land art - Sund Sans over Sundet

land art
– en legende og eksperimenterende øjenåbner
undervisningsmateriale
Landart 1

dette materiale har to formål: dels at skabe forståelse for land art, for historien,
inspirationskilderne og idéerne bag, dels at foreslå tre konkrete og detaljerede
undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i forskellige inspirationskilder, hvilken
også land art’en finder inspiration i.
2 Landart

kapitel 1: om land art
kapitel 2: om natur og kultur
kapitel 3: undervisningsforløb
Indledning om Land Art af Rolf Nielsen
Undvisningsforløb af Kathrine Olldag Mazanti
indhold
Dette hæfte er en del af et tværkommunalt samarbejde mellem
Guldborgsund- og Lolland Kommune.
Foto: Finn Brasen og Palle Lindau
Design og produktion: Celcius360 / Martin Ørsted
Tryk: Grafikom
ISBN 978-87-992573-0-0
Kopiering må kun finde sted på institutioner og virksomheder,
der har indgået aftale med Copy-Dan.
Landart 3

4 Landart

“
land art er en kunstnerisk udfoldelse
uden for galleri- og museumsverdenen,
der anvender naturen som materiale
eller landskabet som overflade eller
rum til at indskrive og præsentere dens
værker
G. Tiberghien, professor ved Les Beaux Arts, Paris
og førende Land Art-historiker.
”
indledning
land art på lolland-falster 2005 – 2007
Siden 1990’erne er der blevet gennemført adskillige regionalt forankrede Land Art projekter i Danmark, og kunsten har også fået godt fat i Lolland - Falster.
På Sydhavsøerne har Land Art gennem tre somre - med Kis Nellemann som kunstnerisk leder - udløst i alt 31 spektakulære landskabsinstallationer. Også i
2008 finder Land Art Lolland-Falster nye veje med 8 installationer forankret ved Fuglsang Kunstmuseum og Frilandsmuseet i Maribo.
Land Art er naturligvis stærkt afhængig af de lokale landskabstyper, og da Danmark, læs her: Lolland-Falster, ikke er rig på den vildmark, som den oprindelige
amerikanske Land Art udfoldede sig i, har værkerne eller installationerne nødvendigvis måttet finde plads i det stærkt opdyrkede danske kulturlandskab.
De har med andre ord måttet integreres i det lokale mark- og skovlandskab, hvilket har været en udfordring for såvel kunstnerne som for de implicerede
jorddyrkere og jordbesiddere.
Et samarbejde mellem landmænd og kunstnere har været den nødvendige betingelse og basis for gode resultater og været det innovative fundament i
sydhavsøernes særlige udvikling af Land Art. Samarbejdet har for øvrigt medført en givende social og kulturel udveksling mellem befolkningsgrupper med
yderst forskellig dagligdag og ligeså forskellige arbejdsfelter.
En gevinst ved at placere kunstværker ude i landskabet er det ”uundgåelige” møde med kunsten, som opstår i menneskers daglige færden, når de passerer
installationerne på vej til arbejde, eller det tilfældige møde, som overrasker den forbipasserende eller turisten. Ligeledes opsøger et stort antal mennesker
bevidst landskabsinstallationerne og går på kunstudstilling i naturen.
Placering af kunst i det offentlige rum skaber altid debat. De, der ikke har for vane selv at opsøge kunsten, føler i værste fald, at de påduttede oplevelser er
et overgreb. Andre glæder sig ved den overraskende oplevelse. For mange virker kunst i landskabsrummet endnu mere overraskende end kunst i byrummet,
fordi kunsten konventionelt forstås som et særligt kultiveret udtryk, der hører til i byen. Vi kan konstatere, at Land Art kunstværkerne gennem de forløbne
somre har været genstand for utallige meningsudvekslinger mellem den lokale befolkning, de besøgende gæster og kunstnerne.
I de tidligere år har det været muligt at opleve værkerne fra primo juni til primo september, hvor værkerne skal nedtages, flyttes eller fjernes for at gøre plads
til landmændenes efterårstilberedning af jorden.
Landart 5

kapitel 1: om land art
6 Landart

land art – idéerne og historien
Overordnet tager Land Art udgangspunkt i erkendelsen af, at al menneskelig
aktivitet i naturen handler om at forsøge at ordne, kontrollere,
udnytte og organisere. Land Art provokerer det nytteforhold vi har til
landskabet, fordi kunstværket ikke har nogen funktion, i modsætning til
den øvrige kontrollerede udnyttelse af naturen, som f.eks. landbrug. Land
Art kunstværket udfordrer det traditionelle idylliske natursyn, vi i Danmark
f.eks. kanaliserer gennem dyrkelse af guldalderens romantiske fremstillinger
af naturen. Land Art kommer ofte til udtryk som spor-sætning,
om-organisering og strukturering - alt sammen tegn på menneskelig ak-
tivitet.
Samtidig peger Land Art på det faktum, at naturens altid vinder til sidst.
Overladt til sig selv vokser værket til, nedbrydes, omformes af vejr og vind
og indgår i naturens cyklus. På den måde kan man sige, at Land Art forholder
sig meget bogstaveligt til et andet klassisk kunsthistorisk tema:
forgængelighed.
Land Art betegnes af mange kunsthistorikere som en del af konceptkunsten,
der tager udgangspunkt i en idé og i en bestemt kontekst frem for i
et materiale. Eller sagt på en anden måde, konceptkunsten har udgangspunkt
i værkets indhold og sammenhæng frem for i værkets materiale.
Historisk bygger Land Art Lolland-Falster videre på en mere end 40 år
gammel kunstform, der fandt sine første udtryk i 1960’ernes USA. Det var
den ”revolutionære” periode, hvor den amerikanske kunstner-avantgarde
på mange fløje brød med den veletablerede, abstrakte ekspressionisme,
der bl.a. repræsenteredes af Jackson Pollock.
Det store og nærmest fælles opgør med den abstrakte ekspressionisme
tog mange retninger og fandt mange udtryk. Nogle holdt fast i lærredets
eller fladens to dimensioner, som til gengæld blev fyldt med virkelighedsnære
motiver, der spejlede nutid, dagligdag og forbrugersamfund. Andre
søgte at nå og udløse virkeligheden i Minimal Art gennem skulpturens tre
dimensioner og forholdet til det omgivende rum ud fra devisen, at konkrete,
fysiske former, selv i et abstrakt udtryk, er indiskutabel virkelighed.
En eksponent for denne bølge er Donald Judd.
kapitel 1: om land art
Andre igen skabte ny virkelighed gennem performances og happenings.
Pop Art ramte den aktuelle virkelighed bl.a. gennem fortolkninger af pop
ulærkulturelle fænomener, inddragelse af tegneseriestil og bykulturelle,
konsumorienterede motiver, repræsenteret af navne som f.eks. Roy Lichtenstein
og Andy Warhol.
Land Art’en droppede ud af dagligdagen og drog langt bort, ud i naturen,
for tredimensionelt at sætte sine mærker på og i den virkelige, fysiske verden.
Alle ville de ”demokratisere” kunsten, tage den ud af det elitære elfenbenstårn
og give den tilbage til mennesket - og de havde forskellige måder at
forsøge at gøre det på. Land Art ville befri kunsten fra det sterile, næsten
religiøse, museums- og gallerirum. Kunsten skulle ikke institutionali seres,
mente de. Den skulle fjernes fra alle økonomiske interesser og gives tilbage
til det oprindeligt menneskelige grundvilkår: naturen, hvor den ikke
længere kunne ”fængsles” af museets hvide vægge.
Der gik imidlertid et stykke tid inden den kunstneriske udfoldelse i naturen,
eller med naturens materialer, fik etiketten Land Art hæftet på sig.
Kunstnere ”kradsede” i terrænet og fragtede jord, sten og træ til gallerierne.
Der blev brugt ord som proceskunst, jordværker, miljøkunst og
totalkunst, inden kunstneren Walter de Maria opfandt betegnelsen Land
Art.
De klassiske Land Art udøvere tæller navne som Robert Morris, Richard
Long, James Turrell, Robert Smithson, Dennis Oppenheim, Nancy Holt,
Christo, Jeanne Claude, Jan Dibbels og Michael Heizer. Disse kunstnere
var inspirerede af modernistiske retninger som Dadaisme, Conceptual
Art, Situationisme og Minimal Art, og flere af dem har skrevet teoretiske
og ideologiske tekster om Land Art.
det kommercielle dilemma
Det siges, at kunst hos religiøse folk bliver til relikvier, kunst hos militære
folk bliver til trofæer, og kunst hos handelsfolk bliver til salgsartikler.
Da de tidlige klassiske, amerikanske Land Art kunstnere flyttede væk fra
galleriverdenen, var det ikke bare for at give kunsten nyt liv, men også
Kapitel 1: Om Land Art 7

for at opponere mod den stigende kommercialisering af kunsten. Deres
nye værker kunne jo ikke sælges. De var enten væk, når sneen smeltede
eller også var de så monumentalt overdimensionerede og uhåndterlige,
at de aldrig ville kunne flyttes. Men flugten fra gallerierne skabte to problemer.
For det første fik kunstnerne ikke smør på brødet. For det andet
skulle kunsten gerne kommunikeres ud – også til dem, der ikke tog på
ekspedition til de oprindeligt udvalgte, fjerntliggende værker i meget øde
områder. Derfor blev registrering og dokumentation snart til en integreret
del af Land Art: fotos, filmoptagelser, beskrivelser i ord og tegning,
landkort og elementer fra kunstværket selv blev udstillet, reproduceret og
solgt i den gode gamle galleriverden for senere at blive opkøbt af de ellers
udskældte museer og privatpersoner.
site og non-site
En anden måde at arbejde med dilemmaet mellem naturen og gallerirummet
var Robert Smithsons næsten naturvidenskabelige undersøgelser
af ”site” og ”non-site”. Site er et bestemt sted i naturen, og non-site er
en abstrakt version af stedet i et gallerirum, der ser ud nærmest som en
naturvidenskabelig indsamling af materialeprøver, som arrangeres i enkle
geometriske former i galleriet. Det var typisk jord, og sten der blev flyttet
ind i udstillingsrummet. Smithson hængte ofte et kort op ved non-sitet,
der viste det egentlige site. Han kaldte de arrangerede prøver i non-sitet
for et tre-dimensionalt kort over stedet, hvor han forsøgte at indfange
stedet. Men er det muligt? Blot fordi man flytter jord og sten fra et sted i
naturen, kan man så genskabe hele stedet? I et gallerirum? Det var denne
problematik Smithson foldede ud i sine ”Sites” og ”Non-sites”.
inspirationskilderne
I den oprindelige Land Art finder man overordnet to typer af inspiration.
For det første: store mængder spektakulære naturformationer, som klippesøjler,
buer, portaler, grotter og mærker fra tidens, vejrets, isens, vindens
og vandets påvirkninger - naturgestalter, der taler til menneskets
følelser og fantasi.
Dertil kommer så oldtidens menneskeskabte skulpturer og konstruktioner
8 Kapitel 1: Om Land Art

