Ture i Københavns omegn

Ture i Københavns omegnKulturhistorie • Natur • Landskab

4IndholdsfortegnelseTag ud og oplev Københavns omegn 7Københavns omegn 8Sådan er guiden bygget op 9Fra Øresunds kyst 10Udvalgte seværdigheder 12Vandretur Høje Sandbjerg – Rygård Overdrev 14Vandretur Vedbæks landsteder 16Vandretur Vaserne – Frederikslund Skov ved Holte 18Cykeltur Vedbæk – Grisestien – Bøllemosen 20Cykeltur Skodsborg – Holte 22Fra Københavns nordegn 24Udvalgte seværdigheder 26Vandretur Ved Frederiksdal Slot 28Vandretur Gentofte Sø – Brobæk Mose 30Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Klampenborg 32Cykeltur Lyngby Åmose – Frederiksdal 34Cykeltur Rundt om Bagsværd Sø og Lyngby Sø 36Cykeltur Langs Mølleåen fra Sorgenfri til Skodsborg 38Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Husum 40Fra Københavns nordvestegn 42Udvalgte seværdigheder 44Vandretur Fugle ved Præstesø i Værløse 46Vandretur Frederiksdal Skov 48Vandretur Kirke Værløse – Ryget – Farum Sø 50Cykeltur Værløse – Søndersø – Sækken – Farum 52Cykeltur Skovbrynet – Ballerup 54

5Fra Københavns vestegn 56Udvalgte seværdigheder 58Vandretur Ved Edelgave Gods 60Vandretur Herstedøster og Herstedvester 62Vandretur Risby – Porsemosen – Vestskoven 64Vandretur Ledøje Landsby 66Cykeltur Ballerup – Store Vejleå – Albertslund 68Cykeltur Ballerup – Ledøje – Veksø 70Cykeltur Vestegnens gravhøje 72Fra Amager og Saltholm 74Udvalgte seværdigheder 76Vandretur Rundt om Kongelunden 78Vandretur Dragør – Store Magleby 80Cykeltur Sydamager 82Cykeltur Avedøre – Vestamager 84Cykeltur Amager Strandpark – Dragør 86Museer og lokalarkiver 88Register over stednavne og seværdigheder 90Udarbejdet af:Københavns AmtTeknisk ForvaltningStationsparken 272600 GlostrupForsidefoto: Københavns Amt. Gadekæret i Sengeløse.Foto: John Jedbo, Ole Malling, Bo Hansen, Cappelen,Tøjhusmuseet og Københavns AmtKort: © Kort og MatrikelstyrelsenTryk: Paritas Grafi kISBN: 87-7951-022-1Oktober 2005

7Tag ud og oplev Københavns omegnDer er meget at opleve i Københavns Amt. Denne turguide tilnatur og kulturhistoriske seværdigheder beskriver både kendte ogmindre kendte steder i amtet. Fra kulturhistoriens vingesus overstorslåede landskaber til skov og strand.Ture i Københavns omegn indeholder en samling af udvalgtecykelture og vandreture fordelt på fem forskellige egne – fra nordtil syd i amtet – uden dog på nogen måde at komme rundt overalt.Til næste år udgives en tilsvarende turguide med udvalgtecykelture og vandreture fra andre egne i amtet.Denne turguide vil forhåbentlig give lyst og inspiration til at tageud på cykel- eller vandretur og selv opleve stederne. Der er nemligingen erstatning for selv at være der, og med denne bog i håndennu heller ingen undskyldning for ikke at lære nogle af de mangesteder at kende.Uanset om man bor i hovedstadsområdet eller kommer her på besøg,indeholder bogen masser af inspiration til mange gode oplevelser– alene eller sammen med familie og venner.God tur!Vibeke Storm RasmussenAmtsborgmester

8Københavns omegnNatur og kulturKøbenhavns Amt er det tættest befolkede amt iDanmark. Over halvdelen af arealet er boliger, industri,veje og andet, der har med storbyens funktionerat gøre. Men der er også meget natur i KøbenhavnsAmt. Over en fjerdedel af amtet er skove,søer, strandenge og andre naturområder – ogdet er en større andel end i resten af landet.Byens befolkning og byens natur lever såledesdør om dør. Ude i naturen vil man næsten altidkunne fornemme byens og ikke mindsttrafi kkens nærhed. Omvendt er der fra de flesteboligområder kort vej ud til grønne og rekreativeområder.Den tætte forbindelse mellem byen og naturenhar bevirket, at mennesker gennem tiden har satderes tydelige spor i byens grønne omgivelser.Hovedstadens befolkning har benyttet, udnytteteller direkte udformet landskabet og naturen.Natur, der blev beskyttetSelv om byens vækst har inddraget mange naturområder,er der også eksempler på, at netop nærhedentil landets hovedstad har bevaret naturenog på forskellig måde bidraget til at sikre Københavndens mange bynære naturområder.FingerplanenJægersborg Dyrehave blev udlagt som kongeligtjagtområde i slutningen af 1600-tallet, og ogsåskovene ved Furesø blev bevaret af hensyn til kongehusetsjagtinteresser. Kongemagten skabte desudenen række slotsparker, der i dag er åbne foroffentligheden som f.eks. Sorgenfri Slots have ogCharlottenlund Slotspark.Militære anlæg har skabt grønne oaser i storbyen.I slutningen af 1880’erne byggede man Vestvoldensom en del af Københavns Nyere Befæstning.Volden danner en 14 kilometer lang ubrudtlinie fra Køge Bugt til Utterslev Mose, men blevop givet som militært forsvarsværk i 1920. Vestvoldener i dag fredet og danner en grøn forbindelsesliniemellem andre bynære naturområder.I begyndelsen af 1940’erne blev Vestamager skabtved inddæmning af et stort lavvandet område iKalveboderne. Militæret brugte området tilskyde øvelser i stedet for Amager Fælled, der låfor tæt på byen. Med sin enestående beliggenhed,få kilometer fra København er Vestamager i daget stort og spændende naturområde til gavn ogglæde for hele storbyens befolkning.Den planlagte naturI 1947 kom den såkaldte ”Fingerplan” som etfremsynet planlægningsarbejde. Idéen i planenvar, at nye byområder skulle udvikle sig langs hovedtrafiklinierne, der som fi ngre stråler ud frabymidten. Mellem byfi ngrene skulle man bevareen række grønne kiler, som rakte ind til de centralebydele. Med de grønne kiler sikredes denmindst mulige afstand mellem bybefolkningenog naturen.I 1967 begyndte man at plante Vest skoven, såman også i den fl ade og træløse Vest egn nu kanopleve et smukt og varieret skovlandskab.Med anlægget af Køge Bugt Strandpark i 1977-80 blev der skabt et stort frilufts- og naturområde,der i detaljer var designet til at give københavnerneen række muligheder for at dyrke friluftslivog at få gode naturoplevelser – også i dentætbefolkede Sydvestegn.

9Sådan er guiden bygget opTurguiden til Københavns omegn indeholderet udvalg af cykel- og vandreture fordeltpå fem forskellige egne i KøbenhavnsAmt. De enkelte egne kan du se på kortet.Hver egn har sit eget kapitel og sin egenfarve.De fem kapitler starter med en kort introduktion,hvor der er fokus på et tema, derer kendetegnende for egnen. De to næstesider præsenterer udvalgte seværdigheder,som også er vist på et kort over egnen.De efterfølgende sider er forslag tilcykel- og vandreture. Hver tur består af etkort med en indtegnet rute og en beskrivelseaf, hvad man møder af seværdighederundervejs. Guiden afsluttes med enoversigt over museer og lokalarkiver, samtet register.Alle ture i denne guide fi ndes også somsærskilte foldere, der kan fås på bibliotekeri amtet eller på www.kbhamt.dk.I 2006 udgives en tilsvarende tur guidemed cykel- og vandreture fra andre deleaf Københavns omegn. Dis se egne ermarkeret med grå farve på kor tet.Side 10Fra ØresundskystFra KøbenhavnsnordvestegnSide 42Fra KøbenhavnsnordegnSide 24Side 56Fra KøbenhavnsvestegnFra Amagerog SaltholmSide 74

10Fra Øresunds kyst bosætning gennem tiderneFra toppen af den 85 meter høje bakke,Høje Sandbjerg, er der en fl ot udsigt overØresund og det smukke landskab langsStrandvejen. Man ser ned over et stortfl adt moseområde, Vedbæk Maglemose,som i jægerstenalderen var en lavvandetfjord, der strakte sig fra Øresund ind ilandet. Fund fra fl ere grave og bopladserlangs fjordbredden viser, at der her vargode betingelser for jagt og fi skeri.I 1700- og 1800-tallet byggede velståendeog indfl ydelsesrige københavnere en rækkefornemme lystejendomme i bakkernevest for Strandvejen. Fra slutningen af1800-tallet blev det mere folkeligt at besøgekystens mange pensionater, badeanstalterog badehoteller. Man kørte medhestevogn ad den sandede Strandvej ellersejlede med hjuldamper, som lagde tilved de små fi skerlejer langs kysten.Bakkerne ved Høje SandbjergFor ca. 17.000 år siden trængte ismasser fra nordøstind over Nordsjælland. Mellem Gribskov ogNærum skubbede isen store mængder jord foransig og dannede derved en række høje bakker(randmoræner). I dag opleves det storslåede landskabmed de høje bakker og markante dale bedstved Høje Sandbjerg og Rygård Overdrev. Hér erlandskabet åbent og friholdt for bebyggelse ogsammenhængende skov. Den dybeste og længsteaf områdets dale følger Kighanerenden fra Vedbækvidere mellem Trørød og Nærum. Dalen fortsættergennem Kirkeskov, Søllerød Sø og Vejle Søfor til sidst at ende i Furesø.Vedbæk Fjord og MaglemosenDa isen for ca. 15.000 år siden trak sig tilbage fraden nordøstlige del af Danmark, blev landet befrietfor isens vægt og begyndte at hæve sig.4.000 år senere, i løbet af jægerstenalderen, blevklimaet mildere. Isen, der dækkede Nord skandinavien, begyndte at smelte, og havet steg. Efter etpar tusinde år var havet steget mere end landethavde hævet sig, og kystlinien lå længere inde ilandet end i dag. Ved Skodsborg kan man sestenalderhavets stejle kystskrænter ligge vest forStrandvejen. Hvor landet lå lavt, trængte vandetfra Øresund ind og oversvømmede arealerne. Påden måde blev Vedbækfjorden dannet i den brede,flade dal mellem Vedbæk og Sandbjerg. Davandet stod højest gik fjorden helt ind til dér,hvor nutidens Caroline Mathildesti krydser Maglemosen.Fjorden mundede ud i Øresund, hvorVedbæk Havn ligger i dag.Landet blev ved med at hæve sig. Ved overgangentil bondestenalderen, for ca. 5.000 år siden, begyndtetidligere havdækkede arealer igen at blivetørlagte. Vedbækfjorden blev afskåret fra Øresundog blev til en lavvandet sø, der langsomt groedetil og udviklede sig til den tørvemose, Maglemosen,vi kender i dag.En bosættelse fra stenalderenVedbækfjorden var et attraktivt og beskyttet stedat bo for jægerstenalderens mennesker. Langsmed de gamle bredder og på tidligere holme hararkæologer fundet mellem 30 og 40 bopladser oggravsteder. Fund af enkeltgrave fra perioden erkendt fra flere steder i landet. Men i 1975 gjordeman et enestående fund på én af holmene, Bøgebakken,vest for Vedbæk Station. Hér udgravedearkæologerne for første gang en hel gravpladsmed 17 grave og skeletter af 22 mennesker. ”Vedbækfundene”,fra Nordens ældste gravplads, kanses på Gl. Holtegård Museum.Langs StrandvejenOprindelig var Strandvejen et simpelt hjulspor,der snoede sig gennem bakkerne og langs strandentil kystens små fi skerlejer. Fra 1630 blev vejenbenyttet som postvej mellem København ogHelsingør, og i starten af 1700-tallet fi k Strandvejenstor betydning for personbefordringenlangs kysten og videre til Sverige og Norge. Langsvejen var der 24 privilegerede værtshuse og seksoverfartssteder til Sverige.Den friske havluft og de smukke kystlandskabertiltrak det københavnske storborgerskab, og fra

111700-tallets midte opførte de en række lystejendomme,der i dag er med til at sætte deres fornemmepræg på Strandvejsmiljøet.I løbet af 1800-tallet blev det mere folkeligt at tagepå tur til Øresundskysten. Der blev indrettetpensionater, bygget badeanstalter og badehoteller,og trafi kken på Strandvejen blev intensiveret.Kun strækningen mellem Østerbro og Klampenborgvar brolagt, mens den øvrige del af vejen stadigvar en grus- og sandvej. Hestetrukne ”omnibusser”og kapervogne hvirvlede sandet op, såman om sommeren måtte have ”børstedrenge” tilat rengøre frakkeskøder og kjoler for sand ogstøv. Det hjalp, da man fandt ud af systematisk atvande vejen i tørre perioder. For at finansiere vedligeholdelseog vanding af vejen afkrævedes fra1825-1915 ”bompenge” for strækningen nord forHellerup.Vandvejen langs ØresundskystenDer blev også transporteret turister ad vandvejen.Allerede i 1819 blev Danmarks første hjuldamper,”Caledonia”, indsat til udflugtssejlads fra Københavntil Klampenborg. Senere udviklede sejladsernesig til en fast færgeforbindelse til de småfiskerlejer og havne langs kysten og op til Helsingør.I slutningen af 1800-tallet har Holger Drachmanndenne malende beskrivelse af Vedbæk:”Vedbæk er bysladder og kedsommelighed overtrukketmed den sødlige fernis af asparges, jordbær ogrødgrød. De uund gåelige kystdampere vælter deresSkelet fraBøgebakken.Kvindens hovedhviler på etkronhjortegevir.fl om af smågros serere og damer ud over ”Enrumshaver” og ”Larsens Hotel”.Færgeforbindelsen lukkede først i 1925, hvor kystbanenfra 1897 og senere bilerne overflødiggjordede gamle hjuldampere.Bønder og fiskereDe københavnske landliggere mødte en lokalbefolkning,der overvejende var bønder. Inde i landetvar store skovarealer ryddet for at gøre pladsfor middelalderens landsbysamfund, Nærum,(Gammel) Holte og de tre landsbyer med navn efterrydningen: Trørød, Søllerød og Øverød.I Vedbæk var jorden mager og hovederhvervet varfiskeri.Parti fra Maglemosen.Foto: Niels Peter Stilling, Søllerød MuseumFoto: Erik Brinch Petersen, Søllerød Museum

12Udvalgte seværdigheder1 Høje Sandbjerg er med sine 85 meter denhøjeste af bakkerne i området, og fra toppen erder i klart vejr en storslået udsigt. Mod syd kanman se ind over Københavns tårne og spir heltud til Ferringhuset på Amager. Mod øst ser manmod Maglemosen ud til Øresund, Ven og denskånske kyst.Akademisk Skytteforening overtog i 1916 en delaf Høje Sandbjergområdet, og korpset benytter idag det indhegnede areal som øvelsesområde.I 1948 blev selve bakken Høje Sandbjerg fredetog indgår nu som en vigtig del af den store landskabsfredning,Søllerød Naturpark.2 Villa Høje Sandbjerg ligger mellem skytteforeningensindhegnede areal og Rude Skov.Villaen blev i 1883 opført af Henriette Barfoed-Pedersen som sommerbolig, og var i 1920-84indrettet til et børnehjem, der hed ”Bethlehem”.Huset er i dag privat bolig.3 Søllerød Naturpark strækker sig fra Kirkeskoventil Vidnæsdam. Rygårds marker og en delaf de levende omgivende hegn indgår i ”SøllerødNaturpark”. Arkitekten Palle Suenson, der 1940-87 boede på Rygård, var initiativtager til landskabsfredningen,der fortsætter op til Rude Skov.4 Den gamle landsby, Søllerød, ligger højt påkanten af en stejl skråning, der falder 35 meterned til Søllerød Sø. Ved den smukke middelalderkirkeligger gadekæret, landsbyens 38 meter dybebrønd, det gamle landsted Mothsgården fra slutningenaf 1600-tallet og Søllerød Kro, hvor derhar været udskænkning siden 1677. Fra landsbyenfører den dag i dag en hulvej stejlt ned tilsøen og Øverød på den anden side af dalen.5 Gl. Holte landsby er formentlig flyttet til sinnuværende placering i 1600-tallet fra områdetved vejen Gl. Holtetoften. Navnet er eneste sporaf middelalderlandsbyen Holte. I begyndelsen af1900-tallet blev de fleste af landsbyens gårde revetned, men enkelte bygninger fra bondelandsbyenfi ndes stadig.6 Gl. Holtegård er opført i 1756 af Kgl. HofbygmesterLauritz de Thurah, som indrettededen til sommerbolig. I hovedbygningen vises skiftendekunst- og kulturhistoriske udstillinger, og ien staldlænge er der en permanent udstilling afVedbækfundene fra Bøgebakken.7 I historisk tid har Maglemosen i lange perioderligget hen som mere eller mindre ufremkommeligsump og mose. Men efterhånden som Maglemosentørrede ud i de højereliggende områder,har de omkringliggende landsbysamfund tagetmosen i brug til græsning, høslæt og i mindregrad tørveskær.For at sikre mosens landskabelige, biologiske oghistoriske værdier, blev hele Maglemosen medomliggende skråninger på i alt 216 hektar fredet i1986.Caroline Mathildestien er en oplagt adgangsvejtil store dele af Maglemosen.8 Trørød Skov, der ligger syd for Maglemosen,har en usædvanlig rigdom af gravhøje – i alt 39.Der er ikke tale om ældre bronzealders store kupledegravhøje, som vi kender dem fra det åbneland, men om relativt lave høje, som stammer frayngre bronzealder, ca. 1.000-500 år f.v.t. Gravhøjeneer karakteristiske for østkysten af Sjælland.De lave høje er bevaret, fordi området siden bronzealderenhar været dækket af skov. Hvis de havdeligget i det åbne, dyrkede landskab, var de forlængst pløjet væk.9 Vedbæk. Indtil sommerturismen gjorde sitindtog, var fiskeri hovederhvervet i Vedbæk. Fradet lille fiskerleje er der kun enkelte gamle bygningertilbage, blandt andet Fiskerhuset ogStrandgården fra 1852. På lige fod med Skovserkonernemåtte Vedbækkonerne hver dag gå ellerkøre i hestevogn til Højbro for at få afsat fi skene.Da der kom flere og flere landliggere, kunne dedog sælge en stor del af fi skene lokalt.10 Frydenlund er navnet på et lille jagt- og lystslot,hvis oprindeligt 8-kantede hovedbygningblev opført i 1722 af Frederik IV til hans hustruAnna Sophie. Halvtreds år senere mødtes Chr.VII’s dronning, Caroline Mathilde, og hendes elsker,Struense, på Frydenlund. Navnet Mathildestienkan henføres til den vej dronningen fulgte,

13når hun kom fra det nu nedrevede HirchholmSlot i Hørsholm. Frydenlund er fredet og er i privatejeuden offentlig adgang.11 Enrum. I 1731 fi k kgl. kammertjener Chr.Jacobi tilladelse til at bygge et lille landhus på etstykke fæstejord, der tilhørte kronen. Han kunneikke købe jorden, da den var en del af den kongeligevildtbane nord for Jægersborg Hegn. Først50 år senere lykkedes det en senere ejer, storkøbmandenC.A. de Tengnagel at erhverve jorden.Hans kone tilhørte inderkredsen omkring dronningCaroline Mathilde, hvad der skabte tætteselskabelige forbindelser til Frydenlund.Gennem tilkøb af en række naboejendomme ogindretning af et stort romantisk parkanlæg gjordehan Enrum til en af kystens største og mestoverdådige lystejendomme. Der er offentlig adgangtil en del af parken og hele skoven omkringEnrum.12 Bakkehuset har som lyststed rødder tilbagetil 1765, hvor højesteretsadvokat P. Balling købteen gård på bakken. Huset er blevet ombygget oggjort større flere gange og har haft en række ejereinden for embeds-, fi nans- og den politiske verden.Fra 1811-56 var ejeren etatsråden og fi nansmandenL.N. Hvidt, der som skibsreder ejedehjuldamperen ”Caledonia”. Der var ofte en storselskabelighed på landstederne – mange kunstnerevar tiltrukket af Bakkehusets herligheder, bl.a.Chr. Winther, J.L. Heiberg og Oehlenschläger.13 Skodsborg var oprindelig to landsteder,Skovsborg og Retraite. Retraite blev fra 1786 til1970 hjemsted for skiftende industrier: Lædervarer-,oliemølle-, stearinlys-, klæde- og til sidst hattefabrik.Fra sidst i 1800-tallet blev Skodsborgbedst kendt af københavnerne som badeby –Skodsborg Badehotel (senere Søbad)og det storeSkodsborg Badesanatorium.A Gl. Holtegård Museum (Vedbækfundene)B Søllerød Museum (Mothsgården)Se side 88 for mere information.N7129VSØ8111021356A134 B1 km

143 På vandretur - 5,5 kmHøje Sandbjerg – Rygård OverdrevVandreturen følger et varieret og meget kuperetlandskab, der blev skabt af isen for 20.000år siden. Bakkerne består af ler og sand, somden fremrykkende is skubbede foran sig. Demange småsøer blev dannet af store isklumper,der langsomt smeltede efter gletscherentrak sig tilbage. Fra Høje Sandbjerg går turengennem Rude Skov og videre til Rygård Overdrev.Det græsklædte bakkelandskab med enkeltståendeegetræer, tjørnebuske, vandhullerog moser tegner et billede af, hvordan detgamle overdrevslandskab så ud.A Høje Sandbjerg er det højeste punkt i området.Fra toppen af den 85 meter høje bakke er deri klart vejr en storslået udsigt. Mod øst kan manse Ven og den skånske kyst. Mod syd kan man idet fjerne se hen over Københavns tårne og spir –helt til Ferringhøjhuset i Ørestaden. Kirken modnord er Høsterkøb Kirke. Københavns Amt hargivet tilskud til træfældninger, der har skabtudsigtskilerne. Under Englandskrigen i 1801blev én af Den Optiske Telegrafs 20 meter højemaster placeret på Høje Sandbjerg. 36 andre masterblev opstillet på høje punkter i en linje fraHundested over København til Kiel. Fra masternekunne man – gennem et sindrigt system medplader, der kunne vendes – signalere 42.000 tegnog beskeder. Stenen er en trigonometrisk station– et målepunkt for den landsdækkende opmålingaf Danmark i midten af 1800-tallet.B Høje Sandbjerg er en del af Akademisk Skytteforeningsejendom. Foreningen fi k i 1916grunden foræret af frk. Henriette Barfred-Pedersenpå den betingelse, at Høje Sandbjergs top altidskulle være frit tilgængelig for besøgende. Derer ikke offentlig adgang til skytteforeningensøvelsesområde.C Rude Skov er én af Nordsjællands mest spændendeog varierede skove. En stor del er gammelløvskov fra omkring 1900. Terrænet er bakketmed mange søer og moser. Kronborg Statsskovdistriktarbejder på at genskabe nogle af de mangesøer og moser, som gennem tiden er blevetafvandet. Løgsø (eller Løjesø) har navn efter denlille fisk, løjen. Søens største dybde er 6 meter. Idet nordøstligste hjørne er der et godt badested.Fiskeri er tilladt i søen.D Højbjerg er en anden af områdets høje bakker.Fra den 82 meter høje top er der udsigt overØresund. På vejen passeres en 230 år gammel bevoksningaf bøg og eg. Den blev plantet af dentyske forstmand Johan von Langen, der i 1763blev kaldt til Danmark for at forbedre driften afskovene.E Stendiget blev bygget for ca. 200 år siden iforbindelse med fredningen af skoven. Bønderneshusdyr skulle holdes ude fra skoven. Stendigether markerer desuden flere historiske grænser:Grænsen mellem to herreder, to sogne, to kommuner,to amter og to statsskovdistrikter.F På initiativ af Rygårds tidligere ejer, arkitektPalle Suenson, blev det statsejede overdrev fredetsom en del af ”Søllerød Naturpark”. I fredningenindgår også en række private ejendomme. Suensonsamlede ved opkøb en del af arealerne underRygård og solgte dem videre til staten. Fredningenblev gennemført i perioden 1945-75 og beståraf 28 uensartede små fredninger. De er i dagved at blive slået sammen til én fredning, der skalsikre områdets naturværdier og forbedre adgangentil de udyrkede arealer.G Oksemosen er et eldorado for insekter ogfugleliv. Ved bredden af mosen er der borde,bænke og en grillplads.H I Rygård Fredskov har Jægersborg Statsskovdistriktindført ”naturnær skovdrift” medmeget begrænsede fældninger. Læg mærke til degamle bøge og de usædvanlig høje ahorn.I Den nordlige del af naturparken har givetplads til en golfbane, der udnytter det smukke,kuperede landskab.

