Designmanual - Rudersdal Kommune

4at bo i HENRIKSHOLMTanken bag HenriksholmDen, der slår sig ned i Henriksholm, vilkomme til at bo i en boligbebyggelse afhøj arkitektonisk kvalitet, hvor områdetslandskabstyper sætter rammen omden fremtidige udvikling, og hvor det erlandskabets helt særlige kvaliteter, somden fremtidige bebyggelse er bygget opomkring.Bebyggelsens placeringHovedidéen bag Henriksholm er atskabe en bebyggelse som er placeret ilandskabets overgange, så husene liggermellem to landskabstyper.Herved får bebyggelsen relation til toforskellige landskabsoplevelser ogde store landskabsrum friholdes forbebyggelse. Det er dermed landskabet,der definerer den enkelte bebyggelsesplacering og typologi.Fire typer huseHenriksholms bebyggelse består af fireforskellige bygningstyper, som hver isærrummer boliger af forskellig størrelse ogudtryk. Husene er kendetegnet ved atde enten lægger sig på, i, omkring - ellerimellem landskabet. Placeringen af deforskellige typologier er stærkt knyttettil landskabet, men således at deropnås en variation af boligtyper i heleområdet. Den eksisterende villastrukturlangs Henriksholms Allé kan bevares ogstyrkes yderligere med nye villaer langsHenriksholms Allé.Store og små fællesskaberI Henriksholm rummer landskabet fællesarealer på flere niveauer. Der er de mindre,bolignære friarealer; Bøgehegnetog Græsningsskoven, som de enkelteboliggrupper er orienteret omkring. Derer de store landskabsrum, Sletten ogHerregårdshaven, som åbner ud modde fredede arealer mod syd. Og der erAksen, som er en rekreativ akse sombinder Forhøjningen og Skoven sammeni et landskabeligt aktivitetsområdepå tværs af Henriksholms Allé. Disseområder er fællesarealer til glæde forhele Henriksholm.Konceptdiagrammet illustrerer at bebyggelsenplaceres med udstigt til to forskelligelandskaberOmrådet består af flere forskellige landskabstyperBebebyggelsen placeres mellem de forskelligelandskabstyper

henriksholms LANDSKAB5

6henriksholms LANDSKAB3NHenriksholms landskab består af flereforskellige landskabstyper. Generelt foralle landskabstypperne gælder, at deter rumligheden og overgangene imellemdem, som er med til at danne denenkelte landskabskarakter, frem for denenkelte beplantningstype.71642 5Derfor er det vigtigt at overgangeneimellem landskabstyperne fremstår tydeligt,så dobbeltrummet fremhæves.På de følgende sider er de karakteristiskelandskabstypologier beskrevetmed tilhørende anvisninger på, hvordanderes rumlige karakter skal udvikles oghvordan områderne kan beplantes.Områdets landskabstyperI takt med at området udvikles, skal derstiftes grundejerforeninger for de enkelteområder. Grundejerforeningerne skaludarbejde en plejeplan for områderne,herunder en sikring af en løbende fornyelseaf den eksisterende beplantning.Herregårdshaven i dagSletten som grøn plæne i dagForhøjningen

7henriksholmslandskabstyper1. BØGEHEGNETBøgehegnet ligger i områdets sydligedel og består idag af et hegn af højstammedebøgetræer.2. græsningsskovenGræsningsskoven ligger i skovbrynetsyd for den eksisterende fredsskov.3. ForhøjningenForhøjningen ligger i områdets nordligedel med den eksisterende bunker somhøjdepunkt. Nordvest for området liggeren smuk lavning og en lille sø.4. skovenSkoven er den sydlige del af deneksisterende fredsskov. Skoven bestårprimært af bøg og eg.5. HerregårdshavenHerregårdshaven ligger i tilknytning tilhovedbygningen Henriksholm og er enåben velholdt prydplæne, med solitære,bredkronede træer.6. slettenSletten ligger ud til Maglemosen modsyd og er en skålformet kile med klippetgræs.7. henriksholm alléHenriksholm Allé ligger som en rygradgennem området. De tilstødendeskovplantninger og træer giver alléenkarakter af en skovvej.retningslinjer• LANDSKABETS KVALITETERSKAL DANNE GRUNDLAGETFOR BEBYGGELSENS PLA-CERING OG TYPOLOGI• bEBYGGELSEN I OMRÅDETSKAL PLACERES MELLEM TOLANDSKABSRUM• De forskellige landskabstyperskal tydeliggøresog udvikles• Landskabstyperne beståraf bøgehegnet,græsningsskoven, forhøjningen,skoven, herregårdshaven,slettenog henriksholms allé• overgangene mellemlandskabstyperne skalfremstå tydeligtHenriksholms AlléEksisterende villa langs alléen

8NBØGEHEGNETfremtidig udformning1RUMLIG KARAKTERI midten af landskabsområdet og somcentrum for områdets bebyggelse skalvære en bøgelund. Bøgelunden skalfremstå som et bælte af højstammedebøgetræer med et sluttet kronelag oguden underskov og skovbrynsbeplantning.Dette for at lunden får et åbent,lyst og gennemsigtig udtryk.Fællesarealerne som ligger imellem bebyggelsensgårdhavehuse og rækkehuseskal fremstå som græsningsskovenmed solitære træer og træer i grupperpå en flade af græs.BEPLANTNINGBøgelunden skal bestå af højstammedebøgetræer med et sluttet kronelag.Bunden skal bestå af naturlige græsserog urter.Beplantning imellem bebyggelsen bestårligeledes af bøgetræer evt. suppleretmed mindre mirabeltræer på 6-8 m.retningslinjer• Områdets landskabeligekvalitet skal BYGGEpå en vekslen mellembøgelundens sluttedetrækroner og åbnegræspletter imellemtræerne.• Områdets karakterGI-VENDE BEPLANTNING skalvære højstammede bøgetræer,som kan suppleresmed mindre mirabeltræer.PRINCIPSNIT BØGEHEGNET 1:500Eksisterende bøgetræerEksisterende bøgetræerMirabel6-8 mLiljekonvaller plantes i felter á 4 m 2 , med 15 meters afstand mellem felterne.Selvsåede græsser Liljekonval Højstammede bøgetræer

N9GRÆSNINGSSKOVENfremtidig udformning2KARAKTERLandskabsområdet afgrænses af deneksisterende fredsskovs skovbryn.De fælles grønne arealer imellembebyggelsens gårdhuse og rækkehuseskal fremstå som et semi-åbent områdemed fritstående, bredkronede træer påen bund af klippet græs. Dette for atgive en vekslen mellem sol og skyggepletter på en åben græsplæne. Træerneskal placeres solitært eller i grupper af2-4. Der skal være en afstand mellemde fuldvoksne kroner på 5-15 meter.BEPLANTNINGDen eksisterende hvidtjørn og eg bevaresog suppleres med stilkeg, mirabelog mindre, hvidblomstrende træer medstærke høstfarver.Bunden skal bestå af klippede græssersom ikke har blomstrende karakter.retningslinjer• Områdets landskabeligekvalitet skal byggevidere på placeringen iskovbrynet af fredskovenog af fritståendebredkronede træer,som fletter sig ind imellembebyggelsen.• områdets karaktergivendebeplantning skalvære hvidblomstrerendetræer.PRINCIPSNIT GRÆSNINGSSKOVEN 1:500Eksisterende hvidtjørnMirabel6-8 mEksisterende egBund af klippet græs.MIrabel Blomstrende hvidtjørn Eg

N103FORHØJNINGENfremtidig udformningKARAKTERLandskabsområdet er domineret afden centrale høj i området. Bebyggelsenbestående af etageboliger ogrækkehuse placeres rundt om højenmed mulighed for udsigt over de omgivendelandskaber.Indimellen områdets bebyggelse skalde grønne fællesarealer være karakteriseretaf grupper af mindre og størretræer og af lave buske hvor imellemder er græsflader til ophold.Området har mere karakter af vildnatur i sammenligning med de andreområder. Derfor skal grupperne af demindre træer og buske have karakteraf vildt remiser, så området kantiltrække et rigt dyre- og fugleliv.Eksisterende træer, som er udpegetsom bevaringsværdige i lokalplan 228for Rudersdal Kommune vil indgå iremisen.PRINCIPSNIT FORHØJNINGEN 1:500retningslinjer• Områdets landskabeligekvalitet skal TAGE AFSÆTI udkigsmulighedernefra højen og bebyggelsen.• Bebyggelsen flettesind i en højstammet nåleskovmed et stærktnaturpræg• DEN KARaKTERGIVENDEBEPLANTNING I OMRÅDETskal bestå af NÅLETRÆERBLANDET MED MINDREVILDE BUSKEEksisterende lærketræerOmrådet afgrænses mod nord afdyrkede marker og mod vest af et dalstrøg.Som overgang til dalstrøget skalder være et blomstrende skovbryn.Hyld7-8 mRemiseBund af naturligt fremkomne græsser og urterHyld Skovfyr Lærketræer