i landskabet, pyramider og observatorier, europæiske megalitværker, Thebens
Memnon-kolosser og de afghanske kæmpebuddhaer.
Den amerikanske Land Art lod sig inspirere både af de naturskabte
fænomener og af oldtidens kultiske bygningsværker. Et grundlag som
under streger, at Land Art skal opfattes som grænseoverskridende verdenskunst
i tid og rum.
orientering og tid
En del af inspirationen til Land Art i Europa finder vi i oldtidens megalitkultur
spredt ud som menneskets første spor i landskabet. Fra omkring
3.500 år fvt. opførtes over det meste af Europa et væld af stenaldermonumenter,
først og fremmest som gravsteder, men også som kultpladser.
Tænk bare på Stonehenge og Carnac.
Udregningerne bag monumenternes placering var i denne som i mange
andre af verdens oldtidskulturer ofte snært bestemt af forholdet til
verdens hjørner og solindfald. Solen som basis for alt liv havde effektivt
befæstet sin guddommelige rolle. Vigtigst var solindfaldet i monumentet
ved årstidernes skifte dvs. ved vinter- og sommersolhverv.
At anvende solens vinkel, årstid og lys/skygge forhold er organiseringsredskaber
som Land Art’en har anvendt flittigt. F.eks. valgte Nancy Holt
netop denne orientering for momentvis at fange solen ved opbygningen
af sine Sun Tunnels i Utahs ørken i 1973.
En anden hyppigt anvendt kultisk orientering er en øst-vestlig linje med
udgangspunkt i solens stilling ved forårsjævndøgn – tænk bare på orienteringen
af kirkebygningerne fra historisk tid.
Netop med inspiration i det kultiske er naturens landskaber i hele verden
blevet tilført en række arkitektoniske organiseringer, som oftest af sten,
hvor udgangspunktet har været nærmest videnskabelige målinger, som
fremhæver tidsfaktoren og himmellegemernes bevægelse.
rum, skala og dimension
Land Art værket må i modsætning til indendørsværket forholde sig til naturens
relativt uafgrænsede rum, i hvilket det sigter efter at skabe struktur.
Land Art værket er, som nogle siger, det kunstneriske forståelseskomma
i naturens lange tekst. Andre ville nok sige: det tankevækkende udråbs-
tegn.
Om nogen har den arkitekturinspirerede kunstart Minimal Art bidraget til
at skabe sammenhæng mellem værk, rum og beskuerens oplevelse - en øvelse
der også står centralt i Land Art, hvor kunstnerne forsøger at undersøge
samspillet mellem biologiske, kulturelle og geometriske elementer
og mellem den vilde natur og kulturlandskabet.
Minimal Art’s geometriske grundelementer og sceniske tankegang spores
således tydeligt, blot er scenen flyttet fra det indendørs begrænsede til
det åbne rum i naturen, og her får begrebet skala helt ny vægt. Man kan
sige, at fokus i udtrykket ligger i de formelle arrangementer af de konkrete
elementer i landskabet. Vi husker, at Land Art handler om organisering
og spor-sætning, og om hvordan vi kan ændre vores oplevelse af naturen
gennem formel organisering.
spor og signaler
Mennesket former landskabet - positivt og negativt i flere betydninger, og
da 1960’ernes klassiske Land Art kunstnere som Dennis Oppenheim og
Michael Heizer skulle ud i den vilde natur for at ”genopfinde kunsten”,
blev begreberne ”substraktiv” og ”negativ” indført. I stedet for at lægge
noget til i landskabet, trak man fra ved at føre negative spor i landskabets
overflade. Enten forsigtigt og særdeles midlertidigt som Oppenheims
spor i jord, sne og is – eller megamonumentalt som Heizers berømte
gravemaskinespor i Nevadas ørkenlandskab: Double Negative (1969-70).
Kunstnerne anvendte og anvender stadig ofte helt enkle virkemidler med
mytisk og universel baggrund. Tegn og geometriske former med stor basal
signalværdi som cirkler, spiraler, firkanter, kryds, kors eller ganske enkle
linjeføringer udgør de basale, strukturskabende elementer i landskabet,
f.eks. Christo’s og Jeanne Claude’s Running Fence fra 1972.
Landskabsoplevelse er i sig selv følelsesvækkende og Land Art installationerne
lægger nye og afgørende signaler ind i landskabsrummet i håbet
om at lære beskueren at se, at forstå og at opleve verden gennem større
Kapitel 1: Om Land Art 9

opmærksomhed. Et grundelement i Land Art konceptet er som allerede
nævnt inddragelsen af mennesket som aktiv betragter, som modtager og
deltager i situationen omkring kunstværket.
udviklinger
Flere af de klassiske Land Art kunstnere har påtaget sig opgaver med at
rehabilitere ødelagte landskaber som f.eks. Robert Morris, der bl.a. har
præsteret en løsning på, hvordan en forladt grusgrav kan forvandles til
et samlet kunstværk. Andre har bidraget til lignende opgaver med skulpturelle
indslag i nydannede rekreative parkområder. Der er bygget snegle,
kuplede jordhøje, indlagt vandelementer og broforløb, der er placeret
stenblokke og bygget halvcirkulære moler i Land Art’ens navn.
Den klassiske amerikanske Land Art anvendte sjældent levende vækster i
værkerne, bortset fra i nogle spagfærdige indendørs dyrkningsforsøg. De
mange senere, især europæiske, Land Art udløbere har imidlertid taget
planteverdenen til sig som leverandør af basismateriale og samtidig udvidet
rammerne for kunstretningen.
Skotten Andy Goldsworthy har indlagt sig til stor berømmelse ved sammen
med Nils Udo ved at skabe begrebet Vegetal Art, hvor planter og
træer anvendes som grundmateriale til opbygning af værkerne.
Konstellationen kunst og natur blev allerede i slutningen af 1960’erne et
yndet felt for hollandske kunstnere. Jan Dibbets holdt op med at male i
1967 og gav sig til at stakke græstørv som skulpturelt udtryk. Ger van Elk
præsenterede i 1969 en barberet kaktus som kunstværk. Axel van der Kran
gjorde stranden til sit atelier, hvor han byggede værker i drivtømmer, som
tidevandet snart skyllede væk.
Andre igen gjorde ny og asketisk livsstil til en slags kunst i sig selv, hvor
den røde tråd var en demonstrativ flugt fra et hektisk byliv til et primitivt
liv på landet.
Også koblingen kunst og landbrug blev forsøgt, da De Vries i 1979 flyttede
til Tyskland for at drive et landbrug med kohold. Den kunstneriske
udfoldelse bestod i at lade den malkede mælk opsuge af filtrerpapir og
således danne farverige mønstre.
10 Kapitel 1: Om Land Art
Den såkaldte Agro Art har ligeledes budt på mange fortolkninger - især
i Frankrig, hvor den kaldes ”Art Champs”. Her finder et udvidet samarbejde
mellem kunstnere og landmænd stadig sted. Hele markområder
er blevet til lærreder for kunstnerne, som i deres planlægning af den kunstneriske
udfoldelse frit disponerer over vækster, farver, opbygning og
dyrk nings planer. Det fineste bevis på den moderne Land Art’s overlevelsesevne
og stærke publikumstække finder man ikke på de hyppige tyske
og hollandske symposier, men i den ”markkunst” der er blevet udfoldet i
Lauragais i Sydfrankrig. Her har den stort anlagte markkunst på få år kunnet
tiltrække mere end 400.000 kunsthungrende turister. Det nærmeste
Land Art Lolland-Falster har været på en udgave af Agro Art er billedhuggeren
Palle Lindaus berømmede og ofte reproducerede ”The Great
Wheat-puzzle” fra 2005.
kunsten og det romantiske landskab
Landskabet som kunstnerisk udtryk kender vi først og fremmest som et
hyppigt anvendt motiv i malerkunsten. Dette fokus på naturen, hvor landskabet
er tømt for historiske begivenheder og personer, er imidlertid først
relativt sent i kunstens lange historie blevet accepteret som et gangbart
motiv.
Hvis vi ser bort fra de meget tidlige, stiliserede, kinesiske landskabsgengivelser
og enkelte romersk/græske vægmalerier af dekorativ og illusionspræget
karakter, skal vi frem til Middelalderens landskabelige baggrundsdekorationer
i tidens religiøse og symbolladede stil, før naturen
begynder at trænge sig på.
Også i den tidlige italienske renæssance spiller mennesket og guderne den
absolutte hovedrolle – naturen forbliver kulisse. Men en ny vestlig form
for landskabsskildring holder sit indtog i denne periode: i maleriets motiv
indsættes vinduer, som effektfuld metode til at præsentere et udsnit af
det fjerne landskab.
I 1600-tallet gik hollænderne nye veje og malede for første gang landskaber
for landskabets egen skyld. Landskabet var blevet til et egentligt
motiv.

”The Great Wheat-puzzle” fra 2005.
Kapitel 1: Om Land Art 11

Landskabsmaleriets popularitet fik sit endelige fundament i den romantiske
strømning i begyndelsen af 1800-tallet, med Turner og Constable i
England, med Courbet og Daumier i Frankrig og med Eckersberg, Lund,
Lundbye, Dreyer og Skovgaard i Danmark. I Danmark er denne periode i
dansk maleri senere blevet navngivet guldalderen.
Det romantiske nationalfølelsesvækkende og idealiserende guldalderlandskab
blev senere i århundredet afløst af en mere realistisk, men stadig
bagudrettet og nostalgisk virkelighedsskildring, præsteret af de såkaldte
bondemalere, kunstnergruppen Fynboerne og L. A. Ring.
Det hævdes fra flere sider, at det i virkeligheden først er malerne og senere
postkortfotograferne, der har lært os at se på landskabet. Det er deres
motivverden, vi finder interessant og selv søger at genskabe, beskære og
”indramme”, når vi ser på naturens landskaber. Kunstnere, og for den
sags skyld også digtere, har indgydt os en god portion kærlighed til typiske
danske idyller som partier af skov, eng, lund, åben slette, bakkestrøg,
fritstående træer, bakkedrag, strand og kyst.
Mange filosoffer og samfundsforskere mener, at vi stadig i dag bærer på
det samme idylliserede natursyn, som var fremherskende i romantikken.
Man kan sige, at billedkunstens fremstillinger af naturen skaber vores forestillinger,
og så længe guldalderens udtryk står forholdsvis uimodsagt, så
dominerer disse fremstillinger og forestillinger.
12 Kapitel 1: Om Land Art
”Rødt” Løvtræer- 40 stk, fosforiserende maling, Sine Lewis, maler

