Magten i dansk politik

Karen Klint har
siddet i Folketinget i
mere end 18 år. Alligevel
vil de færreste
genkende hende, for
hun er en af de politikere,
som arbejder
i baggrunden, mens
andre går forrest i
mediemøllen.
plads i Vejle. Lillejuleaften. Efter at hun havde
påtalt den måde, som han mishandlede sin
hund på.
“Min mand fortalte mig, at han var voldsom
ved hunden og blandt andet drejede dens øre
rundt. Jeg sagde, at han skulle behandle den
ordentligt, og så overfusede han mig og nikkede
mig en skalle - lige på brillerne,” forklarer hun.
Hvor de fleste - og især spinkle kvinder i slutningen
af 60'erne - ville være flygtet eller have
tilkaldt hjælp, forholdt Karen Klint sig roligt.
“Jeg har arbejdet så mange år i psykiatrien,
at jeg ville kunne have pacificeret ham, hvis jeg
ønskede det. Men jeg så ikke en voldsmand,
men derimod en narkoman med abstinenser, så
jeg fik talt ham ned,” siger hun og tilføjer, at hun
ikke fandt det nødvendigt at politianmelde ham.
Anekdoten tjener andet formål end respekten
og det hurtige gys. Den trækker tråde til
årene som omsorgsassistent og senere afdelingsleder
på Forsorgscentret i Brejning.
Her begyndte hun sin politiske karriere med
valget til Børkops byråd i 1978. Og fra 1986 som
kommunalpolitiker i Vejle, mens hun samtidig
bestred posten som leder af det socialpsykiatriske
center Sønderparken i Vejle Amt.
Psykiatrien var også et af det første emner,
som hun kastede sin opmærksomhed på, da
hun i marts 1998 blev valgt til Folketinget med
7.706 personlige stemmer. Efterfølgende er
arbejdet med kirken og etiske spørgsmål endt
med at fylde størstedelen af hendes politiske
hverdag.
Men i Vejle kan hun tale om, hvad der passer
hende. Her skal man ikke passe på at træde de
andre ordførere over tæerne ved at bevæge sig
ind på deres fagområder. Faktisk forventes det
af hende.
Og på bordet til højre for Mette Frederiksen
ligger et eksemplar af Vejle Amts Folkeblad -
eller Venstre-bladet, som hun stadig kalder det.
Nu er den socialdemokratiske pendant imidlertid
bortgået ved døden. Det betyder, at Karen
Klint hver sjette uge i klummeform får lov at
brede sine tanker ud over en hel side. Tanker
kredser denne fredag om ordet ordentlighed.
Og det at gøre tingene ordentligt er et emne,
der i høj grad ligger socialdemokraten på sinde.
Da rundbordssnakken er overstået, og Mette
Frederiksens entourage sætter kurs mod bilen
tilbage til byen, falder Karen Klint tilfældigt i
snak med en af Hyttebyens beboere - en vejrbidt
kvinde et sted i 50'erne. Hurtigt viser det
sig, at de to deler mere end blot en kop kaffe
og et flygtigt håndtryk.
“Min nabo skrev for nogle uger siden en sms
til mig klokken 11 om aftenen. Han havde haft
et barn i aflastning i noget tid. Men nu var moderen,
som var alkoholiker, blevet indlagt, og
derfor skulle barnet sendes til en plejefamilie
i Bogense. Han var naturligvis frustreret, fordi
det ville medføre et stort miljøskifte for barnet,
og han bad mig derfor om hjalp,” fortæller hun
og fortsætter:
“Jeg tænkte, at det også lød som en dyr
løsning for kommunen, så jeg skrev til nogle
venner i byrådet og spurgte, hvad de kendte til
sagen. Og det ender selvfølgelig med, at min
nabo får barnet i pleje. Og det er en af de ting,
som jeg sætter størst pris på i mit politiske
arbejde. Nemlig muligheden for at hjælpe folk,
som står med konkrete problemer, og vise dem,
at det godt kan betale sig at tage fat i en lokal
politiker.”
Og kvinden fra Hyttebyen?
Ja, det var såmænd hendes barnebarn, som
Karen Klint havde fundet en lokal plejefamilie
til.
Næste stop på ruten er den årlige Forbruger-
og Boligmesse i DGI-Huset tæt på centrum.
Eller bare Messen, som den bliver kaldt.
Traileren, som Karen Klint var forbi med i
43