Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Interview

INTERVIEW

MARK LE

FEVRÊ

Hvis du ikke er stødt på Mark i dit Facebook-feed,

har du formentlig boet under en sten - eller også kan

du bare ikke lide sjov i gaden. Mark har gennem det

seneste år opbygget en massiv fanskare på 170.000

mennesker - bare på Facebook - igennem små sketches

som for eksempel Jyde-man, ‘Ens hjerne’, LIFE-HACK

og en række andre formater. Man kan hurtigt fornemme,

at manden er i komisk topform, men hvordan ser det ud

med fysikken? Vi piskede Mark rundt i en fitness-sal for

at finde ud af det. Resultatet taler for sig selv.

Tee: Under Armour Alter Ego Comp SS 350,-

Pants: Tommy Hilfiger The Graduate Mick

Sweatpants 800,-

INTERVIEW: SIMONE BORUP

Når vi nu kigger på dine

videoer; hvordan har du så

formået at give den lidt slidte...

Slidte?!?

.. duel mellem Jylland

og København lidt af

en renæssance?

Nå på den måde! Haha. Jeg troede,

det var mine videoer, der var ved

at være slidte. Jeg synes ellers,

det var en dejlig kæk start! "Den

der lidt slidte joke, du render og

laver, Mark.." Jeg ved det ikke. Jeg

synes, det er lidt en generel ting.

Jeg er komiker, og det er jo det, jeg

laver. Emner, der er brugt før. Alle

komikere laver også jokes om parforhold,

men det er jo mit take på

det. Jeg er lidt ligeglad med, hvor

brugt præmissen er. Hvis man har

et twist, der bringer noget nyt på

banen, så synes jeg, at det på alle

måder er velkomment - og så kan

det jo gå som i mit tilfælde, hvor

mange folk godt kan lide det.

Der er også en årsag til, at

den slags komik er noget, man

har hørt før. Komik bliver også tit

anklaget for at være meget under

bæltestedet, men det er der bare

en årsag til, for det fylder så meget

i vores hverdag. Og lige nøjagtig

det der med, at det er Jylland eller

København... Nu ved jeg godt, at

mine videoer slutter af med den

der fine sang, L Ron Harald har

lavet, men mine videoer handler jo

ikke rigtig længere om forskellen

på de to - det gjorde det lidt mere i

starten. Jeg ser meget mere denne

specifikke videoserie som noget,

der gør grin med en type. Som i mit

tilfælde er blevet jysk, fordi jeg selv

kommer fra Jylland, og det lå mig

nært. Det er en karikatur. Jeg kan

hurtigt afsløre, at den er baseret

på min bedste vens far og så en

anden, vi ofte har været i byen

med. Det er egentlig bare indtryk

fra min opvækst, hvor jeg synes,

der var lidt spøjse typer, som havde

meget faste holdninger, og det kan

jeg egentlig godt lide at gøre lidt

grin med. Nogen gange deler jeg

holdningen, andre gange synes jeg,

den er helt ude at skide.

Jeg synes altid, det er sjovt at

arbejde med, når folk ser noget

SÅ sort og hvidt. At det tilfældigvis

er blevet Jyde-man, ja - det kunne

have været så mange andre ting.

Jeg synes bare, at det er fascinerende,

at man kan foreslå et eller

andet, og så er der nogle folk,

der bare går sådan helt i : "Hvaa?

prøvoghørher, det er så’n her,

det fungerer og på ingen andre

måder!". Det, synes jeg, er meget

sjovt at lave noget om.

Nu siger du godt nok, det

er baseret på en kammerats

far, men hvor meget

af Jyde-man kan du selv

nikke genkendende til?

Det er nok mest, når man er lidt

småfuld og er sammen med gutterne,

så kan man godt slå over i

det der. Det er som regel også med

et glimt i øjet. Haha. Han minder

altså ikke særligt meget om mig. På

et tidspunkt, da jeg sad og drak et

glas rosé, kom der én hen til mig

og sagde: "Hvis folk ser det der, så

er du jo færdig!". Men det ER en

karakter, og det håber jeg da også,

at folk ved. Det er mere bygget på

mine indtryk.

Det kan også godt være, at jeg

har lidt af det; jeg vil bare ikke

indrømme det.

Hvornår kan vi forvente dit

første one man show?

Åh, Det ved jeg ikke. Jeg skal ud

og varme op for Thomas Warbergs

one man show, så det skal i hvert

fald overstås først.

Hvad kræver det af fysikken at

lave den slags komik, du gør?

Jeg tror da, det er en fordel, når jeg

skal ud på turné med Warberg, for

det er rigtig mange shows. Eller

hvis jeg skulle ud og lave mit eget

en-times show rigtig mange gange

i løbet af tre måneder, så er det vel

en fordel.

Hvordan ser din

træningsrutine ud?

Jeg har trænet en del det sidste

stykke tid. Jeg har en knæskade og

en skulderskade, så jeg genoptræner

rigtig meget. At jeg så kommer

i form og får bygget muskelmasse

op, er bare en positiv bivirkning ved

det. Jeg bliver da også bidt af det

og får lidt blod på tanden - og jeg

har trænet en del før i tiden, men

mit hovedfokus er egentlig bare i

forhold til scenen. Det er træls at

stå deroppe og have ondt i knæet.

Hvilke komikere ser du op til?

Der er sgu mange. Inden for

stand-up er det John Mulaney

lige nu. Et af hans shows The

Comeback Kid er på Netflix lige nu,

hvis man vil tjekke det ud. Så er der

en, der hedder Dylan Moran. Eddy

Izzard var en af de første indenfor

udenlandsk stand-up, som jeg

tjekkede ud. Det var et rent tilfælde

og let tilgængeligt, da jeg på tidspunktet

arbejdede i Stereo Studio,

da det fandtes.

Herhjemme er det sådan noget

som Mandrilaftalen og Jonathan

Spang. Anden er fantastisk, det

syntes jeg også dengang. Hvis

du spurgte mig lige nu, hvem jeg

bedst kan lide af danske komikere,

så tror jeg, den hedder: Jonathan

Spang, Frank Hvam og Christian

Fuhlendorff. På den anden side er

jeg også fuldstændig oppe at køre

over de gamle konger som Dirch

Passer, Jørgen Ryg og Preben

Kaas - jeg synes, at de havde en

eminent levering.

Hvad er historien bag

det fancy efternavn?

Det er fransk! Det er gået i arv i min

familie gennem et par generationer,

så jeg kender desværre ikke nogen

vilde historier omkring det. Jeg

har lidt jysk charme og lidt fransk

charme, der kombineres til Mark

Le Fêvre. Jeg kan desværre ikke

sige, at Prins Henrik er min onkel

eller sådan noget. Men hvis jeg må

afsløre en lille hemmelighed: Det

betyder Smeden. Le Fêvre. Så det

er altså slet ikke så fancy.

LÆS MERE PÅ WWW.CONNERY.DK/SIDE43 45