Fra Hjortespring en af de grønne kiler

Fra Hjortespring en af de grønne kiler56Fingerplanen fra 1947 anbefalede, at byudviklingeni Storkøbenhavn skulle haveform som en hånd med boliger, industriog trafi k placeret i fi ngre. Imellem fi ngreneskulle der være grønne kiler, hvor der ikkemåtte bygges. Denne bystruktur ville sikre,at der altid var kort afstand mellem boligerneog de grønne, rekreative om råder. Hjortespringkilener én af disse grønne kiler.Landskabet er præget af mange bakkerog i hundredvis af små søer og vandhuller.Selv om Hjortespringkilen er den smallesteaf hovedstadens kiler, kan man oplevebåde at være langt ude på landet og atvære i et stort naturområde. Men de fl estesteder er man ikke i tvivl om, at man bevægersig i grænselandet mellem by ognatur.Kilde: Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen.Ny grønring5136313478121291110Københavns grønne kilerI 1947 præsenterede byplanlæggerne Sten EilerRasmussen og Elias Bredsdorff en plan for udbygningenaf København, der skulle give gode trafi k-forbindelser mellem bolig, arbejde og indkøb –samtidig med, at de landskabelige herlighedsværdieri det storkøbenhavnske område blev sikret.Planen blev døbt Fingerplanen, fordi byvækstenskulle foregå i fi ngre, der strålede ud fra håndfl a-den, som var det centrale København. Områdernemellem byfi ngrene skulle bevares som åbentland, der skulle friholdes for bebyggelse. Disse”grønne kiler” mellem byfi ngrene ville – også nårbyen voksede – sikre den korteste afstand mellemde rekreative arealer og boligkvarterene.På trods af at Fingerplanen aldrig blev lovfæstet,fi k den en afgørende betydning for byudviklingeni hovedstadsregionen. De grundlæggende idéerblev optaget i hovedstadens regionplaner, hvorde oprindelige grønne kiler efterhånden er blevetsup pleret med nye grønne områder. For at skabestiforbindelser og naturkorridorer mellem kilernehar man desuden indarbejdet nogle grønne områder,der danner ringe rundt om København.De senere års fortsatte byudvikling har bevirket,at man nu har ønske om at forlænge de grøn nekiler i forbindelse med en fjerde grøn ring.HjortespringkilenÉn af Fingerplanens grønne kiler er Hjortespringkilen.Kilen strakte sig i 1940’erne som et bredt,bugtet landskabsbånd helt inde fra Utterslev Mose,op mellem Herlev og Gladsaxe, forbi Hjor tespringog videre ud mellem Hareskovby og Balleruptil det åbne agerland ved Smørumnedre.Da fi ngerplanen blev udtænkt, var der kun ganskespredt bebyggelse enkelte steder i kilen. Menisær 1960’ernes kraftige byvækst i Gladsaxe, Herlev,Bagsværd, Ballerup og Måløv gnavede bid forbid af den grønne kile, så der i dag er mindre endhalvdelen tilbage af dét, som Fingerplanen pegedepå skulle bevares.De grønne kiler:1 Sjælsø 6 Vestskoven2 Dyrehaven 7 Den Grønne Kile3 Furesø 8 Køge Bugt Strandpark4 Hjortespring 9 Kalvebodkilen5 Hareskoven 10 Amager StrandDe grønne ringe:11 Københavns indre fæstningsring12 Vestvoldsringen13 Mølleådal/Store Vejleådal

LandskabetHjortespringkilen er meget kuperet, og jorden ergennemgående let. Noget helt specielt er de utalligesmå og store vandhuller, der er spredt ud overhele kilen. Vandhullerne er dannet ved istidensafslutning. Af en eller anden grund er isen smeltetpå en måde, så der på jordoverfladen er efterladten masse store isklumper – den såkaldte dødis.Senere har smeltevand afsat sand, ler og grusmellem isklumperne, der således gradvist er blevetbegravet i disse aflejringer. Da det blev varmereefter istiden, er isklumperne smeltet og derveder alle disse ”dødishuller” dannet.Ud over vandhullerne er der flere steder i Hjortespringkilenbetydelige moseområder. Mosernehar været store, fladvandede søer, som gennemårtusinder blev opfyldt af plantedele, der ikkerådnede, men gradvist