelsen over gulløvede planter, der frisker
op og giver kulør sommeren igennem.
De gule bladplanter egner sig ikke til at stå alene – det
bliver for ferskt. Men hvis man kombinerer grønne og gulgrønne
bladplanter, kan der skabes et spændende udtryk.
Gult løv er også flot sammen med blå og violette blomster.
Det oplevede jeg, da jeg sidste år besøgte Hidcote
Manor Garden, endnu en af de berømte engelske haver med
stolte traditioner. Hidcote Manor Garden består af en række
farveopdelte haverum, og jeg blev særligt betaget af et med
overvejende blå blomster. Det, der gjorde denne have så
stærk, var netop, at alt det blå havde fået modspil af en
mængde gule bladplanter. Resultatet var imponerende, og
jeg fik straks lyst til selv at afprøve denne sammensætning.
Problemet i min have er bare, at der stort set ikke kan klemmes
så meget som en enkelt plante mere ned i bedene, så det
blev i krukker i stedet for.
På mine englandsture finder jeg stor inspiration til min
egen have, og selv om jeg ikke har lige så meget jord til rådighed,
bringer jeg alligevel altid noget med hjem. I dette
tilfælde var det en stor blå have, der blev transformeret ned
til nogle få kvadratmeter.
Græsser
Græsser kan ofte give den variation og det pift, der skal til
for at gøre en gruppe krukker anderledes og interessante.
Inden for den gule farveskala er navnlig én græs helt
uundværlig, fordi den lyser op. Den hedder gul japansk star,
Carex elata ‘Aurea’, og fås på mange planteskoler. Første år er
det en fordel at plante tre planter sammen i en krukke for at
få det til at se ud af noget. Året efter fylder de så meget, at de
nu kan plantes ud i hver sin krukke.
I en gruppe kan man fint gøre brug af den samme plante
flere steder. Det er kun med til at skabe ro. Den gule star
er en oplagt repetitionsplante, fordi de slanke græsstrå giver
variation.
Gul japansk star formeres ved deling, men vil man så, er
det bedre at ty til en anden gul græs, nemlig miliegræs, Milium
effusum ‘Aureum’. Den er smuk, og sår man lidt tæt,
kommer det til at ligne noget allerede det første år. Miliegræs
er meget graciøs med lette strå og frøstande, og ligesom gul
japansk star er den hårdfør. Begge græsser kan derfor overvintre
ude i frostsikre krukker.
Den sidste gule græs, jeg vil nævne, er hakonegræs, Hakonechloa
macra ‘Aureola’, se billedet side 69. Den er me re
gulgrøn end de to andre og bladene nærmest lidt papir agtige.
Det er utroligt, som gule blade
kan lyse op. Særligt i selskab med
blå blomster gør de sig godt.
Prøv at dække den gule star og
den slyngende Helichrysum
petiolare ‘Limelight’ og se, hvor
tamt det bliver.
74

75

Hostaens store gule blade skaber
variation og lyser op mellem de
blå blomster.
Hosta
Der findes flere flotte gule hostaer, og den, jeg anvender, er
Hosta fortunei ‘Aurea’. Sortsnavnet er nu ikke så vigtigt, hvis
bare bladene er gule.
Man skal være opmærksom på, at gule hostaer ikke må
stå i fuld sol, for så falmer de og bliver nærmest hvidgule.
Dette kan være lidt af et dilemma, fordi de blomster, som
hostaen arrangeres sammen med, ofte er solelskende. Derfor
må man prøve sig frem med placeringen og evt. stille hostaen
i gruppens udkant.
Det er først og fremmest på grund af bladene, at man
dyrker hosta, men blomsterne er også vældigt søde og ret
di skrete. Hen på sommeren skyder ca. 60 cm høje stængler
op, og de lysviolette blomster springer ud. Deres farve passer
fint ind i det blå selskab.
Hostaer får stort set altid lysviolette blomster, men der
findes enkelte hvidblomstrende, der har grønne blade.
Alunrod
Alunrod, Heuchera, har i mange år været en skattet haveplante.
Bl.a. findes den kendte mørkerøde sort, ‘Palace
Pur ple’, i rigtig mange haver. De senere år har der fundet et
meget stort forædlingsarbejde sted, som har resulteret i, at
man i dag kan få utallige sorter med dekorative blade i
mange kulører. Blomsterne regner man sjældent med.
Også Proven Winners har inddraget alunrod i deres program,
og her fås blade i så forskellige farver som røde, orange,
brune, grønne og gule. Den gule med sortsnavnet ‘Key
Lime Pie’ er selvfølgelig den mest interessante i denne sammenhæng.
Men de andre farver er det bestemt også værd at
holde øje med. Til en mellemstor krukke er det passende
med tre planter. De vokser snart til og fylder krukken ud.
Hvis man synes, at bladene i løbet af sommeren begynder
at se lidt trætte ud, kan man blot klippe dem af helt nede
ved jorden. Så går der kun en uges tid, før planten igen sky-
76

der, og på nogle få uger er den lige så fin og frisk som ny.
Alunrod er en staude og helt hårdfør. Man kan enten
overvintre den i en frostsikker krukke eller plante den i
haven. Det er i øvrigt altid en god løsning, når det gælder
stauder. Så kan man jo altid flytte dem over i krukkerne igen,
når foråret kommer.
Sødkartoffel
Ipomoea batatas har som prydplante ikke noget dansk navn,
men jeg kalder den for sødkartoffel, for det er det, der er tale
om, eller i hvert fald en variant af den. Den er meget almindelig
i USA, men prydplanterne er først ved at blive te stet
hos den danske afdeling af Proven Winners, fordi man vil se,
hvordan den klarer sig under vore hjemlige himmelstrøg. Jeg
var så heldig at få fat på en lille håndfuld forskellige farvesorter
af denne nye plante. Der viste sig at være stor forskel på,
hvordan de artede sig, men det var også en kold sommer.
‘Terrace Lime’ var den, der holdt skansen bedst. Den udviklede
sig til en rigtig fin plante med aflange hjerteformede
blade på lange stængler.
Mynte
Lad mig afslutte med en plante, som er så villig, at den stort
set ikke lader sig gå på af noget – nemlig mynte. Faktisk er
den så ivrig, at der er meget god grund til at dyrke den i en
krukke. Ude i haven finder den sig normalt så godt til rette
og breder sig så meget, at den kan blive en plage på mere
kultiverede steder.
Der findes en del forskellige mynter, og jeg dyrker flere
af dem i krukker. Den gulbladede ingefærmynte, Mentha x
gentilis ‘Variegata’, har lange ranker, som er gode til at skabe
lidt »vildskab«.
Alunrod ‘Key Lime Pie’ og verbena
Sødkartoffel ‘Terrace Lime’ og fjerblomst
Ingefærmynte og verbena
77

Blå blomster
Inden for de blå findes der så mange oplagt gode blomstrende
planter, at det er en hel lyst. I dette afsnit vil jeg omtale
nogle af dem, der er gode til krukker, enten alene eller sammen
med gule blade.
Purpurvinge
Denne sommer har jeg oplevet et mirakel – intet mindre! En
nærmest evigtblomstrende plante, som jeg hverken havde
set eller hørt om før.
I en samling af krukker er det altid smukt med højde, og
derfor er jeg konstant på udkig efter små træer, der kan give
fylde. Ved en tilfældighed faldt jeg i foråret over et lille træ
med de smukkeste papirtynde blålilla blomster og opadbøjede
støvdragere.
Det latinske navn er Tibouchina, og jeg var forholdsvis
sikker på, at planten ikke var navngivet på dansk. Men for en
sikkerheds skyld kiggede jeg i Plantenavne fra a til z. Og den
havde faktisk et dansk navn, nemlig purpurvinge. Senere har
jeg hørt, at planten i blomsterhandlerkredse kaldes brasiliansk
purpurblomst, fordi den stammer fra de brasilianske
regnskove.
Jeg har kun rosende ord tilovers for purpurvinge. Fra jeg
anskaffede den i maj og indtil skrivende stund, hvor vi har
rundet den første november, har den blomstret i ét væk. Sol
er der ikke mere så meget tilbage af i haven, men det betyder
ikke noget, fordi purpurvinge ynder en letskygget vokseplads.
Den er ikke flyttet ind endnu, for vejret er stadig ganske
mildt. Men nu tør jeg ikke vente længere, for purpurvinge
tåler ikke frost. Jeg er sikker på, at en overvintringstemperatur
på mellem 5 og 10 grader vil passe den fint.
Senere har jeg fået at vide, at purpurvinge er forholdsvis
kendt som potteplante. Så hold øje med den og køb et eksemplar
med hjem, hvis lejligheden byder sig.
Gartneriet Jensen ved Herfølge er et af de steder, hvor
man normalt kan finde purpurvinge.
Purpurvinge er et af mine nye bekendtskaber.
En fantastisk blåblomstrende
plante, der vokser i de brasilianske
regnskove som kæmpe træer. Mit træ
er ikke så stort, men alligevel med til
at skabe højde i gruppen.
78

79

Fjerblomst danner et naturligt
midtpunkt mellem de gulløvede
planter, der blev omtalt på side
76-77. Ikke mange planter
blomstrer så længe som den.
Først, når frosten kommer,
takker den af.
Fjerblomst
Fjerblomst, Scaevola saligna, er en af de mest robuste sommerblomster
overhovedet.
Nogle gange kan man godt undre sig over de danske
plantenavne. Jeg synes faktisk ikke, at der er noget specielt
fjeragtigt over denne blomst, men det er måske mangel
på fantasi. I England kalder man den for vifteblomst (fan
flower), og det er da til at forstå.
Hvis jeg kun måtte vælge ti sommerblomster, ville fjerblomst
med garanti blive en af dem. Når den er så uomgængelig,
er det fordi, det er en af de få udplantningsplanter, der
blomstrer og er smuk gennem en hel lang sæson. En forudsætning
er dog, at den får vand og gødning nok, og at den
står i fuld sol. Med til fortrinene hører også, at planten altid
ser pæn ud, også uden at få fjernet visne blomster. De takker
nemlig af på en yderst pæn og stilfærdig måde, som ikke
skæmmer det samlede indtryk.
Fjerblomst er helt almindelig og fås hvert forår på stort
set alle planteskoler. I sin vorden virker planten ikke som
noget særligt, men er nærmest lidt grenet og stiv i væksten.
Det aftager hurtigt, når den bliver plantet over i en krukke
og rigtig får fat.
80

Blåkvast
En anden af de udplantningsplanter, man ser overalt i foråret,
er blåkvast, Ageratum houstonianum. Den kan man selv
så, hvis man begynder inde midt i marts, men jeg opfordrer
alligevel til, at man køber og i stedet bruger krudtet på noget
andet og mere sjældent. Blåkvast hører nemlig til det sortiment,
som sælges i bakker til en overordentlig rimelig pris.
Man skal ikke lade sig snyde af, at planter i bakker normalt
ikke er ret store, for det skal de nok blive, når de bliver
plantet ud. Ofte er det ligefrem sådan, at det er nemmere at
få mindre planter til at etablere sig sammenlignet med større.
Der plejer i hvert fald ikke at være problemer med blåkvast,
den er altid meget ivrig.
Der er en del sorter at vælge imellem, og højderne varierer
fra omkring 15 til 60 cm. Hos de lave sorter sidder
blomsterne ofte så tæt, at de i regnfulde perioder bliver
brune og triste. Men hvis man klipper »skærmene« af, kommer
der hurtigt et nyt flor.
De højere sorter, der har færre, men større blomster, er
noget mere modstandsdygtige. Alle størrelser har åbenlyse
kvaliteter, fordi deres kvastlignende blomster skaber variation
i den blå buket af udplantningsplanter.
Til trods for det danske navn fås blåkvast også i både
hvid og rosa, men det er den blå, der er »klassikeren«.
Blåkvast er en af de klassiske
sommerblomster, som man
kan købe overalt, og ofte til
en meget rimelig pris.
81

Dukkekrave
Dukkekrave, Brachycome, er en fin lille kurvblomst, som kan
sås inde fra midt i marts eller købes som færdige planter.
Vælger man at så, er det vigtigt forholdsvis tidligt at knibe
topskuddet af for at sikre, at planterne får et busket udseende.
Det er blomster, som trods deres lidenhed eller måske
netop derfor, er vældigt charmerende op mod det filigranagtige
løv. Dukkekrave bliver kun omkring 35 cm, og skal man
have det til at syne af noget, er det en god idé at plante tre
styk i en mellemstor krukke. I løbet af et par uger vokser
planterne sammen og danner en flot kuppel. Klippes de
visne blomster af løbende, er det også en af de sommerblomster,
der bliver ved og ved med at blomstre. Dette gælder
navnlig de stiklingeformerede sorter, hvor en meget anbefalelsesværdig
sort er ‘Mauve Mystique’.
Også denne sommerblomst kan overvintres under frostfrie
forhold. Der er nu ikke nogen grund til at gøre alt for
store krumspring, for dukkekrave fås på stort set alle planteskoler
i foråret.
Storkenæb
Udvalget af storkenæb, Geranium, er enormt, og mange er
meget fine til dyrkning i krukke. Her er det selvfølgelig værd
at gå efter dem med lang blomstringstid, selv om de smukke
blade også i sig selv er en attraktion.
Det er formålsløst at komme med en lang opremsning af
sorter, når der nu findes så mange, så jeg har besluttet mig
for kun at nævne én, som til gengæld er helt fantastisk. Navnet
er ‘Rozanne’. Den springer ud i juni og blomstrer derefter
uafbrudt, til frosten sætter en stopper for havens herligheder.
At den tilmed får næsten 80 cm lange stængler, er yderligere
et stort plus, fordi den derved væver sig ind i alle omkringstående
planter. ‘Rozanne’ kom på markedet for fire-fem år
siden, og kendere kalder den for den bedste og mest fantastiske
storkenæb til dato.
Det er ikke en plante, man kan finde hvor som helst. Det
sikreste er at spørge hos Caroline Mathildestiens Planteskole
i Vedbæk, der drives af Birgit Reimer. Hvad hun ikke ved om
storkenæb, er ikke værd at vide. Der kan man altid få råd og
vejledning.
Dukkekrave ‘Mauve Mystique’
Storkenæb ‘Rozanne’
82

Salvia patens og texassalvie er to
medlemmer af den omfattende
salvie-slægt. Der findes også
rosa og hvide salvier, men de
blå er i klart overtal.
Salvia patens
Blå er ikke bare blå. Der findes en mængde nuancer, men
taler vi om de rene blå farver, dem uden rød indblandet,
snævrer feltet sig ind. To af de klareste blå nuancer findes
hos Salvia patens – den lyseblå, nærmest pyjamasfarvede,
‘Cambridge Blue’ og den mørkere himmelblå, ‘Oxford Blue’.
De er begge flotte.
Salvia patens sås inde midt i marts – frøene skal ikke
dækkes. Blomsterne kommer først sidst i juli eller i begyndelsen
af august, men de er bestemt værd at vente på. Selv
om mange tror, det kun er en etårig sommerblomst, er det
faktisk således, at man nemt kan få disse salvier til at komme
igen. I løbet af sommeren danner planten underjordiske
rhizomer, aflange rodstængler, der overvintres på samme
måde som dahliaknolde, se side 95.
Når det grønne sidst på sommeren visner ned, foretager
man sig ikke andet end at klippe det visne af og stille krukken
frostfrit. Her er det ikke nødvendigt med lys, for rhizomerne
befinder sig jo nede i jorden. Næste forår i april
hentes krukken frem igen, og så begynder man langsomt at
vande. Efter et par uger dukker de første grønne blade op,
og fra nu af skal der også tilføres gødning sammen med
vandingsvandet. Står krukken i et drivhus, går der omkring
et par måneder, før de første knopper ses, og så er det tid at
flytte krukken udenfor.
Texassalvie
Jeg har tidligere været inde på, at salvieslægten er meget stor,
og her er endnu et af medlemmerne – texassalvie, Salvia
farinacea ‘Victoria’. Den formeres også fra frø og sås ligesom
Salvia patens inde midt i marts.
Det elegante ved denne plante er det nærmest sølvgrå
løv, som passer flot til de oprette violetblå blomsterspir, der
når en højde på omkring 50 cm.
I Thompson & Morgans katalog er ‘Victoria’ mærket
med en pokal, og det betyder, at denne plante er præmieret
af det engelske haveselskab – The Royal Horticultural Society
– RHS – fordi den har særlige kvaliteter. Hvert år testes en
mængde sommerblomster og stauder i selskabets imponerende
have, Wisley Garden. Udmærkelser gives kun til planter
af en særdeles god kvalitet. Så det kan betale sig at kigge
efter denne klassifikation.
83

Voksurt
Det er mig en gåde, hvorfor voksurt, Cerinthe major purpurascens,
ikke er mere udbredt, end tilfældet er. Stort set
alle lægger nemlig mærke til voksurt og kommenterer den,
når de ser den. Og det til trods for at dens blåduggede sukkulentagtige
udseende er ret diskret.
Voksurt er nem at dyrke fra frø, og jeg bruger som regel
såbakker med små rum, se billederne side 16. Spireprocenten
er noget nær hundrede, så et enkelt frø i hvert rum er
nok. Faktisk kommer der i langt de fleste tilfælde to spirer
fra hvert frø, et fænomen jeg aldrig har oplevet med andre
planter. Interessant!
For at få blomster hen på sommeren skal der sås inde i
en lys vindueskarm omkring første april. Frøene spirer hurtigt,
og når de er ca. 5 cm høje, knibes topskuddet af. På den
måde bliver planterne ekstra kraftige og med mindst dobbelt
så mange stængler.
Der plantes over i krukker sidst i maj, og når planterne er
ca. 40 cm høje, anbefaler jeg at lave en støtteforanstaltning af
tre-fire pinde og snor, se side 36. I udvokset tilstand når plan-
terne en højde på ca. 80 cm, og selv om de ikke ser ud til at
vælte, gør de det med usvigelig sikkerhed, hvis der pludselig
kommer en kraftig regnbyge. Ja, faktisk er der stor risiko for,
at de ligefrem knækker. Og så bliver man rigtig ked af det.
I september er det tiden at høste frø, der er store som
ærter og kulsorte. Frøene er ret dyre at købe – jeg ved ikke
hvorfor, for der kan høstes mange på en enkelt plante.
Solanum
En anden god højdeskaber er kartoffelblomst, Solanum rantonnetii,
der – hvis det skal være helt rigtigt – egentlig hedder
paraguay-natskygge på dansk. Men lad os bare holde fast ved
det gode og sigende navn, kartoffelblomst. For hvis man
sammenligner med kartoffelblomster, vil man klart se ligheden.
De fine små blomster springer ud om foråret og bliver
ved jævnt hen over sæsonen, nærmest som en blå sky. Mange
af de kartoffelblomster, man kan købe, er opstammede, se
billedet side 45 – til højre. Kartoffelblomst fås desuden som
en lille busk, og den er også rigtig sød.
Voksurt
Solanum
84

