Styr på Orden og Sikkerhed SOS metoden - Center for Alternativ ...

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenDet er medarbejderne, der selv beslutter – med nødvendig godkendelse fra ledelsen– og gennemfører tingene. Det medvirker til, at medarbejderne blivermotiveret til at fortsætte med at holde arbejdspladsen ryddelig.Desuden ændrer kulturen sig. Oprydningsdagene medfører, at det bliver accepteret,at der skal ryddes op, samt at det er ok at bemærke, når nogen ikkegør det.Virksomhederne synes, det kan betale sig at bruge to dage på oprydning ogfå system i tingene, fordi investeringen har betalt sig tilbage i form af besparelserog øget produktivitet.Her er eksempler på hvad der kan opnås:• hurtige synlige resultater• der skabes mere arbejdsplads• mere styr på lageret• mindre materialeforbrug• giver mere effektiv arbejdsgang• man ved, hvor tingene er• det letter planlægningen af produktionen.Hvilke ressourcer?Tidsforbruget er afhængig af produktionslokalerne størrelse og hvor mangemedarbejdere, der er i produktionen/afdelingen. Der er behov for mindst 59konsulenttimer til en opgave med 25 medarbejdere i produktionen fordelt på5 grupper. Det omfatter at to arbejdsmiljøkonsulenter deltager i begge oprydningsdagene.En trænet konsulent kan eventuelt klare opgaven alene. Hermedbliver timeforbruget ca. 42 timer.Man skal være forberedt på, at virksomheden udsætter et planlagt forløb medoprydningsdagene. Så tager opgaven længere tid, hvilket man skal tage højdefor i kontrakten.6

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenEksempel på timeforbrug (minimumstal) med 25 medarbejdere i produktionen:AktiviteterTimer1 konsulentTimer2 konsulenterForberedelse• Opgaveopstart 1• Indledende møde inklusiv forberedelse:Udarbejdelse af præsentationsmappe 3• Udarbejdelse af program og kontrakt 3• Billeddag og møde om konfirmation af program5• Forberedelse af seminar, herunder praktiskeaftaler og vægaviser med risiko-billeder,program og gruppeopgaver samt eventueltaftaler om rollefordeling med kollega, derskal med til seminaret 5 6Gennemførelse• Afholdelse af seminar over to arbejdsdage 16 32Opfølgning• Udarbejdelse af dokumentationsmappe, herunder:Renskrivning af kortlægning, handlingsplaner,og billedbehandling og cd• Opfølgende møde, evaluering og fotos samtopgaveafslutningI alt 4254Tidsforbruget for virksomheden vil være to arbejdsdage for hver deltager ioprydningsdagene samt ca. 5 timer pr. person, der deltager i planlægningen.Hertil kommer den tid, der skal bruges til at udføre efterfølgende forbedringerne.7

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenHvordan gør man?BrochureEn første orientering om metoden kan man give virksomheden med den vedlagtebrochure. Her er en lille artikel om et succesrigt forløb med SOS metodenpå et smedeværksted.Præsentation af metodenNår en virksomhed viser interesse for at gøre noget ved ulykkesforebyggelse,er det ofte, fordi der har været et uheld. Foreslå et møde, hvor du/I fortællernærmere om metoden. Sørg for at både ejer/leder og medarbejdere er repræsenteretpå mødet for at sikre opbakning hele vejen rundt.Det er en god idé først at gå en tur i produktionen og se, hvor et eventuelt u-held er sket. Vær forberedt på, at den første reaktion ofte vil være: “Vi harikke haft uheld før”. Spørg til de risici I kan se undervejs og spørg til uheld.Fortæl gerne egne historier. Det sætter gang i dialogen.Ideer til spørgsmål ved rundgangen:• I hvilke situationer tror du dine kolleger/ansatte tager en risiko?• I hvilke situationer synes du, det er det nødvendigt at tage en risiko?• Hvornår var det lige ved at gå galt?• Hvad synes du er mest risikabelt, når I bruger værktøj og maskinereller håndterer/transporterer emner?• Hvilken risiko for uheld kan opstå på grund af pladsforhold, rod,adgangsveje og gulve?• Hvordan løfter og transporterer I tunge ting?• Hvilket system har I for oplagring?• Hvilket system har I for rengøring og oprydning?• Hvilket system har I for vedligeholdelse?På baggrund af rundgangen må man som konsulent afgøre, om der er behovfor SOS metoden, der indebærer et forløb med “To dage med oprydning ogsystem i tingene”.Vigtige argumenter for “To dage med oprydning og system i tingene”Et forslag om to dage med oprydning kan give følgende reaktion: “Jamen, vikan da selv rydde op”. Hertil kan man for eksempel spørge: “Hvad har forhindretjer i at rydde op?8

