Det har gjort en forskel - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Det har gjort en forskel– en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug1

IndholdForord 31 Boform for hjemløse med misbrug 42 Lærkehøjs formål 53 Beboerne på Lærkehøj 64 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj 75 Lærkehøj og beboerindflydelse 96 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj? 107 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? 118 Natvarmestuen 129 Medarbejderne på Lærkehøj 1310 Metoder i arbejdet 1411 Misbrugspolitikken 1612 Lærkehøj og samarbejdspartnere 1713 Vurderinger af Lærkehøj 2014 Opmærksomhedspunkter 2315 Lærkehøj som boform – efter 2½ år 282

ForordLærkehøj er et herberg med natvarmestue på Frederiksberg, som åbnede for beboere den2. september 2002. Herberget drives som en § 94-boform af KFUKs Sociale Arbejde, somhar driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. I de første 3 år modtager Kommunenstøtte fra Socialministeriets Hjemløshedspulje, hvorefter Frederiksberg Kommuneselv overtager finansieringen af Lærkehøj. Herberget er etableret i tilknytning til herbergetLindevangen, som også drives af KFUKs Sociale ArbejdeMålgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkohol og/eller narkotikaog/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kan ske ved direkte henvendelsefra de hjemløse selv, fra sagsbehandler eller andre institutioner. Til natvarmestuen krævesingen visitation. Lærkehøj har plads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12personer.CASA er blevet bedt om at evaluere Lærkehøj. CASA har været med fra implementeringsfasentilbage i 2002 og har fulgt beboerne og udviklingen af det sociale arbejde på Lærkehøji 3 år.Denne rapport er en sammenfatning af den samlede evaluering af Lærkehøj »Evalueringaf Lærkehøj – en boform for hjemløse med misbrug« 2005. Rapporten er tilgængelig påLærkehøjs hjemmeside www.laerkehoej.dk.Formålet med evalueringen er først og fremmest at belyse og vurdere, om Lærkehøj somherberg lever op til de formulerede målsætninger i serviceloven og retssikkerhedslovensamt de målsætninger, som er opstillet for Lærkehøj.Evalueringen er baseret på kvalitative interview, kvantitative registerdata samt dokumentationsmaterialesom statusrapporter, samarbejdsaftaler, pjece m.m. Der er gennemførtkvalitative interviews med udvalgte beboere, den daglige leder og alle medarbejdere samtmed samarbejdspartnere. De kvalitative interview er gennemført i foråret 2003 og i efteråret2004.Vi vil takke alle, som har afsat tid til at deltage i interview.Rapporten er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren,CASA.CASAoktober 20053

I perioden fra september 2002 til 1. januar 2005 har der stort setværet fuldt besat hele tiden. I perioden har 124 forskellige personerboet på Lærkehøj.De hjemløse, som kommer, er karakteriseret ved tidligere at haveført et omflakkende liv med afbrudte forløb med skiftende arbejdspladserog skift mellem arbejde og arbejdsløshed, samt socialebegivenheder som fx dødsfald og skilsmisser. Nogle har boet pågaden, andre hos venner og familie, og nogle har tidligere boet påandre herberger. Et fællestræk er, at deres boligsituation har væretpræget af ustabilitet og utryghed.»Jeg har været misbruger i mange år. Jeg har ikke boetandre steder på herberger, men så har jeg boet sammenmed venner og bekendte og lånt sofaer rundt omkring ogsådan noget. Men når man ender her, så er det jo ogsåfordi, man har fået slidt sofaerne rundt omkring. Venskaberneryger lige så stille og roligt, man har fået slidtnetværket op, og så sidder man her mutters alene.«Et andet fællestræk er deres misbrug. Alle former for misbrug errepræsenteret blandt de hjemløse, som bor på Lærkehøj. Mange afbeboerne er kendetegnet ved at være blandingsmisbrugere.Livet som hjemløs har sat sit præg på mange af dem, der kommer.En stor del har således helbredsproblemer, både psykiske ogsomatiske.Man kan komme ind på Lærkehøj på forskellige måder. Der er21 % af beboerne, som selv har søgt ind, enten fordi de kendtestedet eller har hørt om det fra andre. Alle andre er stort set blevethenvist enten fra socialforvaltningen, Frederiksberg KommunesRådgivningscenter eller fra psykiatrisk afdeling på FrederiksbergHospital.4Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj»Jeg havde tabt mig meget – var nede på 40 kg. Jeg hartaget 14 kg på, siden jeg flyttede ind her. Det er udmærket.Det er fordi, der er morgenmad med i prisen… Morgenmadbetyder, at du får mere appetit på mad i løbetaf dagen.«73 Beboerne på Lærkehøj 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj

4 Hverdagen på og betydningen af LærkehøjHverdagen på Lærkehøj er på mange måder meget forskellig fradet hverdagsliv, de fleste har haft tidligere. På den ene side kanhverdagen synes lang og træls, da der ikke sker så meget. På denanden side er der mulighed for social kontakt og for hjælp ogstøtte og en vis struktur på hverdagen.Der er regler på Lærkehøj, men det er få. Beboerne må godt drikkeog tage stoffer, men kun på værelserne. Det er forbudt at handlemed stoffer, og vold og trusler om vold accepteres ikke.»Jeg har boet her en måned, og det er jeg meget glad for.Jeg er tryg ved at bo her. Men selvfølgelig er jeg ked af,at jeg ikke kan få besøg. Men det er vigtigt for mig at fålidt ro. Altså få gang i tingene igen. Det er svært at væreboligløs i så lang tid. Jeg skal lige ind i rytmen igen oglukke min dør. Det er min drøm at få min egen bolig.Det er vigtig at have nogle trygge rammer.«Udover at få et sted at bo, peger beboerne på flereforhold, som har betydning for dem. Det gælder:• Tryghed og ro – og en stabil hverdag• Det sociale samvær – fællesskab• At få tjek på personlige forhold• Deres fysiske tilstand.»Her står man op, og der er altid mennesker. Jeg havdeingen venner, der hvor jeg boede. Ikke fordi jeg har sværtved at få venner, men jeg ved ikke hvorfor. Hvorforskulle jeg lige gå hen og finde nogle venner inde i byen?Så er jeg ikke vild med at bo i byen. Mine venner i XXXser jeg ikke mere – det var venner – misbrugsvenner.«Det afgørende for beboerne er, at de kan være sig selv, og at dereslivsform og adfærd accepteres og kan rummes i hverdagen.»Det var en befrielse at komme på Lærkehøj – en befrielseover alle grænser, bl.a. fordi jeg kunne få lov tilat drikke mine bajere. Jeg skulle ikke til at gemme demnogle steder – jeg er også narkoman, men ikke tungere,end at jeg får metadon. Jeg sidder ikke og skyder mig iarmen, men det kunne jeg lige så godt have gjort.«8

