10 TIETGENMAGAZINE electric lady lab fra en anden vinkel
camilla lund interviewer de kendte Spændingen stiger, og nervøsiteten rammer mig. Hvad nu, hvis de er sådan nogle snobber med stjernenykker. Hvad gør jeg så? Hvad gør jeg så? Jeg når egentlig ikke at tænke mig om, før jeg pludselig står foran Stine og Martin. Et øjeblik er jeg forvirret, men pludselig går det op for mig, at om kort tid er det mig, der skal være på. Jeg bliver en smule ydmyg, og jeg føler mig egentlig ret utryg ved situationen og ikke mindst presset. Jeg tænker med det samme: ”Camilla! Hvorfor skal du altid rode dig ud i sådan noget? Kan du for helvede ikke bare passe din skole, din håndboldtræning og dit selvstændige liv? Hvorfor skal du altid kaste dig ud i sådan noget?” Jeg når heller ikke at tænke meget mere, inden vi nu er gået op til 3. Sal. Aldrig er en tur fra salen til 3. sal – på trapperne vel at mærke - gået så stærkt. Morten guider Martin og Stine ind i et lokale, længere nede på gangen på højre hånd. Jeg er nervøs. Jeg ved udmærket godt, at når jeg går ind ad den dør, så er det mig, der skal tage teten. Så er det mig, de skal lytte til. Oliver, Morten og Frederik virker helt afslappede med situationen, og jeg søger en slags tryghed ved deres ro. For så er der da nogen til at rede mig, når jeg om lidt fucker det hele op foran Electric Lady Lab. Så er det nu. Morten låser døren op, og vi går ind og sætter os i de bløde stole, og jeg tænder diktafonen – nu er det nu. Vi har placeret os i stolene. Der er linet alverdens lækkerier op på bordet, alt fra frugt til chips, vand og alkohol. Vi hilser pænt på hinanden alle sammen og sætter os så til rette. Stine spørger stille og roligt: ”Nå, der var noget med et interview, ikke? Er det jer, der står for det? Jeg synes faktisk, det er fedt, at man gider gøre noget for skolen. Hvor vil man kunne læse det henne?” Morten svarer så, at der vil blive udgivet et magasin, og Martin siger så, at han rigtig gerne vil se det, hvis det kan lade sig gøre, altså når det en dag udkommer. Først og fremmest vil vi gerne høre lidt om, hvem I er, og hvordan I er nået dertil, hvor I er nu? ”Jamen, vi er Stine og Martin, og vi har så denne her duo, der hedder Electric Lady Lab. Vi er nået så langt, som vi er nu, fordi vi har arbejdet røven ud af bukserne, og vi har altid lavet musik”, udbryder Stine med en lattermild stemme blandet med en vis seriøsitet, der gør det klart med det samme, at dette ikke er noget, som bare er kommet til dem. ”Ja, selvom man ikke skulle tro det, så fester vi ikke så meget. Vi er egentlig meget afslappede inden en koncert, for når vi ikke er ude at spille, så er vi jo i studiet for at indspille nye numre, og det er bare nemmere at være i studiet ædru og uden tømmermænd”, klukker Martin. ”Jeg er meget fokuseret og målrettet, som Stine siger så…”. Martin bliver afbrudt af en mobil. ”Så er der bud!”, udbryder Martin, og Stine fortsætter: ”Vi har gang i mange samarbejder - nogle bliver til noget, andre gør ikke. Derfor er det vigtigt at være fokuseret og målrettet”. Hvorfor er det lige blevet jer to? ”Altså vi har kendt hinanden, siden vi var 15-16 år. Det var vel egentlig min første kæreste, der var din gode ven. Så gik vi i gymnasiet sammen, så gik vi også på musikskolen sammen og havde sådan et balladeband, hvor Martin spillede trommer, og jeg sang”, siger Stine, mens hun trækker på smilebåndet. Så ja, vi har jo kendt hinanden, siden vi var små, men vi har jo også lavet nogle ting hver for sig. Du, Martin, var da blandt andet med i The Loft, mens jeg var i England og skulle prøve at være rockstar. Ja! Så da du boede i England, og jeg flyttede til Las Vegas og lavede musik og så tænkte jeg, at jeg gerne ville lave de numre færdige, jeg producerede derovre, færdige med en kvindelig frontfigur. Så jeg ringede sgu til Stine, siger Martin smilende. TIETGENMAGAZINE 11