Komodo

KOMODO
Med syleskarpe og savene tænder samt dødbringende spyt patruljerer verdens største øgleart sletterne i
Komodo nationalpark. Selvom de store øgler ser frygtindgydende ud og er til stor fare for mennesker, ser dele
af lokalbefolkningen de store dinosaur-lignende skabninger som guder. Desværre er komodovaranen alligevel
nogle steder udryddelsestruet pga. menneskelige aktiviteter.
Indledning
Terrariet har et stort behov for at opføre et nyt ”komodo-hus”
da Terrariets komodovaraner inden for få år vil vokse sig for
store til at leve i deres nuværende anlæg. Den ny udstilling,
kaldet ”KOMODO”, vil udover at huse de store
komodovaraner også udstille og fortælle de besøgende om
andre unikke dyr fra Komodo nationalpark. Med ”KOMODO”
vil Terrariet fortsætte den gode udvikling og igen skabe en
unik udstillingen, der vil gøre den fynske attraktion endnu
mere attraktiv.
Projektbeskrivelse
Det er ikke helt uden grund, at komodovaraner kaldes for
Komodo Dragons på engelsk. De kan ikke flyve eller spy med
ild, men ellers kan disse glubske kæmpeøgler godt lede
tankerne hen på en dragelignende skabning. Deres store
muskeløse kroppe kan angribe byttedyr eller fjender med
voldsom fart og kraft. Ofte er det dog en helt anden jagtteknik
der benyttes. Varanernes spyt indeholder giftige bakterier og
Foto: Komodo ø
et enkelt bid i en hjort eller en vandbøffel kan dræbe disse
store byttedyr på få dage, hvorefter varanerne får sig et
kæmpe måltid. Nylig forskning har også vist at
komodovaraner også har en giftkirtel, der selv producerer
gift.
Selvom de store øgler nærmest virker uovervindelige, er
deres antal gået voldsomt tilbage i de sidste årtier.
Menneskeskabte faktorer som træfældning og bevidste
ildspåsættelser har indskrænket deres levesteder og
varanerne er nu klassificeret som en truet art. Nogle af
leveområderne har de indonesiske myndigheder gjort
beskyttede og her er antallet af komodovaraner stabile. I
andre områder er arten stadig truet. Formidling om varanerne
og deres sårbare naturlige habitat er ekstremt vigtigt, så der
kan skabes opmærksomhed omkring artens overlevelse. At
deres historie bliver fortalt i zoologiske haver er vigtigt. Endnu
vigtigere er dog, at lokalbefolkningen i varanernes
leveområder bliver oplyst om artens vigtige rolle i det
samlede økosystem. Terrariet støtter en organisation i
Indonesien, der arbejder for bevarelsen af komodovaraner.
Organisationen, som en udsendt biolog fra Terrariet har
besøgt, estimerer populations-størrelser og forsker i dyrenes
levevis. De formidler om varanerne til de lokale, hvor især
skolebørnene er i fokus.
Terrariet vil med udstillingen KOMODO kunne tiltrække endnu
flere gæster og fortælle ovennævnte historie. Samtidig vil der
kunne blive rejst endnu flere midler til, at støtte det lokale
bevaringsarbejde i Indonesien.

Foto: Komodo nationalpark (Rinca ø)