Orientalsk skovmærke Lupin Hornviol
Orientalsk skovmærke
Jeg har tidligere været inde på, at det også er vigtigt med lave
blomster til forgrunden, og til den blå gruppe er orientalsk
skovmærke, Asperula orientalis, et oplagt valg. Det er en hårdfør
sommerblomst, der nemmest sås direkte i krukken i april.
Endnu har jeg ikke set frø i Danmark, men Chiltern
Seeds har dem. Anskaffelsen er en engangsforeteelse, for det
er let selv at tage frø sidst på sæsonen, og da det er en art og
ikke en sort, bliver afkommet identisk.
Lupin
Måske skulle man ikke tro det, men faktisk er lupin en rigtig
god plante til krukker. Det skyldes, at den kun skal vandes
sparsomt, og gødning skal man heller ikke tænke på, for det
afskyr lupiner ligefrem. På grøftekanten findes de dejligste
toner inden for hele den blå farveskala, og her er planterne
som regel meget smukkere end dem på planteskolerne. De
sorter, man kan købe, er ofte tofarvede i hvidt og blåt, og det,
synes jeg ikke, er så pænt.
Frøene høstes i efteråret og sås om foråret. Sår man inde
allerede i marts, kommer der blomster sidst på sæsonen,
men man kan også vente og så ude en måneds tid senere. Så
skal man blot være opmærksom på, at blomsterne nok først
kommer året efter. Det er nu heller ikke noget problem, for
planterne kan jo som i naturen overvintre uden døre.
Hornviol
Hornvioler, Viola cornuta, har de fineste små blomster, ofte
inden for de blålilla nuancer. I foråret kan man købe dem
overalt, og passer man blomsterne med vand og gødning, er
det en af de længst blomstrende sommerplanter, forudsat at
man afnipper alle frøstande undervejs.
Hen på sommeren bliver planterne noget ranglede, men
så er det muligt at give dem deres anden ungdom ved at
klippe dem ned til ca. 5 cm over jorden. Så skyder de igen og
kommer med endnu et flor.
Hornvioler er fast på mit program hvert år. De er slet
ikke til at undvære.
85

Mellem rødt og grønt
Mørkerøde krysantemum og storkenæb ‘Samobor’.
Forskellige rød- og grønbladede planter vævet ind i hinanden.
Rød og grøn er hinandens kontraster, hvis der vel at mærke
er tale om klare farver som postkasserød og friskgrøn. De er
imidlertid for skrigende til min smag, men hvis der blandes
lidt sort i, forholder sagen sig pludselig helt anderledes. Så
udgør de to farver et spændende og mystisk hele. Især i kraft
af den sortrøde.
Når man arbejder med to grundfarver, er det altid sjovt,
hvis man kan finde planter, der indeholder begge. Sådan en
plante ses midt i billedet til højre. Det er mølplante, Plectranthus,
der med sine røde stængler og grønne blade henter
lidt fra begge verdener. Det samme kan siges om storkenæb,
Geranium phaeum ‘Samobor’, der har mørke aftegninger på
de grønne blade, se billedet til venstre.
Til højre for mølplanten er to bladformer vævet ind i
hinanden. De friskgrønne blade tilhører hængepelargonie
‘Le Pirat’, hvis mørkerøde blomster føjer sig fint ind i helheden.
Alunrod, Heuchera ‘Can Can’, er navnet på planten med
de helt mørke blade.
Den hvid- og grønbrogede salvie, Salvia officinalis ‘Tricolor’,
der ses nederst til venstre i billedet på næste side, er blevet en
del af selskabet, fordi der også er lidt mørkt i bladspidserne.
Det hvide i bladene lyser op og går igen i den nærmest sort/
hvide nellike ‘Black and White Minstrels’, som jeg omtaler på
side 88.
Allerbagest, på jorden, står en række røde ball-dahlier.
86

Mørke blomster
Jeg er altid på udkig efter mørkerøde eller purpurfarvede
blomster, fordi jeg synes, der er noget luksuriøst over dem.
Nærmest som fed velour.
Skabiose, Scabiosa atropurpurea ‘Ace of Spades’, (fra
Thompson & Morgan) er en dejlig sommerblomst, som
man kan så ude i krukker i sidste halvdel af april. Den har en
helt fantastisk sortrød farve.
Med hensyn til sortsnavnet på den mørke skabiose har
de forskellige frøfirmaer hver deres. Chiltern Seeds bruger
navnet ‘Chat Noir’, mens det svenske firma Impecta har døbt
den ‘Magic Night’. Underligt – for det er den samme blomst.
Når jeg nævner dette, er det for det første, fordi mange sikkert
også vil falde for denne blomst og bestille frø. For det
andet, fordi det fortæller, at sortsnavne ikke altid er enty dige.
Hvis man køber frø hos Thompson & Morgan, kan man
også overveje nelliken Dianthus chinensis ‘Black and White
Minstrels’. Den er f.eks. meget fin sammen med den brogede
salvie, som jeg omtalte på forrige opslag.
Andre blomster, der er flotte i dette selskab, er chokoladeblomst
(se side 96), mørkerøde pelargonier og forskellige
røde rævehaler.
Hvert år sår jeg skabiose ‘Ace of
Spades’, fordi den mørkt røde
farve er helt uimodståelig. Derimod
var nelliken ‘Black and
White Minstrels’ ny på mit
program i år. Men det bliver ikke
sidste gang, for den er også meget
charme rende – specielt i selskab
med Salvia officinalis ‘Tricolor’.
88

Oldemors potteplanter
Mange af de planter, vi i dag har udendørs i krukker, er dem,
oldemor havde i vindueskarmen. Flere har været glemt i
nogle år, men er nu ved at komme til ære og værdighed.
Paletblad
I takt med, at min interesse for planternes løv er steget, er jeg
også kommet til at synes godt om paletblad, Coleus. I gamle
dage havde man den som stueplante inden døre, og i Den
Gamle By i Århus ser man den da også flere steder i købstadens
vinduer.
Sit danske navn har paletblad fået, fordi den ofte har
brogede blade. Jeg har tidligere syntes, at den var for stueplanteagtig,
men efter at have prøvet nogle enkelte denne
sæson er jeg overbevist om, at jeg næste år vil have mange
flere. Det er interessant, at man sådan kan skifte smag.
Proven Winners har et udvalg i mange forskellige farver, bl.a.
helt mørkerøde. Men der er navnlig én, som jeg har kastet
min kærlighed på, og det er den limefarvede ‘Quarterback’
med mørkerøde stænk på bladene, se billedet side 22. De
passer flot sammen med mørktløvede planter og virker som
et oplivende moment.
Paletblad tåler ikke frost, men kan overvintres ved omkring
5 grader.
Paletblad er uhyre nem at formere. Med stiklinger går det
som en leg – stikkes de i fugtig jord eller vand, slår de rod i
løbet af kort tid. Også fra frø er det enkelt. De skal blot sås
inde først i marts.
Stort set alle frøfirmaer sælger blandinger med et meget
varieret udbud. Det er helt ubegribeligt, at blade kan have så
forskellige mønstre. Man ser sjældent to planter, der er helt
ens, men hvis man falder for en særlig »model« og gerne vil
have flere, er det jo heldigt, at det er så nemt at tage stiklinger.
På et tidspunkt begynder planterne at blomstre, men
blomsterne, der er ganske små, »forstyrrer« kun, og derfor
plejer jeg at nippe knopperne af, lige så snart de dukker op.
Det resulterer så i, at planten busker sig og sætter flere blade.
‘Black Prince’ lever ikke helt op til sit danske navn – paletblad. Navnet
skyldes, at bladene ofte er brogede, men det gælder altså ikke her.
89

Kløver
Den grønbladede lykkekløver, Oxalis deppei, har været dyrket
som potteplante gennem generationer, men den purpurfarvede
sommerfuglekløver, Oxalis triangularis, er først
kommet til senere. Lykkekløver er med sine grønne blade
smuk i stort set alle sammenhænge, mens den mørke sommerfuglekløver
passer godt sammen med andre mørktløvede
planter.
Kløver er en knoldplante, og knoldene lægges i let fugtig
jord i det tidlige efterår. Der vandes sparsomt, indtil de første
spirer dukker op. Herefter øges vandingen, og der vandes og
gødes jævnt gennem hele sæsonen. På et tidspunkt kommer
der lyserøde blomster på sommerfuglekløveren, men det er
mest for de smukke blades skyld, at jeg dyrker kløver.
I eftersommeren trappes vandingen ned, så jorden kan
nå at blive gennemtør inden den første frost. Herefter stilles
krukken et frostfrit sted, og i dette tilfælde er det ligegyldigt,
om det er mørkt og kun et par grader. Næste forår hentes
krukken frem igen, og der vandes som beskrevet.
Hvis man gerne vil have flere planter, deles de små knolde
ud i flere krukker, før der vandes.
Kongebegonie
Kongebegonie, Begonia rex, der ses på billedet på næste side,
er også en af de planter, man dyrker på grund af bladene. Det
er ikke så tit, man ser dem på planteskoler sammen med udplantningsplanterne.
Men prøv at kigge ved potteplanterne.
Jeg har et flot eksemplar med fligede røde blade, som jeg
for nogle år siden købte på et engelsk haveshow. Planten er
nu omkring fem år gammel, men jeg er lidt skuffet over, at
den ikke er blevet større. Måske har jeg ikke givet den de
rette forhold. Jeg har nemlig netop – under researchen til
denne bog – læst, at kongebegonie skal have sur jord. En
blanding bestående af lige dele pottemuld og spagnum tilsat
lidt groft sand skulle være godt. Desuden skal der vandes
med regnvand. Det har jeg aldrig gjort, men næste forår vil
jeg gøre mig mere umage, for jeg kunne godt tænke mig en
rigtig stor plante, der virkelig lever op til sit navn.
Sommerfuglekløver har flot purpurfarvede blade, der kan passes ind i
mange sammenhænge, f.eks. med andre mørktløvede planter.
Kongebegonie, her sammen med
sommerfuglelavendel og hortensia,
er blevet dyrket i vindueskarmen
gennem gene rationer. Men den trives
også ude fra juni, og hvis man giver
den mindst 5 grader om vinteren, er
den nem at over vintre.
90

Løg og knolde i krukker
Først lægges et drænlag ... ... derefter kommes jord og sand i. Til sidst placeres løgene, og der fyldes efter.
Blomsterløg er havedyrkning på den nemme måde. For hvis
man bare husker at vende løget med den spidse ende op, kan
man være næsten hundrede procent sikker på, at der nogle
måneder efter kommer en blomst eller ligefrem flere.
Når man lægger løg i krukker, er det meget vigtigt med et
godt dræn. Først og fremmest skal der være en del huller i
bunden, så vandet kan løbe væk. Men det er jo altid vigtigt.
Kom 5-10 cm småsten eller potteskår i krukken og fyld
dernæst ca. halvt op med pottemuld. Mængden af jord tilpasses
efter, at løgene skal kunne placeres i en dybde svarende
til tre gange deres højde.
Fordel så et par cm groft sand over jorden og placer løgene
heri. Fyld til sidst op med muld, så der er ca. 5 cm fri
op til kanten, og vand til sidst mulden godt igennem ad
nogle gange.
Hvornår?
Tidspunktet, som løgene skal lægges på, afhænger af, om det
er forårs- eller sommerblomstrende løg.
De mest almindelige forårsløg – narcisser (f.eks. påskeog
pinseliljer), hyacinter og tulipaner – lægges i september-oktober.
Især er det vigtigt, at narcisløgene lægges i
september, fordi de skal nå at danne et godt rodnet. De øvrige
kan godt vente til oktober.
Når løgene er lagt i frostsikre beholdere, stilles de lidt
beskyttet, f.eks. op mod en husmur, i et drivhus eller et redskabsrum.
Løgene tåler ned til omkring 10 minusgrader, og
hvis det bliver koldere, kan de dækkes med et par tæpper.
Man skal huske at se til krukkerne i løbet af vinteren, for løg
har særligt én fjende, og det er mus. For at undgå, at de forgriber
sig på løgene, kan det være en god idé at dække krukkerne
med et par træplader eller lignende.
92

I marts, når spirerne viser sig over jorden, begynder man
at vande. Nu skal man sørge for, at spirerne får så meget lys
som muligt. Hen over vinteren skal der som regel ikke vandes
– kun hvis jorden bliver tør.
Så handler det bare om at vente, til narcisserne og hyacinterne
springer ud i april og tulipanerne i maj. Har man lagt
løg i flere krukker, kan det være en fordel at forskyde blomstringen.
Dette gøres ved at stille nogle af krukkerne i drivhuset.
På den måde kan man få blomster ca. 14 dage før. Når
knopperne er lige ved at briste, flyttes krukkerne udenfor.
Sommerblomstrende løg, f.eks. gladiolus, liljer og sommerhyacinter,
lægges på nøjagtigt samme måde, dog først i begyndelsen
af april. De første, der begynder at blomstre, er
liljerne, som kommer sidst i juli, mens gladiolus og sommerhyacint
venter til hen i august.
Gladiolus
Med sin oprette helt lodrette stængel er gladiolus en statelig
blomst, der rent kompositorisk kan tilføre en sammensætning
af krukker noget grafisk. Jeg har tidligere illustreret,
hvordan deres grønne blade giver den variation, man ofte
har brug for.
Der er mange forskellige gladiolussorter at vælge imellem.
Her drejer det sig ikke blot om farven, men også om
højden. Til krukkedyrkning er det bedst med de lave sorter,
fordi de høje ofte vælter. Og det ser ikke pænt ud, for så mister
gladiolus noget af sin statelighed.
Også i dette tilfælde har jeg en favorit, nemlig den grønne
‘Green Star’.
Sommerhyacint
Sommerhyacint, Galtonia candicans, med hængende klokker
på lange stængler, er værd at kigge efter. Normalt er den en
del af planteskolernes faste sommerløgssortiment, så det
undrer mig, at den ikke er mere kendt, end tilfældet er.
Hvis det skal se ud af noget, er det passende med fem løg
til en mellemstor krukke, men tre løg i en mindre krukke
kan også gøre det. Husk, at et lige antal ikke dur – det bliver
for symmetrisk.
Klokkerne springer gradvist ud op ad den lange stængel.
Stiller man krukken i fuld sol, holder stænglerne sig lige og
strunke, evt. støttet af en lille pind. I skygge derimod, går
stænglerne deres egne veje og bliver lange og krogede, men
det kan også være vældigt charmerende.
Gladiolus ‘Green Star’
Sommerhyacint
93

Ranunkler
Orientalsk lilje ´Rosato’
Ranunkler
Jeg har aldrig prøvet at dyrke ranunkler. Det skyldes nok, at
man som regel kun ser dem hos blomsterhandleren. Derfor
troede jeg ikke, at det var noget, man selv kunne få til at
lykkes.
Nu er jeg imidlertid blevet klogere, for i sommer besøgte
jeg en have, hvor jeg så de skønneste ranunkler i krukker.
Havens ejer, som har meget grønne fingre, fortalte, at de
kom fra knolde købt på en planteskole. Knoldene lagde hun
på samme måde og tidspunkt som sommerløg, vandede og
ventede, og pludselig en dag sprang blomsterne bare ud.
Hvor er det dejligt at lære noget nyt. Næste sommer skal
jeg også have ranunkler. Rigtig mange.
Liljer
Indrømmet! Jeg har et noget tvetydigt forhold til liljer. De er
fantastisk skønne og imponerende, men samtidig næsten for
pæne og blomsterhandleragtige. Nuvel, et par krukker vil jeg
dog have, og der er særligt én lilje, jeg holder vældigt meget
af. Det er orientalsk lilje ‘Rosato’, der er svagt rosa og dufter
helt uimodståeligt. Den er rigtig fin sammen med dahlier i
samme toneskala. Liljeløg kan købes både forår og efterår,
men det er bedst at vente til foråret. Man skal sørge for at
være ude i god tid, gerne i marts, så man er sikker på at få
helt friske løg. Ligger de for længe i butikken, tørrer de ud,
og det er fatalt for liljer.
Dahlier
Dahlier – eller georginer, som egentlig er det danske navn,
men det bruges ikke så meget mere – får man også fra knolde.
Dem har jeg ret meget erfaring med, fordi de hører til de
blomster, jeg absolut skal have hvert år.
Det, der er så fantastisk ved dahlier, er mangfoldigheden
af blomsterformer og -farver. Hvad angår formerne er mine
foretrukne de kuglerunde, som er kendetegnet for pomponog
ball-dahlierne. En anden spændende form, omend lidt
mere ualmindelig, ses hos kaktus-dahlierne.
Som nævnt dyrkes dahlier fra knolde, og hvis man tager
på planteskolen i det tidlige forår, bliver man præsenteret for
et stort udvalg. Når knoldene ligger der i poser, rynkede og
indskrumpne, er det svært at fatte, at de kan blive til en hel
»busk«. Men det kan de.
Knoldene lægges i krukker sidst i april og dækkes med
muld, så de ligger ca. 5 cm under overfladen. Normalt sidder
der en stump indtørret stængel på knolden, og den indikerer,
hvad der skal vende op. Derefter vandes.
94