Med start og slut på P-pladsen på hjørnet af Gl.Holtevej og Høje Sandbjergvej er ruten 5,5 km.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende veje og stier.For at gå afstikkeren til Rygård Fredsskov skal manigennem lågen i hegnet. Der er ingen egentlig sti,men man kan gå op langs hegnet til endnu en lågeved de store ege. Herfra går der et spor videre tilskoven.1Øverødvej15Gl. HoltevejVNSØCDBEA1GHFHøje SandbjergvejIHøjbjerggårdsvejCCIPIForslag til afstikkerUdvalgte seværdighederParkeringAP250 m0

1612 På vandretur - 5 kmVedbæks landstederTuren går forbi et udvalg af de gamle landstederlangs Vedbæk Strandvej. I 1700- og 1800-tallet opsøgte det københavnske aristokratiden friske luft i landskabet omkring det lillefiskersamfund, byggede stor slåede villaer oglevede et overdådigt liv med stor selskabelighed.Vedbæks fiskere oplevede således hversommer, hvordan Europas kongefamilier ogden russiske zarfamilie ankom som gæster.A Bakkehuset blev i 1811 købt af bankmandog skibsreder Lauritz Nicolai Hvidt og kom til atdanne rammen om familiens sommerliv i over100 år. I 1915 overtog den hovedrige vekselererJohan Levin ejendommen. Han opførte den nuværendevilla og anlagde en park hvor kun fåspor er tilbage: Spejldammen og søen med denkinesiske bro, som anes mellem villahaverne. Bakkehuseter i dag aktivitetscenter og ejet af SøllerødKommune.B Stenene i strandkanten er spor efter en anløbsbro.Hér lagde landets første dampskib til,indsat på ruten i 1819 og ejet af Hvidt fra Bakkehuset.Ruten København-Helsingør eksisteredefrem til 1925 og sparede gennem 1800-talletmange sommergæster for den støvede tur adStrandvejen.C Miramara hørte i slutningen af 1700-tallettil Enrum. I begyndelsen af 1800-tallet overtogtoldvæsenet ejendommen og indrettede den tiltoldsted, for at komme et tiltagende smugleri tillivs. De synlige spor fra fortiden er de fi rkan tedefundamenter i murens hjørner efter told stedets totårne, som blev benyttet til toldgods. I dag er husetprivatejet.D Enrum er det største og ældste landsted vedVedbækkysten. Det første Enrum blev opført i1731 af den kgl. kammertjener Georg Chr. Jakobipå jord lejet af kongehuset. En senere ejer varstorkøbmand Conrad Alexander de Tengnagel,der købte Enrum af kronen. Tengnagel elskedekunst, teater og musik og han var kendt for sinelivlige selskaber. Tengnagel lod et nyt Enrum opføreog anlagde en storslået stem ningspark. I1845 købte lensgreve Chr. Danneskiold-Samsøefra Gisselfeld stedet og opførte det nuværendeEnrum i engelsk stil. Lensgreven opholdt sig påEnrum hver sommer, hvor kongefamilien og denrussiske zarfamilie var blandt husets gæster. I dager Enrum firmadomicil.E Enrum Park blev, sammen med det karakteristiske terrasseanlæg, anlagt af Tengnagel i tidenssvulstige, sentimentale stil, som var et opgørmed barokkens strenge linjer. Naturligt voksendetræer, søer og rislende vandløb skulle stemme sindettil ro og idyl. Figurer, mindesmærker, miniaturefæstninger,grotter og eneboerhytter skulleoverraske og forundre. Under Danneskiold-Samsøesejerskab blev parken renoveret i 1800-talletsromantiske stil, hvor naturen var fremherskendeog de fleste attrapper barberet væk.F Tengnagel rejste monumentet Karl 12.s Kilde,som minde om dengang svenskekongen forsynedesig med vand fra kilden, efter at have landsatsin hær på Humlebæks kyst i år 1700. Kildengav vand til Enrums husholdning, men er i dagudtørret.G Ruinen og muren er resten af Danneskiold-Samsøes orangeri, drivhus og mistbænke, derblev nedlagt omkring 1930.H Enrumdam er den største sø langs Strandvejen.Dens idyl giver et billede af den tidligereparks romantiske natur.I Rolighed var oprindeligt et stort, smukt træhus,opført i 1794 som sommerresidens for dennorske embedsmand Carsten Anker. Fra 1855 til1958 var huset ejet af Ludvig Grøn, indehaverenaf Københavns første stormagasin, Det GrønskeHandelshus. Den nuværende villa blev opført i1927. I dag er Rolighed kursuscenter.J Vedbæk Kirke blev i 1923 sognekirke. Denvar bygget som kapel i 1871, fi nansieret af Hvidtfamilien fra Bakkehuset og Grøn familien fraRolighed.K Wevers Vase er ét af Tengnagels monumenter,rejst til minde om vennen og kompagnonenCasper Wilhelm Wever.

NVSØVedbæk Station17StationsvejGøngehusvejHotelstienOlesvej1AHolmevejTrørødvejF2BEGDCKEStrandvejenTuren starter og slutter ved Vedbæk Station og er på5 km. Ruten har ikke særskilt afmærkning, menfølger eksisterende veje og stier.H1234AFortsæt ad Olesvej til Hotelstien, hvor der går en stitil højre.Gå gennem lågen ind på græsplænen, følg skovbrynetca. 50 meter og gå derefter ad stien til højre ind i skoven.Den øvrige del af plænen og arealet omkring Enrumer privat område, hvor der ikke er offentlig adgang.Gå ad stien til venstre langs Enrumdam.Følg stien gennem kirkegården langs hegnet og gå udad den første låge.Udvalgte seværdigheder34JEnrumvejIEgemosenPrivat områdeStation0250 m

1816 På vandretur - 2,5 kmVaserne – Frederikslund Skov ved HolteVandreturen i Vaserne, langs Furesø og gennemFrederikslund Skov hører til blandt de smukkestei Københavns nordegn. Fra ChristianWinthers Sti har man en flot udsigt ud overFuresøs nordøstlige del – Store Kalv. Fra søenbevæger man sig ind i Vasernes næsten mangroveagtigesump med et rigt plante- og fugleliv,for til sidst at vandre under høje bøge træer tilbagemod Holte. Man bevæger sig i grænselandetmellem de to kommuner: Søllerød og Birkerød,som i 2007 smelter sammen under navnet– Rudersdal.A Ellesump er en særlig form for skov, som tidligerefandtes ved næsten alle søer, åer og mose strækninger.Afvanding af sumpede områder og rydningaf elletræerne har imidlertid medført, at ellesumpener blevet en sjælden skovtype. Rødellen ertilpasset livet i vand, og som det eneste danske trækan elletræet vokse med rødderne per manent vanddækkede.Nogle af træerne langs Christian WinthersSti har flere stammer, fordi de har været udsat for”stævning”, hvilket vil sige gentagne nedskæringerlige over roden. Fra roden er nye stammer voksetud. Sandsynligvis har træerne senest været brugttil brændsel under 2. verdenskrig. Når træet fældeser veddet først hvidt, men ændrer hurtigt farve tilrødt – heraf navnet rødel.B Furesø. Fra den lille træbro er der en fi n udsigtud over den del af Furesø, som kaldes Store Kalv.Året rundt kan man iagttage forskellige fug le påsøen. I sommerperioden ses den elegante fjordternestyrtdykke efter fi sk, og flere steder på vandetligger der toppet lappedykker i smågrupper af voksneog unger. I vintermånederne er Store Kalv etgodt sted at kikke på andefugle, som for eksempeltroldand, hvinand og stor skallesluger, der kan rastei hundredvis. Siden 2003 er der sket en storstiletrestaurering af Furesø. Dels pumpes der ilt udtil bunden af søen, dels opfiskes der tonsvis af småfisk,som æder dafnier og andre smådyr. En stor bestandaf smådyr er vigtig, fordi de begrænser mængdenaf alger, som gør vandet uklart. Målet er at forbedrevandkvaliteten i Furesø i løbet af en årrække.Se også informationstavlen ved Holte Roklub.C Fugle i sumpen. Ellesumpen er levested formange planter, svampe, insekter og fugle. I forårsperiodenkan man om natten, høre de ejendommelige,griseagtige hyl fra sumpens mest sky beboer:vandriksen. Den er i familie med rørhønen, men ernoget mindre og har et langt, tyndt, rødt næb. Netopved dette sted er chancerne go de for at hørevandriksen. Om dagen er det værd at holde øjemed spættehullerne i de ældste af elle træerne. Forudenden store fl agspætte fi ndes også den langtsjældnere lille fl agspætte. I det hele taget er skovenrig på fugle, som yngler i huller i træ erne, for eksempel:træløber, fluesnapper, spætmejse, blåmejseog musvit. Søllerød Kommune friholder en rydningi elleskoven, som en udsigtskile fra en mindesteni Frederikslund Skov.D Dumpedalsrenden udspringer i Rude Skov ogender efter en kort tur i Store Kalv. I vandløbetvokser blandt andet vild brøndkarse, der har små,hvide blomster, samt den op til 1,20 meter høje guliris. Langs vandløbet ses springbalsamin, som ogsåhar store, gule blomster.E Udstilling om Vaserne. Det kan anbefales attage denne lille afstikker fra ruten, for at besøgeFugleværnsfondens pavillon. Her er fi n formidlingfor både børn og voksne om fuglelivet og naturen iVaserne. 14 hektar af det spændende moseområdeejes og passes af Fugleværnsfonden med det formålat tiltrække flest mulige fugle. En af stedets mestkarakteristiske fugle i perioden maj-juni er nattergalen.F Frederikslund Skov er en smal strimmel løvskov,som ligger på det skrånende terræn ned modFuresø og gennemskåret af S-togsbanen mel lemHillerød og København. Navnet Frederikslundkan henføres til landstedet af samme navn, somstorkøbmand de Coninck opførte i 1802-04 til sinsøn Frederic. Landstedet ligger på Frederikslundsvejog er i privateje.G De ungarske træer – kaldes to høje bøgetræer,som står tæt på jernbanen. I træernes bark harungarske soldater indridset symboler og sætninger,mens de opholdt sig hér under 2. verdenskrig. Ungarerne,som var under tysk kommando, havde tilopgave at bevogte jernbanen mod sabotage framodstandsbevægelsen. Læs nærmere på den opsatteinformationstavle.

N19DCBFG2A1RønnebærvejBirkebakkenChr. Winthers StiTuren starter og slutter på parkeringspladsen vedHolte Roklub. Ruten er på 2,5 km med en afstikkerpå 1 km (t/r) til Fugleværnsfondens udstillingsbygning.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende stier.Yderligere information: Søllerød Kommunes folder:På tur langs Furesøkysten.12APHolte Station 1 km. Følg Frederikslundsvej ogVejlesøvej.En pæl viser vejen til de ungarske træer.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederParkeringsplads0250 mEStore KalvFuresøSpejderhytterPHolte RoklubP FrederikslundsvejVØSDumpedalsrenden

201 På cykeltur - 8 kmVedbæk – Grisestien – BøllemosenCykelturen begynder og slutter ved VedbækStation, og er en smuk og skovrig rundtur iden nordligste del af Københavns Amt. En delaf ruten forløber på Grisestien, som er detgamle jernbanespor mellem Nærum og Vedbæk,hvor skinnebussen ”grisen” kørte i perioden1900 til 1920. Turen kan cykles på underen halv time, men nyd den og stop vednogle af de udvalgte seværdigheder, der beskrivesher i folderen. Eftermiddagskaffenkan indtages ved bålpladsen i JægersborgHegn eller med udsigt over Bøllemosen.A Frydenlund var oprindelig et jagt- og lystslot,der fra slutningen af 1600-tallet til 1793 tilhørtekongefamilien. Siden har ejendommen væreti privateje. Én af Frydenlunds mange ejere varVictor Borge. Fra stien kan man kun ane hovedbygningen,som ligger næsten skjult bag hækkeog mure.B Mathildestien blev anlagt i 1770’erne somen vej, der skar gennem Maglemosen. Vejen forbandtHirschholm Slot i Hørsholm med Frydenlund,hvor Christian VII’s dronning, CarolineMathilde, i perioder opholdt sig sammen med sinelsker Struense, der var kongens livlæge.C Naturpleje. I dalen vest for Grisestien gårder får og kreaturer og græsser. De er ”naturplejere”,som skal hjælpe med at holde bjørneklo,buske og andre høje planter nede. På den mådeskabes en lys og åben eng med mange planter oginsekter. Københavns Amt har givet økonomiskstøtte til projektet, som også omfatter nye vandhullertil padder og andre dyr.E Bøllemosen er en naturperle i det Nordsjællandskeområde. Her vokser sjældne planter somsoldug, tranebær og mosebølle – heraf navnet påmosen. I 1880’erne holdt der en bande vagabondertil, som terroriserede omegnen. De blev kaldt”bøllerne”, som senere er blevet et udtryk for denslags folk.F Gravhøj og rævegrav. Inde mellem de storedouglas-graner ligger der to gravhøje tæt på hinanden.De syner ikke af meget, men prøv at gårundt om dem og fi nd hullerne til rævegraven.Duft – om der skulle være en ram lugt fra ræven!G Kikhanerenden løber under Kystbanen ogvidere gennem Enrum til Øresund. Det 5,5 kilometerlange vandløb er for nogle år siden blevetrestaureret. Nye slyngninger er kommet til, ogder er lagt sten og grus ud for at give fi skenebedre yngleforhold. Bemærk de flotte granitstenved underføringen under jernbanen.H Enrum. Læg mærke til det fi ne stendige indei skoven. Bag diget ligger Enrum, der er en af destore lystejendomme, som det københavnskeborgerskab i 1700- og 1800-tallet lod opførelangs med Øresundskysten. Enrum er privatejet,men der er offentlig adgang til den smukke skov,som strækker sig ud til Strandvejen.D Jægersborg Hegn var oprindelig en del afDyrehaven, men blev i 1832 udskilt som en skov,hvor hjortevildtet blev udelukket. I dag er JægersborgHegn en tæt løvskov, domineret af bøgetræer,der får lov til at vokse sig større end i ennormal produktionsskov. Hist og her er islæt afforskellige slags nåletræer, blandt andet de 35meter høje lærketræer på begge sider af stien. Deter ”Rundforbilærkene”, der blev plantet i 1876 oger berømmet for deres lige stammer.

Turen er 8 km og forløber hele vejen på et fast underlagaf asfalt eller grus. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.1234AUmiddelbart efter broen over Gøngehusvej, køres tilbagetil vejen og man trækker cyklen under jernbanebroentil Grisestiens begyndelse.Når man er kommet igennem den lille røde skovport,holdes til højre langs granskoven.Stå evt. af cyklen her og følg stien ned til Bøllemosen.Der er bord og bænke.Bålplads med bord og bænke.Udvalgte seværdighederStationVedbæk StationVNSØ210500 mGyngehusvej1TrørødvejHBAGFrydenlundsvejCGrisestienF2DE43Skodsborg Station

2222 På cykeltur - 8,5 kmSkodsborg – HolteTuren fra Skodsborg til Holte går gennem etmeget smukt og bakket landskab i den nordligstedel af Københavns Amt. Det meste afruten ligger i en dalsænkning, som blev skabtaf smeltevand under sidste istid. På første delaf turen cykler man under trækronerne i JægersborgHegn. Så følges det lille vandløb Kikhanerendentil sit udspring ved Attemosevej.Gennem Søllerød Kirkeskov går det op ogned ad bakke, og et par gange er det nødvendigtat stå af for at trække cyklen. Sidste delaf turen er langs den smukke Søllerød Sø oggennem den nordligste del af Geelskov.A Bøllemosen er en naturperle i det Nordsjællandskeområde. Her vokser flere sjældne planterblandt andet soldug, tranebær og mosebølle – herafnavnet på mosen. I 1880’erne holdt der en bandevagabonder til, som terroriserede omegnen.De blev kaldt ”bøller” – en betegnelse, der senereer gledet ind i det danske sprog.B ”Rundforbi-lærkene” kaldes de op til 35 meterhøje lærketræer, som står på begge sider af vejen.De blev plantet i 1876 og er berømmet forderes lige stammer.C På Kikhaneengen går der får og heste. Dehjælper til med at holde bjørneklo og andre højeplanter nede, så det åbne landskab bevares. Ligesyd for engen ligger Kikhanerenden, der har situdløb ved Vedbæk.D Kikhanerenden har sit udspring i bakkernemod øst. Zig-zag slyngningerne på vandløbetskyldes Søllerød Kommunes restaureringsprojektfra 1989-90. Indtil da var Kikhanerenden i mangeår belagt med fl iser, og vandet var meget belastetaf spildevand. Men så blev det besluttet atforbedre åens tilstand, så ørreder og andre fi skigen kunne leve der. Udledning af kloakvand tilvandløbet blev stoppet og fl iserne taget op. Samtidigblev åen gjort smallere og den fi k nogle afsine naturlige slyngninger tilbage. For at forbedrevandstanden i åen, får den nu tilført oppumpetgrundvand fra nogle forurenede grunde i Nærumindustriområde. Vandet bliver renset inden detpumpes ud gennem brøndringen, som ses ligeved åen. Københavns Amt står for dette projekt.E Et åbent landskab med søer, bakker, hestefoldeog levende hegn, med gamle ege og bøge,kendetegner dette meget smukke sted på ruten.Attemosevej bugter sig som en hulvej gennemlandskabet. Frem til midten af 1700-tallet varden en af de vigtigste veje til Nordsjælland. ILangkæret på østsiden af vejen kan man mod betalingfiske efter udsatte ørreder.F Søllerød Kirkeskov tilhørte i sin tid kirken,men nu er den overgået til Jægersborg Statsskovdistrikt.Indtægter fra skoven var tidligere medtil at betale præstens løn – degnen og klokkerenkunne hente brændsel. Stednavne som Degneengenog Klokkerens Hus vidner om den tid. Indenfor en kort årrække vil Degneengen blive omdannettil en sø, i forbindelse med, at rensningsanlæggeti skovens vestlige ende bliver nedlagt.G Søllerød Sø er en forholdsvis dyb sø med 8,5meter på det dybeste sted. På den lille eng øst forsøen lå engang Sødal Dampvaskeri med 100 ansatte.Bygningerne er nu forsvundet og SøllerødKommune er ved at etablere nogle underjordiskebassiner til spildevand. Fra engen kan man laveen afstikker ad Søbakkevej – op gennem en gammelog stejl hulvej til Søllerød. Her er der mangeinteressante steder at besøge blandt andet SøllerødMuseum, kirken og kroen.H Kongevejen var i sin tid forbeholdt kongen,der brugte den som rejsevej mellem Københavnog Frederiksborg eller Kronborg. I midten af1700-tallet blev den bygget om til offentlig vej,hvor man mod betaling kunne færdes. Betalingenfandt sted ved en bom, som stod dér, hvorKongevejen i dag krydser Øverødvej. Bommenblev som den sidste betalingsbom i Danmarknedlagt i 1915.

23HAB12CSkodsborg StationNSHolte StationG4DegneengFELangkærD3Turen er 8,5 km og forløber en stor del af vejen pået underlag af grus. På enkelte strækninger er derasfalt. I Søllerød Kirkeskov er der et par stejle stigningerog der kan være smattet. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje ogstier.1234AStå evt. af cyklen her og følg stien ned til Bøllemosen.Der er bord og bænke.Kør ud gennem den røde låge og følg stien ned adbakken i retning mod Gl. Holte.Følg stien til højre under broen.Træk cyklen op langs trappen.Udvalgte seværdighederStation01 kmVØAttemosevej

24Fra Københavns nordegn slotte og landstederI 1600- og 1700-tallet var store dele afden københavnske nordegn dækket medskov, der tilhørte kronen. Her arrangeredeskiftende konger storslåede jagter. Derblev hugget skydelinier i skovene, indrettetdyrehaver, anlagt jagtveje og byggetlystslotte, der kunne huse de kongeligeselskaber.I løbet af 1700- og 1800-tallet fulgtehoved stadens absolutte overklasse efter.Adelen, de øverste embedsmænd og kapitalstærkeforretningsmænd overtog storeparceller af krongodset og indrettedesig med palæer og fornemme lystejendomme.I samme periode kom Nordegnens naturtil at spille en helt anden rolle. Med baggrundi Mølleåens store og stabile vandføringblev Mølleådalen centrum for nogle afDanmarks første industrivirksomheder.Landskab og naturPå trods af byudviklingen sætter de mange skovestadig deres præg på Nordegnen. De fleste af skoveneer meget gamle og har derfor et varieretplante- og dyreliv. Specielt er naturen eneståendei Jægersborg Dyrehave – både fordi træerne herhar fået lov til at stå til de segner og på grund afhjortenes uafbrudte græsning gennem flere hundredeår.Andre særlige træk ved Nordegnens natur er destore søer og en række dybe dale, der tilfører landskabetvariation og dramatik. Dalene har stor betydningfor dyre- og plantelivet, fordi de skaberen naturlig forbindelse mellem områdets skove,søer og moser.Næsten alle Nordegnens naturområder er beskyttet,bl.a. af store sammenhængende fredninger.Af særlig biologisk interesse kan nævnes BrobækMose ved Gentofte Sø og Lyngby Åmose, der beggehar et helt specielt miljø med flere sjældne planter.Kongernes jagterGennem middelalderen var jagten ejet af kongenog adelen. Særlig interesse havde kongerne i detskovrige Nordsjælland, der lå i bekvem afstandfra hovedstaden.Fra midten af 1600-tallet indførtes den såkaldteparforcejagt, hvor store jagtselskaber kunne oplevejagten som en teaterforestilling. Når man medhunde havde opsporet et stykke vildt, blev der givetsignal til jægerne, der til hest, med et halsendehundekobbel foran sig, forfulgte dyret, til detsegnede. Nu kunne jagtherren afl ive det udmattededyr med sit korte sværd. Jagtselskabet bestodogså af et større antal tilskuere, der fra åbne karetereller pavilloner kunne betragte jagtsceneriet.For bedre at kunne følge med i dramaet var tilskuerneplaceret på et sted, hvorfra ryddede sporstrålede ud til alle sider. I flere skove, bl.a. i Hareskovenog i Dyrehaven, kan man stadig se dissestjerneforløb af skovvejene. Også Fem vejen i Ordruper en sådan jagtstjerne.DyrehaverneNormalt var der ikke hegn omkring kronensstore jagtarealer. Men udvalgte steder indhegnedesmindre skovstykker – dyrehaver – så mankunne sikre en mere intensiv pleje af vildtet. Pådet areal, der i dag er Charlottenlund Skov, havdeChristian IV allerede i 1622 anlagt en lilledyrehave. I 1669 indrettede Frederik III den størreJægersborg Dyrehave, der af den meget jagtinteresseredeChristian V blev udvidet til også atomfatte det nuværende Jægersborg Hegn.Kongernes slotteJagterne og skovenes smukke beliggenhed i nærhedtil hovedstaden inspirerede kongemagten tilat opføre en række jagt- og lystslotte. Disse slotteblev centrum for den selskabelighed, der hørte tilde store parforcejagter. Her kunne de mange fornemmedeltagere og tilskuere til jagterne bespisesog indkvarteres.Nogle af disse jagtslotte fi ndes endnu: CharlottenlundSlot midt i Charlottenlunds lille dyrehaveog Eremitageslottet, hvor jagtselskaberne kunne

Foto: John Jedboindtage deres måltider med en storslået udsigtover jagtterrænet og Øresund.Andre slotte er revet ned, bl.a. et lille jagtslot vedFrederiksdal. Det store Jægersborg Slot forfaldtog blev revet ned i 1761 – kun staldbygningerneer bevarede som en del af Jægersborg Kaserne.JagtvejeneFor at kongen, hoffet og jagtselskaberne kunnebefordres hurtigt og behageligt mellem slotte ogjagtområder, blev der anlagt en række snorligejagtveje, hvoraf flere kan genfi ndes i nutidens vejforløb,f.eks.: Ordrup Jagtvej, Vilvordevej, Nybrovejog den lange Jægersborg Allé, der forbandtJægersborg Slot med den lille dyrehave og slotteti Charlottenlund.Eremitageslottet.Landstedslandskab ved Bagsværd Sø.Adelens og embedsstandens slotteI kongernes fodspor fulgte hurtigt adelen, dehøjst rangererde embedsmænd og hovedrigeforret ningsfolk, der i 1700- og begyndelsen af1800-tallet indrettede sig i Nordegnen medpalæer og fornemme lystejendomme.Det var ikke længere jagterne, men de smukkeomgivelser og den friske luft, der tiltrak aristokratiet.København var jo dengang klemt indebag voldene, og luften var tung og usund i denoverbefolkede, ukloakerede by. Samtidig var manpåvirket af europæiske fi losoffers nye tanker omnaturens renhed og skønhed.Selv om disse landsteder var store pragtbygninger,blev mange af dem kun brugt om sommeren,som et ”maison de plaisir”. Vinterhalvårettilbragte man i palæer eller herskabslejlighederinde i København. Gehejmeråd og udenrigsministerJ.S. Schulin flyttede f.eks. hvert forår sinfamilie og hele husholdningen med 10 vognlæsfra sit palæ i Bredgade til sommerslottet, Frederiksdal.Ud over de lokalt ansatte havde manmed sig 20-30 tjenende ånder fra skolelærere tillakajer. Ud over husholdningen måtte der 15gartnere og medhjælpere til for at passe slottetsstore parkanlæg.I mange af lystejendommene var parkerne en vigtigdel af anlægget. Næsseslottets park var berømmeti samtiden for, at man havde indført romantiskeelementer i tidens ellers stive barokke haveanlæg.Her var kunstige ruiner og grotter, lysthuse,obelisker og monumenter, der skulle givebeskueren overraskelser og skabe forundring ogeftertanke.Industriens vuggeSamtidig med opførelsen af de mange slotte oglandsteder foregik der i Nordegnen et helt andetudviklingsprojekt. Også her var det en heldigkombination af store naturressourcer og nærhedentil hovedstaden, der satte gang i udviklingen.Helt tilbage til middelalderen lå der i Mølleådalenen række kornmøller, der udnyttede åensstore og stabile vandkraft. I 1500-tallet var manbegyndt at lave krudt i Ørholm Mølle og papir iStrandmøllen. Men i midten af 1600-tallet blevalle 8 møller fra Lyngby til Øresund til små industrimøller,ikke mindst fordi kongemagten havdebrug for våben og krudt til tidens store krige.Da den moderne industrialisering satte ind i førstehalvdel af 1800-tallet, havde Mølleåens småvirksomheder med deres gode beliggenhed og erfarnearbejdsstyrke allerede et forspring og komtil at føre an i industrialiseringen.Ved alle de 8 møller er der i dag opsat informationstavler,der tegner et billede af møllernes historieog mangeartede produktion af bl.a. krudt,mønter, papir, klæde, søm, knive, værktøj, hestesko,kunstlæder, kobberplader og messingvarer.Foto: Sten Moeslund25