N11skovenfremtidig udformning4KARAKTERSkovområdet ligger centralt i den samledebebyggelse og skal være et grøntareal for hele bebyggelsen. Skoven eren eksisterende fredskov og skal friholdesfor bebyggelse. Midt i skoven liggeren mindre sø, som skaber en lysning.Skoven skal i fremtiden fremstå som en”søjlehal” bestående af høje stammer oget sluttet kronelag.Skoven danner ryg for en del af bebyggelsen.For at sikre at man kan oplevekig ind imellem de høje stammer fra denomkransende bebyggelse og fra HenriksholmsAllé, skal skovbrynet ud modbebyggelsen markeres med en skarpafgrænsning.BEPLANTNINGSkoven består overvejende af bøg suppleretmed eg. Skovens kant skal holdessom et et-trinsbryn.Skovbunden skal bestå af naturligtvoksende græsser og blomstrende urter,som hvid anemone, skovmærke, skovsyre,miliegræs, enblomstret flitteraks ogstor fladstjerne.retningslinjer• Områdets landskabeligekvalitet skal bygge viderepå det lysåbne løvskovsprægmed skovsøensom et særligt smuktområde til ophold• Den karaktergivende beplantningskal bestå afde højstammede løvtræerog et blomstrendebunddækkePRINCIPSNIT SKOVEN 1:500Eksisterende bøgetræer med sluttet kronelagBunddække: hvid anemone, skovmærke, skovsyre, miliegræs, enblomstret flitteraks og stor fladstjerne.Bøgeskov med bunddække af anemoner Skovsyre Stor fladstjerne

N12HERREGÅRDSHAVENfremtidig udformning5KARAKTERHovedhuset Henriksholm er - og skalfortsat være det mest dominerende elementi Herregårdshaven. Den omkransendebebyggelse vil komme til at beståaf villaer, gårdhavehuse og rækkehuse.Derfor skærmes den nye bebyggelsemed nye enkeltstående træer mod vestsom afgrænsning mod gårdhavebebyggelsenmod øst.Herregårdshaven skal fremstå velholdt,med solitære, bredkronede træer på envelplejet prydplæne. Den åbne karaktermed en dominerende prydplæne skalsikre udkigget over de fredede arealermod syd.BEPLANTNINGFladen skal fremstå som en prydplæneBevaringsværdige træer bevares, såfremtde skønnes sunde.Nyplantninger af træer og buske skalvære i tråd med de eksisterende - bøg,eg, lind, løn, robinier, rhododendron mm.retningslinjer• Områdets landskabeligekvalitet skal baseres påen meget velholdt havemed et synligt hovedhusfor enden.• DEN KARKTERGIVENDE BE-PLANTNING I OMRÅDET SKALVÆRE PRYDPLÆNEN MEDspredte bredkronedesolitære træer.I overgangen fra Henriksholm til denåbne Herregårdshave kan plantes Rhododendroni grupper.PRINCIPSNIT HERREGÅRDSHAVEN 1:500Eksisterende træer bestående af bøg, eg, lind, løn og robinierI overgangen til Maglemosentyndes varsomt ud i den eksisterendebeplantning, så der sikres kig ud overlandskabet fra bebyggelsen på Henriksholm.Nyplantet træ på vej, f.eks bøg3-4 mPrydplæneRhododendron1,5-2 mSolitære træer på prydplænenRhododendronEksisterende herregårdshave

N13SLETTENfremtidig udformning6KARAKTERLandskabsområdet ligger ud til Maglemosenmod syd og skal omkranses afen bebyggelse bestående af primærtrækkehuse men også villaer og gårdhavehuse.For at sikre udsynet mod Maglemosenskal sletten fremstå som et græsklædtåbent rum, helt friholdt for beplantning.Græsfladen klippes så man fornemmerdet særlige skålformede terræn.Sletten kan indrammes af de eksisterendehestekastanjer og der kan suppleresmed yderligere træer (solitære eller igrupper på 2-3) i kantzonen mellemrækkehusklyngerne.retningslinjer• Områdets landskabeligekvalitet skal baseres pådet åbne terræn med udsigtenover den frededemaglemose.• DEN KARKTERGIVENDEBEPLANTNING skal væreDEN ÅBNE PLÆNE som erINDRAMMET AF BEBYGGEL-SE OG TRÆER.I kanten mellem villaerne mod nord ogsletten kan plantes rhododendron til atsikre en smuk overgang mellem haverog slette.I overgangen til Maglemosentyndes varsomt ud i den eksisterendebeplantning, så der sikres kig ud overlandskabet fra bebyggelsen på Henriksholm.PRINCIPSNIT SLETTEN 1:500EksisterendekastanjetræBund af klippet græs, i den mere fugtige skålbund ses også lav ranunkel og blå engforglemmigej.Hvidkløver Klippet græsflade Kastanjetræer

14Nhenriksholms alléfremtidig udformning7KARAKTERHenriksholms Allé skal i fremtidenopleves som et rumligt forløb, skarptafgrænset og defineret af højstammedebøgetræer.Alléen skal være et samlende element -en rygrad for den samlede bebyggelse.De eksisterende træer suppleres medyderligere træer for at forstærke alléensom landskabeligt træk og som skovvej.Krat/underskov skal ryddes, så alléenopleves som en række af stammer medindblik til de bagvedliggende områder.BEPLANTNINGBeplantningen skal bestå af højstammedebøgetræer.Bunden skal bestå af naturlige forekomnegræsser og blomstrende urter.retningslinjer• Områdets landskabeligekvalitet skal byggepå den stramme alléplantningder skaber etveldefineret vejrum og- forløb.• DEN KARKTERGIVENDE BE-PLANTNING I OMRÅDET skalvære DE HØJSTAMMEDEBØGETRÆER, som tegnerALLÉEN og understøtterdens karakter som skovvej.eksisterendebevaringsværdigt beplantningsbælteeksisterendegadebelysningeksisterendegadebelysningHenriksholms AlléHenriksholm Allédobbeltrettetparallelvejprivat matrikcykelsti8 m 8 m2,5 m 1,7 m 5 m 3 m