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenFordelen ved SOS metoden er:• Arbejdsmiljøkonsulenten er garant for planlægningen og styringen af deto oprydningsdage.• Metoden giver en varig forbedring, fordi der undervejs aftales et systemtil at holde produktionsområdet ordentligt og ryddeligt.• Udgifterne er hurtigt tjent ind igen, fordi omorganiseringen af værkstedetbegrænser materialespild og gør produktionsgangen mere effektiv.Materiale til mødetErfaringen er, at det virker meget overbevisende, når man viser et eksempelpå et velgennemført forløb. For eksempel i form af et ringbind, der indeholderet standardprogram og viser et eksempel på et forløb med farvebilleder affør- og eftersituationer. Se eksempel i bilag 1.Hvis der kun deltager få personer i mødet, er selve mappen udmærket til atpræsentere metoden. Hvis der er mange deltagere, så er det bedre at vise billedernemed videokanon eller overheaddias.Det er bedst at bruge billeder, som man selv har taget, da det så er megetnemmere at fortælle levende om billederne.Præsentationsmappe til SOS metodenIndholdet til ringbindet fremstiller du ved at udskrive materialet fracd’en:• Forside i farver• Indholdsfortegnelse til faneblade med punkterne 1. Før, 2. Under.3. Efter• Under faneblad 1. Før lægges: Standardprogram og eksemplerpå billeder fra kortlægning af de risikosteder, som medarbejdereog ledelse har peget på• Under faneblad 2. Under lægges: Fotos fra de to oprydningsdagesamt liste over ting, der blev gjort• Under faneblad 3. Efter lægges: Fotos af resultaterne samt handlingsplanerog aftaler om ”System i tingene”.Det er en god íde, at kopiere standardprogram, liste over ting, der blevgjort, handlingsplaner og aftaler om ”System i tingene” i dobbelt størrelsepå A3 papir. Hermed får man læsbare plancher, som kan bruges til atfremlægge materialet.Planlægning af forløbetAftale om forløbet træffes i god tid inden de to oprydningsdage. Det er vigtigt,at ejeren/lederen, værkfører og medarbejderrepræsentanter deltager iplanlægningsmødet. Det er med til at skabe opbakning om forløbet.9

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenTip:Medbring et forslag til program, der er tilpasset virksomheden. Det giverfokus på processen, at starttidspunktet er til sædvanlig mødetid. Ligesomdet er et signal at sende, at oprydning er en del af den daglige arbejdsdag.Starter forløbet op ad dagen, er medarbejderne i gang med andre opgaverog det kan være svært at få dem inddraget.Perioden for gennemførelse af oprydningsdagene skal passe ind i virksomhedensrytme. Erfaringen er, at virksomhederne finder torsdag og fredag ervelegnede. Blandt andet fordi man ofte har tradition for oprydning om fredagen.Gennemgå programmet og aftal, hvem der gør hvad.Vigtige forudsætninger for succes er:• at ejeren/lederen bakker op om programmet, og deltager i hele forløbet,så tvivlspørgsmål løbende kan afklares• at det er nøje aftalt, hvem tager sig af hvilke opgaver• at det er muligt, at man kan komme af med affaldet• at der er lagerplads til de ting, som ikke skal være i værkstedet, ellers risikererman rod andre steder• at arbejdsmiljøkonsulenten(erne) er tilstrækkelig erfaren til at kunne bevareoverblikket og til at styre og håndtere kaotiske situationer.På næste side er et standardprogram, der kan bruges som grundlag for atplanlægge det konkrete forløb for de to dage på virksomheden. Herefter bringesen tjekliste med vigtige spørgsmål, der skal afklares omkring programmetog praktiske forhold.10

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenStyr på orden og sikkerhed – SOS metodenTo dage med oprydning og system i tingeneStandardprogramOrdstyrer på møderne: 1-2 arbejdsmiljøkonsulenterProgram for dag 1:7.00-7.20 MorgenkaffeHvor er der ulykkesrisici hos os? Snak om billeder af risikosteder, som konsulentenhar taget billeder af på billeddagen.7.20-7.45 Præsentation af program, seminarets formål, arbejdsplan, opdeling i grupper oggeografiske områder7.45-9.00 Grupperne gennemgår deres områder og sætter røde, gule og grønne sedler på alt,som ikke er placeret der, hvor det skal være permanent (maskiner, materialer,møbler, affald)9.00-9.45 Alle deltagere gennemgår sammen hvert område. Diskussion og beslutning om u-afklarede spørgsmål (Er der nogen, der bruger det her?, Hvorfor skal det ikke haveen rød seddel?, Er der nogen gode ideer til hvad der skal gøres ved dette? Hvorstår det bedst?)9.45-15.00 Arbejde i grupperne:• Alt med røde sedler smides ud• Alt med gule sedler placeres på lager• Alt med grønne sedler skal blive i lokalet, men flyttes til en anden placering• Klargøring til rengøring og maling, bl.a. ved at fjerne ting med grønne mærkatermidlertidigt• Rengøring• Maling• Ønsker om indkøb nedskrives• Kaffepause og frokost undervejs som det passer i programmet.15.00-15.30 Alle mødes til opsamling på dagen. (Hvor langt nåede vi? Hvad er planen for imorgen?)15.30-16.30 Møde i arrangørgruppen om planlægning af næste dag, evt. indkøb af materialerProgram for dag 2:7.00-7.30 MorgenkaffeHvad skal vi nå i dag, herunder hovedopgaven: System i tingene7.30-14.00 Grupperne færdiggør rengøring og maling og herefter system i tingene:• Skabe faste pladser til alt (tingene med grøn seddel får fast plads)• Skrive navneskilte til værktøj og materialer, male silhuetter på værktøjstavler• Male gule striber til at markere gangveje og opbevaringsarealer på gulv• Kaffepause og frokost undervejs som det passer.14.00-15.30 Opsamling på dagene:• Fælles besigtigelse af hvad der er nået.• Hvor langt er vi nået i forhold til kortlægningen af risici på billedagen?• Er risikomomenterne fjernet?• Hvad gør vi med uløste problemer? Handlingsplan• Hvordan fastholder vi resultatet? (Nye rutiner for oprydning, rengøring, vedligehold?)• Hvad fik vi ud af at sætte disse to dage af?• Ejeren/lederen konkluderer om hvad der skal ske fremoverProgrammet giver en idé om, hvordan to oprydningsdage kan forløbe. I hvert tilfælde tilpassesprogrammet til den enkelte virksomhed. Se også tjeklisten på næste side.11

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenRisikobillederTjekliste til planlægning af forløbet• Fotografering af risikosituationer: Hvornår? Hvordan og hvem informerermedarbejderne?Programmet for de to oprydningsdage• Hvem skal deltage?Ideen er, at alle medarbejdere i det pågældende produktionsområde deltager,så alle medvirker i beslutningerne om, hvad der skal smidesud/flyttes• Hvilke geografiske områder vil det være praktisk at opdele i, og hvordanskal grupperne være?Produktionslokalerne opdeles i afsnit, som hver får en gruppe på 2-4personer som ansvarlig• Hvordan orienteres medarbejderne?• Hvordan undgås forstyrrelser fra telefon og presserende produktionsopgaver?• Hvordan skal fordelingen af roller være mellem arbejdsmiljøkonsulentog ejer/leder og andre involverede?Arbejdsmiljøkonsulenten(erne) styrer hele forløbetPraktiske forhold• Hvilken forplejning?Morgenkaffe, frokost, middag efter 1. dag eller som afslutning• Hvilke lokaler til møder undervejs?• Stor plantegning af værksted. Hvem tegner?Plantegningen er meget nyttig, når man skal diskutere flytning af maskinerog inventar. Normalt kan virksomheden tage sig af denne opgave• Hvilke behov er der for containere til affald, affaldsposer m.m.?• Hvilke behov er der for reoler og ekstra lagerplads eventuelt i lagercontainere?Det er meget vigtigt, at der sørges for tilstrækkelig lagerplads til de ting,der skal ud af området. Ellers risikerer man at tingene placeres, så deskaber nyt rod andre steder• Hvilke rengøringsmidler?Grundrensemidler også til olie, klude, skrubber m.v.• Maling: Hvilke materialer?: Vægmaling, ruller, pensler, malertape, evt.maling til maskiner og udstyr• Mærkater til navneskilte. Brug evt. Dymo• Hvem sørger for digitalkamera og pc med farveprinter?Erfaringen er, at det er mest praktisk, at konsulenterne medbringer egetudstyr, som de er fortrolige med• Flipoverpapir, penne og tape• Røde, gule og grønne mærkater, som kan klæbe til snavsede overfladerDenne tjekliste er praktisk at have med, når man sammen med virksomheden gennemgårprogrammet og planlægger forløbet af de to dage.12