5Lærkehøj og beboerindflydelse»Nu har jeg fået tjek på alle ting. De har hjulpet migmed alt det sociale. Jeg havde nogle bøder og har væreti retten, og der har de hjulpet mig med at få det ud afverden. Jeg har fået hjælp dels af socialrådgiverendels af min kontaktperson. Personalet er meget sødetil at hjælpe, og det er jeg glad for. Jeg har aldrig hafttjek på de ting før. Jeg har altid været tung til det medregninger.«5 Lærkehøj og beboerindflydelseAllerede ved etableringen af Lærkehøj var intentionen at støttebeboerne i at være organiseret gennem et beboerråd. Beboerrådetholder møde hver 14. dag. Det er forskelligt, hvor mange derkommer til møderne. De fleste gange er det kun få udover de, somer valgt til beboerrådet. Der er 2 valgte medlemmer – en formandog en næstformand. Dagsordenen bliver offentliggjort i husetforud for hvert møde.Beboerrådet fungerer i en samarbejdsform med pædagogmødernesåledes, at referatet fra beboerrådet tages op på det efterfølgendepædagogmøde, og der bliver svaret på de aktuelle punkter.En gang om måneden afholdes der fælles beboermøde. Her harbeboerne mulighed for at give deres meninger til kende, stillespørgsmål, sætte punkter på dagsordenen, udarbejde forslag tilforslagskassen m.m. Ugen forinden har beboerrådets formand ogden daglige leder udarbejdet dagsorden for mødet. Fra personaletdeltager den daglige leder, socialrådgiveren og ad hoc andre frapersonalegruppen. Der er varierende mødedeltagelse fra beboerne.Formanden er selvvalgt til at deltage i beboermøderne. Mødet afholdesuanset deltagerantallet.Fra et medarbejdersynspunkt er beboerindflydelsen en fordel,fordi det er muligt at kunne henvise til beboerdemokratiet, nårder er konkrete ting, beboerne er utilfredse med. Beboerne inddragesogså i forbindelse med fællesaktiviteter, fx ture ud af huset,hvor de ikke kun lader sig servicere, men også tager ansvar.9

6 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj6Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj?Der er stor forskel på, hvor længe de hjemløse bor på Lærkehøj.Af de 124 forskellige personer, som har boet på Lærkehøj i undersøgelsesperioden,er der knap 30 %, som har boet der i mindreend en måned. Andre 24 % har boet der mellem en og 3 måneder.Over halvdelen af beboerne har således boet der mindre end 3måneder.Lidt over 20 % har boet på Lærkehøj mellem 3 og 6 måneder, ogandre 16 % har boet der mellem et halvt og et helt år. 10 % harboet på Lærkehøj mere end et år.% beboere Har boet på Lærkehøj30 Mindre end 1 måned24 1-3 måneder20 3-6 måneder16 ½-1 år10 mere end 1 årDer er stor forskel på mænd og kvinder. Mændene bor der typiski længere tid end kvinderne.Der er en række grunde til, at de hjemløse bliver boende påLærkehøj i længere tid. For det første fordi der er tale om hjemløse,som er stærkt socialt belastet og med et massivt misbrug,som kræver længerevarende omsorgspræget arbejde. For det andetdrejer det sig for en del hjemløse om angst for ensomhed og isolationved at komme i egen bolig, og for andre igen om, hvorvidtde kan tage vare på sig selv. Derudover er der mere strukturellebarrierer som fx muligheden for en egnet bomulighed.»Det har gjort en stor forskel. Du har selv gjort noget,men får en god støtte. Det er vældig godt. Pga. alt. Hvisjeg ikke var landet her på det tidspunkt, så havde jegnok ikke siddet her – for at sige det på godt dansk. Såhavde jeg nok ikke været her.«Der har i alt været tale om 163 indskrivninger i perioden, heraf er39 genindskrivninger. Den store del af gengangerne skyldes detforhold, at beboerne fx skal afsone en fængselsdom, eller at debliver indlagt på hospital. Andre flytter fra Lærkehøj med troenpå, at de kan klare sig, men må af mange forskellige årsager vendetilbage til Lærkehøj.10

7Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj?For de beboere, som forlader Lærkehøj, er der meget lidt videnom, hvordan det går dem. Der foreligger alene oplysninger omudskrivningsårsagen, og hvad de bliver udskrevet til, når de forladerLærkehøj. I undersøgelsesperioden har der været tale om138 udskrivninger fra Lærkehøj.Ved udskrivningen skelnes mellem planlagt og ikke planlagtudskrivning. En skelnen som skulle indikere, om der ved udskrivningerneer tale om planlagte og aftalte ophør eller ikke.Der er dog ofte tale om situationer, hvor det kan være vanskeligtat kategorisere den enkelte persons ophør fra boformen – i nogletilfælde er det oplagt og nemt at skelne, i andre er det knap såoplagt.7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj?Med disse forbehold viser opgørelser fra Lærkehøj, at 51 % afalle udskrivningerne er planlagte, dvs. at der har været lagt enplan for, hvor den hjemløse skal hen, når vedkommende forladerLærkehøj. Det kan være til egen bolig eller til en anden institutioni en anden kommune m.v. Der er en klart større andel af mændeneend kvinderne, hvor der er tale om planlagte udskrivningsforløb.Af udskrivningerne har der været tale om bortvisning af 12 personer,hvilket svarer til knap 10 % af alle udskrivninger. Der ertale om en lidt større andel blandt kvinder end blandt mænd.Ser vi på, hvad beboerne bliver udskrevet til, fremkommer følgendebillede:Der er 24 %, som forlader Lærkehøj til ingenting eller til gaden.Der er typisk tale om bortvisninger eller ikke planlagte udskrivninger.Den mere positive udskrivning fra Lærkehøj er til egen eller anvistbolig. Der er 16 % af beboerne, som har forladt Lærkehøj, hvorudgangen er endt i denne situation.For 21 % af beboerne er der tale om både planlagte og ikke planlagteudskrivninger til psykiatrisk hospital, Kriminalforsorgeneller i døgnbehandling. For andre 17 % af beboere er der taleom udskrivning til en § 94 institution eller en anden institutioni amtet eller i et andet amt. Der er i høj grad tale om planlagteudskrivninger.Der er 12 %, hvor det ved fraflytningen er konstateret, at de erflyttet sammen med familie eller til venner eller kæreste. Det11

