Denmark%20Yearbook%20-%201996%20

Arbogens indhold
Areal og klima
procent
Areal og klima 2 2 1 1 2
Milje Miljø 0 0 0 0 3
Befolkning
14 12 7 12 7
Offentlige valg
1 4 3 2 3
Uddannelse
1 3 2 2 4
Kultur
0 1 1 1 3
Sociale forhold
1 5 3 3 5
Boligforhold
0 1 2 2 1
Retsvæsen Retsvaesen
3 2 2 1 2
Arbejdsmarked
0 3 2 4 5
Indkomst og løn Ion
0 1 1 3 3
Forbrug og priser
0 2 3 4 4
Landbrug
14 9 6 4 4
Fiskeri
0 0 0 0 1
Samfærdsel Samfaerdsel og turisme
8 7 4 5 5
Industri, byggeri, handel og hánd håndværk y
1 6 8 7 10
Udenrigshandel
11 3 6 7 4
Penge- og kapitalrnarked kapitalmarked
18 12 8 7 3
Betalingsbalance, off. finanser og nat.regnsk.
22 14 14 11 13
Oversøiske Overseiske provinser
0 4 3 6 7
Internationale oversigter
0 8 19 14 10
Registre 0 1 3 4 3
Registre
1896 1921 1946 1971 1996
2 2 1 1 2
0 1 3 4 3
Antal sider
200 236 324 563 560
Industristatistik Håndværks- Fldndvaerks- og og industritællingerne industritEellingerne startede i i 1897. Herefter bidrog statistik om
byerhvervene i stadig hojere højere grad til Arbogens årbogens tabeller. Ogsd Også tilgrwnsende tilgrænsende emner ii
Arbogen årbogen som arbejdsmarked, indkomst og ion løn hentede materiale herfra. Statistikken
på
arbejdsmarkedsomrddet arbejdsmarkedsområdet førtes fortes i i stadig højere hojere grad af Statens statistiske Bureau,
således sdledes fx statistik over strejker og lockout'er fra 1897 og arbejdsloshedsstatistik arbejdsløshedsstatistik fra
1910. Indtil da hentede man fx arbejdsloshedsstatistik arbejdsløshedsstatistik i de samvirkende fagforbund fra
1902.
Soclaistatistik
Socialstatistik Naeppe Næppe nogen gren inden for den officielle statistik undergik dog en sd så kraftig udvikling
i starten af Arhundredet århundredet som statistikken vedrørende vedrorende de sociale forhold og levevilkdrene
levevilkårene
generelt. Denne udvikling slog ogsd også igennem i i Arbogens årbogens tabeller med oplysninger om
fx sygdomme og ulykker, de sociale kasser, det offentliges forsorgelsesvoesen forsørgelsesvæsen og
forbrugsundersøgelser.
forbrugsundersogelser.
Noget nyt
Nationalregnskabet, hvis opgave det er at give et helhedsbillede af landets samlede
okonomi, økonomi, har i Danmark altid vaeret været placeret i den officielle statistiks regi. Arbejdet med
at udarbejde et nationalregnskab startede i 1930'erne, men forst først i 1946 begyndte
hovedtal herfra at indgå indga i i Statistisk årbog. drbog.
og noget gammelt Blandt de emner, som 1895-loven pdlagde pålagde Statens statistiske Bureau at producere
statistik for, var sdkaldt såkaldt moralstatistik. Hvad man forstod herved fremgdr fremgår af af de de tidlige
årgange, Argange, der bla. bl.a. indeholdt tabeller om afholdsbevaegelsens afholdsbevægelsens virksomhed, Arsagerne årsagerne til
selvmord (huslige sorger, ulykkelig kaerlighed, kærlighed, religionsskrupler, konslige kønslige udsvwvelser,
livslede), antallet af anholdte berusere osv.
Besmttelsestiden
Besættelsestiden Arbogerne Årbøgerne fra besættelsestiden besttelsestiden ligner ved forste første ojekast øjekast de tidligere drgange. årgange. Imidlertid
er der hist og her tabeller, som er afledt af isEer især tidens mangelsituation, såsom sdsom diverse
tabeller over rationeringen efter 1939. Ogsd Også tabellen over automobiler afslorer afslører de
usædvanlige uswdvanlige tider: Inden krigsudbruddet var der mere end 108.000 personbiler, men i
1944 var kun de 4.000 i drift; en tabel over bilernes drivkraft viser, at at 3/4 brugte
gasgenerator. Politiet blev taget af tyskerne i september 1944, hvilket affodte affødte denne
lakoniske anmwrkning anmærkning ved statistikken for anmeldte forbrydelser: "Statistikken for
Politiets Virksomhed for 1944 og 1945 foreligger ikke."
10 Statistik gennem 100 är år Statistisk ärbog årbog 1996
udsvævel-