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenBilleddag: Tage billeder af ulykkesrisici – kortlægningFør oprydningsdagene tages der billeder af risikostederne. Billederne er vigtigefor at fastholde fokus på sikkerhed og for at kunne vurdere resultaterne.Inden billeddagen har alle fået information om, hvad der skal ske.Medarbejdere og ledelse samles i værkstedet. Her fortæller konsulenten, at dehver især har til opgave at udpege et sted, hvor de synes, der skal tages etbillede. Stedet skal være der, hvor de oplever, der er størst risiko for, at derkan ske et uheld. Eller som illustrerer en historie om et uheld eller et nærveduheld.Tip:• Det er godt lige at give tid, så alle kan nå at tænke over, hvilken situationde vil udpege.• Selve Introduktionen af ideen giver normalt anledning til en godsnak.• Giv tid til at alle kan komme til orde.Herefter går du rundt til alle, og tager det billede, hver især ønsker og noterer,hvad vedkommende finder risikabelt. Det er vigtigt at holde fast i, at alleudpeger et billede, for at få så mange vinkler på risiko som muligt.Eksempel på risikobillede:Placering af materialeri gangarealer giverrisiko for at falde ogfor benskade.13

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenForberedelseInden seminaret udskrives risikobillederne i A4 format i farver og klæbes oppå vægaviser. Spørgsmålet er, hvordan billederne skal sorteres. For eksempelkan det være efter type af risiko og/eller efter rum. Hvert billede forsynesmed en overskrift, der fortæller om risikoen.Desuden fabrikeres vægaviser med:• Program for dagene• Forklaring af sedlernes betydning• Tegning over værkstedetFormålet med at bruge vægaviser til at præsentere materialet er, at det hele ertilgængeligt for alle hele tiden, og at skriftligt materiale bliver begrænset til etminimum, idet alt forklares mundtligt på grundlag af vægaviserne.Gennemførelse af første dag : Sorter og smid væk – Skrubog skurI det følgende er gode råd og bemærkninger til punkterne på programmet.Vægaviserne hænges op inden mødet, eller eventuelt mens der drikkes kaffe.Vægaviser med en plan afværkstedet og risikobilleder.Vægaviserne er afPost-it typen. Så de kanklæbes på væggenKaffe og risikobilleder: Mens I drikker kaffe, snakker I om billederne, og hvorforde er valgt. Stil spørgsmål til de risikosituationer billederne viser, for eksempel: “Er der flere af jer, der har oplevet noget lignende?” , “Hvilke andre situationerkommet I i tanke om?”. Snakken må ikke blive for lang. Det handler omdet praktiske.Præsentation: Programmet, formålet, sedlernes betydning og gruppeopdelinggennemgås. Understreg at oprydningen først begynder efter den fælles gennemgang.14

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenSedlernes betydningSmides udFlyttes til lagerVægavis med sedlernes betydning.Eventuelt kan der være flere gulesedler med et bogstav for forskelligelagerplaceringer .Grupperne skal gennemgå alt i værkstedet,inden de begynder på oprydningen.Skal være her iværkstedet, menflyttes til andenplaceringTip:Post-it kan ikke klæbe på snavsede og olierede overflader. Brug eventueltfarvet papir og malertape.Gennemgang af geografiske områder i gruppe: Sæt røde, gule og grønne sedler påGrupperne tager herefter stilling til alle genstande i deres område og mærkertingene med de farvede sedler. I gruppen skal man være enige om, at nogetskal smides ud. Dvs. når der sidder en rød seddel, er alle i gruppen enige om,at det skal smides ud.Maskine med rød mærkat.Alle er enige om, at boremaskinenskal smides ud.15

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenFælles gennemgang af alle genstande med sedler på i hvert områdeEfter en lille times tid, alt efter hvor stor og kompleks produktionen er, samlesalle. Man går rundt til hver gruppes område, og gruppen fortæller omderes sortering.Denne fælles rundgang er nødvendig. Her opstår ofte gode diskussioner, ognye ideer kommer på bordet. Desuden sikrer den, at der er samlet fuld opbakningtil udsmidning og flytning af ting.Arbejde i grupperne: Smid ud, skrub og skur og mal væggeHerefter går grupperne i gang med at smide ud, flytte på lager og samle genstandemed grønne sedler. Efterhånden som grupperne er færdige, går de igang med at skrubbe og skure. I den grad, der er tid, males væggene.Det er en god idé at arbejde med i grupperne så meget som muligt. Det giverrespekt, at konsulenten tager del i det praktiske. Og ledere og medarbejderelærer konsulenten at kende. Når man går ved siden af hinanden, kommer derdesuden mange historier frem, og man opdager en masse ting ved at være endel af det.Hæng en vægavis op centralt i lokalet, hvor der kan skrives forslag til nye opgaver,indkøb m.m. Er området stort, kan der være behov for flere stykker papir.Skriv de første opgaver op, som I opsnapper. Nogen gange skriver deltagerneselv flere på. Andre gange må arbejdsmiljøkonsulenten sørge for, atønsker bliver noteret.En vigtig opgave for konsulenten er at tage billeder af processen. Billedernegiver opmærksomhed og viser fremskridtene. Udskriv dem løbende i A4 formatpå farveprinter. (Det er mest praktisk selv at medbringe bærbar computerog farveprinter).Billederne hænges op i mødelokalet/frokoststuen på vægaviser ordnet efterprincippet: Før: Risikobillede. Under: Hvad gøres for at forbedre situationen.Efter: Hvad er resultatet. Se billederne af eksemplet med stropper.16

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenFør:Rod i stropperUnder:Der svejses nye knagertil stropperneEfter:Stropperne hængervelordnet på de nyeknager17

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenPauserDer holdes kaffepauser, når det passer grupperne.Fællesmøde med opsamling på 1. dagArbejdsdagen sluttes med et fællesmøde, hvor der samles op på dagens resultaterog indsamles forslag til større opgaver næste dag.Erfaringen er, at deltagerne synes, de når for lidt. Derfor er det vigtigt medopmuntring og anerkendelse. Gør det tydeligt, alt hvad der er nået på den 1.dag. Skriv det op på vægaviser og brug billederne til at illustrere fremskridtene.Arrangørgruppen planlægger næste dagSammen med dem fra virksomheden, der står for at arrangere forløbet, planlæggerI opgaverne til næste dag. Eventuelt er der behov for en anden gruppeopdeling.Ligesom der kan være behov for at købe ting i byggemarkedet,der skal bruges til at få system i tingene, for eksempel en dymotang.Gennemførelse af anden dag: System i tingeneMorgenkaffeUnder morgenkaffen præsenteres dagens opgaver, der er hængt op på envægavis. Overskriften er system i tingene.Arbejde i grupperneOpgaverne er at skabe faste pladser til alt i produktionsarealet. Dvs. der skalsættes en grøn seddel over den gule, når opgaven er løst. Systemopgaverne ertypisk: At skrive navneskilte på hylder og skuffer, male silhuetter af værktøj,hvor det skal hænge, montere nye reoler og knager samt male gule striber pågulvet til at markere gangarealer og opbevaringsarealer.Fælles besigtigelseNår arbejdet i grupperne er afsluttet, går I sammen rundt, og ser på alt det,der er lavet. Det er vigtigt sammen at glædes over resultaterne. Deltagerne ertilbøjelige til mere at se det, de ikke har nået. Derfor skal arbejdsmiljøkonsulentenvære opmærksom på at fremhæve og anerkende de opnåede resultater.Undervejs noteres hvad der er gjort, og hvad der mangler til brug for detafsluttende møde.Afsluttende fællesmødeDer sluttes af med et fællesmøde med følgende punkter:• Opsamling på kortlægningen/risikobillederne: For hvert risikobillede ikortlægningen og for øvrige risici, der er kommet frem i forløbet, gennemgårI, hvad der er gjort, og hvad der mangler. Skriv op på vægaviserfor at få overblik. Det er en god idé, hvis der til mødet er udprintetefterbilleder af risikosituationerne, så det er muligt at sammenligne.• Handlingsplan: Ud fra punkterne på mangellisten laves en handlingsplanfor forbedringer.18

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metoden• System i tingene: Det aftales, hvordan det nye system skal vedligeholdes.Det kan være aftaler om regelmæssige personalemøder, værkstedsmøder,morgenmøder samt aftaler om ansvar for oprydning, rengøring,placering af indkommende råmaterialer og færdige produkter.• Evaluering: I slutter mødet med en evaluering af de to dage.I forbindelse med handlingsplanen og system i tingene kan der være behovfor at fremme beslutningsprocessen. Det kan ske ved at bede lederne om attage stilling til, hvad de prioriterer at gøre noget ved, og hvornår det skal ske,eller hvornår de vil træffe beslutning. Kom selv med forslag.OpfølgningEfter forløbet fremsendes et ringbind med dokumentation af forløbet, hvisvirksomheden ønsker det. På cd’en kan udskrives en indholdsfortegnelse tilfanebladene.DokumentationsmappeUnder faneblad 1:Under faneblad 2:Under faneblad 3:Under faneblad 4:KortlægningHer lægges:• en liste over de risici, som medarbejdere ogledelse har peget på• kopier af risikobilleder.BillederHer lægges kopier af fotos, som illustrerer processen ogde opnåede resultater.HandlingsplanHer lægges:• opfølgning på kortlægning, dvs. en oversigt over,hvor langt man nåede i forhold til kortlægningen.• handlingsplan for de opgaver man ikke nåede• aftaler om ”System i tingene”• fotos fra et evt. opfølgningsmødeCd med fotosI en lomme lægges en cd med samtlige billeder.Det allerbedste vil være at arrangere et slutmøde ca. en måned efter, hvor Igør status over, hvordan det er gået. Et sådant møde motiverer til at få lavettingene i handlingsplanen og fastholde de aftalte systemer.19

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenKonsulentrollenDer er vigtigt at:• sørge for at styre og koordinere aktiviteterne i hele forløbet. Herunderat understrege, at grupperne skal vente med oprydning til hver gruppeer færdig med at sætte de farvede sedler på og alle deltagere sammenhar været rundt og se på ting med sedler• deltage i arbejdet på lige fod med ledere og medarbejderne og gøredet efter deres anvisning, idet de ved bedst, hvad der skal gøres i deresegne lokaler• tage billeder, der dokumenterer forløbet og sørge for løbende at hængebilleder op, der viser fremskridtene.• gøre meget ud af at anerkende det, der bliver gjort• at sikre, der bliver en snak om, hvad der skal ske med hængepartierne• eventuelt af få en aftale om opfølgning.20

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenBilag 1Eksempel på præsentationsmappe• Forside• Indholdsfortegnelse til faneblade• Indhold i mappen21

Styr på Orden og SikkerhedSOS metodenTo dage med oprydning og system i tingeneFør:Rod i stropperUnder:Der svejses nyeknager til stropperneEfter:Stropperne hængervelordnet på de nyeknagerEksempel på gennemførelse af metoden ien smedevirksomhed

1. Før– Standardprogram– Risikobilleder2. Under– Fotos fra de to dage med oprydning og system itingene– Liste over ting der blev gjort3. Efter– Fotos af resultaterne– Handlingsplaner– Aftaler om ”System i tingene”

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metoden1. Før• Standarddagsorden• Kortlægning – risikobilleder

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenStyr på orden og sikkerhed – SOS metodenTo dage med oprydning og system i tingeneStandardprogramOrdstyrer på møderne: 1-2 arbejdsmiljøkonsulenterProgram for dag 1:7.00-7.20 MorgenkaffeHvor er der ulykkesrisici hos os? Snak om billeder af risikosteder7.20-7.45 Præsentation af program, seminarets formål, arbejdsplan, opdeling i grupper oggeografiske områder7.45-9.00 Grupperne gennemgår deres områder og sætter røde, gule og grønne sedler på alt,som ikke er placeret der, hvor det skal være permanent (maskiner, materialer, møbler,affald)9.00-9.45 Alle deltagere gennemgår sammen hvert område. Diskussion og beslutning omuafklarede spørgsmål (Er der nogen, der bruger det her?, Hvorfor skal det ikke haveen rød seddel?, Er der nogen gode ideer til hvad der skal gøres ved dette? Hvor stårdet bedst?)9.45-15.00 Arbejde i grupperne:• Alt med røde sedler smides ud• Alt med gule sedler placeres på lager• Alt med grønne sedler skal blive i lokalet, men flyttes til en anden placering• Klargøring til rengøring og maling, bl.a. ved at fjerne ting med grønne mærkatermidlertidigt• Rengøring• Maling• Ønsker om indkøb nedskrives• Kaffepause og frokost undervejs som det passer i programmet.15.00-15.30 Alle mødes til opsamling på dagen. (Hvor langt nåede vi? Hvad er planen for imorgen?)15.30-16.30 Møde i arrangørgruppen om planlægning af næste dag, evt. indkøb af materialerProgram for dag 2:7.00-7.30 MorgenkaffeHvad skal vi nå i dag, herunder hovedopgaven: System i tingene7.30-14.00 Grupperne færdiggør rengøring og maling og herefter system i tingene:• Skabe faste pladser til alt (tingene med grøn seddel får fast plads)• Skrive navneskilte til værktøj og materialer, male silhuetter på værktøjstavler• Male gule striber til at markere gangvej og opbevaringsarealer på gulv• Kaffepause og frokost undervejs som det passer.14.00-15.30 Opsamling på dagene:• Fælles besigtigelse af hvad der er nået.• Hvor langt er vi nået?• Er risikomomenterne fjernet?• Hvad gør vi med uløste problemer? Handlingsplan• Hvordan fastholder vi resultatet? (Nye rutiner for oprydning, rengøring,vedligehold?)• Hvad fik vi ud af at sætte disse 2 dage af?• Ejeren/lederen konkluderer om hvad der skal ske fremoverProgrammet giver en idé om, hvordan to oprydningsdage kan forløbe. I hvert tilfælde tilpassesprogrammet til den enkelte virksomhed.

Mange større ting mangler fast plads

Alle i værkstedetfik taget et billede,der demonstrerederisiko.Her enmedarbejder, derføler sig usikker påboremaskinen.

Skarpe emner på gulvet giverrisiko for at falde og for snitsår

Skarpe hjørner og kanter på pladereol- man kravler op på pladerne for at tage tingene i reolen

Båndsliberen er flytbar – den er ikke skruet fast i gulvet!

Svært at bevæge sig på udendørsarealer - faldrisiko

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metoden2. Under• Billeder• Liste over ting, der blev gjort

BST hjælper til

Maskinen harfået en rødseddelDen skal vækDen blev solgtundervejs

Maskinen køres væk

Stropper og kabler er svære at finde og vedligeholde

Ved oprydning blev der plads til en knagerække til stropper

Den blev lavet med det samme

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenListe over ting, der blev gjort på de to dage Fjernet praktisk talt alt fra gulvet, så der blev frieadgangsveje – fald og snublen er skyld i alvorligeulykker Flyttet pladereol – risiko for dødsulykke Lavet knagerække til stropper Orden i elkabler Flyttet sav, så der blev bedre transportvej foran porten Fjernet en masse på loftet, så der nu er plads til atanbringe produkter/materialer der bliver til overs Startet på at indrette to containere til montagefolkene, såde ikke smider ting i værkstedet, når de kommer hjemmed bilerne En container blev færdigindrettet til rørreol En stor søjleboremaskine blev flyttet for at skabe meregulvplads Lavet en reol til stumper, som andre eventuelt kanbruge. Før lå de i bunker på borde og gulv Lavet aftale om månedlige morgenmøder til snak om deting, der er fælles Lavet aftaler om fremtidig rengøring og orden