8 Natvarmestuen 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj?sidste er tilfældet for en del af kvinderne, mens mændene ofte erflyttet sammen med venner. Der er typisk tale om ikke planlagteudskrivninger.% beboere Udskrevet til16 Anvist bolig10 Bortvist24 Gaden21 Behandling / Kriminalforsorgen17 §94 institution eller anden institution12 Flyttet sammen med venner / familie / kærestePlanlagte udskrivninger 51%Ikke planlagte udskrivninger 49%8NatvarmestuenLærkehøjs natvarmestue eksisterer som et åbent gratis anonymttilbud, hvor brugere uden visitation kan komme direkte ind fragaden. Målgruppen er identisk med herbergets målgruppe, nemlighjemløse mænd og kvinder med et alkohol- eller stofmisbrug,og/eller en psykisk lidelse.Natvarmestuen er beliggende i en del af herbergets stueetage,umiddelbart ved hovedindgangen, og består af 12 sovepladserfordelt på 2 rum med henholdsvis 8 og 4 senge og dertil et opholdsrummed tv og et mindre køkken. Desuden er der 3 toilettermed bad. Der er åbent hver nat mellem klokken 23.30 og 7.45.Der er sket en stigning i antallet af besøg i natvarmestuen. Selvomder generelt er stor variation i antallet af besøg fra nat til nat, kander over tid konstateres en stigning fra gennemsnitlig 7 besøg pr.nat i første halvår af 2003 til 11 besøg pr. nat i sidste halvår af2004. Den første registrering fra 2005 viser en fortsat stigning medgennemsnitlig 15 gæster pr. nat i januar 2005.Over en periode på næsten et halvt år i efteråret 2004 er derforetaget en dokumentation af de besøgende i Natvarmestuen.Den viser, at det stort set er samme målgruppe som besøger Natvarmestuen,som bor på herberget, men at der er tale om hjemløse,som er mere flakkende, sårbare og isolerede. Blandt de grupperaf hjemløse, der kommer om natten, er der store variationer,fx er antallet af kvinder meget svingende. Med den generellestigning i antal besøg er der kommet flere kvinder.12

De hjemløse bruger natvarmestuen meget forskelligt. Nogle er deren enkelt nat, og andre er der et par nætter i træk. Blandt sidstnævnteer der nogen, som efter et stykke tid igen overnatter et parnætter. Der er enkelte, som overnatter mere fast i perioder.Gennemsnitligt antal besøgende pr. nat1514131211109876543212003 2004 20059Medarbejderne på LærkehøjForuden forstanderen er der ansat 16 medarbejdere på Lærkehøj.Det drejer sig om en daglig leder, en socialrådgiver, en sygeplejerske,5 pædagogiske medarbejdere, en praktikant, 4 nattevagter,en receptionist, 1 køkkenmedarbejder og en rengøringsassistent.Herudover er weekendvagter og sygdom dækket af et fast vikarkorps.8 Natvarmestuen 9 Medarbejderne på LærkehøjLærkehøjs medarbejdere dækker et bredt felt af forskellige arbejdsfunktioner.Medarbejdergruppen har i den undersøgte periode stort set væretden samme. Der er i løbet af 2004 kommet en ny daglig leder, ogdesuden har der været udskiftning blandt det pædagogiske personale.Den interne samarbejdsstruktur på Lærkehøj omfatterfølgende møder:• Morgenmødet udgør starten på arbejdsdagen og omfattergennemgang af meldinger fra nattevagterne, tilrettelæggelse afdagen og fordeling af dagens opgaver. Tilsvarende afholdes dereftermiddagsmøde kl. 15 med henblik på overlapning til aftenvagterneog kl. 23 i forhold til nattevagterne.• Personalemødet afholdes hver 6. uge, og i princippet er alle13

9 Medarbejderne på Lærkehøjmedarbejdere med. På personalemødet drøftes emner af fællesinteresse for personalet.• Pædagogmødet afholdes i 3 timer hver 14. dag med deltagelseaf daglig leder, dag og aftenvagterne, socialrådgiveren og sygeplejersken.Beboerne gennemgås, og der er faglig sparring vedrørendeden pædagogiske praksis.• En gang om året er der medarbejderseminar over et par dagemed et fokuseret tema/personaletræning.Der er supervision hver 6. uge. Personalet er her opdelt i natvarmestuenspersonale og de øvrige. Supervisionen foregår med udgangspunkti konkrete arbejdsmæssige erfaringer og problemer med athåndtere arbejdspres. Supervisionen kan betragtes som et led i enprofessionaliseringsproces for medarbejderne, og generelt er der etpositivt indtryk af supervisionen.Ud over det grundlæggende supervisionstilbud har Lærkehøjgenerelt fokus på kvalificering og uddannelse. Kurser/temadageafvikles løbende, og med starten af 2006 iværksættes et fællesmetodeuddannelsesforløb for samtlige medarbejdere.10 Metoder i arbejdet1 0 Metoder i arbejdet»Grundlæggende må vi tro på, at der er noget, som erbedre end at være henvist til at bo på herberg, og vi måtro på, at der er noget, der er bedre end at være misbruger.Men det budskab har vi ikke noget ærinde i at overbringe.Vi ser det som vores væsentligste opgave at støtteop omkring de eventuelle ønsker om livsændring, denenkelte beboer selv fremsætter – de ønsker om ændring,der giver mening for den enkelte«.Daglig leder af LærkehøjDet pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper.For det første det individuelt motivationsrelaterede princip.Via den respektfulde dialog forsøger personalet at indkredse denenkelte beboers problemstillinger, og i den efterfølgende procesarbejdes der for at motivere den enkelte bruger til at arbejde meddisse problemstillinger.Et andet er rummelighedsprincippet. Der skal være plads til alle,og der skal skabes rum for at gøre ting i fællesskab. Det kan drejesig om forskellige former for aktiviteter.14