henriksholms bebyggelse15

Privat stikvejPrivat stikvej724 m2Privat stikvejPrivat stikvejPrivat stikvej733 m2Privat stikvejDobbeltrettet cykelstiByggelinje: 3mGrusstiVendepladsVendepladsIndkørsel fødevejAksen kobler sig på det offentlige stisystemved overdrevet og vådområderne nordvestfor Henriksholm770 m2Privat stikvejVendepladsPrivat stikvejForhaverParkering punkthusGræsarmeringIndkørsel fødevej20 m bredt bælte udlægges til drevGrønne kiler mellem rækkehuseklyngerBevaring af hestekastanjer hvor muligtVendepladsIndkørselDelvis rydning i beplantning for udsigtBeplantningsbælteVildtremise VendepladsParkering punkthusGræsarmeringIndkørsel fødevejByggelinje: 3mUdkigspost - toppen af bunkerenIndkørselIndkørsel fødevejBeplantningsbælteVildtremiseParkering punkthusGræsarmeringBefæstet sti forfodgængere ogcyklisterAreal udlægges tilpunkthus udearealAreal udlagt til GFInternt områdeAreal udlagt til GFInternt områdeIndkørselAreal for langsom nedsivning af regnvand -tørbassin - oversvømmes ved ekstrem nedbørParkering punkthusGræsarmeringParkering punkthusGræsarmeringPunkthus med offentligt program i stueetagenParkering - græsarmeringBefæstet sti forfodgængere ogcyklisterAreal vest for aksen udlæggestil aktivitetsområdeDobbeltrettet cykelstiEksisterende udposninger på vejen i fredskovenudlægges til bordtennis og skovtennisEksisterende grønt hegnBefæstet sti for fodgængereog cyklisterGrønne kiler mellem rækkehuseklyngerBevaring af hestekastanjer hvor muligtIndkørsel fødevejHelleEksisterende lysning i fredskov suppleres medfitnessredskaber i naturlige materialerBefæstet sti forfodgængere og cyklisterVendepladsGrusstiVendepladsIndkørselPrivat stikvejAreal udlagt til GFinternt områdePrivat stikvejVendepladsOffentlig trædesti fra Maglemosen koblersig på HenriksholmaksenIndkørselForhaverPrivat stikvejPrivat stikvejIndkørsel fødevejPrivat stikvejOverfladisk afledning afregnvand langs fødevejForhaverDobbeltrettet cykelstiEksisterendeparkeringspladsHenriksholm hovedhusInstitutionDelvis rydning i beplantning for udsigtAreal for langsom nedsivning af regnvand -tørbassin - oversvømmes ved ekstrem nedbørVendeplads medgræsarmeringDobbeltrettet cykelsti16henriksholms bebyggelseFREDSKOVFREDSKOV718 m2 700 m2LYSNINGSSKOVvendepladsHERREGÅRDSHAVENGF EKSTERNT AREALSLETTENGF EKSTERNT AREAL18.04.12 HELHEDSPLAN HENRIKSHOLM 1:1000UDARBEJDET AF SVENDBORG ARCHITECTS OG LIWPLANNINGEn af hovedtankerne bag Henriksholmsbebyggelse er at skabe et område, somrummer mulighed for en varieret bebyggelsehvor de forskellige huse er stærktknyttet til landskabet, så der opnås envariation af boligtyper i hele området.Bebyggelsen skal have forskelligearkitektoniske udtryk. Nogle vil have etlet og transparant udtryk mens andre vilfremstå som tunge stenhuse, eksempelvismed vinduer og døre ”skåret” ud imurværket, som ”hul i mur” huse.For at sikre en variation mellem bebyggelsener der udpeget fire bygningstypologier,som hver især rummer mulighedfor variation i forhold til størrelseog placering. Det giver mulighed for atder i området både kan opføres tæt-lavbebyggelse, etageboliger og villaer medvarierende boligstørrelser. Afgørendefor bebyggelsen er dog, at det er detstedsspecifikke landskab, der sætterrammerne for hvor og hvordan huseneplaceres.De fire bygningstypologier som denfremtidige bebyggelse skal bestå af erfølgende:1. Rækkehuse2. Fritliggende gårdhavehuse3. Villaer4. PunkthuseRækkehusene og punkthusene er karakteriseretved at have et lettere udtryk,mens de fritliggende gårdhavehuse ogvillaerne vil fremstå som tunge stenhusei landskabet.Herudover vil området rumme deeksisterende villaer i det omfang dekan genanvendes, og hovedbygningenHenriksholm, som fortsat skal spille encentral rolle i landskabet.retningslinjer• OMRÅDETS BEBYGGELSESKAL INDEHOLDE ALLE FIREBYGNINGSTYPOLOGIER• BEBYGGELSEn PLACERESI ET DOBBELTRUM, DVS. PÅOVERGANGEN MELLEM TOLANDSKABSTYPER• HUSENE SKAL PLACERESSTEDSSPECIFIKT, SÅ DETENKELTE HUS ER TILPASSETLANDSKABET OG SÅ DEROPSTÅR VARIATION I BEBYG-GELSEN• DE FIRE BYGNINGSTYPO-LOGIER SKAL PLACERES IOVERESSTEMMELSE MEDLOKALPLAN 228

17TYPOLOGI IKONERTYPOLOGI IKONEROGI IKONERKig mod nord vest, set fra AksenRÆKKEHUSVILLAIKONERRækkehusene ligger side ved side. Karakteristisk forrækkehusene er de markante mure, som skærer sig ind ilandskabets skrå flader, og hermed er med til at understregeområdets terræn. Bebyggelsen mellem murenefremstår med et lettere udtryk.Villaerne opføres langs Henriksholms Allé som solitære supervillaereller dobbelthuse med en vis tyngde, eksempelvissom ”hul i mur” arkitektur.PUNKTHUSfritliggende gårdhavehusDe fritliggende gårdhavehuse ligger enkeltvis på landskabetmed en klar afgrænsning af den enkelte parcel mod landskabet.Husene opføres som tunge stenhuse.Punkthusene består af tre 3-4 etagers huse, som er samletomkring et ankomsttårn. Punkthusene placeres mellem træerneeller i kanten mellem lysning og skov, hvor træerneshøje stammer spiller sammen med punkthusenes lette ogtransperante udtryk.

18RÆKKEHUSS/VBØGELUNDPRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE BS/VSLETTENSLETTENN/ØFREDSKOVENN/ØPRINCIPplan rækkehusARKITEKTONISK PRINCIPRækkehusene består i sin grundformaf to skiver, der definerer grunden oghusets afgrænsning ind til naboen. Skivernefremstår som bebyggelsens tungemørke bygningsdel, mens huset mellemskiverne er lyst og let. Skiverne har enmindste højde på 1 m. På adgangssidenkan skiverne være lave, så der skabesvisuel kontakt mellem naboerne, mensskiverne mod have og terrasse kanvære højere, så der skabes mere privaterammer omkring den enkelte boligsopholdsarealer. Imellem skiverne liggerde enkelte boliger som kan opføres i toetager, hvoraf overetagen kan være væsentligmindre end stueetagen. Bygningernemellem skiverne skal i modsætningtil skiverne fremstå transparante ilyse farver.BEBYGGELSES PRINCIPRækkehusene skal placeres i grupperaf 3 - 6 boliger og skal inden for den enkeltegruppe opføres i samme materialerog farverRækkehusene placeres på skråningenmellem to forskellige landskabsrum, såskiverne skærer sig ind i skråningen. Forat sikre skivernes markante karakter,må der ikke etableres vinduesåbninger iskiverne. Mellem hver boliggruppe skalsikres landskabskiler med kig og adgangud til det tilstødende landskabsrum.PLACERING AF HUS PÅ GRUNDRækkehusene placeres altid med en ankomstsidemod den interne adgangsvej.Eksempel på bebyggelse med høje skiverEksempel på begyggelse i skrånende landskab

Privat stikvejVejudlæg 10 mEksisterende hestekastanjerPrivat stikvejLedningstracéGæsteparkeringgræsarmeringIndkørselFødevejSKOVSØEN19Privat stikvejBefæstet køreflade 5 mGrusstiBefæstet køreflade 5 mlacering af trædestiPrivat stikvejEksisterende hestekastanjerSLETTENForhaveGrusstiFREDSKOVENRækkehuse i grupperLAR rendeForhaver rækkehuseIndkørselPrivat stikvejForhaveKONCEPTUEL ISOMETRI - RÆKKEHUSSLETTENVendepladsKONCEPTUELLE ISOMETRIER - RÆKKEHUSEForhaver rækkehuseisometri af rækkehusKONCEPTUEL ISOMETRI - RÆKKEHUSKONCEPTUELLE ISOMETRIER - RÆKKEHUSEBygningskroppen placeres mellem deto skiver med et forareal af varierendestørrelse afhængigt af husets solorientering.For de huse der har sol på bådeankomstsiden og terrassesiden, kan forarealetmod ankomstsiden gøres større,så der kan etableres en terrasse.Udearealet bag huset skal have direkteadgang til det omkringliggende landskabsrum.Rækkehusenes afgrænsningmod landskabet på terrasse siden skaldefineres af en hård kant mod landskabet,f.eks i form af en mur eller bøgehæk.TrædestiPARKERINGRækkehusene har en overdækket parkeringspladssamt en ekstra parkeringspladsi ankomst arealet. Der skal i altudlægges areal til 2 parkeringspladser.BYGNINGSVOLUMENDe enkelte boliger må maksimalt være210 m2 og må ikke være højere end 7,5m. De må maksimalt være 9 m brede og14 m dybe.Hård kant mod det omkringliggende landskabSolitære træer eller mindre grupper aftræer skaber overgangen mellem bygningog offentligt landskab