26Udvalgte seværdigheder1 Frederiksdal Slot. I 1668 købte Frederik IIIHjortholm Mølle og byggede et lille jagtslot, hvisfundament kan ses på bakken ved traktørstedet”Den gamle have”. Kongen havde planer om atbygge et større slot med tilhørende barokhavenede ved Mølleåen. Planerne blev opgivet vedkongens død i 1670.Gehejmeråd J.S. Schulin modtog for sine fortjenesterFrederiksdal af Christian VI, og opførte etslot og anlagde en park ved Mølleåen. Parken varmindre og havde en anden placering end det anlæg,som kronen aldrig havde fået gennemført.Hovedbygningen blev færdiggjort i 1745 og blevén af hofbygmester Nicolai Eigtveds smukkestebygningsværker. Frederiksdal er stadig i Schulinfamilienseje.2 Charlottenlund Slot. Frederik III opførte1690 et lille jagtslot, Gyldenlund, midt i dengamle dyrehave. Christian VI forærede slottet tilsin søster, Charlotte Amalie, der i 1730-33 byggedeet nyt og større slot – Charlottenlund – hvorhun boede hver sommer. Senere blev slottet ombyggetog huser i dag Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.3 Sorgenfri Slot blev opført i 1705-06 somlandsted for greve Carl Ahlefeldt. Fra 1730 varlandstedet i kongefamiliens eje og i 1743-44 lodKronprins Frederik (V) kavaler- og staldbygningenopføre efter tegninger af arkitekt Laurids deThurah. I 1756 forestod Thurah også en fuldstændigombygning af hovedbygningen. I 1789lod arveprins Frederik slottet ombygge til detsnuværende udseende. I slutningen af 1800-talletblev slottet restaureret af F. Meldahl, der også opførteen glasveranda ved gårdfacaden.Sorgenfri Slot ejes i dag af staten, men er stillettil rådighed for kongefamilien. En del af parkområdet,der er indrettet som en skovklædt naturhavei engelsk stil, er tilgængelig for offentligheden.4 Eremitageslottet er placeret på Eremitageslettenshøjeste punkt og den smukke barokbygningtager hele det pragtfulde landskab i besiddelse.Jagtslottet, der blev opført i 1734-36 forChristian VI med Lauritz de Thurah som arkitekt,erstattede et 2-etagers bindingsværkshus,som Christian V havde opført i 1694 i den nyedyrehave.5 Bernstorff Slot blev i 1759-65 opført afudenrigsminister, greve J.H.E. Bernstorff, deromgav sin stilrene hovedbygning med et storslåetparkanlæg. Bernstorff havde af kongen fået overdragetlandsbyerne Gentofte, Vangede og Ordrupog blev en foregangsmand for de senere landboreformerved at ophæve fæstebøndernes hoveri ogudskifte deres jorde. Også dette slot har været ikongehusets eje, men i dag benytter Beredskabsstyrelsenbygningerne, og parken er åben for offentligheden.6 Frieboeshvile blev opført ved Prinsessestien imidten af 1700-tallet som bolig for general Frieboe.I landstedets have ligger der et gravsted forgeneral Friboe og hustru. De fredede bygningerer i dag Lyngby-Taarbæk Kommunes Stadsarkiv.7 Sophienholm er opkaldt efter hustruen tilgeneralpostamtdirektør og senere dronningenshofchef, Theodorus Holm de Holmskjold, derbyggede landstedet i 1779. I 1805 blev den gamlebygning skiftet ud med den nuværende klassicistiskehovedbygning. I dag ejes Sophienholm afLyngby-Taarbæk Kommune, der bruger den tilrestaurant og skiftende kunstudstillinger.8 Aldershvile blev opført af Sophienholms ejer,T.H. de Holmskjold på den anden side af BagsværdSø. Da den statelige hovedbygning brændtei 1909, var den ejet af den velhavende og excentriske”Grevinden af Bagsværd”. I dag stården udbrændte ruin stadig i den smukke park,der er ejet af Gladsaxe Kommune og er åben foroffentligheden.9 Næsseslottet blev opført som sommerresidensfor skibsreder og storkøbmand Frederick deConinck i 1783. Om vinteren boede han i Moltkespalæ i Bredgade. de Coninck havde købt dengamle Dronninggård, der i 1661 var opført afFrederik III’s dronning, Sophie Amalie. Til erstatningfor det gamle, forfaldne og delvist udbrændteslot byggede han en ny slotsbygning ude

på næsset ved Furesø. Til slottet blev der anlagtet storslået parkanlæg. Noget af parken var et barokprægetanlæg med lindealléer, men den størstedel var et romantisk, engelsk parkanlæg med importeredeeksotiske træer og maleriske udsigter.Næsseslottet er i dag privatejet, men der er offentligadgang til parken.10 Marienborg, der nu er statsministerens repræsentationsbolig,blev opført 1785 som sommerboligfor viceadmiral Olfert Fischer, der vardirektør for Asiatisk Kompagni. Olfert Fischervar far til den søhelt (af samme navn), der omkomi 1801 under slaget på Rheden.11 Øregård blev opført i 1806 af storkøbmandenJ. Søbøtker med J.J. Ramée som arkitekt.Øregård er i dag museum og huser blandt andetGentofte Kommunes historisk-topografiske samling.12 Brede Værk udviklede sig til det største fabriksanlæglangs Mølleåen og havde i begyndelsenaf 1900-tallet karakter af et bysamfund medop til 1.000 indbyggere. Ud over fabriksbygninger,kontorbygninger og fabrikantboligen var dernæsten 400 arbejderboliger samt butikker, sparekasse,spisehus, fælleshaver, bibliotek, badeanstalt,skole, børneasyl og vuggestue.Brede nævnes i 1370 som kornmølle og blev i1628 ombygget til krudtværk. I 1700-tallet varBrede Danmarks vigtigste kobberværk og i 1832-1956 fungerede værket som klædefabrik. I dag erbygningerne ejet af Nationalmuseet.A Brede VærkB FrilandsmuseetC Øregaard MuseumD SophienholmSe side 88 for mere information.27NVØ9S12 A4B137D1068521 km11C

282 På vandretur - 3 kmVed Frederiksdal SlotFrederiksdals historie går tilbage til midten af1200-tallet og området har siden 1600-talletværet et af de mest populære udflugtssteder iKøbenhavns omegn. I 1739 overlod ChristianVI Frederiksdal til sin udenrigsminister, SigismundSchulin. Han opførte det nuværendeFrederiksdal Slot, der stadig ejes og beboes affamilien Schulin. Skoven omkring Frederiksdaler i dag den største privatejede skov i Københavnsamt, men store dele er fredet og tilgængeligfor publikum.A Stemmeværket i Frederiksdal. Som et led iKøbenhavns Landbefæstning blev Frederiksdalsgamle vandmølle i 1886-87 revet ned og erstattetmed et stemmeværk, der i dag ligger under broen.Samtidig blev Mølleåen mellem Frederiksdalog Lyngby Sø rettet ud og gjort til kanal. Idéenvar, at man i krigstid kunne lukke vand fra Furesøud i store oversvømmelsesanlæg fra Vestvoldentil Klampenborg. I dag er Fre deriksdal et vig tigtstøttepunkt for friluftslivet med kanoudlej ningog adgang til Frederiksdals skove.B Nord for Fæstningskanalen ses FrederiksdalSlot, fornemt placeret i det kuperede landskab.Skjult i skovbrynet mod syd ligger ”Sneglebjerget”– en del af et barokt haveanlæg, der aldrigblev fuldført. Læg i øvrigt mærke til rækken afgamle træer længere fremme ad stien: Lind, hestekastanie,parklind, avnbøg, rødel, ahorn ogbøg.C På den anden side af ”Kobro” ses en gammelhulvej, som blev skabt af slid fra utallige kvægdriftertil engene syd for åen. Heraf formentligogså broens navn. Den smalle skovsti til højre forhulvejen følger Mølleåens oprindelige åbrink.D ”Louisekilden” er et sandstensmonument fra1791, udformet af arkitekten C.F. Hansen. Detblev opført på kanten af ådalen, der dengang varen åben eng. Den unge enke på Frederiksdal, SophieHedvig Schulin, viste på den måde sin taknemmelighedover for sin ældre søster, der hjalphende med den daglige drift af gården. KøbenhavnsAmt har ydet tilskud til restaurering afmonumentets omgivelser.E Spurveskjulskoven er en del af FrederiksdalGods og dens vestlige del er forbeholdt FrederiksdalSlots beboere.F ”Spurveskjul” er navnet på et tidligere landsted,som maleren Nicolai Abildgaard købte i1805. Her opførte han den nuværende italienskelandvilla. Ved siden af villaen ligger et lille bindingsværkshus,som siges at være det hus, der inspireredeH.C. Andersen til at skrive sangen”Hist hvor vejen slår en bugt”.G Fra hovedindkørslen til Frederiksdal Slotfås et godt indtryk af det fi ne anlæg, bygget efterfransk mode, som tiden foreskrev det i midten af1700-tallet. Det er tegnet af arkitekten NicolaiEigtved og stod færdigt i 1745. Mod vest er deren pragtfuld udsigt over Frederiksdals frededemarker og Furesø.H Her lå middelalderborgen Hjortholm, derblev opført omkring 1230 af Roskildebispen. FraHjortholm blev Roskilde Domkirkes omfattendejordegods i Nordsjælland administreret. Borgenblev ødelagt under Grevens Fejde og overgik vedreformationen i 1536 til kongen.I Det ældste Frederiksdal er markeret i plænenved traktørstedet ”Den Gamle Have”. Antageliger det rester af hovedbygningen, som hørtetil vandmøllen i Frederiksdal – der dengang hedHjortholm Mølle. Bygningen blev senere indrettetog benyttet som sommerbolig af FrederikIII.

29HABGECFDVNSØHummeltoftevejNybrovejFrederiksdalsvej(Sneglebjerget)Turen er ca. 3 km og følger stier gennem fredede ogoffentligt tilgængelige arealer ved Frederiksdal Slot.Der findes informationstavler, som uddyber teksteni turfolderen, ved følgende steder: Stemmeværket iFrederiksdal, Hjortholm og Den Gamle Have.AUdvalgte seværdigheder0200 mI

30På vandretur - 3 km17Gentofte Sø – Brobæk MoseGentofte Sø er en af landets reneste søer oghar indtil for halvtreds år siden leveret drikkevandtil København. På en vandretur rundtom Gentofte Sø og Brobæk Mose kan du opleveet naturområde, der helt er omsluttet afby, men som alligevel kan give dig helt særligenaturoplevelser. Sø- og moseområdet er megetvarieret og har alt fra tætte rørsumpe og naturskovtil blomsterenge og åbne søflader.A Gentofte Sø er en del af en smeltevandsdal,der blev formet i forbindelse med sidste istids afslutningfor 11.000 år siden. Oprindelig har søenværet op til 17 meter dyb. Planterester og andetorganisk materiale har gennem årtusinder fyldtsøen op og i dag er søen blot 1,6 meter på det dybestested. Vandets kvalitet er høj og søen har indtil1959 været drikkevandsreservoir for København.Det er Københavns Kommune, der ejerGentofte Sø, mens Gentofte Kommune ejer arealerneomkring søen.B På hjørnet af Mitchellstræde ned til GentofteSø ligger to gulkalkede bygninger. Bygningerneblev opført i 1795 af den skotske immigrantog strømpevæver Alexander Mitchell, som strædeter opkaldt efter. Han etablerede her en strømpefabrik,der senere blev udvidet med et blegeriog et vaskeri. Den lille fabrik var i drift i ca. 100år.kongevejene. Oprindelig var milestenene lavet afnorsk marmor, men de kunne ikke holde til detdanske vejr. De nye milesten, som erstattede degamle, blev udhugget af bornholmsk granit, underFrederik VI i 1837. Kongens navnetræk kanses på stenen.E Rød sandsten med ejendommelige ”affarvningsringe”. Sandstenen er fundet under udgravningi forbindelse med udvidelsen af Lyngbyvejen.Sandstenen er af isen transporteret hertil fraDalarne i Midtsverige, hvor sandstenen blev dannetfor ca. 1,1 milliard år siden. Den røde farveskyldes det jernholdige mineral hæmatit, der liggersom en kappe uden på alle sandkornene. Veden proces, måske forårsaget af bakterier, blev hæmatittenaffarvet og hvide ringe blev dannet.F Blomsterengen indeholder et væld af smukkeblomster. I forsommeren kan man se en rækkemindre almindelige blomster såsom trævlekrone,tvebo baldrian og engforglemmigej. I områdetvokser også flere af de fredede orkidéer, blandtandet prik læbet gøgeurt og sumphullæbe. GentofteKommune har siden 1981 gennemført naturplejeved at slå og fjerne græs og buske for atgenskabe lysåbne levesteder for de mange sjældnedyr og planter. Tidligere græssede dyr på engene,men klager fra naboerne over lugten fra dyrenestoppede afgræsningen i 1932.C Gentofte Sø og Brobæk Mose er udpeget tilhabitatområde. Udpegningen af internationalenaturbeskyttelsesområder er foretaget for at beskytteog bevare bestemte naturtyper og arter afdyr og planter, som er af betydning for EU. IDan mark fi ndes der 254 habitatområder, hvorafGen tofte Sø og Brobæk Mose er ét. Vandet i søener så rent, at sjældne vandplanter som stjernetrådkan vokse i søen. I den klare lavvandede del af søenkan man se de kæmpestore karper, ged der, sudereog aborre. Vil man gerne fi ske, er det kuntilladt at fi ske fra båd og kræver et fi skekort.D Milestenen ved Lyngbyvej markerer afstandenén mil (7½ km) til Nørreport. Milestenenblev opsat i midten af 1700-tallet under FrederikV i forbindelse med forbedring og udbygning afG Brobæk Mose var indtil 1982 ejet af NordiskInsulinlaboratorium. En del af mosen blev indrettettil udendørs opholdsarealer for patientermed sukkersyge. Derfra stammer navnet ”Insulinmosen”,som Brobæk Mose kaldes i folkemunde.Mosen indeholder et meget spændende dyreogplanteliv og blev af den grund fredet i 1988.H Tag en afstikker ud over ”den flydende sti”.Bro en er anlagt i 1932 som afslutning på stienrundt om søen. Det viste sig at være umuligt atanlægge et stabilt stifundament på den bløde søbund.Beslutningen om at anlægge en pontonbroblev taget efter at et helt tipvognstog med fyldmaterialeen nat forsvandt ned i søens blødedynd. Fra pontonbroen kan man en stille forårsmorgenhøre rørsumpens helt specielle sangkor afrørsanger, rørspurv og vandrikse.

NVØSBrogårdsvejP31Gentofte StationGAHFBMitchellsstrædeETuren starter og slutter ved Brogårdsvej nord forGentofte Sø og er på 3,2 km. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje ogstier.Yderligere information: Gentofte Kommunes guide”Rundt om Gentofte”.CAPGenvejUdvalgte seværdighederParkering langs BrogårdsvejStationD0250 m

3212 På cykeltur - 10 kmKøbenhavns Befæstning Lyngby-KlampenborgI forbindelse med udbygningen af KøbenhavnsBefæstning blev der i 1886-88 opførten række oversvømmelsesanlæg, som skullebeskytte København mod angreb fra nord.Hvis fjenden kom, ville man lukke 11 millionerkubikmeter vand fra Furesø ud i en gravetkanal – fæstningskanalen – til Lyngby Sø ogvidere til Ermelunden. Herfra kunne man viaet system af dæmninger og sluser skabe kontrolleredeoversvømmelser – en Nordre Oversvømmelseaf de lave ”Lyngby Enge” mel lemErmelunden og Klampenborg, og en Søn dreOversvømmelse af de naturlige lavninger nedmod Utterslev Mose.A To lodrette furer i cementen på jernbanebroenved afløbet fra Lyngby Sø til Mølleåen afslørerplaceringen af en sluse, der kunne lukkes,hvis man ønskede at dirigere vandet over i fæstningskanalenog videre til oversvømmelsesanlæggene.B Fæstningskanalen gik i en bue nord om kirkegårdenog Lyngby Storcenter. Kanalen deltebyen i to dele, og var kun forbundet med fi re vejbroer.I tilfælde af krig skulle broerne og bygningernenord for kanalen sprænges i luften, så deikke kunne yde dækning for fjenden.C Fra Lyngby til Ermelundsbakken blev fæstningskanalenført gennem de lave arealer i Lyngby-og Thordals Mose. Øst for moserne gravedeman gennem Ermelundsbakken. Stien følger fæstningskanalen,der var vandførende indtil 1928,men senere blev fyldt op.F Dæmning I. Stien fører over den første afdæmningerne i den Nordre Oversvømmelse.Vandet fra bassinet vest for dæmningen kunneløbe rundt om den lille bakke nord for stien til etstemmeværk. Herfra kunne det fosse ned i bassinetøst for dæmningen.G Klampenborgvej ligger oven på DæmningII. Fra vejen kan man se en betonkonstruktionpå dæmningens østside. Det er en ”styrteseng”,som skulle bremse hastigheden af det fossendevand, der løb over dæmningen og dermed forhindredæmningen i at blive undermineret.H Batterierne i Ordrupkrat skulle forhindrefjenden i at komme ud på dæmning I og II, og påto dæmninger, der lå ved galopbanen.I Christiansholms Batteri. Fra Hvidørevej sesbagsiden af det trekantede fort, der skulle beskytteanlæggets fi re østligste dæmninger. Der er senerebygget villaer oven på fortet.J Dæmning V bliver i dag benyttet som perronpå Klampenborg Station. Det kan dog være sværtat se terrænforskellen mellem dæmningen og bassinerne.K Hvis man cykler tilbage til Lyngby, kan manlægge turen forbi det spændende Fortunfort.Du kan læse mere om befæstningen i pjecen: Københavnsnyere Befæstning, udgivet af KøbenhavnsAmt.D Hvor Ermelundsvej med en bro føres overdalen, var der et stemmeværk, som adskilte fæstningskanalenfra oversvømmelsesanlægget. Ikrigstid kunne der lukkes op for vandet, så detfossede ud i bassinet øst for vejen.E Dæmning VI lå hvor Soløsevej krydser stien.Trappen syd for vejen fører ned til bassinet vedJægersborg og Søndre Oversvømmelse.

N33AB1Lyngby StationCDEFG2HHH3ØHvidørevejVSIKlampenborgvejSoløsevejKlampenborgvejTuren er knap 10 km. Der kan være steder medblød bund. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.123Gå ned gennem stationens gangtunnel. Kør ad cykelstienlangs jernbanen til Gammel Bagsværdvej, RønneAllé og følg Mortonsvej rundt om Teknisk Skole.Ved skolens P-plads går der en trappe ned til broenover fæstningskanalen.Gå ned ad trappen lige før Kongekilde Kro.Lyngby MoseThordals MoseJØstre Ordrupkrat Batteri ligger på væddeløbs banensområde – mellem staldene og den gamle tribune.Følg vejen bag om staldene. Vis hensyn over for hesteog ryttere. Ingen adgang på løbsdage.Forslag til rute tilbage til LyngbyUdvalgte seværdighederStationPlanlagte oversvømmelserKKlampenborg StationA0500 mLyngby Hovedgade

342 På cykeltur - 7 kmLyngby Åmose – FrederiksdalPå cykelruten fra Lyngby Station til SkovbrynetStation kommer man gennem et meget afvekslendelandskab. Først ad Prinsessestiengennem Lyngby Åmoses sumpe og senere gennemFrederiksdal Skov, hvor det kuperede terrænmed de stejle skråninger er skabt af is ogsmeltevand for over 10.000 år siden.A Lyngby Åmose blev dannet ved at vegetationenlangsomt voksede ud i den lavvandede nordligedel af Lyngby Sø. Indtil 1930’erne var mosenet åbent, sumpet område med tagrør og lavt krataf birk og pil. Virumbønderne skar rør til tagdækningog brugte krattets grene til hegn og brændsel.På den måde var de med til at holde trævækstennede. I dag er størstedelen af mosen dækketaf sumpskov med el og birk og gennemskåret afgrøfter og kanaler. Her vokser op mod 300 forskelligeplanter. Mosen er også levested for etvæld af insekter, padder og fugle. På en tur gennemmosen kan man være heldig at møde både rådyr,ræve og egern.B Til venstre for stien ligger en åben moseflade,hvor kommunen rydder opvæksten af birketræer.Mosebunden består her af tørvemosser ogder vokser mange spændende planter. Om foråreter det åbne område hvidt af uldtotterne fra tuekæruldog i eftersommeren er mosefl aden farvetviolet af hedelyngens blomster.F Frederiksdal Vandmølle var oprindeligtkornmølle, men vandkraften blev senere brugt iet kobberværk. Omkring værket opstod en hellille by med håndværkerboliger og kro. Møllennedbrændte omkring 1830.G Mølleåen blev i forbindelse med anlægget afKøbenhavns Landbefæstning i årene 1886-88,an lagt som kanal på strækningen fra Furesø tilLyngby Sø. Fra slusen i Frederiksdal kunneman lukke Furesøs vand ud gennem kanalen til enrække oversvømmelsesområder, der var en del afforsvarsanlægget.H Frederiksdal er et meget populært udflugtsmål.I sæsonen er her kano- og bådudlejning oganløbsbro for Bådfarten. På traktørstedet kanman få kaffe og is.I Den fugtige og mudrede sænkning på højrehånd er sporet efter en af de tidligere karpedamme.Det lille vandløb i bunden afvandede sænkningen,og jordvoldene udgjorde i sin tid dammenssider. I 1600-tallet var det svært at skaffefriske saltvandsfisk og man begyndte at opdrættekarper i dambrug. I Frederiksdal blev karpedammeneanlagt i lavningerne omkring Hulsø. KøbenhavnsAmt har givet økonomisk støtte til atgenskabe én af dammene.C Klopstock-Egen er én af landets gamle,smukke ege. Den er opkaldt efter den tyske digterF. G. Klopstock, der fra 1751 boede i Lyngby.D Louisekilde er i dag udtørret. Den daværendeejer af Frederiksdal, Sophie Hedvig Schulin,rejste det lille sandstensmonument i taknemlighedover sin ældste søster, der hjalp hende meddriften af gården, da hun efter Frederik LudvigSchulins død i 1781 blev enke.E Det nuværende Frederiksdal Slot blev opførtaf Christian den VI’s udenrigsminister, SigismundSchulin. Slottet ejes og bebos stadig affamilien.

35ISkovbrynet StationEHGFDTuren er 7 km. I Lyngby Åmose er stierne smalle ogder kan være blød bund. I skoven kan det være nødvendigtat trække op ad de stejle bakker. Der kanvære steder med blød bund.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende veje og stier. Fra Lyngby Sø følger turenafmærkede stier.AUdvalgte seværdighederStation0500 mCANØABVSLyngby Station

3611 På cykeltur - 12 kmRundt om Bagsværd Sø og Lyngby SøCykelruten starter og slutter på en P-plads iAldershvile Skov – 500 meter fra SkovbrynetStation. En trediedel af turen går gennemnogle flotte og stærkt kuperede skovlandskaber,hvis stejle skråninger er skabt af is ogsmeltevand for over 10.000 år siden. Den øvrigedel af turen går gennem Lyngby Åmosesspændende ellesumpe og senere langs søbreddenved de to smukke søer.A Fra tilskuerpladserne kan man følge opløbetaf kaproningsstævnerne, der har været afholdt påBagsværd Sø siden 1931. Søen er kendt som én afEuropas bedste og smukkeste kaproningsbaner.B Den fugtige lavning på venstre hånd erresterne af en karpedam. I 1600-tallet var detsvært at skaffe friske saltvandsfi sk, og man begyndteat opdrætte karper i dambrug.C Frederiksdal Vandmølle var oprindeligtkornmølle, men vandkraften blev senere brugt iet kobberværk. Omkring værket opstod en hellille by med håndværkerboliger og kro. Møllennedbrændte omkring 1830.D Mølleåen blev i forbindelse med anlægget afKøbenhavns Landbefæstning, i årene 1886-88,anlagt som kanal på strækningen fra Furesø tilLyngby Sø. Fra slusen i Frederiks dal kunne manlukke Furesøs vand ud gennem kanalen til enrække oversvømmelsesområder, der var en del afforsvars anlægget.H Indtil 1930’erne var Lyngby Åmose et åbent,sumpet område med tagrør og lavt krat af birk ogpil. Virumbønderne skar rør til tagdækning ogbrugte krattets grene til hegn og brændsel. Devar på den måde med til at holde trævækstennede. I dag er størstedelen af mosen dækket afsumpskov med el og birk og gennemskåret afgrøfter og kanaler. Hér vokser op mod 300 forskelligeplanter, og mosen er levested for mangeinsekter, padder og fugle.I Radiomarken. Stien gennem ellesumpen erkantet med en bro stensrække, der tjener som”ledelinie” for svagtseende. Københavns Amt harfi nancieret den 1,5 km lange sti for synshandicappede.J Bagsværd Søpark opstod ved sammenlægningaf en række villaers baghaver i forbindelsemed anlæg af Bagsværdvejen. Flere af parkensgamle træer og buske stammer fra villahaverne.K Aldershvile Slotsruin. I 1780’erne opførtesAldershvile som landsted for dronning JulianeMaries hofchef, Th. Holmskjold. Ejendommensmest kendte ejer var dog Angelica Ewans – ”Grevindenaf Bagsværd”. I 1909 nedbrændte hendesoverdådigt indrettede slot. I dag ejer GladsaxeKommune ruinen og parken.E Det nuværende Frederiksdal Slot blev opførtaf Christian den VI’s udenrigsminister,Sigismund Schulin. Slottet ejes og beboes stadigaf familien.F Louisekilde er i dag udtørret. Den daværendeejer af Frederiksdal, Sophie Hedvig Schulin,rejste det lille sandstensmonument over sin ældstesøster, der hjalp hende med driften af gården,da hun i 1781 blev enke.G Klopstock-Egen er én af landets gamle,smukke ege. Den er opkaldt efter den tyske digterF.G. Klopstock, der fra 1751 boede i Lyngby.