Kapitel 1: Om Land Art 13

kapitel 2: om natur og kultur
14 Kapitel 2: Om natur og kultur

kapitel 2: om natur og kultur
det geologiske landskab
Hvis geologien er inspirationen til Land Art værket, skal det lokale landskab
undersøges og registreres. Lolland-Falster, som er det naturlige udgangspunkt
i denne sammenhæng, er kendetegnet ved at være højest i øst
og at falde mod det lave vest. Nordøstfalster er stærkt markeret af sidste
istids kæmpegletchere. Dette skovrige og dramatiske landskab blev skabt
i isranden som morænebakker og tunneldale.
En tusinde år gammel landskabshistorie folder sig ud for beskuerens blik.
Flytter vi den store lup via det faldende landskab mod sydvest og holder
den hen over Guldborgsunds bredeste løb, møder vi atter isens spor:
sundet gemmer på sten i hobetal.
Sten er et naturligt materialevalg i Land Art sammenhæng, i et dansk kulturlandskab,
hvor bønder i årtusinder har kæmpet med - og tungt sanket
- marksten i snart sagt alle størrelser. Kaotisk og gavmildt spredte isen
sin ladning af granit, porfyr, gnejs og skifer, som den havde transporteret
langvejs fra - fra bjergrige egne i Skandinavien og Baltikum. Kalksten og
flint tvistede isen derimod ud af den gamle ”danske” grund.
På det let kuperede, mosede og sørige Midtlolland møder vi et landskabsrum,
omkring og sydøst for Maribo, der ofte er blevet betegnet som en
uforlignelig indlandsidyl. Maribosøerne og det omgivende bakkelandskab
fremstår som et udpræget dødisområde dannet under afsmeltningen af
en af istidens store isolerede blokke. Det charmerende landskab byder på
stærkt fligede søer, småøer, holme og et stort skovområde. Her nærmest
vrimler det med oldtidsmindesmærker, der sammen med arkæologernes
mange jordfund tegner et billede af en tæt befolket egn fra bondestenalder
over bronzealder frem til jernalderen.
På overgangen til det fladt afhøvlede Syd- og Sydvestlolland afsattes store
lagre af materiale, inden isen under senere fremstød sendte udjævnende
gletchertunger ud over slettelandskabet for stilfærdigt og endeligt at fordampe.
mod nord byder vestlolland på et overraskende
dramatisk bakkelandskab
Maleriske morænebakker med stejle, og op til 12 meter høje, skrænter
veksler med runde og dybe mosefyldte dødishuller. Dette ”Lollandske
Schweiz” markeres på landsiden af Lollands højeste punkt, Birket Bavnehøj
(30 meter over havet) og på søsiden af Ravnsby Bakke (16 meter over
havet). I moseområderne findes en for øerne enestående højmoseagtig
vegetation: du kan støde på den rundbladede soldug og den sjældne
kongebregne. Vandrer du ad områdets små stier i det kystnære parti,
spoles tiden tusinder af år tilbage, og du oplever et landskab, hvor naturen
har et sjældent overtag i konkurrencen med kulturlandskabet. De
dramatiske former, stedets lys og samspillet med Smålandsfarvandets
flade vande maner til beundring og meditation i snart sagt al slags vejr og
på alle tider af dagen.
mennesket sætter spor i landskabet
I små 15.000 år fik stenene lov at ligge der, hvor isen havde kastet dem
af. Jægerfolkene i stenalderen dansede let henover dem. Først med
bondesten alderen startede kampen med at organisere landskabet samtidig
med, at det tunge og uforgængelige stenmateriale fik religiøs, ceremoniel
og bygningsmæssig betydning. Man ristede tegn i dem, og man
ofrede på dem. Man beundrede og undredes tusinder af år frem i tiden.
Utallige er de sagn, som fortæller om kæmper og trolde, der kastede med
rigtig store sten. Oftest var skytset rettet mod den ny tids kirker, som de
inderligt ønskede at tilintetgøre. Dog nåede projektilerne aldrig deres mål
og stenene lå tilbage i landskabet som fast føde for den folkelige fantasi.
Da mennesket blev bofast i bondestenalderen – bundet som det nu var
af dyrkningen af sin jord – begyndte det også at sætte sine aftryk i landskabet.
Både liv og død tegnede sig nu ind i en indtil da nærmest uberørt
natur.
Livet i oldtiden satte kortvarige spor – forgængelige som livet selv. Leder
og graver man længe nok findes dog rifter efter den primitive pløjning
med arden, som kan aflæses i de højryggede agres linjespor, ligesom
Kapitel 2: Om natur og kultur 15

16 Kapitel 2: Om natur og kultur
”Fletning” Brugte bildæk, Jens Chr. Jensen, billedhugger

arkæologer skraber sig frem til potteskår og stolpehuller som beviser for
bopladsernes placering.
Døden blev forvaltet mere håndfast, mere monumentalt i det alment
menneskelige forsøg på at oversætte livets korte forløb til primitiv evighed.
De tidlige jordhøje og gravkamre af træ bar ikke den udstrakte tid i sig.
Det gjorde imidlertid storstens- eller megalitgravene, dysserne og jættestuerne,
som gav gravskikken monumentalt udtryk - en form for ”oldtidens
Land Art”, indtil videre med en præsteret holdbarhed på 5-6.000
år og uden udløbsdato.
Ved Fuglsang på Lolland ud til Guldborgsunds Bredning, støder vi på
hobe af sten, denne gang manipulerede, bygget op som nogle af de for
vores egn så sjældne stengærder. Herregårdene tog tidligt den vane at indkranse
deres jorder med solide gærder. En forholdsregel der skulle holde
de græssende kreaturer enten inde eller ude. Korn skulle skilles fra horn.
Under den store udskiftning blev middelalderens små jordlodder lagt
sammen i større blokke og nye skel blev defineret omkring de firkantede
markstykker. I skellene byggede nu også bønderne jord- og stengærder.
Der blev plantet levende hegn og flettet grenhegn.
Stengærdet i alle dets former var naturligvis den mest solide udgave af en
skelbeskyttelse. Marksten var der nok af, men ikke alle kunne afse den tid
og den arbejdskraft, der var nødvendig for opførelsen af de undertiden
kilometerlange gærder. Derfor blev de få – og er i dag endnu færre, da de
kun var til besvær i den nyere landbrugsdrift.
Flere gange på vores vej tværs over Lolland-Falster kan luppen føres hen
over det historiske landbrug. I anden halvdel af 1800-tallet skiftede landbruget
fra ekstensiv til intensiv drift. Foruden kvægavl blev der satset
på dyrk ning af korn og rodfrugter – først og fremmest og som alle ved
- sukker roer.
På Sydlolland breder enkelte sandede, men overvejende tungt lerede og
altid flade marker sig til alle sider – marker, der giver rigeligt udbytte.
Såkornet præsterer mange fold på Lolland. Men også marker, der med
Kapitel 2: Om natur og kultur 17

primitive redskaber og ægte hestekræfter var seje at pløje. Et gammelt ord
siger, at ”Lollands pløjning og Helvedes pine får aldrig ende”.
Sydvestlolland var inden digebygningen særdeles sårbar for Østersøens
angreb på det lave og flade land.
I dette flade land, som mange har lært at elske, er din horisont 360 grader,
og dit himmelhvælv 180. Landskabet er mod syd beskyttet for Østersøen
og mod vest skærmet for Nakskov Fjord af diger, og med god grund. En
del af området ligger 1 meter under havets overflade og har sandelig også
tidligere været havbund. De omgivende marker har med andre ord enten
været under vand eller en del af den komplicerede, flæseformede kystlinie,
tegnet af Nakskov Fjord, inden inddæmningsarbejdet.
Lavområdet syd for Nakskov blev selv sagt let bytte for de mange stormfloder,
der op gennem historien hærgede den lollandske sydkyst og den
falsterske østkyst. De største oversvømmelseskatastrofer skete i 1694
og 1872: i november 1872 steg vandstanden til 3,5 meter over daglig
vande, Nakskov Fjord løb sammen med Rødby Fjord og de laveste egne
dækkedes af en flere kilometer bred, skummende havflod. På Sydfalster
forsvandt hele Bøtø Nor under vandet. Huse, dyr og mennesker skylledes
bort. På Lolland omkom 28 mennesker – på Falster hele 52 - og dertil et
ukendt antal søfolk på den frådende Østersø.
Havde vi kæmpet mod vandet på dette sted for 134 år siden, ville vi have
hørt brøl fra de druknende kreaturer, panikskrig fra grisene og menneskers
fortvivlede råb. Vi kunne hjælpeløst have set huse bryde sammen
og hele stråtage med menneskelig last sejle forbi os ud mod åbent hav.
Allerede i maj 1873 vedtog rigsdagen loven om diger på Lolland-Falster,
som åbnede statskassen for bidrag til det store digebyggeri, der gik i gang
umiddelbart efter katastrofen. Senere fulgte de omfattende inddæmnings-
og afvandingsarbejder med stor betydning for landbruget i de
ramte områder.
organiske former kontra rette linjer
Landskabsmalerne i guldalderen begejstredes over åbne, frodige rum,
som blev delt op og struktureret af træers, buskes og lundes bløde for-
18 Kapitel 2: Om natur og kultur
mationer. Disse - allerede i 1800-tallet - sjældne danske landskabstyper
kunne ofte sublimeres ved hjælp af elementer fra endnu ældre tider:
kæmpehøje og skibssætninger.
Med de store landboreformer havde den danske landskabstype allerede
ændret sig betydeligt. Markerne havde forandret sig fra middelalderens
overdrev og små jordlodder til store firkanter, som dog stadig var ”malerisk”
indrammet af levende hegn og sten- og jorddiger.
Denne landskabstype ændrede sig først i 1960’erne med starten på den
industrielle, stærkt mekaniserede og mandskabsfattige drift. Siden har
det danske gennemsnitslandskab været præget af en stadig stigende fjernelse
af markante skel. De bølgende, bløde og organiske former er hyppigt
jævnet ud til lige lange linjer i form af veje, masteføringer, rationelle
plovspor suppleret af udretninger af vandløb og kystlinjer.
Det er alle disse tegn i landskabet, skabt af en sammenblanding af isens
bevægelser, jordens geologiske sammensætning, jordbrug, natursyn og
kulturhistorie, eleverne skal forholde sig til, som en udfordring i arbej det
med analysen af rummet og spændingen mellem bløde former og lineære
stræk. Nye organiseringsmetoder i naturen skaber nye linjer og nye udtryk.
Her starter eleven sin udforskning i arbejdet med Land Art.