Pædagogisk handler det om:• Adfærdstræning/regulering• At få nye oplevelser• At opleve at være en del af det øvrige samfund.For det tredje arbejdes der med et konfrontationsprincip. Det vilsige at turde sige åbent og ærligt til beboerne, hvordan man opleverham/hende, og hvad det handler om med henblik på atfå kommunikationen med beboeren i gang.10 Metoder i arbejdetGrundholdningen i det pædagogiske arbejde i forhold til beboerneer, at de skal have retten til at leve det liv, de selv syneser rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer for beboerne.Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabeltog uacceptabelt.Der skelnes mellem regler og retningslinier. Regler medførersanktioner, hvis de brydes, mens retningslinier ikke nødvendigvismedfører sanktioner. Princippet er, at der skal være så få reglersom muligt, fx forbud mod vold og trusler.Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkeltebeboer. Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj,samt at det er tilladt at indtage alkohol og stoffer på beboernesegne værelser. Omsorg er central i det sociale arbejde og hviler pået princip om at frigøre ressourcer og hjælp til selvhjælp. Brugerinddragelsefungerer gennem beboerråd og beboermøder.Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationenmellem medarbejdere og beboerne og er også blevet dokumenteretindholdsmæssigt. Kontaktpersonen er en tovholder i forholdtil at holde styr på de formelle ting – altså en casemanagerfunktion.Kontaktpersonen snakker med beboeren om, hvad der skalske, mens vedkommende bor på Lærkehøj, og hvilken støttemedarbejderne kan give for at nå det. Kontaktpersonen er ogsåen person, beboeren kan henvende sig til i tilfælde af problemer.Kontaktpersonordningen sikrer den interne arbejdsdeling. Desudenkan den enkelte medarbejder koncentrere sig om sine kontaktbeboereog behøver ikke tage hovedansvaret for de øvrige.I bestræbelserne på at kvalificere kontaktpersonfunktionen er detblevet beskrevet, hvad det indeholder at forvalte funktionen. Detindebærer bl.a.:• At have samtaler og samvær med beboeren• At koordinere og følge op på aftaler og planer• At vurdere justeringer i de pædagogiske tiltag• At indkalde til et koordinerende fællesmøde med henblik påudarbejdelse af en social handleplan.15

10 Metoder i arbejdetEn væsentlig opgave for kontaktpersonen er at udarbejde enmånedlig status om, hvordan det går socialt bl.a. på baggrund afjournalnotaterne for hver beboer.Det er opfattelsen, at Lærkehøj arbejder efter nogle holdninger ogprincipper, som klart går ud på ikke at være et opbevaringssted,men et udviklingssted, der udfører socialpædagogisk behandlingi form af adfærdstræning og inddragelse i aktiviteter og arbejdsfunktioner,og hvor der med udvikling først og fremmest tænkespå den enkelte beboers personlige udvikling.11 Misbrugspolitikken1 1 MisbrugspolitikkenLærkehøj er målrettet hjemløse med et misbrug og/eller enpsykisk lidelse. På Lærkehøj er indtagelse af spiritus og/eller euforiserendestoffer tilladt på beboernes egne værelser, men ikke påfællesarealerne eller hvor det er synligt for andre. Desuden er salgaf stoffer ikke tilladt. I natvarmestuen må misbrug gerne findested på badeværelset, hvor der er en kanyleopsamler, men ikke påfællesarealet.Holdningen blandt medarbejderne er generelt, at det er bedre, atbeboerne foretager deres misbrug på værelserne, end at de gør detuden for under dårlige sanitære vilkår.Det er den generelle erfaring, at tilværelsen for beboere med misbrugbliver mere afslappet, og at deres misbrug mindskes. På denmåde er der blandt medarbejderne en oplevelse af, at der kommerro på misbruget i huset. Der er blandt medarbejderne ikkeenighed om, hvilken effekt opholdet har på beboernes misbrug.Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud afmisbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefaldog komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj.Der er ikke en facitliste for, hvordan man behandler misbrugere.Man må acceptere, at de kan være langt ude, men man må hellerikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling,men at være til rådighed, når beboerne vil snakke, og bygge enbæredygtig relation op.Medarbejderne støtter beboerne, når der er en grundmotivationfra beboernes side. Når der er en åbning fra beboerne i retning afat gøre noget for at reducere misbruget, støtter medarbejderne detmotiverende ryk. Opmærksomheden omkring misbruget beståri kontakten til rådgivningscentret og i at følge op på, at beboernefår passet denne kontakt, ligesom personalet holder møder medcentret om planerne for de enkelte beboere.16

Det kan imidlertid være svært som professionel at være vidne til,at misbruget forværres. Medarbejderne oplever, at det er svært forde beboere, der gerne vil ud af misbruget, at være på Lærkehøj.Linien i forhold til de unge beboere er dog at handle mere konsekventog konfronterende, så de kan undgå at blive hærdedemisbrugere.Den generelle politik på Lærkehøj er at lægge vægt på en harm reductionstrategi, fordi der er tale om hærdede misbrugere. Pointener, at hvis man stiller dem over for kravet om at være clean, vilde ikke benytte stedet og er så tilbage i en sumpet tilværelse igen.Et forbud mod misbrug vil have den risiko, at mange af beboernesendes på gaden igen.Den konsekvenspædagogiske linie virker ikke i forhold til dehærdede misbrugere, men kan virke i forhold til skrøbelige ogsårbare unge.Det er vurderingen, at Lærkehøj i metodetilgangen lægger vægt påat være et udviklingssted. Et sted som er baseret på socialpædagogiskbehandling i form af adfærdstræning og inddragelse i arbejdsfunktioner.1 2 Lærkehøj og samarbejdspartnereLærkehøjs primære samarbejdspartnere er: Frederiksberg Kommune,Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC),Distriktspsykiatrien på Frederiksberg Hospital, Bostøtten, praktiserendelæger, skadestuen, Kriminalforsorgen, politiet og andreherberger, herunder Lindevangen.Lærkehøj har samarbejdsrelationer til flere forskellige afdelinger iFrederiksberg Kommune. I forbindelse med det klientrettede arbejdebl.a. vedrørende beboernes forsørgelse, økonomiske forhold,sociale handleplaner, kostordning og boligindstilling er der samarbejdemed Arbejdsmarkedsafdelingen og Pensionsafdelingen.Desuden er der samarbejde med Bolig- og ejendomsadministrationen.Et vilkår for samarbejdsrelationen vedrørende de enkeltebeboere er, at de har forskellige sagsbehandlere.11 Misbrugspolitikken 12 Lærkehøj og samarbejdspartnereI forhold til Frederiksberg Kommune er vurderingen, at samarbejdetvarierer afhængigt af problemstillingerne. De fleste forholdvedrørende betalingstilsagn, kostordning m.m. fungerer godt. Nårde kommunale sagsbehandlere rekvirerer informationer, skriftligeudtalelser eller vurderinger fra Lærkehøj, er kvaliteten høj. Samarbejdsklimaeter bedst, når samarbejdspartnerne har et personligt17

