Denmark%20Yearbook%20-%201996%20

Definitioner og ordforklaringer
Arbejdsstilling
Inddelingen af al befolkningen efter arbejdsstilling sker ud fra stillingsoplysninger eller
lignende i en reekke række registre, og angiver personens vigtigste arbejdsstilling i lobet løbet af
dret. året.
Bruttoindkomst
Omfatter kun skattepligtige indkomstarter. Renteudgifter, herunder erhvervsmæssige
erhvervsmssige
skattemwssig
skattemæssig renter, er ikke fratrukket ved opgorelsen opgørelsen af al bruttoindkomsten. Ydelser efter bistandsloven,
bornetilskud, børnetilskud, visse pensionsudbetalinger og gevinster mv. my. indgår indgar ikke.
Decilfordeling Efter en sortering af indkomstmodtagere efter indkomststorrelse indkomststørrelse opgores opgøres det, hvor stor
en andel af al indkomstmassen, hver tiendedel af al indkomstmodtagerne, racier råder over.
Engros- Indekset belyser udviklingen i producenternes og importorernes importørernes salgspriser ekskl.
prisindekset moms og indenlandske punktafgifter, men inkl, inkl. told- og importafgifter. Vægtgrundlaget
Vgtgrundlaget
er den samlede produktions- og importy importværdi rdi i basisdret basisåret inkl. inkl, told, men beregnet ekskl.
moms og indenlandske punktafgifter.
Familie
En eller flere personer, som bor pa på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer.
En familie bestar består af al en enlig eller af al et par. Hjemmeboende born børn under 18 dr år
regnes med til foreeldrenes forældrenes familie.
Familieindkomst Omfatter i indkomststatistikken summen al af primær-, overførsels- overforsels- og formueinclkomst.
formueindkomst.
Se definitionen af al disse begreber nedenfor.
Forbruger- Indekset beregnes pa på grundlag af al de faktiske detailpriser, som forbrugerne betaler for
prisindekset varer og tjenesteydelser, der indgar indgår i det private forbrug. Vaegtgrundlaget Vægtgrundlaget er baseret pa på
hushoidningernes husholdningernes forbrug ifolge ifølge nationalregnskabsstatistikken. Siden januar 1991 er
indekset baseret på pa forbruget i 1987, opgjort i de priser forbrugerne betaler.
Formueindkomst
Omfatter i indkomststatistikken nettorenteindtægt, nettorenteindtgt, herunder også ogsd nettorenteindtægt nettorenteindtgt i
forbindelse med selvstændig selvstndig virksomhed, aktieudbytte, fortjeneste ved salg al af visse
formuegoder og en beregnet lejevaerdi lejeværdi af al egen bolig.
Forbrug
I lorbrugsundersøgelsen forbrugsundersogelsen opgøres opgores forbruget som de private husstandes samlede udgifter
til varer og tjenester, når nar hensigten er direkte behovstilfredsstillelse. Renteudgifter er
ikke fratrukket, og der er ikke beregnet lejeveerdi lejeværdi af al egen bolig.
Opdelingen al af forbruget følger folger i i hovedsagen de de nationalregnskabsmæssige nationalregnskabsmssige principper,
og bygger på pa FN'S FN's System of National Accounts, SNA. Efter dette system inddeles varer
og tjenester efter formål, formal, og dernæst dernst efter om om der der er er tale om om varige, halv-varige eller
ikke varige goder eller tjenesteydelser.
I den mest detaljerede form indgår indgar i forbrugsundersoglesn lorbrugsundersøglesn ca. 1.400 enkelte forbrugstyper,
der hver er tildelt en 8-cifret kode. Kodesystemet giver umiddelbar mulighed for
at foretage aggregeringer på pa forskellige niveauer ved at de bagerste cifre bortkastes.
Statistisk årbog arbog sker offentliggorelsen offentliggørelsen pa på det 2- eller det 3-cifrede niveau, mens der i
Statistiske Efterretninger offentliggøres offentliggores tal på pa det 4-cilrede 4-cifrede niveau. Endnu mere deltaljerede
opgørelser opgorelser leveres på pa servicebasis.
lorbrugs-
Husstande Omfatter i lorbrugsundersøgelsen forbrugsundersogelsen de personer, der bor sammen og har en hoj høj grad af al
fælles okonomi. økonomi. Logerende my. mv. danner egne husstande.
Kvartil, ii,
Nedre kvartil i en indkomstfordeling er det indkomstbelob, indkomstbeløb, der deler indkomstmodta-
(nedre og ovre)
gerne således saledes at 25 pct. har en indkomst, der ligger under beløbet belobet og 75 pct. har en
indkomst, der ligger over. Ovre øvre kvartil deler tilsvarende indkomstmodtagerne i i 75 pct.
med en indkomst, der ligger under og 25 pct., der ligger over.
Statistisk årbog arbog 1996 Indkomst, forbrug og priser 207