1600 kan man tale om en egentlig bydannelse,der t<strong>og</strong> fart efter hollænderne fra Store Maglebyanlagde havnen. Ud over sejlads til <strong>og</strong> fra <strong>Saltholm</strong>sejlede de saltede ål <strong>og</strong> heste til Holland,Tyskland <strong>og</strong> England.I 1521 udstedte Chr. II privilegiebreve til 24 hollandskefamilier, der fi k ejendomsret til hele <strong>Amager</strong>– bortset fra Dragør. De danske fæstebønderblev tvangsflyttet, <strong>og</strong> hollænderne overt<strong>og</strong> deresgårde kvit <strong>og</strong> frit – uden pligt til n<strong>og</strong>en formerfor hoveri. I stedet for skat betalte de en fast årligafgift til kongen. Idéen med at hente hollændernetil <strong>Amager</strong> var at lære de danske bønder nye metoderi landbruget – ikke mindst kunsten at dyrkegrøntsager, bl.a. for at forsyne den kongeligehusholdning. Da kongen blev afsat to år senere,blev hollændernes særstatus d<strong>og</strong> indskrænket tilkun at omfatte landsbyen Store Magleby. Her beholdthollænderne deres privilegier <strong>og</strong> fi k rettentil et fuldstændig selvstyre, der omfattede båderetsvæsen <strong>og</strong> kirkelige forhold. Byen blev styret afen ”Schout”, som er det hollandske ord for byf<strong>og</strong>ed.I Store Magleby kirke blev der sunget <strong>og</strong> prædiketpå ”hollandsk” indtil 1811. Efterhånden somder skete en integration mellem de hollandske <strong>og</strong>danske bønder, havde Hollænderbyen d<strong>og</strong> udvikletsit eget spr<strong>og</strong>, der var en blanding af hollandsk,plattysk <strong>og</strong> dansk.<strong>Fra</strong> en mindeplade, der er indmuret på StoreMagleby kirkes østgavl, får man et billede af blandingsspr<strong>og</strong>eti Store Magleby:Kålmarker med St. Maglebykirke i baggrunden.Badstuevælen i Dragør.”Anno 1731 is dese Kerck omgebouwet up om egenbekostning det selve Jahr als den 6. Juni is KoningChristian de 6. gekront. Cornelius CornelisenSkoudt”.I første halvdel af 1700-tallet indkaldte Chr. VIden tyske stenhugger <strong>og</strong> arkitekt, Jacob Fortling,til København. Fortling byggede sig et landsted,Kastrupgård, i hjertet af den gamle landsby, Kastrup.Han var en driftig herre, der – ud over atfungere som kgl. bygningsinspektør, ølbrygger,brændevinsbrænder, brødfabrikant <strong>og</strong> landmand– satte gang i en række industivirksomheder iKastrup. I 1749 opførte Fortling et kalkbrænderimed tilhørende havn, der modt<strong>og</strong> råvarer fra ensystematisk kalkbrydning, som han iværksatte på<strong>Saltholm</strong>. Senere udvidede han kalkværket meden mølle, et teglværk <strong>og</strong> endelig en stentøjs- <strong>og</strong>fajancefabrik, der bl.a. forsynede hele Nordeuropamed sukkerforme <strong>og</strong> sirupskruk ker. Hele detteanlæg blev kendt som ”Kastrup Værk”.Foto: John Jedbo127Foto: John Jedbo
128Udvalgte seværdigheder1 Dragør. Hollændernes bygning af en havn ibegyndelsen af 1600-tallet <strong>og</strong> den begyndendeskudesejlads med eksportvarer, lagde grunden tilen <strong>udvikling</strong>, der gjorde Dragør til en af landetsvigtigste søfartsbyer. Byen lå gunstigt i forhold tilØstersøhavnene <strong>og</strong> i umiddelbar nærhed af indsejlingentil Øresunds snævre <strong>og</strong> farlige sejlrender.Disse fordele bevirkede, at skibsfart, lodseri<strong>og</strong> bjergningsvirksomhed især i 1700- <strong>og</strong> 1800-tallet gav gode indtægter <strong>og</strong> en stor vækst i byggeriet.I 1870’erne havde kun København <strong>og</strong> Helsingøren større skibstonnage end Dragør. DragørLodseri blev først nedlagt som selvstændigvirksomhed i 1984.Også vævning blev en udbredt beskæftigelse iDragør – i begyndelsen af 1800-tallet havde næstenhvert