Magten i dansk politik

»Jeg har ikke behov
for at være synlig i det
politiske arbejde. Mit
indtryk er, at folk herinde
respekterer mig for at
være velforberedt og altid
passe mit arbejde.«
Karen Klint, medlem af Folketinget,
Socialdemokratiet
morges, er nu blevet tømt og indholdet slæbt ind i hallen.
Her bemander Socialdemokratiet traditionen tro en
stand spækket med partifarvede souvenirs af den slags,
som man ikke behøver at frygte bliver stjålet. Nøgleringe,
badges, kuglepenne - og så dagens overraskelse: Et
jubilæumsskrift i anledning af den lokale partiforenings
125 års jubilæum.
Festen holdes i aften i Bygningen. Og giver Karen Klint
anledning til at vise rundt i de historiske lokaler samt
præsentere den besøgende partiformand Mette Frederiksen
for flere af de lokale partifæller.
Historier som den om placeringen af det uheldige
plejebarn bliver ved med at dukke op, jo længere tid
man taler med den socialdemokratiske politiker. Og selv
efter interviewets afslutning fremsender Karen talrige
eksempler på henvendelser fra udfordrede borgere.
Pointen, som er vigtig for hende at slå fast, er, at det
at være landskendt ikke betyder noget for éns gennemslagskraft.
Nærmest tværtimod, som hun senere skal
forklare det.
“Hvem kan navnene på alle 179 folketingsmedlemmer?
Det tror jeg ikke engang, at jeg selv kan. Men betyder
det så, at os, der ikke kommer i nationale medier, er
mindre vigtige? Gør en mindre politisk forskel,” spørger
hun og svarer selv.
“Jeg havde tre sager med i regeringsgrundlaget i 2011.
Psykiatri, homoægteskaber og en ny folkekirkestruktur.
Jeg var en af de centrale kræfter i udarbejdelsen af den
flere tusinde sider lange psykiatrirapport, som førte til,
at der blev afsat flere midler til psykiatrien. Homoægteskaberne
gjorde Manu Sareen til sin egen sag, som han
profilerede sig voldsomt på. Og i forhold til folkekirken
lavede vi et stort arbejde for at forny strukturen. Men
det er jo ikke noget, der kommer i medierne.”
Vi har i mellemtiden forladt Vejle og befinder os nu på
Karen Klints kontor på mellemetagen på Christiansborg.
Et kontor, som med plateauhævet skrivebord, mødebord
med fire stole samt en veludstyret sofagruppe afslører,
at hun efterhånden er gammel i gårde.
Hun fortæller om hverdagen. Møder med repræsentanter
fra kirkesamfundet. Arbejdet bag kulisserne med
lovforslag, som hun ønsker at påvirke. Blandt andet den
omstridte smykkelov, som hun var kraftigt involveret i,
men hvor det er Dan Jørgensen som integrationsordfører,
der snakker med pressen.
Har du det i virkeligheden godt med at varetage en form
for bibliotekarrolle?
“Jeg har ikke behov for at være synlig i det politiske
arbejde. Mit indtryk er, at folk herinde respekterer mig
for at være velforberedt og altid passe mit arbejde. Jeg
∫magasin ∫magasin Forår 2016