31.07.2015 Views

Nr. 12 • December 2000 3. årgang - K?benhavns Amt

Nr. 12 • December 2000 3. årgang - K?benhavns Amt

Nr. 12 • December 2000 3. årgang - K?benhavns Amt

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Nr</strong>. <strong>12</strong> • <strong>December</strong> <strong>2000</strong><strong>3.</strong> årgangEt magasin for undervisningssektoren • Kulturel ForvaltningT EMA: KREATIVITETEN SOM NY KOMPETENCEUndervisningen hos KaosPiloterne skaber kreativitetKreativitetens uundværlighed i gymnasietHoward Gardner i praktisk undervisningCaféseminariet som kreativitetsskaberLeg på skemaet på PGUUdvikling af skole-hjem samarbejdet under F<strong>2000</strong>


Kulturel Forvaltningi Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong><strong>Nr</strong>. <strong>12</strong> · <strong>December</strong> <strong>2000</strong> · <strong>3.</strong> årgangKraka udgives afKulturel Forvaltningi Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>Stationsparken 272600 GlostrupTlf. 4322 2222Fax 4322 2350E-mail: kulturelforvaltning@kbhamt.dkwww.kbhamt.dkRedaktion:Udgiver og ansvarshavende:Kulturdirektør Henning ThomsenRedaktør:Informationsmedarbejder (DJ)Laura Auken LarsenTlf. 4322 2448Fax 4322 2350Redaktionsgruppe:Jørnie KoldingVUC Hvidovre/RødovreTlf. 3634 0999Fax 3649 1389Jens WalterHerlev GymnasiumTlf. 4494 6343Fax 4494 6361Lone NielsenSkolen på TaxvejTlf. 4444 1155Fax 4444 5755Thomas WormSygepleje- og RadiografskolenTlf. 4488 4145Fax 4453 1155Indsendelse af artikler og indlæg til Krakaer meget velkomment. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere og forkorteindsendte indlæg og artikler, hvis detskønnes nødvendigt.Næste deadline for indlæg, artikler oglæserbreve er senest d. 17. januar 2001.Artikler og indlæg i Kraka er ikkenødvendigvis udtryk for redaktionens ellerKø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>s holdning.Eftertryk af artikler mv. i Kraka er megetvelkomment, dog kun med nøjagtig kildeangivelseog efter orientering af redaktøren.Hos Laura Auken Larsen kan man få alleartiklerne på diskette.Artikler mv. uden forfatterangivelse erskrevet af Laura Auken Larsen.Alle friserne viser originale illustrationerfra den nordiske mytologi.Kraka udsendes fire gange årligt.Kraka bedes afleveret/sendt til hver enkeltmedarbejder og sendt til institutionens bestyrelse.Overskydende eksemplarer læggesfrem i fælleslokalerne.Oplag: 4.100 stk.Trykt på svanemærket papirFoto: Per Grubbe, BAM og KaosPiloterneDesign: Bysted A/SLay-out & Tryk: Paritas Grafik A/SISSN nr. 1398-0947Leder 3At manøvrere i mulighedernes rum 4Beslutninger fra UKU & <strong>Amt</strong>srådet 7Kreativitetens uundværlighed 8Leg gør dig klog og glad 10Hugin og Munin fortæller fra KF <strong>12</strong>Når viden findes imellem mennesker frem for i mennesker 1450 til 80 børn i hver klasse 17Du kan mere end du tror 20Mere åbenhed mellem skole og hjem efterspørges 22Stort og småt fra undervisningsområdet 24KrakaDette magasin er navngivet efter kvinden“Kraka” fra den nordiske mytologi.For at ville ægte Kraka forlangte RegnarLodbrog, at hun kunne forene flere heltmodsatrettede krav: Kraka skulle mødeham nøgen og dog påklædt, alene, menledsaget, fastende og dog spisende.Kraka valgte at møde Regnar Lodbrognøgen, dog omslynget af et fiskenet og sitlange hår, alene, men med en hund somledsager, fastende, dog med et løg i munden,som om hun netop begyndte at spise.


Kan kreativitetsættes på skemaet”Kreativiteten bliver det bærende element i enskompetence. Vi skal kunne manøvrere i mulighedernesrum og beherske de cognitive processer,der tillader én at slippe fantasien løs samtidigmed, at den kreative proces er meget struktureret”.På den måde indledes dette nummer af Kraka.Citatet stammer fra en af lærerne fra KaosPiloterne.En ny uddannelse med meget blæst omkringsig, men også en uddannelse, som vi, derkommer fra den mere traditionelle del af undervisningsverdenen,tydeligvis kanlære af. For det at arbejde medegne og andres kreative processeri en struktureret form er enspændende metode.Og kunsten at undervise, styremed og formidle i kreative processerbliver en eftertragtetkompetence hos fremtidens unge,lærere, ledere - og ansatte iforvaltningen for den sagsskyld.Efterspørgslen er der alleredenu. Eleverne og kursisterne tiltrækkes af fagmed en klar kreativ profil. Og såvel det offentligesom det private erhvervsliv ønsker folkmed personlige gennemslagskraft, idérigdomog kreative kompetencer. Medarbejdere medevnen til at se tingene på nye måder, med evnentil at blive begejstret og med mod til at villepåvirke udviklingen med nye initiativer er efterspurgte.Den bevidste integration af kreativeprocesser kan altså med fordel bredesig - ikke mindst til andre fag enddem, vi traditionelt kalder ‘de kreativefag’. For de kreative processerforudsætter en arbejdsform og tænkemåde, som ivores uddannelsessystem først og fremmest anvendesi fag som drama, idræt, billedkunst, film og musik.Men burde der ikke også være en systematisk,vidensbaseret kreativ proces integreret i de fleste fysikforsøgeller i det at skive en god dansk stil?En øget fokusering på nye kompetencermå ikke betyde, at specialiseringenog det at fordybe sig ifaglige emner forsvinder fra voresuddannelser. For som FlemmingB. Sønderup fra Avedøre Gymnasiumdefinerer det, så er kreativtarbejde evnen til at kunne skabenye sammenhænge primært udfra noget bekendt. Det forudsætterderfor, at elever og lærere kanbruge et fags værktøj og viden tilselv at skabe noget nyt. Detkræver en kombination af viden,sammenhæng og kreativitet.Dette nummer af Kraka viser, at vi kan lade osinspirere af undervisningsformerne hos KaosPiloterneog lignende mere kreative tankemåder –men uden at kopiere uden omtanke.Tonen er hermed slået an til en lidt anderledes,men forhåbentlig inspirerende indfaldsvinkel pånogle af fremtidens krav til undervisningssektoren.LederenMed venlig hilsenHenning ThomsenKulturdirektør/ NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>3


af: Jens WalterRedaktionsgruppenAt manøvrere imulighedernes rumI fremtiden vil mange arbejde underhastigt skiftende vilkår. Kreativitetenbliver det bærende element i ens kompetence.Vi skal manøvrere i mulighedernesrum og beherske de kognitive processer,der tillader os at slippe fantasien løs.Samtidig skal den kreative proces væremeget struktureret.Holdningen til fremtidens betydning for kreativitet,kompetencer og arbejdsformer kommer fraJulius Nørbo, som er coach hos KaosPiloterne.Han er psykologuddannet og er kommet tilKaosPiloterne fra TeleDanmark Erhverv.Kreativitet er kognitivt set et spørgsmålom at skabe adgang til nyetænkemåder.Udgangspunktet er, at fremtidens menneskerarbejder under hastigt skiftende vilkår, og atkreativiteten er det bærende element i dereskompetence. Julius Nørbo fortæller, at Kaos-Piloterne bl.a. er inspireret af IDEO, en kreativprojektorganisation i USA, og af StandfordUniversity’s Learning Labs, og han formulererideerne således:”Vi lægger vægt på at skabe den størst muligeudvikling af kreative kompetencer. Man skal opdyrkeevnen til at gå ind i et uvidenhedsfelt.Man skal acceptere, at man ikke ved, hvor projektetskal føre hen, selv om man kender temaet.Man skal ikke blot hurtigst muligt opdatere sinviden om forskellige emner, men samtidig forholdesig legende og undersøgende til projektetsindhold og ikke starte med at analysere. Mankan f.eks. lave en metafor - prøve at arbejde billedligt.En metafor fungerer ikke som enafgrænsning, men som en åbning af muligheder.Kreativitet er kognitivt set et spørgsmål om atskabe adgang til nye tænkemåder. Vores metodetilganger derfor i første omgang at bryde degrænser, som logikken stiller op. Det gælder omat etablere legende og idégenererende rum somstart på den kreative proces. I et projekt, hvor vihjalp TeleDanmark med at udvikle services tilderes SMS-beskeder, startede vi med at lave associationskæder,hvor vi producerede en masse ord.Gennem fri leg genererede vi associationer ogknyttede dem så efterhånden til produktet SMSbeskeder.Jo flere, større og vildere ideer, elevernekommer med - jo bedre”.4 / NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


