Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Interview

Faustix

FAUSTIX. ET NAVN DU HELT SIKKERT ER

STØDT PÅ I LØBET AF SOMMEREN OG

EFTERÅRET. HAN STÅR BLANDT ANDET

BAG DET DANSKE SOMMERHIT ‘COME

CLOSER’, DER I SKRIVENDE STUND HAR

OVER NI MILLIONER AFSPILNINGER PÅ

SPOTIFY ALENE. MANDEN BAG NAVNET

HEDDER MORTEN BRANGSTRUP OLSEN,

OG JEG MØDTE HAM OVER EN KOP ØL EN

DAG SIDST PÅ SOMMEREN.

INTERVIEW: MIKKEL M. VERMEULEN

Morten virker nede på jorden og

forholdsvis afslappet, da jeg finder

ham på Café Apropos, hvor vi

har aftalt at mødes. På bordet

foran ham står en kold øl med

perlende fugt på glasset. Det er en af de sidste

dage i den dårligste sommer i mands minde. Det

ser godt ud, og jeg fortryder med det samme, at

mit koffein-hungrende korpus valgte at bestille en

kop kaffe. Gad vide, hvad nattelivs-krigeren tænker?

“Man skal jo huske at nyde det hele lidt. Jeg har

travlt i studiet for tiden, så det er godt at komme

lidt ud”, lyder det fra ham. Mortens musik er blevet

blæst ud på alle de store radiokanaler og festivaler

i løbet af sommeren, og han har netop udgivet sit

seneste track, “Don’t U Worry”, med Barbara Moleko

og Captain Mackay. Men hvor starter man for at

ende på alle landets største playlister?

Hvornår begyndte du at lave musik

- hvordan startede det hele?

Jeg startede som musiker allerede i gymnasiet som

17-årig. Jeg fik mig et editeringsprogram, hvor jeg

begyndte at klippe i sange og smide noget sammen.

Det lød frygteligt, haha. Men jeg blev ved, og som

19-årig fik jeg en pladekontrakt. Der var jeg blevet

en del bedre.

I en årrække lavede Morten musik, mens han

balancerede diverse jobs ved siden af. De andre

jobs gjorde det muligt at fortsætte med at udvikle

talentet, hvilket er noget, der har krævet mange

interessetimer. En mentalitet, der handler om at blive

ved med at knokle for at blive bedre og dygtigere.

Kan du fremhæve nogle

nøgleepisoder i din karriere?

Jeg mener ikke, at jeg som sådan har haft deciderede

nøgleepisoder i min karriere, men der er

oplevelser og ting, der har gjort, at jeg er, hvor jeg

er i dag. På Roskilde Festival 2014 optrådte jeg

for 20.000 mennesker og så blev jeg signet hos

Warner Music her i marts 2016. Men det vigtigste

af alt var faktisk at møde Irina, min forlovede. Hun

har altid motiveret og gjort mig bedre til de ting,

jeg kæmper hver dag for at opnå.

Der er mange døgnfluer og onehit

wonders ude i branchen. Din

karriere ser ud til at have en konstant

stigende formkurve. Hvordan bliver

man ved med at være relevant?

Jeg tror, det er vigtigt at kunne forny sig selv uden

at miste sit udgangspunkt. Desværre handler alt

ikke om musikken mere - nu handler det også om

ens brand og om marketing. Det er en kamp hele

tiden at være “på” på de sociale medier eksempelvis.

Har du lavet nogle ting, som, når du kigger tilbage på

det, var noget, der ikke bragte dig i rigtige retning?

Når man mister motivationen, er det vigtigt at omgås

de folk og det miljø, der positivt kan påvirke én. Jeg

har selvfølgelig haft mine svære perioder, hvor man

har haft lyst til at give op. Men det handler om at

gøre de ting, der gør én glad i sidste ende.

Hvordan har din musik udviklet

sig over de seneste to år?

Jeg har altid lavet det musik, jeg følte for. Før i tiden

var det desværre på bekostning af radiotid. Mange

folk fandt det ikke spiseligt - det var simpelthen for

hårdt og ensformigt. Nu er jeg nået til et punkt i

mit liv og min karriere, hvor jeg gerne vil lave noget

mere kommercielt musik. Det høres tydeligt i det,

jeg laver for tiden.

Hvor tit bliver du genkendt af

fans? Hvad er den underligste

fan-oplevelse du har haft?

Folk er begyndt at genkende mig, og det er ret

underligt, synes jeg. Men jeg kan da godt lide det

lidt. Hvem vil ikke gerne være lidt kendt? Jamen, jeg

har haft mange sjove oplevelser, når jeg har været

ude og spille, men det sjoveste har nok været i

studenterugen, hvor jeg var på tour i Jylland. Der

skulle jeg skrive i 17 studenterhuer - mens jeg

spillede. Det var ret weird.

Hvad er det bedste råd, du kan give til

folk, der sidder derude og drømmer om

at lave musik på samme måde som dig?

Hav tålmodighed. Lad endelig være med at lave

musik, fordi du vil være verdensstjerne. Man skal

lave musik, fordi det er ens passion, og fordi man

elsker musikken.

Bliver man rig af at have et hit?

Haha, jeg mangler ikke noget. Men det ikke musikken,

man tjener på - langt fra. Størstedelen af pengene

kommer fra spillejobs, og der går det ret godt.

Hvad er forskellen på Faustix og Morten?

INTET! Jeg er den samme uanset hvad.

Hvor kan man opleve dig til efteråret?

Jeg skal på en Danmarksturné meget snart, hvor jeg

rammer de fleste danske klubber mellem oktober

og december. Folk skal bare holde øje med min

Facebook-side. Den bliver opdateret løbende.

14 LÆS MERE PÅ WWW.CONNERY.DK/SIDE12