blev omdannet til tørv.Der har været gravet tørv i moserne siden oldtiden.Manglen på brændsel under de to verdenskrigesatte gang i en industrialiset og lang mereomfattende tørvegravning i moserne.Kort fra 1913 over området nord for Hjortespring.Det er tydeligt at se de mange små bakker (-de rødelinier er højdekurver) og ikke mindst mylderet afvandhuller. Hareskovby’s første bebyggelse kan aneslige over ”Lilleværløse Overdrev”. I kortets højreside kan man se de mange kantede tørvegrave iSmør- og Fedtmosen.Udsigt mod Værebro – grænseland mellem land og by.Byens grænselandPå trods af at byudviklingen har reduceret Hjortespringkilenfra et bredt bånd til en forholdsvissmal streng, byder kilen på mange friluftsmulighederog har flere steder en meget smuk og varieretnatur. Til fods eller på cykel kan man følgekilen ca. 15 kilometer hele vejen fra UtterslevMose til Smørumnedre. Det er en tur, hvor manbevæger sig i grænselandet mellem land og by.Mange steder er byen nærværende enten ved, atman kan se byens huse, høre dens lyde eller sehvordan byen på andre må der har sat aftryk påkilens natur.Omvendt er der nogle steder i Hjortespringkilen,hvor man kan opleve at være kommet langt ud iet stort naturområde – eller pludselig at være pålandet med bølgende kornmarker og lyden af lærkerog traktorer.Foto: Københavns Amt57© Kort og Matrikelstyrelsen

58Udvalgte seværdigheder1 Pederstrup er Hjortespringkilens enestelandsby. Landsbyidyllen er bevaret på trods af, atBallerups industrikvarterer på to sider er voksethelt ind til landsbyen. I dag ejer Ballerup Kommunefire af gårdene i Pederstrup, samt to gadehuse.Ballerup Egnsmuseum har til huse i to afgårdene og i et af landsbyens huse. I ”Store PetersHus” er der indrettet et økologisk traktørstedmed produkter fra Grantoftegård.2 Grandtoftegård er et af Danmarks størsteøkologiske landbrug med får, grise, kødkvæg oggrøntsager. Det er også et besøgslandbrug, hvorbørn og voksne fra byen kan opleve en modernelandbrugsvirksomhed. Gården driver omkring450 hektar, heraf er ca. 300 hektar under plov.Resten ligger hen som græs, eng og mose.3 Her ved Østerhøj Naturpark kan man opleveet klassisk agerlandskab med kornmarker,levende hegn og husdyrfolde, som støder direkteop til de moderne bykvarterer i Måløv og Jonstrup.Det er Grantoftegård, der står for driftenaf jorden.4 Selvforsyningskolonien Måløvhøj. I forbindelsemed 1930’ernes økonomiske krise blev der i1933 iværksat et helt specielt projekt: 50 arbejdsløsekøbenhavnske familier byggede hver dereslille hus på en mark øst for Måløv. Idéen var, atde skulle blive selvforsynende ved at holde fjerkræog dyrke husenes forholdsvis store havelodder.Desuden var det meningen, at de kunne fåen indkomst ved at arbejde i et kooperativt landbrug,som skulle etableres på stedet. I 1934 overtogstaten projektet, der imidlertid blev lukketned allerede i 1936. Mange af husene i parcelhuskvarteretomkring Måløvhøjvej stammer fra Danmarksførste og eneste ”selvforsyningskoloni”.5 Udviklingen i den lille landsby Jonstrup harværet stærkt påvirket af naboskabet til hovedstaden.Byens gamle kornmølle blev i 1760 omdannettil en klædefabrik, og 50 år senere fi k landsbyenet endnu større rykind. Blaagaard Seminariumpå Nørrebro blev i 1809 omdannet til militærhospital,og man ønskede ikke længere, at delærer studerende skulle bo for tæt på storbyen.Det gjorde dem ”indbildske og ureligiøse”. Valgetaf en ny placering faldt på Jonstrup, hvor elevernessind og krop kunne få gavn af den friske lufti de landlige omgivelser. Seminariet kom til atsætte sit præg på landsbyen, indtil det i 1955 flyttedetil Kgs. Lyngby. I dag ejes bygningerne afVærløse Kommune.6 Her har der tidligere været frugtplantage ognyttehaver, der har fået lov til at