Det gælder om at etablerelegende og idégenererenderum som start på denkreative proces.lige så godt ligge på et gymnasium, hvor mangav gymnasieeleverne idéudviklingsværktøj ogmetoder til at arbejde med ideer. Et andet projektom, hvordan tekniske skoler kan tiltrækkeog fastholde unge for Dansk Industri, kunne ligeså godt være lavet på et gymnasium. Der er utroligtmange aktuelle behov ude omkring, somgymnasierne kunne knytte an til”.Ungdomsuddannelserne bør havebedre øje for virkelighedens behovog knytte undervisningen an til detomgivende samfund.”Vi tager folk ud af den kontekst, som de mener,at de skal forstå og løse opgaven ud fra, og bringerdem ind i en anden kontekst, hvor de glemmerrelationen til selve opgaven og tillader sigselv at gå længere ud i det undersøgende, opsøgendeog eksperimenterende felt, ” siger JuliusNørbo. ”De studerende skal så vende tilbageigen med kritiske briller på. De skal foretageen udvælgelse, og de står så tilbage med nogle fåforskellige muligheder. Derefter går de i gangmed idéudviklingen og videre med projektetsøvrige faser.”Personlige og sociale kompetencerKaosPiloterne træner personlige og sociale kompetencer.Projektgrupper sammensættes ud fraforskelligheden. Selv om projektgrupper synes,at de går rigtig godt i spænd, bliver de brudt op.De studerende bliver ikke i samme projektgruppeto opgaver i træk. Projektgrupperne bliver sammensatsåledes, at der er udfordringer i gruppen, somstyrker deres sociale kompetence. De skal formåat få forskelligartetheden og mangfoldigheden tilat blive en frugtbar størrelse. Julius Nørbo mener,at man skal arbejde mere bevidst med atskabe relationer i en gruppe - også på gymnasietog de andre ungdomsuddannelser.”De fleste steder lader man det konceptuelle, detprojektet skal handle om, være i fokus helt frastarten. Tværtimod skal man skabe et frugtbartog trygt rum, hvor folk har lyst til at kommemed ideer. Til at begynde med handler det ikkeså meget om resultater, men om at få opbyggetmetoder til at nå resultater. Gerne resultater, dergår ud over forventningerne. Det er de lærendeprojekter, som gør de unge kompetente. Hvisdet faglige fokus og målet er meget tydeligt frastarten af, sporer man hurtigt folk ind på en operationeladfærd, der begrænser dem. I den sidsteende skal en projektgruppe altid aflevere et fuldgyldigtresultat. Det når man bedst, når man kanadministrere mangfoldigheden. Det kan jo ikkenytte, at projektgruppen siger: Jamen, der varikke nogen af os, der kunne skrive, så vi vil gernesynge en sang i stedet for.Det gælder om at etablere legende ogidégenererende rum som start på denkreative proces.Derfor skal undervisningen styrke folks ressourcerog kompetencer der, hvor de er. Maner kun noget i kraft af, at man kan kompletteresine egne kompetencer med andres. I vore dagessamfund kræver udviklingen, at mennesker arbejdersammen om at løse problemerne.6/ NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


Målsætninger og resultatmålfor 2001Som en del af budget 2001 har <strong>Amt</strong>srådet ogUndervisnings- og Kulturudvalget vedtaget, atder skal lægges vægt på to overordnede kvalitetsudviklingsprojekter:■ Kvalitets- og kompetenceudvikling skal styrkes,så der arbejdes med større, mere målrettedeog tværgående projekter■ Udviklingsindsatsen skal kvalificeres gennemsystematisk evaluering, erfaringsopsamling ogformidlingDerudover har <strong>Amt</strong>srådet og Undervisnings- ogKulturudvalget vedtaget en række målsætninger ogresultatmål for de forskellige undervisningsområder:MålsætningerFormålet med VUC-undervisningen i amtet er, at:■ forbedre eller supplere almene kundskaber ogfærdigheder■ styrke forudsætninger for aktiv medvirken isamfundet■ opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse■ opnå almene kundskaber og færdigheder, somer relevante i.f.t. arbejdslivet.Specialundervisningen skal sikre, at menneskermed handicap:■ får mulighed for at gennemføre en grundlæggendeog fortsat almen uddannelse■ både kan sætte sig og virkeliggøre egne mål forlivskvalitet og opnå selvstændighed til at klaredagligdagens praktiske, sociale og personligeudfordringer■ kan tage aktivt del i samfunds- og fritidslivet■ får forudsætninger for at tilegne sig erhvervskvalificerendekompetencer.På gymnasie- og HF-området skal:■ der udbydes almendannende og studieforberedendeundervisning■ forsøgs- og udviklingsarbejde skal prioritereshøjt■ studiemiljøer, IT og undervisningsmidler skalprioriteres højt■ lokalområderne skal inddrages.På sosu-området skal:■ behovet for kvalificeret arbejdskraft tilgodeses■ de studerende skal bibringes almene uddannelseskvalifikationer,der giver adgang til videreuddannelse,og som er med til at videreudviklekvaliteten i social- og sundhedssektorensservice over for borgerne.ResultatmålPå VUC-området skal metoder til at fremme ogmåle kvaliteten videre- og nyudvikles. Samarbejdetmellem VUC, AF og erhvervslivet skal fremmes.Kursisterne skal gives de bedst mulige forudsætningerfor at gennemføre deres uddannelsesforløb.Antallet af kortuddannede, der deltageri VUC-kurser, skal stige.Elever i amtets specialundervisning med sammebehov skal have lige kvalificerede tilbud ogsamme tværfaglighed og ressourcetildeling.Videreuddannelse af undervisningspersonalet iIT-kundskaber skal styrkes. Det skal sikres, atamtets specialskoler har tilstrækkelig kapacitet.Gymnasierne og HF-kurserne skal have studiecentre,der giver fysiske rammer for differentieretundervisning og fleksible undervisningsformer.Alle skolerne skal have tidssvarende pc’er til elevbrugi tilstrækkeligt omfang.Frafaldet på sygeplejerskeuddannelsens førstestudieår i kursusåret 2001/2002 må som minimumikke forøges yderligere. På social- og sundhedsuddannelsenskal der optages et ekstra holdpå assistentuddannelsen pr. optag.På amtets hjemmeside www.kbhamt.dk kanhæftet om budget 2001 læses og bestilles.Beslutninger fra UKU & <strong>Amt</strong>srådetMed runeskrift står der UKUog AR, som er forkortelserfor Undervisnings- ogKulturudvalget og <strong>Amt</strong>srådet.7


af: Flemming B. SønderupAvedøre GymnasiumKreativitetens uundværlighed- eller hvorfor de gymnasiale uddannelserbør udvikle de unges kreative kompetencerDer er en modsætning mellem de kreativefags hensygnende tilværelse i dagligdagenog deres uundværlighed, når gymnasieskolenskal ‘sælges’ til de unge.De såkaldt kreative fag har altid haft en speciel placeringi de gymnasiale uddannelser. På den ene side fårde ikke meget plads, når det gælder fagudbud og timetal.På den anden side er de altid i forreste række,når det gælder om gøre de unge interesseret i gymnasieskolen.Denne modsætning mellem en lidt hensygnendetilværelse i dagligdagen og uundværlighedved særlige lejligheder er tankevækkende. Når de kreativefag i så høj grad bruges som ”underholdning oglokkemiddel”, er det vel i erkendelse af, at disse faghar de unge menneskers interesse. Hvorfor tager manikke konsekvensen og lader de kreative fag fylde langtmere i fagudbud og timetal?I projektorganiseret undervisninganvendes kreativ tankevirksomhedog samarbejde, som ikke passer indi mange læreres pædagogiske praksis.Det kan der være flere grunde til, men en af demer en utidssvarende opfattelse af, hvad der udviklervæsentlige kompetencer for nutidens unge. Ierhvervslivet har man et andet syn på kreativkompetence. Her er tre eksempler:“Vi sætter større og større pris på personligekompetencer og kreative evner, når en ny medarbejderskal ansættes, frem for en eksakt viden oget bestemt karaktergennemsnit. Den nødvendigefaglighed og viden sørger vi selv for (næstenordret citeret fra en personalechef i Novo Nordisk).”“Skuespillere skal lære erhvervsfolk at samarbejdeog komme i kontakt med deres følelser”, løden underoverskrift til en reportage i Politikenden 11. november i år. I den forbindelse nævnes,at i slutningen af november måned i år fremlæggerkulturministeren og erhvervsministerenen redegørelse, der lægger op til et tættere samarbejdemellem kultur og erhvervsliv.Peter Langdal, instruktør og direktør for BettyNansen Teatret, deltager som bidragyder på etkursus for mellemledere om ledelsesformer ogkreative kompetencer.Disse tre eksempler giver et fingerpeg om, hvadder er ønskværdige kompetencer i erhvervslivet,og hvad de gymnasiale uddannelser i langt højeregrad, end tilfældet er i dag, bør satse på.8 / NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