12 Lærkehøj og samarbejdspartnerekendskab til hinanden og ikke kun har ført en dialog pr. telefon.Problemerne i samarbejdet handler om manglende informationfor at kunne iværksætte en handling rettidigt, kommunikationsmådenog uafklaret arbejdsdeling.Der synes især at være behov for en afklaring af arbejdsdelingeni forbindelse med udarbejdelse af de sociale handleplaner og enaktiv anvendelse af planerne. Desuden kunne mere viden om isærdet fremadrettede arbejde i forhold til beboerne og eventuelleretningslinier for, hvordan og hvornår informationsudveksling errelevant, gavne samarbejdsrelationen.FKRC er en anden central samarbejdspartner. Cirka halvdelen afbeboerne på Lærkehøj er indskrevet som klienter i FKRCs afdeling1, der varetager behandling af heroinmisbrug og substitutionsbehandling.Lærkehøj har et godt og forholdsvis problemløst samarbejde medrådgivningscentret, både hvad angår det organisatoriske og detklientrettede samarbejde. Der er gensidig forståelse for det arbejdeog den relation til beboerne og klienterne, som parterne har. Densamarbejdspraksis, som parterne har praktiseret, er for nylig blevetformaliseret i en samarbejdsaftale således, at det også skaber synlighedom samarbejdsrelationen for eventuelle nye medarbejdere.Arbejdsdelingen og kompetencen mellem Lærkehøj og FKRC erskarpt opdelt. Lærkehøj tager sig af det boligmæssige, og FKRCtager sig af misbrugsbehandlingen. Lærkehøj informerer rådgivningscentret,når der sker ændringer for beboeren, som harbetydning for behandlingen eller medicinudleveringen. Der kanfx være tale om midlertidige hospitalsindlæggelser, afsoning affængselsdomme eller lignende.Der er gennem udarbejdelse af en samarbejdsaftale sket en formaliseringog præcisering af, hvilke informationer der er relevante,samt hvordan de skal overbringes.Det primære samarbejde i dag er karakteriseret ved at være ad hocpræget, både hvad angår møder på ledelsesniveau, generelle drøftelseraf samarbejdet og det klientrettede samarbejde.En tredje samarbejdspartner er distriktspsykiatrisk center påFrederiksberg Hospital. Psykiatrisk skadestue henviser til natvarmestuenpå Lærkehøj, og Lærkehøj bruger også den psykiatriskeskadestue, når beboere har behov for akut psykiatrisk hjælp.Distriktspsykiatrien henviser patienter, som er hjemløse, og somhar et misbrug. Der er et samarbejde på enkeltsagsniveau om debeboere på Lærkehøj, der er tilknyttet distriktspsykiatrien. Der er18

færre henvisninger i dag end ved etableringen. Cirka 3 beboerevar i efteråret 2004 indskrevet fra distriktspsykiatrien.Erfaringerne med samarbejdet med psykiatrien er blandede.Der har været uklarhed vedrørende målgruppen og grænsernefor, hvor psykisk syg en patient kunne være for at kunne bo påLærkehøj. Det er en vedvarende vurdering mellem den aktuellebeboersammensætning på Lærkehøj og antallet af udadreagerendepsykisk syge patienter.Der afholdes et årligt fælles samarbejdsmøde mellem distriktspsykiatrien,FKRC, Lindevangen, Lærkehøj og en socialfagligpsykiatrikoordinator. På mødet drøftes samarbejdsrelationerneoverordnet samt generelle spørgsmål på hjemløseområdet.12 Lærkehøj og samarbejdspartnereNår beboere flytter fra herberget og til egen selvstændig bolig påFrederiksberg og ønsker støtte i hverdagen, samarbejder Lærkehøjmed Bostøtten. Formålet med Bostøtten er for det første at styrkebeboernes evne til at opretholde en selvstændig bolig og forebyggehjemløshed og genindskrivning på § 94-boformer. For detandet at forbedre beboernes forhold til omgivelserne og sikre beboernestilknytning til social- og sundhedsmæssige tilbud. For dettredje at støtte op om en fastholdelse og udvikling af færdigheder,som er opnået ved at bo på herberg.Bostøtten har i løbet af evalueringsperioden samarbejdet medLærkehøj om 16 personer. De fleste er visiteret fra Lærkehøj tilegen bolig på Frederiksberg, og enkelte har haft brug for et omsorgsopholdpå Lærkehøj i en kort periode. 8 personer blev indskreveti 2004 og 3 personer i henholdsvis 2002 og 2003. Indtilvidere er der indskrevet 2 personer i 2005 fra Lærkehøj.12 af de 16 personer modtager fortsat bostøtte. De 4 er afsluttet,fordi én udelukkende ønskede bostøtte i etableringsperioden, 2fordi de troede, at de var nødt til at modtage bostøtte for at få enlejlighed, og en er død. Der er ingen af beboerne, der er blevetgenindskrevet på Lærkehøj.Bostøttemedarbejderne giver daglig støtte i form af konkrete rådog vejledninger til beboerne og ved at sikre, at der kommer hjemmehjælpeller anden hjælp til den daglige husførelse, hjælp tilpersonlig hygiejne, tøjvask m.m. Det tilstræbes at gøre boligen såattraktiv som mulig for beboeren at opholde sig i. Der gives støttetil betaling af husleje, afdrag af gæld og anden vejledning vedrørendeøkonomi og desuden tilbydes hjælp til at klare hverdagsrutiner.Endvidere ydes pædagogisk støtte til beboere, som har etkompliceret forhold til familie, venner og bekendte. I fornødentomfang ydes støtte til etablering af kontakt til væresteder ellerandre former for sociale fællesskaber.19

Bostøttemedarbejderne vurderer samarbejdet med Lærkehøjpositivt. Herberget er åbnet og fleksibelt, hvad angår løsninger ogpraksis vedrørende beboernes udslusning og i enkelte tilfælde somrekreation for beboere fra Bostøtten. Et højt informationsniveauog en kollegial kommunikationsform karakteriserer samarbejdsrelationen.Lærkehøj betragtes således som en åben, rummelig,fleksibel og kollegial samarbejdspartner fra Bostøttens synsvinkel.13 Vurderinger af Lærkehøj1 3 Vurderinger af LærkehøjVurderingen af Lærkehøj som boform er først og fremmestforetaget i forhold til målsætningerne i serviceloven og retssikkerhedslovenog målsætningerne for Lærkehøj.Behov for en boform for de hjemløse med misbrugBaggrunden for oprettelsen af Lærkehøj var konstateringen af enrelativ stor gruppe af hjemløse med misbrug, som var markantei gadebilledet. Der var tale om en gruppe personer, som ikkekunne rummes på den eksisterende institution Lindevangen, dader også opholdt sig børnefamilier, og at der i kommunen derforkun var mulighed for at henvise til institutioner i København.Med etableringen af Lærkehøj er det i høj grad lykkedes at giveplads til og rumme denne gruppe af hjemløse. Med Lærkehøj erder således givet mulighed for, at denne gruppe af borgere har fåeten bomulighed og et bedre hverdagsliv – særlig fordi stedet kanrumme deres adfærd, som blandt andet er karakteriseret ved etmassivt misbrug.Samarbejdspartnerne vurderer etableringen af Lærkehøj som enstor fordel og nødvendighed, fordi det giver dem mulighed forat henvise hjemløse med et misbrug både til en akut overnatningsmulighedog til et midlertidigt ophold. Lærkehøj dækker etbehov for »tag over hovedet« til en gruppe, hvor samarbejdspartnernetidligere ikke havde andre muligheder end at henvise tilherberger i andre kommuner.Målgruppen – misbrugere og psykisk sygeBeboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere og nogle er psykisksyge. Det er hovedsagelig enlige mænd i 30erne, men også kvinderbor på Lærkehøj. Sammenlignet med andre § 94-boformerer andelen af 30-40 årige langt større på Lærkehøj, og andelen afover 40 årige er lavere. Kvindeandelen er som på andre herberger– knap en fjerdedel. Der er kun få beboere med anden etnisk baggrundend dansk. Langt den overvejende del af beboerne kommerfra Frederiksberg Kommune.20

