I københavns Amt er der gjort en betydelig indsat ... - K?benhavns Amt

Den Fælles KvalitetsmodelKvalitetsudviklingpå det sociale område

Statusrapport om Den Fælles KvalitetsmodelMaj 2006Udgivet af:KvalitetsenhedenØkonomi- og SekretariatsafdelingenPsykiatri-og SocialforvaltningenKøbenhavns AmtStationsparken 272600 GlostrupYderligere eksemplarer kan rekvireres hos:Kvalitetsenheden på e-mail kvalitet@psf.kbhamt.dk eller hentes påhesps001/KAI/Portal/Organisation/PSF/Kvalitet

Den Fælles KvalitetsmodelI Københavns Amt er der på alle de sociale tilbud gjort en betydelig indsats på kvalitetsområdet.Kvalitet har været et indsatsområde siden 1999. Amtsrådet besluttede oktober 2003at udvikle en fælles kvalitetsmodel for alle de sociale tilbud i amtet. Der er tale omet amtsligt udviklingskoncept, som har titlen Den Fælles Kvalitetsmodel. Modellener nu implementeret på alle de sociale tilbud i amtet, hvor egen praksis løbendevurderes i forhold til fælles kvalitetmål.Det overordnede formål med modellen er at skabe forbedringer til gavn for brugerne.Det forudsætter, at kvaliteten af den socialfaglige indsats kan beskrives og vurderespå et systematisk dokumenteret grundlag og at brugernes ønsker og vurderingerkendes og inddrages.Den Fælles Kvalitetsmodel er derfor bygget op omkring et sæt af fælles amtsligestandarder, som gør det muligt, at driftsenhederne kan måle og vurdere kvalitetenud fra de samme indikatorer. Det betyder, at kvaliteten løbende forbedres og kansammenlignes såvel lokalt som på tværs af tilbudene. Kvaliteten bliver synlig oggennemskuelig for brugerne, pårørende, medarbejderne, ledelsen og politikerne.For at kunne leve op til standarderne er der udviklet både amtslige og lokale vejledninger.Målrettet anvendelse af vejledninger og løbende dokumentation og vurderingaf egen praksis er med til øge den faglige og den organisatoriske kvalitet.Dette betyder samtidig et bedre resultat for den enkelte bruger.Standarderne og vejledningerne er udviklet ud fra bedst foreliggende dokumenteretviden på området (evidens), politikker, love og praksiserfaringer. Derfor er DenFælles Kvalitetsmodel med til at skabe et fælles sprog inden for det sociale område,som har vist sig at have stor betydning for personalets jobtilfredshed og fagligeidentitet.Centralt for kvalitetsmodellen er, at det er medarbejderne, der sætter dagsordenen iden løbende planlægning og udvikling af kvalitetsarbejdet. Denne lokale forankringer med til, at der opbygges en kvalitetskultur, hvor den enkelte medarbejder ihøjere grad tager medansvar for en meningsfuld kvalitetsudvikling.Der er i Københavns Amt uddannet 300 nøglepersoner, som sammen med ledelsenhar ansvar for, at modellen implementeres.3