vokse vildt. Nuoplever man en ejendommelig blanding af på denene side de vilde planter, buske og træer, der selvhar fundet ind til området – og på den andenside resterne af kulturplanterne: æbletræer, mirabeller,brombær, japansk kvæde, liguster, gyldenrisog japansk pileurt.Nogle få hundrede meter længere mod vest er derendnu en nedlagt frugtplantage, hvor mange afde gamle frugttræer står på terrasser op ad bakkeskråningen.Her græsser kvæg under træerne, ogman får en helt anderledes og næsten sydlandskoplevelse.7 På en græsskråning op imod skovbrynet liggerder en række nyttehaver. I modsætning tilkolonihaver, må der her ikke bygges huse og skure.Derfor falder nyttehaverne bedre ind i detåbne landskab, end kolonihaver ville have gjortdet.8 Egebjerg er et af de nyere bykvarterer, derhar gjort Hjortespringkilen smallere. Til gengælder det et byggeri, der i sin byplan og arkitektur eret spændende og nyskabende alternativ til dethøje betonbyggeri på den ene side og tæt-lav bebyggelsepå den anden.9 Rosendal er en af Ballerups udflyttede gårde.Den er i dag kommunalt ejet og indrettet til fritidshjemog en byggelegeplads, hvor børnene lærerat passe små husdyr og bygge efter økologiskeprincipper.10 Hareskovby. Tidligere gik Værløsebønderneskøer og græssede her i det åbne, småbakkedelandskab. Det ændredes sig, da Slangerupbanenblev indviet i 1906. Ved den nuværende Birke vangopførtes en pavillon lige syd for Hareskoven,

hvor der var station. Især om søndagen kunne københavnernenu med musikledsagelse gå fra stationengennem skoven, over bakkerne til ”Hareskovpavillonen”,hvor der blev spist og danset.I den smukke natur, der med jernbanen var kommettæt på byen, blev der nu i stor stil byggetsommerhuse. Især efter 2. verdenskrig blev sommerhuseneudskiftet med villaer. Områdets utalligesmåsøer og vandhuller har medført, at villaernei Hareskovby på en helt særlig måde har fåetnaturen ind i baghaven.11 Golfbanen, der blev anlagt i 1990 er offentligttilgængelig. Det forudsætter gensidig hensyntagenog respekt mellem spillere og de besøgende.12 Sømosen ligger som en blindtarm på Hjortespringskilenomgivet af parcelhus- og institutionsbyggeri.På en forårstur rundt om mosen kanman opleve den omvendte verden: Der er megetroligt i de ikke særlig trafi kerede bykvarterer – tilgengæld larmer det fra en festlig måge-komsammeni den store hættemågekoloni midt ude i mosen.Fra et fugletårn i kanten af mosen kan manobservere ikke bare livet i mågekolonien, menogså være heldig at se nogle af de lidt sjældnerefuglearter, bl.a. sorthalset lappedykker, skægmejseog pungmejse.Grænsen for Hjortespringkilen.13 Kildegården er en af landsbyen Herlevs gamlebøndergårde, der i begyndelsen af 1800-talletfungerede som skole for landbobørnene i Hjortespring.Også i dag kommer der børn til Kildegården.Men nu er det byens børn – og de bliver hjulpetaf skolens naturvejledere til at blive fortroligmed naturen.14 Træbanken er Herlev Kommunes samling aftræer og buske i Hjortespringkilen. Der er navneskilteved de ca. 90 forskellige træarter.15 Smør- og Fedtmosen. Søerne i mosen er delvistet resultat af en omfattende tørvegravningisær under 1. og 2. verdenkrig. I begge moser erder et rigt og varieret dyre- og planteliv. Der erusædvanlig mange snoge i området, og der er registreretca. 200 forskellige fuglearter. I Smørmosener der enkelte steder nogle meget spændendeplantesamfund med bl.a. hedelyng, mosebølle,blåbær, tyttebær og mange slags tørvemos. Moserneblev fredet i 1944, fordi man var bange for,at veje og byggeri skulle ødelægge det værdifuldenaturområde. Ved en fornyet fredning i 2003blev fredningsområdet udvidet til også at omfattearealet uden for selve moserne.ABallerup MuseumSe side 153 for mere information.59105151548141336791112A 121 km

