Vejledning til domsmænd og nævninger - Domstol.dk

IndholdVelkommen som lægdommer 5Udtagelse til hvervet som lægdommer 6Udtagelse til de enkelte sager 8Betaling for hvervet som lægdommer 9Hvilke straffesager er domsmandssager? 10Hovedforhandlingen i domsmandssager 11Voteringen i domsmandssager 13Særligt om nævningesager 15VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER3

4 DOMSTOLSSTYRELSEN

Velkommen som lægdommerI denne vejledning vil vi orientere dig om,hvad der foregår i de sager, hvor der medvirkerlægdommere, og oplyse om hvilkeopgaver der er pålagt dig som lægdommer,når forhandlingerne i retssalen erafsluttet. Det er ansvarsfuldt og vanskeligtat være med til at dømme andre mennesker.Derfor er det vigtigt, at du kenderdin opgave.Nævninger og domsmænd kaldes underét for lægdommere. Lægdommeres medvirkeni strafferetsplejen kendes i mangelande. Ved at inddrage lægfolk i behandlingenaf straffesager opnås en megetbetydningsfuld kontakt mellem befolkningenog domstolene på dette område. Deter kun få straffesager, der er nævningesager.Domsmandssagerne har langt størrepraktisk betydning.Lægdommerne er ligestillede med dejuridiske dommere og har samme ansvarfor de afgørelser, der træffes. Når sagenskal afgøres, har lægdommerne derforbåde ret og pligt til at fremsætte deressynspunkter på baggrund af det, der erfremkommet i retten. De er dog – ligesomde juridiske dommere – forpligtet til atrette sig efter loven.Bestemmelserne om nævningers medvirkeni visse straffesager ved landsretterneblev indført med retsplejeloven i 1919.Reglerne om domsmænds medvirken iandre straffesager – ved byretterne og vedlandsretterne i ankesager – blev først gennemførtved en ændring af retsplejeloveni 1936. Fra den 1. januar 2008 er retsplejelovenændret, sådan at alle sager herefterbehandles ved byretten i 1. instans, herunderogså nævningesager. Denne vejledninggælder for sager, der anlægges efterden 1. januar 2008.Der kan godt gå lang tid, før du bliverindkaldt som lægdommer ved domstolene.Derfor er det vigtigt, at du gemmervejledningen, så du stadig har den, nårdet bliver relevant. Du kan også finde vejledningenpå www.domstol.dk.VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER5

Udtagelse til hvervet som lægdommerLægdommere udtages for 4 år ad gangen.Til nævning eller domsmand kan udtagesenhver uberygtet mand eller kvinde, derhar valgret til Folketinget. Kravet omuberygtethed betyder, at personer, derer straffet for mere alvorlige lovovertrædelser,ikke kan virke som nævning ellerdomsmand. I forbindelse med dannelse afdomsmandslisterne vil det derfor blive undersøgt,om de pågældende er registrereti Kriminalregisteret.Personer, der fylder 70 år i løbet af de4 år, udtagelsen gælder, udtages ikketil nævning eller domsmand. Det sammegælder personer, der på grund af åndeligeller legemlig svaghed, herunderogså tunghørighed eller utilstrækkeligtkendskab til det danske sprog, ikke kanfungere som nævning eller domsmand.Ministre, advokater, advokatfuldmægtige,centraladministrationens, domstolenes,anklagemyndighedens, overøvrighedens,politiets og fængselsvæsnets tjenestemændog øvrige personale samt sognefogederog folkekirkens og de anerkendtetrossamfunds gejstlige udtages hellerikke som lægdommere. Ansættelse i”centraladministrationen” omfatter alansættelse – uanset funktion og titel –i mini steriernes departementer, styrelserog direktorater. Sådanne ansatteer så ledes udelukkede fra at virke somlægdommere. Ligeledes er ansatte i statsforvaltningerne(overøvrigheden) udelukkede.Personer i visse stillinger kan anmode omfritagelse for hvervet som lægdommer.Det samme gælder personer, der er fyldt60 år, eller som ikke kan opfylde hvervetpå grund af deres helbredstilstand ellererhvervs- eller familieforhold. Også domsmændog nævninger, der flytter til enanden kreds, kan anmode om fritagelsefor hvervet.Udtagelsen sker på den måde, at et særligtudvalg i hver kommune peger på etantal borgere, der udgør et alsidigt sammensatudsnit af befolkningen og somanses for egnede til at være lægdommere.6 DOMSTOLSSTYRELSEN