Mellem fæstningskanalen og Folkeparken er det ikketilladt at cykle. Lige efter broen over fæstningskanalenfører en trappe op til Teknisk ErhvervsskolesP-plads. Herfra cykles ad Mortonsvej rundt om skolenog videre ad Agnetevej, Gammel Bagsværdvej ogChr. Wintersvej, hvorfra en gangsti fører tilbage tilstien langs søbredden. Eller man kan trække cyklenfra kanalen 900 m langs søen, indtil cykling igenbliver tilladt.1Lyngby StationAgnetevejChr. Winthersvej37BagsværdvejNVØSBACEFD GHNybrovejPISkovbrynetHelmsvejSkovbrynet Station2Turen er 12 km. Ruten gennem skoven er bakket,og der kan være blød bund. På en del af turen er derdårlige oversigtsforhold – pas derfor på gående. Rutenhar ikke særskilt afmærkning, men følger eksisterendeveje og stier.APGangsti, cykling ikke tilladtUdvalgte seværdighederParkeringStationKJHEliteroernes træningscenter og Bagsværd Roklub.Vis hensyn – især når der er stævner.0500 m12

3813 På cykeltur - 10 kmLangs Mølleåen fra Sorgenfri til SkodsborgTuren går fra Sorgenfri Station til SkodsborgStation gennem Mølleådalens naturskønnelandskab med ellesumpe og rørskove, åbne søfladerog skovbevoksede bakker. Gennem århundrederblev vandkraften udnyttet, og Mølleådalenvar engang det vigtigste industriområdei Danmark. De mange opstemmededamme gav vand til møllerne, der drev kornkværne,stampe-, krudt- og metalværker. Idag er mange af bygningerne ved møllestedernefredede. På turen passeres 6 mølleværker.A Møllen ved Fuglevad var i lang tid kornmølle.I den nuværende møllebygning fra 1874blev der, som ved mange andre møller langs åen,installeret en vandturbine. Lokalbanen fra Jægersborgtil Nærum stopper ved Fuglevad Mølle. Banenåbnede i 1900 og skulle blandt andet transporterepersoner og gods til Mølleåens virksomheder.B Brede nævnes som kornmølle allerede i1370. I 1628 blev der oprettet et krudtværk, dersenere blev ombygget til kobberværk. I 1832 blevBrede Værk omdannet til klædefabrik, og der opstodet helt bysamfund omkring fabrikken. Derblev gennem ført sociale ordninger og opført boligerog institutioner for fabrikkens arbejdere. Idag anvender Nationalmuseet bygningerne, derblandt andet rummer en permanent udstillingom storproduktion og småsamfund i Mølleådalen.virksomhed fortsatte frem til 1974. Nymølle ejesi dag af Nationalmuseet.E En markant bro fører over Mølleåen. Broenbærer store vandledninger, der fører drikkevandfra Sjælsø ind til Lyngby og Gentofte.F Ved Stampen var der allerede i 1200-talletkornmøller. Omkring 1620 blev der anlagt enstampemølle – et valkeværk – hvor nyvævet klædeblev stampet tæt og solidt. Tekstilproduktionenophørte i 1914, hvor en brand ødelagde fabrikken.De gamle bygninger er nu væk.G Industriproduktionen i Raadvad begyndtei 1643. Raadvad er mest kendt for sine jernvarer,der blev produceret her frem til 1972. Den isoleredebeliggenhed var med til at skabe et særligtfællesskab omkring fabrikken – med skole og etaktivt foreningsliv. Både de gamle arbejderboligerog fabriksbygningerne er bevaret. Nogle afbygningerne rummer i dag Nordisk Center tilbevarelse af Håndværk.H Ellesump er almindelig langs Mølleåen. I ellesumpvokser mange slags blomster, f.eks. engkabbeleje,iris og langbladet ranunkel. Elletræerholder af at stå med ”fødderne” i vand. Tidligereblev elletræ brugt til dyrehegn, fletværk i bindingsværkog skafter til redskaber. Man nedskar– stævnede – træerne, så de satte nye skud frastubben.C Ørholm Mølle er ligesom Brede nævnt alleredei 1370. Kornmøllen blev i midten af 1500-tallet omdannet til krudtmølle. Fra 1724 produceredeskobbertøj og jernvarer, og i 1793 blev derstartet en papirproduktion. Ørholm Mølle blevsammen med Nymølle og Strandmøllen Danmarksstørste papirindustri. Der var industrivirksomhedi Ørholm frem til 1977. Bygningernebruges i dag af Nationalmuseet.D Nymølle blev i midten af 1600-tallet omdannettil en kobberhammermølle. I 1794 blev derogså her – ligesom i Ørholm – startet papirfabrik.I 1938 blev der etableret farveri, og denne

39Turen er 10 km. Ruten gennem skoven er bakket,og der kan være steder med blød bund. Ruten harikke særskilt afmærkning, men følger eksisterendeveje og stier.123ADrej ind ad indkørslen mellem Brede Museum ogBrede spisehus og herefter til højre ad stien langsjernbanen.Træk igennem den røde port til Jægersborg Dyrehave.Træk igennem den røde port til venstre og kør forbicampingpladsen på højre hånd.Forslag til rute til Klampenborg StationUdvalgte seværdighederStation Trinbræt01 kmCDB1AEFSkodsborg StationH2G3Klampenborg StationVNSØSkovbrynetSorgenfri Station

4020 På cykeltur - 16 kmKøbenhavns Befæstning Lyngby-HusumI perioden 1886-94 blev Københavns Landbefæstningudbygget og moderniseret. På detflade terræn mod vest opførtes Vestvoldensom en 14 kilometer befæstet vold med tilhørendevandgrav. I det bakkede og skovklædteterræn mod nord blev anlægget udformet påen helt anden måde. Yderst opførte man enkæde af forter og batterier placeret på højepunkter med godt udsyn. Inderst mod Københavnville man, via gravede kanaler, lede vandfra Furesø og oversvømme en række naturligelavninger: En Nordre Oversvømmelse fraErmelunden til Klampenborg og en SøndreOversvømmelse fra Ermelunden til Vestvoldsanlæggetved Husum – via Gentofte Sø ogUtterslev Mose. Cykelruten følger først fæstningskanalenfra Lyngby til Ermelunden, dernæstden Søndre Oversvømmelse, og til slutden nordligste del af Vestvolden til Husum.A Hvis der blev åbnet for sluserne i FrederiksdalStemmeværk, ville vandet til oversvømmelsesanlæggenestrømme fra Furesø via en gravetfæstningskanal til Lyngby Sø.B Broen går over den eneste del af Fæstningskanalenfra Lyngby Sø til Ermelunden, der erbevaret stort set som den så ud, da den blev anlagti 1886-87.C Kolonihaverne langs stien ligger direkteoven på den gamle fæstningskanal. Efter 1. verdenskrighavde oversvømmelsesanlægget helt udspilletsin rolle som forsvarsanlæg, og i 1928 blevfæstningskanalen fra Lyngby Hovedgade tilErmelunden fyldt op.D Fæstningskanalen fulgte naturlige lavninger,men det var nødvendigt at grave sig igennemErmelundsbakken. Cykelstien følger kanalengennem bakken, men ligger mange meter overdet oprindelige niveau, fordi området tidligerehar været brugt som fyldplads.E Under vejbroen lå Ermelundens Stemmeværk.I fredstid stod der vand herfra til Furesø. Ikrigstid kunne der åbnes for slusen og 11 millionerm 3 vand strømme ud i de to oversvømmelsesanlæg,hvoraf Nordre Oversvømmelse kun nemodtage cirka 1/3 og Søndre Oversvømmelsecirka 2/3 af vandet. Det ville tage 3-8 dage at fyldeoversvømmelsesbassinerne, afhængig af hvormeget man åbnede for sluserne.F Dæmningen på Soløsevej. Går man fra stienop ad trappen til Soløsevej, står man på endæmning. Når bassinet nord for dæmningen varfyldt, ville vandet løbe over dæmningskronenned mod Hundesø Mose syd for dæmningen.G Jægersborgdæmningen ligger under JægersborgAllé umiddelbart vest for det sted, hvor stienkommer op på vejen. Dæmningen skulle reguleretilstrømningen af vand til Søndre Oversvømmelsesyd for dæmningen.H Stien følger Gentoftekanalen, der i fredstidledte vandet fra Gentofte Sø til Emdrup Sø.I Emdrup spærredæmning skulle i krigstidforhindre vandet i at løbe ud i Emdrup Sø og videretil søerne omkring den indre by. I dag kandæmningen kun svagt anes. På Ellemosevej liggeren gul villa med rød støttemur oppe på denøstlige del af dæmningen.J Utterslev Mose var et sumpet og utilgængeligtområde og dannede derfor en naturlig forhindringfor fjendens indtrængen. Under 2. verdenskrigblev mosen, som beskæftigelsesarbejde,gravet op og fi k sit nuværende udseende medåbent vand omgivet af rørskov.K Forløberen for den nuværende vejdæmningvar et militært broanlæg. Hvis fjenden kom, kunnebro anlægget fjernes.L Vestvolden. Stien følger indersiden af Vestvolden.Her var der anlagt batterier, hvis kanonerkunne beskyde det flade terræn foran volden.M Kagsmosebassinet var med en kapacitet på5 millioner m 3 vand langt det største af oversvømmelsensbassiner. Fra Utterslev Mose kunne vandetvia Vestvoldens vandgrav ledes ud i den storelavning, der strakte sig 3 kilometer vest for volden.

FortunfortNAFæstningskanalenVSØBFæstningskanalen41Turen fra Lyngby Station til Husum Station er 16km. Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende veje og stier. Langt den største delaf vejen er på selvstændige cykelstier.1234567Gå ned gennem stationens gangtunnel. Kør ad cykelstienlangs jernbanen til Gammel Bagsværdvej, RønneAllé og følg Mortonsvej rundt om Teknisk Skole.Ved skolens P-plads går der en trappe ned til broenover fæstningskanalen.Gå op ad trappen ved skiltet til Gentofte Sø ogUtterslev Mose.Følg stien med skiltet til Hundesø Mose.Kør ad Søndersøvej og Ermelundsvej.Kør til højre ad cykelstien lige efter Fuglegårdsvænget.Kør til højre over træbroen og fortsæt lige ud adcykelstien til Gladsaxevej.Følg skiltene med cykelsti nr. 9.Lyngbyfort1Lyngby StationCDE 2GarderhøjfortF3Hundesø MoseG4Gentofte Sø5GladsaxefortH6IVestvoldenLJ7KJEmdrup StationKagsmosenMHusum StationAUdvalgte seværdighederStationPlanlagte oversvømmelserForterBatterier (flere er fjernet eller ikke tilgængelige)01 km

Fra Københavns nordvestegn de store skove42Landskabet på den københavnske Nordvestegn er præget af bakker, dybe dale,store søer og ikke mindst de mange smukkeskove. Rundt omkring i skovene er deren lang række spor, der fortæller om skoveneshistorie op gennem tiden. Fra stenalderensurskove, den landbrugsmæssigeudnyttelse, kongernes jagtrevirer, fredskovsinddigningen,produktionsskoven ogtil nutidens fl erstrengede skovbrug, hvorogså skovenes landskabelige og rekreativeværdier vægtes højt.Allerede i bondestenalderen var der bebyggelsei området, og i vikingetiden opstodder landsbyer på højtliggende are -aler. Der blev ryddet åbninger i skoven,jorden blev opdyrket og der blev byggetgårde, som lå samlet i midten af rydningen.Geologi og landskabNordvestegnens landskab er præget af flere dybedale, der er dannet af is og smeltevand. Slugtenved Kollekolle ned mod Furesø er et resultat af deenorme kræfter, der blev frigjort, da isen smeltede.Da isen trak sig tilbage, efterlod den i hundredvisaf store isklumper nede i jorden. Når disseisklumper efterhånden smeltede, blev der dannethuller i jordoverfladen – ”dødishuller”.Efter istiden var vandstanden i området megethøjere end i dag. Kirke Værløse lå som en halvømellem ådale, der var sejlbare mellem RoskildeFjord og Øresund. Da vandstanden faldt, var dedybeste dale blevet til store søer, dødishullerne tilmasser af små vandhuller, og i de fl ade dalstrækningerblev der dannet tørvemoser.De første skoveFor ca. 15.000 år siden blev klimaet mildere, ogder spirede træer op på den arktiske tundra. Deførste træer, der vandrede ind sydfra, var birk,skovfyr og bævreasp. Måske har navnet Furesø –der kan have haft betydningen ”fyrresø” – sin oprindelsei en rest af fyrre-urskov, der har voksetpå skrænterne ned mod søen. I de følgende to tusindår blev den åbne birke-fyrreskov gradvist afløstaf hassel, eg, elm, rødel, lind og ask, der dannedestenalderens tættere og mere varierede urskov,med linden som den dominerende træart.De gamle lindetræer i Jonstrup Vang antages atvære afkommere af stenalderens gamle lindeurskov.I Bringe Mose er der fundet store mængderben og hjortetak, hvoraf nogle havde indgraveringer.Fundene dateres til Maglemosekulturenog fortæller om stenalderjægernes udnyttelse afløvskovens rigdomme af vildt.StenalderskoveneFor 5.900 år siden tog udnyttelsen af skoven enny drejning. Stenalderfolket begyndte at ryddeskoven og udnytte rydningerne til landbrugsafgrøder.De holdt husdyr, som de fodrede bl.a.med løvhø, der var tørrede kviste og blade fraelm og lind. I Lille Hareskov har man forsøgt atgenskabe en løvhøproduktion ved at skære mellemstoreasketræer ned i 2½ meters højde for derefterhvert år at høste. I området mellem rydningerneblev der skabt en mosaik af agerland og urskov,som i store træk karakteriserede det danskelandskab op gennem bronzealderen, jernalderen,vikingetiden og middelalderen. Fordelingen mellemden dyrkede jord og skoven svingede dogmeget op gennem tiden, bl.a. på grund af sygdommeog krige. En markant ændring i skovbilledetvar dog, at lind og elm allerede i bondestenalderenhavde mistet deres dominans og blev frabronzealderen erstattet af bøg og avnbøg.GræsningsskoveneDet stigende befolkningstal fra middelalderen optil midten af 1700-tallet bevirkede, at udnyttelsenaf skovene tog voldsomt til. Behovet for trætil hus- og skibsbyggeri, brænde og trækul voksede.Ydermere græssede bøndernes husdyr frit iskovene og forhindrede nye træer i at vokse op.Alene fra 1600 til 1750 mindskedes det skovdækkedeareal i Danmark fra 25% til 4%. Så galt sådet ikke ud i Nordvestegnen, hvor kongernes

jagtinteresser beskyttede de store skove. Mensporene skræmte fra egne, hvor skovene stort setvar forsvundet – bl.a. i den københavnske vestegn.Den forstlige udnyttelseI 1763 kaldte Frederik V’s overjægermester C.C.von Gram den tyske forstmand J.G. von Langentil Danmark for at rette op på tilstanden i dedanske skove.Det blev starten til, at skovenes betydning ændredesig fra jagt og landbrug til en skovdrift,hvor produktion af træ var det afgørende. Nørreskovog Hareskovene blev indrettet efter vonLangens skovdyrkningsprincipper. Skovene blevomhegnet af stendiger og grøfter og inddelt i etstort antal parceller. Gamle, udtjente træer blevfjernet, og nye træer blev plantet og passet meden hugst, der gav træerne den størst mulige tilvækst.Von Langen indførte en lang ræk ke nyetræarter bl.a. rødgran, ædelgran, ahorn og lærk. INørreskoven fi ndes stadig nogle markeringsstenfra parcelinddelingen og enkelte træer fra 1765:ahorn, ask, lærk samt to ædelgraner. Det blev inspirationenfra von Langen, der kom til at danneskole for udviklingen af det danske skovbrug.Udsigt fra Ryget mod Oremosen og Ganløse Ore.Kirke Værløse Kirke – set fra syd.Skovene fredesI 1781 blev først alle kongens skove – og i 1805de private skove – omfattet af de såkaldte Fredskovsforordninger.Skovene fi k ”fred” for al landbrugsmæssigudnyttelse. En vigtig del af lovgivningenvar, at alle skove skulle indhegnes meddiger og grøfter, der forhindrede husdyrene i atkomme ind i skoven og ødelægge den opvoksendeungskov. De gamle diger løber den dag i dagsom imponerende, næsten ubrudte bånd omkringnordvestegnens gamle fredsskove. Når manser skovdigerne i dag, kan man undre sig over, atde kunne holde husdyrene ude. Men da digerneblev anlagt, gravede man en dyb grøft på digetsyderside. Disse grøfter er i dag fyldt op med bladeog jord. En anden årsag kan være, at husdyrenei 1700-tallet stort set kun var halvt så storesom nutidens og derfor havde sværere ved at forceregrøfter og gærder.Nogle steder kom fredsskovene til at adskillelandsbyerne fra de tilbageværende græsningsarealer,– overdrevene og engene. For at kunne drivedyrene fra gårdene til og fra græsningsarealerne,måtte man nogle steder anlægge hegnede ”fægyder”gennem skoven. Vejen mellem Store og LilleHareskov er en sådan hegnet fæ gyde, der forbandtLille Værløse med landsbyens overdrev,som lå, hvor Hareskovby ligger i dag.Foto: Københavns Amt43Foto: John Jedbo

44Udvalgte seværdigheder1 Jonstrup Vang. I modsætning til de øvrigeskove blev Jonstrup Vang ikke brugt til afgræsning.Allerede i 1600-tallet blev den indhegnet,fordi kongen brugte en del af skoven til høslet afvinterfoder, blandt andet til hjortene i kongensdyrehaver.Nogle af Danmarks største lindetræer står på enbakke, hvor Skovlystvej går over Tipperup å.Man antager, at disse lindetræer er afkommere afstenalderens oprindelige lindeurskov. Syd for vejenfi nder man skovens måske ældste træ, den 4-500 år gamle eg ”Grenadéren”.Jonstrup Vang hører sammen med Hareskoveneunder Københavns Statsskovdistrikt.2 Lille Hareskov. Ordet Hareskov har ikke nogetmed en hare at gøre, men sigter formodent ligtil, at ordet ”harre” har forbindelse med et gammeltord for sten eller stendynger. Det kan havesammenhæng med nogle mærkelige ”rillesten” ogsmå stendynger, der fi ndes flere steder i skoven.En teori går ud på, at rillerne i de store sten er hedenskefrugtbarhedssymboler og har indgået ikultsteder, som har ligget i skoven.3 Store Hareskov. Fra et punkt midt i skovengår skovvejene ud til alle sider som strålerne i enstjerne. Det er de gamle jagtspor fra 1600- og1700-tallets parforcejagter. Jagtens tilskuere kunnefra midten af stjernen følge med i jægernes oghund enes forfølgelse af hjorten gennem skoven.I den sydlige del af skoven fi ndes en jordvold, derer rester af en svensk lejrbefæstning fra krigen i1658-60.4 Bøndernes hegn ligger mellem FrederiksdalSkov og Aldershvile Skov. Navnet stammer frastatens bankerot i 1813, hvor staten pantsatte noglemarker til velstående bønder i området. De lodarealet gro til i selvsået skov, der i dag sammenmed Aldershvile Skov er indlemmet i Hareskovene.5 Frederiksdal Skov hørte fra 1668 til 1739under kronen. I flere af skovens dale blev der anlagten række karpedamme – især i det dy be dalsystem,hvor Hulsø ligger i dag. Karperne, somvar en yndet spise i de kongelige og adelige husholdninger,blev fanget ved at tømme dammenefor vand. Skoven hørte under Frederiksdal Slot,der blev overgivet til Christian VI’s statsministerJ.S. Schulin. I dag er det stadig Schulinfamilien,der ejer Frederiksdal Skov og forvalter den, så derogså tages hensyn til skovens store naturmæssigeog landskabelige værdier.6 Nørreskov. På de stejle slugter og skrænterned mod Furesø har der givetvis været skov uafbrudtsiden istiden. Her har oldtidsbønderne næppehaft interesse i at rydde skov til dyrkning afjorden. Men under krigen i 1658-60 blev næstenhele skoven fældet af svenske lejesoldater, der havdeet umådeligt stort forbrug af brænde. Midt iskoven står ”svenskebøgene”, som spirede op efterrydningerne, og med 350 år på bagen er det skovensældste bøgebevoksning.Nørreskov indgik i von Langens skovplanlægningfra 1760’erne. I den sydlige del af skovenkan man stadig se nogle af de træer, han lod plante.Der står nogle meget store og smukke lærketræer,ask, ahorn og en enkelt skovfyr. To kæmpeædelgraner på over 40 meter rager op over de øvrigetrækroner og kan ses helt ovre fra den andenside af Furesø.Ved det sydlige skovbryn står der en bygningsfredet”barklade”, der har været anvendt til magasinfor egebark. Garvesyren fra barken har tidligereværet vigtig i forbindelse med skindgarvning.7 Værløse opstod som skovbygd, og ”-løse” betyderda også lysning i skoven. Den har sandsynligvisligget på højsletten mellem de to nuværendeVærløse-byer. Fra sidste halvdel af 1500-talletvar skovbygden udbygget til et landbrugssamfundog blev opdelt i mindre landsbyer: Værløsemagle(senere Kirke Værløse), Lille Værløse (senereVærløse), Bringe og Kollekolle.Efter 1. verdenskrig opstod Hareskov Villaby (nuHareskovby) med velhavervillaer, der blev byggetpå Lille Værløses gamle overdrevsjord. I 1963opnåede Værløse købstadsstatus.8 Kirke Værløse. Landsbyen har bevaret sitmiddelalderlige præg med en tæt bebyggelse i etåbent landskab. Kirke Værløse er områdets bedstbevarede landsby og som navnet fortæller kirke-

y. Landsbyen er en ”forteby”, hvor gårdene oprindeliglå omkring en åben plads (forten). Derfi ndes stadig mange af de gamle huse langs byensoprindelige gader og stræder (Bygaden, Smedegadeog Bybrøndstræde). Dog er forten midt i byeni dag fuldt udbygget. Den velbevarede kirke erdet mest synlige og tydelige minde fra middelalderen.Kirken er fra 1100-tallets første halvdel ogrummer rester af kalkmalerier. Undersøgelser harvist, at der på stedet har ligget en ældre træbyggetkirke i 1000-tallet.9 Oldtidsbosætning. Ved Ryget Skovby er derfor nylig fundet spor af et 225 meter langt palisadeanlægfra yngre stenalder. Ud over dette anlægviser et større antal gravhøje, dysser og bopladserfra sten- og bronzealderen, at højsletten mellemSøndersø og Farum Sø har været beboet gennemårtusinder. 250 hektar mellem Søndersø ogFarum Sø er i 2003 udpeget som et bevaringsværdigtarkæologisk område.10 Kollekolle. Kollekolle var oprindelig en lillelandsby, der omkring 1850 blev samlet under éngård. Gården antog senere landstedskarakter,blev dernæst proprietærgård med forædling affynsk rød malkerace som særkende og fungerernu som konference- og uddannelsescenter. Landsbyensspecielle navn siges at stamme fra oldnordisk:Caldecote (”de kolde hytter”) og antages athenføre til de små kolde hytter, som hyrderneovernattede i, når de skulle vogte kvæg, der varpå sommergræsning i skovene.AVærløse MuseumSe side 88 for mere information.45NVØS6Ryget Skovby897A1052341 km1

Fugle ved Præstesø i Værløse468 På vandretur - 3 kmEngang var Præstesø en del af Søndersø, menblev tørlagt for at kunne udnyttes til landbrug.Landbruget blev opgivet og området udvikledesig til en sump dækket af tagrør ogtæt pilekrat. Nu har Københavns Amt, VærløseKommune og den lokale naturfredningsforeningi samarbejde genskabt en del af dentidligere sø og de åbne enge. Der er også kommetet fugletårn og en sti omkring søen. Herkan man året rundt studere et rigt fugleliv.A Eningshøj ligger ca. 35 meter over havet oger en gravhøj fra bronzealderen. Fra højen er deren enestående udsigt over det kuperede landskabmellem Kirke Værløse og Værløse. Mod nord liggeren dalsænkning med Præstesø og omgivendeenge og krat. Med en god kikkert kan man studerefuglelivet på søen. Bag søen rejser landskabetsig op mod Kirke Værløsevej, og i baggrundenses skovene ved Ganløse Ore og Ryget Skov.Mod vest ses Kirke Værløse og mod syd FlyvestationVærløse. Mod øst dækker en lille bræmme afskov for udsynet til Søndersø.B Fugletårnet står inde mellem nogle pilebuskemed stolperne i Præstesøs vand. En lille stifører over engen og ender i nogle gangbrædder udtil tårnet. Gå stille og roligt op i tårnet, så du ikkeskræmmer fuglene væk! Ænder, gæs, blishøns,fiskehejrer og andre vandfugle kan ofte ses gansketæt ved tårnet. I det sumpede område vokserder vand-mynte, bittersød natskygge og fl igetbrøndsel – og med lidt held kan man også se ensnog.C ”Stop for småfugle”. Gør et stop og lyt ogkik efter de mange småfugle, som ofte fi ndes ligenetop her. Engen med tidsler og andre høje planter,krattet med tjørn og rosenbuske samt højerønne- og ahorntræer udgør en mosaik af levestederfor mange forskellige fugle. Man kanblandt andet se træløber, sjagger, rødhals, stillitsog flere arter af mejser og sangere. Giv dig godtid – kik og lyt!D Søndersø er med et areal på 123 hektar dennæststørste sø i Københavns Amt. Om vinterenkan der raste store flokke af andefugle, blandtandet troldand, hvinand og den smukke laksefarvedestore skallesluger. I sommerhalvåret er de afløstaf toppet lappedykker, grågås, gråand ogblishøne. I forårs- og efterårstræktiden ses en delrovfugle i området, heriblandt fiskeørn og rørhøg.E Udsyn over Præstesø. Dette sted er et af debedste at studere fuglelivet ved Præstesø. Man erforholdsvis tæt på fuglene, uden at forstyrre dem.Med kikkert og teleskop kan man bestemmelangt de fleste arter. Om foråret er der grågæs ogviber på engene, og i sommerhalvåret kan manvære heldig at se en fi skeørn på jagt efter fi sk i søen.På den lille ø i søen ses af og til forskellige vadefuglesom bekkasin, sortklire og rødben, der tageret hvil, inden de flyver videre på deres træknord- eller sydover.F Græssende dyr. På engene og græsarealernerundt om Præstesø er der folde med kreaturer, fårog heste. De skaber liv i landskabet og har en vigtigfunktion som landskabsplejere. Høje og uønskedeplanter som bjørneklo holdes nede. Det giverplads til et rigt og varieret plante-, insekt- ogfugleliv.G Værløse højslette kaldes det svagt kuperedeterræn, som ligger mellem Kirke Værløsevej ogRyget Skov. Det meste af sletten ligger 40-50 meterover havet. Mod vest ligger nu Værløse Golfbaneog mod øst Ryget Skovby. I fordums tid harhøjsletten været dyrket, beboet og anvendt somgravplads for oldtidens folk. – Langs stien tilbagemod startstedet, kan man se mange flotte planter:musevikke, pastinak, rejnfan, almindeligsyre, perikon, læge-oksetunge og cikorie er blotnogle af sommerens blomster.