Terrariets organisation
Terrariet er Danmarks centrum for udstilling og formidling om krybdyr og padder og deltager i flere nationale og internationale
bevaringsprojekter.
I øjeblikket beskæftiger Terrariet cirka 6 årsværk: En direktør, en økonomi- og marketingkoordinator, 1 billet- og butiksansvarlig, 2
dyrepassere, 1 dyrepasserelev og 1 pedel. Derudover beskæftiges der 4 ungarbejdere i weekender og ferier. Terrariet Reptile Zoo er
en ”non profit” organisation, der ejes af en fond og har ingen personlige ejere eller økonomiske interesser. Direktøren refererer til en
bestyrelse, som er sammensat af profiler med forskellige relevante kompetencer.
De seneste år har institutionen udviklet sig i en positiv retning og åbnet flere nye udstillinger. Her kan bl.a. nævnes: ”Euarium”, der
udstiller europæiske krybdyr og padder, og ”Giftlaboratoriet”, der udstiller de giftigste dyr i verden. De nye tiltag har siden 2011 øget
besøgstallet med 30%. Terrariet har også investeret i energibesparende projekter, der har betydet at energiforbruget er nu næsten
halveret. I efteråret (2015) åbnede en helt ny regnskovs-afdeling med mange nye dyr og servicefaciliteter. Med en ny
komodoudstilling, vil Terrariet skabe en unik udstilling med fokus på de største øglearter, og derved gøre denne fynske attraktion og
institution endnu mere attraktiv.

Anlægskonstruktion & koncepter
• Cirka halvdelen af en ny 150 m2 stor ny tilbygning
indrettes som anlæg til komodovaraner. Anlægget kan
om nødvendigt deles i 2.
• Komodovarananlægget bygges op som en efterligning
af dyrenes naturlige habitat. En græssavanne med
bløde bakker og enkelte små klippeformationer
dominerer anlægget, hvori der er enkelte små områder
med tæt beplantning af træer. I anlæggets forgrund
løber en lille bæk, som i nogle måneder af året er
tørlagt. Baggrundene opføres som en kombination af
kunstige klippeformationer og flotte videooptagelser
projekteret stort op på bagvæggen. De imponerende
optagelser, udført ved hjælp af en drone, svæver hen
over komodovaranens naturlige og dramatiske levested
i Indonesien. På optagelserne vises sjove fakta om
varanerne og om naturbevarelse. Lige præcis denne
kombination vil give effekten af, at anlægget går i et
med den store bagvedliggende Komodo nationalpark.
Samtidig giver det et fremragende billedligt indtryk af,
hvilket habitat varanerne bebor i naturen.
• Den resterende del af ”komodo-tilbygningen” vil
indeholde det samme landskabsscenarie som i
komodovarananlægget. Her går besøgende frit blandt
løsgående dyrearter som findes i Komodo nationalpark.
Forskellige mindre øgle piler mellem fødderne på
gæsterne, mens store flotte kakaduer flyver tæt om
ørene. I et lille sumpet område med mangrovetræer
holder vinkekrabberne til sammen med
dyndspringerne. Forskelle små lukkede anlæg vil
indeholde arter, der ikke egner sig til at gå frit. Som
eksempel her på kan nævnes den meget flotte men
også meget giftige grønne træhugorm
• Som en del af adskillelsen mellem varananlægget og
publikumsdelen står et mindre tårn. Her kan besøgende
komme en etage over gulvniveau og se udstillingen fra
oven. I tårnet vil være en masse spændende formidling
og effekter, så det giver indtrykket af, at man befinder
sig på en observationsplatform midt i Komodo
nationalpark.
• Indbygget i den ene bagvæg vil et stort
saltvandsakvarium fortælle historien om det fantastiske
flotte marine liv, der omgiver øerne i Komodo
nationalpark. Koraller og fisk i alle regnbuens farver vil
uden tvivl virke stærkt tiltrækkende på gæsterne og det
giver muligheden for også at formidle om bevarelsen af
verdens koralrev, som er en af de mest sårbare
økosystemer i verden. Foran akvariet vil en naturlig
græsbakke fungere som et mindre områder, hvor
skoleklasser kan opholde sig, sidende eller stående,
mens de modtager spændende formidling i et af
tilbuddene fra Terrariets skoletjeneste.
• Formidlingen foregår bl.a. på interaktive skærme, hvor
der findes masser af spændende information om
dyrene, deres habitat, bevarelse og om
komodovaranernes nuværende længde og vægt.
• Specialdesignet, computerstyret og energivenlig
belysning og varme vil sikre en god oplevelser for
gæsterne og efterligner samtidig de naturlige rytme og
solintensiteter, dyrene vil finde i deres respektive
habitater.
• I tilknytning til udstillingen opføres en mindre bygning
som fungerer som ”back stage”. Her kan
komodovaranerne isoleres, hvis f.eks. tilsyn af en
dyrelæge bliver nødvendigt.