De valgte optages på en liste, der kaldesgrundlisten.Indsigelse mod udtagelsen, f.eks. hvisman grundet sit ansættelsesforhold ikkemener, at man kan fungere som lægdommer,eller anmodning om fritagelse forhvervet skal ske skriftligt til landsrettenspræsident i henholdsvis København ellerViborg. Tilsvarende skal man rette henvendelse,hvis man i løbet af den 4-årigeperiode skifter arbejde til et af de ovennævntesteder i centraladministrationenmv.Grundlisterne indsendes af kommuner påøerne (Østre Landsretskreds) til præsidentenfor Østre Landsret i København ogaf kommuner i Jylland (Vestre Landsretskreds)til præsidenten for Vestre Landsreti Viborg.Ved lodtrækning blandt de personer, derer optaget på grundlisterne, dannes dernævninge- og domsmandslister for landsretterneog for hver byret. De lægdommere,der er udtaget, får skriftlig beskedom det.Antallet af lægdommere bliver fastsatsådan, at en lægdommer kommer til atvirke ca. 4 gange årligt. Men da man ikkepå forhånd kan vide, hvor mange sagerder kommer til behandling i perioden, kandet ske, at en nævning eller domsmandkommer til at virke flere eller færre gangei løbet af et år.Som lægdommer bliver man registreret iDet Centrale Rettighedsregister, såledesat landsretten vil blive informeret, hvisman bliver sigtet for strafbare forhold.VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER7

Udtagelse til de enkelte sagerInden hovedforhandling i en sag, der skalbehandles under medvirken af lægdommere,udtages det nødvendige antal domsmændeller nævninger.Retten kan vælge at udtage suppleanter,der følger sagen, og som kan træde til, hvisen lægdommer bliver syg. Det sker typisk inævningesager og langvarige domsmandssager.Udtagelsen sker via retternes IT-system.Systemet vælger de personer, der stårførst på listen, og som ikke tidligere indenfor 4 års perioden har været indkaldt somnævning eller domsmand. Når man er nåetlisten til ende, sker udtagelse forfra.Normalt kan lægdommere regne med kunat skulle gøre tjeneste en enkelt dag adgangen, men de skal medvirke i alle desager, der begynder den pågældende dag.Hvis sagen udsættes, skal lægdommernemøde igen i samme sag. Herudover er noglesager så omfattende, at behandlingenstrækker sig over mange dage eller uger.Domsmænd indkaldes af retten med mindst3 dages varsel og nævninger med mindst1 uges varsel, men fristen kan være kortere,hvis det er nødvendigt. Hvis man mener athave lovligt forfald (sygdom, bortrejse oglign.), skal retten snarest muligt have besked.En domsmand eller nævning, som udebliveruden lovligt forfald, risikerer bødestraf.For lægdommere gælder de samme reglerom inhabilitet, som gælder for juridiskedommere. En lægdommer kan f.eks. ikkemedvirke i en sag, der drejer sig om et tyverifra ham eller hende, eller hvis han eller huner nært beslægtet eller besvogret med dentiltalte, vidner, anklageren, forsvareren ellerandre personer, der er involveret i sagen.En tiltalt kan også gøre indsigelse mod enlægdommers habilitet, når der foreliggerandre omstændigheder, som kan vække tvivlom vedkommendes fuldstændige upartiskhed.Tiltalte og den pågældende lægdommerhar måske haft et økonomisk mellemværende,som har givet anledning til uenighed.Det er de juridiske dommere, der træffer afgørelsenom sådanne habilitetsspørgsmål.8 DOMSTOLSSTYRELSEN