Hjortespring, vest – Jonstrup Vang604 På vandretur - 10 kmDet meste af turen går gennem den vestlige delaf Hjortespringkilen. Her i den smalleste afKøbenhavns “grønne kiler” kan man opleve,hvordan by og land spiller sammen. Turen gårgennem et meget afvekslende landskab medgræssende dyr, dyrkede marker, levende hegn,søer og nybyggede boligkvarterer. Undervejskommer man igennem den gamle, spændendeog varierede statsskov, Jonstrup Vang.A På begge sider af vejen vokser kæmpebjørneklo,der for over 100 år siden blev indført til landetfra Kaukasus som haveplante. De sidste 20-30år har den bredt sig voldsomt på mange naturarealer.Bjørneklo udkonkurrerer de oprindeligevilde blomster, og dens saft kan give alvorlig eksem.B Vi er i grænselandet mellem land og by. Turengår igennem et rigtigt landbrugslandskab medmarker og levende hegn – og et øjeblik efter stårman ved kanten af den nye bebyggelse på Østerhøj.Det spændende landskab er et resultat af BallerupKommunes store plejeindsats. Markernedyrkes økologisk af Grantoftegaard, der ligger iPederstrup.C Som for 200 år siden kan man se kvæg, dergræsser i skoven. Her lå en af områdets mangefrugtplantager, der forsynede københavnerne medstore mængder frugt. Man kan stadig se terrasserne,som man efter sydlandsk mønster havde anlagtpå bakkeskråningen.D Københavns Amt har givet tilskud til at ryddeet tæt pilekrat, der helt dækkede hjørnet af marken.Nu er der skabt mulighed for, at der om foråretkan stå vand i lavningen til glæde for frøer ogtudser. Da vandhullet normalt tørrer ud om sommeren,kan der ikke leve fi sk og rovinsekter. Detgiver haletudserne større chance for at overleve.E Det 200 år gamle stengærde markerer grænsentil statsskoven, Jonstrup Vang. Oprindeligt tilhørteJonstrup Vang kongen, og den blev alleredei 1600-tallet indhegnet. I den lysåbne skov måtteder ikke komme husdyr, fordi græsset skulle brugestil at lave hø til vinterfoder.F Skygge fra den tætte underskov forhindrer, atde høje, slanke egetræer danner “vanris” – små sidegreneder vokser ud fra stammen. Om 100 årvil stammerne kunne bruges til fi nt, knastfrit møbelfinér – hvis altså det er moderne til den tid!G Der er en eksotisk stemning under de kæmpethuja,som står vest for skovsøen Lille Sejdam –også kaldet “Aphrodites Øje”. Selv om stammerneer tykke, er træerne ikke så gamle, som man skulletro – prøv selv at bestemme deres alder ved attælle antallet af årringe på stubbene! Øst for søenstår der nogle store sitkagraner, der ligesom kæmpethujastammer fra det vestlige Nordamerika.H Dette stykke af skoven har Københavns Statsskovdistriktudlagt som “naturskov”, hvor derkun sker træfældning i meget begrænset omfang.Den gamle eg hedder “Grenadéren” og er medsine 4-500 år formodentlig skovens ældste indbygger.Grenadéren kæmper om lyset med de yngre,men højere nabotræer.I Nord for Skovlystvej er der et areal med 200-årige lindetræer. I dag er lindetræer et megetsjældent skovtræ, men i bronzealderens urskovevar linden lige så almindelig, som bøgen er det idag. Dette stykke af skoven er udlagt som “urørtskov”.J I lysningen er der bålplads og klatretræer.Stendyssen i nordenden af lysningen er en begravelsespladsfra oldtiden.K Med sin lille indkøbsgade, husenes livlige farverog en spændende arkitektur adskiller Egebjergsig fra mange nybyggede kvarterer. De gamlelergrave fra det tidligere Egebjerg Teglværk ernu landsbygadekær.L Her var der tidligere nyttehaver, som nu erved at springe i skov. Det er forklaringen på, atder mellem de “vilde” planter er usædvanlig mangehaveplanter, bl.a. japansk pileurt, rynket rose,liguster, sildig gyldenris, lupin, berberis, japanskkvæde, ribs, brombær, mirabeller og æbler. Maner velkommen til at smage på bær og frugter!

61SkovvejTuren er ca. 10 km og starter og slutter på den lilleP-plads på Jonstrupvej – se det lille skilt i vejkanten.På størstedelen af ruten følges anlagte stier eller småveje – men der er dele af turen, der går ad trampestier,langs marker, gennem kvægfolde og ad småskovstier. Ruten har ikke særskilt afmærkning, ogman må følge godt med på kortet for at fi nde vej.123APVed den røde pæl går man fra grusvejen til venstre oplangs hegnet, fi nder overgangen over grøften og fortsætterop langs det levende hegn – undgå at gå i afgrøderne!Efter ”Grenadéren” følger man den lille skovsti tilhøjre, passerer den første skovvej og går til højre adskovvej nr. 2.Gå til venstre og følg stien ved skiltet, der viser tilEgebjerg.Udvalgte seværdighederP-plads0500 mTil Måløv Station1CEDGFTil Ballerup StationJonstrupvejBBAPL3K2IHJ

626 På vandretur - 3 kmSmør- og FedtmosenSom en grøn oase ligger Smør- og Fedtmosenklemt inde mellem Hillerødmotorvejen, Værebrovejog Klausdalsbrovej. På vandreturenkommer man i kontakt med mange typer natur– fra de vådeste partier med sump, sø oggamle tørvegrave over krat og småskove til tørreområder med græs og buske, hvor der græsserfår og heste. Der er mange fugle i området,og om foråret kan man høre sangen frablandt andre nattergal, rørsanger og tornsanger.Moserne har en større bestand af snogeog et rigt planteliv med over 200 arter. Områdetblev fredet i 1943.A Boghvedeholm kaldes det højtliggende arealmellem Fedtmosen og Smørmosen. Formentlighar der tidligere været dyrket boghvede. Nu omdage er der heste i området, som tumler sig påden store græsfælled, hvor der vokser tjørne- ogrosenbuske samt bævreasp, pil og gyldenris. Sjaggerenses ofte på det åbne græsareal på jagt efterinsektlarver og anden føde, som den bringer tilungerne i en nærliggende ynglekoloni.B Fedtmosens navn er måske en hentydningtil, at en mose er et sted hvor jorden er fedtet,mørkt og slimet. En anden forklaring går på, atden nærliggende Boghvedholm minder om et“fed” (landtange), hvoraf navnet Fedtmosen eropstået. Herfra til at kalde den anden mose forSmørmosen, er der ikke så langt! Begge moser ogBoghvedeholm blev fredet i 1943. Siden den tidhar landskabet imidlertid ændret karakter fra etåbent mose- og græsningsområde til en mere tilgroettilstand med træer og buske. En ny fredningfra 2004 indeholder bestemmelser om naturplejeog udvider fredningen til det dobbelte areal,så de åbne landområder nu også er med.C Tibberup Å har sit udspring ved Smørmosen.Herfra løber åen i nordvestlig retning modSøndersø i Værløse, hvor den møder Jonstrup Å,der efter udløbet i Værebro Å ender i RoskildeFjord. Tibberup Å og de to moser ligger geologiskset i bunden af en bred tunneldal, som blevskabt under den sidste istid. Her lå engang enstor sø – Tibberup Sø. Skråningerne ned mod“søen” er 10-20 meter høje, og ses i dag tydeligst,når man fra dalbunden kikker mod Klausdalsbrovej.D Ny sø. Mange vandhuller og søer i Smør- ogFedtmosen er skabt ved tørvegravning under 1.og 2. verdenskrig. Denne langstrakte sø er doglangt nyere og er fremkommet ved oprensning ogudvidelse af nogle tilgroede vandhuller i 1995.Herlev Kommune har stået for arbejdet, mensKøbenhavns Amt har givet økonomisk støtte. I2004 er der foretaget endnu en udvidelse af søensareal. Amtet har gennem de senere år givet tilskudtil en række naturforbedrende projekter ihele området, for eksempel oprensning og etableringaf vandhuller til padder og opsætning afhegn, så får og kreaturer kan afgræsse tilgroedeområder. Ved søen kan man opleve grågæs ogknopsvaner på nærmeste hold, ofte med et kuldgæslinger eller unger efter sig. Pas på ikke at kommefor tæt på svanerne, når de har unger. Svanenkan være temmelig “beskyttende” overfor sit afkom!E Planter i vejkanten. Selvom denne del afvandreturen er præget af støj fra Hillerødmotorvejen,kan det godt betale sig at sætte tid af til atkikke på blomster. På vejskråningerne vokser storeog farverige planter som musevikke, dueurt,gyldenris og pastinak.F Tørvegraven, som man her kommer gansketæt på, er i sommerperioden næsten dækket afden smukke hvidblomstrede sumpplante kærmysse,som er en forholdsvis sjælden plante.Langs kanten vokser almindelig mjødurt, låddendueurt og bittersød natskygge.

HillerødmotorvejenRing 463VærebrovejFGråpilevejAB1F21EC21Turen er 3 km og velegnet for kørestolsbrugere, daden hele vejen forløber på et jævnt og kørefast underlagaf asfalt eller grus. I kørestol er ruten lettestat gennemføre ved at køre mod uret (rækkefølgenA-F), hvor terrænstigningerne maksimalt er 1:18.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende stier. Der er borde og bænke fleresteder i området.D1 Terrænstigning på max. 1:18.2 Vær opmærksom på cyklister på cykelstien langsHillerødmotorvejen.Mulighed for genvej.A Udvalgte seværdighederKlausdalsbrovej0200 m

Lille Hareskov – Egebjerge6419 På vandretur - 6 kmVandreruten ligger i et grænseområde, hvorde tre kommuner Herlev, Ballerup og Værløsemødes. På turen kommer man rundt i grænselandetmellem by og natur. Fra startstedet vedSkovlystvej går turen gennem Lille Hareskov,der regnes blandt de ældste skove i Danmark.I skoven bestiges en række bakker – Egebjerge– hvorefter turen fortsætter gennem villakvarterer,med små naturperler som vandhuller,søer, moser og vandløb.A Langs Gisselfeldengen løber Tibberup Å ogen række brønddæksler vidner om, at der indvindesvand til Hovedstadens befolkning. På denmere tørre del af engen har Københavns Skovdistriktetableret fire bålpladser til brug for skovensgæster. Er man efter måltidet blevet mæt og træt,kan man overnatte i den åbne træhytte (shelter),som står i skovkanten. I dagtimerne er den reserverettil Københavns Kommunes børnehaver. Tilbørn og barnlige sjæle er der gode klatretræer ogreb til at svinge sig i.B Harrevads Bro ligger på et sted, der gennemårhundreder har fungeret som bro eller vadestedfor rejsende. I middelalderen var området overfartsstedfor rejsende mellem Roskilde og Øresundvia Fiskebæk. Den nuværende bro er lavet i1960’erne af cementrør, men den gamle bros granitstenligger endnu som en stendynge ved sidenaf.C Djævelen hører til blandt Hareskovens mestmærkværdige gamle egetræer. Før en storm i1981 blæste det meste af Djævelens trækrone af,lignede den en djævlehånd, som strakte sine langefi ngre mod himlen. Den har siden hen rettetsig, men er så hul i stammen, at et barn kan gemmesig i den.D Naturskov. Skoven mellem Gisselfeldengenog Skelvej er udlagt som naturskov. Det betyder,at driften er indrettet på en sådan måde, at naturværdierneprioriteres meget højt. En naturvenligdriftsform er plukhugst, hvor man nøje udvælgerde træer, som skal fældes og lader resten stå. Medtiden vil man kunne fi nde træer i forskellig højdeog tykkelse tæt på hinanden. Det giver godebetingelser for fugle, insekter og svampe. Vilman give endnu bedre betingelser, skal skovdriftenhelt ophøre og skoven udlægges som urørtskov, som det er tilfældet med arealet nær Skovlystvej.E Stendyssen på den åbne plads i skoven, stårmarkant i det meget bakkede terræn – de såkaldteEgebjerge. Tæt ved dyssen er der bålplads, legetræerfor børnene og en afmærket motionsrute på1,2 km. Rundt omkring i Hareskovene fi ndes derseks rund- og langdysser, som er anlagt i bondestenalderentil begravelse af landsbyens døde.F Vesterled Sø er på alle sider omgivet af huseog må betegnes som bynatur med stor rekreativværdi for de omkringboende. Tibberup Å løbergennem søen. Søens navn skyldes, at der tidligerehar ligget en stor gård med navnet Vesterledgårdtæt på søen. I 1830’erne tilhørte området enmand ved navn Jens Ulaner, og søen blev kaldtUlanersø. At der også har været gravet tørv vidnerendnu et navn om: Tørvehullet.G Tibberup Å har sit udspring i Smørmosenkun to kilometer øst herfra. Den fortsætter inordvestlig retning mod Søndersø, hvor den løbersammen med Jonstrup Å og senere via VærebroÅ til udløbet ved Roskilde Fjord. Åen dannerkommunegrænse mellem Herlev og Værløse kommuner.H ”Sortemose” kunne man kalde dette lille søogsumpområde for enden af Sortemosevej i Herlev.Som så mange andre af den slags områder,havde det i mange år været stærkt tilgroet medbuske og høje planter. En beboerforening søgte i2003 Københavns Amt om penge til at fjernekrat og etablere en sø. Amtet gav tilskud til projektet,som ikke kun giver bedre forhold for dyrog planter, men også bedre udsigt og lys for beboerne.I Gisselfeld Bro er formentlig fra 1500-talletog har samme opbygning som Harrevad Bro havde,før den blev renoveret. De oprindelige kvadretil begge broer stammer måske fra KnardrupKloster, som lå nær ved.

CBDAPE1Elme AlléTibberup ÅHareskov StationVærløse KommuneHGFSortemosevejHerlev KommuneÅfaldetPusterholmen465SkovbovængetHerlev KommuneBallerup KommuneTibberup ÅSyvendehusvejKastebjergvejSkovlystvejTuren er på 6 km og starter og slutter ved parkeringspladseni Lille Hareskov nær Gisselfeldbro påSkovlystvej. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.Yderligere information: Skov- og Naturstyrelsensvandretursfolder nr. 16 ”Hareskovene”.1234APVed granskoven drejes til venstre fra Skelvej ned adden lille sti.Hold til højre og gå ad den bredeste sti.Gå ud ad skoven gennem åbningen i skovdiget ogdrej derefter til venstre ned ad gang- og cykelstienlangs diget. Ruten fortsætter ad Kastebjergvej.Gå ned ad den smalle asfalterede sti.KommunegrænseUdvalgte seværdighederP-pladsStation0500 mI23StartPBallerup KommuneSkovlystvejVærløse KommuneTibberup ÅSkelvej

669 På cykeltur - 7 kmHjortespring østPå cykelturen i den østlige del af Hjortespringkilenkan man opleve et meget varieret landskab.Fra Smør- og Fedtmosens sumpede terrænmed en mosaik af mosehuller, tilgroedeområder og små afgræssede enge, gennem detåbne og dyrkede land, til en velfriseret golfbane.Hjortespringkilen er en del af Fingerplanenfra 1947, som beskrev en udvikling afStorkøbenhavn i byfingre adskilt af grønnekiler, der skulle sikre adgang til frisk luft ogrekreative områder for storbyens befolkning.A Smør- og Fedtmosen er med sine småsøer ogtilgroede moser et værdifuldt naturområde medstore rekreative interesser. Moserne har et rigtfugleliv, og om foråret er der mulighed for at oplevelivlig og afvekslende fuglesang fra blandt andetnattergal og rørsanger. I området fi ndes omkring100 forskellige fuglearter, over 200 plantearterog en større bestand af snoge. Langs stierneer der mange steder opstillet borde og bænke.Størsteparten af moserne blev fredet i 1943. Sidenhar en naturlig vækst af træer og buske ændretområdets karakter, så det i dag ikke længerefremstår som et åbent moseområde. KøbenhavnsAmt har sammen med Herlev og Gladsaxe Kommuner,moderniseret fredningen, blandt andetfor at gøre det muligt at holde mosen åben ved atrydde træer og krat.B Fugletårnet er opført i den mest fuglerige delaf Smørmosen. Herfra er der en fi n udsigt overde store vandhuller efter tidligere tørvegravning.Tårnet er opført med økonomisk støtte fra KøbenhavnsAmt.C Træbanken, med en samling af de mest almindeligedanske træer og buske, er anlagt afHerlev Kommune. Der er plantet cirka 90 artersom er forsynet med navneskilte. I træbankenfi ndes en bålplads med 2 shelters (læskure), hvordet er muligt at overnatte – og i et indhegnethjørne (Hundeskoven) må hunde løbe frit omkring.Flere steder i området er der opstillet bordeog bænke.D Kildegården er indrettet som børnenaturcentermed undervisnings- og udstillingsfaciliteterfor Herlev Kommunes børnehaver og skoler.Markerne omkring Kildegården dyrkes med økologiskvekseldrift, og i sommerhalvåret græsserder skotsk højlandskvæg i en af indhegningerne.E Hjortespringbadet er om sommeren friluftsbad.Det er åbent fra midt i maj til slutningen afaugust måned.F På golfbanen vest for Hjortespringbadet erdet tilladt at færdes på stierne mellem banerne.Det kræver at spillere og gæster som færdes i området,viser hinanden hensyn. I golfklubhusetfi ndes en café, hvor alle er velkomne. Områdetrummer desuden rideskole og idrætsanlæg.G Svanesøen er en af de mange smukke småsøerved Tibberup Å. I søen vokser åkander og derer fi ne muligheder for at fi ske med net efter smådyr.Den naturlige balance i søen er ødelagt afoverfodring af fuglene, og Herlev Kommune opfordrerderfor folk til at begrænse fodringen.