NVØSGG47Kirke VærløsevejFLejrvejESandetPABD1C2Turen starter og slutter ved P-pladsen på Sandet(sidevej til Lejrvej i Kirke Værløse). Turen er næsten3 km og følger grusstien rundt om Præstesø. På enkort strækning langs Kirke Værløsevej går man påen asfalteret cykelsti.12AP0Brug stenten for at komme over kreaturhegnet og følgstien til fugletårnet.Følg sporet i græsset ned ad skråningen og gå gennemhullet mellem slåenbuskene.Afstikker til SøndersøUdvalgte seværdighederParkeringsplads250 m

489 På vandretur - 5 kmFrederiksdal SkovFrederiksdal Skov ligger smukt placeret medet skovbryn langs sydsiden af Furesø. I 1600-tallet afspærrede Frederik III skoven og omlagdeden til dyrehave med henblik på jagt.På samme tid blev der gravet et system af karpedamme,som kunne forsyne slottet i Frederiksdalmed fisk. Skoven ejes af FrederiksdalGods og blev fredet i 1943. Turen går til engenskabt karpedam, videre langs Furesøs bredog forbi Store Hulsø og nogle spændende urskovsagtigeskovpartier. Der er mange bakkerpå ruten og den er derfor fysisk krævende.A Kulhus er et smukt landsted opført af detyskfødte silkehandlerbrødre Colsmann i 1769.Tidligere lå der nogle småhuse, som var beboet afkulsviere. Kulsvierne fremstillede trækul i skoven,og kullet blev blandt andet brugt som brændseli et kobberværk, der blev opført i midten af1600-tallet i det nuværende Frederiksdal.B Mountainbike rute. Københavns Skovdistrikthar i 2001 anlagt en 16 kilometer rute forcyklister, der gerne vil have udfordringer og cykleudenfor de almindelige skovveje. Udover FrederiksdalSkov løber ruten igennem Nørreskov ogHareskovene.C Karpedam. Søen, der er omgivet af grantræer,blev i 1600- og 1700-tallet brugt som karpedam.Opdræt af karper fandtes på det tidspunktflere steder i Danmark og var inspireret af karpedamsdriftenpå middelalderens klostre. I begyndelsenaf 1800-tallet aftog karpens betydningsom spisefisk, da forsyninger af friske fi sk fra havetblev væsentlig forbedret. Karpedammen herpå stedet blev tørlagt og skoven bredte sig overområdet. For at vise hvordan en 1600-tals karpedamså ud, har Frederiksdal Gods og KøbenhavnsAmt i fællesskab i 1993 genskabt dammen.Der er dog ikke udsat karper. Se også informationstavlen,som står ved afl øbet fra dammen.D Færdsel og slid. På det kraftigt skrånendeterræn ned mod Furesø står der nogle meget gamlebøgetræer. Mellem træerne er der mange slidsporfra gående, cyklende og ridende. Sliddet gørjorden tør og hård og unge træer, der skal afløsede gamle kæmper, får svært ved at spire. For atfremme opvæksten af nye træer har KøbenhavnsAmt sammen med Frederiksdal Gods indhegneten del af skovbrynet mod Furesø. Der er ogsågjort forsøg på at flytte færdslen ved hjælp af afmærkninger,så gående henvises til stien tættestpå Furesø, mens cyklister og ryttere henvises tilmere robuste stier længere væk fra søbredden.Over det sumpede område, hvor der om foråretvokser mange vorterod og gule anemoner, er derbygget en bro for at undgå færdsel ude i selvesumpen. På denne del af ruten kommer man tætpå Furesø og kan nyde udsigten og fuglelivet. Furesøer den største sø i Københavns Amt og Danmarksdybeste med 36 meter på det dybeste sted.E Lucie Kirkegaard kaldes den høj, som liggertæt på Kulhusvej – den centrale vej gennem skoven.Et sagn fortæller, at en ung pige havde fødtet uægte barn. Hun tog barnet af dage og somstraf blev hun begravet levende i højen. Sene nattevandrerevil endnu i lyse månenætter kunne sehende sidde på højens top, snart vridende sinehænder, snart kæmmende sit lange udslagne hår!F Store Hulsø ligger meget smukt i en dyb lavningmidt i Frederiksdal Skov. Lavningen strækkersig rundt om et aflangt bakkedrag, som kaldesStore Kobberholm, og videre i østlig retningmod Bagsværd Sø. Det særlige terræn gjorde detmuligt at grave et system af karpedamme, der varadskilt fra hinanden med små dæmninger. Systemetvar konstrueret på en sådan måde, at vandetetapevis kunne lukkes ud af dammene, og fi skenesamles op i net på bunden af dammen. Karpenvar en populær spisefi sk på Frederiksdal Sloti 1600- og 1700-tallet, der på den tid var ejet afskiftende konger og dronninger. Skoven rundtom Store Hulsø ligger meget uforstyrret og minderom urskov. Her kan man være heldig at seDanmarks største spætte, sortspætten, som er påstørrelse med en krage.

Turen starter og slutter ved P-pladsen på vejen: VedKulhus (sidevej til Frederiksborgvej nord for Bagsværd).Turen er næsten 5 km og følger grusveje ogstier, der på visse strækninger kan være smattede.Nogle stier er også ridestier – vær derfor opmærksompå ryttere! Ruten er ikke afmærket, så følgkortet omhyggeligt.Følg ridestien på grænsen mellem nåleskoven og løvskoven.Stien er markeret med et hvidt hesteskosymbolpå træerne.1Gå til venstre ad den lille sti, hvor der står en grå pælmed symbol for vandrere.2Gå til højre og forbi pælen med symbol for ”cyklingforbudt”.34956HillerødmotorvejNVØSAPBDCEFFølg anvisningen på pælen om at gå til venstre nedlangs Furesø.4Lige efter indhegningen følges stien til højre ind iskoven.5Følg det lille, ofte smattede, spor gennem sumpen.Efter sumpen går man til venstre cirka 30 meter ogfølger derefter sporet til højre over bakken: Lille Kobberholm.6Udvalgte seværdighederParkeringspladsAP250 m0Frederiksborgvej34D21Ved Kulhus

Værløse – Søndersø – Sækken – Farum5218 På cykeltur - 13,5 kmCykelturen fra Værløse Station til Farum Stationfører gennem et flot og oplevelsesrigtlandskab. Turen indbyder til pauser og opholdpå de mange steder med udsigt til bakker,ådale, moser, skove og de store søer Søndersøog Farum Sø. Undervejs kan fuglelivetstuderes fra fugletårnene ved Præstesø og Sækkensudmunding, og frokosten kan tilberedesover åben ild ved én af de fire bålpladser langssydsiden af Farum Sø.A Søndersø er den næststørste sø i KøbenhavnsAmt. Søen er med 7,8 meter på det dybeste stedrelativt fladvandet. Fra midten af 1800-tallet blevder gjort forsøg på at tørlægge Søndersø, men pågrund af indtrængning af grundvand mislykkedesforsøget. Nu indvinder man i stedet storemængder grundvand på Søndersø Vandværk,som er opført i 1951. Langs den nordlige søbredvokser tagrør og et enkelt sted også strandkogleaks.Der drives lystfi skeri efter gedde, karpe,sandart og aborre. Den agurkelugtende laksefi sk,smelt, fi ndes også i søen, men må være udsat.B Engang var Præstesø en del af Søndersø,men blev tørlagt for at kunne udnyttes til landbrug.Da landbruget blev opgivet, udviklede områdetsig til en sump, dækket af tæt pilekrat. I etsamarbejde mellem Københavns Amt, VærløseKommune og den lokale naturfredningsforeninger en del af den tidligere sø og de åbne enge ogoverdrev blevet genskabt. Fra fugletårnet ved søbreddenkan fuglelivet på søen og i pilekrattetstuderes. For at komme op i tårnet, skal mankrydse folden, hvor en fåreflok holder vegetationenlav. Her fi ndes pudsigt nok en stor bestand afkurvblomsten tidselkugle, med de blå blomster ikugleformede hoveder. Den bliver meterhøj og eren forvildet havestaude.C Kirke Værløse ligger på toppen af en lav bakkemed kirken markant tronende i udkanten afbyen. Arkæologiske fund vidner om at landsbyenshistorie kan føres tilbage til vikingetiden. Underden romanske stenkirke er fundet spor efteren ældre trækirke. På Annexgårdens jorder er fundetrester af en vandmølle. Gården er tidligerepræstegård og har været i Roskildebispens eje.Fund ved gården tyder på, at der sandsynligvishar ligget en stormandsgård på stedet. De synligespor fra ældre tid er byens vejsystem, hvor Smedegadeog Bygaden omslutter den gamle forte –et fællesareal, hvor dyrene blev drevet ind for natten.Forten er i dag bebygget. Gennem tiden ergårdene flyttet udenfor byen og kun Annexgårdener tilbage. Til gengæld fi ndes der stadigmange af de små huse, der oprindeligt tilhørtejordløse husmænd og håndværkere. Stil cyklerne,gå en tur og nyd de gamle huse og smalle stræder.Fra Kirkens sydmur er der en storslået udsigtmod Flyvestation Værløse og over det åbne land.D Før skovene blev fredet, lå det smukke, kuperedelandskab, Ryget, som en dyrket rydningmellem flere mindre skove. Ryetgård er én af deudflyttede gårde fra Kirke Værløse.E Stil cyklerne og tag en afstikker op til bronzealderhøjenRyethøj. Fra bænken ved højen erder endnu en fi n udsigt over landskabet. Det ersvært at forestille sig, at man er så tæt på storbyen.Højen og dens omgivelser er groet til, menefter at området for nylig er blevet fredet, er VærløseKommune, Skov- og Naturstyrelsen og KøbenhavnsAmt ved at udarbejde en plan for plejeaf stedet.F Den statsejede Ryget Skov er opstået vedsammenlægning af flere småskove. Kør en afstikkertil fugletårnet ved bredden af Farum Sø. Herkan man være heldig at se fi skeørn. Langs breddenaf søen har skovdistriktet indrettet flere bålpladser.G Efter sidste istid var Sækken en del af FarumSø, men groede efterhånden til. Tørvemos(Sphagnum) danner i midten af mosen en hængesæk.Ud mod kanterne er Sækken tilgroet medimponerende store rød-el. Det er umuligt at færdesi Sækken, men en sti følger mosens vestside.

Farum StationV1NSØ53BallerupvejCBDEFGAVærløse StationKirke VærløsevejTuren er 13,5 km. Den foreslåede afstikker til fugletårnetved Farum Sø er 2,5 km. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje ogstier. Markveje og skovstier kan være stenede ogmudrede.1AFLige inden jernbane- og motorvejsbroerne, drejes tilvenstre og cyklen trækkes over broen over åen.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederStationFugletårn0500 mChristianshøjvejBundsvejFlyvestation VærløseFF

548 På cykeltur - 10 kmSkovbrynet – BallerupCykelturen fra Skovbrynet Station til BallerupStation går blandt andet gennem de storestatsejede skove, Store- og Lille Hareskov ogJonstrup Vang. Skovene er gamle og der haraldrig været landbrug i området. Derfor gemmerskovene på mange historiske spor fra oldtidentil i dag. Stop op og gå på opdagelse vedseværdighederne der beskrives i folderen. Nydogså det rige plante- og fugleliv. Frokostpausenkan holdes ved en af de mange bænke iskoven.A Mellem Hareskovhus og Kulhus fi ndes vejanlægder vidner om at stedet siden oldtiden harværet brugt som færdselsåre. Kør et smut ind adridestien til højre lige efter Hareskovhus. Cirka150 meter inde, mellem motorvejen og Frederiksborgvej,anes en gammel asfaltbelægning. Det erspor efter en 350 år gammel landevej som senereer blevet asfalteret. En stump af den samme vejfører forbi Kulhus. Syd for motorvejen fi ndesspor efter oldtidens hulveje.B De karakteristiske stjerneformede vejkrydsstammer fra 1660’erne, hvor Christian V indførteparforcejagten i Danmark. Kronhjorte blev jagettil hest og med hunde uden brug af skydevåben.Fra stjernevejenes midte kunne man holdeøje med hjortens flugt fra hundekoblerne når denkrydsede en vej, og jægerne kunne optage forfølgelsen.Når hjorten var løbet træt, kastede hundenesig over den og holdt den fast, indtil jagtenshædersgæst kunne afl ive den med sit stikvåben.C Ved stien er anlagt en ny sø. Den grønne frøhar allerede taget ophold i søen og ligger omsommeren og kvækker i vandoverfl aden. Med tidenvil omgivelserne gro til og søen vil ligne ennaturlig skovsø.D I Hareskovene er der fundet over 150 menneskeskabtestenanlæg. De er sandsynligvis fra jernalderenog består blandt andet af store granitstenmed udhuggede riller – rillesten. Nogle af stenenehar muligvis haft kultisk betydning, mens andrehar orienteret om verdenshjørner og fastlagtjævndøgn og solhverv. Skovdistriktet har med gulemærker på træerne afmærket en rute. Følg dentil højre og gå selv på opdagelse blandt de storesten i skovbunden.E Oldtidens veje gik hvor det var nemmest atfærdes til fods eller i hestevogn. Hulveje opstodved århundreders færdsel ned ad skråninger i terrænet.Blev en vej slidt for dyb flyttede man til etspor ved siden af. Hulvejene ligger ofte parallelteller vifteformet ned mod et vadested over en åeller et sumpet område. Gør en afstikker. Stienpasserer hen over to af de gamle veje. Der fi ndesflere i ungskoven til højre for stien.F Hulvejene fører ned mod Harevad Bro. Herhar fra tidlig tid været vadested over Værebro Å.Bunken af granitsten og stenbjælker til venstrefor broen stammer fra den tidligere bro.G Efter broen, nede ad en sti på højre hånd, møderman én af skovens kæmper – den flere hundredeår gamle eg – Djævelen.H Skrædderen, en ligeså gammel hul eg, kanses nede ad skovvejen til venstre inden savværket.I Gedderygs Mose er som flere andre af skovsøerneanlagt for at give bedre levevilkår for planterog dyr. Tag en omvej og nyd den smukke sø.J Den sidste del af turen fører tværs gennemHjortespringkilen – landskabet mellem Bagsværdog Måløv. Området er præget af sidste istid hvorstore isblokke har ligget tilbage og skabt småsøerog mosehuller når isen er smeltet. Det kaldesdødishuller. De ses også i Jonstrup Vang.

NFrederiksborgvejVØS55AGFEDBHareskov StationCBSkovbrynet StationHBallerupvejIJBallerup StationTuren er 10 km og forløber det meste af vejen på etfast underlag af grus. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier. Stierneind til seværdighederne kan være smalle ogmudrede.AStier til seværdighederUdvalgte seværdighederStation01 km

Fra Københavns vestegn otte landsbyer56Landskabet vest for København er prægetaf landbrug, store moseområder ogmange små vandløb. På bakkedrageneligger en række velbevarede landsbyer,der i dag stadig er omkranset af markereller af nyere bebyggelse. I fl ere af landsbyernekan der endnu opleves en næsten”Morten Korchsk” stemning med kirken oggadekæret, der er omgivet af gamle gårdeog huse.Oprindelig var egnen dækket af skov, menallerede i oldtiden blev skoven ryddet forat skabe plads for det landbrug, der i defølgende årtusinder kom til at sætte sitpræg på egnen. Det var den gode jord,fede enge ved de mange ådale, mosernestørv og fra middelalderen også nærhedentil det københavnske marked, der udvikledeVestegnen til hovedstadens spisekammerog leverandør af tørv.LandskabDa isen for 15.000 år siden trak sig tilbage efterlodden Københavns vestegn som et svagt kuperetlandskab, der var så fl adt, at åerne ikke kunnelede alt vandet bort. Mange dale og lavningerblev oversvømmet af vand, og der opstod et systemaf lavvandede søer. På bunden af søerne ophobededer sig et dyndlag, der efterhånden somplanterne fi k rodfæste udviklede sig til mosermed et betydeligt tørvelag. Mellem Risby ogVridsløsemagle fi ndes vandskellet mellem KøgeBugt og Roskilde Fjord. Her udspringer StoreVejleå, som løber mod syd til Køge Bugt. FraNybølle Å ved Porsemosen løber vandet mod vesttil Roskilde Fjord. Tidligere har vådområderneværet meget større, men som en følge af tilgroningog landbrugets dræning, er disse eng- ogmoseområder reduceret til det, vi ser i dag.BosætningFund af oldtidsredskaber fra jægerstenalderen fortæller,at der allerede for 8.000 år siden boedemennesker på Vestegnen. De gik på jagt i de storeskove eller fi skede i de søer, der endnu ikke vargroet til. Da jægerne blev agerbrugere, begyndtede at rydde skoven ned mod søerne for af få dyrkningsjordog græsningsarealer. Skovrydningenfortsatte gennem hele bronzealderen og blev ijernalderen så omfattende, at de sidste skovarealerefterhånden forsvandt. Det var især jordensstore frugtbarhed, der var baggrunden for den intensiveopdyrkning. Vestegnen var blevet omdannettil et næsten træløst slettelandskab udenplads til skov, der kunne give brænde. Et resultataf manglen på træ blev, at udnyttelsen af mosernestørv fi k stigende betydning. I dette svagt kuperedelandskab, gennemskåret af ådale og moseområderfi ndes i dag velbevarede landsbyer omgivetaf en frugtbar lerjord, som stadig dannergrundlag for en betydelig landbrugsproduktion.LandsbyerVestegnens landsbyer opstod under Vikingetidenomkring år 1000. De blev placeret nær vådområder,hvor engene kunne udnyttes til græsning ogmosernes tørv kunne supplere det kostbare træsom brændsel. Man kan få et indtryk af bebyggelseni vikingetiden og den tidlige middelalderved at besøge ”Vikingelandsbyen” ved Risby,hvor der er rekonstrueret en lille landsby medstuehus og grubehuse. Som en del af KroppedalMuseets aktiviteter er der her indrettet et historiskarbejdende værksted for skoler.Mange træk fra den senere udvikling i Vestegnenslandsbyer kan i dag afl æses – ikke blot ilandsbyernes gamle kirker, gårde og huse – menogså i forløbet af veje, hegn og markskel. Ved ophævelsenaf dyrkningsfællesskabet i slutningen af1700-tallet blev agerjorden fordelt mellem bønderne.På Vestegnen blev de enkelte gårdes jordesamlet i såkaldte stjerneudstykninger. Landsbyenlå midt i landsbymarken med levende hegn ogveje strålende ud til alle sider og afgrænset af delavtliggende græsningsenge og moser.

TørveneI det skovløse landskab på Vestegnen har tørv altidspillet en stor rolle som brændsel. Svenskekrigenei 1600-tallet efterlod de sjællandske skovei en miserabel stand, og efterspørgslen påbrændsel i København var stor. I forbindelse medudstykningen blev også landsbyernes mosearealeromhyggeligt opdelt i parceller og fordelt mellemgårdene. Fra landsbyerne blev der anlagt veje nedtil tørvelodderne. Porsemosevej fra Vridsløsemagle,Hellevej og Øbakkevej fra Ledøje samt Tørvevejved Sengeløse er nutidige veje, der har deresoprindelse i tørvetransporten.Det københavnske markedMange af Vestegnens bønder fi k en betydelig ekstraindtægtved at sælge tørv til den københavnskebefolkning. De kørte tørvene med hestevognind til markedet på Kultorvet, hvor de måtte konkurreremed de nordsjællandske kulsvieres salg afdet fi nere og dyrere trækul.Den oprindelige Gammel Roskildevej, der forbandtRoskilde og København, har haft stor betydningfor Vestegnens udvikling. Med dennehovedfærdselsåre og Abbevad – den historisk vigtigeovergang over Store Vejleå – havde bønderneen god forbindelse til hovedstaden. Det var ikkekun tørv, som skulle transporteres. Bøndernekørte også store mængder landbrugsvarer oggrøntsager ind til det københavnske marked.Fra midten af 1800-tallet kom Vestegnen til atforsyne København med byggematerialer til deVestegnen 1942, tørvearbejde.hastigt voksende brokvarterer. Der blev gravetgrus og opført en række store teglværker, bl.a. RisbyTeglværk og Hakkemose Teglværk, som var etaf landets største.Under 1. og ikke mindst under den 2. verdenskrigeksploderede behovet for brændsel, især tilindustrien og de store elektricitetsværker. Tørvegravningen,der hidtil foregik med håndkraft,blev nu mekaniseret, og de mange gravemaskinerlavede fuldstændig om på store dele af landskabeti Vestegnen.Fra 1930’erne blev der opført et stort antal gartnerier.Amagerbønderne kunne ikke klare københavnernesefterspørgsel, og det gav flere af Vestegnenslandsbyer en sidste opblomstring som Københavnsspisekammer. I løbet af 1950’erne flyttedesgartneriproduktionen mod vest – en stordel til Fyn.Porsemosen med Ledøje i baggrunden.Foto: Kroppedal Museum57Foto: Københavns Amt

58Udvalgte seværdigheder1 Smørumovre. Mange af byens gårde liggersmukt placeret rundt om gadekæret og den langstrakteforte, der er det græsareal midt i landsbyen,hvor dyrene gik om natten. Smørumovre eren gammel landsby. Arkæologiske undersøgelserviser, at der under den nuværende bebyggelse liggerspor efter huskonstruktioner helt tilbage fravikingetiden.Den store middelalderkirke, og endnu et gadekær,lå isoleret uden for den gamle landsby. Forklaringenkan være, at kirken var opført i tilknytningtil en stormandsgård, lige som tilfældetvar i Ledøje.2 Ledøje er en af egnens store, velbevaredelandsbyer. Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 somgårdkirke for en stormandsgård. Kirken er eneståendei Danmark, fordi den er opført i to etagermed en over- og en underkirke. En vindeltrappeforbandt de to etager. Underkirken blev brugt aflandsbyens beboere, mens overkirken alene fungeredesom herskabets privatkapel. Ledøje var iadelseje op gennem det meste af middelalderen. I1300-tallet blev et antal gårde skænket til RoskildeDomkirke, og i de efterfølgende 200 år hørtebyens 22 gårde under kirken og adelige stormænd.Ledøjes bønder fi k selveje i 1767, da kongen opløstedet ”Københavnske Rytterdistrikt”. Få år herefterophørte det urentable dyrkningsfællesskab,og der blev foretaget en udskiftning, hvor de enkeltegårdes jorde blev samlet.3 Nybølle landsby hører til de mindre på Vestegnen.I landsbyen kan man endnu fi nde 5 oprindeligegårde og nogle huse, samt et gadekær iden østlige del af landsbyen. De relativt store tofter(jorden nærmest gårdene) omkring enkeltegårde, er i dag med til at give byen et lidt usammenhængendepræg. Ud over gårdene er byensmissionshus fra 1880’erne bemærkelsesværdigt.Nybølle ligger midt i sit ejerlav omgivet af naturligeskel: Nybølle Å, Hove Å, Store Vejleå, Tysmoseog Tysmose Å.4 Sengeløse landsby er en af amtets store landsbyer.Her kan man se byens oprindelige strukturmed kirke, mange gamle gårde og huse og det intaktevejforløb omkring landsbyens langstrakteforte og gadekær.Byen ligger nordligt i sit ejerlav med fælles adgangsvejtil engarealer og de mange langstraktelodder i Sengeløse Mose.5 Vridsløsemagle har ligget på samme sted i1.000 år. Landsbyen er placeret lavt i landskabetomkring en stor forte med det gamle vejforløb.Den første del af landsbyens navn er sammensataf de gamle ord writh (vridning) og løsa (engdrag)og beskriver byens beliggenhed ved en bugtningi en dal med gode græsgange. Magle er detgamle ord for stor og er tilført bynavnet for atundgå forveksling med landsbyen Vridsløselille.Indtil slutningen af 1700-tallet var det ikke almindeligt,at bønderne ejede den jord, de dyrkedeeller de bygninger, de boede i. De måtte fæste(leje) dem af herremanden. Vridsløsemagle varejet af herregården Katrineberg, KøbenhavnsUniversitet, kongen, Vartov Hospital og familienBartholin. Bartholinfamilien havde tilknytningtil universitetet og var i 1600-tallene en af hovedstadensfremtrædende slægter. Familien havdelandsted i Vridsløsemagle, som dermed var hjemstedfor såvel fæstebønder som lærde universitetsprofessorer.6 Observatoriet. Ole Rømer (1644-1710), somvar gift ind i Bartholinfamilien, var en verdenskendtastronom og fysiker, der opdagede og måltelysets hastighed. Han opførte i 1704 et landobservatoriumi bakkerne øst for Vridsløsemagle.Efter lang tids søgen har man i kanten af skovenfundet fundamentet af observatoriet. Herfra erder en flot udsigt mod nord over Porsemosen. PåKroppedal Museum kan man se en udstilling omOle Rømer og hans virke.7 Risby fremtræder i dag relativt godt bevaretomkring byens forte og gadekær, ligesom vejforløbeter intakt. Af gårdene fi ndes endnu tre inde ibyen. Forten er fra gammel tid flere steder bebyggetmed huse. Udskiftningstidens markstrukturses kun i vejenes forløb, fordi den gamle landsbyi dag helt er omsluttet af Vestskoven.

8 Herstedvester er lukket inde af moderne be-sadelmageren, tømreren og slagteren ikke er dermere, giver en gåtur rundt i Herstedøsters smågader en fi n oplevelse af stemningen i landsbyenfor 50 år siden. Mange af gårdene og en langrække gamle huse ligger stadig langs de krogedegader. Den lille kirke fra 1100-tallet ligger smukti sydenden af forten. Gennem de sidste 200 år erforten bebygget med de små maleriske huse, derligger omkring Lerstrædet.I 1930’erne fi k Herstedøster en sidste opblomstringsom storleverandør af grøntsager til hovedstaden– så sent som i 1950 var 57 personer beskæftigeti de mange gartnerier.byggelse og et idrætsanlæg. Men det oprindeligevejnet omkring den delvist bebyggede forte, middelalderkirken,en del gamle landsbyhuse og fi regårde bevirker, at Herstedvester tydeligt har bevaretsin karakter af landsby. Kirken er fra 1100-tallet og oprindelig opført af kalkstensblokke fraStevns, der senere er dækket af en skalmur aftegl. Huset i Storestræde 22 var oprindelig ”rytterskole”.Den var én af de 240 små, helt énsskoler, som Frederik IV i 1720’erne opførte i delandsbyer, hvor der boede ryttersoldater. Skolernevar almueskoler for soldaterne og deres børn. I1912 blev skolebygningen indrettet til brugsforeningog anvendes i dag som menighedshus. Forsamlingshuseti Herstedvesterstræde 66 har siden1907 været byens samlingssted, hvor landsbyboernekunne være sammen i alvor og fest. En vigtigfunktion var brugen af huset til gymnastik.9 Herstedøster. Selv om gartnerierne, købmandsforretningerne,smedjen, cykelsmedjen,ABCKroppedal, Museum for Astronomi,Nyere Tid, ArkæologiVikingelandsbyenBallerup EgnsmuseumSe side 88 for mere information.59NVØ1CS2356AB7941 km8

607 På vandretur - 3 kmVed Edelgave GodsHerregården Edelgave ligger i Ledøje-SmørumKommune mellem Ballerup og Stenløse sydfor landsbyen Smørumovre. Det er et af KøbenhavnsAmts mest betydelige herregårdsanlæg.I landskabet omkring Edelgave er derspor efter menneskers virke gennem næsten4.000 år. Anlæg, bygninger og brugen aflandskabet afspejler forskellige tiders levevilkårog idéer, og udgør således ét samlet kulturmiljø.Edelgave Gods er i privat eje, menbesøgende er velkomne til at færdes på Gyngehøjog Smørholm Voldsted. Selve herregårdenmed park er ikke tilgængelig for offentligheden.A Herregårdsalléen er den arkitektoniske hovedaksei landskabet. Langs den 1 kilometer langeasketræsallé er der i begge sider hegn af stengærdermod de store herregårdsmarker. Flere stederses markante ledsten med huller efter ledetsjernbeslag. Både allé og stengærder er genskabtmed støtte fra Københavns Amt.B Fra Gyngehøj er der en storslået udsigt udover det samlede kulturmiljø ved Edelgave, derhar elementer og spor fra 4.000 års historie. Gyngehøjer oprindelig en gravhøj fra oldtiden. Højener 28 meter bred og 4 meter høj. Størrelsentyder på, at den blev opført i ældre bronzealder.Omkring år 1800 blev gravhøjen omdannet til etromantisk haveanlæg efter tidens idéer og mode.En sneglegang ledte op til et plateau på højenstop, hvor der formodentlig har stået en bænk.Hele anlægget var omkranset af opstammede elmetræerog en stensætning. Anlægget er delvistgenskabt med tilskud fra Københavns Amt.C Smørholm Voldsted er resterne af volde,grave og banker anlagt for at beskytte en middelalderligstorgård. Det synlige anlæg er 120 meterlangt og 70 meter bredt. Mod nord er der en 4meter høj borgbanke, hvor der har stået en særligbefæstning. Borgbanken er omgivet af en tør gravog mod nord, øst og vest tillige af en 2 meter højvold. Syd for borgbanken ligger den store og fl a-de ladegårdsbanke. Her lå den befæstede gårdsboliger og avlsbygninger. I den sidste del af1200-tallet og især i 1300-tallet var der ufredstidermed lange perioder af kampe og borgerkrig.For lokale godsbesiddere var der mange godegrunde til at bringe sig i sikkerhed – beskyttet afmose, volde og voldgrave. Smørholm Voldsstedhar i placering og udformning mange fælles trækmed de øvrige voldsteder i Danmark fra den tid.Fra voldstedet er der udsigt til landsbyen Smørumovremod nord.D Herregården Edelgave er en forholdsvis nyanlagtherregård, der i 1660’erne blev oprettet afto ødegårde efter svenskernes hærgen i området.Smørholm Voldsted vidner dog om, at godsetsjorder allerede i 1300-tallet har været underlagtstordrift. Stedet er omtalt i de skriftlige kilder alleredei 1446 og bar da navnet Rompe. Det nuværendeherregårdsanlæg med hovedbygning ogavlsbygninger i nyklassisk stil blev opført efter enbrand i 1782. I begyndelsen af 1800-tallet blevden fi ne landskabspark anlagt efter engelsk forbilledei romantisk stil med slyngede stier, søerog vandløb. Parken blev forbundet med udsigtspunkterved Gyngehøj og Smørholm i det åbneland.E Bemærk den lille bro over Grønsø Å, der tilsyneladendeer en moderne vejbro med vigepladsog autoværn. Men indstøbt i beton fi ndes dengamle brokonstruktion stadig som en vejsten kistei groft hugget granit. Grønsø Å har tidligere forsynetEdelgave med vandkraft. Mølledammenkan stadig ses lidt vest for vejen.F Nord for Nybølle Å ligger en række af godsetslandarbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet – flere stadig med stengærde mod landevejentil Smørumovre landsby.