Det kreative arbejde handler lige så meget om matematik/fysik som ommusik/drama. Men hvorfor passer udvikling af de kreative kompetencerså dårligt ind i mange læreres pædagogiske praksis?Intelligens og kreativitetMan har af sædvane skelnet mellem den intellektuelleog kreative side af mennesket. Tænk barepå den gængse opfattelse af, at disse sider udviklerhver sin hjernehalvdel. I dag arbejdes der medmere nuancerede opfattelser, som f.eks. hos denamerikanske pædagog og psykolog Howard Gardner(læs mere side 20). For ham er kompetence ogintelligens noget langt mere mangfoldigt endden traditionelle skoleopfattelse af boglig viden.At arbejde kreativt kan defineres som evnen til atkunne skabe nye sammenhænge primært ud franoget bekendt. Det forudsætter derfor, at man kanbruge et fags værktøj og viden til selv at skabe nogetnyt. Det kreative arbejde handler lige så megetom matematik og fysik som om musik og drama.De kreative processer forudsætter en arbejdsformog tænkemåde, der i vores uddannelsessystem førstog fremmest stimuleres af fag som drama, idræt,billedkunst, film og musik. Disse fag sætter i højeregrad end andre fokus på kreativt arbejde, oftekombineret med en projektarbejdsform.Kompetence og intelligens er meremangfoldig end boglig viden.Kreativitet kræver nye læringsformerI erkendelse af, at mange videregående uddannelser,men også erhvervslivet længe har fokuseret påprojektarbejdsformen, er der i øjeblikket en udviklingi gang inden for de gymnasiale uddannelser.Man ønsker at bevæge sig væk fra det fagopdelteundervisningsskema hen imod en mere blok- ogmodulopbygget orienteret hverdag. Dette appellerernetop til arbejdsformer, som f.eks. projektorganiseretundervisning, hvor der gives rum og tidtil at arbejde med kreative processer.Når synspunkterne har svært ved at slå igennem,skyldes det først og fremmest, at de fleste fagfrygter for deres identitet og måske endda eksistens.Men det skyldes også, at den projektorganiseredeundervisningsform anvender læringsformer,som implicerer samarbejde og kreativ tankevirksomhed,og som ikke uden videre kan medtænkesi mange læreres pædagogiske praksis.De videregående uddannelser efterspørgeri høj grad kreative kompetencer.IT skaber kreativitetIndførelsen af IT i undervisningen er i dag et stortindsatsområde i de gymnasiale uddannelser. Detgiver naturligvis eleverne direkte IT-kompetencer,når de skal bruge computeren som et naturligt arbejdsredskabi mange fag. Derudover har jeg oplevet,at computeren kan tilføre fagene en ny, kreativdimension. Min erfaring stammer fra 3 års arbejdemed en såkaldt “Bærbar klasse” i dansk.Både i arbejdet med tekstbehandling og Internet,men især med præsentationsprogrammer, harcomputeren åbnet for nye og spændende arbejdsformeri danskfaget. Sammen med klassen har jegarbejdet med kvalitativ måling af formidling, derhar haft kreative arbejdsprocesser som forudsætning.Hvordan formidler ”jeg” f.eks. mit stof, såledesat ”jeg” får opmærksomhed, og modtagernetager stoffet til sig? Det har udmøntet sig i endanskopgave, udformet som et multimedieprodukt,og mange lærer/elevoplæg og analyser, somformidles med præsentationsprogrammer.Drama er et konkret eksempel på et fag, hvor detstørste faglige udbytte ikke umiddelbart er måleligt,selvom året afsluttes med eksamen og en karakter.Men det fag er et godt eksempel på, hvordanman kan opnå en personlig udvikling ogkompetence - til stor gavn for elevernes videre livpå uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. Ca.2/3 af undervisningens indhold er projektorienteret,og der stilles store krav til opfindsomhed ogkreativitet. Eleverne får ofte afprøvet personligegrænser og lærer f.eks. at turde stille sig op i enhvilken som helst forsamling og tale om hvad somhelst. En elev, der havde haft drama, fortalte migfor nylig, at hun havde meldt sig til at holde etoplæg i historietimen. Hun havde gennemført oplæggetuden at rødme, mumle eller gå i stå. Hunturde kikke folk i øjnene og stå ved, hvad hun havdesagt. Det var hun stolt over, for det havde tidligereværet utænkeligt for hende. Undervisningeni drama resulterer i en øget bevidsthed om egneevner og muligheder i mange sammenhænge.Kreativitet er en vigtig kompetenceKonklusionen er et ønske om dels at skabe en slagsprestigemæssig opgradering af de kreative fag, delsat sætte stærkere fokus på de kreative muligheder ifagene i almindelighed og på nye undervisningsformer.Diskussionen om, hvad der er nødvendigekompetencer, er væsentlig. Nogle vil måske påstå, aten styrkelse af den kreative dimension vil få uheldigekonsekvenser for de elever, der ønsker at fortsættepå de videregående uddannelser, fordi det sker påbekostning af andre kompetencer. Det er ikke minopfattelse. De videregående uddannelser og erhvervslivetefterspørger i høj grad kreative kompetencer.De unge er også interesserede og søger ind på kreativeuddannelser. Så hvad holder os tilbage?9


af: Thomas WormRedaktionsgruppenLeg gør dig klog og gladPå den pædagogiske grunduddannelseer det naturligt, at hver større opgaveindeholder kreativ aktivitet. Kan skoleverdenenlære af PGU’ernes uddannelsetil at se sammenhængen mellem legenog de omgivelser, den bliver til i?“I dag synes vi, at I skulle være børnene”, grinerden 21-årige elev bag katederet. En gruppeelever på den pædagogiske grunduddannelse(PGU) har givet holdkammeraterne 15 minuttertil med bark, blade, kastanjer m.m. at lege sigind i en skovbørnehaves hverdag. Resultatet erimponerende. “Det er mig som diva i hængekøjenpå en palmeø. Og der er Lykketoft somRobinson-trofæ”, forklarer kreatørerne. Vedhjælp af perler, bånd og snor er fund fra skovbundenforvandlet til en håndfuld gode situationsbilledermed mennesker og dyr. Billeder, someleverne kunne digte videre om længe, hvis detskulle være. På samme måde kan børn i en legmed kastanjedyret i børnehaven sikkert både findepå at lege fødselsdag og lægebesøg. “At lege erbørns måde at forholde sig til verden. Man kansige, at de eksperimenterer for at lære verden atkende”, forklarer PGU-lærer Alis Jensen. Legener udgangspunktet, men senere vil lærere kunnebygge videre på erfaringer fra legen, når børnenegår i skole.Skelnen mellem leg og læring“Det primære for vores elever er at kunne legemed børnene. Men de skal også være bevidsteom, hvor meget børnene lærer af legene”. Allige-vel fornemmer den besøgende en vigtig skelnenmellem leg og læring, når Alis Jensen understreger,at en afgørende forudsætning for legen erfrivillighed.Helhedsskolen kan være godt for mange,men ikke nødvendigvis for alle børn.“Kan skolen så lære noget af pædagogernes legendetilgang til læring?” spørger jeg. “Hvis man gavbørnene et større spillerum og f.eks. fysisk indrettedeundervisningen på andre måder, så ja”.Alis Jensen håber, at den pædagogisk set sundetanke om at knytte leg og læring tættere sammenvinder større indpas i skolen: “Det er da ærgerligt,at eleverne skal holde op med et fysikforsøg,de er godt i gang med, bare fordi klokken ringer.”Skolen kan lære en hel del af den frivillighedog selvforvaltning, der er grobunden forbørnenes leg i institutionerne. Og af pædagogernesuddannelse i at se sammenhængen mellemlegen og de omgivelser, den bliver til i. Hun kangodt se den pædagogiske fornuft i tanken omhelhedsskolen, men har alligevel sine forbehold:“Det giver nok god læring, men ikke nødvendigvisfor alle børn. Sæt nu de har det dårligt i skolen.Så er det en skam, hvis de med helhedsskolenmister de muligheder, fritidshjemmet giverdem i dag: Fred og ro til at være koncentreretom deres egen leg, kontakt til en voksen, de selv10 / NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


På PGU skal den tværfaglige tilgangmunde ud i en kreativ aktivitet.vælger, og mulighed for ikke at være sammenmed dem i klassen, der driller dem”.Skolen kan lære af pædagogernesuddannelse i at sammenkoble ogskelne mellem leg og læring.Gardners intelligenser i aktionPGU-eleverne lærer at skabe rammer for børnenesleg ved at opøve en fornemmelse for, hvordande kan træde ind i legen, så den stadig foregårpå børnenes præmisser. Til det formål er rollespilog videooptagelser gode redskaber. “Defleste elever er gode til at lege og være kreative.Skal de have hjælp til at finde deres egen kreativitet,er det ofte, fordi de mangler selvtillid ogikke tror på deres kreative evner. Men det gælderjo ikke kun for vores elever”, siger Alis Jensen.i en billedbog. At eleverne med troldene harleget sig ind i børnenes perspektiv ses også i enscene, hvor den ene trold ligger tabt i et vejkryds.Måske vil det barn, der ser scenen, holdeekstra godt fast i sidemanden på næste busturmed børnehaven. Der er sjældent langt fra leg tillæring.“Det er et krav i uddannelsen, at eleverne skallære at integrere flere fag i deres opgaver, og dentværfaglige tilgang skal munde ud i en kreativaktivitet”, forklarer Alis Jensen. I historien omtroldefamilien tog eleverne afsæt i deres kreativehåndværk og kombinerede det med bl.a. inspirationfra et tema om eventyr i deres danskfag.Afslutningen på dukkelegen lærte også elevernenoget om kulturforskelle: pigen, der havde lavetbrudetrolden, gav ved afslutningen dukken tilsin lærer, for ifølge hendes kultur ville en sådandukke kaste ulykke over hendes ægteskab, hvishun bragte den ind i sit hjem.I PGU’ernes ottekantedemodel af deres ønskeinstitutiontilbyder hvervinkel børnene noget nytog stimulerer deres udviklingpå forskellig vis.Der skal trækkes på en god håndfuld af de intelligenser,Howard Gardner har beskrevet (læsmere side 20), når PGU’erne giver deres bud på,hvilke fysiske rammer børn har brug for. Det gørde nemlig ved at lave en arkitektonisk model afderes ønske-institution. En gruppe viser deresskitse frem og forklarer: “Her er bl.a. dukkekrog,fantasihjørne og puderum i nogle af den stjerneformedebygnings otte vinkler. Hver vinkel tilbyderbørnene noget forskelligt og stimulerer deresudvikling på forskellig vis. Her kan de med inspirationfra givne rammer vælge at lege, hvad devil og få de stimuli, de ønsker på det givne tidspunkt.”At dømme efter Alis Jensens erfaringerbør der også være en stillekupe med ro og pladstil at være sig selv. “Ofte har børnene mest brugfor at smide sig i hjørnet med en god bog ellersætte sig foran computeren og spille. De er trætteefter en hel dag i skolen. Og endelig kan dekoncentrere sig om det, som de nu selv har lysttil. Men tit er det jo noget, de har brug for, ogsom stimulerer dem samtidig, f.eks. et PC-spileller en bog”.Tværfaglig tilgang i troldehøjdeDerfor laver PGU-eleverne også bøger og spil tilbørnene. PGU-lærer Alis Jensen viser mig, hvordanen gruppe elever i en valgfagsuge havde gjortderes håndlavede troldedukker til hovedpersonerNår eleverne ikke kan finde deres egen kreativitet,er det ofte, fordi de mangler selvtillid.Hvem er vores hold?På vej ned ad gangen ser vi en udløber af danskfaget.Eleverne analyserer plastikposer. Hvorforer det nu lige, Nettoposen har en gul terrier,mens Irmaposen viser en frodig, kaffebrun afrikaner,indhyllet i en paletfuld farver. Jo, det nystartedehold PGU’ere er i fuld gang med at læreat sætte ord på, hvad farver og billeder kan udtrykke.Mens de nye elever er i gang med at sætte ord påbilleder, så går de afsluttende den modsatte vej:sætter billeder på ord. Efter flere timers diskussioner de nået frem til, hvordan de skal male deresklasseportræt. “Portrættet handler om at reflektereover egen fagidentitet og er en del af deresafsluttende opgave. Når de i morgen skal lavefestmiddag, får de indblik i livet som handicappet,når de skal stå i køkkenet med f.eks. bindfor øjnene eller en arm bundet om på ryggen”,slutter Alis Jensen. Kreativitet på PGU er envelintegreret del af hverdagen - ikke noget, derklistres på skemaet for at aflaste underviseren.11


