Fra Amager og Saltholm indvandring og udvikling

128Udvalgte seværdigheder1 Dragør. Hollændernes bygning af en havn ibegyndelsen af 1600-tallet og den begyndendeskudesejlads med eksportvarer, lagde grunden tilen udvikling, der gjorde Dragør til en af landetsvigtigste søfartsbyer. Byen lå gunstigt i forhold tilØstersøhavnene og i umiddelbar nærhed af indsejlingentil Øresunds snævre og farlige sejlrender.Disse fordele bevirkede, at skibsfart, lodseriog bjergningsvirksomhed især i 1700- og 1800-tallet gav gode indtægter og en stor vækst i byggeriet.I 1870’erne havde kun København og Helsingøren større skibstonnage end Dragør. DragørLodseri blev først nedlagt som selvstændigvirksomhed i 1984.Også vævning blev en udbredt beskæftigelse iDragør – i begyndelsen af 1800-tallet havde næstenhvert hus en væv. Blegeri var også en vigtigindtægtskilde. De åbne strandenge og det lavevand langs kysten gav gode betingelser for blegningaf stoffer. Så sent som i 1939 blev derspændt lange stofbaner ud på Dragørs enge.Husdyrhold med gæs har været et særkende forDragør. I 1700-tallets København blev der afsatstore mængder gæs fra Dragør. Syd for byen vedDragør Søbad, fi nder man ”gåserepublikken”– en rest af denne erhvervsgren.I dag fremstår Dragør som en by, der i eneståendegrad har bevaret sin struktur som skipperby:Snævre gader med indelukkede plankeværksgårde,brolagte stræder og et stort antal gamle bygningermed tilknytning til byens historie.Fra begyndelsen af 1900-tallet fi k mange fra detjævne københavnske borgerskab øjnene op forDragørs idyl og lejede sig om sommeren ind i desmukke huse. I dag er mange af husene overtagetaf mere velstillede familier, der kan nyde freden iDragørs fredede bykerne.2 Kastrup landsby er vanskelig at lokalisere,bortset fra Jacob Fortlings gamle landsted, Kastrupgård.Den fi ne rokokko-hovedbygning ejes idag af Tårnby Kommune og er indrettet til kunstmuseumog bibliotek. Også flere af bygningernefra Kastrup Værk er stadig intakte og er frededesom et eksempel på et bygningsmiljø fra industrienstidligste barndom.3 4 Militære anlæg. De største militære anlæger Dragørfort og Kongelundsfortet. Dragørforter opført 1910-15 på en kunstig ø, ca. 400meter fra land syd for Dragør. Kongelundsfortetblev anlagt 1914-16 på strandengene syd for Kongelunden.Forternes kanoner kunne beskydefjendtlige skibe på vej til København.5 Saltholm. Overalt på Saltholm fi ndes spor aføens særlige historie. Saltholms kalkrige undergrunder blevet udnyttet siden middelalderen,ikke mindst i København. Kalktippen og Kalkgraven,samt de mange småhuller spredt rundt påøen, vidner om denne kalkbrydning. Kalken blevsejlet til Kastrup, der fra gammel tid har væretoverfartstedet til Saltholm. Først midt i 1930’erneophørte al kalkbrydning på Saltholm.Inde på øen hæver to batterier sig op over den fladeø. De blev bygget i 1910 og er en del af KøbenhavnsSø- og Landbefæstning.Derudover har Saltholm tidligt haft betydningog tilknytning til sin nærmeste nabo Amager,hvorfra kreaturer og gæs i mange hundrede århar været sat på sommergræsning.Øen har siden 1873 været ejet af Saltholm Ejerlaug,der består af ca. 200 ejere, der er bosat påAmager. Der er i dag to fastboende på øen.Saltholm er af international betydning som fugleområde.Øen og det omgivende fladvand er derforfredet. Fredningen fastlægger forskellige adgangs-og færdselsbestemmelser.6 St. Magleby. En lang række brande i perioden1658-1821 er årsag til, at der ikke er bygningertilbage fra den hollandske bosætningstid. Tilgengæld har St. Magleby i enestående grad bevaretsin landsbykarakter med gårde på hver side afbygaden, de oprindelige vejforløb, gadekæret ogikke mindst de åbne marker næsten hele vejenomkring byen.Omkring år 1700 var der 43 gårde fordelt påhver sin side af bygaden. I 1808 blev landsbyenudskiftet, og mange gårde flyttede ud på markerne,mens andre forblev i landsbyen. To af gårdeneer indrettet til egnsmuseum. Nordgård fra ca.1850 og Museumsgården fra slutningen af 1700-tallet er begge fi refløjede gårdsanlæg omkring enbrolagt gårdsplads. Begge bygningskomplekser er