EdelgavevejNVØSFE61DCIBIAIOverdrevsvejSydøst for og tæt ved Gyngehøj er der en holdepladsmed plads til få biler. Turen er ca. 3 km og forløberad herregårdsalléen og markvej samt på de enkeltehistoriske anlæg. Københavns Amt har i samarbejdemed Amtsmuseumsrådet udarbejdet en pjece omområdet.Pas på den hurtigtkørende trafik på Edelgavevej.AIUdvalgte seværdighederInformationstavler om de historiske anlæg0100 m

Herstedøster og Herstedvester6210 På vandretur - 8 kmTuren går til to af de ældste og bedst bevaredelandsbyer i Københavns omegn, hvor mangegårde og huse stadig ligger på de gamle tomterfra middelalderen. I dag har bebyggelsernekarakter af små velholdte landsbyforstæder,men for blot 50 år siden var begge Herstedernefungerende landsbyer med gårde, forretningerog håndværkere. Fra 1930’erne fiklandbruget en sidste opblomstring som storleverandøreraf grøntsager til København. I1950 var der 57 gartnerier i Herstederne, meni de følgende år blev grøntsagsdyrkningengradvist afviklet.A Herstedøster Kirke. Kirkens kun 9 meterlange romanske skib blev bygget i 1100-tallet afkløvede kampesten. Mere dominerende er detsengotiske tårn fra 1400-tallet og koret fra 1827.B Herstedøsters sidste købmand lå i Herstedøstergade18. Huset fungerede som købmandsbutik,indtil ejerens død i 1979. Butikken lå i denhøje stue.C ”Rundskuehuset” i Kirkestræde 4 er fra ca.1810 og var hovedgevinsten på Rundskuedagen i1942. Det har også været bymuseum med gamleting fra byen og egnen.D Herstedøsters gårde ligger rundt om forten,der var det åbne areal, hvor husdyrene blev samletom natten. Forten lå nord for kirken og kirkegårdenog er i løbet af de sidste 200 år bebyggetmed husene omkring Lerstræde. I forbindelsemed 1700-tallets ophævelse af landsbyernes dyrkningsfællesskabblev landsbyens jord fordelt mellemde enkelte gårde. Kun få af gårdene blev flyttetfra landsbyen ud på markerne. Derfor liggermange af gårdene stadig på de oprindelige tomterog er med til at fastholde billedet af Herstedøstersom en landsby.E Trippendals Galge. I hegnet ved rideskolensparkeringsplads er der opstillet en informationstavle,som fortæller om galgebakken, der til skrækog advarsel for de rejsende var placeret lige op adden gamle landevej mellem København og Roskilde.Den sidste henrettelse fandt sted i 1791.Det var en tragisk historie om en skåning, IngerOlsdatter, der havde født i dølgsmål og dræbt sitbarn. Hun blev idømt dødsstraf, og kæresten,som ellers havde opnået en benådning hos ChristianVII, nåede ikke retterstedet i tide til atstoppe henrettelsen.F Hyldespjældet, et moderne landsbyfællesskabi ”tæt-lavt-byggeri”, hvor beboerne selv harpustet liv i fællesskabet bl.a. gennem et økologiskengagement. Beboerne organiserer sig familievispå kryds og tværs efter interesser: i værksteder, tilfællesspisning, med hønsegård og kompostering,og ved genbrug af husholdningsvand m.m. På”landsbyens” torv er der fælleshus, butik, værkstederog vaskeri.G Rytterskolen. Det røde stråtækte hus i Storestræde22 var oprindeligt en såkaldt ”rytterskole”.Den var én af de 240 små, helt ens skoler, somFrederik IV i 1720’erne lod opføre i de landsbyer,hvor ryttersoldaterne boede. Skolerne var almueskolerfor soldaternes og bøndernes børn. I 1912blev skolebygningen indrettet til brugsforeningog anvendes i dag som menighedshus.H Forsamlingshuset, Herstedvesterstræde 66,har siden 1907 været byens samlingssted. Forsamlingshusenevar en vigtig del af fællesskabet ilandsbyerne. Her fi k bønderne muligheder for atsamles til alvor og fest. Huset fi k tilnavnet ”Slæven”på grund af sit skævslidte gulv.I Herstedvester Kirke er fra 1100-tallet og oprindeligtopført af tilhuggede kalkstensblokke fraStevns. I 1800-tallet blev kirken omfattende restaureretog kalkblokkene blev dækket med enskalmur. Der går en vindeltrappe op til loftet,hvor man kunne søge beskyttelse i ufredstider.J Vestskoven. Drømmen om at plante en skovpå den fl ade og næsten skovløse københavnskevestegn opstod allerede i 1930’erne, men først i1967 blev planerne realiserede ved en folketingsbeslutningom at anlægge en skov på ca. 1.500hektar. I dag kan vi opleve et smukt landskabmed store sletter, bakker, søer og mange skovparceller,der hver for sig repræsenterer typiske, danskeskovtyper.

63Turen er 8 km (afstikker til Herstedhøje 1,5 km ogSnubbekorsvej 2 km).Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende veje og stier.12APAfstikker til naturcenter Herstedhøje med toilet, caféog hytter, hvor man kan spise en madpakke.Bålplads med bord og bænke.Vadestedet ved den gamle Roskilde Landevej, før denblev flyttet og rettet ud. Oplysningstavle ved Snubbekorsvej.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederParkering0250 mGFEDA1BCVestskovvej2IHJPVNSØGl. LandevejRing 4HerstedvestervejSnubbekorsvejSt. VejleåGl. Landevej

Risby – Porsemosen – Vestskoven6411 På vandretur - 8 kmPå Københavns Vestegn kan du på denne vandreturopleve idyllen i den velbevarede landsby,Risby. På turen møder du et landskab, derbyder på en vekslen mellem vidt udsyn, storthimmelrum og tæt skov. Du kommer forbidyrkede marker, skove, moseområder og mangesmå vandløb. Her er vandskellet mellemKøge Bugt og Roskilde Fjord, og her liggerPorsemosen – en af Vestegnens store moser.På turen gennem ådalen kan du se græssendekøer, og i forsommeren kan du hører gøgenkukke og nattergalen synge.A Risby er en velbevaret landsby med intaktevejforløb, gadekær og et forte, der var det åbneareal, hvor husdyrene før i tiden blev samlet omnatten. Forten er fra gammel tid flere steder bebyggetmed huse. Der fi ndes endnu 3 gårde indei byen.B På Kroppedal har ”Museum for Astronomi,Nyere tid, Arkæologi” til huse. Ud over en rækkeskiftende særudstillinger har museet en permanentudstilling om dansk astronomis historie.Kroppedal fungerer også som kulturhistorisk lokalmuseumfor Albertslund og Høje-Taastrupkommuner. Læs mere på museets hjemmesidewww.kroppedal.dk.C Her lå Ole Rømers landobservatorium, derblev fundet i 1978 efter mange års søgen i området.Observatoriet var i brug mellem 1704 og1715 og opnåede international berømmelse iastronomiske kredse. I observatoriet fandtes forskelligeinstrumenter, bl.a. meridiankredsmålereog et jævndøgnsinstrument. Med meridiankredsenville Ole Rømer forsøge at bevise, at jordenbevæger sig rundt om solen. I dag kan man nydeudsigten over ådalen, Porsemosen og den bagvedliggende Ledøje landsby. Ved de opstillede bordeog bænke kan du nyde frokosten.D Porsemosen med engdrag og gamle tørvegravehar et rigt plante- og dyreliv. Her fi ndes bådefredede orkidéer og sjældne fuglearter. Mosenstørv har været udnyttet til brændsel gennem århundrederog har haft stor økonomisk betydningfor de omkringliggende landsbyer. Under besættelsenvar der en omfattende tørveindustri, menefter krigen ophørte brugen af tørv. Porsemosener fredet, og store dele af mosen er i privat ejeuden offentlig adgang.E Mod syd fi ndes et vandskel. Store Vejleå udspringerher og løber mod syd til Køge Bugt.Mod vest løber vandet gennem Porsemosen ogNybølle Å ud til Roskilde Fjord. Her i å-skelletmellem landsbyerne mødes to herreder, tre ejerlav,tre sogne og tre kommuner: Albertslund,Høje-Taastrup og Ledøje-Smørum. På store deleaf de lavtliggende enge ved Store Vejleå går derkøer på græs.F Tinghøj er en gravhøj fra bronzealderen.Bronzealderhøjene blev bygget mellem 1500 og1000 f.v.t. De blev rejst over storbønder for atmarkere slægtens position. Mange af gravhøjenessten blev genbrugt som byggematerialer, da mani slutningen af 1700-tallet skulle anlægge nyeveje og broer. F.eks. menes stenene fra Tinghøj atvære anvendt til Risbybroen.G De kunstige bakker er anlagt på den fl adevestegn i forbindelse med etableringen af Vestskoven.Bestig bjerget og nyd udsigten.H Vestskoven. Drømmen om at plante en skovpå den fl ade og næsten skovløse københavnskevestegn opstod allerede i 1930’erne, men først i1967 blev planerne realiseret ved en folketingsbeslutning.Der blev anlagt en skov, der i dag er på1.350 hektar. Vi kan opleve et smukt landskabmed store sletter, høje bakker, søer og mangeskovparceller, der hver for sig repræsenterer typiskedanske skovtyper. Skoven drives af KøbenhavnsSkov distrikt. Fra dette sted ser man overpå Herstedhøje, der er landets største kunstigtskabte bakkelandskab formet af godt 3 millionerkubikmeter jord og murbrokker fra udgravningerog saneringer i hele Storkøbenhavn. ”Bjerget” erpå det højeste punkt 67 meter over havet.I Vikingelandsbyen, der ligger ved Risby, eren rekonstrueret bebyggelse med grubehuse ogsalshus fra vikingetid og tidlig middelalder.Landsbyen er et historisk arbejdende værksted forskoler og indgår i Kroppedalmuseets aktiviteter.

Hedeengvej65Turen starter og slutter ved parkeringspladsen nordfor Risby og er knap 8 km. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.Yderligere information: Skovdistriktets folder om”Vestskoven i København”, der er nr. 32 i serien”Vandreture i Statsskovene”.APIUdvalgte seværdighederParkeringInformationstavle0250 mDCBFAGLedøjevejEIPVHNSØTinghøjvejPINybølle ÅIPIII

6615 På vandretur - 2 kmLedøje LandsbyLedøje er en af Vestegnens store velbevaredelandsbyer, som stadig kan fortælle historierom livet på landet i gamle dage. Mange aflandsbyens gårde ligger endnu rundt om gadekæretog middelalderkirken er i sin form heltenestående i Danmark. Den er opført i to indbyrdesforbundne etager, hvor den øverste harfungeret som herskabets privatkapel.A Ledøje er en af egnens store landsbyer og betyder”højtliggende vej” på olddansk. Tidligerevar landsbyen omgivet af smeltevandssøer, moserog åer. Roskilde Fjord har sågar strakt en fi ngerherind. I 1810-30 måtte malkepigerne sejles udtil Øbakken syd for byen for at malke de græssendekøer derude. Ledøje har bevaret sine vejefra middelalderen, så man stadig kan se byenslangstakte form med plads til to forter, hvor kreaturerneblev drevet sammen for natten. Den eneligger stadig ubebygget foran kirken. Det giveren sjælden mulighed for at se ”middelalderbyen”,der på afstand ligger helt frit, omgivet af markerog moser. Alle tilkørselsveje og stier følger stadiglandskabets konturer og nogle af de gamle markskelfra stjerneudstykningen i 1780’erne. Karakteristiskfor byen er de mange stendiger.B Kirken, der ligger højt og synligt, er bygget i1225 som herskabs kapel for en storgård. Gårdenog kirken kan have været bygget sammen. Dettyder bygningsspor i kirkens gamle vestgavl på.Sporerne kan nu ses indvendigt i det senere opførtetårn. Herskabet havde privat indgang ad ensnæver vindeltrappe i murværket op til kirken på1. sal, hvor de kunne sidde ugenert. Kirkensgrundplan er kvadratisk. Gennem en åbning, båretaf polerede granitsøjler, kan man se op på 1.sals loft med hvidkalkede hvælvinger udsmykketmed kalkmalerier i unik rød/grøn blomsterornamentik.Den særprægede kirke udgør, med kirkegårdensmange bevaringsværdige gravminder, etkulturhistorisk kapitel for sig.C Karen Johanne Bindesbølls gravsten står tilvenstre for indgangen til kirken. Karen var mortil arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856),kendt for Thorvaldsens Museum. Stenen er udformetsom en nyklassisk søjle.D Gammelgård, Ledøje Søndregade nr. 15,benyttes i dag som hestepension. Her er megenaktivitet og liv omkring hestene, når de skal passesog røres. Den fi rlængede gård har to porte,som ifølge et sagn altid skulle stå åbne, så de ikkeblev smadrede, når ”Kyenmanden” fra en lille ø,Kyen, sydvest for Ledøje i vilde natlige ridt hentedesin kæreste, elverpigen Slattenlangpatte fraLemminghøj.E Det endnu aktive Forsamlingshus fra 1909er bygget på Kro gårdens gamle grund. Krogårdenvar ejet af sogne fogeden, der under landboreformernei 1781 var den første, som begæredesin jord udstykket. Senere i 1850 flyttede familienud og kaldte deres nye gård ”Øbakkegård”. I1784 købte kongen tre gårde: to til udstykningtil husmændene (de var glemt i første omgang!),den tredje blev til Ledøje Plantage. Porsemosenog Tysmosen blev inddelt i små lod der, så allegårdmændene i den træfattige landsby fi k lige adgangtil den økonomisk vigtige tørvegravning ogbrændsel. Halvvejs ude i landskabet mod Øbakkegårdkan man se op mod den fritliggende gamleby og kirken.F Ledøje Fattighus, Ledøjetoften nr. 8, harsammen med et andet fattighus i byen ved folketællingeni 1848 haft 10 ”husstande” med i alt 29personer fra 1 til 80 år. Siden har bygningen væretbenyttet både som jordmoderhus, privatboligfor en forfatter og cykel værksted.G I dag har mange af husene igen fået stråtageofte med nye kunstfærdige kviste, hvilket er medtil at præge Ledøje som landsby.H På Ledøje Nordre Gade nr. 10 kan ses enryttergård fra 1720’erne med lidt bindingsværkomkring ind gangsdøren. Døren er i oprindeligstil som dobbeltdør, statelig placeret midt i husetsfacade. Bindingsværk på den træfattige Vestegner sparsom – ydermure fremstår ofte med storefirkantede felter uden diagonalbræt. Mangel påtræ satte også sit præg på den måde, de udflyttedegårde for 200 år siden markerede deres nyeskel. I stedet for træpæle, blev de nye markskelopført som stendiger.

VNSØLedøje BygadeCykelsti modRisby ogHerstederne67LedøjetoftenNdr. GadeCBDAECykelsti modSmørumnedreHGFØbakkevejSdr. GadeIPLedøje BygadeRuten er på godt 2 km (længden af afstikker tilRisby, Herstedvester og -Øster afhænger af én selv).Ruten har ingen særskilt afmærkning, men følgerbyens gadenet.PI12AParkeringsplads med oplysningstavle om byen imiddelalderen.Informationstavle om Ledøje i middelalderen.2 små smeltevandssøer fra sidste istid.Lille café med gårdhave mod gadekæret.Forslag til afstikker på cykel, så flere foldere kankombineresUdvalgte seværdigheder0500 mØbakkegård

Ballerup – Store Vejleå – Albertslund686 På cykeltur - 16 kmCykelturen går fra Ballerup Station til AlbertslundStation. Oplev den landlige idylmed dyrkede marker, græssende dyr, moser ogvandløb. Vestegnens landskab fortæller historier,og man kan opleve, hvordan mennesketsvirke gennem årtusinder har forvandlet landskabettil et kulturland med gårde og landsbyer,gravhøje og kirker, hegnede marker ogenge, tørvegrave, gamle vejforløb – og senestVestskoven.A Pederstrup er en landsby med flere velbevaredegårde, huse og et lille gadekær. Her fi nderman Ballerup Egnsmuseum – et frilandsmuseum.I landsbyen kan man også besøge et økologisklandbrug, Grantoftegård. På de omgivendemarker kan man se fritgående køer, får, grise ogheste. Besøg traktørstedet ”Store Peters Hus”,hvor der serveres økologisk mad i hyggelige omgivelser.Traktørstedet har åbent fra maj til september.B Ormehøj er en gravhøj fra oldtiden og er deneneste bevarede af en gruppe på syv høje i området.Fire af højene er udgravet af Nationalmuseet.Fundene viste, at det overvejende var mænd,der var begravet i højene. Det er sandsynligvismedlemmer fra én og samme magtfulde slægt,der er begravet i denne grup pe af høje.C Ledøje er en af egnens store velbevaredelandsbyer. Mange af byens gårde ligger endnurundt om gadekæret og den langstrakte gadeforte.Forten var pladsen mellem gårdene og fungeredesom samlingsplads for husdyrene. Ledøjekirke er bygget i cirka 1225 som kirke for enstormandsgård. Kirken er i sin form helt eneståendei Danmark. Den er opført i to indbyrdesforbundne etager, hvor den øverste etage har fungeretsom herskabets privatkapel.D Ledøje Plantage er egnens eneste gamleskov. Den blev oprettet af Christian VII i 1784som planteskole, så bønderne kunne hente plantertil hegn og frugthaver. Skoven er privat. Vestskoven,der ligger tæt på, blev først plantet fraslutningen af 1960’erne.E Porsemosen med engdrag og gamle tørvegravehar et rigt plante- og dyreliv. Her fi ndes bådefredede orkidéer og sjældne fuglearter. Under besættelsenvar der omfattende tørveindustri. I dager store dele af mosen i privat eje uden of fent ligadgang.F Vikingelandsbyen er en rekonstrueret bebyggelsemed grubehuse fra vikingetid og tidlig middelalder.Her kan skolebørn deltage i forskelligehistoriske aktiviteter.G Ole Rømer (1644-1710) var en verdenskendtastronom, der opdagede og målte lysets hastighed.I 1704 byggede han et landobservatoriumher ved Kroppedal. Han opfandt flere astronomiskeinstrumenter, blandt andet et til fastlæggelseaf jævndøgn. Besøg også Kroppedal Museum,hvor der er en udstilling om Ole Rømer.H Oldtidshuse er fundet ved Kroppedal i forbindelsemed en udgravning i 1994. Det bedstbevarede hus fra vikingetiden var på 240 m 2 oger markeret med lave, hvide pæle.I Appevad var vadestedet, hvor den gamle landevejmellem København og Roskilde passeredeStore Vejleå. Her lå også den ældste Roskilde Krofrem til 1772.

NPederstrupvejAIVØ1SBISkebjergvejBaltorpvejBallerup Station69CIDIEIIIFIG2HVestskovvejIISnubbekorsvejTuren er 16 km og forløber hele vejen på et fastunderlag af asfalt eller grus. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.123AIVed Ballerup Station benyttes den nordvestlige gangtunnel.Her trækkes cyklen igennem. Fra den sydligeside af stationen cykler man ad Pederstrupstien ogfølger stien langs jernbanen.Bålplads med bord og bænke.Herfra cykles ad Tåstrupstien langs jernbanen tilAlbertslund Station.Udvalgte seværdighederStationInformationstavler om historien og landskabet påvestegnenAlbertslund Station01 km3

7016 På cykeltur - 15 kmBallerup – Ledøje – VeksøLandsbyer, gravhøje og moseområder er hovedingredienseri denne tur fra Ballerup Stationtil Veksø Station. Ruten går gennem Pederstrup,Ledøje og Smørumovre – tre af Vestegnenssmukke og velholdte landsbyer, derstadig kan fortælle historier om livet på landeti gamle dage. Gravhøjene og fund i områdetsmoser giver deres bidrag til den danskeoldtidshistorie specielt bronzealderen. Oglandbrugslandet med marker og enge kan,som et af de få steder i Københavns Amt, oplevespå denne egn.A Pederstrups stråtækte gårde og huse er idylliskplaceret ved gadekæret. I landsbyen kan manbesøge Ballerup Egnsmuseum, der rummer enkulturhistorisk samling og en oldsagssamling.Overfor ligger det økologiske landbrug Grantoftegård,som er et af landets største. Gården levererblandt andet råvarer til det nærliggende traktørsted”Store Peters Hus”. Både museet og Grantoftegårder ejet af Ballerup Kommune.B Råmosens søer, rørsumpe, enge og krat står iskarp kontrast til de omgivende høje bolig- og erhvervsbygninger.Grågås, rørhøne, nattergal ogrørspurv hører til blandt ynglefuglene. Mosenblev fredet i 1962.C Ledøje er en af Vestegnens store velbevaredelandsbyer. Mange af landsbyens gårde ligger endnurundt om gadekæret og den centrale plads –forten – hvor kreaturerne blev drevet sammenom natten. Ledøje kirke er bygget omkring 1225som kirke for en stormandsgård. Kirken er i sinform helt enestående i Danmark. Den er opført ito indbyrdes forbundne etager, hvor den øverstehar fungeret som herskabets privatkapel.D Smørumovres gårde og huse ligger smuktplaceret omkring gadekæret og landsbyforten.Kirken og kirkegården ligger i byens udkant ogafgrænser den mod øst. Under landboreformernei slutningen af 1700-tallet blev landsbyen udskiftet,hvorved de fælles dyrkede jorde blev delt udpå de enkelte gårde. Markerne kom nu til at liggesom lagkagestykker uden om landsbyen medspidserne ind mod gårdene omkring forten.Denne ”stjerneudskiftning” kan stadig ses i landskabetog på kortet ved de markveje, levendehegn og diger, som ”stråler” ud fra landsbyen.Ved gadekæret ligger den gamle skole, som godsejerTutein fra Edelgave opførte i 1860. Bygningenrummer nu Ledøje-Smørum Historisk Forening.E Fra broen over Værebro Å kan man nyde udsigtenover det vidtstrakte eng- og moseområde iVeksø Mose. Fra istiden og frem til midten af1700-tallet lå der en 4 km lang sø i ådalen. Mosener siden blevet drænet og vandet ledt til RoskildeFjord. Tørvegrave fra 2. verdenskrig er jævnetud og blevet til græsgange for kreaturer. Vedtørvegravningen blev der fundet to flotte hjelmemed lange buede horn. De er fra bronzealderenog formentlig anbragt som en offergave. Hjelmeneer udstillet på Nationalmuseet.F Bronzealderens storbønder har sat sig megetsynlige spor i landskabet på Vestegnen. Deresgravhøje har i stort tal kronet områdets bakkedrag.Mange af dem er nu forsvundet, men heldigviskan enkelte stadig ses. Tag en afstikker fraruten og besøg Stuvehøj, Lemminghøj, Ormehøjog Maglehøj. Gravhøjene blev bygget af tusindvisaf græstørv lagt op omkring en stenpakning, deromgav den døde i sin kiste. Højene kunne rummeflere begravelser og har formentlig fungeretsom familiegravsteder. Fra Maglehøj er der enflot udsigt over landskabet mod Sørup Rende,Måløv, Smørumnedre, Frederikssundsbanen mv.