Betaling for hvervet som lægdommerLægdommere får for tiden 1.100 kr. pr.dag og 120 kr. for hver nat, de er borte frahjemmet i anledning af hvervet.Hvis en lægdommer skal rejse mere end3 kilometer, får lægdommeren desudengodtgjort udgifter til transport. Ved befordringmed offentligt transportmiddel godtgøresudgiften til standardbillet. Benytteseget transportmiddel, ydes godtgørelsenefter statens laveste kilometertakster forkørsel med bil eller cykel.Domstolene skal give oplysning til skattevæsenetom udbetalingen af de nævntebeløb og indeholde A-skat af honoraret.Beløbet bliver indbetalt på den pågældendesNem-konto via Økonomistyrelsen, oglønseddel bliver fremsendt til pågældendese-boks.VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER9

Hvilke straffesager er domsmandssager?Alle straffesager behandles ved byretteni 1. instans. Landsretten behandler kunstraffesager som ankeinstans.Det er lovens hovedregel, at domsmændskal medvirke ved behandlingen af sagerne.Der gælder imidlertid vigtige undtagelser.Der medvirker som regel ikke domsmænd,når der alene er påstand om bødestraf.Hvis sagen er af særlig indgribende betydningfor tiltalte eller af særlig offentliginteresse, skal domsmænd dog alligevelmedvirke.Når en straffesag har været pådømt afbyretten og landsretten, kan den normaltikke behandles yderligere. Derfor bliverlandsrettens dom den endelige afgørelseaf, hvad der kan anses for bevist eller ikkebevist. Højesteret behandler kun straffesagersom 3. instans, hvilket betyder, atdet kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse,hvis en straffesag skal for Højesteret.Højesteret kan dog ikke tage stillingtil skyldsspørgsmålet. Der medvirker ikkelægdommere i Højesteret.En anden undtagelse, som omfatter etstort antal sager, er tilståelsessager,hvor den sigtede erkender sig skyldig ogønsker sagen afgjort på denne måde. Desager bliver afgjort af den juridiske dommeralene. Den dømte eller anklagemyndighedenkan anke sagen til landsretten,hvor der som hovedregel vil medvirkedomsmænd.10 DOMSTOLSSTYRELSEN

Hovedforhandlingen i domsmandssagerNår domsmænd medvirker i byretten,består retten af en juridisk dommer ogto domsmænd. Den juridiske dommer erretsformand. I landsretten består retten aftre juridiske dommere og tre domsmænd.En af de juridiske dommere er retsformand.Inden rettens medlemmer går ind i selveretslokalet, afholdes et kort møde mellemdommeren/dommerne og domsmændene.Retsformanden orientererdomsmændene om navnet på tiltalte,anklageren, forsvareren og vidnerne samtde personer, som forbrydelsen er gået udover. Inden forhandlingerne begynder,skal domsmændene nemlig have lejlighedtil at fremkomme med oplysning om forhold,som kan medføre, at de på grund afinhabilitet ikke kan medvirke i sagen.Domsmændene skal underskrive en erklæring,hvori de »på ære og samvittighedlover, at de som domsmænd opmærksomtvil følge forhandlingerne i rettenog dømme således, som de finder ret ogsandt at være efter loven og sagens bevisligheder«.Domsmænd deltager på lige fod med dejuridiske dommere. De medvirker ikkekun ved selve domsafgørelsen, menogså ved de kendelser og beslutninger,som eventuelt skal træffes under hovedforhandlingen.Efter loven skal en delafgørelser, der nærmest angår ledelsen afforhandlingerne i retssalen, dog træffes afretsformanden alene, men i alle vigtigereafgørelser er domsmændene med. Detgælder først og fremmest bedømmelsenaf beviserne i sagen. Domsmændene skalsåledes tage stilling til, om den tiltalte erskyldig i det forhold, som han eller huner tiltalt for, herunder om handlingen erbegået med forsæt eller ved strafbar uagtsomhed.Domsmændene skal også tagestilling til, hvilken straf der skal fastsættes,både straffens størrelse eller længde,og om den skal være betinget eller ubetinget.Derimod deltager domsmændeneikke i afgørelsen af, om en tiltalt skal varetægtsfængsleseller forblive varetægts­VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER11