20RÆKKEHUSOveretagen kan sammenbygges mednabohuset. Hvad enten overetagen ersammenbygget med nabohuset ellerej, skal den fremstå som et homogentobjekt, hvor tag og væg kan udføres isamme materiale og farve.Der kan etableres sedumtage på basen.Tagrender og nedløb udføres i overensstemmelsemed bygningens arkitektoniskeudtryk.Der kan etableres mindre lysgårde ogovenlys i stueetagen for at sikre godelysforhold i boligerne.Husenes første sal kan vinkles eftersolen for at opnå optimale lysforhold.Dette kan ske både i plan og snit, menførstesalene skal udformes ens for denenkelte boliggruppe.Såfremt det kan dokumenteres at derikke vil ske oversvømmelse ved ekstremregnkan der etableres kælder.TAGDer kan etableres ”fladt tag” eller tagemed ensidig taghældning oven på stueetagen.Tage som etbleres som ”fladetage” kan godt have en mindre hælningfor at sikre afledning af regnvand.Denne hældning skal dog skjules, f.eks.af murkroner, så den ikke er synlig fralandskabet.Der kan etableres solceller/solfangerepå tagfladen eller facaden. Solceller ogsolfangere skal udføres i samme arkitektursom facaden.Solafskærmning skal udføres i sammenuance som facaden.Overetagens tag kan varieres, f.eks.som vist på snittene nedenforPRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE APRINCIPSNIT PRINCIPSNIT RÆKKEHUS RÆKKEHUS TYPE A TYPE APRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE ASLETTENSLETTENPRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE APRINCIPSNIT KONFIGURATIONSMULIGHED RÆKKEHUS TYPE A - RÆKKEHUS TYPE AKONFIGURATIONSMULIGHED - RÆKKEHUS TYPE ASLETTENSLETTENMATERIALER”Skiverne” skal fremstå tunge og i mørketoner, og skal derfor opføres i mørketeglsten, natursten, eller indfarvet beton.Mellem skiverne anvendes hvide ellerlyse materialer så som træ, let plademateriale,metal, glas, lyse tegl ellernatursten.Belægninger på ankomstarealer skalholdes i lyse sten, fliser, lyst træ, lysesmåsten eller lign.max højde 8 m(målt fra vejens niveauplan)max højde 8 m(målt fra vejens niveauplan)FREDSKOVENFREDSKOVENFREDSKOVENFREDSKOVENSkivernes materiale skal understregerækkehuset møde med landskabet somen skarp overgang. Materialet kan væremørk tegl eller naturstenEksempel på sedumtagDen øverste etage skalfremstå lys og letEksempel på skive mod have

21PRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE BPRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE BPRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE BPRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE BRækkehusene set fra SlettenBØGELUNDENBØGELUNDENPRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE BBØGELUNDmax højde 8 m(målt fra vejens niveauplan)max højde 8 m(målt fra vejens niveauplan)KONFIGURATIONSMULIGHED - RÆKKEHUS TYPE BPRINCIPSNIT RÆKKEHUS TYPE BKONFIGURATIONSMULIGHED - RÆKKEHUS TYPE BBØGELUNDSLETTENSLETTENSLETTENSLETTENretningslinjer• Husene skal bestå af skiver,der skærer sig ind idet skrånende landskab.Imellem skiverne liggerde enkelte boliger• Skiverne skal opføresi tunge materialer somtegl, natursten ellerindfarvet beton og holdesi mørke nuancer.• Bygningen mellem skiverneskal opføres afmaterialer så som træ,let plademateriale,metal eller glas, tegleller natursten ogholdes i hvide eller lysefarver.• Husene skal ligge mellemto landskabsrum ogskal mod det nederstelandskabsrum defineresaf en skarp kant modlandskabet, f.eks. i formaf en mur eller bøgehæk.

22fritliggende gårdhavehusKONCEPTUEL ISOMETRI - GÅRDHAVEHUSARKITEKTONISK PRINCIPGårdhavehusene skal fremstå skarpskåretog kubiske i deres form. Boligenog de private udearealer skal opfattessom solitære volumener, der ligger pålandskabet, som sten i det store landskab.Såvel bygning som udeareal skalderfor afgrænses mod det omkringliggendelandskabsrum af en hård, skarpkant. De hårde kanter mod landskabetskal sikre, at haven fremstår privat ogafskærmet i forhold til naboer og detomkringliggende landskab. I samspilmed bygningens åbne glaspartier skalskabes en fornemmelse af at bygningenstrækker sig via gårdhaven helt tilmatriklens afgrænsning.KONCEPTUEL ISOMETRI - GÅRDHAVEHUSEksempel på gårdhavehus med fladt tag og med ensidig taghældningEksempel på tung facade med partier af glas Indfarvet beton Sten Træ

23Gårdhavehusene set mod MaglemosenBEBYGGELSESPRINCIPHusene placeres altid mellem to landskabsrum,eksempelvis bøgelund ogslette og placeres på landskabet. Gårdhavehuseneer i princippet placeret i tosamlede områder i henholdsvis bøgehegnetog græsningsskoven. Grundeneudstykkes i princippet som regulære matrikler,men med mulighed for at tilpassegrundene f.eks. med afskårne hjørner.PARKERINGDer skal etableres 2 p-pladser pr. boligpå den enkelte ejendom, hvoraf mindstden ene skal etableres som en del afbygningens samlede arkitektur. Udhuseog skure skal som den overdækkedeparkering etableres som en del af bygningenssamlede arkitektur, f.eks. somen del af en overdækket carport.Privat stikvejLedningstracégårdhavehuse langs vejPLACERING AF HUS PÅ GRUNDHuset placeres altid i det nord-østligehjørne af byggefeltet. I kontrast til denomkringliggende åbne landskabstypologiindeholder alle husene et privat udeareali form af en terrasse, et atrium elleren gårdhave defineret af en hård kantmod landskabet.Matriklens afgrænsning defineres af enmur i samme materiale og farve somselve huset. Muren kan være i varierethøjde fra 0,5 til 1,8 m og skal mindstdække en fjerdedel af skellets samledelængde.Der skal altid etableres direkte adgangfra gårdhaven til det omkringliggendelandskab.GF internt fællesområdeEksisterende bøgehegnBØGELUNDENPrivat stikvejGæsteparkeringgræsarmeringPrivat stikvejPrivat vendepladsgræsarmeringPrivat stikvejBefæstet køreflade 5 mForslag til placering af trædestiPrivat stikvejPrivat vendepladsgræsarmeringEksisterende hestekastanjerForhaver rækkehuseLAR rendePrivat stikvejSLETTENForhaver rækkehuseVendepladsGrusstiVendeplads

24PRINCIPSNIT GÅRDHAVEHUS PRINCIPSNIT - FLADT TAG/ENSIDIG GÅRDHAVEHUS TAGHÆLDNING - FLADT TAG/ENSIDIG - 1-2 ETAGER TAGHÆLDNING - 1-2 ETAGERfritliggende gårdhavehusPRINCIPSNIT GÅRDHAVEHUS - PRINCIPSNIT FLADT TAG/ENSIDIG GÅRDHAVEHUS TAGHÆLDNING - FLADT - TAG/ENSIDIG 1-2 ETAGER TAGHÆLDNING - 1-2 ETAGERmax højde 10mmax højde 10mmax højde 10mmax højde 10mmax højde 10mmax højde 10mmax højde 10mmax højde 10msnitBYGNINGSVOLUMENBygningen må højest være 250 m2 ogbygningen må højest optage 40 % grundensareal. Den maksimale bygningshøjdeer 10 m defineret fra vejniveau ogbygningen kan opføres i 2 etager medkælder.Der er muligt at etablere mindre lysgårdeog ovenlys i gårdhavehusene.TAGHusene opføres med ensidig taghældningeller med flade tage. Der kan iforbindelse med etablering af flade tagetillades en mindre taghældning, denneskal dog skjules, f.eks. af murkronen, såden ikke være synligt fra terræn.Gårdhavehusene kan opføres med tagterrassepå både på 1. sal og 2. sal.MATERIALERGårdhavehusene skal opføres i tegl imørke nuancer. Det betyder at de ikkekan opføres i f.eks. gule eller hvide tegl.Husene kan filses, men ikke pudses.Facaderne har som hovedregel fåvinduer mod nordøst. Facaderne modsyd og mod vest kan opføres med storeglaspartier.Tagflader skal fremstå i mørke farvereller evt. med græs. Der kan etableressolceller/solfangere på tagfladen eller facaden.Solceller og solfangere skal udføresi samme arkitektur som facaden.Solafskærmning udføres i samme nuancesom facaden.Døre og vinduer udføres uden sprosserog med rammer i træ eller metal.Belægninger på grunden skal være ismå sten, grus, fliser, beton eller træ isamme mørke nuancer.Eksempel på huse med ensidig taghældning