For at medarbejderne og ledelsen kan få løbende tilbagemelding på eget kvalitetsniveau,gennemfører lokale kvalitetsgrupper selvevaluering to gange årligt. Brugernehar en central plads i vurderingen af, hvordan tilbudet lever op til standarderneog de gældende vejledninger. Dette sker ved, at der udover de faglige indikatorerer tilknyttet brugeroplevede indkatorer til standarderne. Brugerne indgår såledesi en dynamisk udviklingsproces for at sikre, at de bliver set, hørt og forstået afpersonalet.I forbindelse med selvevalueringen udarbejer de lokale kvalitetsgrupper aktivitetsplaner,som danner grundlag for planlægning af de prioriterede kvalitetsforbedringer.Inden udgangen af 2006 har de amtslige tilbud gennemført to selvelvalueringer oghar herved fået erfaringer med at arbejde målrettet med dokumentation og effekt afegen praksis. Nogle af disse erfaringer kommer til udtryk i nedenstående citat, hvoren medarbejder fortæller om, hvad Den Fælles Kvalitetsmodel har betydet for detpædagogiske personale.”Vi er glade for den kvalitetsmodel, der er kommet – og det er hele personalegruppen. Fordi visynes, nu bliver det endelig synliggjort, hvad vores arbejde det består i. De værktøjer vi heletiden har haft, de er kommet på skrift og vi kan dokumentere, det vi laver. Og det har gjort enstor indflydelse på vores hverdag. Nu er man ikke bare pædagog – nej, man laver et stykke arbejde.”Således er arbejdet med Den Fælles Kvalitetsmodel allerede mere end gode intentionerog flotte ord. Kvalitetsarbejdet er i gang og bærer frugt. De hidtidige erfaringerviser, at tilbudene arbejder seriøst med modellen, og at kvalitetsarbejdet harstyrket dokumentationen og systematikken i den sociale indsats. Samtidig er kvalitetenaf indholdet i ydelserne øget mærkbart flere steder, for eksempel i forhold tilkommunikation med den enkelte bruger. Endvidere peger erfaringerne på flereelementer, der er vigtige at være opmærksomme på i forbindelse med implementeringaf Den Fælles Kvalitetsmodel. Lederopbakning er en afgørende faktor. Ligeledeser fokus på at få udbredt modellen til alle medarbejdere et væsentligt element.Formidlingen af kvalitetsmodellen til medarbejdere, brugere og pårørendebør bygge på mange forskellige kommunikationsformer for at danne det bedst muligegrundlag for et bredt ejerskab til kvalitetsudvikling. Se sidst i denne rapportfor flere eksempler på de gode erfaringer.4

Formålet med kvalitetsmodellen• Løbende forbedringer af det sociale arbejde• Øget synlighed og gennemsigtighed i ydelsernes indhold• Ensartet kvalitet i sammenlignelige ydelser• Øget brugerindflydelse• Sammenhæng i forløbet for den enkelte bruger og pårørende• Øget faglig fokus og læring• Øget jobtilfredshed• Bedre rekruttering og fastholdelse af personale2007 og Den Fælles KvalitetsmodelFremover vil der i stadig stigende omfang stilles krav om, at der foreligger dokumentionfor de ydelser, der er blevet givet og de ydelser, der tilbydes.At arbejde ud fra fastlagte overordnede standarder og indikatorer vil få en størreplads inden for det sociale arbejde. Denne tendens ses allerede i dag ved Socialministerietskvalitetsstandarder, hvor det er et krav, at kvaliteten løbende skal vurderesi en dynamisk proces i samarbejde med brugerne. Hertil er principperne og metodenfra Den Fælles Kvalitetsmodel særdeles velegnet.Et andet væsentligt incitament for at gå i gang med Den Fælles Kvalitetsmodel erden kommende danske kvalitetsmodel, som er under udvikling og forventes implementereti 2007. Der er tale om en model, der skal udmøntes på sygehusene, ipraksissektoren og hos kommunerne. Der er tale om en landsdækkende akkrediteringsmodel,der skal gå på tværs af sektorgrænser med det sigte at skabe bedresammenhængende patient- og brugerforløb på tværs af sundheds- og socialsektoren.Udfordringerne bliver nu at udnytte og videreudvikle de erfaringer og kompetencer,som medarbejderne og lederne allerede har opnået gennem arbejdet med DenFælles Kvalitetsmodel på det sociale område.For at skabe de bedst mulige forudsætninger for at de gode erfaringer videreføres,skal der her gøres nærmere rede for de redskaber og metoder, som Den FællesKvalitetsmodel på det sociale område i Københavns Amt er baseret på.5