fængslet efter dommen eller i afgørelsenaf eventuelle erstatningskrav mod tiltalte.Tiltalen er beskrevet i et anklageskrift, derudleveres til hvert af rettens medlemmer.I landsretten er anklageskriftet gengiveti den indankede dom. Kun det, der bliversagt i retten, kan tillægges betydning vedsagens afgørelse. Det er altså ikke forudsat,at dommerne eller domsmændeneforinden har sat sig ind i sagens dokumenter.Det er anklagemyndigheden, derhar til opgave at bevise, at tiltalte er skyldigi de forhold, som han tiltales for. Erder en rimelig begrundet tvivl om tiltaltesskyld, skal han frifindes.ten. Er der punkter, som domsmændeneønsker yderligere belyst, har de adgang tilat stille spørgsmål, efter at have fået ordetaf retsformanden, som leder forhandlingernei retten.Når bevisførelsen er slut, gør anklagemyndighedenog derpå tiltaltes forsvarer redefor, hvordan de bedømmer sagen – kaldetproceduren. Inden retten trækker sig tilbagefor at votere, får tiltalte ordet.Hovedforhandlingen begynder med, atanklageskriftet eller den indankede dombliver læst op. Herefter kan anklagerenblive bedt om kort at redegøre for sagen,men i reglen går man straks over til bevisførelsen,som er det centrale i en straffesag.Først bliver tiltalte afhørt og dereftervidnerne. Dokumenter af betydning forsagen bliver gennemgået og forevist ret­12 DOMSTOLSSTYRELSEN

Voteringen i domsmandssagerVed votering forstås rettens rådslagningerog afstemninger. Tilhørere må ikkeovervære voteringen. Domsmænd ogdommere har tavshedspligt med hensyntil, hvad der bliver sagt under voteringen,og kan straffes for uberettiget atvideregive eller bruge disse oplysninger.Domsmændene må heller ikke tagegenparter af sagens akter med, når deforlader retten. Domme, kendelser ogandre beslutninger bliver vedtaget vedafstemning efter forudgående rådslagning.Retsformanden leder rådslagningenog afstemningen. Han stemmer sidst ogdomsmænd altid først, den yngre før denældre. Afstemningen sker mundtligt, ogresultatet af afstemningen skrives nedog underskrives af alle rettens medlemmer.For enhver afgørelse skal der værestemme flertal. Ved lige stemmetal – somkan forekomme i landsretten – gældermed hensyn til skyldsspørgsmålet ogstrafudmålingen det resultat, der ergunstigst for tiltalte. Bortset herfra gæl-der ved lige stemmetal den regel, atretsformandens stemme gør udslaget.Retten træffer først afgørelse om skyldsspørgsmålet.Findes tiltalte skyldig,træffer retten derefter afgørelse om fastsættelseaf straf eller andre særlige foranstaltninger,og om dommen skal værebetinget eller ubetinget.I praksis er der som regel ikke nogenskarp sondring mellem rådslagning og afstemning.Efter at retsformanden kort hargennemgået sagen og bevismaterialet,går man over til rådslagningen. Den foregårsom en uformel drøftelse af de foreliggendeproblemer, og hvert af rettensmedlemmer har lejlighed til at fremsættesine synspunkter. Det er vigtigt, at domsmændeneikke holder sig tilbage underdenne drøftelse af sagen. De bør klart giveudtryk for deres opfattelse af, hvordan debedømmer de foreliggende tvivlsspørgsmål.De udtalelser, der således fremkommerfra rettens medlemmer, kan give anledningtil nye indlæg fra andre af rettensVEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER13