13 Vurderinger af Lærkehøjdig henvisning, og via den sociale praksis og det sociale arbejdemotiveres og tilbydes den enkelte kontakt således, at beboeren harmulighed for at komme i behandling. Derudover er der udvikletet bedre samarbejde med kommunen i forhold til betalingstilsagn,kostordning, informationsudvekslinger og handleplaner.Lærkehøjs væsentligste funktion er at stabilisere brugerne og arbejdemed deres boevne med henblik på muligheden for at boi egen bolig. Dette arbejde er forbundet med mange vanskelighederdels på grund af målgruppen, dels på grund af manglende bomuligheder.For dem, det lykkes at tilbyde en bolig, er der udvikletet godt samarbejde med Bostøtten, som er etableret med henblikpå opfølgning af beboerens boevne og fastholdelse af beboereni egen bolig.Både organisatorisk og i forhold til den enkelte beboer er der ensammenhæng i tilbudene. På den måde lever Lærkehøj op tilmålsætningerne i serviceloven om at forebygge, at problemerneforværres for den enkelte, samt forbedre den enkeltes sociale ogpersonlige funktion og udviklingsmuligheder.Lærkehøj – et udviklingsstedDen pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkeltebeboer. Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj,samt at det er tilladt at indtage alkohol og stoffer på beboernesegne værelser. Omsorg er central i det sociale arbejde og hviler pået princip om at frigøre ressourcer og hjælp til selvhjælp.I det daglige, pædagogiske arbejde er det holdningen, at omsorgog krav ikke udelukker hinanden. Omsorg er væsentlig i forholdtil det liv, mange af de hjemløse har ført – og som såvel fysisk sompsykisk har sat sig spor. Omsorgen skal ikke være omklamrende,men skal frigøre ressourcer og være hjælp til selvhjælp. I dette arbejdeskal der tages individuelle hensyn. Det samme gælder krav.For store krav kan virke som nederlag, og for få krav virker ikkebefordrende for den personlige udvikling.Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper,der omfatter motivation, rummelighed og konfrontation.Grundholdningen i forhold til beboerne er, at de skal have rettentil at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om atsætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sættergrænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. På denanden side er det opgaven at være med på sidelinien og støtte opom de ønsker, beboeren har, og understøtte og etablere kontakt tilrelevante samarbejdspartnere. På den måde lever Lærkehøj op tiltankerne bag retssikkerhedsloven.22

Dokumentation af det sociale arbejdeDokumentation af metoderne i det sociale arbejde har været ethøjt prioriteret indsatsområde. Igennem den seneste periode er derarbejdet intensivt med metodeudvikling og især dokumentation afdet sociale arbejde.Der har været processer i forbindelse med at fådokumenteret:• Målsætninger og værdigrundlag• Pædagogisk praksis• Funktionsbeskrivelse vedrørende kontaktpersonrollen• Praksis vedrørende dokumentation.Målsætninger og værdigrundlag for boformen er reformuleret ogpræciseret. Den fælles pædagogiske praksis er dokumenteret påoverordnet og konkret niveau. Kontaktpersonordningen er denbærende metode i relationen mellem medarbejdere og beboereog er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt.Retningslinier for, hvad, hvordan og hvor dokumentation og kommunikationmellem medarbejderne foregår, er beskrevet og kategoriseretunder henholdsvis døgnrapport, beboernes journaler oge-mail.Dokumentationen af det sociale arbejde på Lærkehøj er foretagetpå baggrund af praksis og medvirker både til udviklingen af detsociale arbejde og i forhold til medarbejdernes fælles kvalificering.Medarbejdernes funktioner og individuelle faglige kvalifikationerfavner bredt og udgør grundsubstansen af det pædagogiske arbejde.1 4 OpmærksomhedspunkterDet sociale arbejde med hjemløse med misbrug indebærer enrække dilemmaer. Det er disse dilemmaer, der ligger bag formuleringenaf opmærksomhedspunkter til inspiration for det viderearbejde.MålgruppenDer er tale om en grundig visitation og procedure ved indskrivningtil Lærkehøj, og det kan konstateres, at de beboere, der borpå Lærkehøj, alle falder inden for målgruppen. Der lægges vægtpå, at der er plads til alle, og at beboerne udviser tolerance ogtålmodighed og forsøger at rumme hinanden. Det giver dog indimellemvanskeligheder, hvilket ikke er overraskende.13 Vurderinger af Lærkehøj 14 Opmærksomhedspunkter23