isens bevægelser, jordens geologiske sammensætning, jordbrug,
natursyn og kulturhistorie, er elementer som eleverne skal forholde sig
til, som en udfordring i arbejdet med analysen af rummet og spændingen
mellem bløde former og lineære stræk. nye organiseringsmetoder i
naturen skaber nye linjer og nye udtryk.
> her starter eleven sin udforskning i arbejdet med land art.
”Solarplexus” 148 stk. telefonpæle,
Dorthe Wolff Sørensen, billedhugger
Kapitel 2: Om natur og kultur 19

kapitel 3: undervisningsforløb
20 Kapitel 3: Undervisningsforløb

3 forløb om land art
kapitel 3: undervisningsforløb
De 3 beskrevne forløb tager udgangspunkt i den meget idébaserede Land Art, der handler om forgængelighed, spor, orden i kaos og kultur/natur. Vi
arbejder i naturen og med naturen – ind i mellem tilsat enkelte elementer udefra. Vi leger og eksperimenterer med skulpturelementerne og Land Art principperne.
I det følgende gennemgås tre forskellige forløb om Land Art. Læreren kan anvende materialet i undervisningen fra 4. klassetrin.
Når man planlægger et undervisningsforløb, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke faglige mål, man har og hvilke kompetencer, man forventer eleverne opnår
ved at arbejde med projektet.
før projektet går i gang er der nogle praktiske overvejelser og forberedelser, som
læreren skal forholde sig til:
Husk at der altid er nogen - individer eller samfund - der ejer den natur
værkerne skal stilles op i. Sørg for at få aftaler på plads med de implicerede
jordbesiddere, inden projektet starter.
Husk at naturen altid overrasker med sine enorme skalaforhold. Det
der ser stort ud i klasseværelset, fylder næsten ingenting i naturen.
Tænk stort!
Husk, at der er strenge restriktioner på, hvad man må efterlade i naturen.
Hvis læreren planlægger værker, der skal blive i naturen, skal det
først undersøges, hvilke materialer, der må anvendes i det område,
man planlægger at arbejde med.
Hvis man derimod vil arbejde med midlertidige værker, og man ”rydder
op” efter sig i naturen, kan det være lettere at arbejde med flere
materialer, og kan det være lettere at få aftaler på plads. Husk så blot
at rydde op efter projektet!
Anvendelse af spraymaling kan have en stærk effekt, især neon farver.
Det er særligt vigtigt at spraymalede genstande tages med tilbage
til skolen og ikke bliver ude i naturen. Af samme grund må eleverne
selvfølgelig ikke spraymale træer og store sten, men kun løst materiale,
der kan fragtes bort fra stedet.
Eleverne bør få instruktioner i anvendelse af kamera, ellers vil man se
alt for mange billeder af værker, der er taget i modlys, fra for stor afstand,
osv.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 21

lærerens og elevernes mål med alle tre forløb er:
lærerens mål
At formidle forståelse for Land Art’ens baggrund, idégrundlag og
formsprog.
At introducere en senmodernistisk tilgang til kunsten, så forståelsen
for denne del af det 20. årh.’s kunst udvikles.
At udvikle et nuanceret begrebsapparat i forhold til kunst.
At udvikle elevens brug af materialer og metoder.
At skærpe elevens iagttagelsesevne.
At lære eleven at arbejde kreativt og projektorienteret i grupper og individuelt.
At eleven får kendskab til en stribe udvalgte kunstnere, deres metoder
og udtryk.
At udvikle elevens analytiske kompetencer.
At udvikle elevens forståelse af naturen som et rum, man kan påvirke.
At give eleven indsigt i landskabets geografi og historie, i nærområdets
natur og kulturhistorie - gennem tværfagligt samarbejde.
At kvalificere elevens sprog- og IT-færdigheder gennem logbogsskrivning,
fotoregistrering, filmoptagelse og –bearbejdning/redigering.
At tilrettelægge projektet således, at eleverne selv har mulighed for at
lave Land Art.
At tilrettelægge projektet således, at elevernes egne idéer, inden for
projektets fysiske rammer, kan udfolde sig.
At præsentere og udfolde projektet for eleverne på en klar og engageret
måde.
At vejlede eleverne gennem processen.
22 Kapitel 3: Undervisningsforløb
eleven
Kan forstå Land Art.
Skærper sin opmærksomhed og sin iagttagelsesevne.
Kan udvikle en værkidé i overensstemmelse med Land Art konceptet
med udgangspunkt i den stillede opgave.
Kan formulere sin idé klart i alle projektets faser.
Kan gennemføre sin idé i praksis og udføre værket.
Kan arbejde med idéudvikling i en gruppeproces.
Kan foretage hensigtsmæssige materialevalg.
Kan samtale om værket med brug af et udvalg af faglige begreber, der
relaterer sig til Land Art konceptet.
Kan føre logbog og gøre sig notater i overensstemmelse med opgaven.
Kan anvende fotokamera med inddragelse af lys- og fototekniske overvejelser.

”Solstenen” Granit, bronze, akryl og solkraft, Bo Karberg, billedhugger
tænk stort!
og sørg for eleverne bør få instruktioner i anvendelse af kamera,
ellers vil man se alt for mange billeder af værker, der er taget i
modlys, for langt væk, osv.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 23

forløb 1
på udstlling i naturen
OVERSIGT.
Forløbet er delt op i fem faser:
1. Opvarmningsøvelse
2. Idéudvikling.
3. Udførelse.
4. På udstilling i naturen.
5. Udstilling.
1. fase: opvarmningsøvelse
Øvelse
Før det egentlige forløb går i gang, varmes op med øvelser, der forklarer
nogle af de formelle skulpturbegreber og de Land Art principper, der anvendes
i øvelsen. Opvarmningsøvelsen kvalificerer idéudviklingen.
Formålet med opvarmningsøvelsen er at udvikle elevernes fornemmelse
for formelle egenskaber ved forskellige typer af Land Art. Formelle egenskaber
ved tre-dimensionel form generelt, er bl.a. beskrevet af Grethe Ørskov,
som kalder dem: ”skulpturelementerne”. Øvelsens mål er at kunne
beskrive Land Art’ens elementer detaljeret og udvikle elevens begrebsapparat
i mødet med kunsten.
Skulpturelementerne og Land Art principperne er skrevet op på en liste
og hængt op i klasseværelset, så alle kan se ordene. Læreren taler med
eleverne om ordene så alle ved, hvad de betyder.
Eleverne deles op i grupper af tre eller fem pers. Skulpturelementerne
og Land Art principperne er skrevet enkeltvis på sedler i en æske. Grupperne
trækker en seddel hver. Ordene er de samme, som de senere vil
have mulighed for at trække i hat nr. tre i hovedforløbet. Det kan f.eks.
være ordet ”udspændt” eller ”sortering”.
24 Kapitel 3: Undervisningsforløb
Grupperne får præcis tre minutter til at finde ud af, hvordan de vil vise
ordet med deres kroppe i en slags levende skulptur. Grupperne går
afsides, fordi ingen andre må høre, hvilket ord de arbejder med.
Der er to regler i øvelsen: 1: alle personer i gruppen skal røre ved
mindst en af de andre, og 2: gruppen skal kunne holde positionen i 30
sek. og må ikke bevæge sig.
Når alle grupper har besluttet sig for, hvordan deres levende skulptur
skal se ud, samles klassen i en cirkel og grupperne går ind i midten en
ad gangen og stiller sig i deres position i 30 sek.
Der skal være helt stille i cirklen. Alle skal i løbet af de 30 sek. finde et
ord fra skulpturelementerne, der beskriver den levende skulptur de ser
på.
Når de 30 sek. er gået, er der stadig stille. Læreren peger hurtigt på
hver enkelt elev i cirklen, som siger sit ord, uden at sige andet. På den
måde vil beskrivelsen af skulpturen få karakter af et lyd-digt. Det vil
også være interessant om nogen af eleverne har ramt det ord, som
gruppen har trukket. Det vil sige noget om, hvor god gruppen har
været til at kommunikere sit indhold.

2. Komplicerede organiseringer (inspireret af Ørskov): udkrængning,
opbæring, omslutning, afstivning, gennemboring, sammenstilling,
sammenkobling, sammenfletning, ophængning, afstivning, afskærmning,
omslutning, overbygning, indkredsning, indramning, rumdeling,
smeltning, opløsning, udhuling, undergravning, gennemskæring,
flæns ning, flængning, udkrængning, sprængning, nedrivning, afbrydning,
gennembrydning
*Kilde: Grethe Ørskov: ”Om skulptur og skulpturoplevelse”,
Borgen, 1967, 2000 (om forskellige egenskaber ved formen).
skulpturelementerne* og
land art principperne
1. Volumen, massivitet/hulhed, lys/skygge, materialeegenskaber: farve,
tekstur, konsistens/hårdhed, tyngde/vægtfylde, holdbarhed, taktil
til trækningskraft/berøring.
Overfladestrukturering: forløb og retning, hastighed og temperament,
variation i forløb. Mødet med understøttelsesfladen (soklen).
Simple organiseringer: deling, stabling, bøjning, placering,
udstræk ning/sammenhobning, slap, udspændt.
Formens akse: åbninger, kanaler, passager, konkave og konvekse
forløb. Formens rytme.
3. Land Art principper: orientering i tid og rum, skala, dimension, tegn,
signal, spor, sortering, orden, kaos, opdeling, linjeføring, mønster, rytme,
cirkel, kvadrat, kegle – de geometriske grundformer, kantet, blød,
tung, let, amorf form.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 25

1
fase 2: idéudvikling
Øvelse
Denne fase er bygget op over en HJEM – UD – HJEM struktur.
Eleverne deles op i grupper af maksimum 3 pers. Det kan være svært at
arbejde med idéudvikling når man er mange i en gruppe.
Hver gruppe trækker tre sedler fra tre hatte:
Hat nr. et: HVOR?
Eleverne trækker en seddel, der anviser det sted de skal lave deres Land Art
værk. Det skal være et sted i gåafstand fra skolen, f.eks.:
Det fjerneste hjørne af den mark, der støder op til fodboldbanen.
Den lille skov, der er bag ved hallen.
Ved bækken omkring den lille bro.
Osv.
Det er en god idé at markere stederne på et kort i klasseværelset og notere
på kortet, hvor grupperne går hen. Kortet skal senere bruges i udstil lingen.
26 Kapitel 3: Undervisningsforløb
skulpturelementerne* og
land art principperne
volumen, massivitet/hulhed, lys/skygge,
materialeegenskaber: farve, tekstur,
Hat nr. 2: HVORDAN?
Eleverne trækker en seddel, hvor der står, hvilke materialer de skal anvende.
I denne opgave skal der anvendes materialer, som findes på det
sted de har trukket, kombineret med et materiale de bringer med:
500 m. rødt garn, skal kombineres med de materialer I finder på stedet.
10 ruller bred malertape, skal kombineres med de materialer I finder
på stedet.
100 rørepinde (til malespande), skal kombineres med de materialer I
finder på stedet.
5 ruller afspærringstape (det rød-hvide bånd der sættes op ved vejarbejde),
skal kombineres med de materialer I finder på stedet.
50 m. ubleget lagenlærred, skal kombineres med de materialer I finder
på stedet (kan købes billigt i Jysk).
30 engangsbadehætter, skal kombineres med de materialer I finder på
stedet.
3 spraydåser maling signalfarve, skal kombineres med de materialer I
finder på stedet.
10 kvadratiske spejle (kan fås billigt i byggemarkeder), skal kombineres
med de materialer I finder på stedet.
100 engangssvampe, skal kombineres med de materialer I finder på
stedet.
Osv.
Materialerne udleveres efter sedlen er trukket. Materialerne er skjult for
eleverne frem til trækningen.
Som udgangspunkt skal materialerne bruges helt op. Dvs. får man 500
m. rødt garn, så skal man bruge samtlige 500 m. Men vurderer klassen
at idéen er god, og at det er en hindring for gruppen at udføre idéen pga.
materialereglen, så dispenseres der. Kunstnerisk frihed for den gode idé,
skal der være plads til.
2