25KONFIGURATIONSDIAGRAMMER GÅRDHAVEHUSEKONFIGURATIONSDIAGRAMMER GÅRDHAVEHUSEGårdhavehuse med udsigt over Herregårdshaven, set fra sydRATIONSDIAGRAMMER GÅRDHAVEHUSENEKONFIGURATIONSDIAGRAMMER GÅRDHAVEHUSENE GÅRDHAVEHUSENERATIONSDIAGRAMMER GÅRDHAVEHUSENEKONFIGURATIONSDIAGRAMMER GÅRDHAVEHUSENE GÅRDHAVEHUSENEGÅRDHAVEHUS -1GÅRDHAVEHUS -GÅRDHAVEHUS GÅRDHAVEHUS - BLANDET MUR - BLANDET OG GÅRDHAVEHUS HÆKMUR OG HÆK - BLANDET MUR OG HÆK2GÅRDHAVEHUS GÅRDHAVEHUS - BLANDET MUR - BLANDET OG GÅRDHAVEHUS HÆKMUR OG HÆK - BLANDET MUR OG HÆKGÅRDHAVEHUS GÅRDHAVEHUS - GRUND MED - GRUND AFSKÅRNE GÅRDHAVEHUS MED HJØRNER AFSKÅRNE - GRUND HJØRNER MED AFSKÅRNE HJØRNERGÅRDHAVEHUS 3 GÅRDHAVEHUS - GRUND MED - GRUND AFSKÅRNE GÅRDHAVEHUS MED HJØRNER AFSKÅRNE - GRUND HJØRNER MED AFSKÅRNE HJØRNERVEHUS - 25% MUR25% MURVEHUS - 25% MUR25% MURretningslinjer4 5OMST VEHUS FRA - ANKOMST NORD GÅRDHAVEHUS FRA NORD- ANKOMST FRA NORDOMST VEHUS FRA - ANKOMST NORD GÅRDHAVEHUS FRA NORD- ANKOMST FRA NORDGÅRDHAVEHUS GÅRDHAVEHUS - ANKOMST FRA - ANKOMST SYDGÅRDHAVEHUS FRA - ANKOMST FRA SYDGÅRDHAVEHUS GÅRDHAVEHUS - ANKOMST FRA - ANKOMST SYDGÅRDHAVEHUS FRA - ANKOMST FRA SYD• Den enkelte bygning ogde private udearealerskal opføres som en enhed,der ligger på landskabet• Bygningerne skal opføresi tegl i mørke nuancerplaceringsmuligheder1Eksempel på fritliggende gårdhavehussom et vinkelhus med opholdsarealermod syd/vest.2Eksempel på fritliggende gårdhavehussom et punkthus med opholdarealermod syd/vest med mur næsten helevejen rundt om grunden.4Eksempel på fritliggende gårdhavehusopført som et gårdhavehus med opholdsarealermod syd/vest og kun muromkring grunden.5Eksempel på gårdhavehus med indgangfra øst og kombineret mur og hæk omkringgrunden.• Gårdhavehusene skal afgrænsesaf en mur, derhar en højde så indbliksgenerbegrænses3Eksempel på irregulær udstykning afgrund med afskårne hjørner.

26VILLAARKITEKTONISK PRINCIPVillaerne opføres som store lyse volumener,og er med til at forstærke denstore skala mod alléen. Husene opføressom varierede, solitære volumenerpå fladen for at fremstå harmoniske iforhold til de eksisterende villaer langsHenriksholm Allé.ONCEPTUEL ISOMETRI - VILLAKONCEPTUEL ISOMETRI - VILLAKONCEPTUELLE ISOMETRIER - VILLAERKONCEPTUELLE ISOMETRIER - VILLAERBEBYGGELSESPRINCIPVillaerne placeres altid mellem to landskabsrum,eksempelvis alléen og sletten.Villaernes placering tager udgangspunkti, og forstærker den eksisterendevilla struktur langs alléen.Villaerne opføres som enfamiliehuse.På enkelte af ejendommene er det dogtilladt at opføre dobbelthuse.Der må ikke placeres bebyggelse påforhavearealet.Eksempler på villabebyggelserPLACERING AF HUS PÅ GRUNDVillaernes hovedfacade skal ligge paralleltmed Henriksholm Allé.Villaerne og evt. garager skal placeresinden for principskitsens byggelinjer dvs.minimum 3 meter og maximum 6 meterfra skel til Parallelvej. Villaerne skalopføres min. 2,5 m fra naboskel og måmaksimalt have en husdybde på 12 m.Eksempler på nye patriciavillaerEksisterende villa på Henriksholms Allé

27PRINCIP DIAGRAM FOR VILLAER LANGS ALLÈEN (SYD)PRINCIPDIAGRAM FOR VILLAER LANGS ALLÈEN (SYD)PARKERINGDer skal etableres mindst 2 p-pladserpr. bolig på den enkelte ejendom, hvorafden ene skal etableres som en del afbygningens samlede arkitektur.Eventuelle supplerende overdækkedep-pladser, udhuse o.lign kan opføresmellem den 3 meters byggelinje og optil 12 m fra denne linje. Herudover kander reserveres plads til at parkere en biluden overdækning i forhaven.VILLA120M2VILLA140M2DOBBELT VILLA150M2PARALLELVEJFORHAVEAREALVILLA175M2ALLÈEN2,5m 2,5m3m6m6m3m6mHusdybdemax12mBEPLANTNING5mBYGNINGSVOLUMENVillaernes må maksimalt opføres i 2½etage, med en samlet højde til tagryg påmindst 7 meter og maksimalt 11 meter.Der kan etableres kælder. Villaernessamlede størrelse varierer fra maksimalt250m2 til 350 m2 afhængig af grundstørrelsen.PRINCIP DIAGRAM FOR VILLAER LANGS ALLÈEN (NORD)PRINCIPDIAGRAM FOR VILLAER LANGS ALLÈEN (NORD)SLETTENPARALLELVEJ6mFORHAVEAREAL3m6mUnder hensyntagen til indblik til naboerer det muligt at etablere tagterrasse påvillaernes tagflader. Der kan etableresbalkon, altan eller terrasse, på facaderder ikke vender direkte mod skel tilnabo.VILLA160M2EKSISTERENDEVILLA150M2VILLA135M22,5mVILLA130M22,5mHusdybdemax12m6mTAGTage må have en hældning på maximalt50 grader.ALLÈENprincipper for placering af bebyggelsen3m6m

28FORHØJNINGENBefæstet køreflade 5mvillaVendepladsParallelvejVejudlæg 10mDobbelthusEksisterende villaEksisterende varmecentralEksisterende villaSkorstenEksisterende villaPrivat matrikelFødevejMATERIALERVillaerne opføres i materialer som tegl,skiffer, natursten, indfarvet beton, filsedeeller pudsede facader og skal fremstå ilyse nuancer.Døre og vinduer udføres i træ ellermetal. Tagflader udføres i tegl, skiffer,metalplader eller tagpap. Tage kan ogsåopføres som sedumtage.ParallelvejHENRIKSHOLMS ALLÉParallelvejDobbeltrettet cykelstiPRINCIPSNIT/OPSTALT VILLAER LANGS ALLÈEN (SYD)Stedvis befæstelse af forarealVendepladsParkering integreres i boligerneEnkelte træer i forarealDobbelthusFREDBefæstet køreflade 5mFødevej Eksisterende vej i fredsMulighed for etablerinGodt halvdelen af forhavearealet måvære befæstet og skal fremstå åbent.Mellem de enkelte grunde og evt. modvej må der hegnes med bøgehæk ellermur i samme materiale som selve huset.Hæk eller mur mod vej skal være trukkettilbage på grunden til husets byggelinje.Privat matrikelSom afslutning på den private haveetableres en blød overgang mod detfælles landskab – en bræmme i 4-5meters bredde, udført som en løstformet punktvis beplantning som sikrervarierede højder og ”indblik/udsyn”.Ved villaerne omkring Herregårdshavenplantes Rhododendron i bræmmen modHerregårdshaven og ved villaerne modBøgehegnet plantes bøgebuske i bræmmen.Bag disse bræmmer må der ind modbebyggelsen etableres et lavt hegn somikke må være synligt fra landskabet.LAR rendePrivat stikvejVendepladsgræsarmeringLedningstracéPRINCIPSNIT/OPSTALT Grønne hegn VILLAER LANGS ALLÈEN (SYD)Privat matrikelPrivat stikvejafgrænsning mod slettenVendepladsgræsarmeringGæsteparkeringvillaer set fra parSLETTENPrivat matrikelEksisterende hestekastanjerGF bælte 4 m bøgebuskemin. 2,5 mfra naboskelPrivat matrikelForhaver rækkEksempler på moderne villaer i lyse nuancer