Dyrearter
Komodovaran (Varanus komodoensis)
Den imponerende komodovaran er verdens største øgle, kan blive over tre meter
lang og i særlige tilfælde veje over 100 kg. Selvom det er et stort og majestætisk
dyr, er komodovaranen i nogle områder stærkt truet. Især på øen Flores i
Indonesien er komodovaranen gået meget tilbage i antal de seneste årtier.
Komodovaranen kan nedlægge byttedyr så store som vandbøfler men tager også
gerne mindre byttedyr, hvis muligheden byder sig. I komodovaranens spyt findes
giftige bakterier. Efter et stort byttedyr er blevet bidt af en komodovaran,
svækkes byttedyret langsomt. Til sidst er det så svagt, at det ikke længere er
noget problem for varanen at overmande det. Senere års forskning har også vist,
at komodovaranen selv kan producere gift fra to giftkirtler, der sidder i
underkæberne. Hvor kraftig giften er og hvilken betydning den har er endnu ikke
klarlagt.
Lille gultoppet kakadue (Cacatua sulphuera)
Navnet snyder en lille smule. Faktisk er en lille gultoppet kakadue en halvstor fugl, der bliver op til 35 cm.
Med sine flotte og karakteristiske gule hovedfjer svæver fugle i trækronerne i Komodo nationalpark. Med
deres høje og skingrende skrig vil gæsterne ikke være i tvivl om deres tilstedeværelse. I det nye
komodohus vil de kunne flyve frit i hele området over både komodovaran-delen og den del, der er
forbeholdt gæsterne.
Grøn grubeorm (Trimesurus albolabris)
En giftig grøn fætter er også i udstillingen. Dog bag en helt sikker glasrude. Slangen, der måler op til 80
cm, kamuflerer sig rigtig godt i træernes grene i Komodo nationalpark. Her lever den af fugle, padder og
små pattedyr.
Andre dyrearter:
Diverse saltvandsfisk (fra koralrev der omgiver nationalparken), diverse fritgående krybdyr og paddearter hjemhørende i
nationalparken.
Fotos: Toby Hudson, Brian Bentzen, Snowmanradio, W.A. Djamitkus.

Formidling
Den gode historie, i kombination med at se dyret i
levende live, er den bedste formidling og giver en unik
oplevelse til den besøgende. Den mest autentiske
fortælling er når den beskrives på en levende og
spændende måde af en fagkyndig person. Dyrepassere
og biologer vil holde spændende fremvisninger og
fodringer ofte. Fortællingerne vil blive kombineret med
videoer fra storskærmen. Besøger gæsterne udstillingen
uden for de programlagte fortællinger og fodringer, kan
et hav af informationer om komodovaraner og dens
habitat findes på interaktive formidlingsskærme.
Gæsten kan også følge med på den store projekterede
skærm, der viser billeder og videoer fra
komodonvaranens habitat og om dens adfærd. På
storskærmen vil budskaber omkring bevarelse og sjove
fakta blive vist. Udstillingen kommer også til at være en
del af Terrariets ”smartphone safari”, hvor gæster med
deres egne håndholdte enheder kan gå på jagt efter QRkoder
og derefter blive udfordret med spørgsmål om
komodovaraner.

Budget & tidsplan
Budget:
Murer (grundelementer) 2.300.000
Klippeopbygning (80 m2 á 2600 kr.) 208.000
Saltvandsakvarium inkl. filtrering, koraller og fisk 425.000
Glas 85.000
Udvikling af formidling og udstyr 115.000
Elinstallationer, VVS og belysning
Diverse konsulentarbejde
5% uforudsete udgifter
I alt (eks. moms)
I alt (inkl. moms)
DKK
390.000
200.000
186.150
3.909.000
4.886.438
Tidsplan:
Foto: Ritiks