09.09.2016 Views

Connery2016_final1_ebook

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Interview

IRINA THE DIVA

Irina The Diva, eller Irina Olsen som hun helt borgerligt hedder, indtager

coveret I første udgave af det trykte Connery Magasin. Irina er lidt af en

darling på vores redaktion, og vi har fulgt hende siden hendes første

hektiske tid som reality-stjerne til i dag, hvor hun er en af landets største

bloggere og samtidig har etableret sig som tv-personlighed i en række

programmer. Udviklingen over de seneste par år er mærkbar, og hun

forstår til stadighed at forny sig, selvom hun har travlt med at drive sin

blog og de mange projekter, der kommer i forlængelse af den. Irina er

nu 29 år og balancerer sin karriere med et familieliv derhjemme, hvor

hun sammen med sin forlovede Morten har datteren Allessia på 1,5 år.

INTERVIEW: MIKKEL M. VERMEULEN

FOTOGRAF: CHRISTIAN GRÜNER

STYLIST: EKATERINA KRARUP

Tell us, hvad har du

gang i for tiden?

Lige for tiden prioriterer vi

Mortens (Faustix, red) karriere.

Sådan tror jeg, det er nødt til at

være, når vi begge to har gang

i hver vores karriere. Der er ikke

nogen af os der har et 8-16-job,

så nogle gange er det ham, der

har meget going on, og andre

gange er det mig, der har meget

på programmet. Så vi er nødt til

at skiftes til at være the housewife.

Nogen gange er det ham,

men lige nu er jeg the housewife.

Jeg er mere hjemme, fordi han er

mere ude.

Om hårdt arbejde

Jeg har blogget de sidste seks

år, cirka. Jeg ved godt, at folk

tror, der ikke er så meget arbejde

i det, men der er faktisk lige så

meget arbejde i det, som alt

muligt andet. Intet falder ned

fra himlen. Tit arbejder jeg også

om aftenen og om natten. Nogle

gange med billedredigering og

den slags. Der er virkelig, virkelig

meget arbejde.

Redigerer du selv

dine billeder?

Jeg laver alt selv, medmindre

jeg er ude med fotografer. Jeg

har ikke en assistent, selvom jeg

måske burde have det. Men jeg

kan godt lide at lave alt selv. Jeg

begynder dog at kunne se, at

jeg har for travlt. Jeg har jo også

ønsker om at lave andre ting

end at blogge. Jeg er glad for, at

jeg får en del tv-muligheder ved

siden af, som jeg nyder at være i

og udvikler mig selv hele tiden.

Jeg har drømme, og jeg har

nogle ambitioner, og jeg vil jo

gerne nå det hele. Men det kan

ikke lade sig gøre. Så hvis jeg

vil lave nogle af de andre ting,

er jeg nødt til at skrue lidt ned

for bloggen og tv. Jeg har faktisk

nogle idéer, som måske gør, at

jeg muligvis kommer til at starte

nogle nye ting meget snart - det

glæder jeg mig ret meget til.

Det kan du ikke

fortælle noget om?

De sociale medier - det er der

min interesse ligger, og jeg vil

gerne være foran kameraet på

de sociale medier. Det er lidt

den retning, jeg vil fortsætte i, og

selvfølgelig er mode og beauty

også min store passion.

30 WWW.CONNERY.DK

magasin.indd 30 08/09/16 21:16

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!