29Villaer på den sydlige parralelvej langs Henriksholms Allé, set mod østretningslinjermax højde 11 m• De enkelte villaer skalopføres som storesolitære bygninger i optil 2½ etage som tungebygninger.VEJ• Villaerne skal fremstå ilyse nuancer.• Ankomstarealerne skalforan bebyggelsensbyggelinje fremstå somåbne forhaverBræmme mod landskab• I afgrænsningen mellemde private haver oglandskabet skal derplantes en lav beplantningbestående af hhv.rododhendron ellerbøg.

30PUNKTHUSARKITEKTONISK PRINCIPPunkthusene opføres i en ”mølle” formation,som tre boligblokke samlet omkringet fælles trappetårn, der kan danneramme for det sociale møde beboerneimellem. Der kan etableres adgang tiltrappetårnet fra tre sider. De tre boligblokkekan have forskellig højde, varierendefra 3 til 4 etager. Boligblokke på3 etager kan afsluttes med en taghave idirekte kontakt med trækronerne.BEBYGGELSESPRINCIPHusene placerer sig imellem træerne -mellem de to landskabsrum dalstrøgetog højen.KONCEPTUEL ISOMETRI - PUNKTHUSPunkthus med 3 og 4 etagerKONCEPTUEL ISOMETRI - PUNKTHUSDe 3 boligblokke indenfor hver ”mølleform”kan udføres varieret i geometri,grundplan, størrelse og højde menskal være ens hvad angår materialitetog farve. Alle punkthuse opføres eftersamme bebyggelsesplan, materialitet ogfarve.Landskabet skal møde bygningerne ien skarp kant med en meget begrænsetbeplantning. Der plantes træer imellempunkthusenes boligblokke, som sikrerafskærmning for indsigt til boligerne.Inspirationscollage - eksempel fra VejleEksempel på etagehus

31DALSTRØGETTrædestiOVERDREVTrædestiPrivat have med afskærmendebeplantningsbælte (1m)Privat haveEksisterende lindetræerHovedindgangVildtremise afskærmer p-pladsBefæstet stiVildtremisePrivat haveParkeringParkeringPrivat haveGræsarmeringPrivat haveTrappetårnHovedindgangVenderadiusGræsarmeringParkeringTrædesti leder ud mod dalstrøgetBefæstet stiParkeringFødevejKONFIGURATIONSDIAGRAMMER PUNKTHUSEPrivat have med afskærmendebeplantningsbælte (1m)FORHØJNINGENBænkGF internt fællesområdeTrædestiPostmilitære anlægParkeringPrivat haveVildtremiseBænkUdsigtspostPrivat haveKONFIGURATIONSDIAGRAMMER PUNKTHUSEPrivat haveParkeringBænkPostmilitære anlægVenderadiusBefæstet stiHovedindgangGræsarmeringBænkBefæstet cykel/gangstiGF internt fællesområdeAKSEN09.03.12 UDSNIT 1:500 DELOMRÅDE 1 HENRIKSHOLMUDARBEJDET AF LiWPLANNING APSPRINCIPSNIT/OPSTALT PUNKTHUS 3-4 ETAGERPRINCIPSNIT PUNKTHUS 3-4 ETAGERprincipper for udformning af Punkthuskote 36,0 og 37,5max 16 m (trappetårn)max 14 m (4 etager)max 11 m (3 etager)HØJENsnitPUNKTHUS

33Punkthusene set fra nordøstretningslinjer• Punkthusene skal opføresi grupper af trehuse bygget omkringet transparent trappetårn.• Punkthusene kan opføresmed varierendeetageantal, således atder i hver boliggruppekan opføre to huse itre etager og et hus ifire etager.PUNKTHUS 4Punkthuse rundt om forhøjningensnit• Punkthusene skal ståpå landskabet omkransetaf en meget begrænsetbeplantning.• Alle punkthusene indenfor området skaludføres i samme materialerog farver, såde kommer til at udgøreen arkitektoniskhelhed.PUNKTHUS 5

34hovedbygningen henriksholmHOVEDBYGNINGENHovedbygningen Henriksholm er fra1911. Bygningen ligger markant i Herregårdshavenog er i kraft af sin størrelseog herskabelige arkitektur med til atpræge områdets identitet. Bygningen erudpeget som bevaringsværdig men erbygget om og til, siden den blev opført.Fremover ønskes hovedbygningen Henriksholmanvendt til nye formål, f.eks.til liberalt erhverv, administration, hotel,restaurant, undervisning, offentligepleje- og botilbud, sundhedsorienteredevirksomheder, som hospital, motions- ogsundhedscenter mv., kultur- og idrætsformålog boliger til helårsbeboelse.Hovedbygningen ønskes frilagt, så denligger som en solitær bygning i Herregårdshaven.Eventuelle ombygninger Fødevejbør tage afsæt i den eksisterende bygningsarkitektur og stilart. I forbindelseFREDSKOVENmed ombygninger er det vigtigt, at detherskabelige præg bevares.Eksisterende bevaringsværdigt træhøjere end hovedhusets sokkel. Beplantningenskal have en åben karakterog må kun afskærme bygningen partielt.Mellem beplantningen kan etableres enterrasse i en belægning som er i overensstemmelsemed Herregårdshavenskarakter.PARKERINGParkering til Henriksholms hovedbygningskal ske på hovedbygningensnordside. Parkerings- og ankomstarealetskal have en karakter som passer til detherskabelige hovedhus.Dobbeltrettet cykelstiprincip for beplantning omkringhenriksholmBefæstet vejflade 5 mFREDSKOVENEksisterende infrastrukturParkering tilknyttet hovedbygningenretningslinjer• henriksholm skal bevaresmed sit nuværendearkitektoniske udtryk ogfremstå som en markantbygning i herregårdshaven.Bygningen og densudearealer skal være ioverensstemmelse medherregårdshavens karakter.Privat matrikelEnkelte træer i forarealerParkering tilknyttet hovedbygningenAFGRÆNSNING MODHERREGÅRDSHAVENMod Herregårdshaven er det muligt atFødevejetablere en zone rundt om hovedbygningen,som sikrer mulighed for Privat privat stikvej ophold.Denne LAR rende zone skal afgrænses medVejudlæg 10mBefæstet køreflade 5 men lav beplantning, som ikke må værePrivat stikvejEksisterende infrastrukturFødevejVejudlæg 10mHENRIKSHOLM HOVEDBYGNINGVendepladsLAR rendeBefæstet køreflade 5mHovedbygning matrikel: mulighed forterrasse og lav beplantningPrivat stikvejPrivat matrikelHENRIKSHOLM HOVEDBYGNINGStedvis befæstet forarealPrivat matrikelRhododendronbuskeByggelinierNINGSSKOVENPrivat stikvejGF plantebælte - RhodondendronPrivat matrikelEksisterende træerPrivat stikvejPrivat stikvejHERREGÅRDSHAVENGrønne hegn i skelVendepladsForhaver rækkehuseForhaver rækkehuseHERREGÅRDSHAVENPrivat matrikelSokkelhøjdeBeplantning10.02.12 HENRIKSHOLM 1:500 UDSNIT DELOMRÅDE 3BUDARBEJDET AF SVENDBORG ARCHITECTS OG LIWPLANNING10.02.12Principsnit for afgrænsning af matrikel ved Henriksholms hovedbygning.Udarbejdet af LiWplanning

henriksholms AKSE, veje, stier,byudstyr m.v.35

36AKSENI området etableres en landskabsaksesom binder Henriksholm sammen påtværs af Henriksholms Allé. Aksen skalmarkere bebyggelsens centrum ogvære et sted, hvor beboerne kan mødesog udfolde fysisk aktivitet. Derudoverrummer aksen nogle helt særlige oplevelseskvaliteteri form af udkigget frabunkertoppen - og indkigget til skovsøeni den lille lysning i skoven. Aksen harforbindelse til de omgivende landskabervia en offentlig tilgængelig sti, der koblersig til stisystemet i Maglemosen og defremtidige stier nord for Henriksholm.STIFORLØB OG MATERIALERGennem aksen løber en sti, der koblestil trædestien mellem Henriksholm ogMaglemosen. Hvor stiforløbet krydserHenriksholms Allé skal der etableres enhelle.Materialevalget på Aksens pladsdannelserskal være præget af store betonfelter,cortenstål og naturmaterialer, Stienskal være belagt med slotsgrus ellerasfalt og kantet med cortenstål, hvorterrænet kræver det. Aptering skal væreudført i naturmaterialer, stål eller beton.Stien skal være belyst - se afsnit ombelysning.(Se inspirationsbilleder på materialer).OPHOLDSSTEDERPå og langs aksen etableres småopholdssteder, tilpasset landskabet. Opholdsstedernekan placeres ved særligesmukke steder i landskabet, og hvor derer særlige udsigter over det tilstødendelandskab.Der skabes mulighed for ophold påtoppen af forhøjningen med plateauer aff.eks. beton og cortenstål, som skærersig ind i det skrånende terræn.Der etableres ligeledes mulighed forophold ved skovsøens bred. Underskovog krat ryddes omkring skovsøen og deretableres borde og bænke.På den sydligste del af Aksen helt nedemod Maglemosen kan der på den grønneflade etableres mulighed for ophold.(Se inspirationsbilleder på opholdssteder).AKTIVITETSFELTERLangs stien kan der på plant terrænetableres aktivitetsfelter som fx petanquebaneeller multibane.Langs stiforløbet og den eksisterendebøgeskærm nord for Henriksholms Allékan der på det grønne skrånende terrænvest for stien etableres en forhindringsbanei naturlige materialer - fx klatrepæle.Den græsklædte skråning skal i denforbindelse ryddes for krat og buskads.Den eksisterende astfaltvej i skoven kanomdannes til befæstede aktivitetsfeltertil fx udendørs bordtennis, motionsredskabermv. Alternativt kan der på deallerede befæstede arealer laves tennisbane/boldbur.(Se inspirationsbilleder på aktivitetsfelter).AKTIVITETSSTILangs hele stiforløbet kan der etableresmotions - og legeredskaber. Disse kanf.eks. etableres som en forhindringsbaneeller millitærbane med reference tilområdets historie.(Se inspirationsbilleder på aktivitetssti).BetonfliseVÅDOMRÅDER10.01.12 HELHEDSPLAN 1:1000 HENRIKSHOLMUDARBEJDET AF SVENDBORG ARCHITECTS OG LIWPLANNINGCorten stål kanterUDKIGSPOSTAKSENAKSENSKOVSØENAKSENMAGLEMOSENaksens hovedgrebMATERIALER

37bunkerenUdkig - ophold - kælkebakkeUDKIGSPOSTAKSENAKTIVITETSFLADESiddeplinte, multibane, petanque mv.STI LANGS bøgeskærmForhindringsbane fx klatrepæle.AKSENAKTIVITETER I SKOVENBordtennis, motionsredskaber, boldbur, tennisbane.SKOVSØENSKOVSØENOphold - borde og bænkeAKSENAKTIVITETER I SKOVkantenMotionsredskaber, boldspil, leg og opholdaksens programmeringMAGLEMOSENretningslinjerMG LIWPLANNINGNaturmaterialer• AKSEN ETABLERES SOM ETSAMLENDE STI OG AKTIVI-TETSFORLØB FORLØB GEN-NEM OMRÅDET• AKSEN ER OFFENTLIG TIL-GÆNGELIG• AKSENS UDFORMNING OGMATERIALER SKAL UDGØREEN SAMLET HELEHED, MEDAFSÆT I DET LANDSKAB AK-SEN LØBER IGENNEM.

38OPHOLDSSTEDERaktivitetsstiaktivitetsfelter

39BUNKERENI området Forhøjningen ligger en gammelbunker. Bunkeren går 3 etager nedi jorden, og har tidligere huset nogle afForsvarskommandoens aktiviteter.BUNKERENS ANVENDELSEBunkeren rummer mulighed for forskelligeanvendelser. Det kan f.eks. værelagerfunktioner, udstillinger, oplevelsesaktivitetereller andet, som er foreneligtmed den særprægede bygning.Forhøjningen som bunkeren ligger på eren del af Aksen og det rekreative forløbgennem området. Fra Forhøjningen erder udsigt over de smukke landskabernord og vest for bunkeren. Disse udsigtsmulighederkan styrkes, f.eks. medet udkigs- og opholdssted i forbindelsemed bunkeren.principperfor adgang til bunkerenretningslinjer• BUNKEREN SKAL INDGÅSOM EN DEL AF AKSEN, OGVÆRE TILGÆNGELIG SOMUDSIGTSPUNKT• ADGANG TIL BUNKERENSKAL SKE FRA NORD ELLERVEST SÅLEDES AT AKSENFRIHOLDES FOR TRAFIK.ADGANG OG PARKERINGI det omfang bunkeren tænkes anvendttil offentlige formål eller aktiviteter somkræver tilkørsel og parkering skal detteske enten fra nord eller vest, så Aksenfriholdes for trafik.Adgang til bunkeren fra vest via rækkehusenes adgangsvejAdgang til bunkeren fra nord via punkthusenes adgangsvej

Mål 1:200018 april 201240VEJEt matrikelI Henriksholm er det landskabet, der erdet fremtrædende element. Derfor skalområdets veje være diskrete, og deasfalterede arealer skal minimeres mestmuligt. I området er der ud over HenriksholmsAllé to vejtyper som beggeetableres efter ’shared space’-princippet.Det betyder at der ikke etableresfortov eller selvstændigt10tracém udlægfortilblødefødevejtrafikanter langs vejene. De to vejtyperer områdets 1 m 1 mboligveje som giver adgang 6 mtil boligerne og parallelveje, som er ensærlig boligvej der etableres paralleltmed Henriksholms Allé.fødevej, 1 m grøft LAR i den ene side, 2 m græsrabat i modsatte side.OMRÅDETS BOLIGVEJEFor at undgå gennemkørende trafik skalalle boligveje i Henriksholm ende blindt.Der skal udlægges et areal på 10 m ibredden til alle boligveje. Heraf skal de5 m anlægges som befæstet køreflade10 m udlæg til fødevejmed asfalt, mens der i hver side afvejen udlægges en græs rabat på 2,5m. Rabatten skal rumme supplerendeat matrikelparkering og en rende til afledning afregnvand. I græsrabatten kan plantestræer for at undgå uhensigtsmæssigparkering. Træernes art bestemmes affødevej, 2 m græsrabat i begge sider.den omkringliggende landskabstypologiog skal være ens for hver boligvej.Supplerende parkeringspladser langsboligvejene skal udføres som græsarmeredearealer og placeres i grupperpå max. 3 parkeringspladser. Imellemp-grupperne skal der plantes træer.Syd for Henriksholm Allé kan der etableresen vandrende/grøft til evt. afledningaf overflade vand langs boligvejene.PARALLELVEJ2 m privat matrikelFor at undgå udkørsel fra villaernedirekte ud på Henriksholms Allé skalder etableres en parallelvej med HenriksholmsAllé.Parallelvejen udlægges et areal på 7,7m i bredden. Heraf skal 6 m anlæggessom køreflade i asfalt. Den side af vejensom vender ind mod Henriksholms Alléudlægges som en grøn rabat på mindst1,7 m. Rabatten beplantes med bøgetræer,bl.a. for at undgå uhensigtsmæssigparkering.2 m 6 mVENDEPLADSER2 m privat matrikelVed enden af alle veje skal der udlæggeset areal til vendeplads. Vendepladserskal være anvendelige for bådeflyttevogne og renovationsvogne, menbør ikke have en diameter på over 14 m.Lokalplan afgrænsningEKSISTERENDE INFRASTRUKTURHvor det er muligt i forhold til helhedsplanenskal den eksisterende infrastrukturanvendes.Den eksisterende vej igennem fredskovenskal lukkes for kørende trafik ogudlægges som forbindelse for blødetrafikanter med udendørs motions- oglegefaciliteter. (Se afsnit om aksen).privat matrikelretningslinjer• Veje i området minimeresså de syner diskrete iområdet5 m fødevej, 1 m• Veje udlægges i permeabelasfalt efter ’sharedprivat matrikelspace’-princippet• Langs vejene i området5 m fødevej, 1 metableres grønne rabattermed træerNHenriksholms AlléParallelvejSnit i vejBoligvejeInd- og udkørsel viaHenriksholm alléP CPGang- og cykelstieraTrampestierVeje og stier udenforområdetAPAP10 m udlæg til boligvej2,5 m 5 m 2,5 mAkseLAR rendeA-A Vejudlæga-a StiudlægVendepladsContainerpladsP P-pladsD2 D1fABD1D3 E1BE1E2cB aa CbfF2cF2F1privat matrikelF1F1bdd F2E2e ebD2D3boligvej, 2,5 Boligvej m græsrabat i begge sider. Områdets Lokalplan xxx vejstrukturKortbilag 3Trafikale forhold 5 m fødevej, 2,5