Pompon-dahlia ‘Blossom’
Kaktus-dahlia ‘Star’s Lady’
Når stænglen er ca. 10 cm lang, kan man knibe topskuddet
af for at få en mere forgrenet plante. Dette resulterer også
i flere, men mindre, blomster. For nogle er idealet store dahliablomster,
og går man efter det, skal man i stedet knibe sideskuddene.
Her bliver resultatet så færre, men noget større,
blomster.
I løbet af forsommeren skyder planten i vejret, og når
den er omkring en lille meter, skal den støttes med pinde
som forklaret på side 36. Ellers er der en meget stor risiko
for, at planten på et tidspunkt knækker. Stænglerne er nemlig
ret skøre.
I løbet af juli springer blomsterne ud, og nu skal man
endelig ikke være tilbageholdende med at plukke buketter.
For jo flere blomster, der plukkes, des flere kommer der.
Nogle siger, at man skal undlade at gøde dahlier, fordi
det giver færre blomster og flere blade. Jeg har valgt et kompromis
med halv dosis. Det ser ud til at være en god løsning.
Blomstringen varer ved til den første frost, og hvis den kommer
tidligt, bør man tage sine forholdsregler, for ofte varer
det 14 dage eller mere, før de næste minusgrader indfinder
sig. Derfor dækker jeg dahlierne med et stykke fiberdug eller
et lagen – mere skal der ikke til. En anden mulighed er at
flytte krukkerne ind i drivhuset og lade dahlierne blomstre
videre der. Et drivhus er for øvrigt også et vældigt godt sted
for dem om foråret, for der kan man få blomster et par uger
tidligere end på friland.
På et tidspunkt er det uundgåeligt. Frosten kommer for
alvor, og så er det helt forbi – planterne bliver brune og klasker
sammen. Så klippes stænglerne af nede ved jorden, og
nu kan man gøre ét af to: Lade knoldene blive i jorden i
krukken eller tage dem op.
Knoldene er lige så følsomme over for frost som planterne,
og derfor skal de overvintres ved ca. 5 grader. Lader man
dem ligge i jorden og sætter krukken ind, er de ikke så udsatte,
fordi jorden isolerer. En anden god ting er, at jorden
som regel hindrer, at knoldene bliver for tørre.
Vælger man at tage knoldene op, skal de pakkes ind i
aviser eller lægges i spagnum. Det anbefales at kigge til knoldene
et par gange om vinteren for at sikre, at de ikke tørrer
ud. Er man i tvivl, kan der ridses lidt i »huden« med en negl,
så ser man hurtigt, om knolden virker tør inden under. Hvis
det er tilfældet, kan man give den en lille douche med en
forstøver.
Næste forår begyndes forfra som ovenfor beskrevet, og
så kører det hele igen.
95

Duftende krukker
Duft giver haven en yderligere dimension, og fordelen ved at
dyrke duftende planter i krukker er, at man kan flytte dem
og få glæde af »parfumen« på terrassen eller ved husets indog
udgange, hvor man mest færdes.
Liljer
På side 92-94 forklarede jeg, hvordan man kan dyrke liljer i
krukker, og handler det om duft, er det f.eks. de orientalske
og afrikanske liljer, man skal vælge. For det er ikke alle liljer,
der dufter. Jeg må indrømme, at jeg holder mest af liljeduften
i begyndelsen, senere kan det næsten blive for meget af
det gode, navnlig hvis man opholder sig tæt på.
Liljedyrkning i krukke er utroligt enkelt, faktisk lader jeg
bare løgene ligge i krukken, og når de blomstrer af hen i
august, klipper jeg frøstandene af og lader stænglerne visne
ned. Vinteren over bliver løgene i krukken, der er frostsikker
og derfor ikke behøver at komme ind. Næste forår spirer
løgene, og det hele begynder forfra. Jeg skifter ikke engang
jord, men giver blot flydende gødning, hver gang der vandes.
Den eneste hage ved liljer er de små lakrøde liljebiller,
der med garanti dukker op. Allerede fra begyndelsen af
marts skal man holde øje og straks fjerne dem og mase dem
mellem et par fingre. De kan nemlig ribbe det meste af planten
for blade, og det ser ikke ret pænt ud. Blomsterne rører
de aldrig, og ellers gør billerne ingen fortræd.
Når stænglerne bliver ca. 60 cm høje, skal de støttes (se side
36) for at undgå, at de senere knækker. Stænglerne bliver
ofte over en meter lange. Det har den fordel, at de titter op
over de fleste andre blomster, og derfor er det bedst at stille
krukken med liljer bag de øvrige. »Benene« er der alligevel
ikke meget sjov ved.
Chokoladeblomst
Faktisk har denne plante endnu ikke fået et dansk navn, men
jeg bruger alligevel betegnelsen chokoladeblomst, frit oversat
fra engelsk. Det latinske navn er Cosmos atrosanguineus.
Chokoladeblomst er virkelig en specialitet, for tænk, den
har ikke kun samme farve, men dufter også som chokolade!
Det er da forunderligt.
Jeg så chokoladeblomst første gang for nogle år siden på
det store engelske haveshow Hampton Court Palace Flower
Show, der hvert år løber af stablen den første weekend i juli.
Showet er afgjort det bedste, og her bliver man præsenteret
for en mængde plantenyheder. Dette år var chokoladeblomst
en af de største showstoppere – en plante, der virkelig blev
lagt mærke til.
Til alt held kom jeg den første udstillingsdag, for dagen
efter tror jeg ikke, at der ville have været flere chokoladeblomster
at købe – de blev nærmest revet væk.
Heldigvis overlevede chokoladeblomsten flyveturen, og da vi
kom hjem til Århus, fik den hæderspladsen mellem forskellige
dybtrøde blomster og mørktløvede planter. Med en
blomsterfarve nærmest som mahogni passede den perfekt
dér.
Jeg plejede den efter alle kunstens regler, og ingen havegæster
gik ram forbi. Alle blev opfordret til at stikke næsen
ned til blomsterne for selv at konstatere, at den var god nok.
En plante kan godt dufte af chokolade.
Da sommeren gik på held, begyndte jeg at interessere
mig for, hvordan jeg skulle få chokoladeblomsten gennem
vinteren. Jeg søgte på internettet, da ingen af mine bøger
berettede noget om denne særprægede blomst. Internettet er
jo et rigtigt godt værktøj, og ofte kan man også få billeder af
96

den søgte plante at se. Jeg fik flere resultater på min søgning
og kunne bl.a. læse, at chokoladeblomsten stammer fra Mexico,
og at den lille knold, som den skyder fra, skal opbevares
frostfrit, altså ligesom dahlier. Da efteråret kom, var jeg fortrøstningsfuld
og for ikke at forstyrre knolden, stillede jeg
bare krukken til frostfri opbevaring på nøjagtig samme
måde, som når jeg lader dahliaknoldene blive i krukken. Det
havde jeg desværre ikke det store held af. Senere har jeg læst,
at det med overvintringen af chokoladeblomst faktisk er ret
svært, og det trøstede mig da en smule.
I sommer fik jeg en flot buket foræret, og stor var min forbavselse,
da jeg opdagede, at flere af blomsterne var chokoladeblomster.
Damen, der kom med buketten, fortalte mig,
at hun havde købt en stor plante i Bilkas havecenter. Jeg fløj
til telefonen for at høre, om de havde flere. Nej, det var bare
et mindre parti, man havde afprøvet, men måske kunne de
skaffe nogle flere. Stor var min glæde, da de efter et par dage
ringede og fortalte, at nu var de på lager igen. Jeg var ikke sen
til at tage af sted og fylde bilen.
Meget tyder på, at chokoladeblomst fra næste sæson,
2005, bliver til at få på mange planteskoler. På en havemesse
i Nyborg denne sommer så jeg nemlig en del af næste års
»nyheder« – deriblandt chokoladeblomst. Der er altså noget
at glæde sig til ...
Man kan dufte den orientalske
lilje ‘Muscadet’ på flere meters
afstand, og til tider kan det
næsten blive for overvældende.
Chokoladeblomsten er ander ledes
diskret, for skal man opleve
den delikate duft af chokolade,
må man have næsen helt ned til
blomsten.
97

Blandt latyrus er den historiske
sort ‘Matucana’ en af de allermest
duftende. Blomsterne er
ikke så store, men det er kun
en charme.
Latyrus
Ærteblomster, eller latyrus, som de oftest kaldes, er en af de
mest vellugtende blomster i haven, og det med en duft, som
man aldrig bliver træt af. Man skal dog være opmærksom på,
at det kun er de etårige latyrus – altså dem, der dyrkes fra frø
– der dufter. Staudetyperne dufter overhovedet ikke, og de er
heller ikke nær så yndefulde som de frøsåede.
Latyrus blev opdaget på Sicilien i slutningen af 1600-tallet,
og historien fortæller, at en munk sendte frø derfra til en
bekendt i England, der hurtigt fik dem udbredt. »Efterkommere«
af disse frø kan stadig fås hos bl.a. Chiltern Seeds, der
sælger dem under betegnelsen Old-Fashioned Sweet Peas. De
har lidt mindre blomster end de nyere forædlede sorter, men
det lever jeg gerne med, for de dufter ekstra intenst.
Hvis man kun vil så én sort, er det helt klart ‘Matucana’,
man bør vælge. Det er den, der dufter allermest, og med sine
små blomster i blå og lilla toner også en af de smukkeste.
Denne sort er stort set identisk med den, der blev fundet på
Sicilien for lidt over tre hundrede år siden. Det er da sjovt at
tænke på. ‘Matucana’ kan fås hos Chiltern Seeds, som også
sælger en anden af mine yndlinge, nemlig ‘Janet Scott’, der er
lyserød og også utroligt duftende. Den kommer ind på en
andenplads.
Ofte kan man i frøkatalogerne læse, om der er tale om
særligt duftende typer, og det er selvfølgelig dem, man skal
gå efter.
Dyrkning af latyrus er ikke så svært, hvis de startes inde
omkring 1. april. Frøene, der har en lidt hård frøskal, lægges
i vand natten over og sås derefter i individuelle lidt høje
potter. Jeg sår altid to frø i hver. Når planterne er ca. 10 cm
høje, plantes de om i lidt større potter, og topskuddet knibes
af. Midt i maj kan de plantes ud i krukker, og så skal de have
et stativ at vokse op ad – f.eks. pileflettet.
Tre ting er vigtige. Stativet må ikke være for lavt, omkring
160-180 cm, og det må ikke flettes af frisk pil. Pil indeholder
nemlig acetylsalicylsyre, som mange planter ikke kan
tåle. Derfor skal der bruges tørret pil, som har ligget et stykke
tid. Endelig skal man være opmærksom på, at latyrus ikke
må plantes i den samme jord to år i træk.
Blomsterne springer ud omkring 1. juli og kan nydes
gennem flere måneder, hvis man er flittig med at klippe de
små ærtebælge af, så snart de viser sig.
98

Natviol
Natviol og vellugtende aftenstjerne er to danske navne for
Hesperis matronalis, som planten hedder på latin. Det er nok
ikke en plante, mange dyrker i krukker, men jeg gør, da duften
af natviol er helt vidunderlig.
Først i juni fylder natviol hele haven med vellugt, i høj
grad i aftentimerne. Det er en duft, man aldrig bliver træt af,
for den er så mild og fin.
Man kan være heldig at finde natviol i planteskolernes
staudesortiment, ellers må man selv i gang med at så, men
det gælder om at være lidt tålmodig. Natviol er nemlig en
toårig plante, der første år kun viser sig som en bladroset for
derefter at blomstre året efter. Planterne overlever i havens
bede vinteren over og flyttes så over i en krukke i april.
Lavendel
Lavendel er en af de kendteste duftplanter. Her er det dog
ikke blomsterne, men løvet, der dufter.
Siden sommerfuglelavendel, Lavandula stoechas, for
alvor kom på det danske marked for tre-fire år siden, har den
nærmest fortrængt den almindelige lavendel, Lavandula
angustifolia. Det er givetvis, fordi de fine vingede blomster
gør den ekstra dekorativ.
Fordelen ved den almindelige lavendel er, at den efter at
have tilbragt sommeren i krukke kan plantes ud i haven. Det
går ikke med sommerfuglelavendel, for den er ikke hårdfør.
Den må man prøve at få gennem vinteren ved at stille den
lyst og frostfrit. Lykkes det, får man næste år en ekstra flot og
tæt plante, hvis man i det tidlige forår – omkring april –
klipper planten som en kuppel med en diameter på ca.
25 cm. Så vil den snart begynde at skyde.
Når lavendlen er ovre sit første flor, klippes stænglerne
af nede ved løvet, og det resulterer så i en ekstra blomstring.
Natviolens blomster dufter helt
fortryllende, og det samme kan
siges om lavendlernes løv.
99

Pelargonier
‘Dronning Ingrid’-pelargonien er efterhånden temmelig udbredt, og det
forstår man godt.
‘Kronprinsesse Mary’ kom på markedet i 2004. Nu er det spændende,
om den bliver ligeså populær som ‘Dronning Ingrid’.
Pelargonier er populære, og mest elsket er uden tvivl den
lyserøde ‘Dronning Ingrid’. Men det er kun små ti år siden,
den for alvor begyndte at dukke op rundt om i butikkerne,
skønt dronning Ingrid allerede sidst i 1930’erne bragte den
til Gråsten Slot fra sit hjemland Sverige. Hvem der døbte den
‘Dronning Ingrid’, og hvornår det skete, er der vist ingen, der
med sikkerhed ved. Men faktisk er det heller ikke pelargoniens
originale navn. Kendere siger, at ‘Dronning Ingrid’ er
identisk med den svenske sort ‘Mårbacka’ opkaldt efter den
svenske forfatter Selma Lägerlöfs barndomshjem.
Med skiftende held har man relanceret gamle pelargoniesorter
med nye navne, hvor andre kongelige har måttet stå for
100
skud. Således findes både en ‘Prinsesse Alexandra’ og en
‘Prins Nikolaj’, men ingen har tilnærmelsesvis opnået den
samme popularitet som ‘Dronning Ingrid’. Det skyldes nok
ikke så meget navnet. ‘Prinsesse Alexandra’ og ‘Prins Nikolaj’
er begge enkeltblomstrende, mens ‘Dronning Ingrid’ er dobbelt.
Mange synes, at pelargonier skal være fyldte, fordi det
er det mest romantiske. Men det kan nemt skifte.
Det er spændende, hvordan det går med den nye pelargonie,
‘Kronprinsesse Mary’, der kom på markedet i 2004.
Rygter siger, at ikke mindre end fire forskellige gartnere var
kommet på den (oplagte) idé at lancere en pelargonie i forbindelse
med brylluppet. Men det er ikke noget, man bare
gør – først må hoffet spørges om lov. Som i et rigtigt eventyr
blev blomsterne sendt til slottet, og Mary udpegede så selv
den, hun ønskede at lægge navn til.

‘Mary’-pelargonien, der kommer fra gartneriet Linneman
ved Århus, er helt hvid og minder med sin fyldte form
meget om ‘Dronning Ingrid’. Den er rigtig smuk, men ligesom
ved alle andre hvide blomster er ulempen, at den visner
grimt. Det mindste brune kronblad ses op mod det hvide og
skæmmer hurtigt.
Også hvad angår ‘Kronprinsesse Mary’, mener eksper ter,
at det er en gammel svensk sort – ‘Hvid Rosenknop’. De
eksperter, jeg kender, er Inger og Johannes Jensen fra Gartneriet
Jensen. Det er beskedne mennesker, som ikke er skråsikre
og derfor heller ikke vil sige noget med sikkerhed.
Gartneriet Jensen har utvivlsomt det største danske udvalg
inden for pelargonier og er til enhver tid en udflugt
værd.
Pasning
Pelargonier er ret enkle at have med at gøre, og det er uden
tvivl også en af grundene til, at de er så populære. Passes
planterne med vand og gødning, kvitterer de sommeren
igennem med en mængde blomster.
Det er en skrøne, at pelargonier kan lide at tørre ud. De
tåler det, men det er bestemt ikke noget, de er glade for. Mel-
lem hver vanding må jorden godt komme til den tørre side,
men en direkte udtørring er altså ikke noget, pelargonier er
vilde med. Modsat må de heller ikke stå og soppe i vand,
men det gælder jo stort set alle planter.
Er man så heldig at falde over nogle gamle brugte lerpotter,
bør man straks slå til. Dels trives pelargonierne godt i disse
potter, fordi rødderne kan ånde, og dels passer de enkle lerpotter
utroligt godt til pelargonier. I en gammel skjoldet
lerpotte ligner den en rigtig oldemorblomst. Pelargonier kan
for øvrigt godt lide at stå lidt »klemt« i potten, så får de en
rigere blomstring.
Fra april kommes flydende gødning i vandingsvandet,
og der gødes jævnt hen over hele sommeren. Gartner Jensen
har for øvrigt lært mig, at for at få pelargonier til at blomstre
ekstra rigt kan man foruden den flydende gødning give
planterne potaske, der ellers mest er kendt som en ingrediens
til bagning af brune kager. 100 g potaske opløses i
1 l vand. Så får man en koncentreret blanding, hvoraf der
skal bruges 1 dl til 10 l vand.
Fra midt i august skal der ikke mere tilføres næring, men
der vandes selvfølgelig fortsat.
Gamle lerpotter passer særdeles
godt til pelargonier. Af og til
kan man være heldig at finde
dem til en rimelig pris.
101

Overvintring
Hvert år sælges tusinder af pelargonier, og kun en brøkdel af
disse lever mere end en enkelt sæson. Det skyldes selvfølgelig
først og fremmest uvidenhed om, at pelargonier er forholdsvis
nemme at få til at overvintre, men også vores udbredte
køb og smid væk-kultur.
Inden for planteverdenen bestemmer vi heldigvis selv,
hvad vi vil smide væk, og hvad vi ønsker at gemme. Det
handler jo ikke kun om at dekorere med planter, men i høj
grad også om glæden ved år efter år at bringe en plante frem
til blomstring. F.eks. får overvintrede pelargonier en charme,
som vi slet ikke finder hos de nye og meget mere perfekte
planter.
Det er bedst, hvis man kan etab lere et sted med 5-10
grader, men det kan også lade sig gøre at overvintre pelargonierne
inden døre ved en temperatur på 15-20 grader i en
meget lys vindueskarm.
Planterne flyttes ind i oktober før den første frost. Fra nu
og frem til marts skal planterne næsten ikke have vand. En
sjat i ny og næ i løbet af vinteren, men så heller ikke mere.
Man skal ikke tage sig af, at bladene begynder at visne – det
er helt naturligt.
I første halvdel af marts klippes stænglerne ned til ca.
5 cm over jorden. Der klippes over et »led«, for det er herfra,
planten skyder med nye og friske skud. På denne måde får
man kraftige planter. Ønsker man derimod krogede pelargonier
med et ældet udseende, klippes kun det af i toppen,
som eventuelt er vissent eller gået ud.
Pot så planterne om ved at give dem frisk jord og evt. en
lidt større potte. Men husk som nævnt, at pelargonierne
godt kan lide at stå lidt trangt. Derefter flyttes planterne til
et lyst vindue ved omkring 15 grader. Efter få uger begynder
de første små grønne skud at vise sig, og så er det tid til igen
at gøde. Fra nu af går det hurtigt, og allerede et stykke hen i
maj kommer de første knopper.
Planterne må først flyttes ud sidst på måneden, og da
skal de vænnes langsomt til udelivet: Stil dem ud om dagen
og tag dem ind om natten den første uges tid.
Stiklingeformering
En af grundene til pelargoniens popularitet er helt sikkert, at
den er så nem at stiklingeformere, fordi den hurtigt slår rod.
Dette kan gøres på to måder – enten i vand eller jord, se side
41.
Når man endelig er i gang, kan man lige så godt lave et
lille lager. En hjemmelavet plante er altid en hyggelig gave,
og det er også en stor fordel at få »spredt« planterne. Mere
end én gang har jeg været så heldig at kunne hente nye
stiklin ger hos bekendte, når en af mine egne planter var gået
til i løbet af vinteren. Det er altså hjælp til selvhjælp gavmildt
at dele ud af sine planter.
For at undgå at skulle gemme alt for store og omfangsrige planter kan
det være en god idé i stedet at tage stiklinger hen på sommeren og
overvintre dem. Der kan trods alt stå mange stiklinger i en vindueskarm.
102