medlemmer. Denne uformelle drøftelsegiver meget ofte et klart billede af, hvordanhver enkelt ser på sagen. En egentligafstemning vil da være overflødig, og retsformandenkan nøjes med at konstatere,at der er enighed om resultatet; i modsatfald finder en formel afstemning sted.men, gør retsformanden opmærksom pådet efter domsafsigelsen. En dissens kannemlig have betydning for tiltaltes elleranklagemyndighedens overvejelser omanke af dommen.Selve dommen bliver formuleret af den/de juridiske dommere. Domsmændenesnavne nævnes ikke i dommen. Hvis derikke har været enighed om afgørelsen, harmindretallet ret til i dommen at få optageten bemærkning om, hvorledes den ellerde pågældende har stemt for, at sagenskulle afgøres (en såkaldt dissens). Derangives ikke navne i dissensen.Ved domsafsigelsen bliver dommens konklusionlæst op i retten, mens alle står op.Det er ikke nødvendigt, at domsmændeneer til stede ved selve domsafsigelsen, menda dommen normalt afsiges i tilslutning tilhovedforhandlingen, er det almindeligt,at domsmændene overværer domsafsigelsen.Hvis der er afgivet dissens til dom­14 DOMSTOLSSTYRELSEN

Særligt om nævningesagerFra den 1. januar 2008 behandles ogsånævningesager i 1. instans ved byretten.Nævningesager er navnlig sager, hvor derer spørgsmål om straf af fængsel i 4 åreller derover eller sager, hvor der bliverspørgsmål om dom til anbringelse ellerforvaring. Det drejer sig i praksis især omsager, hvor der er rejst tiltale for manddrabeller for særlige grove tilfælde afbrandstiftelse, voldtægt eller røveri. Ogsådisse sager kan dog, hvis den tiltalte erkendersig skyldig, behandles ved byretuden medvirken af lægdommere. Tiltaltekan også fravælge nævningebehandlingog i stedet få sagen behandlet som domsmandssag.I nævningesager ved byretten bestårretten af 3 juridiske dommere og 6 nævninger.I nævningesager ved landsrettenbestår retten af 3 juridiske dommere og 9nævninger. Én af de juridiske dommere errettens formand, som leder forhandlingeni retten.Nævningerne og dommerne skal efterforhandlingen i retten være adskilt indtilvoteringen. I retslokalet sidder de derforogså adskilt. Nævningerne sidder i denrækkefølge, de er udtaget. Når nævningernekommer ind i retslokalet, får deudleveret en ekstrakt, der indeholderanklageskriftet og sagens dokumenter.Ekstrakten må ikke benyttes uden forretslokalet før voteringen. Nævningernemå ikke udlevere ekstrakten til andre ogmå ikke tage den med hjem. Nævningernemå i øvrigt ikke tale eller have forbindelsemed nogen om sagen uden for retslokalet,indtil dommen er afsagt. I retslokalet måde kun have samtale eller forbindelse tildommerne.Hovedforhandlingen i en nævningesag ibyretten indledes med, at anklageskriftetlæses op. I landsretten læses byrettensdom op.Derpå aflægger hver af nævningerne etløfte om »på ære og samvittighed opmærksomtsom nævning at følge forhand­VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER15