3
Hat nr. 3: HVAD?
Her trækkes ord, der relaterer sig til skulpturelementerne og Land Art
principperne. Ordene beskriver de indhold, som eleverne skal kommunikere
i deres værker:
Opdeling.
Linjer.
Spor.
Sortering.
Kaos.
Orden.
Rytme.
Kantet.
Blød.
Tung.
Let.
Hulhed.
Massivitet.
Stabling.
Udstrækning.
Slap.
Udspændt.
Åbninger.
Omslutning.
Gennemboring.
Indramning.
Opløsning.
Tyngde.
Ikke alle ord fra de to kategorier er lige velegnede at bruge i øvelsen. De
nævnte ord på denne liste er eksempler på gode ord fra listen.
Man kan lade eleverne trække flere ord fra flere hatte, så der er 2-3 ord
at arbejde med.
Tænk på at:
Det kan være svært at arbejde målrettet med idéudvikling, når man ikke
er vant til det. Der findes mange gode og nemme øvelser i, hvordan
man kan udvikle idéer i: Idébogen af Dorte Nielsen.
Det kan være svært for eleverne at forstå, hvordan abstrakte formbegreber
som f.eks. rytme og orden kan være et indhold. Derfor kan
det være en god idé at lave små hurtige opvarmningsøvelser, der arbejder
med de formelle begreber, inden man går i gang med et Land
Art forløb.
Øvelse
Grupperne går ud til de steder, de har valgt og tager deres materialer
med. Gruppen skal ude på stedet diskutere deres idéer ud fra 3 forhold:
de udleverede materialer,
de materialer de finder på stedet
det indholdsord, de har trukket.
De må gerne afprøve materialerne, finde ud af, hvad der kan lade sig
gøre, lave skitser og evt. tage billeder. De skal notere deres idéer og aftale,
hvordan de kan kommunikere deres idéer til resten af klassen.
Læreren har givet nogle retningslinjer for fremlæggelsesformen.
Hver gruppe skal komme med tre idéer.
Hjemme igen fremlægger grupperne deres idéer for resten af klassen og
får respons på dem. De viser billeder/ skitser/ kort og forklarer idéen.
Klassen diskuterer hver gruppes idéer, finder ud af hvilke idéer, der fungerer
bedst og begrunder sammen deres valg. Gruppen behøver ikke nødvendigvis
følge klassens anbefalinger.
Gruppen skal i samarbejde med læreren gøre sig klart, hvilke redskaber
der er brug for i udførelsen.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 27

Tænk på at:
I en gruppe vil der altid være nogen, der kommer med en masse idéer
hurtigt og nogle, der holder sig tilbage. Det kan læreren komme i
møde ved at opstille en dogmeregel over denne del af forløbet: Der
skal komme mindst én idé fra hver person i gruppen.
Grupperne skal i fremlæggelsen visualisere og verbalisere deres idéer
for de andre, som ikke har set deres sted. Gøres det bedst med kamera,
med skitser, med digte, med dramatisering eller med oversigtskort,
som de fremlægger? Det er op til læreren at fastlægge fremlæggelsesformen.
For at kvalificere idéudviklingen derhjemme kan man f.eks. opstille
”for” og ”imod” – lister på tavlen ved hver fremlæggelse. Det formaliserer
idéudviklingen.
Ligeledes er det vigtigt at læreren understreger, at idéer er noget, der er
udenfor eleven selv og noget der tales om konstruktivt. Når vi taler om
idéer, taler vi ikke om hinanden.
Det er centralt, at grupperne allerede i idéfasen får respons på deres
idéer. Det vil kvalificere det endelige udtryk og give eleverne red skaber
til at sætte standarder for eget og andres udtryk i mange forskellige
sammenhænge. Godtag ikke hvad som helst, og tag idéerne seriøst.
Er idéen klar og tydelig? Kan andre forstå, hvad gruppen vil? Stil
spørgsmål ligesom Spørge-Jørgen ville gøre. Stil spørgsmål der overrasker
og vender ideerne på hovedet. Undersøg og afprøv idéerne fra
forskellige vinkler.
28 Kapitel 3: Undervisningsforløb
fase 3: udførelse
Øvelse
Efter at grupperne har lagt sig fast på en idé og forfinet den i klasseværelset
sammen med kammeraterne, skal de ud på stedet og udføre værket.
Redskaber og materialer medbringes.
Fordi idéen er gennemarbejdet er det klart for alle i gruppen, hvad der skal
ske, og hvordan det skal ske.
En gruppe har f.eks. trukket ordene:
DEN LILLE SKOV BAG HALLEN – MALERTAPE – RYTME.
Så skal de nu ud i den lille skov og med malertape udtrykke ”rytme” i
overensstemmelse med den idé, de har udviklet.
Efter udførelse samles eleverne igen i klasseværelset og aftaler, hvilken
rute de sammen skal gå for at nå frem til værkerne, når de efterfølgende
skal ”på udstilling i naturen”.
Tænk på at:
Man kan ikke fravælge idéfasen uden at miste en vigtig del af læringen i
dette projekt. Ligesom konceptet, eller idéen, er vigtig i den professionelle
Land Art, ligeså vigtig er idéudvikling som læringsproces her. Det vil fjerne
en meget stor del af formålet med projektet, hvis man går direkte til udførelsesfasen.
Værkerne vil ikke blive særligt gode og eleverne vil have svært
ved at forstå, hvad de har arbejdet med. Læg mærke til at udførelsesfasen,
som er væsentlig for den professionelle kunstner, i denne beskrivelse ikke
fylder ret meget. Det er fordi idéfasen i en pædagogisk sammenhæng vejer
tungt.

”på udstilling i naturen”...
Kapitel 3: Undervisningsforløb 29

fase 4: på udstilling i naturen
Evaluering og gennemgang af værket er helt centralt for ethvert afsluttet
projekt i alle fag. Det er her eleverne reflekterer over, hvad de har lært og
hvad de har fået ud af projektet. Ligeledes er det vigtigt at andre ser, hvad
eleverne har lavet. Det styrker ejerskabet til projektet og tilføjer en alvor
i arbejdet.
Øvelse
Der bør sættes en eftermiddag af til denne del af forløbet. Man kan f.eks.
kombinere med frokost i det fri.
Evalueringen struktureres således:
1. Eleverne følges ad ud på ”kunstruten” og stopper ved hvert værk. Eleverne
er udstyret med et papir med spørgsmål, som f.eks. kan være
disse:
Hvordan oplever du dette værk?
Hvad inviterer værket til at man gør? (sætte sig ned, gå rundt om det,
finde vej, gå ind i det, osv.)
Hvilken stemning er der i værket?
Hvad synes du om dette Land Art værk? Kan du lide det?
Hvorfor synes du det er godt/dårligt?
Kan du se idéen i værket? Hvordan?
Alle spørgsmål besvares ved hvert værk skriftligt. Der gives 15 minutter
til at opleve værkerne og besvare spørgsmålene enkeltvis. Det eleven har
skrevet ned fungerer som en slags personlig logbog for oplevelsen.
2. Herefter har gruppen 10 minutter til at fortælle og forklare deres idé og
deres værk.
30 Kapitel 3: Undervisningsforløb
3. Til sidst er der 15 minutter til at kammeraterne fortæller, hvordan de
har oplevet værket og til at stille spørgsmål til gruppen. Kammeraterne
må gerne inddrage deres logbogsnoter.
4. De færdige værker fotograferes/filmes/skitseres/kortlægges. Evt. sættes
der tid af til prosa- eller lyrikskrivning om værket.
fase 5: udstilling
Øvelse
Hjemme opbygges udstillingen med alle fotos, optagelser, noter og skitser,
der tilsammen dokumenterer processen. Udstilling er formidling og
videndeling, derfor er det vigtigt ikke at skynde sig med det. Der ligger
potentielt ligeså meget kompetenceudvikling i udstillingsopbygning, som
i idéudviklingen. Eleverne inddrages i diskussionen om, hvordan projektet
skal formidles, de inddrages i ophængning og opstilling samt klargøring
af udstillingselementer og er med til at planlægge ferniseringen.
Eleverne vælger de bedste fotos af deres værker, redigerer optagelser,
samler deres skitser, idéoplæg, digte, prosatekster og logbogstekster, tegner
værkerne ind på et kort og udstiller det hele, så både processen og
værkerne er synlige for publikum. Fotografierne printes ud i A4 format
på glossy fotopapir (som fås billigt i supermarkeder og hos boghandlere)
og sættes op på hvidt eller sort pap. Logbogsnotater kan sættes op i udstillingen
som oplevelsescitater, skrevet med hvidt kridt på sort pap, eller
som collage. Ligeledes skal kort, skitser, idénotater og materialeprøver
præsenteres.
Som skrevet i den indledende tekst er begreberne ”site” og ”non-site” et
princip i Land Art, der kan anvendes i udstillingssammenhæng. Ved at
flytte objekter fra det sted i landskabet, eleverne har arbejdet med, kan
man flytte stedet – eller kan man? Hvad er et sted overhovedet for noget?
Kan man genskabe oplevelsen?

Materialer fra stederne i naturen kan flyttes ind i udstillingen, men vil, fordi
de sættes ind i en anden sammenhæng, ikke kunne opleves på samme
måde. Med andre ord ændrer vi vores blik på genstandene. I stedet for
at forsøge at efterligne det sted materialerne er taget fra, kan vi tage konsekvensen
af at blikket har ændret sig og vi kan arbejde med de udtryk,
vi nu kan skabe med disse materialer. Skal de sættes ind i et gammeldags
kabinetskab (videnskabeliggøres), skal de limes sammen til figurer og
bruges til at fortælle historier med? Skal de organiseres i nye kæmpestore
skulpturer, der gør udstillingen meget rumlig?
Udstillingen åbnes med en sodavandsfernisering
Tænk på at:
Opsætning, ophængning og udstillingens layout er en meget vigtig del
af projektet, som eleverne typisk ikke er så interesserede i, fordi de
synes de er færdige med projektet. Gør det klart for eleverne, at projektet
først slutter til ferniseringen.
Brug tid på at opbygge en fængende og interessant udstilling, med
masser af energi og med masser af kvalificeret layout samt solid fokus
på formidlingen af projektet. Det er vigtigt for eleverne, at deres udstilling
fremstår flot.
Vær opmærksom på ikke at drukne udstillingen i for meget tekst.
Eleverne inddrages i at udvikle idéer til, hvordan forløbet, deres oplevelser
og deres produkter kan formidles.
Husk at samtale om overvejelserne i udstillingen og husk at udstillingen
også er ”et værk”.
Måske skal der arrangeres en dramatisering til ferniseringen? Kan man
arrangere en fernisering i Land Art’ens ånd?
Udstillingsfasen kan være et projekt i sig selv, idet man kan udvide
det til at omfatte udarbejdelse af udstillingsplakat og ferniseringsindbydelse,
- en mulighed for at arbejde med layout og IT.
Det er lærerens opgave at tilrettelægge denne sidste del af projektet på
en sådan måde, at eleverne inddrages i beslutningerne om, hvordan
udstillingen skal være så de følger projektet til dørs.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 31