71Veksø StationEFTuren er 15 km og forløber næsten hele vejen på asfalt.Gennem Veksø Mose køres på grussti og enkort strækning på træflis. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.Mellem Smørumnedre og Smørumovre er cykelstiensmal og der kan være en del trafik.1AVed Ballerup Station trækkes cyklen under jernbanen.Fra den sydlige side af stationen cykler man adPederstrupstien og følger stien langs jernbanen.Forslag til afstikkereUdvalgte seværdighederStation1 km0DCFFABFNVØS1Ballerup StationBaltorpvejRåmosevejÅgerupvejSkebjergvej

7219 På cykeltur - 24 kmVestegnens gravhøjeCykelturen går fra Kildedal Station til BallerupStation. Når man cykler gennem landbrugslandetomkring Smørum og Ledøje kommerman tilbage til oldtiden, på besøg hossine forfædre. De mange gravhøje fra bronzealderenvidner om en tid, hvor folk fra ledendeslægter blev begravet med deres tøj og vigtigsteejendele. Oprindelig blev gravhøjenebygget af tusindvis af græstørv, lagt op omkringen stenpakning, der omgav de døde ideres kister. Højene kunne indeholde flere begravelserog har formentlig fungeret som familiegravsteder.I dag ligger gravhøjene somkæmpe muldvarpeskud, omgivet af korn- oggræsmarker og udgør små lysåbne naturoasermed helt særlige livsbetingelser for dyr ogplanter.A Kong Svends Høj ligger markant i landskabetog er områdets højeste punkt. Sæt cyklen oggå op og nyd udsigten fra højens top. Højen erikke udgravet, men dens størrelse tyder på, at dener fra den ældre bronzealder og dermed over3.000 år gammel. Gravhøje og langdysser er frededefortidsminder og dermed beskyttet modændringer.B En markvej fører ud til Maglehøj (magle =den store). Fra højens top er der en flot udsigtover landskabet. I Maglehøj er der fundet etbronzesværd og nogle smykker, blandt andet enfi ngerring af guld. Mange gravhøje ligger somuberørte øer i det dyrkede agerland. Højenes jordhar ikke været pløjet, gødsket eller sprøjtet i århundreder,måske årtusinder. De er derfor vigtigelevesteder for vilde dyr og planter. For at bevaregravhøjenes plante- og dyreliv er det nødvendigtat fjerne selvsåede buske og træer, så de ikkeskygger de små lyskrævende blomsterplanter væk.På Maglehøj vokser der mange spændende blomster,og hvis man kommer i juni, kan man se ihundredvis af røde tjærenelliker blomstre.C Fra vejen kan man se ind på den 90 meterlange Hove Langdysse. Langdyssen er omkring4.500 år gammel og er fra bondestenalderen. Vedfoden af højen står en række sten, der oprindelighar stået i en tæt, sammenhængende række omkringhøjen. I Hove landsby ligger der i en privathave endnu en høj, Buehøj. Højen er sandsynligvisfra ældre bronzealder. Et sagn fortæller, at herligger kong Bue begravet på en guldhest. Buehøjer ikke tilgængelig for offentligheden.D Fra Gyngehøj er der en storslået udsigt overherregårdslandskabet ved Edelgave. Oprindeligvar Gyngehøj en gravhøj, men i dag har højenterrasser og en fl ad top. Omkring 1800 blev gravhøjenomdannet til et ”sneglebjerg” og var eftertidens mode en del af et romantisk haveanlæg. Imidten af 1990’erne fjernede Københavns Amt ettæt krat, så højen med sneglegang igen kan ses ilandskabet. Læs mere om området i amtets pjece:“Edelgave området – næsten 4.000 års historie”.E I Stanghøj er der fundet et sværd og en knivaf bronze fra slutningen af ældre bronzealder. Påøstsiden af gravhøjen vokser den sjældne plante,lav skorsonér. Højen er ikke offentlig tilgængelig.F En arkæologisk udgravning fra 1990 vedStuvehøj viser, at de tidligste spor efter menneskerpå dette sted er fra stenalderens slutning for4.000 år siden. Inden der blev anlagt kolonihaver,blev der i området syd for Stuvehøj udgravetet areal på 300 x 500 meter. Her er der fundet resteraf 79 hustomter. I forbindelse med udgravningenfandt man også en del redskaber, blandtandet en fl intedolk og en kornsegl.G Lemminghøj ligger i skellet mellem nyttehaverog en golfbane. En grøft går tværs over højenog er gravet i forbindelse med den såkaldte udskiftningaf Ledøje by i 1781, hvor fælles dyrkedejorde blev delt ud på de enkelte gårde. Der hørerofte sagnhistorier til gravhøje. På informationstavlenkan man læse om ”Slattenlangpatte”, ”Kynmanden”og andre sagnfi gurer, der knytter sig tilLemminghøj.

73Turen er 24 km og forløber på asfalt, grus og et enkeltsted ad et jordspor. Pas på hurtigkørende bilermellem Hove og Ledøje, hvor der ikke er nogencykelsti. Ruten har ikke særskilt afmærkning, menfølger eksisterende veje og stier.12334AGEn informationstavle står vest for gravhøjen.Lige sydøst for Gyngehøj er der en holdeplads – sætcyklen her og gå op til højen.Fortsæt ad det smalle jordspor og videre langs denasfalterede vej. Ved de to store marksten til venstre,står du af cyklen og trækker gennem græsset ind tilgrus vejen.Ved skiltet med nr. 37 drejes til højre ad grusvejen.Forslag til alternativ rute (stejl bakke)Udvalgte gravhøjeStationAndre gravhøje – til de fleste er der ikke offentligadgang1 km0CDG2BKildedal Station1AGGGGGGE4FNVØSBallerup StationPederstrupvej

Fra Amager og Saltholm indvandring og udvikling74Det har op gennem tiden været hovedstadensheld, at der lige uden for byen –ved Københavns ”køkkenindgang” – harligget to store øer, Amager og Saltholm,med helt specielle landskabelige og geologiskeforhold: Flade, frugtbare og kalkrige.Havet omkring øerne gav i middelalderenkøbenhavnerne sild på bordet, og senereskabtes store indtægter ved lodseri ogbjergning. Dyrkning af grøntsager påAmagers fede lerjord gjorde denne ø tilkøbenhavnernes spisekammer.Saltholmskalken var vigtig for byggeriet ihovedstaden og satte gang i industriudviklingen.Endelig har det fl ade Amager i vor tid givetKøbenhavn en international lufthavnganske tæt på hovedstadens centrum.Et særkende ved øernes kulturhistorie erudenlandske tilfl ytteres store betydningfor by- og erhvervsudviklingen.LandskabetAmager er stort set fl ad som en pandekage. Detgælder hele det inddæmmede Vestamager samt etbredt bælte langs den oprindelige kystlinie, derhøjest er 3 meter over havet. Her er der helt fl adt,fordi de øverste jordlag er gammel havbund frastenalderhavet, som landhævningen siden stenalderenhar ”løftet” op af havet. De fleste steder erjorden fra den gamle havbund temmelig sandet.Kun i den midterste og østlige del af øen er dersvage antydninger af bakker. Den højeste naturligebakke er på 8 meter og ligger dér, hvor StoreMagleby Kirke ligger. Denne del af Amager erdækket af et 5-10 meter tykt lag af moræneler.Leret var indefrosset i indlandsisen og blev afsatoven på kalkoverfladen, da isen smeltede for ca.15.000 år siden. Lerjorden er en rigtig god dyrkningsjord,fordi den er meget næringsrig og ikketørrer så hurtigt ud, som de mere sandede jorde.Under det få meter tykke moræneler ligger der etca. 30 meter tykt lag af en hård kalksten, ”Københavnerkalk”(=Saltholmskalk), der for ca. 60 millionerår siden blev dannet på bunden af det hav,der dengang dækkede området.På Saltholm kommer kalken næsten op til jordoverfladen.Det tynde jordlag gjorde det umuligtat opdyrke jorden. Til gengæld har man her haftden letteste adgang til de værdifulde kalkforekomster.De første bosættelserDet er ikke utænkeligt, at nogle af de tidligsterensdyrjægere havde fangstpladser på Amager.Fund af store mængder rensdyrknogler i KøgeBugt tyder på, at store rensdyrflokke hvert år iden ældre jægerstenalder – for 12.000 år siden –passerede Amager og den landbro, der forbandtDanmark og Sverige.Men egentlige bopladser på Amager er førstkendt fra den yngre jægerstenalder 4.000 år senere.Langs østkysten, nord for Kastrup, er der fundeten række bopladser med knogler fra kronhjorteog vildsvin. Det tyder på, at stenalderensurskov også har dækket Amager.I bronzealderen ser det ud som om, Amager harværet tæt befolket. Der er kendt mere end 20bronzealderhøje, især langs kysten mellem Kastrupog Dragør. Først og fremmest på grund aflufthavnsanlægget er kun én bevaret: Den storeBlushøj i Dragør, der har fået navn fra de bål,man tændte på højen for i tåge at vejlede middelalderenssildefiskere.Kulturstrømninger udefraAmagers kulturhistorie har i sjælden grad væretpræget af viden og færdigheder, som udlændingehar bragt med sig til øen.I middelalderen fi k købmænd fra Østersøens”Hansebyer” kongelig tilladelse til om sommerenat indrette en markedsplads på den fl ade strand,hvor Dragør havn ligger i dag. Det var de storeforekomster af fede sild, som blev handlet, saltetog transporteret til Midt- og Sydeuropa. Da sildeeventyretophørte i 1500-tallet, blev markedspladsenstelte og skure gradvist erstattet med rigtigehuse – starten på Dragør. Fra omkring år

1600 kan man tale om en egentlig bydannelse,der tog fart efter hollænderne fra Store Maglebyanlagde havnen. Ud over sejlads til og fra Saltholmsejlede de saltede ål og heste til Holland,Tyskland og England.I 1521 udstedte Chr. II privilegiebreve til 24 hollandskefamilier, der fi k ejendomsret til hele Amager– bortset fra Dragør. De danske fæstebønderblev tvangsflyttet, og hollænderne overtog deresgårde kvit og frit – uden pligt til nogen formerfor hoveri. I stedet for skat betalte de en fast årligafgift til kongen. Idéen med at hente hollændernetil Amager var at lære de danske bønder nye metoderi landbruget – ikke mindst kunsten at dyrkegrøntsager, bl.a. for at forsyne den kongeligehusholdning. Da kongen blev afsat to år senere,blev hollændernes særstatus dog indskrænket tilkun at omfatte landsbyen Store Magleby. Her beholdthollænderne deres privilegier og fi k rettentil et fuldstændig selvstyre, der omfattede båderetsvæsen og kirkelige forhold. Byen blev styret afen ”Schout”, som er det hollandske ord for byfoged.I Store Magleby kirke blev der sunget og prædiketpå ”hollandsk” indtil 1811. Efterhånden somder skete en integration mellem de hollandske ogdanske bønder, havde Hollænderbyen dog udvikletsit eget sprog, der var en blanding af hollandsk,plattysk og dansk.Fra en mindeplade, der er indmuret på StoreMagleby kirkes østgavl, får man et billede af blandingssprogeti Store Magleby:Kålmarker med St. Maglebykirke i baggrunden.Badstuevælen i Dragør.”Anno 1731 is dese Kerck omgebouwet up om egenbekostning det selve Jahr als den 6. Juni is KoningChristian de 6. gekront. Cornelius CornelisenSkoudt”.I første halvdel af 1700-tallet indkaldte Chr. VIden tyske stenhugger og arkitekt, Jacob Fortling,til København. Fortling byggede sig et landsted,Kastrupgård, i hjertet af den gamle landsby, Kastrup.Han var en driftig herre, der – ud over atfungere som kgl. bygningsinspektør, ølbrygger,brændevinsbrænder, brødfabrikant og landmand– satte gang i en række industivirksomheder iKastrup. I 1749 opførte Fortling et kalkbrænderimed tilhørende havn, der modtog råvarer fra ensystematisk kalkbrydning, som han iværksatte påSaltholm. Senere udvidede han kalkværket meden mølle, et teglværk og endelig en stentøjs- ogfajancefabrik, der bl.a. forsynede hele Nordeuropamed sukkerforme og sirupskruk ker. Hele detteanlæg blev kendt som ”Kastrup Værk”.Foto: John Jedbo75Foto: John Jedbo

76Udvalgte seværdigheder1 St. Magleby. En lang række brande i perioden1658-1821 er årsag til, at der ikke er bygningertilbage fra den hollandske bosætningstid. Tilgengæld har St. Magleby i enestående grad bevaretsin landsbykarakter med gårde på hver side afbygaden, de oprindelige vejforløb, gadekæret ogikke mindst de åbne marker næsten hele vejenomkring byen.Omkring år 1700 var der 43 gårde fordelt påhver sin side af bygaden. I 1808 blev landsbyenudskiftet, og mange gårde flyttede ud på markerne,mens andre forblev i landsbyen. To af gårdeneer indrettet til egnsmuseum. Nordgård fra ca.1850 og Museumsgården fra slutningen af 1700-tallet er begge fi refløjede gårdsanlæg omkring enbrolagt gårdsplads. Begge bygningskomplekser erfredede, ligesom gårdenes haver og køkkenhaverer det.På trods af hollandsk inspirerede ombygninger i1611 og 1731 regnes St. Magleby kirke for en afDanmarks største og smukkeste landsbykirker.En tur rundt blandt kirkegårdens gravsten giveren spændende oplevelse af hollændertiden. Mankan fi nde fornavnene: Chrilles, Pieter, Tønnes,Agth, Marchen og efternavnene: Jansen, Dirchsen,Zibrandtsen og Corneliussen.St. Magleby er trods sin beliggenhed klos op adlufthavnens startbaner en kulturhistorisk perle iKøbenhavns nærhed.2 Dragør. Hollændernes bygning af en havn ibegyndelse af 1600-tallet og den begyndendeskudesejlads med eksportvarer, lagde grunden tilen udvikling, der gjorde Dragør til en af landetsvigtigste søfartsbyer. Byen lå gunstigt i forhold tilØstersøhavnene og i umiddelbar nærhed af indsejlingentil Øresunds snævre og farlige sejlrender.Disse fordele bevirkede, at skibsfart, lodseriog bjergningsvirksomhed især i 1700- og 1800-tallet gav gode indtægter og en stor vækst i byggeriet.I 1870’erne havde kun København og Helsingøren større skibstonnage end Dragør. DragørLodseri blev først nedlagt som selvstændigvirksomhed i 1984.Også vævning blev en udbredt beskæftigelse iDragør – i begyndelsen af 1800-tallet havde næstenhvert hus en væv. Blegeri var også en vigtigindtægtskilde. De åbne strandenge og det lavevand langs kysten gav gode betingelser for blegningaf stoffer. Så sent som i 1939 blev derspændt lange stofbaner ud på Dragørs enge.Husdyrhold med gæs har været et særkende forDragør. I 1700-tallets København blev der afsatstore mængder gæs fra Dragør. Syd for byen vedDragør Søbad, fi nder man ”gåserepublikken”– en rest af denne erhvervsgren.I dag fremstår Dragør som en by, der i eneståendegrad har bevaret sin struktur som skipperby:Snævre gader med indelukkede plankeværksgårde,brolagte stræder og et stort antal gamle bygningermed tilknytning til byens historie.Fra begyndelsen af 1900-tallet fi k mange fra detjævne københavnske borgerskab øjnene op forDragørs idyl og lejede sig om sommeren ind i desmukke huse. I dag er mange af husene overtagetaf mere velstillede familier, der kan nyde freden iDragørs fredede bykerne.3 4 Militære anlæg. De største militære anlæger Dragørfort og Kongelundsfortet. Dragørforter opført 1910-15 på en kunstig ø, ca. 400meter fra land syd for Dragør. Kongelundsfortetblev anlagt 1914-16 på strandengene syd for Kongelunden.Forternes kanoner kunne beskydefjendtlige skibe på vej til København.5 Tårnby landsby har mistet meget af sin karaktermed den voldsomme byudvikling. Der erkun lidt tilbage, bl.a. Tinggården fra 1775 påSmediekærsvej. Tilbage er også den fredede Hallingsgård fra 1788, præstegården og enkelte andregårde eller stuehuse, samt nogle huse omkringgadekæret og landsbyens i øvrigt intaktevejnet. Tårnby Kommune er i dag en udprægetforstad til København og er næsten fuldt udbygget.Landbrugsfortiden kan spores i kommunensmange mindre landsbyer. Langs Tømmerupvejligger forholdsvis velbevarede landsbyer: Tømmerup,Ullerup og Viberup.6 Tømmerup. Adskillige gårde ligger i dagsom i midten af 1800-tallet, og vejnettet er intakt.Gårdene ligger med fri afstand betinget af,at der til hver gård har hørt en del toftejord.Landsbyens gadekær er bevaret og ligger i dennordlige ende af byen.

7 Også Ullerup landsby er meget velbevaret,med intakt vejnet og gadekær, levende hegn,markveje, agerskel og mange bevarede gårde.8 Kastrup landsby er vanskelig at lokalisere,bortset fra Jacob Fortlings gamle landsted, Kastrupgård.Den fi ne rokokko-hovedbygning ejes idag af Tårnby Kommune og er indrettet til kunstmuseumog bibliotek. Også flere af bygningernefra Kastrup Værk er stadig intakte og er frededesom et eksempel på et bygningsmiljø fra industrienstidligste barndom.9 Saltholm. Overalt på Saltholm fi ndes spor aføens særlige historie. Saltholms kalkrige undergrunder blevet udnyttet siden middelalderen,ikke mindst i København. Kalktippen og Kalkgraven,samt de mange småhuller spredt rundt påøen, vidner om denne kalkbrydning. Kalken blevsejlet til Kastrup, der fra gammel tid har væretoverfartstedet til Saltholm. Først midt i 1930’erneophørte al kalkbrydning på Saltholm.Inde på øen hæver to Batterier sig op over denflade ø. De blev bygget i 1910 og er en del af KøbenhavnsSø- og Landbefæstning.Derudover har Saltholm tidligt haft betydningog tilknytning til sin nærmeste nabo Amager,hvorfra kreaturer og gæs i mange hundrede århar været sat på sommergræsning.Øen har siden 1873 været ejet af Saltholm Ejerlaug,der består af ca. 200 ejere, der er bosat påAmager. Der er i dag to fastboende på øen.Saltholm er af international betydning som fugleområde.Øen og det omgivende fladvand er derforfredet. Fredningen fastlægger forskellige adgangs-og færdselsbestemmelser.10 Vestamager ligger som et resultat af de storelandindvindingsprojekter fra 1940. I dag indgårde tidligere militære arealer som et fredet naturområdemed oplevelsesmuligheder for hele storbyensbefolkning.A KastrupgårdsamlingenB AmagermuseetC Dragør museumSe side 88 for mere information.77NVØS8 9A56107B1C232 km4

7818 På vandretur - 10 kmRundt om KongelundenSelv om man ikke møder en eneste bakke, ogde fleste stier og veje er helt lige, byder dennevandretur alligevel på et meget varieret landskabog en spændende natur. Ved starten afturen kan man opleve fuglelivet på strandengeneog de inddæmmede arealer på KalvebodFælled. Efter at have passeret en nyplantetskov, kommer man til den gamle landsby,Ullerup, hvis marker i dag helt er indtaget afgræssende heste. Turen tilbage går gennemden gamle del af Kongelunden med store træerog usædvanligt mange småfugle.A Sydvestpynten og Kofoeds Enge. Strandengeneog de mange strandsøer indgår i et stortEU-fuglebeskyttelsesområde, der i et bredt,ubrudt bælte følger kysten hele vejen fra Dragørtil Sjællandsbroen. Her yngler mange forskelligestrandfugle, bl.a. vibe, strandskade og stor præstekrave.Nogle år yngler også havterne og densjældne dværgterne. Det er vigtigt for mange affuglene, at strandengene bliver afgræsset, og forat skabe fred i yngletiden er der på den fugtigedel af Kofoeds Enge adgangsforbud fra 1. april til15. juli. Se kort over beskyttelsesområdet på informationstavlenved indgangen til Kofoeds Enge.Om foråret og efteråret slår mange trækfugle signed på strandengene, f.eks. lille kobbersneppe,strandhjejle, pibeand og krikand.B Kalvebod Fælled blev inddæmmet under 2.verdenskrig. Fra 1943-84 blev området brugtsom militært øvelsesareal. I dag er fælleden fredetog er det største naturområde i København. VedHejresøen, kan man om sommeren høre de grønnefrøer kvække, og der er altid fugle på vandet.Den sydvestlige del af fælleden er fuglereservatuden offentlig adgang, men reservatets mangeande-, vade- og rovfugle kan ses på tæt hold frafugletårnet.C En københavnsk savanne. På Fælleden gårkøer, heste, dådyr og rådyr. Det forhindrer, at områdetspringer i skov, men hvidtjørn og andre tornedebuske er for ubehagelige for dyrene. Despredte tjørne giver landskabet et præg af savanne.D Landskabstræet består af små beplantningeraf 52 forskellige træarter, der er forbundet medstier. Fra luften ligner det et træ med 52 forskelligeslags blade. Både nord og syd for Kongelundener Skovdistriktet i gang med at plante nyskov, der vil fordoble skovarealet.E Kanadisk gyldenris dækker store dele af området.Det er en forvildede haveplante, som erved at blive et problem. De kan fuld stændig udkonkurrereden øvrige flora, blandt andet fordide ikke bliver spist af køerne.F Ullerup. Nogle af den gamle landsbys gårdeligger stadig langs Tømmerupvej, der var den oprindeligebygade. Ullerupbønderne dyrkede tidligerekål på den lerede jord nærmest landsbyen.Kålstokkene blev brugt som brændsel, der gav ensærlig duft – ”Amagergas”. Jorden blev gødetmed tang, der i hestevogn blev kørt fra KalvebodStrand gennem Kongelunden. I dag er det rideheste,der har indtaget markerne.G Collins sten er opsat til minde om JonasCollin, der som præsident for Det Kgl. DanskeLandhusholdningsselskab i 1818 overtalte bøndernefra St. Magleby til at plante skov på dennæsten træløse ø. Før bønderne kunne nå at fågavn af træerne, blev skoven i 1845 købt af ChristianVIII. Kongens jægermester indrettede et fasaneri,der årligt leverede flere hundrede fasanertil den kongelige husholdning. I dag er Kon gelundenstatsskov.H Kig eller lyt efter fugle i trækronerne. Forårog efterår tager mange små trækfugle sig et hvil iskoven før eller efter den lange tur over havet.I Kongelundsfortet blev under 1. verdenskriganlagt som et kystbatteri, der skulle beskydefjendtlige skibe på vej til København og forsvarede minefelter, der var udlagt i Køge Bugt.Der er offentlig adgang til fortområdet hver dagkl. 8-21.

79B2F1DHEGF3ICSBA4PAPVNSØTømmerupvejFrieslandsvejKongelundsvejSkovvejKalvebodvejIKofoeds EngeKanalvejTuren starter og slutter ved den store P-plads vedSydvestpynten for enden af Kalvebodvej og er 10km. Ruten har ikke særskilt afmærkning, menfølger eksisterende veje og stier.1234APFISGå ned til stien bag pumpestationen.Gå til højre over træbroen.Man kan følge stien, der går parallelt med vejen.Gå til venstre, hvor skovstien møder diget.Afstikker til Kofoeds Enge og fugletårnet på dæmningenUdvalgte seværdighederParkeringspladsFugletårnInformationstavleShelter med vand, borde og bænke0500 mHejresøenSydvestpynten

8013 På vandretur - 8 kmDragør – Store MaglebyVandreturen går til to smukke fredede landsbyerpå Amager. Dragør med sine snævre gydermellem de små, gule byhuse ud mod havnenog Store Magleby med de store gårde, gadekærlangs hovedgaden og det åbne landrundt om. Dragør havde sin første blomstringmed hansetidens sildeeventyr i 1200-tallet.Store Magleby er Hollænderbyen, hvortilChristian d. 2. i 1521 inviterede hollandskebønder, for at de kunne lære danskerne at spisegrøntsager. Hollænderne var også interesseredei ålefiskeri og skudefragt, og så var forbindelsenmellem Dragør og Store Maglebyen realitet.A Dragørs næste storhedstid var i 1700-tallet,hvor sejlskibene fragtede grøntsager, kolonialvarerog kul mellem danske havne. Desuden havdeman også bierhvervene, lodsning, bjærgning, vævning,blegning af det nyvævede linned samt gåseavl.Som den første by i landet blev hele det gamleDragør fredet i 1964. De snævre, korte gyderhar – som en behagelig sidegevinst – vist sig atskærme så meget for vinden, at frugter som abrikoserog vindruer gror bedre hér end i andre danskebyer.B Kongevejen er Dragørs hovedstrøg. Apoteketog boghandelen i nr. 11 kaldes ”Kommandørboligen”.Den stammer fra 1800-tallet og var boligfor toldforvalter og lodsinspektør.C Løkkerenden er i dag en idyllisk, lille gydened til Øresund. I hansetiden var det en rende,som skuderne sejlede op ad til de forskellige byersstadepladser, hvorfra silden blev solgt og fragtetvidere til f.eks. Stettin og Lübeck. Læg i det heletaget mærke til gadenavnene, som er meget bevidstvalgt til at fortælle om byens rige historie,som også er fuld af hollandske navne.D På Havnepladsen ligger Dragør Museum.Huset er opført i 1753 til flere formål, bl.a. oplagringaf bjærgningsudstyr, sejlmagerværkstedog smedehus.E Strandstræde nr. 8 er et af de største huse,som er opført af J.H. Blichmann, bygmesterenbag mange af de typiske ”skipperhuse”. Det eropført 1784 som bagergård og har fungeret somsådan lige til 1976.F Fogedens Plads nr. 7. Her mødtes byens 4vægtere. Hver time afsang de en vægtersang, indtilbyens nye indtægtskilde, landliggerne, i slutningenaf 1800-tallet klagede over ”larmen”.G Hollænderhallen blev bygget af tyskerne i1944 og fungerede som hangar for fly, der skullerepareres. Fra 1945-47 blev hangaren suppleretmed 6 barakker og indrettet til lejr for op til1.500 krigsflygtning. I dag bliver hallen brugt tilidrætsformål.H Store Magleby kaldtes også for ”Hollænderbyen”.Store Maglebys hollandske bønder bevaredenemlig langt op i tiden deres nationale identitetog deres privilegier. De havde f.eks. indtil1822 et lokalt selvstyre. Grøntsagsdyrkningenlykkedes så godt, at Amager blev til én stor køkkenhave,hvor bønderne afsatte deres produkterpå ”Amagertorv” i København.I Store Magleby Kirke er Amagers næstældstekirke. Hollænderne ejede kirken helt indtil 1937.I 1611 og 1731 blev kirken fornyet og ombyggetefter hollandsk stil. Begge mindetavler er på hollandskmed lidt dansk og plattysk indblandet. Gåud på kirkegården og fi nd hollandske fornavnesom Crilles, Tønnes, Agth, Marchen og Leudo.J Amagermuseet fortæller historien om indvandringenog den efterfølgende landbokultur påAmager. Indgangen til museet er på Nordgård(1782) – den ældste bevarede gård i Store Magleby.K Kastrup Lufthavn. For enden af Hovedgadenkan man gennem hegnet kigge ind til landsbyensstøjende nabo.L Bemærk de store udflyttede gårde, der efterto brande i landsbyen endelig flyttede fra fællesskabet.Man kan se årstallene 1810-11 på gavlene,hvilket passer med årstallet for brandene.

81KNordre Dragørvej LIHGTuren er på ca. 8 km (excl. afstikker til Dragørfortett/r: 1 km).Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende veje og stier.123A3456APDragørfortet (opført 1910). Flot udsigt!To gåseavlerforeninger. Gåsen er Dragørs ”nationalfugl”.Dragør Søbad, gammel badeanstalt med kabiner.Nyby, ”nyt” kvarter med huse bygget efter en brand i1848.Vandresti uden navn, i markskel, godt skjult af buske.Banestien (ikke skiltet hér) følger Amagerbanensgamle spor.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederParkering0500 mABFCDEVNSØBanestienSlørvejJ564P21BFCEDKirkevejLundestien

827 På cykeltur - 11 kmSydamagerCykelturen fra Kongelunden til Dragør giveren oplevelse af, at det flade Amager også kanbyde på et spændende og varieret landskab,som for en stor del er fredet. Mange steder undervejser der et flot udsyn over havet og destore strandenge med et usædvanligt rigt fugleliv.Turen fører desuden forbi en række fæstningsanlæg,der i starten af 1900-tallet blevopført som en udbygning af Københavns gamleSø- og Landbefæstning.A Kongelundsfortet blev under 1. verdenskriganlagt som et kystbatteri, der skulle beskydefjendtlige flådestyrker på vej fra Køge Bugt indtil København. Der er offentlig adgang til arealethver dag mellem 8 og 21. Bygningerne er afl åste.B Kofoeds Enge er et af Amagers fi neste naturområder.Ved strandengene yngler blandt andetstrandskade, klyde, dobbeltbekkasin og dværgterne.Amtets informationstavle fortæller om områdetsplante- og fugleliv.C Hestefælleden. Her havde Store Maglebybøndernederes heste på græs. I dag græsser derstadig dyr til gavn for strandengens fugleliv. Manfornemmer storbyens nærhed – i horisonten tronerAvedøreværket.D Stien op på det gamle havdige forløber på enjordvold som er resterne af et batteri (kanonstilling).Længere mod nord markerer knæk af digeten skanse, der var bygget ind i diget. Rækken afbatterier og skanser fra Kongelunden, langs Amagerssydkyst til Dragørfortet, blev anlagt i 1916som udbygning af Københavns landbefæstning.E Kongelunden blev plantet i 1818 for at sikreamagerbønderne brænde og gavntræ. I 1840 anlagdesEuropas første fasaneri, hvor man udsatteog fodrede fasaner. Kongelunden forsynedeblandt andet kongehuset med flere hundrede fasanerårligt.I træktiden gør mange småfugle ophold i skoven,og om foråret høres sangen fra de mange forskelligefuglearter, som fi ndes her.F Dragør Golfklub har plantet danske løvtræermellem banerne og opsat 75 stærekasser i håbom at stærene vil æde de gåsebiller som gør skadepå banernes græsdække.G Søvang. Villaerne inden for diget udgør medderes forskellighed et spændende udsnit af danskparcelhusarkitektur. Badebroen stammer fra1927 og er med sine 275 meter Danmarks længste– nedtagelige – badebro.H Hvidtjørnearealet er et gammelt strandoverdrevmed en spændende vegetation og flere sjældneplantearter. Den østlige del er indhegnet tilgræssende dyr, som skal hindre yderligere tilgroning.Det er tilladt at færdes i området.I Dragørfortet blev opført 1910-15 på en kunstigø ud for den daværende kystlinie. Fortetsfunktion var at beskyde fjendtlige krigsskibe påvej op gennem Øresund. I dag er fortet i privateje,men der er offentlig adgang til fortarealet.J Dragør Museum ligger ved den gamle havn.Museet har om sommeren åbent mellem 12 og16 (lukket mandag).

VNSØ83CEABFGHISøndre StrandvejTuren fra Kongelunden til Dragør er 11 km og forløberhele vejen på et fast underlag af asfalt ellergrus (græs på stien over golfbanen). Ruten har ikkesærskilt afmærkning, men følger eksisterende vejeog stier.12AIVed at følge den lille sti op til venstre, kan der cyklespå havdiget indtil mødet med den asfalterede skovvej,som følges gennem skoven.Vælg den højre af de to veje, der går ind i skoven.Anbefalet rute tilbage fra Dragør til Kongelunden(10 km), med en afstikker til den gamle ”hollænderby”,Store Magleby og Amagermuseet. Museet harom sommeren åbent mellem kl. 12 og 16 (lukketlørdag)Udvalgte seværdighederInformationstavler01 kmJFælledvejI2D 1IIIIIIISkovvej

8423 På cykeltur - 15,5 kmAvedøre – VestamagerCykelturen fra Avedøre Station til VestamagerStation går gennem fire store, kunstigt anlagteområder tæt på storbyen. Hvert område harsin specielle baggrund og karakter, og giverhver for sig indtryk af, hvordan byen, historienog naturen kan eksistere side om side. PåVestvoldens sydligste del viser sporene efterén af Europas største befæstninger sig glimtvis.Man cykler gennem Strandparken medgode badestrande og et rigt fugle- og planteliv.På Avedøre Holme passeres moderne miljø-og energivirksomheder, og efter den støjendemotorvej byder det flade Vest amagersstrandenge på stilhed og fuglesang.A Vestvolden er en del af Københavns landbefæstning,der strækker sig fra Dyrehaven til KøgeBugt. Den 14 kilometer lange Vestvold stod færdigi 1892. Fra 23 batterier skulle kanoner holdefjenden uden for skud afstand af København.B Det var tilvæksten i befolkningen langs KøgeBugt, der fi k sat skub i 40 år gamle planer om atanlægge Strandparken. Over en treårig periodeblev millioner af kubikmeter sand pumpet op frahavbunden til en 7 kilometer lang strand medklitter, indsøer og 4 havne. Strandparken blevindviet i 1980. I dag har ikke kun mennesker,men også natur, indtaget Strandparken. De vildeplanter er indvandret, og mange fugle yngler ellerovervintrer i buske, rørskov og søer.C Spildevandscenter Avedøre’s flotte rådnetanketil slam – de fi re skinnende sølvæg – kanses over store afstande. Spildevandscenteret erejet af 10 kommuner og renser spildevand fra husholdningerog virksomheder.D De 13 vindmøller på diget blev stillet op i1992. De er ejet af NESA og Avedøre VindkraftI/S. Den store mølle på Avedøreværket er en forsøgsmølle.E Det store, flade areal, AV Miljø, er et affaldsdepot,der ejes af I/S Vestforbrænding og I/SAmagerforbrænding. Det er herfra depotet modtageraffald, som f.eks. slagger, flyveaske og forurenetjord. Den nedbør, som siver gennem affaldet,bliver renset på Spildevandscenter Avedøre.F Avedøreværket er et kraftvarmeværk, der forsynercirka 200.000 husstande med fjernvarmeog 1,4 millioner hjem med el. Værket består af toblok ke: Det kul- og oliefyrede Avedøre 1 fra1990, og Avedøre 2 fra 2001, som kører på naturgas,olie, halm og træfl is.G Avedøre Holme var oprindeligt en samlingubeboede, græsklædte småøer i det lavvandedeområde udfor kysten. Den gamle kystlinje gikomtrent, hvor motorvejen ligger i dag. Den hastigtvoksende storby havde behov for arealer tilnye industriarbejdspladser. En kongelig bevillinggav i 1963 tilladelse til at inddæmme AvedøreHolme. En dæmning blev bygget rundt om etareal på 450 hektar. Dæmningens højde blev fastlagttil at være så høj som vandstanden i KøgeBugt under stormfloden i 1874. Projektet blevfærdigt i 1966. Området ligger 1 meter underdaglig vande, og bliver holdt tørt gennem et netaf dræningskanaler og en pumpestation.H Skrædderholmen blev dannet ved opfyldningefter inddæmningen af Avedøre Holme.Kalvebodbroen stod færdig i 1987. Fra broen erder en flot udsigt mod Københavns ”skyline” ogudover Kalvebod Fælled. Kør en afstikker ned påden lille ø. En sti går rundt om øen.I Kalvebod Fælled blev inddæmmet under 2.verdenskrig, dels som beskæftigelsesprojekt for atundgå deportation af arbejdsløse til Tyskland,dels fordi forsvaret ville bruge arealet som øvelsesområde.Den østlige del var oprindelig strandenge,og Svenskeholm og Koklapperne var små holmei det lave vand. Området var militært øvelsesterræntil 1984, hvor det blev åbnet for offentligheden.Kalvebod Fælled blev fredet i 1990.J Storehøj er en skydehøj fra dengang, der varmilitært øvelsesområde.K Naturcenter Vestamager tilbyder en masseaktiviteter til børn og voksne. En ny, spændendenaturlegeplads blev indviet i efteråret 2004.

NVTuren er 15,5 km og forløber hele vejen på et fastunderlag af asfalt, grus eller jord. Ruten har ikkesærskilt afmærkning, men følger eksisterende vejeog stier.Ved alle indgange til Kalvebod Fælled har Skov- ogNaturstyrelsen opsat kasser med foldere. Tag en folderog kør på opdagelse i det store naturområde.Følg cykelstien langs kanalen.1Træk cyklen over den stærkt trafikerede GammelKøge Landevej, gå gennem bommen og følg den lillejordsti langs volden.2ØSFølg den venstre af de to stier, der går ligeud.Her er opsat bord og bænk.Udvalgte seværdighederStation MetroI85BA1C2Avedøre StationGEDF34H4J4VestamagerK34A1 km0

Amager Strandpark – Dragør8624 På cykeltur - 10 kmPå cykelturen fra den nye Amager Strandparktil Dragør kan du langs hele kysten oplevemange af de aktiviteter, der hører til en storby.På turen kan du se de store fragtskibe sejleigennem Øresund og på himlens den ene flyverefter den anden klar til landing. Du kommerforbi en nyanlagt bred badestrand og detnye Kastrup Søbad. Turen slutter ved Dragørmed de charmerende gamle, gulkalkede huseog smalle, brostensbelagte gader.A Amager Strandpark er indviet i august2005. Ud for den gamle strand er der nu en heltny 2 km lang ø med brede strande og badebroer.Der er udlagt store arealer som naturområder. Ilagunen mellem øen og den gamle strand er derindrettet soppestrande til børn og en 1.000 metersvømme- og robane.B Kastrup Søbad genåbnede i 2004 efter dengamle badeanstalt fra 1912 måtte vige for Øresundsbroen.Søbadet er forbundet med kysten afen 90 meter lang handicapvenlig bro.C Udsigten over Øresund nydes bedst fra denkunstige bakke. Herfra kan man følge de mangeskibe, der sejler gennem Øresund i sejlrendenmellem Saltholm og Amager. Saltholm er ca. 16km 2 , omgivet af et stort fladvandet område, og erselv så flad, at det ofte kun er de få træbevoksninger,som kan ses. Øen er én af landets vigtigstefugleområder med ca. 20.000 ynglende kystfugle.Saltholm er fredet, og der er særlige adgangsogfærd selsbestemmelser af hensyn til fuglelivet.Der er i dag kun to fastboende på Saltholm, derejes af Saltholm Ejerlaug. Lauget består af 200ejere, der alle bor på Amager.D Bryggergården ved Kastrup Havn var oprindeliget kalkværk, der var anlagt i 1747 af stenhuggerog arkitekt Jacob Fortling. På Saltholmarbejdede flere hundrede mennesker i 1700-talletmed at bryde kalk. Kalken blev sejlet til KastrupHavn, hvor det blev brændt på kalkværket. Fortlingvar en driftig mand, der også byggede etmur- og tagstensbrænderi samt en fajancefabrikpå stedet. De tre virksomheder blev tilsammenkaldt Kastrup Værk. Fajanceproduktionen blevopgivet i 1789. Senere var der ølbryggeri på stedetog værket fi k sit nye navn. Syd for værket opførtelensgreve Chr. Danneskiold-Samsøe i 1847Kastrup Glasværk. Glasværket lukkede i 1979 ogblev nedrevet, mens bygningerne fra KastrupVærk i dag næsten er intakte. Hele det gamle miljøfra industriens tidligste barndom blev fredet i1971. Bygningerne er i dag boliger og værkstederfor håndværkere.E Københavns Lufthavn er landets største arbejdspladsmed ca. 22.000 ansatte. 19 millionermennesker passerer årligt gennem lufthavnen oghvert andet minut letter eller lander et fly. I 2003blev vejen øst om lufthavnen åbnet for trafi k. Ervindforholdene de rigtige, flyver de store maskinertæt hen over hovedet på én.F Øresundsbroen gjorde ved åbningen i 2000Danmark og Sverige landfast. Tunnelen fra Danmarkforener sig med broen på den kunstige ø,Peberholm. Gennem et dansk-svensk samarbejdeholdes der øje med, hvilke planter og dyr, deretablerer sig på den nye ø. I godt vejr kan man seMalmøs nye vartegn – det 190 meter høje, snoedetårn ”Turning Torso”. Tårnet er på 45 etagerog indeholder 170 lejlig heder.G Det høje, fi rkantede tårn på Øresunds Allé eret fyrtårn fra 1877. Fyret var koordineret med etandet fyr ved kysten samt med Nordre Røse Fyr,der kan ses som et bastant stentårn i vandet mellemAmager og Saltholm.H Dragørs beliggenhed ved Øresund har begunstigetfiskeri og søfart, som indtil dette århundredehar været byens eksistensgrundlag. Gåen tur ad de smalle, brostensbelagte gader i Dragørsgamle bydel. De fleste af de gamle huse eropført mellem slutningen af 1700-tallet og 1850.I Dragør Fort er en del af Københavns NyereBefæstning. Det blev opført i 1910-15 på en kunstigø ud for den daværende kystlinie. Fra fortetkunne man beskyde fjendtlige skibe på vej opgennem Øresund. I dag er fortet i privateje, mender er offentlig adgang til fortarealet, og der erindrettet en restaurant.

1BackersvejAmager StrandvejAmagerStrandparkABTuren starter ved Amager Strandpark og slutter iDragør by og er på 10 km. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.12345AMetrostationen Lergravsparken ligger på hjørnet afLergravsvej og Backersvej.På Amager Strandvej er der en del trafik. Der er ingenlysregulering.Efter man er cyklet over motorvejen drejer man tilhøjre og følger cykelstien under vejen og fortsætter adden dobbeltrettede cykelsti til Kystvejen.Gør et stop og gå en tur langs kysten ad Strandstien.Herfra kan man se ind til Dragør by.Træk cyklen ad den ensrettede vej Strandlinien.Udvalgte seværdigheder872DC01 kmSaltholm3EKystvejenFNordre Strandvej4Øresunds AlléGH5NIVØS

88Museer og lokalarkiverMuseer og lokalarkiverFra Øresunds kystVedbækfundene, Gl. Holtegård MuseumAttemosevej 1702840 HolteTlf.: 4580 6363www.sollerod.dk/musarkÅbningstider: Tirsdag-fredag: kl. 12-16Lørdag-søndag: kl. 12-17Byhistorisk Arkiv – Søllerød MuseumHovedbiblioteketHolte Midtpunkt 232840 HolteTlf.: 4546 6671 eller 4546 6672www.sollerod.dk/musarkFra Københavns nordegnØregaard MuseumØrehøj Allé2900 HellerupTlf.: 3961 1107www.oeregaardmuseum.dkÅbningstider: Onsdag-søndag: kl. 14-17Frilandsmuseet, NationalmuseetKongevejen 1002800 LyngbyTlf.: 3313 4411www.frilandsmuseet.dkÅbningstider:07.04-30.09: kl. 10-1722.10-23.03: lukket01.10-21.10: kl. 10-16Brede Værk, NationalmuseetI.C. Modewegsvej2800 LyngbyTlf.: 3313 4411www.nationalmuseet.dkÅbningstider, Udstillinger:20.03-23.10: Tirsdag-søndag: kl. 10-17Åbningstider, Hovedbygningen:20.03-31.10: Søn-og helligdage: kl. 12-15Søllerød Museum, MothsgårdenSøllerødvej 252840 HolteTlf.: 4580 2046www.sollerod.dk/musarkÅbningstider: Tirsdag-søndag: kl. 11-16Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte KommuneHovedbiblioteketAhlmanns Alle 62900 HellerupTlf.: 3948 7581Byhistorisk Samling for Lyngby-TaarbækKommune, FrieboeshvileLyngby Hovedgade 22800 LyngbyTlf.: 4588 4383Byhistorisk ArkivHovedbiblioteketHolte Midtpunkt 232840 HolteTlf.: 4546 6671Fra Københavns nordvestegnVærløse Museum (egnsmuseum)MosegaardenSkovgårds Allé 373500 VærløseTlf.: 4448 0070www.vaerloesemuseum.dkÅbningstider: Søndag: kl. 13-17Onsdag: kl. 10-13Værløse Lokalhistoriske ArkivEllens LystHøjeloftsvej 13500 VærløseTlf.: 4448 5344

Fra Københavns vestegnKroppedal, Museum for Astronomi, Nyere tidog ArkæologiKroppedals Allé 32630 TåstrupTlf.: 4330 3000www.kroppedal.dkÅbningstider: Tirsdag-fredag: kl. 10-16Lørdag-søndag: kl. 14-17Ballerup EgnsmuseumPederstrupvej 51-532750 BallerupTlf.: 4497 1113www.ballerupegnsmuseum.dkVikingelandsbyenLedøjevej 352620 AlbertslundTlf.: 4364 2029www.vikingelandsbyen.dkNaturcenter HerstedhøjeHerstedhøje Allé 12620 AlbertslundTlf.: 4347 0203www.herstedhoeje.dkÅbningstider: Mandag-fredag: kl. 9-16Søndag: kl. 13-16Lokalhistorisk Samling AlbertslundToftekærgårdEgelundsvej 72620 AlbertslundTlf.: 4364 1353Ballerup StadsarkivBallerup Rådhus2750 BallerupTlf.: 4477 3050 eller 4477 3051Ledøje-Smørum Historiske Forening og ArkivSmørum Bygade 352765 SmørumTlf.: 4497 1167Byhistorisk Samling og Arkiv forHøje-Taastrup KommuneSkolevej 542630 TaastrupTlf.: 4335 3610Fra Amager og SaltholmAmagermuseetHovedgaden 4-122791 DragørTlf.: 3253 0250www.amagermuseet.dkÅbningstider:01.05-30.09: Tirsdag-søndag: kl. 12-1601.10-30.04: Onsdag og søndag: kl. 12-16Dragørmuseet (Havnemuseet)Havnepladsen, Strandlinien 2 og 42791 DragørTlf.: 3253 4106www.dragoermuseum.dkÅbningstider:01.05-30.09: Tirsdag-søndag: kl. 12-16KastrupgaardsamlingenKastrupvej 3992770 KastrupTlf.: 3251 5180www.kastrupgaardsamlingen.dkÅbningstider: Tirsdag-søndag: kl. 14-17Onsdag: kl. 14-20Dragør LokalarkivStationsvej 52791 DragørTlf.: 3289 0329Tårnby Kommunes HovedbibliotekLokalhistorisk SamlingKamillevej 102770 KastrupTlf.: 3246 054589

Register over stednavne og seværdigheder90RegisterAAbbevad/Appevad 57, 68Albertslund 68Aldershvile Slotsruin 26, 36Aldershvile Skov 36, 44Amager 74-77, 80, 82, 86Amager Strandpark 84, 86Avedøre 84Avedøre Holme 84Avedøre Spildevandscenter 84Avedøreværket 84AV Miljø 84BBagsværd Sø 36Bagsværd Søpark 36Bakkehuset (Vedbæk) 16Ballerup 60, 68, 70Bernstorffs Slot 26Blushøj 74Brede 27, 38Brede Værk 27, 38Bringe 44Bringe Mose 42Brobæk mose 24, 30Bryggergården (Kastrup) 86Buehøj 72Bøgebakken 10Bøllemosen 20, 22Bøndernes Hegn 44CCaroline Mathildestien 10, 20Charlottenlund Skov 24Charlottenlund Slot 24-26Christian Winthers Sti 18Christiansholms Batteri 32Christianshøj 50Collins Sten 78Side SideEEdelgave Gods 60, 72Emdrup Sø 40Emdrup Spærredæmning 40Eningshøj 46Enrum 10-11, 16, 20Enrumdam 16Enrum Park 13, 16Eremitageslottet 24, 26Ermelunden 32, 40Ermelundsbakken 32, 40Ermelundens Stemmeværk 40FFarum 52Farum Sø 45, 50, 52Fedtmosen 62Flyvestation Værløse 46, 50Fogedens Plads 80Fortunfort 32Frederiksdal 25-26, 34, 28, 36, 48Frederiksdal Gods 48Frederiksdal Skov 34, 44, 48Frederiksdal Slot 26, 28, 36, 48Frederiksdal Stemmeværk 28, 40Frederiksdal Vandmølle 28, 34, 36Frederikslund Skov 18Frederikssundsbanen 70Friboeshvile 26Frydenlund 12-13, 20Fuglevad 38Fuglevad Mølle 38Furesø 18, 26, 28, 32,36, 40, 42, 48Fyrtårn (Øresunds Allé) 86Fæstningskanalen 32, 40DDegneengen 22”Djævelen” (Jonstrup Vang) 54Dragør 74-76, 80, 82, 86Dragør Fort 76, 80, 82, 86Dæmning I, II, V, VI 32

GGammelgård 66Gammel Holte 11Gammel Holtegård 10Ganløse Ore 46, 50Gedderygs Mose 54Geelskov 22Gentofte 26Gentoftekanalen 40Gentofte Sø 24, 30, 40Grantoftegård 68Grisestien 20Grønsø Å 60Gyngehøj 60, 72HHakkemose Teglværk 57Hallingsgård 76Hareskovby 43-44Hareskoven 24, 43-44, 48Hareskovhus 54Harevad Bro 54Herstedhøje 64Herstedvester 59, 62Herstedvester Forsamlingshus 62Herstedvester Kirke 62Herstedøster 59, 62Herstedøster Kirke 62Hestefælleden 82Hirschholm Slot 20Hjortholm 28Hjortholm Mølle 28Hollænderbyen 80Hollænderhallen 80Holte 18, 22Hove Langdysse 72Hove Å 59Hulsø 34, 44Hundesø Mose 40Hvidtjørnearealet (Amager) 82Husum 40Hyldespjældet 62Højbjerg 14Høje-Taastrup 64Høje Sandbjerg 10, 12, 14Hørsholm 20Høsterkøb Kirke 14Side SideI”Insulinmosen” (Gentofte) 30JJonstrup Vang 42, 44, 54Jonstrup Å 62Jægersborg Dyrehave 24Jægersborgdæmningen 40Jægersborg Hegn 20, 22, 24Jægersborg Kaserne 25Jægersborg Slot 25KKalvebodbroen 84Kagsmosebassinet 40Kalvebod Fælled 78, 84Kalvebod Strand 78Karl 12.s Kilde 16Karpedamme (Frederiksdal) 34Kastrup 74-75, 77Kastrupgård 75-77Kastrup Lufthavn 80, 86Kastrup Søbad 84Kastrup Værk 75, 77, 86Katrineberg 58Kikhanerenden 10, 20, 22Kikhaneengen 22Kirke Værløse 42, 44-46, 50 52Kirke Værløse Kirke 50Klampenborg 11, 32, 40Klavsdal 48, 62Klokkerens Hus 22Klopstockegen 34, 36Kobro 28Kofoeds Enge 78, 82Koklapperne 84Kollekolle 42, 44-45Kongelunden 76, 78, 82Kongelundsfortet 76, 78, 82Kong Svends Høj 72Kroppedal 64, 68Kulhus 54Københavns Befæstning 32, 40, 77, 82, 84, 86Køge Bugt 64, 74, 7891

92RegisterLLangkæret 22Ledøje 57, 59, 64, 66, 68, 70, 72Ledøje Fattighus 66Ledøje Forsamlingshus 66Ledøje Kirke 58, 66, 70Ledøje Plantage 66, 68Lemminghøj 70, 72Lille Hareskov 42-44, 54Lille Værløse 43-44Louisekilde 28, 34, 36Lunden (Dragør) 80Lyngby 32, 40Lyngby Sø 28, 32, 36Lyngby Åmose 24, 34, 36Løgsø/Løjesø 14MMaglehøj 70, 72Maglemosen 10, 12, 20Marienborg 27Mathildestien 10, 20Miramara 16Milesten (Lyngbyvej) 30Mølleåen 24, 26, 28, 32, 34, 36, 38Mølleådalen 24-25, 38Måløv 70NNaturcenter Vestamager 84Nordegnen 52-53Nordgården (St. Magleby) 76Nordre Oversvømmelse 32, 40Nordre Røse Fyr 86Nybølle 58Nybølle Å 56, 58, 60, 64Nymølle 38Nærum 10-11, 20Næsseslottet 25-26OOksemosen 14Ole Rømers Landobservatorium 64Ordrup 26Ordrupkrat 32Oremosen 50, 62Ormehøj 70Side SidePPeberholm 86Pederstrup 68, 70Porsemosen 56, 64, 66, 68Præstesø 46, 52RRadiomarken 36Risby 56, 58, 64Risby Teglværk 57Rolighed 16Rompe 60Roskilde Domkirke 28Roskilde Fjord 64Roskilde Kro 68Rude Skov 14, 18Rundforbi-lærkene 22Rundskuehuset (Herstedøster) 62Ryet/Ryget 50, 52, 62Ryetgård 50Ryethøj 45, 52, 62Ryet Skovby 50Ryget Skov 46, 50, 52Rygård 12, 14Rygård Fredskov 14Rygård Overdrev 14Rytterskolen (Herstedvester) 62Raadvad Mølle 38Råmosen 70SSaltholm 74-75, 77Saltholm Batteri 77Sengeløse 57-58Skodsborg 10, 13, 22, 38Skrædderholmen 84Smørholm Voldsted 60Smørmosen 62Smørum 72Smørumnedre 70Smørumovre 58, 60Sneglebjerget 28Sophienholm 26Sorgenfri 38Sorgenfri Slot 26Spurveskjul 28Spurveskjulskoven 28Stampen 38

Stanghøj 72Store Hareskov 43-44, 54Storehøj (Kalvebod Fælled) 84Store Hulsø 48Store Kalv (Furesø) 18Store Magleby 75-76, 78, 80Store Magleby Kirke 74-76, 80Store Peters Hus 68, 70Store Vejleå 56-57, 64, 68Strandmøllen 25, 38Stuvehøj 70, 72Svenskeholm 84Sydamager 82Sydvestpynten 78Sækken 50, 52, 62Søllerød 11Søllerød Kirkeskov 10, 22Søllerød Naturpark 12, 14Søllerød Sø 12, 22Søndersø 45-46, 50, 52Søndersø Vandværk 52Søndre Oversvømmelse 32, 40Sørup Rende 70Søvang 82TTinggården 76Tinghøj 64Trippendals Galge 62Trørød 10-11Trørød Skov 12”Turning Torso” (Malmø) 86Tysmose 58Tysmose Å 58Tømmerup 76Tårnby 76UUllerup 76-78Ungarske Træer (Frederikslund Skov) 18Utterslev Mose 32, 40Side SideVVangede 26Vaserne 18Vedbæk 10-11, 16, 20Vedbækfjorden 10Vedbæk Havn 10Vedbæk Kirke 16Vedbæk Maglemose 10Vejlesø 10Veksø 70Veksø Mose 70Vestamager 77Vestegnen 57-59, 64, 66, 68, 70Vestskoven 58, 62, 64Vestvolden 28, 40, 84Wevers Vase 16Viberup 76Vidnæs Dam 12Vikingelandsbyen (Risby) 56, 64, 68Villa Høje Sandbjerg 12Vridsløselille 58Vridsløsemagle 56-58Værebro Å 54, 62Værløse 44, 46, 52Værløse Flyveplads 46, 50Værløse Golfbane 46Værløse Højslette 46ØØregård 27Ørestaden 14Øresund 10-11, 20Øresundsbroen 86Ørholm 38Ørholm Mølle 25, 38Øverød 11Øverød Kirkeskov 1093