hus en væv. Blegeri var <strong>og</strong>så en vigtigindtægtskilde. De åbne strandenge <strong>og</strong> det lavevand langs kysten gav gode betingelser for blegningaf stoffer. Så sent som i 1939 blev derspændt lange stofbaner ud på Dragørs enge.Husdyrhold med gæs har været et særkende forDragør. I 1700-tallets København blev der afsatstore mængder gæs fra Dragør. Syd for byen vedDragør Søbad, fi nder man ”gåserepublikken”– en rest af denne erhvervsgren.I dag fremstår Dragør som en by, der i eneståendegrad har bevaret sin struktur som skipperby:Snævre gader med indelukkede plankeværksgårde,brolagte stræder <strong>og</strong> et stort antal gamle bygningermed tilknytning til byens historie.<strong>Fra</strong> begyndelsen af 1900-tallet fi k mange fra detjævne københavnske borgerskab øjnene op forDragørs idyl <strong>og</strong> lejede sig om sommeren ind i desmukke huse. I dag er mange af husene overtagetaf mere velstillede familier, der kan nyde freden iDragørs fredede bykerne.2 Kastrup landsby er vanskelig at lokalisere,bortset fra Jacob Fortlings gamle landsted, Kastrupgård.Den fi ne rokokko-hovedbygning ejes idag af Tårnby Kommune <strong>og</strong> er indrettet til kunstmuseum<strong>og</strong> bibliotek. Også flere af bygningernefra Kastrup Værk er stadig intakte <strong>og</strong> er frededesom et eksempel på et bygningsmiljø fra industrienstidligste barndom.3 4 Militære anlæg. De største militære anlæger Dragørfort <strong>og</strong> Kongelundsfortet. Dragørforter opført 1910-15 på en kunstig ø, ca. 400meter fra land syd for Dragør. Kongelundsfortetblev anlagt 1914-16 på strandengene syd for Kongelunden.Forternes kanoner kunne beskydefjendtlige skibe på vej til København.5 <strong>Saltholm</strong>. Overalt på <strong>Saltholm</strong> fi ndes spor aføens særlige historie. <strong>Saltholm</strong>s kalkrige undergrunder blevet udnyttet siden middelalderen,ikke mindst i København. Kalktippen <strong>og</strong> Kalkgraven,samt de mange småhuller spredt rundt påøen, vidner om denne kalkbrydning. Kalken blevsejlet til Kastrup, der fra gammel tid har væretoverfartstedet til <strong>Saltholm</strong>. Først midt i 1930’erneophørte al kalkbrydning på <strong>Saltholm</strong>.Inde på øen hæver to batterier sig op over den fladeø. De blev bygget i 1910 <strong>og</strong> er en del af KøbenhavnsSø- <strong>og</strong> Landbefæstning.Derudover har <strong>Saltholm</strong> tidligt haft betydning<strong>og</strong> tilknytning til sin nærmeste nabo <strong>Amager</strong>,hvorfra kreaturer <strong>og</strong> gæs i mange hundrede århar været sat på sommergræsning.Øen har siden 1873 været ejet af <strong>Saltholm</strong> Ejerlaug,der består af ca. 200 ejere, der er bosat på<strong>Amager</strong>. Der er i dag to fastboende på øen.<strong>Saltholm</strong> er af international betydning som fugleområde.Øen <strong>og</strong> det omgivende fladvand er derforfredet. Fredningen fastlægger forskellige adgangs-<strong>og</strong> færdselsbestemmelser.6 St. Magleby. En lang række brande i perioden1658-1821 er årsag til, at der ikke er bygningertilbage fra den hollandske bosætningstid. Tilgengæld har St. Magleby i enestående grad bevaretsin landsbykarakter med gårde på hver side afbygaden, de oprindelige vejforløb, gadekæret <strong>og</strong>ikke mindst de åbne marker næsten hele vejenomkring byen.Omkring år 1700 var der 43 gårde fordelt påhver sin side af bygaden. I 1808 blev landsbyenudskiftet, <strong>og</strong> mange gårde flyttede ud på markerne,mens andre forblev i landsbyen. To af gårdeneer indrettet til egnsmuseum. Nordgård fra ca.1850 <strong>og</strong> Museumsgården fra slutningen af 1700-tallet er begge fi refløjede gårdsanlæg omkring enbrolagt gårdsplads. Begge bygningskomplekser er