forløb 2
eksperimenter på stranden - varder og fyrtårne -
Land Art handler bl.a. om forgængelighed, flygtighed og menneskets
evige magtkamp med naturen. Mennesket sætter spor i naturen og organiserer
den, men overladt til sig selv, sletter naturen med tiden alle spor
af menneskelig aktivitet. I denne øvelse skal vi arbejde med menneskets
sporsætning i naturen. Værkerne vil relatere sig til tid, akse og oriente ring.
OVERSIGT - Forløbet er delt op i fem faser:
1. Opvarmningsøvelse om sporsætning.
2. Forberedelse og indsamling.
3. Opbygning af varden.
4. Samtaler om værker og fremlæggelser
5. Udstilling - udstillingen planlægges og
opbygges som i det første forløb
”På udstilling i naturen”.
Det samlede forløb er planlagt som en dagstur på stranden.
32 Kapitel 3: Undervisningsforløb

fase 1:
opvarmningsøvelse om sporsætning
Øvelse
Klassen har taget en række redskaber med på stranden til at afsætte forskellige
midlertidige spor i sandet. Det kan f.eks. være redskaber som:
rive, skuffejern, kultivator, dæk, trådnet, hjul osv. Lad en ekspedition til
pedellens redskabsrum, et haveskur eller et pulterkammer skabe inspiration.
Eleverne skal lege og eksperimentere med at sætte forskellige spor i det
våde sand. Undervejs tales om, hvordan sporene ændrer sig, når vandet
overtager. Nogle spor er mere interessante end andre. Hvorfor?
Sporenes nedbrydningsstadier dokumenteres med kamera. Der tages
mange billeder af de midlertidige spor. Billederne skal senere bruges i en
PP-præsentation.
Der sættes en fast tidsramme af til opvarmningsøvelsen.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 33

fase 2: forberedelse og indsamling
Øvelse
Stranden skal organiseres. Her skal afsættes kulturspor, der hjælper mennesket
med at orientere sig. I denne øvelse skal eleverne forberede vardernes
placering og indsamle materiale.
For at skabe indtrykket af et samlet værk, skal der opstilles nogle regler:
1. Varderne skal være mindst 1 meter høje og
2. De skal stå med et nøjagtigt defineret og opmålt mellemrum
3. De skal opstilles i en præcist defineret organisering (eks: akse, cirkel,
ellipse, trekant osv.).
Eleverne afgør, hvordan varderne skal organiseres.
Eksempler på organisering: Akse (linje), cirkel, ellipse, kvadrat, trekant,
kryds, stjerne osv.
Der er en mængde forhold der skal tages stilling til: strandens bredde/
længde, lysets bevægelser i løbet af dagen og strandens placering i forhold
til verdenshjørnerne. Varderne organiseres på en måde, der passer til forholdene
på stranden.
alt efter hvordan organiseringen ser ud, findes der forskellige
teknikker til at markere den med på stranden. de fleste former vil
kunne konstrueres med snor og pinde (kan definere en lige linje, en
cirkel med ”passermetode”, en ellipse med en kombination af de to,
et kryds osv.)
Placeringen af elevernes varder i organiseringen diskuteres og markeres
i sandet. Hvis organiseringen er en akse, med hvor stor afstand skal varderne
så stå på aksen? Hvis organiseringen er en trekant, skal varderne
34 Kapitel 3: Undervisningsforløb
så markere trekantens spidser? Det er vigtigt at være meget præcis, når
varderne placeres, således at varderne virkelig bliver elementer der ”ordner”
stranden.
Eleverne deles i grupper af 2 eller 3, får tildelt en plads til deres varde og
går i gang med at samle materialer ind.
Strandene i Danmark kan tilbyde forskellige muligheder for materialer.
Varderne bygges af ting der stables, bindes op, graves fast i sandet eller
sættes i spænd. I dette forløb kan de bestå af stablede sten, opbundet
vraggods, indpakket materiale, tang, grene og træstammer på højkant –
eller en blanding af det hele - alt efter, hvilket udtryk der efterstræbes, og
alt efter mængden og arten af materiale.
Tænk på at
På stranden kan varderne associeres med pejlesømærker og fyrtårne,
som søfolk orienterer sig efter. Samtidig er opstablingen af varden en
slags personlig tre-dimensional markering af, at her har et menneske
været – nærmest som et skulpturelt graffiti-tag, der markerer et territorium.
På den måde er varden også en slags selvportræt. Hvordan kan
disse to associationer inspirere eleverne?
Det samlede værk kan blive meget interessant, hvis varderne er meget
forskellige og hvis de hver især består af forholdsvis ensartet materiale.
Én består f.eks. udelukkende af vraggods og én udelukkende af tang
osv. Hvis alle elever blander alle materialer, vil varderne nok fremstå
lidt for ens. Læreren bør overveje, om det kunne være en god idé at
opstille en regel om, at hver gruppe skal koncentrere sig om én type
materiale, som så gerne må blandes med de medbragte materialer:
reb, spraymaling, papir. Det er lærerens vurdering af stedets udbud af
materialer, der sætter rammerne.

fase 3: opbygning af varden.
Øvelse
Det fundne strandmateriale er ”legetøjet” for grupperne. Nu skal der leges
og eksperimenteres. Idéerne skal afprøves. Læreren fungerer som vejleder
og som engageret ”idéskubber” for eleverne. Ved at stille åbne spørgsmål
til grupperne, vil læreren inspirere eleverne til at udfordre materialerne.
Spørgsmålene kan både være ”dumme” spørgsmål, der vender gruppens
idé på hovedet, men det kan også være spørgsmål, der kvalificerer formsproget:
Hvordan passer materialerne sammen?
Hvordan ser varden ud, når vi går rundt om den?
Hvordan er rytmen/farven/overfladen?
Er varden tung/let/hul/massiv/kaotisk/mønstret?
Det er skulpturbegreberne og principperne for Land Art, der sættes i spil
i disse spørgsmål (se oversigt under forløbet ”På udstilling i naturen”).
Sæt en tidsramme af til bygning af varderne.
Medbragte materialer til vardebyggeri: søm, hammer, spraymaling, reb
og snor til opbinding, papir til indpakning.
Tænk på at:
Jo mere klassen på forhånd har arbejdet med redskaber til idéudvikling
og med projektarbejde, jo nemmere vil det være for dem at arbejde på
denne måde.
varde
varden var en form for gps for de gamle nordboere, ligesom den
stadig i dag, i øde nordlige egne, fungerer som vejviser. varden er
en stablet stensætning sat i landskabet på de højeste steder. man
kan se fra varde til varde og på den måde orientere sig. varden er et
meget tydeligt og enkelt tegn på menneskelig organisering.
varden signalerer, at her var mennesker, her satte sig de spor.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 35

fase 4: samtale om værkerne
Øvelse
Som i det første forløb fører eleverne individuelle logbøger, der skal
hjælpe dem med at fastholde og fokusere deres oplevelse af værket. Logbogen
kan bestå af udleverede spørgsmål fra læreren. I hele samtalefasen
fotograferer eleverne varderne og stranden, - eller filmer, eller skitserer.
Samtalen er delt op i 3 dele:
1. Sidst på dagen samles klassen og ser først på det samlede værk på
afstand. Eleverne skal forholde sig til den overordnede organisering af
varderne. Hvordan ser det ud? Er det lykkedes at organisere stranden?
Hvordan er skalaforholdet mellem strandens rum og organiseringen
af varder? Hvilke begreber er relevante at bruge? Kan vi bruge nogle
af Land Art principperne eller skulpturbegreberne? Ordene ”rytme”,
”orden”, ”skala”, ”spor”, ”linjer”, ”udspændt” o.a. kunne måske være
relevante til at beskrive det samlede værk.
36 Kapitel 3: Undervisningsforløb
Efter den fælles samtale om det samlede værk, får eleverne 5 minutter til
at beskrive oplevelsen ved at færdiggøre fem sætninger i deres logbog:
Værket taler til mig og siger at …
Når jeg lukker øjnene, kan jeg høre…
Jeg spørger værket om …
Værket og stranden gør noget med hinanden, de…
Værket påvirker mig mest …
2. Herefter går eleverne tættere på de enkelte varder og skriver 10 ord
om hver varde. Ordene skal ikke være hele sætninger, men blot være
ord, der beskriver deres indtryk af varden. Læreren kan hjælpe ved at
spørge: Hvad gør varden? Hvordan ser den ud? Hvad siger den til dig?
Osv. Ordene skal senere danne udgangspunkt for et digt.
3. Grupperne fremlægger deres varder. De beskriver den, fortæller
om, hvilke idéer de har haft i processen, hvad varden udtrykker og
de fortæller om deres praktiske erfaringer under opbygningen. Hver
gruppe får 10 min. Herefter er der 10 min. til at klassen kan stille uddybende
spørgsmål eller knytte kommentarer til varden.
fase 5: udstilling
Udstillingen planlægges og opbygges som i det første forløb ”På udstilling
i naturen”.

Dette forløb er inspireret af Robert Smithsons undersøgelser af, hvad
”et sted” er, og af hvordan man kan lege med skalaforhold. Ydermere er
elevernes skulpturarbejde inspireret af fortidens megalitkultur, både den
danske og den internationale, som beskrevet i det første kapitel.
Hvad nu hvis man laver en figur med materialer fra et bestemt sted og
tager figuren med ud i forskellige landskaber og tager billeder af den i
forskellige sammenhænge? Får figuren ny betydning når omgivelserne ændrer
sig?
Hvad er det der sker med stedet og med figuren, når de to ting kombineres
på forskellige måder. Det er det, der skal undersøges i dette forløb.
Forløbet resulterer ikke i Land Art værker i naturen.
installationskunst
betegnelse for en kunstform hvis udtryk består i en installation af
forskellige elementer såsom genstande, lyd, lys, billedprojektioner
og andre sansestimuli indrettet i et tredimensionalt miljø.
en installation inddrager aktivt det omkringliggende rum
- og beskueren, som befinder sig i rummet.
forløb 3
store små figurer i landskabet
OVERSIGT. Forløbet har 6 faser:
1. Opvarmningsøvelse.
2. Indsamling af materialer.
3. Opbygning af skulptur.
4. På ekspedition med snydeperspektiv.
5. Fremlæggelse af billedserie og samtale om blik og sammenhæng.
6. Udstilling - udstillingen planlægges og opbygges som
i det første forløb ”På udstilling i naturen”.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 37

fase 1: opvarmningsøvelse
Det er relevant at anvende den samme opvarmningsøvelse som i for løbet
”På udstilling i naturen”. Dog kan øvelsen suppleres med øvelser i at
skærpe opmærksomheden og ”flytte steder”. Opvarmningsøvelserne kan
f.eks. være:
1. Eleverne sidder i en rundkreds midt på gulvet i klasseværelset. Læreren
tager en plasticpose med en deciliter vand op af en stor kuvert med
hans/hendes eget navn på og med en masse frimærker på. Det ser ud
som om kuverten kommer langvejs fra. Plastikposen bæres forsigtigt
ind i midten af cirklen og vandet hældes langsomt og andægtigt ud på
gulvet. Læreren spørger: hvad er det? Lad eleverne svare. Det er bare
vand fra en pose.
Læreren fortæller en historie om vandet. Det kan f.eks. være, at vandet
var det sidste vand i Sahara, at det var en lille vandpyt i Bagdad, at det
er vand NASA har fundet på Mars, at det er de danske soldaters sved
fra Afghanistan osv. Det kan være der er en aktuel historie, som vandet
kan skrives ind i.
Læreren skal digte en engagerende og detaljeret historie, som involverer
ham selv, og som tilskriver vandet betydning. Historien må gerne
understøttes af musik. Læreren beder eleverne kigge på vandet under
hele historien. Efter historien er slut, spørger han dem: hvad betyder
vandet nu?
På samme måde kan man flytte jord og sten ind i klasseværelset, f.eks.
fra legepladsen, og tale om, hvad der sker med materialet, når det
flyttes.
2. Læreren sætter en hvid søjle/piedestal i midten af cirklen og peger på
en af eleverne. Han beder alle se på elevens højre sko, og spørger: hvad
er det? Det er Kaspers sko. Beskriv skoen. Hvad er det for en sko? Hvad
betyder skoen for Kasper? Hvordan ser den ud på ham?
Læreren beder nu Kasper, om han må låne hans sko. Med stor
38 Kapitel 3: Undervisningsforløb
andægtighed sætter læreren skoen op på søjlen og beder eleverne se
på skoen. Hvad sker der med skoen, når den står på søjlen? Hvordan
kigger man på skoen? Beskriv skoen nu. Er beskrivelsen den samme,
som da Kasper havde skoen på?
Der kan sættes mange forskellige objekter på søjlen. At tildele et objekt
en sokkel, er noget der i høj grad ændrer måden vi ser på.
fase 2: indsamling af materialer
Øvelse
For at indsamle materialer, der skal bruges til skulpturarbejde i klasseværelset,
tager klassen på udflugt. Læreren har gjort sig nogle tanker om,
hvor man kan finde det bredeste udvalg af naturmaterialer i nærheden af
skolen. En skov, eller en strand er ideel.
Tænk på at:
Eleverne vil forestille sig, hvilke skulpturer de kan lave med materialerne
mens de samler, og de vil have en tendens til at vælge det materiale fra,
som de ikke umiddelbart kan forestille sig at anvende. Det er vigtigt,
at læreren gør det klart for eleverne, at jo vildere og jo mærkeligere
materialerne er, jo mere interessant vil det være at arbejde videre med
dem i klasseværelset. Man kan godt samle materiale som man ikke selv
vil bruge. Først og fremmest skal der være nok.
Eleverne vil typisk føle ejerskab overfor det materiale de selv finder.
Derfor skal læreren gøre sig klart, om det er en generel materialeindsamling,
hvor alle samler ind til en fælles pulje, eller om eleverne skal
koncentrere sig om at finde materialer til sig selv.
Den færdige skulptur behøver ikke være kæmpestor. Derfor er det også
interessant at tage småt materiale med hjem.

”Anepladsen” Sort, svensk diabas og rød bohuslen-granit, Thomas Kadziola, billedhugger
Kapitel 3: Undervisningsforløb 39

fase 3: opbygning af skulptur
Læreren kan vælge at styre denne del af opgaven mere eller mindre, alt
efter elevernes forudsætninger. Opgaven lægger op til at eleverne tager
billeder af skulpturen ude i naturen på forskellige steder, med skulpturen
skubbet stærkt i forgrunden. Der opstår en illusion af, at skulpturen har
enorme dimensioner i landskabet. Derfor er det relevant at arbejde med
inspiration fra megalitkultur, pyramider, kæmpehøje, tårne, osv.
Der kan opstilles dogmeregler for at fremme disse mål, som f.eks.:
For at få en kropslig oplevelse af at arbejde med skulptur, må skulpturen
ikke være mindre end 40 cm høj.
Skulpturen skal forestille noget, som passer ind i landskabet, eller som
man vil være overrasket over at se i landskabet lige netop på den placering.
Skulpturen må kun bestå af det indsamlede materiale, samt hjælpemidler
til at sammenføje med.
Skulpturen skal være så holdbar, at den kan flyttes.
Tænk på at:
Som udgangspunkt er Land Art meget abstrakt, forstået på den måde,
at man sjældent ser Land Art bestå af en kæmpe havenisse eller en
underjordisk trold, der stikker sit hoved op af jorden – eller lignende
figurative værker. Land Art værker kredser om de grundlæggende geometriske
former og om tid og rum og skala – som beskrevet i de første
kapitler. Derfor bør læreren forsøge at fastholde dette fokus, for at
lære eleverne om Land Art. Skulpturerne bør tage udgangspunkt i de
begreber og problemstillinger, som er beskrevet i det første kapitel.
Men skønner læreren, at dette er for vanskeligt for klassen – og måske
for ham selv – så kan han åbne for muligheden af at lave figurative
skulpturer med det hjembragte materiale.
Anvend for så vidt muligt organisk materiale til at binde eller hæfte
materialerne sammen med.
40 Kapitel 3: Undervisningsforløb
fase 4: på ekspedition med snydeperspektiv.
Denne fase er en tur i naturen for klassen – med skulpturerne. For at få
god tid til at gå på opdagelse med kamera og skulptur bør der sættes en
eftermiddag af.
Eleverne deles i par, og hvert par er i besiddelse af et kamera.
Øvelse:
Læreren er ”ekspeditionslederen”, der befinder sig på en base, hvorudfra
eleverne går på opdagelse med skulptur og kamera. Hvis eleverne
arbejder med digitalkameraer, kan læreren have en bærbar computer
med, så eleverne straks kan se, om deres billeder fungerer.
Eleverne tager billeder, hvor skulpturen er i forgrunden, foran forskellige
typer af landskaber. Skulpturen sættes ind i mange forskellige
landskaber og der leges med optagevinkel og lys.
Eleven skal tage billeder med så mange forskellige landskabstyper som
muligt i baggrunden (marker – forskellige afgrøder, brakjorde, enge,
skovbryn, skove, krat, bakker, læhegn, diger, bække og åer, strande,
hav, kystlinjer) for bagefter at kunne se, hvordan skulpturen fungerer i
forskellige sammenhænge.
Når eleverne er blevet fortrolige med ideen kan det være spændende
at lade en kammerat stå i mellemgrunden eller i baggrunden ved siden
af skulpturen. Eleven i billedet kan lade som om, hun læner sig op ad
skulpturen, eller som om hun kigger op på den. Så vil illusionen blive
endnu bedre.
Med engangskameraer skal eleverne bruge hele filmen (gerne 36 billeder).
Med digitalkamera skal de tage minimum 50 billeder.

Fotograf
“snydeperspektiv”
Det færdige resultat
Object / model
Kammerat placeres
i “mellemgrunden”
Tænk på at:
Digitalkameraer vil have en tendens til at stille skarpt på skulpturen
i forgrunden, hvis ikke man ved, hvordan det skal indstilles for at stille
lige skarpt på hele billedet. Derfor kan det være en god idé at anvende
éngangskameraer i stedet for. Det er vigtigt for projektets succes, at illusionen
på billedet bliver så god som muligt. Læreren bør undersøge,
hvordan dette opnås, inden projektet går i gang.
Kapitel 3: Undervisningsforløb 41
Landskab/baggrund

fase 5: fremlæggelse af billedserie og
samtale om blik og sammenhæng
Da dette forløb ikke efterlader et værk ude i naturen følger her, hvad elevernes
slutprodukt skal være.
Her foreslås at eleverne laver en PowerPoint, hvor de præsenterer deres
billeder og fremlægger deres skulpturer. Læreren opstiller krav til fremlæggelsen:
til refleksionsniveau, tekniske færdigheder og layout.
Dette er en anden måde at samtale om værkerne på end i de foregående 2
forløb. Her lægges der op til at billede/skulptur sættes sammen i et værk.
Præsentationen er elevernes afsluttende værk, sammen med deres mobile
skulptur. Elevernes PowerPoints kan printes ud.
Læreren kan udlevere en opgave, der ser således ud:
Ud af jeres fotoserie skal I udvælge 10 billeder til en PowerPoint
præsentation. Kig på spørgsmålene og brug dem til at vælge billeder
ud fra.
Spørgsmål til skulpturen. Jeres svar skal skrives ind i PowerPoint’en og stå
sammen med jeres billeder:
1. Hvilke skulpturbegreber og Land Art principper (ordene fra listen) kan
man bruge om jeres skulptur?
2. Ændrer ordene sig, når skulpturen står forskellige steder?
3. Giv 3 eksempler fra jeres fotoserie, hvor skulpturen betyder noget
forskelligt med forskellige baggrunde. Hvad betyder skulpturen de 3
steder?
4. På hvilket billede synes I skulpturen passer bedst ind? Hvorfor?
5. På hvilket billede synes I skulpturen passer dårligst ind? Hvorfor
6. På hvilket billede er det lykkedes bedst at bruge snydeperspektivet?
Hvorfor tror I det er lykkes så godt her?
42 Kapitel 3: Undervisningsforløb
Læreren skriver en vejledning til layout og teknik, hvor der sættes krav, der
tager hensyn til elevernes forudsætninger. Læreren kan overveje følgende
spørgsmål i udfærdigelsen af vejledningen:
1. Hvordan skal tekst og billede stå i forhold til hinanden?
2. Hvor store skal billederne være i forhold til teksten? Er det meget
vigtigt at man kan se billederne?
3. Skal der være en baggrundsfarve bagved billederne, og hvilken vil passe
bedst til billederne?
4. Hvilken skrifttype passer bedst til projektet?
5. Skal der være flere billeder på hver side?
6. Hvor mange billeder skal der være i præsentationen?
Der sættes en frist for færdiggørelse af præsentationen, afhængigt af elevernes
færdighedsniveau.
Herefter fremlægger eleverne præsentationerne og knytter kommentarer
dertil. Lærer og kammerater stiller spørgsmål.
Tænk på at:
Når billederne projiceres på et lærred i stort format, vil illusionen
af størrelsesforhold fremstå endnu stærkere. Derfor er det vigtigt at
præsentationerne foregår fra en projektor og ikke fra en computerskærm.
Det forudsættes, at eleverne har adgang til kameraer og computere.
Hvis skolen ikke er tidssvarende på dette område kan hele udstyret
lånes på Center For Undervisningsmidler.
I stedet for at stille analytiske spørgsmål, som her lægges op til, kan
man også formulere en opgave, hvor der f.eks. skrives digte, hvor der
sættes lyd på billederne, eller hvor der dramatiseres osv.

fase 6: udstilling
Udstillingen planlægges og opbygges som i det første forløb ”På udstilling
i naturen”.
Dog skal her tilføjes, at dette forløbs produkter er henholdsvis den mobile
skulptur og PowerPointen, hvilket selvfølgelig er udgangspunktet for
udstillingen.
PowerPoint’en printes ud i sin helhed. De 3 bedste billeder fra hver fotoserie
printes ud på fotopapir.
”Anepladsen” Sort, svensk diabas og rød bohuslen-granit, Thomas Kadziola, billedhugger
Kapitel 3: Undervisningsforløb 43

idékatalog
til små og store øvelse
gå på opdagelse i landskabet
udvælge særprægede landskaber
lære at se (form/farve/dimension)
lære at føle (stoflighed og form)
lede efter spor (dyr/mennesker/maskiner)
tage aftryk af spor
frembringe spor (i sand/jord/sne). Forestil dig at lave spor og mønstre
i det lange græs på fodboldbanen med en plæneklipper
arbejde skulpturelt med sne, is og jord
indsamle materiale
sortere materiale
lære at komponere udvalgte elementer
ordne materiale efter kategori, størrelse, form, farve etc (sten, grene,
bark, planter, mosser, blade etc.). Forestil dig en afgrænset skovbund,
måske 10 x 10 meter, sorteret og ”ryddet op” i forskellige bunker af
materialer.
indsamle vraggods på stranden
lave udstillinger på skolen
organisere herbarier
organisere stensamlinger
tegne, male landskaber, træer, planter, dyr og naturgenstande
lege med sanserne (føle, lugte, smage, beskrive)
skabe kollager/assemblager. Indsamlede materialer kan bruges til at
lave en slags tre-dimensionale rebusser med.
male med mudder/opslemmet ler.
tilplante havestykker hvor blomsternes farver og afgrødernes form får
æstetisk betydning
44 Kapitel 3: Undervisningsforløb
bygge hytter og varder mm. i naturen
arbejde med vand/ vandløb/sø/hav
arbejde med skulpturer på skolen til udflytning i naturen
udvælgelse af ready-made’s til installation i naturen. Legetøj kan stilles
op i naturen og historier kan fortælles med kamera og blok.
NB arbejde med fotografering/fotografi (en meget vigtig del af den
flygtige Land Art, som jo gerne skulle registreres)
Skrive rapport og skabe fotoserier, -udstillinger, -albums.
Arbejde tværfagligt (billedkunst/biologi/geografi/historie/naturteknik
/matematik/dansk)
Besøge en landmand/et landbrug: gerne en landmand, som har indgået
i samarbejde med Land Art-kunstnere, for at høre om hans/hendes
oplevelser som vært for de kunstneriske installationer.
Form: klasseekskursion, i minigruppe eller individuelt: interview, fotooptagelse,
rapportskrivning.
Få besøg af en kunstner:
Henvendelse til Kis Nellemann Tlf. 54 86 56 41.
Søg på hjemmesiden www.land-art.dk og diskuter udvalgte professionelle
værker fra tidligere år.

Kapitel 3: Undervisningsforløb 45

ordforklaringer
Abstrakt ekspressionisme: En markant retning inden for malerkunsten,
der kom fra USA i 40’erne og 50’erne. ’Abstrakt’ peger på, at billedet
ikke indeholder genkendelige figurer, men derimod beskæftiger sig med
grundlæggende linjer, former og farver. ’Ekspressionisme’ peger på, at
måden der males på er følelsesbetonet og indadvendt. Billederne er undersøgelser
af den indre emotionelle verden. Retningen deler sig i to undergrupper:
Action Painting og Chromatic Abstraction.
Jackson Pollock (1912 – 1956): Eksponent for Action Painting. Hans
lærred lå på gulvet mens han bevægede sig hurtigt rundt om det og kastede
og strintede maling på lærredet – nærmest som om han dansede med
billedet, eller slog på det med maling.
Minimal Art: Kunstretning, der opstod i begyndelsen af 1960’erne i USA.
Minimal Art undersøger hvor mange elementer, man kan fjerne fra kunsten
uden at det holder op med at være kunst. Det er en slags ekstrem søgen
efter kunstens kerne. Grundelementer og grundlæggende geometriske
former dominerer, samtidig med at farverne fjernes. Retningen kaldes i
dansk sammenhæng ofte Minimalisme. Kunstnerne var optaget af østerlandsk
filosofi, især zenbuddhisme.
Donald Judd (1928 – 1994): Eksponent for Minimal Art. Skulptør.
Søgte hele sit liv ”den rene form” og undersøgte det rum, der opstår, når
grundlæggende formelementer tilføjes eller fjernes.
Pop Art: Den mest dominerende kunstretning i USA i 60’erne, begyndte
allerede i slutningen af 50’erne. Havde også repræsentanter i Storbritanien,
som var inspireret af Dadaismens fotomontager. Pop Art afspejlede
det amerikanske samfund og kultur meget direkte gennem brug af
populær kulturelle udtryk som tegneserier, pressefotos, reklamer og TV.
Roy Lichtenstein (1923 – 1997): Eksponent for Pop Art, var fortrinsvis
maler og malede billeder, der brugte tegneserier meget direkte. Ofte kopierede
han tegneserieudklip taget ud af sammenhæng. Andre gange lod
46 Landart
han sig inspirere af flere udklip og samlede dem i kompositioner, der bevarede
tegneseriestilen.
Andy Warhol (1928 – 1987): Den mest berømte eksponent for Pop
Art. Han arbejdede med maleri, grafik, film, musik og reklamer. Startede
The Factory i New York. Manden bag ordene: ”i fremtiden vil alle
blive berømte i 15 minutter”. Warhol lavede billeder af penge, madvarer,
emballage, kvindesko, berømtheder, trafikuheld osv. Hvad han så i verden
var hans inspiration. I modsætning til den abstrakte ekspressionisme
fandt han motiverne udenfor sig selv.
Walter de Maria (1935 -): Forbindes med Minimal Art, Conceptual Art
og Land Art. Han laver store skulpturer med industrielt fremstillet materiale
som rustfrit stål og aluminium. Skulpturerne er geometriske grundformer
og sættes ind i forskellige sammenhænge. Han har arbejdet med
Land Art værker, hvor landskab, natur, lysforhold og vejr spiller sammen
i intense oplevelser.
Dadaisme: Bevægelse der er aktiv 1916-1923. Dadaismen dyrkede det
meningsløse og tilfældige i protest mod alle konventioner – politiske,
sociale og æstetiske, og et opgør med alle autoriteter efter 1. Verdenskrigs
kaos. Blandt de dadaistiske kunstformer er lyddigte og vrøvledigte,
collager og fotomontager. Ofte brugtes tilfældighedselementer som en
u personlig, kreativ drivkraft. Det ofte absurde udtryk har en særlig poe tisk
virkning og nogle gange en karakter af politisk udsagn. Dadaisme har haft
en meget stærk indflydelse på det 20. århundredes kunst.
Conceptual Art: Kunstretning, hvor idéen, eller konceptet, kommer før
æstetiske overvejelser eller materialeovervejelser. Idéen er det vigtigste i
Conceptual Art. Idéen definerer hvordan tingene ser ud og hvilke materialer
der skal bruges. En af kunstretningens eksponenter, Sol Lewitt siger:
”idéen bliver til en maskine, der producerer værket”. Oprindelsen er lidt
uklar. ”Conceptual Art” formuleres første gang i 1960, får sin egentlig
storhedstid i 1990’erne, men har stærke referencer til Dadaismen. At

idéen har fortrinsret i værket er en grundtanke, der har cirkuleret mere
eller mindre i de fleste kunstretninger i det 20. årh.
Situationisme: Kunstnerisk og politisk avantgardebevægelse 1957 –
1972, hvis mål bl.a. var at tilintetgøre afstanden mellem kunster, værk
og beskuer. Kunstværket skulle ikke være et nydelesfuldt konsumobjekt,
men skulle skabes i den sociale relation – i situationen – mellem kunstner
og beskuer, i dette nu. Værkerne var midlertidige, happenings og performance
samt de objekter, der anvendtes i disse situationer.
Robert Smithson (1938 – 1973): Var inspireret tidligt af Pop Art og Minimal
Art og er en af hovedeksponenterne for Land Art. Han arbejdede med
store monolitiske jordværker, men også med site/ non-site problematikker.
Hans mest berømte værk er Spiral Jetty, som er en enorm spiralformet
mole i Salt Lake. Smithson fokuserede på grundmaterialerne, på de store
linjer og de store former i landskabet. Han skrev en lang række tekster om
land Art.
Sun Tunnels: Land Art værk af Nancy Holt fra 1976, placeret i Utahs
ørken. Værket består af 4 store betonrør med huller i, lagt i en åben krydsformation.
Hullerne svarer til forskellige stjerneformationer, der er synlige
på forskellige tidspunkter af året. Solens indfald gennem hullerne former
stjernebilleder på de enorme rørs indersider.
Double Negative: Land Art værk af Michael Heizer fra 1969-70, placeret i
Nevadas ørken. Værket er to store grøfter (hver især 225 meter lang, 15,2
meters dyb, 9,1 meters bred), lagt på en akse på hver side af et åbent
område, så de former en form for omvendt indgangsport til et landskab.
Værket hedder ”Double Negative” netop fordi det er en form for søjler,
der har fået vendt vrangen ud og danner huller i jorden. Heizer arbejder
som en af de første Land Art kunstnere med at fjerne elementer fra landskabet.
Running Fence: Land Art værk af Christo og Jeanne-Claude placeret nord
for San Francisco Californien i tidsrummet 10. – 23. sep. 1976. Værket
bestod af et 5,5 meter højt, 40 km langt sejl af tungt hvidt nylonstof, der
var spændt ud på stålwire mellem 2050 pæle af stål. Hegnet var øst-vest
vendt og bugtede sig gennem et forholdsvist bart landskab. Det løb hen
over bakker og dale, hele tiden i samme retning i bløde snoede former,
som en allegori over traditionelle markafgrænsninger og hegn.
Vegetal Art: Kunstretning, der begyndte i starten af 1990’erne. Værkerne
er baseret på planter, der groer og altid er i forskellige voksestadier. Planterne
kan både være en form for skulpturer i sig selv eller de kan indgå i
små økosystemer, eller større installationer, der peger på problematikker
omkring natur-kultur, bæredygtighed og økologi.
Agro art: En retning under Land Art, der arbejder meget direkte med
marker og det opdyrkede landskab som ”lærred”. Værkerne ses bedst
oppe fra og skabes med udgangspunkt i det der gror på marken. Det kan
f.eks. være korncirkler, eller andre værker, der ”tegnes” på marken.
Guldalderen: Betegnelse af dansk kulturliv ca. 1800 – 1850. Guldalderen
befinder sig i overgangen mellem nyklassicisme og romantik og markerer i
Danmark den sidste tid inden enevældens afskaffes og Grundloven skrives
i 1849. Guldalderen er præget af romantikkens tankegang, hvor alting
blev forstået i helheder. Det var tingenes sammenhæng, ofte religiøs eller
beåndet, romantikken havde fokus på. I kunsten begav man sig fra
nyklassicismens historiemaleri over til nære motiver, hverdagsmotiver, og
således også ”tomme” landskaber uden mennesker.
Landart 47

Sund Sans over Sundet er et 4 årigt tværkommunalt
projekt mellem Lolland og Guldborgsund Kommune.
Projektet er opstartet i 08 og varer indtil 2011.
Sund Sans over Sundet er et børnekulturprojekt der laver
kulturprojekter for, af og med børn og unge.
ISBN 978-87-992573-0-0
LAND ART
– en legende og eksperimenterende øjenåbner