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metoden3. Efter• Handlingsplaner• System i tingene• Billeder

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenHandlingsplanerAftalt på mødet i kantinen den 27.09.2002OpgaverListe over opgaver, der er dukketop undervejsSave hul i mur og etablererullebaneOprydning pladereolAnsvarligAndersTidsplanInden mandagVenterOprydning på Børges plads Børge Næste ugeSkabe flyttes væk fra svejseplads Carsten Boss og Dan Næste ugeFlytte båndpudser Erik Næste ugeOpsætte ny pallereol ved savplads Frank Ejer og Carsten Boss VenterRydde boltrumGule striber til afmærkning afgangvejeIndretning af rustfri containerLys rustfri containerCarsten BossØnskes ikke. Passer ikke til denfleksible brug af værkstedetCarsten BossCarsten Boss/elektrikerOprydning udenfor Georg fjerner brokker MandagJernplads udenforOrganisering af pladsen udenforHalvtag udenforOrientering af de folk, der skalarbejde i weekenden, men ikke harværet med til oprydningsdagene.Problemet reduceres efterhåndensom materialet bruges.Måske kan der etableres enpladereol.Frank Ejer og Carsten Bosslaver en planFrank Ejer og Carsten Boss serpå hvad det vil koste. Hereftertages en beslutning.Frank EjerVenterLørdagDe to dage sluttede af med et møde i kantinen. Her blev der lavet denne handlingsplan for deopgaver, som man ikke kunne nå at løse. Den er kun en handlingsplanen for at forebygge u-held i produktionen, og er virksomhedens første skridt i at udarbejde APV – arbejdspladsvurdering.Herefter bliver der lavet APV på de øvrige områder.

Styr på Orden og Sikkerhed – SOS metodenSystem i tingene• Man rydder op efter sig, når et arbejde er færdiggjort• Der skal være luft til oprydning og rengøring hver fredag. Skal aftalesnærmere.• Alle rydder op på eget område• Arbejdsdreng rydder på skift op på fælles arbejdssteder efter følgendeplan:Mandag: Sav og lokTirsdag: SaksOnsdag: BoremaskinerTorsdag: Drejebænk og fræserHver dag: Gulvet• Orden ny stumpreol : Frank Ejer er ansvarlig• Frank Ejer og Carsten Boss mærker indkøb til lager, så de ikke kommerind i hallen• Montagefolk smider ting af i containeren fremover.Montagefolkene orienteres om dette på møde mandag den 7.10 kl.6.30, hvor Carsten Boss er færdig med indretningen.• Der afholdes møde den første mandag morgen i hver måned. Påmøderne tages emner op, som skal aftales, og der informeres omting, som alle skal vide. Efter 6 møder vurderes om ordningen skalfortsætte. Første møde 7.10: Orientering om montagecontaineren ogaftaler fra oprydningsdagene.Mandag den 4.11. Opfølgning på oprydningsdagene. BST deltager imødet.• Bødekasse ønskes ikke.

Færdigt arbejde. Hvor langt kom vi – kun bordet mangler

Orden i værktøjsskabet. Dejligt. Der blev fundet megetsavnet værktøj undervejs

Gulvplads blev fri – værkstedet blev dobbelt så stort

1 måned senere:Ny pladereol med orden er færdig.Nyt dæk ovenover til opbevaring er ved at blive gjort færdigt. Der blivermonteret fast adgangsvej

1 måned senere:En sav er flyttet til væg. Det giver bedre gangveje.Ny reol under loft til materiale giver gulvplads

Kortlægning– Liste over de risici, som medarbejdere og ledelsepeger på– Fotos af risiciBilleder– Fotos, der dokumenterer processen og de opnåederesultater på de to dageHandlingsplan– Opfølgning på kortlægning: Oversigt over hvorlangt I nåede i forhold til kortlægningen– Handlingsplaner– Aftaler om ”System i tingene“Cd med samtlige fotos