lingen i retten og dømme således, somde hver især finder rigtigt efter loven ogbeviserne i sagen«. Nævningerne svarerherpå hver for sig stående: »Det lover jegpå ære og samvittighed«.Anklageren får herefter ordet for kort atredegøre for tiltalen.Derefter følger bevisførelsen med afhøringaf tiltalte og vidner samt gennemgangaf dokumenter, der har betydning for sagen.Ligesom i domsmandssager har nævningerneadgang til at stille spørgsmål tildem, der afhøres, efter at have fået ordetaf retsformanden. Nævningerne deltagerikke i rettens afgørelser af procesledendekarakter og om bevisførelsen under forhandlingen.Når bevisførelsen er slut, gør anklagemyndighedenog derpå tiltaltes forsvarerrede for, hvordan de bedømmer skyldsspørgsmålet– kaldet proceduren. Indenskyldsspørgsmålet optages til kendelse,får tiltalte ordet.I nævningesager afgøres skyldsspørgsmåletaf nævningerne og dommerne i fællesskabunder ledelse af rettens formand.Retsformanden vejleder nævningerne omde regler, der gælder for rådslagning ogafstemning (voteringen).Ved afstemningen om skyldsspørgsmålethar hver dommer og hver nævning1 stemme. Nævningerne afgiver deresstemme først, idet retsformanden afkræverhver enkelt nævning dennes stemmei den rækkefølge, hvori nævningerne erudtaget. Dernæst stemmer dommerne, sådanat retsformanden afgiver sin stemmesidst.Kendelsen om skyldsspørgsmålet skalangive, hvor mange nævninger og dommereder har stemt for henholdsvis frifindelseog domfældelse. For at der kan skedomfældelse i byretten, skal 4 nævningerog 2 juridiske dommere stemme herfor. Ilandsretten skal 6 nævninger og 2 juridiskedommere stemme for domfældelse.Kendelsen skal endvidere indeholde en16 DOMSTOLSSTYRELSEN

særligt om nævningesagerbegrundelse for resultatet, og hvis der ikkeer enighed for eventuelle mindretals synspunkter.Hvis nævningernes og dommernes svar påskyldsspørgsmålet går ud på, at tiltalte ikkeer skyldig, afsiger retten straks frifindelsesdom.Hvis nævningerne og dommerne har fundettiltalte skyldig fortsætter forhandlingenmed, at anklagemyndigheden og forsvarerenunder en procedure udtaler sig omsanktionsspørgsmålet (hvad der skal skemed den skyldige). Anklageren og derefterforsvareren og tiltalte får ordet for at udtalesig om sanktionen og andre punkter,der ikke tidligere har været grund til atinddrage i forhandlingen. Parterne skalendvidere have lejlighed til at føre de beviser,som er nødvendige i den forbindelse.Parterne må dog ikke rejse tvivl om spørgsmål,som er afgjort ved rettens kendelse omskyldsspørgsmålet.Spørgsmålet om, hvilken straf eller andensanktion en tiltalt, som er fundet skyldig,skal idømmes, bliver afgjort af nævningerneog dommerne i forening under ledelseaf rettens formand. De træder derforigen sammen til rådslagning og afstemningom fastsættelse af sanktionen.Ved afstemning om sanktionsspørgs ­målet har hver nævning 1 stemme, og dejuridiske dommere har tilsammen ligeså mange stemmer som nævningerne.Afstemning foregår således, at 2 nævningerog 1 dommer (i landsretten 3 nævningerog 1 dommer) skiftevis stemmer,sådan at nævningerne stemmer først, ogretsformanden stemmer sidst. Ved ligestemmetal gælder med hensyn til strafudmålingendet resultat, som er gunstigstfor tiltalte.Byrettens afgørelse i en nævningesagkan ankes til landsretten også for så vidtangår skyldsspørgsmålet. Ved anke afskyldsspørgsmålet medvirker der ogsånævninger i landsretten, mens ankeVEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER17

om andre forhold, f.eks. procedurefejleller strafudmålingen behandles undermedvirken af domsmænd. Landsrettensafgørelse kan kun ankes til Højesteret,hvis Procesbevillingsnævnet meddelertilladelse hertil. Højesteret kan dog ikketage stilling til skyldsspørgsmålet. Dermedvirker ikke lægdommere i Højesteret.18 DOMSTOLSSTYRELSEN

DomstolsstyrelsenStore Kongensgade 1-31264 København KTelefon 70 10 33 22post@domstolsstyrelsen.dk20 DOMSTOLSSTYRELSEN