14 OpmærksomhedspunkterDer er beboere, som har særlig svært ved at kunne rumme depsykisk syge, der, selvom de er få, fylder meget. Blandt misbrugerneer der en irritation over, at de skal sættes i bås med depsykisk syge, og beboerne giver udtryk for, at de psykisk sygeburde være et sted for dem selv.Andre giver udtryk for den opfattelse, at hvis de psykisk syge skalvære der, burde personalet være bedre til at takle deres adfærd.Spørgsmålet er, om de psykisk syge fylder for meget, og hvordanman kan takle problemerne.Der er også samarbejdspartnere, som stiller spørgsmålstegn ved,om Lærkehøj skal været et tilbud til alle hjemløse med misbrug,sindslidende unge som ældre, eller om målgruppen skal afgrænses.Misbrugspolitikkens dilemmaDe fleste beboere har et misbrugsproblem, også de psykisk syge.Der er tale om stort set alle former for misbrug med blandingsmisbrugsom det dominerende. Omfanget af misbruget er dog forskelligt.Nogle har massive misbrugsproblemer, mens andre kun rygerhash eller er alkoholikere.Det er accepteret at have et misbrug på Lærkehøj. Det må imidlertidkun indtages på beboernes egne værelser, ikke på fællesarealerne.Misbruget spiller en stor rolle i dagligdagen på Lærkehøjog spiller en stor rolle for den enkelte beboers hverdagsliv. Påden ene side bidrager det til fællesskab mellem beboerne, på denanden side påvirker det de enkelte beboers adfærd og motivationtil deltagelse.Det er opfattelsen, at de, der har et stort misbrug, får det stabiliseret,når de flytter ind på Lærkehøj. Det er positivt og understøtterdet rummelige perspektiv. På den anden side er der pædagoger,der peger på, at det kan være svært at være vidne til, at beboernehar et misbrug. Det går op og ned – og pædagogerne kan være itvivl om, hvilke signaler man som pædagog skal sende i forholdtil det tunge misbrug.Der er beboere, der peger på, at det er svært at nedbringe misbruget,når man bor på Lærkehøj, fordi det er så stor en del af dagligdageni huset og blandt beboerne.Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud afmisbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefaldog komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj. Manmå acceptere, at de kan være massivt misbrugende, men man måheller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling,men derimod at være til rådighed, når beboerne vil snakke,og bygge en bæredygtig relation op.24

Aktivitets- og beskæftigelseslignendetilbud i hverdagenDet praktiske pædagogiske arbejde er kendetegnet ved både atomfatte individrettet og fællesskabsrettet arbejde. Der er tale ommålsætninger både i forhold til støtte og hjælp til den enkeltebeboer og med henblik på at skabe fælles rammer og fællesskabmellem beboerne.Som på herberger generelt er der tale om at etablere en balancemellem det fællesskabsrettede og det individrettede arbejde. Enbalance, som viser sig at være vanskelig og ofte afhængig af ogpåvirket af beboersammensætningen. Det viser sig også på Lærkehøj,hvor det kan give vanskeligheder med hensyn til de praktiskemuligheder for at udfolde nogle aktiviteter med hensyn til at fåalle beboere til at deltage i aktiviteterne.14 OpmærksomhedspunkterHverdagen for beboerne udspiller sig i en vekslen mellem opholdpå værelserne – nogle for sig selv, andre i selskab med andre– daglige gøremål og arrangementer ud af huset. De mere dagligegøremål er fx besøg til og kontakt med rådgivningscentret,distriktspsykiatrisk afdeling, praktiserende læge og nogle gangesocialforvaltningen. De daglige arrangementer er indkøb, gåtureog besøg hos familie.Der er tale om en stor omstilling, når man flytter ind på en boform.Det tager tid at finde ud af hverdagen og få noget meningsfyldtud af den. Der er mulighed for aktiviteter både i og udenfor huset – det sidste i form af arrangerede ture. For mange kanhverdagen imidlertid synes lang og »træls«, da der ikke sker såmeget, og fordi dagene ligner hinanden.Lærkehøj er på mange måder et helhedsorienteret tilbud, derfavner mange aspekter af de enkelte beboeres hverdagsliv ogogså mange af beboernes ønsker i forhold til deres situation.I relation til hverdagslivet og især med henblik på dem, der border i længere tid, kunne det overvejes at etablere tilbud ellerkontakt til arbejdssteder med henblik på at kunne tilbyde arbejdslignendeaktiviteter.Udslusningen fra LærkehøjDer er en relativ høj andel af beboerne, der forlader Lærkehøj,som er ikke planlagte udskrivningsforløb. Dette gælder særlig forkvinderne.En del af de ikke planlagte udskrivninger er bortvisninger og kanmuligvis forklares ved målgruppen og dens adfærd. Men selv nårman ser bort fra bortvisningerne, er andelen af ikke planlagteudskrivninger høj.25

14 OpmærksomhedspunkterMed hensyn til de planlagte udskrivninger er det fortrinsvis tilhospitaler, Kriminalforsorgen, døgnbehandling eller til andre§ 94-institutioner. Kun en mindre del, men en dog stigende andel,er til egen eller anvist bolig.Det vil være vigtigt, at Lærkehøj sætter mere fokus på udslusningenfra boformen og mere tilbundsgående får undersøgt, hvad derligger bag de forskellige udskrivninger, og om der kan gøres enindsats for at få mere styr på udskrivningerne.Strukturelle barrierer – for få bomulighederMålsætningen i det sociale arbejde er at arbejde på, at den enkeltekan bo i egen bolig og afpasset boligform i forhold til den enkeltessærlige behov. Der bruges mange ressourcer på dette socialearbejde i hverdagen med udvikling af boevne og dialog med denenkelte omkring ønsker til hverdagslivet.Der er tale om et arbejde, som indebærer mange vanskeligheder,dels fordi beboerne er dårligt stillede, dels fordi de har en angstfor isolation og frygt for ensomhed, når de skal bo for sig selv.Det er lykkedes at få flere af beboerne i egen eller anvist bolig– der er således sket en stigning i andelen, som kommer i egeneller anvist bolig – fra 10 % til 18 %. Og for en stor del lykkes detat fastholde boligen med opfølgende bostøttearbejde. En af barrierernefor en fortsat stigning er imidlertid det strukturelle forhold,at der er få bomuligheder at tilbyde. Det ville være muligt at fåendnu flere af beboerne i et positivt udskrivningsforløb, hvis dervar flere forskellige bomuligheder, der kunne tilbydes de hjemløsemed misbrug.Samarbejde med eksterne parterEn central målsætning for arbejdet på Lærkehøj er at gøre samarbejdspartnernei den kommunale forvaltning, rådgivningscentretog psykiatrien opmærksom på beboernes situation og ønskermed henblik på at få samarbejdspartnerne til at handle mere udfra beboernes ønsker og behov således, at hjemløse med misbrugog/eller psykiske lidelser ikke tilsidesættes, og at der skabes bomulighederog behandlingsmuligheder til dem.Det er erfaringen, at samarbejdet i forhold til de forskellige samarbejdspartneregenerelt fungerer godt, fordi det er lykkedes at skabeet fokus og engagement omkring målgruppen.Evalueringen viser, at indsatsen for beboerne foregår i et samarbejdemellem forskellige faglige professioner. I et fremadrettetperspektiv kan indsatsen for målgruppen kvalificeres ved, at deenkelte fagprofessioner bidrager yderligere med deres specifikkefaglighed i samarbejdsrelationerne. Derudover kan man pege på,26

