Denmark%20Yearbook%20-%201996%20

Industri og energi
Afsnittet giver oplysning om industrivirksomheders ejerforhold, beskwftigelse beskæftigelse og
produktion og om okonomiske økonomiske forhold - herunder lønomkostninger. lonomkostninger. Desuden belyses
industriens energiforbrug og Danmarks energibalance.
Indhold og kilder
Industristatistik Industristatistikken udarbejdes på pa grundlag af al oplysninger, som indhentes fra
virksomheder inden for rdstofudvinding råstofudvinding og industri, og som tilhorer tilhører firmaer af al en vis
storrelse. størrelse.
Statistikken for industriens omsætning omsxtning af al egne varer og tjenester (varestatislikken)
(varestatistikken)
omfatter industrifirmaer med 10 eller flere beskwftigede. beskæftigede. Regnskabsstatistikken for
industrien og mwngdeindeks mængdeindeks for industriens omswtning omsætning omfatter kun industrifirmaer
med 20 eller flere beskxftigede. beskæftigede. Ud over oplysninger fra industrifirmaer indhentes ogsd også
oplysninger fra industrivirksomheder der horer hører til firmaer uden for industribrancherne.
Branche- Den branchemæssige branchema2ssige afgrænsning afgrwnsning al af virksomheder sker efter EU's standardergruppering
hvervsgruppering (NACE, rev. 1). Egentlige hdnd håndværksfag ywrksfag og beskyttede werksteder værksteder
my. mv. medtages ikke. 13rancheplaceringen Brancheplaceringen al af en virksomhed afgores afgøres af, hvilken gruppe i
NACE dens overvejende aktivitet kan henføres henfores til. Aktiviteterne bestemmes af al
virksomhedens slutprodukt, dvs. dvs, af al de varer og ydelser, som swIges sælges eller leveres til
andre. Har en virksomhed flere aktiviteter, er storrelsen størrelsen af al va-rditilywksten værditilvæksten for de
enkelte aktiviteter udgangspunkt for brancheplaceringen.
Varestatistikken er baseret pa på EU's fwlles fælles varenomenklatur (KN - den kombinerede
nomenklatur). I I dette afsnits tabeller om industri er - ligesom i iafsnittet om
udenrigshandel - sammenleegninger sammenlægninger foretaget efter SITC (Standard International Trade
Classification), der er en af al FN anbefalet gruppering.
Tmllingsenheder Tællingsenheder
I industristatistikken anvendes tre tre ta1lingsenheder: txllingsenheder: .firnw, firma, virksomhed og faglig enhed.
Firmaet er den juridiske enhed karakteriseret ved ejerforholdet. Virksomheden er en
lokal okonomisk økonomisk enhed. Et firma kan sdledes således bestd bestå af alflere virksomheder.
Virksomheder inden for et firma, der er i samme branche, samles i en faglig enhed.
Investeringsstatistikken lnvesteringsstatistikken opgores opgøres pd på virksomhedsniveau, varestatistikken og konjunkturstatistikken
pa på faglig enheds niveau. I regnskabsstatistikken anvendes firmaet
som tællingsenhed tx1fingsenhed ved opgørelsen opgorelsen af al industriens indkomst, medens produktionsywrdi
produktionsværdi
og va2rditilywkst værditilvækst opgores opgøres pa på faglig enheds niveau. Kun nar når virksomheden benyttes som
tællingsenhed, twllingsenhed, kan en statistik specificeres geografisk.
Regnskabs- Regnskabsstatistikken omfatter følgende folgende 3 hovedopgorelser: produktionsvwrdi produktionsværdi og
statistikken værditilvækst, ywrditilywkst, regnskabsstatistik for A/S og ApS i industrien og industriens investeringer.
Produktionsywrdi Produktionsværdi og vaerditilywkst værditilvækst beregnes for al al inclustriaktivitet, industriaktivitet, dvs.
der medtages også ogsd den industriaktivitet, der ligger i firmaer, hvis hovedaktivitet he fx er
engroshandel. Produktionsywrdien Produktionsværdien er en bruttostorrelse, der rummer dobbeltregninger,
da varer produceret i en faglig enhed kan indgd indgå som halvfabrikata og hja4pestoffer hjælpestoffer
i en anden faglig enhed. Som mål mal for industriens produklionsindsats produktionsindsats anvendes værditilvækstenditilywksten,
der er lig forskellen mellem produktionsværdien produktionsywrdien og vwr-
materialeforbruget.
Statistisk arbog årbog 1996 Industri og energi 275