Gartneriet i Den Gamle By
Købstadsmuseet Den Gamle By i Århus har en meget fin
samling af potteplanter fra oldemors tid. Deriblandt særdeles
mange forskellige sorter og hybrider af pelargonier. Fra
april til oktober kan de ses i et charmerende halvtagsdrivhus,
der oprindeligt stod ved Bernstorff Slot nord for København.
Desuden findes et formeringsdrivhus med et halvt
nedgravet fyrrum, der forsyner huset med varme gennem
glaserede lerrør. Her formeres en mængde planter, dels til
købstadens boliger og dels til salg. Drivhusene er fra omkring
1850.
Gitte Kidmose Røn, gartner i Den Gamle By siden 1990,
har en stor forkærlighed for pelargonier, der gennem tiden
har været en af de mest populære potteplanter. I sin bog
Potteplanter fra oldemors tid fortæller hun levende og engageret
om mange af de planter, som prydede oldemors vindueskarme
– bl.a. pelargonier. I forbindelse med beskrivelsen
af de enkelte planter er der anført, hvornår de kom frem,
og derved kan vi se, at mange af de sorter, der dyrkes i dag,
er over hundrede år gamle. Det er vigtigt med årstallene,
fordi potteplanternes alder jo skal passe til de huse, de placeres
i.
Når det i dag, sammenlignet med tidligere, er sværere at
holde liv i oldemors potteplanter, der næsten alle stammer
fra subtroperne, hænger det i høj grad sammen med, at indendørsplanterne
ikke længere oplever skiftende temperaturer
nat og dag, sommer og vinter. I vore dage sørger isolering,
termoruder og radiatorer for, at klimaet stort set er det
samme døgnet rundt og hele året – nu lever vi i troperne.
I Den Gamle By kan man besøge Handelsgartneriet Bernstorff, der bl.a.
har en stor samling pelargonier og andre af oldemors potteplanter.
103

Pelargonietyper
Der findes tusindvis af forskellige pelargonier, så for at gøre
det lidt overskueligt inddeles pelargonierne i fire grupper:
zonalepelargonier, engelske pelargonier, hængepelargonier
og duftpelargonier.
Zonalepelargonier
Mange af de pelargonier, vi dyrker, f.eks. ‘Dronning Ingrid’
og de klassiske dobbelte højrøde, hører til zonalegruppen.
Det er dem, man populært kan kalde for »almindelige« pelargonier.
Her er der tale om nogle af de mest letdyrkelige.
Pelargonierne i denne gruppe kendes på, at de har runde
blade.
Zonalepelargonier findes i mange størrelser, og har man
pladsproblemer, kan man kigge efter de såkaldte miniatureog
dværgpelargonier, der fås i mange varianter. Jeg har hørt,
at den engelske nationale samling omfatter næsten 1500
forskellige. Det er da en del!
Mange zonalepelargonier har dekorative blade med pletter
eller zoner – deraf navnet. Disse typer dyrkes mest for
bladenes skyld, og det kan blive en hel mani at finde pelargonier
med flot mønstrede blade. Jeg er især glad for typer
med cremede, gullige og grønlige blade.
Inden for zonalegruppen finder man også de meget yndefulde
rosenknoppelargonier, der har fine dobbelte blomster.
De er lidt sarte og ikke så glade for regn og rusk, så
derfor bliver de smukkest i drivhus eller inden døre.
Forskellige zonalepelargonier med flot mønstrede blade.
Dværgpelargonien ‘Friesdorf’ har nogle meget karakteristiske blomster.
Rød rosenknoppelargonie – i Den Gamle By kaldet ‘Langelands Rose’.
104

Engelske pelargonier
Den næststørste gruppe – de engelske pelargonier – kendes
på deres hårede og fint takkede blade. Blomsterne, der minder
om azaleaens, er ofte flerfarvede og meget talrige. Desværre
egner de engelske pelargonier sig ikke rigtig til at stå
ude på fuld tid. Ligesom rosenknoppelargonierne afskyr de
regn. Og det er ret ærgerligt, for inden for denne gruppe
findes flere af de helt mørkt purpurfarvede, der er så fine
sammen med f.eks. mørktløvede planter og mørke blomster.
En af klassikerne er ‘Lord Bute’, men ‘Bushfire’ er også smuk.
Jeg flytter de engelske pelargonier ind i drivhuset, hvis
vejrudsigten varsler dårligt vejr. Resten af tiden står de ude,
og det er de vældigt fornøjede med – et kompromis til glæde
for begge parter. I varme somre kan blomstringen godt lade
noget tilbage at ønske. Ved overvintring skal man være opmærksom
på, at 5 grader er lige i underkanten.
Hængepelargonier
Hængepelargonierne adskiller sig også ved at have en helt
anden type blade. De er nærmest sukkulentagtige, skinnende
og vedbendformede.
De kendteste inden for denne gruppe er nok de rigtblomstrende
tyrolerpelargonier, som man specielt i Sydtyskland
kan opleve i svulmende altankasser. Tyrolerpelargonierne
har enkelte blomster, men jeg holder langt mere af de
dobbelte, selv om de ikke er nær så blomsterrige. En flot rød
er ‘Le Pirat’.
Hængepelargonier er i sagens natur gode i kasser og høje
krukker, hvor de har mulighed for at »falde« ud over kanten.
I løbet af en sæson eller to kan planten godt blive lidt ranglet
at se på, og den bedste »foryngelseskur« er at plante nye
stiklinger og kassere den gamle plante.
Engelsk pelargonie ‘Lord Bute’
Engelsk pelargonie ‘Bushfire’
Hængepelargonie ‘Le Pirat’
105

Duftpelargoniers blade findes i en mængde
forskellige former – ovenfor ses den smukke
‘Charity’. Duftene varierer også meget.
Citron, rose, pebermynte, kokos, æble,
kanel, abrikos er blot nogle.
Duftpelargonier
Duftpelargonier er en virkelig spændende gruppe, hvis man
kan lide bladformer og duft. Her er det nemlig først og fremmest
løvet og duften, der er det spændende, selv om blomsterne
indimellem også kan være charmerende. De er som
regel hvide, lilla, rosa eller svagt purpur med fine aftegninger.
Kært barn har mange navne – ørepineblomst, slå til potten,
fisblomst og parfumetræ er bare nogle af dem, duftpelargonie
er blevet tildelt.
Betegnelsen ørepineblomst blev for mange år siden givet
til rosengeranie, Pelargonium graveolens, fordi den har hel-
bredende virkning. Fik man ørepine, blev et blad rullet sammen
og stoppet i øret. Det har mange i den ældre generation
prøvet, og jeg har mødt flere, der siger, at det hjælper.
De andre navne bunder naturligvis i plantens evne til at
dufte ved den mindste berøring. Før i tiden brugte man
duftpelargonier som et opfriskende element i stuen, hvis
luften blev lidt for tæt. Så gav man planten et lille dask.
Duften, der kommer fra plantens kirtelhår, er et værn
mod bladædere, og derfor bliver duftpelargonierne sjældent
angrebet af skadedyr. Og en plante på bordet skulle efter sigende
holde fluer borte.
106

Duftpelargonier har været brugt i parfumeindustrien til
uægte rosenolie, fordi den ægte var meget dyr at fremstille, og
som krydderi i maden, f.eks. til krydderolier og te. Duften er
en hyggelig sidegevinst, men for mig er det hovedsageligt de
smukke blade, der tæller. Til dyrkning i krukker er duftpelargonier
uforlignelige, og mange danner forholdsvis hurtigt en
lille busk. For at få planten flot og tæt anbefales det først på
sommeren at studse toppen lidt. Vil man gerne moderere
plantens størrelse, klares dette ved at plante i en mindre
krukke.
Duftpelargonier trives i sol/halvskygge, og de kan godt
klare at tørre lidt ud, men må dog ikke blive gennemtørre. De
er nemme at stiklingeformere, og overvintringen er heller
ikke det store problem. Duftpelargonierne er nemlig ikke helt
så lyskrævende som de andre pelargonier, så her kan en kold,
men alligevel forholdsvis lys kælder gå an. Man risikerer, at
planterne bliver lidt lange og ranglede, men om foråret klippes
de da bare hårdt tilbage. Så skyder de igen med frisk løv.
Det siges, at der er omkring to hundrede forskellige duftpelargonier
– eller duftgeranier, som mange også kalder dem.
Interessen for duftpelargonier har de senere år været stigende,
og der findes da også fine samlinger flere steder: Gartneriet
Jensen, Paradehuset – orangeriet på Gisselfeld Kloster,
Egeskov Slot og Den Gamle By. Og dronning Ingrids samling
på omkring halvtreds består stadig på Gråsten Slot.
Duftpelargonie ‘Lady Plymouth’
Duftpelargonie ‘Silver Leaf Rose’
107

Glødende krukker
I Den levende have fortalte jeg om, hvordan jeg i begyndelsen
af min havekarriere kastede min kærlighed på alle de rosa,
blå og lilla blomster og helt negligerede de varme farver.
Ingen røde, gule og orange blomster til mig!
Men på et tidspunkt blev jeg »klogere«. For når det blev
høj- og eftersommer, stod det mig pludselig klart, hvor dejlige
og uundværlige disse farver er. I det spæde forår tørster
man ikke så meget efter de skrappe kulører, men hen på
sæsonen er det anderledes. Sådan tror jeg, at mange har det.
Et sådant farvebrag kan godt virke lidt overvældende, så det
er bedst med en placering afsondret fra de mere pastelfarvede
krukkevækster. Dette har jeg klaret ved at arrangere krukkerne
bag ved de tidligere omtalte plantereoler. Placeringen
er i forvejen oplagt, fordi jeg overfor har et stort »flammebed«
i de samme farver.
Nogle af vore mest kendte og let dyrkelige sommerblomster
findes inden for de varme farver, f.eks. morgenfrue,
solsikke, tallerkensmækker og tagetes. Og de kan alle
uden større besvær sås i krukker og andre passende beholdere.
Morgenfrue
Der findes planter, som er så almindelige, at man tager dem
som en selvfølge. Derfor skal man alligevel huske at skønne
på dem.
Morgenfrue, Calendula officinalis, har hørt med til mine
sommeroplevelser, siden jeg som barn fik et brev blandede
sommerblomster med morgenfruer i. Jeg føres helt automatisk
tilbage i tiden, når jeg har plukket en buket og dufter til
mine fingre. Er det ikke en dejlig duft?
Morgenfrue
Dyrkning af morgenfrue kan ikke gå galt, medmindre
man er ualmindeligt havehandicappet, som en af mine venner
udtrykker det. Har man blot én gang indført morgenfrue
i sin have og ladet den kaste frø, kan man være sikker på
flotte blomster året efter. Frøene overlever selv lave minusgrader
og spirer, så snart der er lidt grøde i luften. Morgenfrue
bliver aldrig til ukrudt, for planterne lader sig nemt hive
op, og det er også nødvendigt for at undgå, at de kommer til
at stå for tæt.
Nogle af de planter, der er i overskud, kan man grave
op med en lille planteskovl og plante over i krukker med ca.
10 cm mellemrum. Frøene kan selvfølgelig også sås direkte i
krukken, hvis man ikke i forvejen har en bestand et sted i
haven.
108

109

Tagetes ‘Lemon Gem’ lyser op mellem
forskellige krydderurter. Meget apropos
dufter blomsterne nærmest af citron.
Tagetes
Tagetes er en plante med rigtig mange kvaliteter. For det
første er den meget nem at formere fra frø, også selv om den
skal forkultiveres inden døre. Den kommer nemlig så hurtigt
i gang, at man godt kan vente til begyndelsen af april og
springe tilskudslyset over. Til den tid er der så meget lys ude,
at det skulle være tilstrækkeligt, hvis såbakkerne placeres i en
lys vindueskarm. For det andet er det en planteslægt med så
mange forskellige arter og sorter, at der er noget for enhver
smag. Endelig hører tagetes til de planter, der blomstrer og
blomstrer, selv efter de første frostgrader har taget stort set
alt andet i haven.
Navnlig de helt små Tagetes tenuifolia har jeg altid meget
stor glæde af. Blomsterne er ikke meget større end 5-10 mm
i diameter, men hvad de ikke kan præstere i blomsterstørrelse,
kan de i antal. Jeg sår de små fine frø direkte i krukker i
april, og i løbet af godt og vel et par må neder danner planter-
ne de fineste blomstrende kupler – ca. 25 cm i diameter –
med en mængde blomster. Thompson & Morgan har ligesom
Chiltern Seeds to fine sorter, nemlig en orangegul, ‘Golden
Gem’ (se billedet side 116), og en kold gul, ‘Lemon Gem’.
Så er der det med duften, som nogle finder afskyelig,
men efter min mening dufter Tagetes tenuifolia rigtig dejligt
– citrusagtigt. Det sjove er, at den orangegule minder om
appelsin, mens den koldt gule er mere citronagtig. Her stemmer
farve og duft overens.
Udprægede tagetesforagtere overgiver sig normalt, når de
ser den cremefarvede tagetes ‘French Vanilla’ (se det højre
billede på side 27), der er anvendelig i de fleste sammenhænge.
For der er næsten ikke den farve, den ikke passer sammen
med.
‘French Vanilla’ hører til de afrikanske tagetes, Tagetes
erecta, og som man forstå af det latinske navn, er det en
strunk type, der ikke lige sådan vælter omkuld. Planterne
110

Tagetes ‘Lemon Gem’ Tagetes ‘Doubloon’ Susanne med det sorte øje
bliver 30-50 cm høje og bærer flotte kuglerunde blomster på
deres stive stængler. ‘French Vanilla’ befinder sig i den lave
ende. En lidt højere sort, som jeg også holder meget af, er
‘Doubloon’, der er kold gul med grøn midte.
Susanne med det sorte øje
Der fremavles hele tiden nye farver inden for både stauder
og sommerblomster, og det er ofte England, der er foregangsland.
Intet andet sted i verden er interessen for blomster
så stor.
Jeg er lykkelig for, at det nu er blevet meget billigt at flyve
til London, og lejer man en bil i lufthavnen, kan man snart
nå rundt til en række af Sydenglands dejlige haver og planteskoler.
Hvad sidstnævnte angår, er Merriments Gardens i
den østlige del af Sussex et vældigt spændende sted. Fordelen
er, at der i direkte tilknytning til planteskolen er en fire hektar
stor have, hvor man kan se, hvordan mange af de planter,
de sælger, udvikler sig.
Og nu til sagen, for det var netop i Merriments Gardens,
jeg for nogle år siden oplevede en helt ny farve af den klassiske
slyngplante, Susanne med det sorte øje, Thunbergia
alata. Den mest kendte er nærmest orangegul, men denne
var kold gul, næsten citronfarvet. Sådan et eksemplar måtte
jeg have med hjem, så det blev forsigtigt pakket ned i kufferten
sammen med andre uundværlige planter fra det engelske.
For at undgå for megen overvægt og for ikke at få uønsket
kryb med plejer jeg at fjerne det meste af jorden og
pakker derefter planterne ind i fugtige aviser og plastic.
Gøres dette på rejsedagen, overlever planterne fint, hvis de
bliver pottet op, lige så snart man er hjemme igen.
Susanne med det sorte øje er en fortræffelig slyngplante,
dels fordi den kravler op uden hjælp, og dels fordi den ikke
skal nippes for visne blomster. De falder ganske enkelt af og
efterlader en grøn frøstand, før de begynder at se triste ud.
Jeg har i andre tilfælde opfordret til, at man fjerner frøstande
for at sikre den rigest mulige blomstring. Det har ingen betydning
her, for Susanne blomstrer uanset hvad.
Heldigvis er det sådan, at den citrongule variant efterhånden
kan købes mange steder. Sådan går det ofte – man
skal lige væbne sig med tålmodighed et år eller to, så når
planterne også hertil.
Man kan godt selv så Thunbergia, men så skal man tidligt
i gang, for ellers når planten ikke at komme ret meget i
højden.
111

Solsikke ‘Little Dorrit’
Daglilje ‘Hornby Castle’
Solsikke
Solsikke, Helianthus annus, er en driftssikker plante uden
mange faldgrupper. Stopper man et frø 2-3 cm ned i jorden,
kan man være forholdsvis sikker på, at der kommer noget op,
medmindre en fugl forinden når at finde frøet. Det er faktisk
solsikkens største trussel, som dog kan undgås, hvis man sår
i en krukke og dækker med et tyndt stykke plastic, indtil frøene
spirer.
Det er oplagt at så solsikker i krukke, hvis man fravælger
de sorter, der kan blive op til to-tre meter. I stedet skal man
gå efter dem, der højst bliver omkring 150 cm, f.eks. ‘Little
Dorrit’ fra Thompson & Morgan. Det er en god sort med
store flotte gule blomster, der hver især lyser op som en hel
sol.
Frøene sås med ca. 10 cm mellemrum, og når planterne
kommer op og er blevet ca. 10 cm høje, er det en fordel at
knibe topskuddet af. Så forgrener solsikkerne sig; de får
mange flere blomster, og højden holdes lidt i ave.
Jeg vil dog lige gøre opmærksom på, at man ikke kan
grave selvsåede eksemplarer op i haven og flytte dem over i
krukker. For rødderne bryder sig ikke om at blive forstyrret.
112
Daglilje
Indtil nu har det handlet om sommerblomster, men stauder
kan også dyrkes i krukker. Det er ikke alle, der egner sig, men
nogle kan man have stor glæde af.
En oplagt staude til krukkedyrkning er daglilje, Hemerocallis,
der fås i et stort udvalg af farver. Det er fordi, de let
lader sig krydse med hinanden, et arbejde, man har beskæftiget
sig meget i USA. Sit danske navn har planten fået, fordi
hver blomst kun holder én dag – til gengæld følger de i en
lind strøm gennem halvanden måneds tid. Planten soigneres
løbende for visne blomster ved nemt og enkelt at knække
dem af nede ved basis.
De mest almindelige dagliljer er gule, og en meget god og
anbefalelsesværdig sort er den lille fine ‘Stella de Oro’, som fås
mange steder. Den vil passe fint ind i det gyldne selskab, men
de mange orange sorter, f.eks. ‘Hornby Castle’, er også flotte.
For at få det til at se ud af noget allerede fra begyndelsen,
foreslår jeg, at man planter tre dagliljer i en mellemstor
krukke. Er den frostsikker, kan den stå ude hele vinteren. Det
klarer dagliljerne sagtens.

