Himmel og hav

Himmel
og
Hav
Ude på det åbne hav er der bare himmel og hav omkring dig.
En samtale
Ja, det er der bare, himmel og hav, det er der bare -
Også når det er mørktsort nat -
– også når der er mørksort nat?
Altså himmel og hav forandrer sig -
Ja, hele tiden, hver time, hvert minut, hvert sekund, hvis du ser godt efter,
hele tiden er der forandringer på himlen, lyset, skyerne, bølgerne, solen på himlen,
tåge, orange spejlinger på den blikstille havoverflade. Hvis du ser godt efter, lytter
og sanser.
Altså en stor, stor scene, et stort skuespil-
Og uden instruktør, iscenesætter, producent, filmklipper – eller noget.
Sådan er det bare. Himmel og hav er bare et stort skuespil med landet,
strandkanten, bjergrygge, klitter og havne som kulisser.
Men ikke for alle – bare tænk på Grundtvig, der skrev julesalmen:
”Dejlig er den himmelblå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinker,
hvor de smiler, hvor de vinker
os fra jorden op til sig
os fra jorden op til sig. -
Han tænkte måske nok på en iscenesætter. Det er flot skrevet, og han får vort
blik himmelvendt.
Ord er ord og himmel og hav er der bare.
Nå, men hvor er du så nu?
Jeg er på jorden. Hellere stå på jorden og frydes over himmel og hav, end stå
på en båd langt, langt ude på havet uden andet end himmel og hav omkring sig.
Og længes efter landjorden, er det det?
Man kan vel godt frydes ved synet af himmel og hav der ude langt fra land i en
lille båd, der gynger og sejlene, der strutter i vinden, der kommer og kommer
kommer og kommer,
og bølgerne ruller
er det det, du elsker
bølgerne ruller og ruller med dig
vi rokker og ruller, båden og jeg
mellem himmel og hav
jeg en lystsejler mellem himmel og hav-
Det er fordi han elsker det,

sandelig så – evidement.
Brisen
er det den, du elsker?
Himlen puster ud,
det er det, du drømmer om?
Modsigelsen – hav og bølger, blå himmel og sejlende skyer -
Derude, hvor man skynder sig langsomt,
hvor hastværket varer længe,
og tiden kommer til dig -
er det det det, du drømmer om ?
Her under himlen på det åbne hav,
at tiden kommer til dig -
Utropi
– hvad siger du ?
Utopi
– hvor vover du at tale græsk til mig, her under åben himmel?
Utopi, det betyder Intet steds, uigennemførlig plan, idealistisk drømmeri.
Utopi er så bare en slags manér – talemanér – på havet langt ude.
Husk havet når helt til Brasilien, lang lang sejlads her fra
med dig selv ombord i en lille båd, der gynger,
undskyld mig -
under det uendelige himmelhvælv.
Du kære
undskyld mig, det himmelhvælv er vi sammen om.
Land og rige kan vi tabe
ikke himmel og havoverflade.
Land og rige lader du der på havet passere,
du passerer forbi land efter land.
Havet, vandet flyder frit
fra land til land.
Lande kommer, lande passerer,
lande og riger forsvinder,
himmel og hav forbliver
i det lange, lange liv
4 milliarder år
med hav – et havliv med stilhed og storme,
og himmelhvælvet er – måske -
uendeligt meget ældre -

Hvad er nr. 1 – det første?
Hvem var den nr. 1 – som den første ?
På jorden, den skønne, hvor kun mit hjerte har ret
mellem himmel og og hav
svæver mit hjerte og min krop.
Ansigter skjulte, glemte, forsvundne,
mit ansigt skjult, glemt, forsvundet.
Livet mellem himmel og hav,
med sanser for havblik, oprør, bølger, vildskab, storme, nætter,
hvor himmel og hav står i et.
Livet i en lille båd, der gynger
under natsort himmelhvælv
og under strålende sol,
flydende, svævende.
Aksel, febr. 2016