41STIERStierne på Henriksholm er inddelt i henholdsvishovedstier der er befæstede,lokalstier der sikrer cirkulation for blødetrafikanter og en række trædestier i klippetgræs der etableres løbende og efterbehov.HovedstierDe overordnede forbindelser for blødetrafikanter i området består af:• Den eksisterende cykelsti langs alléen• En ny sti langs aksen• Shared space arealerne på bolig -og parallelveje.LokalstierLokalstiernes primære funktion er atskabe cirkulation for bløde trafikanterinternt i Henriksholm.Lokalstierne skal forbinde boligvejene,og skal etableres, der hvor disse ender.Lokalstierne er grusbelagte og må højstvære 2 m brede.Der kan ligeledes anlægges grusstier,som forbinder grønne fællesarealer medboligvejene. Disse anlægges med enmaksimal bredde på 1,5 m.trædestierTrædestierne etableres efterhåndensom behovet opstår - og der hvor det erhensigtsmæssigt.Trædestierne skal markeres som stiermed klippet græs. En klippet trædestimå højst være 1,5 m bred.Der må ikke etableres trædestier i Herregårdshavenog på Sletten.Der etableres ikke belysning langstrædestier.Den dobbeltrettede cykelsti langs HenriksholmsAllé er en hovedsti og bevaressom den er i dag.Stien gennem det rekreative område -Aksen beskrives under afsnittet Aksen.Langs alle hovedstier etableres belysningi henhold til Rudersdal Kommunesbelysningsplan.Der må ikke etableres belysning langslokalstierne.retningslinjer• BEFÆSTEDE STIER skalMINIMERES OG DEN INTER-NE trafik i forhold tilBLØDE TRAFIKANTER skalske PÅ BOLIGVEJEne ellerpå KLIPPEDE GRÆS ELLERGRUSSTIERCykelsti langs Henriksholms Allé Klippet græs Grussti

Photo courtesy of Calgary Municipal Land Corporation and Mark Shannon . Canada42BELYSNINGGenerelt for al belysning i Henriksholmgælder, at alle armaturer vælges ud fraRudersdal Kommunes belysningsplan.Belysningen skal skabe tryghed når manfærdes i området men samtidig begrænsestil hovedforbindelserne gennemområdet.Belysning vejeBelysningen skal placeres i overensstemmelsemed Rudersdal Kommunesretningslinjer for belysning.Belysning ved punkthusenesparkeringsarealerBelysningen omkring parkeringsarealerneved punkthusene består af lavepullerter som matcher lamperne langsveje.Belysning AksenDer sættes særligt fokus på det rekreativeområde - Aksen, ved hjælp afbelysningen.Der foreslåes armaturer fra Hess langsstiforløbet. Belysningen skal placeres ioverenstemmelse med Rudersdal Kommunesretningslinjer for belysning.retningslinjer• belysning i området minimerestil hovedforbindelsergennem området• Belysning skal brugestil at fremhæve det rekreativeområde - aksenog understøtte Aksensoplevelses- og aktivitetsmuligheder.belysning på boligveje og parallelvejebelysning på aksen10 m udlæg til fødevej2,5 - 3 mprivat matrikel1,5 m 1 m5 m 2,5 m privat matrikel2,5 m5 m fødevej, 1 m leret vejgrus, 2,5 m græsrabat i modsatte side.2,5 m aksen.Belysning boligveje og parallelvejeBelysning Aksen

43ANDET BYUDSTYRByudstyret i Henriksholm skal bidragetil oplevelsen af området som en samletbebyggelse. Der skal derfor tilstræbesen så stor ensartethed i byudstyr sommuligt og en diskret udformning og indplaceringaf byudstyr generelt.SKILTEUdover vejskilte må der som udgangspunktikke opsættes skilte i området.TEKNIKSKABEElskabe med mere skal samordnes også vidt muligt i ensrettes i deres udformning.De skal indplaceres diskret ibebyggelsen.AFFALDAffaldscontainere skal afskærmes afbeplantning, mure eller lignende som imateriale og udtryk har en visuel sammenhængmed den omgivende bebyggelsenbindelse med skærmende foranstaltningomkring affaldscontainerne.I punkthusene placeres postkasser itrappetårnene.APTERING PÅ ENKELTBYGNINGERLamper, skilte, markiser, antenner, oganden facadeaptering skal udgøre enintegreret del af bygningen.SOLCELLER OG SOLFANGEREHenriksholm skal være et bæredygtigtboligområde. Derfor skal der væremulighed for at anvende alternativeenergiformer i form af solenergi. Detbetyder at det for alle bygningstypologierer muligt at integrere solfangere ogsolceller i byggeriet. Det er dog et krav,at både solceller og solfangere sammentænkesmed bygningens arkitektur,så der opnås en arkitektonisk helhed oget smukt resultat.FÆLLES PLADS TIL RENOVATIONEn fælles plads til renovation skalafskærmes af beplantning, og der skalvære mulighed for at etablere et skur.FÆLLES FACILITETER FOR ETAGE-BOLIGERHvis der opføres skure til cykel, barnevogne,affald m.m. skal de ligge vedparkeringsarealet og skal udføres underhensyntagen til husets øvrige arkitektursamt materiale- og farveholdning.POSTPostkasse skal placeres i skel vedvej. Hvor det er muligt skal postkasserplaceres som en integreret del af evt.mure og hegn i i forbindelse med villaer,gårdhavehuse og rækkehuse eller i forretningslinjer• byudstyret skal bidragetil oplevelsen af henriksholmsom en samletbebyggelse og skal derforvære ensartet• byudstyr skal indplaceresdiskret og begrænses

44LOKAL AFLEDNING AFREGNVAND (LAR)Henriksholm skal udvikles til et bæredygtigtboligområde. Det betyder bl.a. atregnvandet i det omfang det er muligt,skal afledes lokalt.Det kan bl.a. gøres ved hjælp af faskiner,grøfter og grønne tage. I områdetslavninger mod Maglemosen er der endvideremulighed for periodevis at samleoverfladevand fra veje og tage.Håndteringen af overfladevand vægtesforskelligt henholdsvis nord og syd forHenriksholms Allé.I den nordlige del af området vil det primærtvære relevant at etablere faskinerknyttet til den enkelte bolig eller boliggruppe.Grøfterne skal have et profil som sikrergod afstrømning.Herudover er der mulighed for at vandet,efter en godkendt udledningstilladelsefra Rudersdal Kommune, kan afledes tilvidere til Maglemosen. Dette indebærerdog at konsekvenser for vegetation,fauna og øvrige forhold bliver vurde¬retnærmere. Under veje og hvor vandet eruønsket kan vandet lægges i rør.Ved terrænregulering og etablering afmed ny bebyggelse bør det sikres, atregnvand i forbindelse med ekstremregnikke løber ned i bebyggelsens kældreeller lign.retningslinjer• regnvand skal i videstmuligt omfang afledeslokalt• grøfter og lavningerskal have et landskabeligtudtrykSyd for Henriksholms Allé giver detskrånende terræn mod Maglemosengode muligheder for at lede tagvand ogvejvand i åbne grøfter langs boligvejenetil de lavt liggende områder på Slettenog i Herregårdshaven.Eksempler på LAR i grøfter med et landskabeligt udtryk