1Til Skovbrynet StationGråpilevejCFEGDB67Cykelturen er en rundtur som kan starte ved Gråpilevej.Turen er 7 km og har ikke en særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.1ATuren kan startes ved Skovbrynet Station, hvorfra derad stien langs motorvejen er ca. 1,5 km til Gråpilevej.Udvalgte seværdigheder0500 mAAKippingevejKlausdalsbrovejTibbevangenSkinderskovvejKlubhus

6810 På cykeltur - 11 kmHjortespring vestMed start og slut ved Måløv Station er cykelrutenen rundtur gennem den vestlige del afHjortespringkilen. Hjortespringkilen danneret smalt, grønt bælte mel lem Bagsværd og Måløv.Det meget begrænsede naturområde udnyttespå flere måder af de mange mennesker,der bor langs kilen. Trods det, vil man på cykelturenopleve en rig natur i et uspoleretlandskab af stor skønhed.A Østerhøj. På den 48 meter høje bakke er deropført et nyt boligområde. Byudviklingen stopperved grænsen til Hjortespringkilen, der er friholdtfor bebyggelse.B Gør et stop og nyd synet af den smukke sø. IHjortespringkilens småbakkede landskab er deret utal af små søer og vandhuller. Vandhullerneblev oprindelig dannet ved afslutningen af istiden,hvor der i dette område var efterladt store isklumper,som da de smeltede dannede vandfyldtefordybninger. Senere omdannedes de fleste af dissesmåsøer til moser, indtil tørvegravning underde to verdenskrige igen efterlod et landskab fyldtmed vandhuller.C Huset bag det store lindetræ er et fi nt bevarethusmandssted. Hele kvarteret ved Fuglehavevejligger på husmandslodder, der for 200 år sidenblev udstykket fra den gamle Måløv landsby.Husmandsstederne blev placeret på den magrejord i Måløv Krat – helt herude ved sogneskellettil Ballerup.D Fra bænken oppe på skrænten er der en fi nudsigt over dalstrøget og skovbrynet ind modJonstrup Vang. Træer, buske og siv har gradvistlukket for udsynet. Med støtte fra KøbenhavnsAmt er en række vandhuller blevet oprenset ogstore arealer er indhegnet. Dyrenes afgræsninggiver et åbent landskab, som kommer til at lignedet græsningsoverdrev, hvor Ballerupbøndernefør i tiden havde deres får og kreaturer gående.E Den gamle frugtplantage. Til højre for stiener der et helt specielt landskab, hvor gamleknudrede frugttræer står mellem pile- og tjørnebuske.Bestande af havestauder – blandt andetkanadisk gyldenris og japansk pileurt – dannerstore ”øer” mellem vilde græsser og blomsterplanter.Vi står i en nedlagt frugtplantage og små nyttehaver,der er overladt til sig selv.Arealet ejes af Ballerup Kommune, og det er tilladtat plukke æbler og bær!F I kilens nyttehaver kan beboere i BallerupKommune få jord under neglene og dyrke grøntsagereller blomster. I nyttehaverne må der ikkebygges huse eller skure. Derfor føjer nyttehavernesig – bedre end kolonihaver – ind i landskabet.G I kanten af Brændemosen har kæmpebjørnekloenbredt sig. Den store plante, som stammerfra Kaukasus, er blevet et problem især på lavtliggendearealer, fordi den skygger alle andre plantervæk. At bekæmpe bjørnekloen er vanskeligt –den kan rodstikkes, skæres ned eller på store arealergræsses ned af får eller kvæg.H I landsbyen Pederstrup, går der fritgåendekøer, får, grise og heste på markerne. Besøg detøkologiske landbrug Grantoftegård, gårdbutikken,Ballerup Egnsmuseum eller få økologiskmad på traktørstedet ”Store Peters Hus”.I Selv om man på alle sider er tæt på bymæssigbebyggelse, cykler man på vejen gennem PederstrupNaturpark i et åbent landbrugsland medbølgende kornmarker og højt til himlen.

1DEFFTuren er 11 km og løber hele vejen på et fastunderlag af asfalt eller grus. Den har ikke ensærskilt afmærkning, men følger eksisterendesmåveje og cykelstier.Drej ad stien til højre lige ved foden af bakken– dér hvor skoven begynder.1Udvalgte seværdighederStationGAA2BC500 mBallerup Station69JonstrupvejLindebjergvejBallerup ByvejMåløv StationI0HTørveslettevejSmørum ParkvejMåløv Byvej