at opfølgning og yderligere information i forhold til de konkreteindgåede aftaler kunne styrkes.Fremtidigt samarbejde med inddragelse af beboerenI forhold til den enkelte beboer er der eksempel på et samarbejdsmøde,hvor den kommunale sagsbehandler, socialrådgiverenpå Lærkehøj og beboeren mødes på herberget. Dette er en ideelsamarbejdsrelation, fordi beboeren, som deltager, er på hjemmebaneog derfor er mere tryg, og fordi parterne kan arbejde mod etfælles mål, som de alle 3 har været med til at definere. Desudengiver det den kommunale sagsbehandler et indblik i beboerenssituation, som kan bidrage til en mere kvalificeret sagsbehandlingfremover.14 OpmærksomhedspunkterI slutningen af 2004 blev samarbejdsmødeformen formaliseretpå et møde mellem lederne fra den kommunale forvaltning ogLærkehøj. Denne praksis betyder, at Lærkehøj inden for denførste måned, efter at en ny beboer er flyttet ind på herberget, haransvaret for at indkalde alle de relevante samarbejdspartnere til etsamarbejdsmøde.Hovedformålet med mødet er at sikre en kortlægning af koordineringog ansvarsfordeling således, at alle er klar over, hvem der gørhvad og hvornår. Den kommunale sagsbehandler samler trådenefra mødet i forhold til, hvad der skal indgå i handleplanen.Handleplanerne vil tage afsæt i drøftelserne på mødet, men derkan også indhentes yderligere informationer i forbindelse medudarbejdelse af handleplanerne. Ved afslutningen af dataindsamlingentil evalueringen er man i fuld gang med implementeringenaf denne praksis.27

15 Lærkehøj som boform – efter 2½ år1 5 Lærkehøj som boform – efter 2½ årLærkehøj er nu efter 2½ år etableret som en § 94-boform med enudviklet pædagogisk praksis i det sociale arbejde og et udvikletsamarbejde med en række samarbejdspartnere. I forhold til boformernepå området for hjemløse er Lærkehøj imidlertid relativtny, og det er i dette perspektiv, at Lærkehøj skal vurderes somboform. Erfaringerne for de første 2½ år er, at det er lykkedes atsamle et engageret, fagligt kompetent personale og udvikle en boform,hvor beboerne er i centrum. Det er først og fremmest deresproblemer og hverdag, der er omdrejningspunktet i det dagligesociale arbejde.Der har i de 2½ år været tale om en udvikling af den pædagogiskepraksis og metoderne i det sociale arbejde, ligesom samarbejdetmed forskellige samarbejdspartnere er blevet etableret, udbyggetog forbedret.Antallet af beboere har ligget meget fast, idet der lige fra begyndelsenhar været så godt som fuld dækning i forhold til de 26pladser, og det har der stort set været siden. I perioden fra start(september 2002) til årsskiftet 2004/2005 har der været 124 forskelligepersoner, som har boet på Lærkehøj i kortere eller længeretid.Natvarmestuen har et varierende besøgsantal på de enkelte nætter.Der har imidlertid i perioden vist sig et generelt stigendebesøgsantal, og inden for det sidste halve år af 2004 og ind i førstedel af 2005 har der været et stigende antal nætter med overbelægning.Denne situation er ændret ved en mere konsekvent politik i forholdtil overbelægning, hvor man ved fuld belægning i højeregrad henviser til andre tilbud. Alene den ændrede praksis harmedført et tilpasset besøgsantal til natvarmestuen.Udviklingen i beboerantal og antal besøg i natvarmestuen viserLærkehøjs berettigelse og viser, at der har været behov for et botilbudtil en meget sårbar gruppe af borgere, som er hjemløse og haret stort misbrug.Selvom det kan være vanskeligt at snakke om en hverdagsrytmepå et herberg, har Lærkehøj i et stykke tid været i en sådansituation, og det har givet grundlag for at udvikle og forbedremetoderne i det daglige sociale arbejde og diskutere sig frem tilfælles retningslinier i forhold til beboerne.28

Beboerne er med deres forskellige problematikker glade for at bopå Lærkehøj. Der er mange faciliteter, god stemning, mulighederfor både at være sig selv og deltage i et socialt fællesskab med andre,og der er god hjælp og støtte fra personalet. Beboerne udtrykkerbetydningen af at bo på Lærkehøj på den måde, at de får styrpå deres hverdag, får ro om deres personlige situation, og noglefår perspektiv på deres hverdag og fremtid, hvor de ser mulighedernefor at komme ud af deres misbrug og få deres egen bolig.For personalet er der en række udfordringer i dagligdagen, somgiver grundlag for forskellige afvejninger, hensyn og prioriteringer.Der er tale om en række balancer og dilemmaer, som kanvære vanskelige. Det gælder fx hensynet til den enkelte beboeri forhold til det fælles og fællesskabet, det gælder forholdet mellemomsorg og krav i forhold til beboerne, det gælder misbrugsproblematikken,og det gælder barrierer for beboernes personligeudvikling.15 Lærkehøj som boform – efter 2½ årUdfordringer og dilemmaer som er et grundvilkår for det socialearbejde med mennesker, som har så vanskeligt ved at mestre deresliv, og få styr og retning på deres hverdag i det moderne velfærdssamfund.Personalet har med deres forskellige socialfaglige tilgangeog baggrunde taget udfordringerne op, og med deres yderligerekendskab og erfaringer med målgruppen og kvalificering afdet daglige pædagogiske arbejde, er der skabt grundlag for at dedaglige udfordringer og dilemmaer fortsat vil blive håndteret på ethøjt fagligt niveau til gavn for de hjemløse misbrugere.29

Det har gjort en forskel– en evaluering af Lærkehøj, et herbergfor hjemløse med misbrug.Frederiksberg november 2005Rapporten er skrevet afFinn Kenneth Hansen ogMarianne Malmberg fra CASACenter for alternativ samfundsanalyseLinnésgade 25, 3.sal1361 København KTelefon: 33 32 05 55www.casa-analyse.dkISBN: 87-91558-95-6Elektronisk udgave:ISBN 87-91558-94-8Ansvarlig Lærkehøj:Helle Walstedog Søren RomarLayout: Michael SøndergaardTryk: Handy-Print, SkivePublikationen bestillesved henvendelse til:LærkehøjLindevangs Allé 92000 FrederiksbergTelefon: 38 32 32 00mail@laerkehoej.dkwww.laerkehoej.dk31

LærkehøjLindevangs Allé 92000 FrederiksbergTlf: 38 32 32 00Mail: mail@laerkehoej.dkwww.laerkehoej.dk32

Det har gjort en forskel– en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug33