Fra Amager og Saltholm indvandring og udvikling

Rundt om Kongelunden13018 På vandretur - 10 kmSelv om man ikke møder en eneste bakke, ogde fleste stier og veje er helt lige, byder dennevandretur alligevel på et meget varieret landskabog en spændende natur. Ved starten afturen kan man opleve fuglelivet på strandengeneog de inddæmmede arealer på KalvebodFælled. Efter at have passeret en nyplantetskov, kommer man til den gamle landsby,Ullerup, hvis marker i dag helt er indtaget afgræssende heste. Turen tilbage går gennemden gamle del af Kongelunden med store træerog usædvanligt mange småfugle.A Sydvestpynten og Kofoeds Enge. Strandengeneog de mange strandsøer indgår i et stortEU-fuglebeskyttelsesområde, der i et bredt,ubrudt bælte følger kysten hele vejen fra Dragørtil Sjællandsbroen. Her yngler mange forskelligestrandfugle, bl.a. vibe, strandskade og stor præstekrave.Nogle år yngler også havterne og densjældne dværgterne. Det er vigtigt for mange affuglene, at strandengene bliver afgræsset, og forat skabe fred i yngletiden er der på den fugtigedel af Kofoeds Enge adgangsforbud fra 1. april til15. juli. Se kort over beskyttelsesområdet på informationstavlenved indgangen til Kofoeds Enge.Om foråret og efteråret slår mange trækfugle signed på strandengene, f.eks. lille kobbersneppe,strandhjejle, pibeand og krikand.B Kalvebod Fælled blev inddæmmet under 2.verdenskrig. Fra 1943-84 blev området brugtsom militært øvelsesareal. I dag er fælleden fredetog er det største naturområde i København. VedHejresøen, kan man om sommeren høre de grønnefrøer kvække, og der er altid fugle på vandet.Den sydvestlige del af fælleden er fuglereservatuden offentlig adgang, men reservatets mangeande-, vade- og rovfugle kan ses på tæt hold frafugletårnet.C En københavnsk savanne. På Fælleden gårkøer, heste, dådyr og rådyr. Det forhindrer, at områdetspringer i skov, men hvidtjørn og andre tornedebuske er for ubehagelige for dyrene. Despredte tjørne giver landskabet et præg af savanne.D Landskabstræet består af små beplantningeraf 52 forskellige træarter, der er forbundet medstier. Fra luften ligner det et træ med 52 forskelligeslags blade. Både nord og syd for Kongelundener Skovdistriktet i gang med at plante nyskov, der vil fordoble skovarealet.E Kanadisk gyldenris dækker store dele af området.Det er en forvildede haveplante, som erved at blive et problem. De kan fuld stændig udkonkurrereden øvrige flora, blandt andet fordide ikke bliver spist af køerne.F Ullerup. Nogle af den gamle landsbys gårdeligger stadig langs Tømmerupvej, der var den oprindeligebygade. Ullerupbønderne dyrkede tidligerekål på den lerede jord nærmest landsbyen.Kålstokkene blev brugt som brændsel, der gav ensærlig duft – ”Amagergas”. Jorden blev gødetmed tang, der i hestevogn blev kørt fra KalvebodStrand gennem Kongelunden. I dag er det rideheste,der har indtaget markerne.G Collins Sten er opsat til minde om JonasCollin, der som præsident for Det Kgl. DanskeLandhusholdningsselskab i 1818 overtalte bøndernefra St. Magleby til at plante skov på dennæsten træløse ø. Før bønderne kunne nå at fågavn af træerne, blev skoven i 1845 købt af ChristianVIII. Kongens jægermester indrettede et fasaneri,der årligt leverede flere hundrede fasanertil den kongelige husholdning. I dag er Kon gelundenstatsskov.H Kig eller lyt efter fugle i trækronerne. Forårog efterår tager mange små trækfugle sig et hvil iskoven før eller efter den lange tur over havet.I Kongelundsfortet blev under 1. verdenskriganlagt som et kystbatteri, der skulle beskydefjendtlige skibe på vej til København og forsvarede minefelter, der var udlagt i Køge Bugt.Der er offentlig adgang til fortområdet hver dagkl. 8-21.