‘Sunsatia’
Nemesia har ikke tidligere haft den store udbredelse herhjemme.
Men med den nye ‘Sunsatia’-serie fra Proven Winners
er der ingen tvivl om, at det nu vil vende. I år prøvede
jeg et par af de nye sorter, bl.a. den cremegule ‘Sunsatia
Pineapple’, og jeg har sjældent oplevet så blomsterrig en
plante. Sommeren igennem var den dækket af små fine
blomster, og der skulle hverken pilles eller nippes.
Jeg er sikker på, at ‘Sunsatia’ på grund af sin hængende
vækst også vil være rigtig god i kasser, så det vil jeg prøve
næste år.
En forudsætning for at opleve det helt store flor er, at
planten står i fuld sol, og at den sommeren igennem passes
med vand og gødning.
Påfugleblomst
Påfugleblomst, Gazania rigens, er ikke så kendt, men fås i en
del gyldne farver ofte med flerfarvede kronblade. De fleste
sorter har blomster, der er lidt for brogede, så jeg holder mig
til ‘Orange Magic’, fordi den er ensfarvet og glødende orange.
Den ser ret sydlandsk ud, og det passer jo fint her. Det er
vigtigt, at påfugleblomst placeres et solrigt sted, for i skygge
eller mørkt vejr åbner blomsterne sig ikke.
Holder man af at lave buketter, skal man bare klippe løs.
Det stimulerer blot planten til yderligere blomstring.
‘Sunsatia Pineapple’ er en af de nye Nemesia-sorter fra Proven
Winners. Står den i sol, kommer den med et væld af blomster
sommeren igennem.
Påfugleblomst ‘Orange Magic’ passer med sine orange blomster
også perfekt ind i det gyldne selskab.
113

Citrusfrugter
Tidligere var det forbeholdt kejsere, konger, godsejere og
stormænd at dyrke citrusfrugter. I hvert fald i køligere klima,
end det man finder ved Middelhavet.
Selv heroppe i Danmark har man på slotte og herregårde
haft citrustræer for at vise, at her var der magt over tingene.
I sydlige lande plantede man som regel træerne i lerkrukker,
mens de længere nordpå ofte voksede i store kasser af træ.
Citrusfrugter stammer fra Kina, men trives fint i middelhavslandene.
Indtil omkring 1950 havde man endda en kommerciel
produktion af citroner så langt nordpå som ved
Gardasøen, men det var også den absolutte nordgrænse. Når
det kunne lade sig gøre at dyrke citroner dér, var det fordi,
den store sø ligger beskyttet af Alperne. Alligevel oplevede
man af og til frost, og selv om citrustræer i korte perioder
kan tåle ned til et par minusgrader, går det ikke i længden.
Derfor måtte citronplantagerne beskyttes af høje mure, som
om vinteren blev overdækket.
Dette krævede en del arbejdskraft, men det blev kompenseret
af beliggenheden oppe i Europa, der gjorde det enkelt at
transportere citronerne ad vandveje til lande længere mod
nord og øst. Men i takt med, at lønningerne steg, blev det
alligevel langt mindre lukrativt at dyrke citroner her.
På Sicilien havde man et meget mildere klima og derved
ikke de samme udgifter som ved Gardasøen, og da jernbanen
blev udbygget, kunne man nemt fragte de billige sicilianske
frugter op gennem Europa. Det gjorde det endnu
sværere for producenterne mod nord.
I dag er det turisme, man lever af ved Gardasøen, men
man kan stadig se mure og søjler langs strandene som et
vidnesbyrd om forne tiders citrondyrkning.
Man skal som nævnt ned til Middelhavet, før citrusfrug-
ter kan dyrkes uden vinterbeskyttelse. Så når tidligere tiders
overklasse længere mod nord havde citrustræer, måtte de
under megen møje og besvær flyttes ind i de såkaldte orangerier,
når det blev efterår.
På vore himmelstrøg kan en havestue gøre det ud for et
orangeri. På side 138-139 forklares, hvordan man med lidt
behændighed holder temperaturen på 5-10 grader om vinteren.
Fordelen er, at havestuen er lys, og det er vigtigt, for de
betingelser, man forsøger at skabe, skal svare til en sydlandsk
vinter.
Der er mange forskellige citrusfrugter at vælge imellem.
F.eks. citron, appelsin, mandarin, kumquat og pomerans, og
de dyrkes grundlæggende på samme måde.
Når man køber planterne, står de i en ret stiv jord, nemlig
den, de har vokset i i hjemlandet. Den egner sig imidlertid
ikke til længerevarende ophold i krukke. Derfor frigøres
planten for potten, og ca. halvdelen af jorden fjernes. Akkurat
så meget man kan få væk uden at beskadige rødderne.
Nu skal der plantes over i en krukke, der er en halv til en
hel gang større end potten, og jorden skal være let sur. Fyld
småsten eller store potteskår i bunden af krukken for at
skabe et godt dræn og kom derefter ca. en tredjedel jord i.
Placer klumpen i krukken, fyld efter med jord, pres jorden
let sammen og vand grundigt. Kom evt. mere jord i, hvis den
synker sammen. For at bevare surheden er det meget vigtigt,
at der altid vandes med regnvand.
114

Det lille træ med de aflange frugter midt i
billedet er en kumquat. Frugterne udgør et
flot match til den orange dahlia ‘David
Howard’, til venstre.
Fra april måned og frem til begyndelsen af august skal der
gødes, og det gøres med citrusgødning, der tilsættes vandingsvandet.
Denne gødning kan købes på planteskoler.
Først i oktober – eller før, hvis der meldes frost – flyttes
citrusplanterne ind. For gradvist at vænne dem til de nye
omgivelser holdes døren og eventuelle vinduer åbne om
dagen. Om vinteren vandes der kun sparsomt, men det er
meget vigtigt, at jorden aldrig tørrer helt ud.
Desværre er det ikke kun mennesker, men også skadedyr,
der holder af citrusfrugter. Skjoldlus er de mest almindelige,
men med lidt held kan de holdes nede med en opløsning af
1 dl Atamon, 1 dl brun sæbe og 5 dl vand, der blandes godt
og sprøjtes på med en forstøver. Samme blanding kan for
øvrigt bruges til alle planter, der bliver angrebet af skab.
I marts springer de første blomster ud og fylder rummet
med den dejligste duft. Så er det forår! Citrusfrugter er selvbestøvende,
men for at være på den sikre side plejer jeg at
hjælpe til med en lille, blød pensel, der forsigtigt flyttes fra
blomst til blomst.
Omkring 1. juni flyttes planterne igen ud i det fri, på en
solrig vokseplads i læ. Man gør dem kun en bjørnetjeneste
ved at lade dem stå inde. Når der begynder at komme varme
i luften, stortrives planterne ude, og det er netop den varierende
dag- og nattemperatur, der er med til at give flotte
gule citroner og orange appelsiner.
116

Chili
De sidste par år er det blevet utroligt populært at dyrke chili,
og da planterne er rigtig velegnede til dyrkning i krukker –
særligt dem med mindre frugter – er de oplagte i denne
sammenhæng.
Det siges, at chili er det mest brugte krydderi overhovedet,
og at over to tredjedele af verdens befolkning dagligt
spiser chili. Så nu hvor vi danskere er begyndt at interes sere
os for asiatisk madlavning, er chilien for alvor blevet en del
af vores køkken. Populariteten kan bl.a. aflæses af frøkatalogerne,
hvor udvalget hvert år vokser.
Chili sås ligesom halvhårdføre sommerblomster inde
midt i marts. De spirer ved 22-25 grader, men hvor sommerblomsterne
har det bedst ved omkring 15 grader, kræver
chili noget mere varme for at udvikles. Godt og vel 20 grader
om dagen og ca. 15 grader om natten er optimale betingelser.
Det bekommer dem bedst.
Det er sjovt at prøve at dyrke sine egne chilier, men en anden
mulighed er at købe færdige planter, og den benyttede jeg
mig af i år.
Jeg havde læst om Gartneri Toftegaard i Vedskølle 6 km
syd for Køge, der har omkring 40 forskellige slags chili. Dette
sted er et sandt mekka for chilielskere. Flere af chilisorterne
har ejeren Lene Tvedegaard selv hentet i Mexicos bjerge,
mens andre stammer fra det sydlige Europa, Asien og Afrika.
På Toftegaard produceres der hvert år over ti tusind
planter, som sælges til chilihungrende danskere. Lene Tvedegaard
er altid parat med hjælp og vejledning, og det er nogle
af hendes mangeårige erfaringer, jeg videregiver her.
Man kan læse meget mere på gartneriets hjemmeside:
www.gartneri-toftegaard.dk
På Gartneri Toftegaards hjemmeside er chilierne inddelt efter styrke
fra 0-10. 0 er neutral, svarende til f.eks. grøn peber, mens styrke 10
kun er for virkeligt »øvede«. Den er megastærk!
117

Hvis de første syv-otte blomster fjernes,
får man en kraftigere plante.
Almindelig cayenne er en klassiker,
der absolut hører til de stærke.
‘Czechoslovakian Black’ er mere mild
og kan spises rå.
Chili er en varmeelskende plante, og vil man dyrke chili
udenfor i krukke, anbefales det at vente med at sætte den ud
til sidst i juni i en lun og varm periode. Det er bedst med en
meget solrig plads i læ. Har man et drivhus, er det en rigtig
god idé at begynde der, men et køkkenvindue fungerer også
fint.
Når man kommer hjem med planterne, plantes de over
i en større krukke. En mindre krukke giver en lille kompakt
plante, mens en stor giver en større og mere åben busk. Der
er dog grænser for, hvor stor en krukke man skal plante over
i fra begyndelsen. Det er bedst gradvist at vænne planten til
større og større forhold. Lad nu planten stå i drivhuset eller
vindueskarmen. Når den begynder at blomstre, fjernes de
første syv-otte blomster, så planten ikke kun bruger kræfter
på at sætte frugter. Det er vigtigt, at planten først vokser sig
pænt stor.
Selv om chilier er selvbestøvende, kan det være en fordel
at ryste planten, så pollenet falder ned til griflen. En anden
mulighed er at hjælpe til med en lille pensel, men er der insekter,
skal de nok klare dette arbejde.
Allerede i slutningen af juni eller begyndelsen af juli kan
man høste de første umodne grønne frugter. Den forholdsvis
tidlige høst gør, at planten så kan nå at sætte flere frugter.
De umodne frugter, der er mildere i smagen end de modne,
kan man lade ligge på køkkenbordet og modne. Derved bliver
de gradvist stærkere.
Firs til halvfems procent af chiliens styrke sidder i frugtens
hvide indmad – frøstol og vægge. Ved at fjerne disse dele
bliver chilien væsentlig mere mild. Endelig er det godt at
vide, at spidsen er den mildeste del af chilien.
Der er meget forskel på, hvor stærke de forskellige chilier er,
og her følger en kort gennemgang af de sorter, Lene Tvedegaard
anbefalede mig til krukkedyrkning:
Capsicum annum. Almindelig cayenne
Ca. 15 cm lang frugt. Som umoden er den mørk grøn og
skifter siden til dyb rød. Almindelig cayenne er perfekt til
tørring og knusning til pulver. Det er dekorativt at tørre
frugterne på en snor i køkkenet. Rigtbærende. Styrke 6-7.
118

Capsicum annum ‘Czechoslovakian Black’
Ca. 5 cm lang frugt. Blomsterne er violette og stænglerne
grønviolette. Den umodne frugt er blank sort med mild valnøddesmag.
Som moden skifter farven til mørk rød og får
en smag af solbær og brombær. Kan spises rå. Styrke 3.
Capsicum annum ‘Hungarian Hot Wax’
Ca. 12 cm lang frugt. Som moden er frugten lys grøn til
orangerød. En populær sort med et stort udbytte. Sprød,
saftig og med let frugtagtig aroma. Kan spises rå. Styrke 3.
Capsicum baccatum ‘Jamaican Bell’
Ca. 6 cm lang smuk klokkeformet frugt. Kaldes også for bispehat.
Den umodne frugt er grøn og bliver siden rød. Smager
umoden som æble og stjernefrugt (carambole) og får
senere en duft af blomster. Som rødgrøn er smagen udpræget
frugtagtig. Kuldetolerant og rigtbærende. Styrke 3.
Capsicum baccatum ‘Omnicolor’
Ca. 6 cm lang frugt. En meget populær chili, hvor både smag
og plante er i top. Som umoden er frugten hvid/lilla med
blomsteraroma. Senere får den orange/røde frugter og en
smag af lime. Rigtbærende. Styrke 8.
Capsicum pubescens ‘Rocoto Canario’
Ca. 7 cm lang frugt. Får lilla blomster. Frugterne, der bliver
orange, er lidt længe om at modne, men værd at vente på. De
modne frugter er meget sprøde og saftige. Styrke 6-7.
Capsicum baccatum ‘Toftegaards Citronchili’
Ca. 5 cm lang frugt. En fantastisk chili, der først er grøn med
æblearoma og siden gul med smag af citrus, solbær og nektarin.
Rigtbærende og stærk. Styrke 6-7.
Chilierne er vist i den rækkefølge, de nævnes i teksten
– ‘Czechoslovakian Black’ ses på forrige side.
119

Tomater
De små hjørneskud knibes af for at undgå, at planten bliver for bred.
Tomaterne – i dette tilfælde den orange ‘Exota’ – støttes med ca. 8 mm
tykke rundjernstænger.
Tomater er også gode til krukker på friland. Især, hvis man
anvender de sorter, der egner sig til udendørs dyrkning. Ligesom
med chilier er det dog en fordel at begynde i drivhuset
for derefter at flytte planterne ud hen i juni. Teoretisk set
kan man godt starte ude sidst i maj, men så er det vigtigt
med en beskyttet plads, gerne ved en sydvendt mur med læ.
Tomater bryder sig nemlig slet ikke om vind. Men hvem gør
egentlig det? Er der i begyndelsen udsigt til kolde nætter,
dækkes tomaterne med fiberdug, et lagen eller lignende for
at beskytte.
I den periode, hvor planterne vokser, skal der vandes og
gødes sparsomt. Selvfølgelig må jorden ikke tørre ud, men
for meget vand og gødning fremmer blot bladvæksten på
bekostning af blomsterne, der jo senere skal give tomater.
Begynder toppen ligefrem at hænge, må der lidt mere vand
til, men ellers holdes der altså igen.
Efterhånden som planten bliver større, skal den bindes
til, medmindre der er tale om en ampeltomat. Vokser plan-
terne stationært i drivhuset, benytter man normalt snore,
men når tomaterne står udendørs i krukker, dur det jo ikke.
I stedet bruger jeg 150-200 cm lange og omkring 8 mm
tykke rundjern, som jeg får smeden til at klippe til. Disse
jernstænger anvender jeg for øvrigt alle steder i haven, hvor
der er brug for støtte. Principielt kunne jeg lige så godt bruge
bambuspinde, men de bliver alt for synlige og ser kunstige
ud. En rusten jernstang ses næsten ikke.
Til at binde med bruges små papirbindere, sejlgarn eller
vinbindergarn. Sidstnævnte er en snor af metaltråd omvundet
af papir. Den bliver som regel brugt til opbinding af
vinstokke, men da mange blomsterdekoratører anvender
snoren til dekorative formål, kan den ofte købes hos blomsterhandlere.
For at tomatplanten ikke skal ende med at blive en bred
busk, må hjørneskuddene knibes af, efterhånden som de
viser sig. På den måde får man planten til at skyde i højden
og ikke i bredden. Samtidig sikrer man, at tomaterne får lys.
120

Selv om Gartneri Toftegaard først og fremmest er kendt for
sine chili, har de også et stort udvalg af tomater. Også her
fulgte jeg Lene Tvedegaards forslag til dyrkning i krukke. På
gartneriets hjemmeside omtales omkring 30 forskellige sorter,
og om de tomater, jeg prøvede, kan man læse:
‘Exota’
En orange cocktailtomat, dyb orange i farven og helt blank i
overfladen. Meget sød og krydret smag. Flot udbytte over
middel.
‘Favorita’
En super rød cherrytomat med frugter i lange dobbelte klaser.
Pragtfuld krydret og sød smag. Kåret som bedst smagende
tomat flere gange på tomatsmagedage på Gartneri Toftegaard.
Udbytte over middel. Til både drivhus og friland.
‘Sunsweet’
Almindelig tomat. Ny sort, som i smagskarakter har overgået
alle de andre i gruppen de sidste år. Fint udbytte og robust
plante.
‘Tumbling’, gul
Samme som nedenstående, blot er denne sort gul.
‘Tumbling’, rød
En rød cherry-ampeltomat, der hænger dekorativt ned med
løv og klaser af tomater. Den er meget kompakt i væksten og
kommer til at fylde ca. 40 cm i diameter på en sæson. Perfekt
til altan eller lignende. Skal ikke knibes.
Tomaterne er vist i den rækkefølge, de nævnes
i teksten – ‘Exota’ ses på forrige side.
121

Krydderurter
Det er spændende at dyrke krydderurter i krukker. Ikke
mindst fordi de har smukke og meget forskellige blade. Og
det er netop variationen, der gør krydderurterne så dekorative.
Men det er ikke kun af æstetiske grunde, at krukkedyrkning
er fint. Langt de fleste krydderurter kommer fra
middelhavslandene og sætter stor pris på den varme, krukkerne
kan give dem.
Udbuddet af krydderurter i alle størrelser er stort – fra
helt små 5 cm potter til velvoksne eksemplarer, der passer
lige ned i en rummelig krukke. De største planter er ofte timian
og rosmarin, dyrket i Sydeuropa. Der er selvfølgelig
grænser for, hvor meget man har brug for i madlavningen,
men de store planter er også til pryd. Har man kun en altan,
er det praktisk og yderst dekorativt at plante mindre krydderurter
i en altankasse og lade dem kæmpe lidt om pladsen.
Ved dyrkning af krydderurter er det godt at blande pottemulden
med ca. tyve procent groft sand, og et par håndfulde
velomsat kompost er absolut også en fordel.
Krydderurter er oplagte til
dyrkning i krukker. Her er det
bl.a. timian, chili ‘Czechoslovakian
Black’ og basilikum.
122

Det er dejligt at bruge friske krydderurter i maden, og jeg
holder mig til de sikre – både dyrknings- og madlavningsmæssigt.
For mit vedkommende vil det stort set sige basilikum,
timian, rosmarin, salvie, mynte og citronmelisse.
De fleste krydderurter kan sås fra frø, og mange frøfirmaer
har et stort udvalg. Blandt de danske skal Frøposen
fremhæves. De udgiver et lille charmerende katalog med
mange gode og praktiske oplysninger omkring dyrkning af
især spiselige afgrøder. Skal det være nemt, er der også firmaer,
som sender pottede krydderurter med posten – prøv
f.eks. www.urtegartneriet.dk.
Basilikum er ret varmekrævende og egner sig kun til at
stå ude i varme somre, og først fra slutningen af juni. Men
den er også en smuk krukkevækst i drivhuset. Under dyrkningen
må der heller ikke være for koldt, og jeg plejer normalt
først at så basilikum i begyndelsen af maj. De fine frø
presses let ned i jorden, og allerede i løbet af en uges tid ses
de små spirer. Hvis frøene drysses fint ud, kan de sagtens sås
direkte i krukken. Planter, der kommer til at stå for tæt, tyndes
ud og flyttes evt. over i andre krukker.
En købt basilikum består af en mængde frøplanter, der
kan prikles ud på samme måde. Dette er en nem metode til
at få adskillige planter. Når planterne bliver 7-8 cm høje,
knibes topskuddene af.
Timian og rosmarin fås som nævnt i alle størrelser, og vil
man skabe sydlandsk stemning på terrassen, er de store eksemplarer
flotte sammen med chili og måske et lille citrontræ
og salvie. I stedet for at så timian køber jeg som regel
planter og stiklingeformerer, fordi det varer noget, inden
frøplanterne bliver så store, at man kan begynde at klippe af
dem. Rosmarin og salvie er også nemmest at formere med
stiklinger, der stikkes i fugtig jord som forklaret på side 41.
Når det gælder krukkedyrkning af krydderurter er der
særligt én, som er specielt egnet – nemlig mynte. For den
breder sig så ivrigt ved rodskud, at den kan blive en hel plage
i haven. Plantes mynte derimod i en krukke, ved man altid,
hvor man har den. En håndfuld blade overhældt med kogende
vand bliver til den skønneste myntete. Lige hvad man kan
trænge til efter en lang dag i haven.
Citronmelisse hører også til de invasive krydderurter,
men heldigvis tager den sig også godt ud i en krukke. Både
frø- og stiklingeformering er muligt, men det er bedre og
nemmere at dele en ældre plante.
Udvalget af krydderurter er stort,
og ud over at smage godt er mange
også ret dekorative. Det gælder
f.eks. de forskellige salvier med
smukke brogede blade. De er fine
som prydplanter.
123

Efterårskrukker
Omkring månedsskiftet august/september begynder mange
sommerblomster at se lidt trætte ud – der er jo ikke noget,
der varer evigt. Vi er på vej ind i efteråret, selv om jeg hellere
vil kalde september for en sensommermåned. Det lyder
mere positivt.
På denne årstid bugner planteskolerne med planter som
krysantemum, pyntekål, lyng, asters og hortensia. Heldigvis
ser stort set alle krukkernes bladplanter stadig flotte ud, og
de er gode at passe ind mellem disse nyindkøb.
Asters
Jeg er ret vild med de små blå, pink og rosa asters, som er et
af efterårets slagvarer. På min lokale planteskole kunne man
i år få tre for en tyver. Sådan et tilbud er ikke til at stå for, og
hvis det skal se ud af lidt, passer tre planter lige netop til en
krukke.
De små asters er lave og tætte, fordi de er blevet holdt
nede i væksten, så de kun bliver omkring halvt så høje som
normalt. Denne væksthæmning vokser planterne dog fra,
hvis man flytter dem ud i staudebedet, når de er afblomstret
i krukken. Så kommer de som regel igen året efter i deres
naturlige højde.
Væksthæmning, der inden for gartnerfaget kaldes retardering,
bruges af professionelle gartnere for at få tætte og
kompakte planter. Tidligere sprøjtede man, men i dag bruges
ofte forskellige biologiske metoder.
Lyng
Lyng, Erica, harmonerer fint sammen med de små asters,
fordi de lilla lyngtoner passer godt til blå, pink og rosa nuancer.
Og da lyng er indbegrebet af eftersommer, hører den
også til kollektionen. Fra august har planteskolerne et stort
udvalg, og i år havde de virkelig udvidet sortimentet. Endda
i en grad, så jeg fik et mindre chok. Nu kan man nemlig også
få gule, blå og røde lyngplanter, fordi man er begyndt at
dyppe dem i farve! Det er svært at forstå, at der er kunder til
den slags.
Når man køber lyng, er planterne som regel ret tørre. Det
hænger sammen med, at lyngen ofte er plantet i ren spagnum
og derfor svær at vande op.
Så når man kommer hjem med lyngplanterne, skal de
frigøres for potterne og rodklumperne stilles i et fad eller en
spand med vand. Her skal de stå en time eller to, så de bliver
helt vandtrukne.
Selv om lyng er en surbundsplante, kan man godt bruge
pottemuld ved plantning i krukker. Det er trods alt så kort
tid, lyngen skal opholde sig der.
Når lyngen er afblomstret, klippes den ned til godt og vel
5 cm over jordoverfladen for at undgå, at den bliver ranglet.
Derefter kan den plantes ud på en solrig plet i et surbundsbed,
evt. sammen med rododendron.
Asters og lyng er to klassiske efterårsplanter, der klæder hinanden.
De fås på alle planteskoler i sensommeren, hvor sommerblomsterne i
krukkerne ofte begynder at se lidt trætte ud. Fordelen er, at både asters
og lyng kan plantes ud efter at have udtjent deres rolle i krukker.
124

125

Når jeg skifter sommerplanterne ud,
holder jeg mig altid til de samme
farver. Her er det kassen fra side 27,
der er blevet plantet til med lyng og
krysantemum. Helichrysum petiolare
‘Limelight’ klarer sig til frosten, så den
fik lov at blive.
Krysantemum
Krysantemum er en rigtig efterårsbebuder, der fås med både
enkelte og dobbelte blomster. De enkeltblomstrende er de
mest holdbare, og soigneres de løbende, bliver de ved med at
blomstre til ind i oktober. Dem bruger jeg ofte i kasser som
erstatning for forskellige sommerblomster.
De kuglerunde krysantemum, som dukker op alle steder i
august, er vældigt populære. Det har altid undret mig, hvordan
gartnerne former dem. Kuglerne er så velproportionerede,
at man skulle tro, de var støbt i en form. De er næsten for
perfekte, men modsat er den runde form som tidligere nævnt
også med til at skabe ro i en komposition.
Har man runde buksbom i krukker, kan en enkelt
krysantemum skabe en sjov effekt, fordi det næsten ser ud,
som om en af buksbomkuglerne er sprunget ud, se billedet
side 72.
På billedet på næste side har jeg brugt en krysantemumkugle
sammen med en opstammet cypres, Chamaecyparis
lawsoniana ‘Golden Wonder’, der med sit friskgrønne udseende
giver liv til gruppen. For at det hele ikke skulle blive for
»pænt«, supplerede jeg med tre strittende hvide lyngplanter
i nøjagtigt samme tone som krysantemummen og cypressen.
Bemærk også den rektangulære kasse, der giver de runde
former modspil.
126

Vedbend er en diskret plante, der fås i mange udgaver. Denne brogede sort er vældig god sammen med de hvidgrønne toner.
Vedbend
Det vil nok være en tilsnigelse at kalde vedbend for en efterårsplante,
men når jeg nævner den her, er det, fordi den
passer godt sammen med f.eks. krysantemum og lyng. De
lange ranker har en nærmest opblødende virkning og kan
draperes rundt om krukker, vælde ned over trappetrin og i
det hele taget give et dejligt frodigt udtryk. Også i kasser vil
de være fine, f.eks. i stedet for Helichrysum petiolare, se billedet
på forrige side.
Vedbend fås i mange bladfarver og -mønstre, og når de
har udtjent deres rolle som krukkevækst, kan de plantes ud
i haven, hvor de vil vokse videre.
127

Hvis man kan holde kållarverne væk, er det ikke noget problem selv at dyrke pyntekål. Sås frøene i drivhus i april,
passer det med, at kålene er tilpas store hen på sommeren.
Pyntekål
Pyntekål hører sensommeren til, og de bliver da også først
rigtig flotte rent farvemæssigt sidst på sæsonen. Det er fordi,
kulde har en positiv indvirkning på bladenes kulør. En stor
fordel ved pyntekål er, at de tåler en del frost, så i mange tilfælde
kan man have glæde af dem til efter jul. Kålene fås i
128
flere forskellige »mønstre« og farver. De lilla og pink toner
passer godt sammen med f.eks. lyng og asters, mens de grønhvide
er rigtig flotte i andre sammenhænge, se billedet side
132.
På et tidspunkt begynder kålene at gro opad – at gå i stok,
og hvis man løbende fjerner de visne blade, kommer kålhovedet
til sidst til at ligne en rose på en lang, kraftig stængel.

Hortensia
I foråret læste jeg en artikel af en journalist, der midt i maj
havde besøgt forskellige planteskoler og spurgt kunderne,
hvilke planter der stod på deres topti-liste.
Roser blev selvfølgelig nævnt af mange ligesom frugttræer,
pelargonier og krydderurter. Det skiftede lidt fra det
ene sted til det andet, men overalt kom hortensia ind på en
klar førsteplads.
Det er ikke så mærkeligt, for det er en utroligt dejlig
busk, men ... Vi har i mange år talt om vigtigheden af at spise
afgrøder, når de har sæson – asparges i maj, jordbær i juni,
spidskål i juli, bønner i august og rodfrugter fra september
etc.
Inden for planteverdenen burde det være ligesådan, for
blomster og buske har jo også deres naturlige sæson. Det
gælder f.eks. hortensier. De springer nemlig sjældent ud i
haverne før først i august, og derfor er det efter min bedste
overbevisning en sensommerplante. Hortensier er skønne i
sensommeren, men ikke før. Derfor kunne jeg ikke drømme
om at købe blomstrende hortensier i foråret. Men det er
selvfølgelig op til den enkelte .
Hortensia er nem at sætte sammen med
andre planter. Her Hydrangea macrophylla
‘Bodensee’ i selskab med sommerfuglekløver,
sommerfuglelavendel og mølplante.
129

Hydrangea serrata ‘Blue Bird’
Hydrangea paniculata ‘Unique’
Hvis man planter hortensia i en krukke uden ønsker eller
planer om at få den til at overvintre, er der ingen grund til at
læse videre. Men hvis man derimod gerne vil have blomstrende
hortensier i årene efter, kan man følge nogle praktiske
råd:
Man skal ikke købe hortensier hos en blomsterhandler.
De arter, man kan få der, er ofte unavngivne og hører i reglen
til dem, der ikke er hårdføre her i landet. Forsøger man at
overvintre dem i en krukke, er der stor chance for, at de klarer
det og året efter kommer med de flotteste grønne blade,
men ingen blomster! Det er derfor, mange anser hortensia
for at være svær at have med at gøre.
Uanset, hvilke arter der vælges, ligger Danmark på nordgrænsen.
Men bor man mindre end en halv snes kilometer
fra kysten, bør der ikke være problemer. På mere frostudsatte
steder kan hortensia ofte klare sig inde ved huset eller et
andet mildt sted i haven. Endelig er der så den oplagte idé at
dyrke hortensier i krukker.
Hårdføre arter
De bedst egnede arter til krukker er dem, man normalt planter
i haven, for de tåler alle en del frost – ned til omkring en
halv snes minusgrader. Bor man inde i landet, og vinteren er
kold, anbefales det at flytte planterne ind i et drivhus, et
udhus, en garage eller lignende for at tage toppen af den
værste kulde. Der behøver ikke at være ret meget lys, for
hortensia smider bladene om vinteren, og når planten står så
koldt, skal den ikke bruge lys før til foråret.
Planteskoler har et pænt udvalg inden for almindelig
hortensia, Hydrangea macrophylla, der efter sigende er den
mest hårdføre. Andre gode arter er Hydrangea serrata,
der kun får udfoldede blomster langs skærmens rand, og
Hydrangea paniculata med klaseformede blomsterstande.
Billederne i dette afsnit viser eksempler på gode sorter
inden for alle tre arter.
130

Plantning
Hortensier plantes i grov spagnum af den type, man bruger
til rododendron.
Hvis man har en stor krukke til rådighed, og det skal se
flot ud fra begyndelsen, kan man benytte sig af »tre i en-metoden«
og plante tre sammen. Det har jeg gjort i de store
krukker på billedet side 133, men en enkelt hortensia i en
mindre krukke går selvfølgelig også an.
Begynd med at fylde krukken ca. halvt op med spagnum
og vand den rigtig godt igennem. Det kan godt være noget
af en opgave, fordi tør spagnum nærmest skyr vand. Der skal
vandes ad flere omgange og gerne med et par timers mellemrum.
Frigør planten for plasticpotten og placer derefter
rodklumpen oven på spagnummen i krukken. Fyld spagnum
op omkring klumpen og vand igen grundigt som forklaret
ovenfor. Hortensier kræver meget vand og kommer
hurtigt til at hænge, hvis jorden bliver for tør. For at bevare
surheden i jorden er det bedst at vande med regnvand.
Blå hortensier er idealet for mange. Men nogle af de blå
sorter kan godt skifte farve og få røde, rosa eller næsten
hvide blomster, hvis jorden ikke er sur nok.
Dette klares ved at tilføre aluminiumsulfat (købes på
apoteket) midt i april og igen omkring 1. juli. 5 g sulfat opløses
i lidt varmt vand og blandes med 5 l vand. Denne
blanding passer til de to gange vanding af en mellemstor
krukke.
Hydrangea macrophylla ‘Bouquet Rose’
Hydrangea macrophylla ‘Alpenglühen’
131

Beskæring
Hvis man ikke får blomster i sine hortensier, kan det skyldes
to ting. Enten fryser de væk (men det kan man som nævnt
modvirke ved at flytte krukken ind), eller også beskæres der
forkert.
Blomsterne kommer på forrige års vækst, så skæres den
bort, eller klippes der for langt ned, går blomstringen tabt.
Som regel fryser grenene altid noget tilbage, medmindre
planten kun er blevet udsat for meget lidt frost. Først i maj
klippes de visne grenspidser væk ca. 1 cm over en »knop« –
det punkt, hvor bladene og senere blomsterne udvikles.
Nye sorter
Det danske Haveselskab tager mange initiativer, og et af dem
var i 2000, hvor man gennem medlemsbladet Haven bad
medlemmerne om at indsende stiklinger af særligt hårdføre
hortensier. En opfordring, som mange fulgte.
Stiklingerne blev plantet hos Danmarks Jordbrugs
Forskning i Årslev på Fyn, hvor man siden har testet og undersøgt
hortensierne. De bedste sorter vil tidligst være i
handelen fra 2006. Det bliver meget spændende at se, om
nogle specielt hårdføre arter på den måde finder vej til vore
haver.
Hydrangea paniculata
‘Grandiflora’ – tone i tone
med pyntekål og vedbend.
De grønhvide blomster er
utroligt delikate.
Det gode ved hortensier er, at de
kan klare en del skygge. Så har
man et halvskygget hjørne i
haven, der kalder på lidt kulør,
er hortensia sagen. Dette er min
yndlingssort, ‘Blaumeise’.
132

Julekrukker
det skal gøres, mens frøene er helt friske – midt på sommeren,
lige inden blomsten selv smider dem. Frøene sås i ind i-
viduelle potter og dækkes let med jord. Nu skal man være
tålmodig, for frøene spirer nemlig først næste forår. Og forvent
nu ikke, at der så kommer blomster. Nej, der går omkring
tre år, før de viser sig. Her er der ingen nemme genveje,
heller ikke for de professionelle gartnere. Der er altså ikke
noget at sige til, at planterne er dyre.
Juleroserne kan plantes ud i haven, når de blomstrer af i potten.
I ugebladene bliver det tit foreslået, at man i efteråret graver
en af havens juleroser, Helleborus niger, op, planter den i en
krukke og flytter den ind for at drive den frem til blomstring
i december. I januar kan den, hævdes det, »bare« plantes ud
i haven igen. Det er på ingen måde en god idé, for julerosen
hører ligesom f.eks. pæonen til de få stauder, der ikke tåler at
blive gravet op/flyttet. Gør man det, vil man ofte opleve, at
der går flere år, før julerosen kommer i blomst igen.
Hvis man gerne vil have juleroser i krukker til jul, er det
meget bedre at købe dem, der er drevet frem til lejligheden.
De findes hvert år i december på planteskoler og hos blomsterhandlere.
Men de er altså ikke helt billige. Prisen er omkring
et hundrede og halvtreds kroner per plante, for det
tager lang tid at få en julerose til at blomstre.
Den eneste måde, juleroser kan dyrkes på, er ved såning;
deling kan ikke lade sig gøre. Det er nemt at så juleroser, men
Der findes to slags juleroser i handelen op til jul – den lave
hvi de Helleborus niger og den langstænglede rosa næsten
purpurfarvede Helleborus orientalis. Sidstnævnte hedder, hvis
det skal være helt rigtigt, faktisk slet ikke julerose, men påskeklokke.
Det er fordi, den ofte først blomstrer i marts.
Juleroser tåler normalt en del frost, men når det gælder
de fremdrevne planter, skal de beskyttes lidt den første uges
tid, hvis det bliver mere end et par minusgrader. Det bedste
er at tage dem ind i en kold entre eller lignende, til det bliver
mildere.
Når julen og blomstringen er ovre, kan man gøre to ting
– enten plante julerosen ud i haven eller lade den blive i
krukken. Det sidste er ikke nogen dårlig idé, fordi bladene
om sommeren har en ornamental værdi og kan spille sammen
med andre bladplanter. Blot skal man ikke lade krukken
stå i fuld sol, for juleroser trives bedst under letskyggede
forhold.
Næste år i september kan man sætte krukken ind i et
drivhus eller havestue. Måske kan den drives til at blomstre
i december. Der er ingen garanti. Men blomster skal der nok
komme, i hvert fald engang i det nye år.
134

Sådan en lille opstilling sætter virkelig én i julestemning.
En anden klassiker til jul er den lille røde juletulipan på løg.
Plantet i små lave krukker gør den sig vældigt fint, f.eks.
sammen med juleroser. Hvis tulipanerne er små og tætte,
når man køber dem, kan de holde sig i over en måned. Dog
skal de beskyttes mod den værste frost.
Jeg har flere gange omtalt mine plantekasser, som selvfølgelig
også bliver pyntet op til jul. Sidst i oktober eller senest
først i november kommer sensommerblomsterne op,
for så kan de heller ikke længere. Allerede på det tidspunkt
går jeg på jagt efter forskelligt stedsegrønt – kristtorn, thuja,
hønseben, buksbom og lignende, som jeg klipper i passende
stykker og stikker ned i jorden tæt sammen. Det ser både
kønt og efterårsagtigt ud. Omkring første december supplerer
jeg med kogler og røde bær. Og hvis der så falder en
smule sne, er der ikke et øje tørt.
Når sommerblomsterne takker af, kommer der forskelligt pyntegrønt
og røde bær i plantekasserne.
135

Kamelia
Jeg elsker julen med alle dens traditioner, men når juledagene
er overstået, ser jeg frem til det nye år. Væk med julestjerner,
alpevioler og hyacinter og frem med aurikler og andre
forårsbebudere – nu skal der forår ind i stuerne.
Men det varer endnu nogle måneder, inden vi kan få
blomstring i krukkerne uden døre og alligevel ikke ... Der er
nemlig endnu en blomst, foruden juleroserne, der har den
evne at blomstre om vinteren, og det er kamelia, Camellia.
Faktisk strækker blomstringstiden sig fra oktober til april.
Camellia sasanqua og andre vildarter blomstrer om efteråret
og først på vinteren, mens Camellia japonica springer ud
omkring marts.
I London har jeg mange steder set kamelia blomstre
udendørs i årets første måneder, men det er lidt mere problematisk
i Danmark. I milde dele af landet og på beskyttede
voksesteder skulle det dog efterhånden være muligt at dyrke
kamelia ude, fordi det danske klima generelt er blevet mildere.
Der skal plantes på en beskyttet plads, helst mod vest eller
nordvest, og med de nederste 10-15 cm dækket af kompost
eller et godt lag blade holdt på plads af grangrene. Det bedste
er en vokseplads uden vintersol og blæst.
Men nu er det jo krukker, det handler om, og her er det
lidt nemmere at give kamelia de rette forhold. Kamelier i
vinterhvile kan i kortere perioder klare ned til omkring
10 graders frost, hvis jorden i krukken ikke bliver gennemfrossen.
Derfor er overvintring i et drivhus (evt. med krukken
nedgravet i jorden) eller en uopvarmet havestue ideel.
Varsles der om en del frostgrader, må man tage sine forholdsregler
(se side 138-139) og evt. supplere med en lille
varmeblæser. Det er optimalt, hvis temperaturen kan holdes
på 5-10 grader.
Vild kamelia fra japan
‘Lady Campbell’
‘Alba Simplex’
136

Kamelier er langsomtvoksende planter og derfor forholdsvis
dyre. Af den grund kan man heller ikke købe dem overalt.
Men på større planteskoler er der først på året som regel et
udvalg af forskellige sorter inden for Camellia japonica, der
er den mest almindelige art. Andre fås kun hos samlere.
Når man planter kamelier, er det vigtigt at huske, at det
er surbundsplanter, der kræver let sur jord. Følgende opskrift
stammer fra kameliaeksperten, Hans Trautner i Horsens,
der har dyrket kamelier gennem mere end femogtyve
år: Tre dele grov spagnum, en del god bladmuld og en del
kalkfrit grus blandes grundigt.
Der skal altid vandes med regnvand, og jorden må aldrig
blive tør. Fra april til august gødes med flydende gødning, og
med hensyn til doseringen må man forsøge sig lidt frem.
Prøv først at give lidt mindre end anbefalet på pakningen og
hold øje med bladenes farve. De skal være blankt mørkegrønne
– bliver de lyse, skal der gødes lidt mere. Et gammelt
råd siger for øvrigt, at en kop te i ny og næ er gavnligt, fordi
det er med til at bevare jordens surhed.
Om sommeren flyttes planterne ud i haven på en forholdsvis
solrig plads, hvor de dekorative stedsegrønne blade
vil være smukke sammen med andre planter.
Denne smukke kamelia hedder ‘Dr. Tinsley’.
Tænk en gang, at man kan få sådan en
blomstring i marts.
137

Godnat og sov godt
Mange gange i løbet af denne bog har jeg nævnt ordet »overvintre«,
og det kan selvfølgelig godt virke lidt trættende, hvis
man ved, at man ikke kan tilbyde planterne de rette forhold
i den mørke og kolde tid.
Er man heldig at have et drivhus eller en havestue og den
fornødne lyst til at bruge nogle ressourcer på projektet, kan
jeg kun opfordre til, at man gør en indsats. Der er en særlig
tilfredsstillelse ved at få planter vel gennem vinteren og se
dem skyde og blomstre igen. Når det lykkes, bliver man både
glad og stolt.
For at få succes med overvintringen er det nødvendigt
med et sted, hvor man kan holde en temperatur på 5-10
grader. En gennemsnitstemperatur midt imellem er optimalt.
Selvfølgelig kan man ikke holde en konstant temperatur,
men man skal passe på, at temperaturen ikke kommer
under frysepunktet og kun sjældent meget over 10 grader.
Sker det i ny og næ – og kun kort tid ad gangen – overlever
planterne selvfølgelig også det. Det, vi skal prøve at efterligne,
er de vintre, planterne normalt trives under, og der er
temperaturen jo heller ikke hele tiden den samme.
Inden døre kan det være svært at komme så langt ned i temperatur.
Derfor er man nødt til at ty til drivhuset eller havestuen,
for i mange tilfælde er lyset også vigtigt. Ligesom når
vi sår, hænger lys og varme også sammen her – jo varmere
planterne står, des mere lys kræves der.
Da de færreste drivhuse eller havestuer er isoleret mod
frost, må man selv gøre noget. Der findes et rigtigt godt isolerende
materiale, nemlig bobleplast – den type, man bruger
til emballering af skrøbelige varer. Ved at beklæde drivhuset
eller havestuen indvendigt med bobleplast, bliver det noget
nemmere at holde frosten ude. Det bedste er at spæn de
snore ud og gøre plasticen fast hertil. Det er et hyggeligt
weekendprojekt.
For at isolere gulvet er det godt at dække jorden med
styroporplader. Man kan enten bruge frugtkasser eller købe
plader til formålet i et byggemarked.
Naturligvis er plast og styroporplader ikke nok i sig selv. Når
det begynder at fryse, må der tilskudsvarme til. Det er nemmest
med en lille termostatstyret varmeblæser, der f.eks. indstilles
til at starte ved 5 grader. Selv om en varmeblæser er
forholdsvis dyr i strøm, er udgiften alligevel begrænset, hvis
plasten holder tæt hele vejen rundt. Så drejer det sig om
nogle få hundrede kroner, og det er da til at overse, når man
sammenligner med den glæde, det er, at planterne overlever.
De dage, hvor temperaturen når over 5 grader, er det
meget vigtigt at få luftet godt ud, og det er bedst, hvis der
kan skabes gennemtræk. Men husk endelig at få lukket igen,
inden temperaturen falder.
Vinteren igennem skal der ikke vandes ret meget. Jorden
må selvfølgelig ikke blive knastør, men skal absolut være til
den tørre side. Planterne har jo ikke brug for ret meget vand,
nu hvor de er i dvale, så det er sjældent nødvendigt at vande
mere end hver fjortende dag. Efterhånden, som det begynder
at blive varmere i vejret, og planterne bliver grønne,
optrappes vandingen, og fra april tilføres der også gødning.
Fra midt i maj, hvor faren for den værste frost er drevet over,
skal planterne gradvist vænnes til udelivet.
Første step (hvis der ikke meldes om mindre end 5 grader)
er at lade døren og eventuelle vinduer stå åbne om
natten. Andet step en uge senere er at flytte planterne ud om
dagen og fjerne plasten i drivhuset eller havestuen. Tredje
138

Jeg er så glad for mit nye orangeri og fantaserer allerede om alle de nye planter, jeg skal have til næste år. Nu, hvor jeg har plads.
step sidst i maj er, at planterne flyttes ud hele døgnet – i
begyndelsen dog på en lidt beskyttet plads med læ. De første
dage i det fri er det en fordel at lægge et stykke fiberdug eller
et lagen over planterne om natten, hvis det er koldt.
Jeg indrømmer, at ovenstående lyder meget teknisk og
noget besværligt, og alt efter om det er et varmt eller koldt
år, må man lægge til eller trække fra og i det hele taget bruge
sin sunde fornuft.
Mit orangeri
Som det vil fremgå af bogen, har jeg selv en del planter, som
skal overvintres, og efterhånden blev mit drivhus for lille.
Derfor tog jeg i år skridtet fuldt ud og fik tegnet og bygget et
lille orangeri – dels til vinteropbevaring og dels til dyrkning
af nye planter i foråret. Orangeriet, der er opført i træ, er på
omkring halvtreds kvadratmeter og isoleret, fordi foranstaltninger
med bobleplastic eller lignende er uoverkommeligt i
en bygning af denne størrelse.
Til forskel fra et drivhus har et orangeri ikke bar jord,
men et fast gulv med klinker, og det bruges fortrinsvis til
krukker. Citrustræerne har førsteprioritet, og jeg kan næsten
ikke vente, til blomsterne springer ud og fylder rummet med
deres sarte duft.
Bare det snart bliver forår ...
139

Register
Sidetal med fremhævet
skrift fortæller, at planten
er afbildet.
A
aftenstjerne 99
Agapanthus 71
Agave 53, 57, 62, 69
Ageratum houstonianum 81
almindelig cayenne 118
alunrod 39, 45
Amaranthus
caudatus var. viridis 64, 65
‘Green Thumb’ 66
‘Hopi Red’ 66
‘Hot Bisquit’ 66
ampelpileurt 33, 38
Anthirrhinum majus ‘Royal
Bride’ 63
Artemisia
arborescens ‘Powis Castle’
52, 59
ludoviciana ‘Silver Queen’
59, 82
maritima 59
Asperula orientalis 85
asters 124, 125, 128
B
basilikum 122, 123
Begonia rex 90, 91
begonie, konge- 22
Bergenia 24, 25
blåkvast 81
Brachycome ‘Mauve
Mystique’ 82
buksbom 24, 25, 70, 71, 72,
73, 126, 134
Buxus
microphylla 73
sempervirens ‘Faulkner’
71
bynke 59, 62
C
Calendula officinalis 108
Calibrachoa
‘Superbells Imperial
Purple’ 46
‘Superbells Light Pink’ 47
Camellia
japonica
‘Alba Simplex’ 136
‘Dr. Tinsley’ 137
‘Lady Campbell’ 136
sasanqua
Capsicum
annum
‘Czechoslovakian
Black’ 118, 119, 122
‘Hungarian Hot Wax’
119
baccatum
‘Jamaican Bell’ 119
‘Omnicolor’ 119
‘Toftegaards
Citronchili’ 119
pubescens
‘Rocoto Canario’ 119
Carex elata ‘Aurea’ 74, 75
cayenne, almindelig 118
Cerinthe major
purpurascens 84
Chamaecyparis lawsoniana
‘Golden Wonder’ 126,
127
chili 118, 119, 120, 121,
122, 123
chokoladeblomst 88, 96, 97
citronmelisse 123
citrusfrugt 111, 114, 115,
116
Cobaea scandens var. alba
66
Coleus
‘Black Prince’ 89
‘Quarterback’ 89
Cosmos
atrosanguineus 96
bipinnatus
‘Purity’ 36
‘Sonata Pink’ 33, 36
‘Versailles Tetra’ 36
cypres 126, 127
D
daglilje 27, 112
Dahlia 83
‘Blossom’ 95
‘David Howard’ 116
‘Star’s Lady’ 95
‘Swanlake’ 27
Dianthus chinensis ‘Black
and White Minstrels’ 86,
88
Diascia 40
Dichondra micrantha 55
duftpelargonie 68, 69, 104,
106, 107
dukkekrave 82
dusksalvie 32, 34, 38
E
egernhalebyg 24, 25
Erica 124, 125
evighedsblomst, gul 59
F
fjerblomst 77, 80
flittighans ‘Yoco’ 51
flittiglise 41, 44, 50, 51, 62
frøkenhat 37, 64
G
Galtonia candicans 93
Gazania rigens ‘Orange
Magic’ 113
georgine 94
Geranium
phaeum ‘Samobor’ 86, 67
‘Rozanne’ 82
gladiolus
‘Green Star’ 25, 93
gråblad 54
gul evighedsblomst 59
gul japansk star 74, 75
H
Hakonechloa macra
‘Aureola’ 68, 69
hakonegræs 68, 69
Helianthus annus ‘Little
Dorrit’ 112
Helichrysum
arenarium 59
italicum 59
petiolare 40, 58, 59, 62,
75
‘Limelight’ 27, 68, 69,
75, 126
Helleborus
niger 134
orientalis 134
Hemerocallis
‘Hornby Castle’ 112
‘Ice Carneval’ 27
‘Stella de Oro’ 112
Hesperis matronalis 99
Heuchera
‘Can Can’ 86, 87
‘Key Lime Pie’ 77
‘Palace Purple’ 76
Hordeum jubatum 24, 25
hornviol 17, 85
hortensia 17, 30, 91, 124,
129, 130, 131, 132, 133
Hosta 17, 24, 53
fortunei
‘Aurea’ 76
‘Aureamarginata’ 68, 69
‘Halcyon’ 52, 55
Hydrangea
macrophylla
‘Alpenglühen’ 131
‘Blaumeise’ 133
‘Bodensee’ 129
‘Bouquet Rose’ 131
paniculata
‘Grandiflora’ 132
‘Kyushu’ 30
‘Unique’ 130
serrata
‘Blue Bird’ 130
hængelobelie 62
hængepelargonie 86, 87,
104, 105
hønseben 135
I
Iberis 37
Impatiens noli-tangere 51
Impatiens walleriana
‘Fiesta Apple Blossom’ 44
‘Fiesta Burgundy Rose’
50, 51
‘Fiesta Orchid Lavender’
51
‘Fiesta White’ 51, 62
ingefærmynte 48, 77
Ipomoea batatas
‘Terrace Lime’ 77
J
jomfru i det grønne 32
jordbær 52
julerose 134
juletulipan 135
K
kamelia 136, 137
kantlobelie 54
karryplante 59
kartoffelblomst 45, 84
klokkeranke 66
kløver, lykke- 90
kløver, sommerfugle- 90,
129
kongebegonie 22, 90, 91
kristtorn 135
krysantemum 17, 27, 72,
86, 124, 126, 127
kæmpestenbræk 24, 25
kæmpeverbena 48, 49
kål ‘Red Bor’ 57
L
lammeøre 53
latyrus
‘Janet Scott’ 98
‘Matucana’ 98
laurbær 71
Lavandula
angustifolia 99
stoechas 99
Lavatera
trimestris
‘Pink Beauty’ 36
‘Rose Beauty’ 33, 37
‘White Beauty’ 36
lavendel 99
lilje
‘Casa Blanca’ 25
‘Muscadet’ 97
140

‘Rosato’ 94
lobelie, hænge- 62
lobelie, kant- 54
lupin 85
lykkekløver 90
lyng 15, 17, 27, 124, 125,
126, 127, 128
løvemund 62, 63
M
mamelukærme 32, 36, 37
marguerit 41
‘Primrose Petit’ 27
‘Sofiero’ 63
Mentha x gentilis ‘Variegata’
77
miliegræs 74
Milium effusum ‘Aureum’
74
morgenfrue 32, 108
mynte 48, 77, 123
mølplante 22, 86, 87, 129
N
natviol 99
nellike 86, 88
Nemesia ‘Sunsatia
Pineapple’ 113
Nicotiana
alata
‘Domino Salmon
Pink’ 40
‘Lime Green’ 40, 64, 65
langsdorffii 25, 40, 64
nyresnerle 55
O
oliven 60, 61
orientalsk skovmærke 85
Oxalis
deppei 90
triangularis 90, 129
P
paletblad 22, 89
palmekål ‘Nero di Toscana’
56
paraguay-natskygge 45, 84
pelargonie
‘Bushfire’ 105
‘Charity’ 106
‘Dronning Ingrid’ 58,
100, 101, 104
‘Friesdorf’ 104
‘Hvid Rosenknop’ 101
‘Kronprinsesse Mary’
100, 101
‘Lady Plymouth’ 69, 107
‘Langelands Rose’ 104
‘Le Pirat’ 86, 105
‘Lord Bute’ 105
‘Mårbacka’ 100
‘Prins Nikolaj’ 100
‘Prinsesse Alexandra’ 100
‘Rød Rosenknop’ 104
‘Silver Leaf Rose’ 107
pelargonie, duft- 68, 69,
104, 106, 107
pelargonie, dværg- 104
pelargonie, hænge- 86, 87,
104, 105
pelargonie, zonale 104
Pelargonium graveolens 106
Petunia
‘Conchita Blossom
White’ 51, 62
‘Conchita Doble
Lavender’ 46
‘Conchita Doble Velvet’
46
‘Conchita Evening Glow’
50, 51
‘Prism Sunshine’ 27, 47,
65
‘Superbells Pink’ 47
‘Supertunia Lavender
Morn’ 44, 45, 48
‘Surfinia Lime’ 47
Plecostachys serpyllifolia 58,
59
Plectranthus 86, 87
Polygonum capitatum 33,
38
purpurvinge 78, 79
pyntekål 124, 128, 132
påfugleblomst 113
påskeklokke 134
R
ranunkel 94
rosengeranie 106
rosmarin 122, 123
rævehale 64, 65, 66, 88
S
Salix lanata 29, 57
Salvia
argentea 56
farinacea ‘Victoria’ 83
horminum 38
officinalis
‘Icterina’ 69
‘Tricolor’ 86, 87
patens 83
‘Cambridge Blue’ 83
‘Oxford Blue’ 83
salvie 32, 38, 56, 69, 83, 86,
87, 88, 123
sankthansurt 54, 62, 69
Scabiosa atropurpurea
‘Ace of Spades’ 88
‘Chat Noir’ 88
‘Magic Night’ 88
Scaevola saligna 80
Sedum
alboroseum
‘Medio variegatum’ 69
‘Herbstfreude’ 54
‘Iceberg’ 54
‘Matrona’ 54
‘Septemberglut’ 54
Senecio bicolor 54
skabiose 88
skovmærke, orientalsk 85
skærmlilje 71
sløjfeblomst 37, 38
Solanum rantonnetii 45, 84
solsikke 108, 112
sommerfuglekløver 90, 129
sommerfuglelavendel 99,
129
sommerhyacint 93
springbalsamin 51
Stachys byzantina ‘Big Ears’
53
star, gul japansk 74, 75
storkenæb 82, 86
strandmalurt 59
Susanne med det sorte øje
111
sødkartoffel 77
sølvsalvie 56
T
Tagetes
erecta
‘Doubloon’ 111
‘French Vanilla’ 27
tenuifolia
‘Golden Gem’ 116
‘Lemon Gem’ 110
taks 70, 71
tallerkensmækker 26, 27,
67, 108
texassalvie 83
thuja 135
Thunbergia alata 111
Tibouchina 78, 79
timian 25, 122, 123
tobaksplante 24, 39, 40, 64,
65, 66
tomat
‘Exota’ 120, 121
‘Favorita’ 121
‘Sunsweet’ 121
‘Tumbling’ 121
Tropaeolum majus
‘Empress of India’ 67
‘Moonlight’ 26, 27, 67
tvillingeblomst 40
U
uldpil 56, 57
V
vedbend 127, 132
vellugtende aftenstjerne 99
Verbena
bonariensis 48, 49
hastata 48
‘Superbena Dark Blue’ 48
‘Superbena Lavender
Lace’ 48
vingetobak 40, 64, 65
Viola cornuta 85
voksurt 84
Z
Zinnia elegans
‘Envy Double’ 64
‘Giant Bright Pink’ 37
‘Giant Lime’ 64
zonalepelargonie 104
Æ
ærteblomst 98
141

Adresser, tidsskrifter og bøger
ÅBNE HAVER
Danmark
Anne Just
Postbakken 4-6
9492 Hune
Tlf. 9824 9899
www.annejust.dk
– En af Danmarks mest
spændende haver.
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Århus C
Tlf. 8612 3188
mail@dengamleby.dk
www.dengamleby.dk
– I købstadsmuseet kan man be søge
handelsgartneriet Bernstorffs
charmerende drivhuse, der bl.a.
rummer en flot samling af
pelar gonier.
Egeskov Slot
Egeskov gade 18
5772 Kværndrup
Tlf. 6227 1016
info@egeskov.com
www.egeskov.dk
– Bl.a. flot samling af duftpelargonier.
Gråsten Slotshave
Kongevej
6300 Gråsten
www.ses.dk/1290029
– I den kongelige have kan man
bl.a. opleve en stor samling duftpelargonier.
Landbohøjskolens Have
Bülowsvej 15-19
1870 Frederiksberg C
Tlf. 3528 2191
halj@kvl.dk
www.lbh.kvl.dk
– Flot have. Meget stor afdeling
med sommerblomster.
Paradehuset
Orangeriet på Gisselfeld Kloster
Gisselfeldvej 12a
4690 Haslev
Tlf. 5632 6032
email@gisselfeld-kloster.dk
www.gisselfeld-kloster.dk
– Flot samling af duftpelargonier
og historiske planter.
Sophienholm
Nybrovej 401
2800 Lyngby
sophienholm@sophienholm.dk
www.sophienholm.dk
– Flot anlæg med blandt andet en
lille fin dahliahave.
Temahaverne i Valbyparken
Hammelstrupvej
2500 Valby
– En række haverum indrettet af
forskellige havearkitekter. Det mest
spændende er Den sommerblomstrende
Have, tegnet af Jane Schul.
Åbne Haver
– Mange haveejere åbner hver
sommer deres have til glæde for
andre. En fortegnelse kan ses på
Det danske Haveselskabs hjemmeside:
www.haveselskab.dk under
»aktiviteter«.
England
Hidcote Manor Garden
Hidcote Bartrim
Nr Chipping Campden
Gloucestershire, GL55 6LR
England
Tlf. 0044 1684 855 370
hidcote_manor@smtp.ntrust.org.uk
www.nationaltrust.org.uk/hidcote
Sissinghurst Castle Garden
Nr Cranbrook
Kent, TN17 2AB
England
Tlf. 0044 1580 710 700
sissinghurst@nationaltrust.org.uk
www.nationaltrust.org.uk/
places/sissinghurst
Wisley Garden
Woking
Surrey, GU23 6QB
England
Tlf. 0044 1483 224 234
Fax. 0044 1483 211 750
www.rhs.org.uk/gardens/wisley
Sverige
Göteborgs Botaniske Have
Carl Skottsbergs Gata 22A
413 19 Göteborg
Sverige
Tlf. 0046 31 741 1106
botaniska.tradgarden@gotbot.se
w3.goteborg.se/botaniska
– Meget fin botanisk have, bl.a.
med mange sommerblomster.
Sofiero Slott och Slottspark
251 89 Helsingborg
Sverige
Tlf. 0046 4213 7400
sofiero@helsingborg.se
www.sofiero@helsingborg.se
– Flot have skabt af dronning
Ingrids mor, prinsesse Margareta.
Hyggelig planteskole.
PLANTESKOLER
Danmark
Aldershvile Planteskole
Bagsværdvej 194
2880 Bagsværd
Tlf. 4498 6789
www.planteskole-ringen.dk/2880
aldershvile-planteskole@firma.tele.
dk
– Stort udvalg i haveplanter, bl.a.
kamelia.
Caroline Mathildestiens
Planteskole
Caroline Mathildesti 51
2950 Vedbæk
Tlf. 4566 0332
info@mathildestien.dk
www.mathildestien.dk
– Danmarks største udvalg i storkenæb.
Også mange andre stauder.
Gartneri Toftegaard
Højskolevej 5
Vedskølle
4600 Køge
Tlf. 5621 7163
post@gartneri-toftegaard.dk
www.gartneri-toftegaard.dk
– Stort og meget spændende
ud valg i bl.a. chili- og tomatplanter.
Gartneriet Jensen
Vordingborgvej 158c
4681 Herfølge
Tlf. 5627 4912
www.gartnerietjensen.dk
– Kæmpe udvalg i bl.a. pelargonier,
fuchsier og mange andre spændende
planter.
Knud Pedersens Planteskole
Tåstrup Søvej 1
8462 Harlev
Tlf. 8694 1866
rosenposten@rosenposten.dk
www.rosenposten.dk
– Utroligt stort udvalg – også i
potteroser. Postordre.
Lundhede Planteskole
Gindeskovvej 22, Feldborg
7540 Haderup
Tlf. 9745 4321
info@lundhede.com
www.lundhede.com
– God hjemmeside med over 9.000
forskellige varenumre. Postordre.
Staudemarken
Tranumvej 34, Birkelse
9440 Åbybro
Tlf. 9824 3037 og 2685 3037
info@staudemarken.dk
www.staudemarken.dk
– Mange spændende stauder –
også til krukker.
142

Urtegartneriet
Buskhedevej 43
Kragelund
8600 Silkeborg
Tlf. 8686 7430
urtegart@vip.cybercity.dk
www.urtegartneriet.dk
– Stort udvalg i krydderurter.
Postordre.
England
Merriments Gardens
Hawkhurst Road
Hurst Green
East Sussex, TN19 7RA
England
Tlf. 0044 1580 860 666
info@merriments.co.uk
www.merriments.co.uk
– Dejlig planteskole i Sydengland
med flot udstillingshave.
FRØ
Danmark
Eva Pedersen
Ringstedgade 74
4700 Næstved
Tlf. 5572 7557
– Stort udvalg i sommerblomstfrø.
Sælger også løg.
Frøposen
Postbox 35
2970 Hørsholm
Tlf. 4579 4578
mail@froposen.dk
www.froposen.dk
– Mange økologiske frø.
Isabella Smith a/s
Hesede Hovedgård 3
4690 Haslev
Tlf. 7070 1414
isabella@isabellasmith.com
www.isabellasmith.com
– Flot udvalg i sommerblomstfrø –
blandt andet latyrus. Desuden
blomsterløg, redskaber og meget
andet havetilbehør.
ItalianGardens
www.italiangardens.dk
– Engrosplanteskole med fin hjemmeside,
der fortæller om dyrkning
af bl.a. citrusplanter og oliven.
Jyllands Frøhandel
Lille Todbjerg 8
Todbjerg
8530 Hjortshøj
Tlf. 8625 0166
post@froehandel.dk
www.froehandel.dk
– Stort udvalg i bl.a. sommerblomster.
Åben have, hvor man kan se,
hvad de forskellige frø kan udvikle
sig til.
Solsikken
Skellerupvej 89
8600 Silkeborg
Tlf. 8684 1546
solsikken@solsikken.dk
www.solsikken.dk
– Alt til den økologiske have – f.
eks. frø, udplantningsplanter, krydderurter
og plantejord.
England
Chiltern Seeds
Bortree Stile, Ulverston
Cumbria, LA12 7PB
England
Tlf. 0044 1229 581 137
info@chilternseeds.co.uk
www.chilternseeds.co.uk
– Flot udvalg. Omfattende katalog,
dog uden illustrationer.
Plants of Distinction
Abacus House
Station Yard
Needham Market
Suffolk, IP6 8AS
England
Tlf. 0044 1449 721 720
sales@podseeds.co.uk
www.plantsofdistinction.co.uk
– Spændende sommerblomstfrø,
mange i særlige farver.
Plantworld Seeds
Burnham Road
South Woodham
Chelmsford
Essex, CM3 5QP
England
Tlf. 0044 906 1701 976
sales@plantworldseeds.com
www.plantworldseeds.com
– Flot udvalg i staudefrø, dyrket i
egen have.
Thompson & Morgan
Poplar Lane
Ipswich
IP8 3BU, Suffolk
England
Tlf. 0044 1473 695 200
ccare@thompson-morgan.com
www.thompson-morgan.com
– Et af de bedste frøkataloger med
mange illustrationer.
Sverige
Impecta Handels
SE-640 25 Julita
Sverige
Tlf. 0046 150 923 31
info@impecta.se
www.impecta.se
– Stort udvalg i sommerblomst- og
staudefrø. Også mange grøntsagsfrø.
Runåbergs Fröer
Känstorp 7368
S-444 93 Spekeröd
Sverige
Tlf. 0046 303 777 140
Fax. 0046 303 798 212
www.runabergsfroer.se
– Blomster- og grøntsagsfrø.
Tyskland
Jelitto Staudensam GmbH
Postfach 1264
29685 Schwarmstedt
Tyskland
Tlf. 0049 5071 982 90
info@jelitto.com
www.jelitto.com
– Imponerende stort udvalg
i staudefrø.
KRUKKER
Bergs Blomsterproduktion
Donsevej 4
2970 Hørsholm
Tlf. 4828 0081
– Smukke italienske potter. Oplyser
nærmeste forhandler.
Gl. Aabyhøj
Bakke Allé 1
8230 Åbyhøj
Tlf. 8615 7733
info@aabyhoj.com
www.aabyhoj.com
– Smukke italienske krukker
fra Terrecotte Benocci.
FORENINGER
Det danske Haveselskab
Clausholmvej 316
8370 Hadsten
Tlf. 4593 6000
medlem@haveselskab.dk
www.haveselskab.dk
England
International Black Plant Society
35 Longfield Rd
Crookes
Sheffield, S10 1QW
England
k@karenplatt.co.uk
www.karenplatt.co.uk
The National Sweet Pea Society
The Hollow
Broughton, Stockbridge
Hants, SO20 8BB
England
www.sweetpeas.org.uk
The Royal Horticultural Society
80 Vincent Square
London, SW1P 2PE
England
Tlf. 0044 20 7834 4333
info@rhs.org.uk
www.rhs.org.uk
HAVESHOWS
Danmark
Garden Living Fair
Vinkelvej 12b, 1. tv.
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 4588 6993
www.gardenliving.dk
143

England
Chelsea Flower Show
The Royal Horticultural Society
80 Vincent Square
London, SW1P 2PE
England
Tlf. 0044 20 7834 4333
info@rhs.org.uk
www.rhs.org.uk/chelsea
Hampton Court Palace
Flower Show
The Royal Horticultural Society
80 Vincent Square
London, SW1P 2PE
England
Tlf. 0044 20 7834 4333
info@rhs.org.uk
www.rhs.org.uk/hamptoncourt
Frankrig
Les Journées des Plantes
Parc du Domaine de Courson
91680 Courson-Monteloup
Tlf. 0033 1 6458 9012
domainedecourson@wanadoo.fr
www.coursondom.com
Sverige
Den store Trädgårdsfesten
Sofiero Slott och Slottspark
251 89 Helsingborg
Sverige
Tlf. 0046 4213 7400
sofiero@helsingborg.se
www.sofiero@helsingborg.se
TIDSSKRIFTER
Danmark
Haven
– Medlemsblad for
Det danske Haveselskab
Clausholmvej 316
8370 Hadsten
Tlf. 8649 1733
haven@haveselskab.dk
www.haveselskab.dk
Alt om Haven
Bislet Park 40
3460 Birkerød
Tlf. 4581 2932
sporgsmal@bp.bonnier.dk
England
Gardens Illustrated
BBC Magazines
Woodlands
80 Wood Lane
London, W12 0TT
Tlf. 0044 870 444 2611
gardens@bbc.co.uk
www.bbcmagazines.com
The English Garden
Jubilee House
2 Jubilee Place
London, SW3 3TQ
Tlf. 0044 20 7751 4800
romsey@subscription.co.uk
www.theenglishgarden.co.uk
The Garden
– Medlemsblad for
The Royal Horticultural Society
80 Vincent Square
London, SW1P 2PE
England
Tlf. 0044 20 7834 4333
info@rhs.org.uk
www.rhs.org.uk
BØGER
Arne Skytt Andersen
Georginer
Gyldendal, 2004
– Eneste danske bog om
georginer/dahlier.
Claus Dalby
Den levende have
Klematis, 2004
– Om, hvordan man kan skabe et
frodigt farveafstemt blomstrende
univers.
Claus Dalby
Krukker i haven
Klematis, 2002
– Om plantning i krukker. Mange
praktiske tips.
Anne Just
Et år i min have
Klematis, 1998
– Anne Just beskriver planterne i
sin have måned for måned.
Anne Just
Haven i Hune
Klematis, 2003
– En beretning om alle Anne Justs
yndlingsplanter og hendes berømte
have i Hune.
Anne Just
Havens blå bog
Klematis, 2004
– En hyggelig og lærerig gennemgang
af havens blå blomster.
Asger Klougart; Johan Lange; Eigil
Lindgaard; Dorte Nissen
Plantenavne fra a til z
Gartnerinfo, 1996
– Komplet fortegnelse over danske
og latinske plantenavne.
Lotte Möller
Citron
L & R Fakta, 1998
– Dejlig bog om citronen og dens
historie.
Marie-Louise Paludan
Jord under neglene – og fred i
sjælen: en helårshavebog
Samleren, 1995
– En rigtig dejlig havebog, der
henvender sig til alle haveejere.
Karen Platt
Black Magic & Purple Passion
Karen Platt, 2000
– Spændende bog med beskrivelse
af mere end 1350 mørke planter.
Engelsk tekst.
Karen Platt
Gold Fever
Karen Platt, 2004
– Udførlig beskrivelse af over 2000
planter med gult og broget løv.
Engelsk tekst.
Karen Platt
The Seed Search
Karen Platt, 1998
– Omfattende opslagsbog om, hvor
i England man kan købe stort set
alle tænkelige frø. Engelsk tekst.
Nori og Sandra Pope
Haven i farver
Klematis, 1998
– Meget inspirerende bog om
farver i haven.
RHS Plant Finder
Dorling Kindersley
– Herlig engelsk bog om, hvor man
kan købe mere end 65.000 forskellige
planter. Adresser på omkring
800 britiske plante skoler.
Gitte Kidmose Røn
Potteplanter fra oldemors tid
Tommeliden, 1998
– Fin bog om mange potteplanter
fra gamle dage.
Jane Schul
Politikens bog om sommerblomster
Politiken 1998
– Rigtig god bog om sommerblomster.
Lene Tvedegaard
Den lille stærke om chili
Olivia, 2005
– Ny bog om chili.
DIVERSE
Champost
Gærupvej 11
7752 Snedsted
Tlf. 9619 1880
sg@champost.dk
www.champost.dk
– Spildprodukt fra dyrkning af
champignon, der bruges til jordforbedring.
Pindstrup Mosebrug A/S
Pindstrup
8550 Ryomgaard
Tlf. 8974 7489
pindstrup@pindstrup.dk
www.pindstrup.com
– Producerer jord, langtidsvirkende
gødningstabletter, såbakker etc.
Forhandles af de fleste planteskoler.
Proven Winners
www.provenwinners.com
– Fin hjemmeside med beskrivelse
og billeder af Proven Winners
planter.
144