Hugin og Munin fortæller fra KFSøg efter undervisningsmaterialerog kurser på nettet<strong>Amt</strong>scentret for Undervisning har i samarbejdemed 9 andre amtscentre udviklet et webbaseretudlånsstyringssystem. Via nettet bliver det muligtfor lærere selv at søge efter materialer i <strong>Amt</strong>scentretsstore materialesamling, undersøge, omundervisningsmaterialerne er ledige på det ønskedetidspunkt, og om de forefindes i det retteantal. Og med anvendelse af skolens password erdet muligt for lærerne selv at foretage de fornødnereservationer. Fordelen ved, at lærerne kan betjenesig selv over nettet, er først og fremmest, atdet giver større mulighed for at få overblik over<strong>Amt</strong>scentrets mange materialer. Alle forespørgslerpå materialer kan så resultere i, at lærerne selvfinder det tidsrum, de vil låne materialerne i. Dader er tale om en nyudviklet service, vil <strong>Amt</strong>scentretlige efter jul starte med at udpege et antalpilotskoler, der i en periode skal prøvekøre systemet.Når evt. fejl og mangler er blevet fundet ogrettet, vil muligheden blive åben for alle skolerog undervisningsinstitutioner i Kø<strong>benhavns</strong><strong>Amt</strong>. Det nye system skal dog ikke udkonkurrereden velkendte metode: tage de trykte katalogerfrem, finde de ønskede materialer for dernæstat ringe til udlånsafdelingen i telefontidenog få personlig betjening.På <strong>Amt</strong>scentrets hjemmeside kan lærere også findekurser mv., der vedrører dens fag. På hjemmesidenfås hurtigt et overblik over indhold,tidspunkt, pris etc. Søgningen kan afsluttes medudprintning af et ansøgningsskema, som så kansendes eller faxes til <strong>Amt</strong>scentret. Da ansøgningom deltagelse i kurser, konferencer mv. skalpåtegnes af skoleledelsen, er det p.t. ikke muligtat sende ansøgning via nettet. Følg med på<strong>Amt</strong>scentrets hjemmeside, www.ackbh.dk.Ny formand forVUC’s ForstanderforeningJørnie Kolding, forstanderfor VUC Hvidovre/Rødovre og bl.a. et flittigtmedlem af Krakas redaktion, har den 19. novemberovertaget formandsposten i Forstanderforeningenfor VUC. Efter 4 år i formandsstolen harErling Klinkby nemlig besluttet at hellige sigjobbet som forstander for VUC Ballerup.Ro har der aldrig været på VUC-området, og detser ikke ud til at ændre sig i de nærmeste år. Forstanderforeningenmed Jørnie Kolding i spidsenvil gøre sit til, at ingen politiker får lov at glemmesamfundets forpligtelser over for den meget storegruppe, som ikke har slidt ret meget på skolesystemet,og som nu har brug for et uddannelsesløftfor at kunne følge med i samfundsudviklingen.Ny forstanderpå MaglemosenDen 1. februar tiltræderBjarne Rasmussen somden nye forstander påMaglemosen, Specialundervisningfor unge.Han har en baggrundsom specialskolelærer og har i en årrække væretfaglig sekretær og sekretariatschef i Speciallærerforeningenaf 1981. I sit arbejde for fagforeningenhar Bjarne Rasmussen bl. a. været med til atforhandle lærernes nye arbejdstidsaftale og lærernes/ledernesovergang til Ny Løn. En anden delaf Bjarne Rasmussens opgaver i Speciallærerforeningenhar været som rådgiver for forstandere iforbindelse med vanskelige personalesager.Hugin og MuninDe sorte ravne, Hugin ogMunin, var Odins meddelereom udviklingens retning.Fra deres pladser på gudensskuldre fløj Hugin og Muninpå udflugter til fortiden ogfremtiden. Når ravnene vendtetilbage til Odin, kunne deberette, hvorfra og hvorhenudviklingen var på vej.Hvor goder skolenshjemmeside?Som en del af initiativet‘Bedst på Nettet’ kanalle offentlige institutioner nu få deres hjemmesidevurderet ud fra tre kategorier:■ Tilgængelighed og brugervenlighed■ Nytteværdi og pålidelighed■ Åbenhed og dialogLæs mere og bliv tilmeldt påwww.bedstpaanettet.dk.<strong>12</strong> / NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


Fast kontorcheffor VUCVoksenuddannelseskontorethar fået ny kontorchef.Cand. mag. AnetteHolst har fungeret somkonstitueret kontorchefpå VUC-området siden1. januar <strong>2000</strong> og er nu blevet fastansat i stillingensom kontorchef for VUC. Anette Holst har tidligerearbejdet som adjunkt og studievejleder på HFC-Efterslægten. Hendes fag er dansk og religion, oghun har løbende været involveret i adskillige forsøgs-og udviklingsprojekter på Efterslægten. AnetteHolst har også været aktiv som tillidsmand og i GL’shovedbestyrelse og er således velbevandret både iVUC-verdenen og i det politiske/faglige område.Når hasemuskler strækkesElever med bevægeindskrænkning i hasemusklernestrækkes regelmæssigt for at vedligeholde bevægelighedenog for at følge op på ortopædkirurgiskeoperationer. Det er en udbredt antagelse, athasemusklerne derved bliver længere. Fysio- ogergoterapifunktionen har i samarbejde med TeamDanmarks testcenter og med hjælp fra Fritidshjemmetpå Taxvej og Skolen på Taxvej prøvet atafdække, hvad der reelt sker, når elever med multiplefunktionsnedsættelser får strakt deres hasemuskler.Ved undersøgelsen fik deltagerne ét ekstrastræk dagligt, men det ændrede ikke længdenaf hasemusklerne. Det, som påvirkes ved stræk,må derfor antages at være tolerancen over forstræk. Når tolerancen øges, får eleverne større bevægelighed.Fysio-og ergoterapifunktionen fandtaltså ud af, at elever med multiple funktionsnedsættelserikke skal strækkes for at få længere muskler,men for at musklerne trives med at blive brugttil hverdagslivet. Det har stor betydning for de forestillinger,forældre og personale gør sig, når destrækker elevernes muskler. Kontaktperson: SørenHolt, Fysio- og ergoterapifunktionen, tlf. 4444 2916.Nye bekendtgørelser forsundhedsuddannelserI december måned færdiggør Undervisningsministerietde nye bekendtgørelser for sygeplejerske- ogradiografuddannelserne. Bekendtgørelserne fastlægger,at uddannelserne skal vare 3 1 / 2 år og sigterpå at give dimittenderne titlen "professionsbachelor".De endelige krav for at opnå bachelorakkrediteringafsløres i en bekendtgørelse til foråret. Desudenkommer der en bekendtgørelse om kravene tillærernes kvalifikationer på de mellemlange videregåendesundhedsuddannelser. Ud fra bekendtgørelserneskal landets skoler i samarbejde med Sundhedsstyrelseni foråret udarbejde de enkelte studieordninger,der nærmere fastlægger bl.a. mål, indholdog undervisnings- samt prøveformer. De nyeuddannelser træder i kraft den 1. september 2001.Mindeord for rektor Lis Holck<strong>Amt</strong>et har mistet en dygtig og værdsat leder. LisHolck, rektor på Øregård Gymnasium, var på mangemåder en pioner inden for gymnasieverdenen.Hun var en af de første kvinder i amtet, der blevrektor, da hun for knap 14 år siden startede somrektor på Øregård Gymnasium. En skole med stoltetraditioner. Lis Holck blev hurtigt værdsat af eleverog lærere. De satte pris på hendes åbenhed, indfølingsevne,humor og vid samt hendes store fagligeindsigt og pædagogiske kompetence. Lis Holckpraktiserede sit lederskab med stor personlighed, oghun blev med sin lederstil en rollemodel for mangeunge. Kulturel Forvaltnings ledelse, medarbejdereog de øvrige rektorkolleger satte stor pris på LisHolck i det løbende samarbejde, hvor hun som engod debattør respekteret deltog i gode og konstruktivedebatter om gymnasieskolens fremtid og udviklingenaf et fælles amtsligt skolevæsen.Pris tilKø<strong>benhavns</strong><strong>Amt</strong>shjemmesideKø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>hjemmeside,www.kbhamt.dk, har fået prisen som den bedsteamtslige hjemmeside i Forskningsministeriets ogSI’s nye initiativ ‘Bedst på nettet’. Begrundelsen erbl.a., at hjemmesiden er handicapvenlig og overskuelig.Men mest af alt bliver amtet fremhævetfor at have så mange informationer og kontaktpersonerpå hjemmesiden. ‘Findes det - findes det her’,som formanden for dommerpanelet, som DorteMaarbjerg Stigaard, sekretariatschef i Det DigitaleNordjylland, ‘sang’ ved overrækkelsen. I dommerpaneletsidder også bl.a. Hanne Reintoft, HenrikDahl og Lars Nielsen (fra Dansk Blindesamfund).13


af: Finn Voldtoftecand. polit., direktørBDO ScanFutura A/SNår viden findes imellemmennesker frem for i menneskerSelve den konkrete dialog mellem menneskerrummer dannelsen af ens tankeforløb,den fælles idé, forligets mulighed,en ny forståelse - et kreativt skabtresultat. Ved vekselvirkningen i sammerum sker der noget, som ikke kan skeved f.eks. en sekventiel udveksling afsynspunkter og krav.Hvorfor har så mange voksne stadigproblemer med de almindeligeskolefærdigheder?I de politiske forhandlinger, når finansloven skalhave indhold, hører vi om intense og sene natligeforhandlinger mellem parterne. Man kanundre sig over, at det skal være nødvendigt meddenne specielle form for samtale og samspil mellemparterne for at komme til et resultat. GennemTV-nyhederne ser vi en særlig, nærmest rituel"dans" mellem parterne. De ankommer medmørke, bekymrede miner og udtaler sig alvorstungteller netop ikke udtaler sig. For til sidst -når forliget er indgået - at komme forbrødredeud ad døren med lutter brede smil. I internationalkonfliktmægling bliver vi vidne til det sammemønster; udtalelser fra stridens parter om, atman end ikke har lyst til at komme til den sammeby som modparten, og endnu mindre da atmødes i samme rum.I idéskabende, kreative processer er man ogsåhelt bevidst om værdien af at bringe folk sammen.I kommunikationsbranchen bringer manofte mennesker med forskellige kompetencersammen i tid og rum i en forventning om, atder vil den kreative gnist springe lettest.Den værdifulde vekselvirkningKunne de ikke bare sende nogle breve til hinanden- kunne de ikke springe "ritualerne" over oggå direkte til slutresultatet, kan nogle spørge?"Nej", vil de, der har været involveret, sige. Dersker nemlig noget i selve vekselvirkningen mellemmennesker, som ikke kan ske, f.eks. ved ensekventiel udveksling af synspunkter og krav.Noget opstår i udvekslingen, i dialogen, somkun kan opstå netop der. Dette "noget" kan sårumme forligets mulighed, det nye perspektiv,som kan rummes af begge parter, en ny forståelseaf en modparts standpunkt, en halvdårlig idé,der inspirerer til den tanke, der kun kunne tænkesi netop denne sammenhæng, eller hvad det nukonkret er, der skaber mulighed for et resultat.Med disse eksempler vil jeg pege på, at alle kenderdet fænomen, at noget værdifuldt kan opstå ivekselvirkningen mellem mennesker. Resultater,14/ NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


Hvis vi hver for sig er som nerveceller, hvad tænker hjernenså? Her er et bud på en metode, som øger den samlede dialogog den fælles kreativitet.som den "logiske realist" vil mene, nemmerekunne skabes ved "et par telefonsamtaler og enhandlekraftig leder", men hvor pointen er: Deter selve vekselvirkningen mellem mennesker, derer den skabende og den kreative proces.I en del år har jeg interesseret mig for den særligetype af vekselvirkninger mellem mennesker, somman kalder "dialog". Især når situationen er, atmange mennesker har noget at bidrage med idialogen. Her bliver opgaven nemlig at organiseredialogen på en sådan måde, at der bliver enrig og mangesidig udveksling mellem deltagerne.Denne interesse har udviklet sig til en konkretmetode til at arrangere møder og konferencer.En metode, som kaldes café-seminarer eller cafédialoger.Mere om det nedenfor, men først lidtom, hvad der fik mig på sporet af disse ideer.‘Tid til spørgsmål’ skaber ikke dialogMit professionelle virke har siden 1985 drejet sigom ledelse og strategi. Det medførte, at jeg blevdeltager i eller ansvarlig for et utal af seminarer ogkonferencer af den type, hvor én står på en talerstoleller ved siden af en OH-projektor og taler til en salfuld af mennesker. "Men der skal jo være tid tilspørgsmål", så de sidste 10 minutter inviteres deltagernetil at være med. To eller tre af dem, der altidsiger noget i forsamlinger, stiller et klogt spørgsmål,som viser, hvor meget de selv har tænkt over dagensemne. Så holder vi pause, og bagefter kommer dennæste taler. Går det rigtigt højt med deltagerinvolveringen,så går vi i grupper, løser en opgave i hvertsit grupperum og kommer tilbage og hører pårapporteringer fra alle de andre grupper. Og det erså kedeligt for tilhørerne - for det meste.Det er selve vekselvirkningenmellem mennesker, som er denskabende og den kreative proces.Det er selvfølgelig noget forenklet, men det varsom arrangør og deltager i sådanne seminarer ogmøder, at jeg begyndte at tænke tanker som:Hvor er det et spild af ressourcer, viden, erfaringer,perspektiver, meninger og ideer at lade f.eks.100 mennesker lytte til én person. Hvis de 100mennesker iblandt sig har en mindst lige så værdifuldog nyttig viden som den ene. Hvordankan denne viden komme til at udtrykke sig?Hvor kreative er seminarer, hvor mangår i grupper efter et langt foredrag, løserden samme opgave og mødes igen for athøre på alle de andre grupper?Vi ønsker at tænke dynamisk og komplekstI disse årtier kan vi glæde os over udfordringenog opgaven med at slippe en meget lineær og mekanisktankegang, som hører vores opdragelse oguddannelser til, og som passede bedre på en nuforældet industriel tidsalder. I stedet kan vi tilegneos evnen til at tænke mere komplekst, dynamiskog ikke-lineært. Et eksempel, som hjælperos på vej, er Internettet, som giver os oplevelser afforbundethed på kryds og tværs. Vi får med kaosogkompleksitetsteoriernes sprog og metoder mulighedfor at undersøge fænomener, som ikke kanforstås med lineær tankegang - f.eks. begrebetemergens. Et eksempel på emergens er noget sådagligdags som trafikken. Man tager en massebiler, cykler, fodgængere, tilsætter veje, gadekryds,og et drys lysreguleringer, rører det rundtog så får man... trafik. Trafik er en emergentstørrelse, noget der opstår, når mange dele er ivekselvirkning med hinanden. Det interessanteer, at selv om man i alle detaljer kender til bil, såkan man ikke ud af det forudse trafik - den opstårpå sit eget niveau i vekselvirkningen.Lytte til den fælles tænkningI disse to tanker - dels ønsket om at kunne ladeen større gruppe menneskers samlede viden ogindsigt udtrykke sig, og dels forståelsen af selvevekselvirkningens betydning for, at noget kanopstå - ligger faderskabet til café-seminarer. Dekan bruges, når vi vil undersøge, fordybe, læreog forstå noget ved hjælp af hinanden. Ideen erat skabe mulighed for at komme til at lytte til ogbygge videre på den fælles tænkning - ikke gennemsnittets,ikke flertallets. Hvis vi hver for siger som myrer, hvad tænker myretuen så? Hvis vihver for sig er som nerveceller, hvad tænker hjernenså?I café-seminarerskabes bevidst enmangesidet udvekslingmellem deltagerne.15


Metoder til at lære sammen ogundersøge i fællesskaber skal udvikles.Alle er deltagere i en fælles dialogFor at få mulighed for at lytte til den fællestænkning, må vi lytte til hinanden. Det foregår imange parallelle dialoger. En ved hvert bord i cafeen.Ved at udveksle gæster mellem bordene, gåpå besøg hos hinanden, sende resultater af arbejdetfra et bord videre til andre borde, opnår vi atvæve dialogens mange dele sammen. Der kanopstå en helhed, hvor vi med rette kan sige, atalle i lokalet er deltagere i én fælles dialog, selvomden rent fysisk foregår ved mange borde.Deltagernes oplevelse er, at deres viden og indsigterbliver brugt bedre. At alle har en reel mulighedfor at deltage og bidrage. At der kommerforståelser og resultater frem, som har mere dybdeog soliditet. I café-seminarer skaber vi medhensigt en sådan organisering af menneskers aktivitet,at en mangesidet udveksling mellem deltagernebliver muliggjort. Vi lader gerne en deltilfældighed afgøre, hvem der netop kommer tilat tale med hvem, og hvordan de derfra flytterrundt mellem hinanden, i tillid til, at vores opgavesom "værter" i cafeen er at skabe forudsætningernefor, at noget værdifuldt kan opstå i denvekselvirkning, vi her kalder dialog.Spilleregler for dialogIdéskabende brainstorming-processer har deresspilleregler. Det samme har forhandlingssituationer,hvor en "kage" skal deles, og konfliktløsning,hvor en gensidig værdighed skal etableres.Og hvad er så "spillereglerne" for en goddialog i café-form? Jeg mener erfaringsvist, detgiver mening at tale om disse fire, som selvfølgeligikke kun gavner i café-seminarer:Det er lytning, som er den"resultatskabende aktivitet"i en dialog - ikke det at tale.■ Dialogen skal tage udgangspunkt i spørgsmål,der betyder noget. Dvs. spørgsmål, som ervedkommende for alle deltagere, og som ikkeer ligegyldige, overfladiske spørgsmål.■ Der skal være et trygt rum. Både bogstaveligtfor det fysiske rum, at det skal være behageligtog uforstyrret, og i andre betydninger, f.eks.socialt, at der skal være en omgangstone, derføles tryg for deltagerne. Der, hvor man har en"rå, men hjertelig" omgangsform, som jeg afog til hører nogen prise sig af, kommer manikke langt med dialogen, før den bliver tildiskussion.■ Der skal være gensidig lytten, dvs. en interessefor og lyst til at lytte til hinanden, ikke bare forat finde ud af, hvornår det er ens tur til at tale,men af interesse for at komme til forståelse afandre menneskers erfaringer, perspektiver, synspunkter.Det er lytning, der er den "resultatskabendeaktivitet" i en dialog, ikke det at tale.■ Der skal være en grundlæggende nysgerrighedog lyst til at lære blandt deltagerne. Hvis jegtror, jeg ved alt, hvad der er værd at vide om etemne, og at det kun er de andre, der kan lærenoget, så bidrager jeg ikke til at skabe den magi,der kan komme i en god dialog. En magi, somvi alle genkender, når vi møder den. En magi,som er kilden til, at vi tilsammen skaber nogetnyt i vekselvirkningen mellem os.Café-seminarer kan bruges, når vivil undersøge, fordybe, lære og forstånoget ved hjælp af hinanden.Tænk som en myretueI en tid, hvor hastighed, individualitet og teknikpræger mange af vores sociale udvekslinger, erdet nærliggende at pege på behovet for også atudvikle evnen til at lære sammen, skabe tid tilfordybelse og undersøgelse i fællesskaber.Én ting er, hvad vi kan skabe hver for sig somindivider, hvad vi kan vide og lære hver for sig.Men hvis vi retter interessen mod, hvad det er, vinetop kun kan lære som fællesskaber, i "myretueperspektivet",så udvikler vi måske også størrekompleksitet og dybde i vores viden og tænkeevne,set som samfund og organisation.Læs mere på www.worldcafe.dk.16/ NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


af: Lone NielsenRedaktionsgruppen50 til 80 børn i hver klasse- danske erfaringer overføres til Nepals skolevæsenSyd for Mount Everest og i andre deleaf Nepal skal den danske folkeskole foralle nu indføres af Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>sspecialundervisning.I Nepal kommer 40% af børnene ikke i skole.De kasteløse har ikke råd til papir, blyant, skoleuniformog eksamensgebyr. Nogle forældre ernomader, og en del er analfabeter, så børnenesskolegang prioriteres ikke. Mange piger skal passemindre søskende og husholdningen. En delskoler kan ikke forceres af fysisk handicappede.Eftersom lærerne ikke ved, hvordan børn medindlæringsvanskeligheder skal undervises, dumpermange af disse børn til eksamen igen ogigen, så forældrene tager dem ud af skolen.Lærere underviser andre lærere, sånye undervisningsformer spreder sigved kaskademodellen.“De børn, der rent faktisk kommer i skole, går iklasser med mellem 50 til 80 elever. De sidderpå lange rækker. Læreren skriver på tavlen. Eleverneskriver af og læser op. Det er vilkårene forelever og lærere i Nepal”, fortæller Bo Beck,kontorchef for Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>s specialundervisningskontor.I oktober besøgte Bo Beck endnu en gang skolevæseneti Nepal, for i samarbejde med Danidahar Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong> netop taget hul på et nytprojekt i Nepal efter 5 års arbejde med at uddannespecialundervisningslærere i alle Nepalsdistrikter.Dette resulterede i, at der blev etableret enmasse små specialgrupper på folkeskolerne, svarendetil amtets gruppeordninger. De involveredefra amtet har udviklet koncepter, som de nepalesiskelærere nu underviser deres kolleger i.Den såkaldte kaskademodel. Det nye projekt,som foreløbig er et 1-årigt pilotprojekt, skal findeog nedbryde barriererne for de 40% af denepalesiske børn, der ikke kommer i skole. Ogindføre den inkluderende skole i Nepal, så alleelever får et så stort udbytte som muligt.De sidste tre års indsats for at fastholde de svagesteelever i skolen har givet tydelige resultater. INepal er man lærer, når man har gået i folkeskolen.Nogle får yderligere et 14-dages kursus.17


har også souschef i PPR Lyngby Ole Kyed væretudsendt til Nepal.Den inkluderende skole i Banke“Først udvalgte vi tre distrikter, hvoraf Bankedistrikteter pilotdistriktet. Banke er et lavlandsområdemed en god infrastruktur i det sydvestligeNepal. Det andet distrikt er et “Hilly Area”, sydfor Mount Everest, og det tredje distrikt bliver i et“Mountain Area”, som er vanskeligt tilgængeligt.I september måned samlede vi alle nøglepersoner,lokalpolitikere, brugerorganisationer og embedsmænd,som vi fortalte om den inkluderende skole.I workshops diskuterede vi begrebet inklusion,hvor det er skolen, der skal tilpasse sig børnene ogderes behov. Det var en meget positiv oplevelse,og alle ville gerne deltage i pilotprojektet”, fortællerBo Beck, der selv deltog i arrangementet.For første gang har eleverne gruppearbejde. Grupperne ersammensat af dygtige elever og elever, der har brug forhjælp, så læreren kan blive aflastet.Og endnu færre et 10-måneders kursus. De bliversom regel skoleinspektører.“Vi overfører vores viden fra specialundervisningentil normalundervisningen af børn uden handicap,hvilket minder om situationen i Danmark,hvor specialundervisningens arbejdsmetoderhar afsmittende virkning på folkeskoleloven”,fortæller Bo Beck. De andre involverede erblandt andre skolekonsulent Susanne Ravnkjær,skoleinspektør Jannik Beyer, pens. skoleinspektørKirsten Nielsen og psykolog Birgit Dyssegaard,som er overordnet koordinator og frontløber.Hvis ikke Kø<strong>benhavns</strong> <strong>Amt</strong>s egen specialundervisningkan udsende personer med den relevanteviden, søges der uden for amtet. DervedVi overfører vores viden fra specialundervisningentil normalundervisningen.Gældsslaver, kasteløse og nomader“Inden vi satte gang i pilotskolerne, havde vianalyseret skolerne for kulturelle, fysiske ogmentale barrierer for, at 40% af børnene ikke gåri skole. Og der var mange: Alt for få klasselokaler.De kasteløse og de fattige har ikke råd til papir,blyant, skoleuniform og eksamensgebyr, selvomundervisningen er gratis. Skolerne må ligge såhøjt på grund af sommermonsunen, at de fysiskhandicappede simpelthen ikke kan komme indpå skolen. Nogle forældre er nomader. En del eranalfabeter og kender ikke skolens betydning.Piger skal passe mindre søskende og husholdningen.For slet ikke at tale om de stakkels piger,der sælges til bordeller. Eftersom lærerne ikkeved, hvordan børn med indlæringsvanskelighederskal undervises, dumper mange af disse børntil eksamen hvert eneste år, så forældrene tagerdem ud af skolen”. Bo Beck fortæller også, at derer en række særlige forhold for netop Bankedistriktetsom f.eks. en række sproglige barrierer,hvor en del børn kun kender deres lokalsprog,mens læreren kun taler nepali.Børnene skal lære noget i skolenEfter amtets analyse af barriererne, er der her ognu valgt at satse på to områder:1. At befolkningen bliver klar over, hvor vigtigtdet er, at børnene kommer i skole.2. At kvalitetsudvikle undervisningen med detmål, at når børnene kommer i skole, så skal deogså have et udbytte af undervisningen.18 / NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


Saraswati Bankey Gaun Primary School <strong>2000</strong>StudentsSpecial needsMiddle groupBest group504540353025201510501stgrade2ndgrade3rdgrade4thgrade5thgradeIndsatsen for at fastholde de svageste elever i skolen har givet tydeligeresultater de seneste tre år.Der er tre elementer i kvalitetsudviklingen:■ Screening og vurdering af klasserne, hvor dergår mellem 50-80 børn i hver klasse for at findebørnenes ressourcer og kompetencer. Herefterskal børnene opdeles i grupper på tværsaf kompetencer, så de kan hjælpe hinanden ogdermed aflaste læreren.■ Organisering af klasselokalet, så gruppearbejdeblev muligt. Konkret har amtets udsendteflyttet borde sammen med lærerne, så de kunnese, hvordan den traditionelle indretningkunne ændres.■ Brug af pædagogiske metoder og materialer,som egner sig til denne form for undervisning.De danske lærere lærte de nepalesiske lærere atbruge memory, ludo og pædagogiske spil omformer og farver, der alle nemt kunne omsættestil det lokale undervisningsmiljø.“For at kunne instruere lærerne i, hvordan eleverneselv vil kunne træne deres sprog, hukommelseog koncentration, havde vi medbragtbrikker til memory, hvor vi påsatte tegninger fralokale og velkendte skolebøger. Ideen er, at nårf.eks. en 5. klasse havde lært et spil, vil de kunneinstruere 2. klasse i det samme spil - og så fremdeles”,siger Bo Beck. <strong>Amt</strong>ets udsendte introduceredeblandt andet også ludo i matematikundervisningenog brug af terninger til regning i2. klasse. Bo Beck påpeger, at redskaberne erudvalgt for deres pædagogiske værdi, men ogsåfordi de nemt kan produceres på stedet. Næstegang vil amtet samle alle lærerne til workshops,hvor lærerne også selv skal bruge fantasien ogfinde måder at anvende deres lokale materialerpå.Danida har besluttet at støtte Nepal i foreløbig 4år frem og overvejer at forlænge aktiviteternemed yderligere 5 til 10 år. Nu håber Kø<strong>benhavns</strong><strong>Amt</strong>, at de fortsat kan være med i projektet. Forhandlingerneer i gang.Lærerne lærer om pædagogiskemetoder og materialer,som egner sig tilgruppeundervisning.19


af: Flemming GyllingVUC-lærer ogcand. pæd. i pædagogikDu kan mere end du tror- nyt intelligensbegreb set fra VUCMange voksne er utrygge ved endnu engangat skulle opleve en skolesituation.Fortidens erfaringer fra folkeskolen harødelagt lysten til at sætte sig på skolebænkenigen. Sådan behøver det ikke at være.Nyere forskning om alderens indvirkning på dekognitive funktioner, dvs. evnen til at tænke, harvist, at ganske vist går det lidt langsommere at lærenyt, når man bliver ældre, men hjernen bliver ogsåbedre og skarpere på en række områder. Vi blivermere præcise med alderen, bl.a. når det gælder orienteringssansenog hånd-øje-koordination. Vi bliverogså bedre til at analysere og forstå de ting, vi ser.Howard Gardners teorier er ikkeubestridte, men der er noget omsnakken, når teorierne omsættes tildaglig praksis på VUC.En IQ-test afslører ikke altDet, der skal arbejdes med, er altså ikke først ogfremmest evnen til at lære, men snarere troen på,at man kan lære! Hos en del mennesker kæmpertroen på egne evner en sej kamp med de stempler,der er blevet sat på én i (skole-)tidens løb.F.eks. i form af resultaterne af en påstået videnskabeligintelligenstest, en såkaldt IQ-test. Mensom voksen kursist møder man med kvalifikationer,der ikke tidligere er blevet målt, og som ihvert fald ikke indgik i tidligere tiders intelligensmålinger.Myten om intelligensen, udtrykt veden bestemt IQ, hviler på den vestlige kulturs forestillingom menneskelig duelighed og kompetenceog begrænser sig til en test af sproglige ogmatematiske evner. Myten fastholder, at vi kansortere mennesker i de kloge og de dumme.Dem, som klarer sig godt i skolen, og dem, somklarer sig dårligt.For at inddrage intelligensernesmangfoldighed har vi udarbejdeten pædagogisk model.7 intelligenserIQ-myten er blevet anfægtet af en række undersøgelserog teorier i sidste halvdel af 1900-tallet.Det mest kendte bud på et bredere syn på intelligensbegrebetkommer fra psykologiprofessorHoward Gardner fra Harvard University. Hanopstiller de syv intelligenser, der beskrives i boxen.Howard Gardners teorier er ikke ubestridte,men som VUC-lærer kan man konstatere, at der20


Sang og stimulation af ørernes akupunkturpunkter er den delaf den pædagogiske model, hvor Gardners 7 intelligenser indgåri undervisningen.ser ud til at være noget om snakken, når manprøver at omsætte teorierne til daglig praksis.Det ser faktisk ud til, at større vægt på improvisation,kreativitet og kommunikation kan fåflere ressourcer frem hos kursisterne.Howard Gardners syv intelligenserDen sproglige intelligens, som har betydningfor, hvordan vi udtrykker os verbaltog skriftligt.Den matematiske intelligens eller bedreden logiske intelligens er evnen til at udførekomplicerede beregninger og dragefølgeslutninger.Den musikalske intelligens er fornemmelsenfor toner, melodier og rytmer, somkan være veludviklet uden, at andre intelligenserbehøver at være med.Den kropslige intelligens er naturligt nokknyttet til kroppens evne til at kunneudtrykke sig, f.eks. gennem gymnastik,idræt, dans og brugen af værktøj.Den visuel-rumlige intelligens er evnen tilat kunne se ting fra forskellige perspektiverog kunne genskabe synsindtryk for sitindre blik. Den omfatter også evnen til atkunne udtrykke tanker og ideer med f.eks.tegninger og modeller samt evnen til atkunne orientere sig i tid og sted.Den intrapersonelle intelligens er evnen tilat forstå sine indre følelser og kende svageog stærke sider hos sig selv.Den interpersonelle intelligens er evnen til atkunne gennemskue andre menneskers følelser,temperament og hensigter. En evne, somkan udvikle større forståelse mellem folk.En pædagogisk modelFor at inddrage intelligensernes mangfoldighedhar vi arbejdet med en pædagogisk model, somhar til hensigt både at løse op for den spænding,de fleste voksne kursister møder med i undervisningen,og samtidig vise, at små skridt kan styrkeselvtilliden og dermed få øjnene op for, at dusom kursist kan mere, end du tror.Tegn dit eget skjoldEt undervisningsforløb begynder med, at kursisternebliver bedt om at tegne “Mit eget skjold”. I skjoldetsfire felter tegnes kursistens job, fritid, bolig ogen drøm. Skjoldet forsynes med et bånd, hvori kursistenskriver sit motto. Når skjoldet er færdigt, hængesdet op i klassen, og hver kursist fortæller om siteget skjold. Kursisten bestemmer selv, hvad han vilfortælle om sit job, fritid, bolig og drøm med udgangspunkti tegningen. Skjoldene bliver hængendeet stykke tid, så alle på holdet kan lære hinandenat kende. Det viser sig at være en god måde atpræsentere sig selv på. Intetanende afslører kursisten,at han/hun har evner for tegning, improvisation,kreativitet og kommunikation. Han/hun fårmed andre ord brugt sin intrapersonelle intelligens.Sang og kropsøvelser i hver timeHver undervisningstime begynder med en sang. Nården første forlegenhed har fortaget sig, er de fleste gladefor at indlede timen med en sang. Kursisterne finderud af, at det at synge i fællesskab giver en indreglæde og lysten til at gå videre med undervisningenbliver større. Og koncentrationen holder bedre. Ihver time indgår der også nogle små kropsøvelser.Enkle krydsøvelser, hvor arme og ben svinger (crosscrawl)sammen med trækøvelser og stimulation afpunkter på panden og ørernes akupunkturpunkter.Øvelserne afsluttes med et par dybe åndedrætsøvelser,som skal afstresse og fremme koncentrationen. Crosscrawløvelsernehar betydning for stimulation af forbindelsernemellem højre og venstre hjernehalvdel ogmedvirker derved til at fremme koncentrationen ogmotivationen. Herved får kursisterne stimuleret deresmusikalske og kropslige intelligens. Hele programmetvarer kun 5 - 10 min. og kan også benyttes, nårkoncentrationen midt i en time er ved at slippe op.Kommunikation og assertionMange kursister er ikke opmærksomme på, at kendskabettil nogle simple regler om kommunikation kanvære med til at fremme en god undervisningssituation,både for dem selv og for holdet. Kursisterne instrueresi verbal og ikke mindst non-verbal kommunikation.Små øvelser kan hurtigt vise kursisterne, atmange konflikter kan undgås ved at være bevidst omalle sider af kommunikationen mellem mennesker.Kursister, der ikke tror, de kan noget, kan med udbyttedeltage i et kort program om assertion. Kendskabtil få assertionsteknikker kan styrke selvtillidenog udvikle både de intrapersonelle og de interpersonelleevner. Specielt kursister med et IQ-stempel ipanden kan have gavn af sådanne teknikker.Resultaterne er mærkbareDe nævnte forsøg på at drage nogle praktiske konsekvenseraf Howard Gardners teorier kan naturligvissuppleres med utallige andre afvigelser fra IQ-mytenstyranni. Men erfaringerne viser, at det ikke er såsvært at omsætte teorierne til den praktiske undervisningi et klasseværelse. Og resultaterne er mærkbare!Større vægt på improvisation,kreativitet ogkommunikation får flereressourcer frem hoskursisterne.21


af: Nanna C. HelstedProjektkoordinatorKulturel ForvaltningMere åbenhed mellemskole og hjem efterspørges- Udvikling af skole-hjem samarbejdeter en del af Folkeskolen <strong>2000</strong>Skole-hjem samarbejdet er sat på dagsordeneni tilknytning til amtets projektunder Folkeskolen år <strong>2000</strong>. Derfor varsamarbejdsformer i relation til elevbeskrivelserdet centrale emne på etdialogmøde mellem Undervisnings- ogKulturudvalget, skolebestyrelserne påbørnespecialskolerne og KulturelForvaltning.Diskussionerne tog udgangspunkt i undersøgelsesrapporten"Udfordringer for den enkelte elev",som blev præsenteret i forrige nummer af Kraka.Et af hovedbudskaberne fra dialogmødet er, atgensidig tillid er en helt nødvendig forudsætningfor den gode skole-hjem samtale. Når tilliden erder, tør både forældre og personale være åbne, ogresultatet bliver en udbytterig dialog.Mange forældre ønsker at deltage ien åben dialog med fokus på devidere mål og planer.Sårbarhed skaber barriererCand.pæd.psyk. Kathrine Rosenkrands Larsenfra Kulturel Forvaltning mener, at der kan væreflere barrierer for tilliden i samarbejdet, som oftebunder i en forståelig sårbarhed hos både forældreog personale. "Alle forældre er sårbare omkringderes børn. Hos forældre til børn medhandicap kan sårbarhed også handle om, at barnetsvanskeligheder påvirker en families hverdagog liv. Samtidig kan personalet betvivle, om degør deres arbejde godt nok, og måske reagerer deved at optræde noget forsvarende og lukkede,hvilket kan gøre forældrene tilbageholdende.Derudover kan der opnå misforståelser, somskyldes forældrenes og personalets forskelligeperspektiver på barnets udviklingsmuligheder.Men sårbarheden må ikke blive et skjold mod atfå skabt en bedre tillid og et bedre skole-hjemsamarbejde om elevbeskrivelserne". Den gensidigesårbarhed var også et emne på dialogmødet.Vi skal tættere på hinandenEn række konkrete forslag til styrkelsen af tillideni dialogen mellem skole og hjem kommerfra Liselotte Astrup, bestyrelsesformand på Brøndagerskolen,og deltager i dialogmødet. "For atfremme tilliden er det meget vigtigt, at vi kommertættere på hinanden. Som en start på et tættereforældresamarbejde kunne det være relevantat tage en snak om forventninger og ønsker. Detvil f.eks. være en stor fordel, hvis vi kunne væremere åbne om, hvad vi konkret taler om. Vi skalogså være bedre til at aftale, hvor tæt man kan gåpå hinanden". Et andet forslag er, at skolerne afholderflere sociale arrangementer, hvor forældrenekan deltage sammen med personalet. Enaf vejene til at opnå gensidig tillid er et hyppigereuformelt samvær på skolerne.Elevbeskrivelsen som ramme for skolehjemsamtalenEn gang årligt holder skolerne møder medhver elevs forældre om elevens samledeskolesituation. Mødet:■ tager udgangspunkt i en elevbeskrivelsemed status over elevens udvikling ogkompetencer■ evaluerer udbyttet af den forløbne periode■ lægger op til den kommende indsatsmed mål og planer for eleven.22 / NR.<strong>12</strong> • <strong>3.</strong> Å RGANG • DECEMBER <strong>2000</strong>


<strong>Amt</strong>ets projekt under Folkeskolen år <strong>2000</strong>handler om udfordringer for den enkelte elev.Liselotte Astrup mener også, at det er betydningsfuldt,at skolerne får skabt fælles sprog med forældrene.Og der skal arbejdes med at skabe fællespædagogiske holdninger og forståelser. "En idékunne være at etablere en form for forældreuddannelseeller forældreintroduktion, der f.eks.kunne tage fat på forskellige pædagogiske emnerog derigennem synliggøre skolens pædagogik.Herigennem kunne der i den enkelte klasse skabesen fælles referenceramme. Derudover vil detvære dejligt med et aktivt forældrenetværk - somlettere kunne komme i gang ud fra en fælles referenceramme.Og konkret for mit barn med autisme,er det yderst vigtigt, at han oplever en ensog konsekvent linie herhjemme og i skolen",siger Liselotte Astrup.Elevbeskrivelser skal være dynamiskeI forhold til elevbeskrivelserne kom der en rækkerelevante aspekter frem på dialogmødet. F.eks. erdet vigtigt, at elevbeskrivelserne skal føre til undervisning,og at de derfor indeholder individuellemål og planer. Leif Sig, bestyrelsesformandpå Skolen fra Taxvej, uddyber: "Elevbeskrivelsener ikke et mål i sig selv - den skal føre til konkreteopnåelige mål, som skal påvirke planlægningenaf undervisningen. Derudover er det en forudsætning,at processen omkring udarbejdelsener i fokus for, at elevbeskrivelsen bliver et dynamiskpapir, som kan bruge aktivt".Mange forældre ønsker at deltage i en åben og ligefremdialog med skolerne om fastlæggelsen afmål og planer. Liselotte Astrup betoner, at det ervigtigt, at skolerne skriver, så forældrene kan forstådet. Og påpeger derudover: "Det er vigtigt, atelevbeskrivelserne ud over en kort konkret statusfor elevens niveau er fremadrettede og ikke fortilbageskuende i form af lange beskrivelser af,hvad der er sket". Hun foreslår, at forældrene fårmulighed for at forberede sig aktivt til mødetmed skolen ud fra en række spørgsmål fra personalet.Spørgsmålene kunne f.eks. handle om målfor barnet på forskellige områder.Flere fælles indsatsområderDer er netop igangsat et fælles indsatsområde påamtets skoler om elevbeskrivelser og individuellemål og planer. Arbejdet foregår i temagrupper ogstøttes af eksterne faglige koordinatorer (pædagogiskekonsulenter). Temagrupper skal bl.a. arbejdevidere med, hvordan forældrene kan indgåi et tættere samarbejde. Resultatet af arbejdetbliver et inspirationskatalog med gode ideer ogeksempler på arbejdet med elevbeskrivelser, målog planer og samarbejdet med forældrene.Et forslag er at etablere en forældreintroduktion,hvor skolens pædagogik bliver drøftet.Omkring det videre arbejde udtaler Leif Sig:"Som opfølgning på inspirationskataloget vil detvære naturligt, at der på den enkelte skole bliverudarbejdet principper for arbejdet med elevbeskrivelser,samt individuelle mål og planer i skolebestyrelsenog retningslinier i de forskellige samarbejdsorganer.Derudover kunne det senerevære spændende med en opfølgende undersøgelsemed forældre og medarbejdere - for at se hvadder er kommet ud af arbejdet".I det hele taget håber både Leif Sig og LiselotteAstrup, at der kommer mere gang i den tværgåendeudvikling, og at Kulturel Forvaltning tagerfat på flere fælles indsatsområder - i forlængelseaf F<strong>2000</strong>-rapportens anbefalinger. Inspirationskatalogetforventes færdigt om et år. Detbliver et af resultaterne af det første tværgåendeindsatsområde af sin art i amtet.Forældrene efterlyser■ læseplaner på alle skolerne i sammenhængmed elevbeskrivelser■ større fokus på udarbejdelse af elevbeskrivelserne■ at blive mere involveret via åbne oplægtil elevbeskrivelser■ at elevbeskrivelserne har fokus på kompetencer,konkrete mål og planerLæs mere om undersøgelsesrapporten"Udfordringer for den enkelte elev" i detforrige nummer af Kraka eller kontaktprojektkoordinatoren på tlf. 4322 2378.23


Stort og småt fra undervisningsområdetNet-pjece til vejledere på VUCI pjecen “Vejen er din” giver Undervisningsministerietog Arbejdsministeriet en række konkrete eksemplerpå voksne, der vil videreuddanne sig inden forderes nuværende fag eller skifte job, men som ingenuddannelse eller forberedende uddannelse har.Eksemplerne illustrerer de typiske veje ind i detkommende voksenuddannelsessystem - et system,der er resultatet af VEU-reformen. Pjecen indeholderogså en omfattende oversigt over, hvor man kansøge yderligere oplysninger om uddannelse for voksne.Pjecen henvender sig til studie- og erhvervsvejledereog andre, der vejleder voksne om uddannelse.Allerede nu kan pjecen læses på www.voksenuddannelse.dkog udkommer ikke på tryk, menfindes alene på Internettet, så den kan ajourføresi takt med reformens praktiske gennemførelse.Vejledning uden helhedssynUddannelses- og erhvervsvejledningen bliver fra fleresider beskyldt for at være fragmenteret og udenhelhedssyn. For eksempel har flere undersøgelser deseneste år vist, at der er behov for at skabe meresammenhæng mellem de mange vejledningsordninger,der eksisterer i dag. Og nu har et flertal i FolketingetsUddannelsesudvalg efterspurgt en analyse afdet nuværende system, dets fordele og ulemper ogen række forslag til alternative ordninger. R.U.E.ser også kritisk på det nuværende vejledningssystem.De er tidligere kommet med et oplæg omfremtidens vejledningsindsats, hvor der blev pegetpå behovet for, at systemet forenkles og får meresammenhæng. Christian Thune, der er direktørfor Danmarks Evalueringsinstitut og formand forR.U.E., mener, at vi på mange måder har et godtvejledningssystem her i Danmark. “Sammenlignetmed andre lande har vi en flot vejledningsindsats -men vi må hele tiden holde os for øje, at den kanblive bedre. Den kan blive mere sammenhængende,gennemskuelig og helhedsorienteret, så den giver allevejledningssøgende et større overblik”, siger ChristianThune. Han er bange for, at systemet i dag erpræget af for lidt og ensporet viden; at de eksisterendevejledningsordninger og vejledere ofte har for lidtføling med, hvad der sker uden for deres egen verden.“Ved at have de mange små ordninger ved sidenaf hinanden opstår der jo en risiko for, at de ungefalder igennem brudfladerne - igen fordi overblikketog samordningen mangler. Samtidig kan vi idag se, at der allerede i folkeskolen er en yderligererisiko for, at vejledningens kvalitet er afhængig af,hvor du bor, fordi der er store kommunale og regionaleforskelle”. Christian Thune vil endnu ikkekomme med en opskrift på, hvordan systemet kansamordnes, men de vejledningshuse, der er skudtop rundt omkring i landet, anser han for at væreet skridt i den rigtige retning. I øvrigt efterlyser hanen mere professionel vejlederkultur: “I dag ser vi enbroget forsamling vejledere - nogle er meget professionelle,andre har en vis uddannelse på området ogandre slet ingen. Her ser jeg et stort behov for delsat få nogle fælles og klare linjer for, hvad vejlederrollenskal indebære, og dels, at der etableres en god,grundlæggende uddannelse til alle i vejlederfaget”.Reform af sosu på vejDe grundlæggende social- og sundhedsuddannelserskal have et kvalitetsløft, så de bliver endnumere attraktive for de unge, som ikke tidligerehar haft fokus på at få en uddannelse. Med udgangspunkti den rapport, som sosu-statusgruppentidligere har afleveret, vil uddannelserneblandt andet blive gjort mere fleksible. Samtidigskal reformen sikre, at unge på sosu-uddannelserneikke ender i en uddannelsesmæssig blindgyde.Det betyder, at de nye uddannelser skal indrettespå en sådan måde, at de baner vej for videre uddannelseinden for social- og sundhedssektoren.Hvor kommer de første CVU'er?I kølvandet på forårets vedtagelse af CVU-loven eren lang række mellemlange videregående uddannelsesinstitutionernu i fuld gang med at planlæggeetablering af de første Centre for VideregåendeUddannelser. Undervisningsministeriet har modtagetde første ansøgninger om CVU-godkendelse.Det overordnede formål med Centre for VideregåendeUddannelser er at fastholde et regionaltuddannelsesudbud, der kan sikre uddannelsestilbudi alle dele af landet - også uden for universitetsbyerne.Et CVU skal udbyde efter- og videreuddannelsei tilknytning til CVU’ets udbud af grunduddannelser.At samle efter- og videreuddannelsesmulighedernei samme institution som grunduddannelsernevil styrke de faglige miljøer og skabestørre sammenhæng mellem og øget professionaliseringaf grund-, efter- og videreuddannelserne.CVU’er skal også indgå aftaler om forskningstilknytningmed relevante forskningsmiljøer, og deskal fungere som regionale videnscentre. Derudoverhar ethvert CVU pligt til at forny og udviklede eksisterende uddannelser samt at udvikle heltnye uddannelser. Grundideen med et CVU eraltså at lade en række mellemlange videregåendeuddannelsesinstitutioner, der hver for sig kun udbyderén type uddannelse, gå sammen for at skabeet bredere fagligt grundlag og derigennemsikre og udvikle de regionale uddannelsesmiljøer.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!