Der vil blive henvist til relevante dokumenter og understøttende arbejdsrapporterpå Københavns Amts hjemmeside.Redskaber i Den Fælles KvalitetsmodelDen Fælles Kvalitetsmodel bygger på nationalt og internationalt anerkendte begreber,redskaber og metoder inden for kvalitetsudvikling. Således er det sikret, at derer overensstemmelse med de tilgange, som på længere sigt vil blive gældende i regionenog kommunerne, når Den Danske Kvalitetsmodel indføres.Herunder redegøres for tre centrale redskaber i Den Fælles Kvalitetsmodel, der ermed til at udvikle, sikre og vurdere kvaliteten af den sociale indsats:• Standarder• Vejledninger• Selvevaluering.Standarder: Mål for kvalitetVed standarder forstås et sæt af fast definerede målsætninger for den sociale indsats.Standarderne vedrører de social- og sundhedsfaglige ydelser og aktiviteter.Der er tale om overordnede mål for kvalitet og standarderne danner grundlag forvurdering af den konkrete sociale indsats. Standarderne er således med til kontinuerligtat synliggøre og forbedre af kvaliteten af det sociale arbejde.En standard specificerer en række krav til struktur, proces og resultat for indsatsenog afspejler den viden, de værdier og prioriteringer, som på et givent tidspunkt ergældende for det sociale område. Standarderne er fælles og gælder på tværs af tilbudene.Standarderne er udviklet i en konsensus blandt fagfolk, som repræsenterer forskelligeniveauer i orgaisationen. Også brugerne har været involveret i udvikling afstandarderne.Standarderne er beskrevet i en fælles skabelon, hvilket øger betingelserne for atgennemføre både interne og tværgående sammenligninger.6

En standard kan for eksempel være, at et socialt tilbud sikrer, at deres brugere fården rigtige medicin, eller at nye brugere skal have mulighed for at komme på besøg,inden de tager imod en plads. En standard for kommunikationen mellem medarbejderog bruger kan være, at kommunikationen skal tage udgangspunkt i brugerensforudsætninger for at kommunikere.Til hver standard hører indikatorer, som er målepunkter til at vurdere, om indsatsenlever op til standarden. Når et socialt tilbud skal vurdere, om brugernes medicin eropmålt rigtigt, kan en indikator for eksempel være, om der i tilrettelæggelse af arbejdeter afsat tid til at opmåle medicin. En indikator kan ikke stå alene, og der erderfor flere indikatorer til alle standarder.Det fælles sæt af standarderDer er udviklet standarder inden for:• Medicinhåndtering• Kommunikation• VisitationMedicinhåndtering:• Korrekt overførelse af medicinordination• Korrekt opmåling af medicin• Korrekt uddeling af medicin• Indberetning af og opfølgning på utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering• Overdragelse af medicin fra forældre og pårørende til dagtilbud• Opgave- og ansvarsfordeling mellem døgntilbud og dagtilbud vedrørende medicinskema,transport og modtagelse af medicinKommunikation:• Systematisk afdækning af brugeres forudsætninger for kommunikation• Empatisk kommunikation• Respektfuld kommunikationVisitation:• 1. visitationsfase: Kvitteringsbreve• 2. visitationsfase: Afklaring og vurdering• 3. visitationsfase: Formidling af afgørelser• 4. visitationsfase: Besøg på relevante botilbud eller institutioner7

Baggrunden for at arbejde med medicinhåndtering er, at undersøgelser i Amtet, iDanmark og udlandet viser, at der er risiko for, at beboerne ofte får forkert medicin,at medicin bliver givet til den forkerte person, at medicinen opbevares forkert,og at der sker fejl i forbindelse med ophældning af medicin. Samtidig har medarbejdereefterlyst klare vejledninger for hvordan disse fejl undgås.Baggrunden for at arbejde med kommunikation er at synliggøre, hvad god kommunikationer, og dermed sikre, at brugerne og pårørende bliver hørt og forstået.Baggrunden for at arbejde med visitation er at synliggøre visitationsprocessernesåledes, at brugerne får indsigt i sagsbehandlingsforløbet og dermed fremme borgernesretssikkerhed.Alle standarderne og tilhørende vejledninger kan hentes påwww.kbhamt.dk/kvalitetPå de enkelte tilbud kan de amtslige standarder suppleres med lokale standarder.Principperne for udviklingen af standarder er beskrevet i arbejdsrapporten Udviklingaf amtslige standarder, der kan hentes på www.kbhamt.dk/kvalitet underpunktet ”Arbejdsrapporter.”Vejledninger: Til støtte i faglige beslutningerTil hver standard er der udformet en amtslig vejledning, som er overordnet og retningsgivendefor, hvordan de sociale ydelser kan leve op til de krav, der er fastsat istandarderne. For at give specifikke anbefalinger til det enkelte tilbud, skal der udvikleslokale vejledninger. Disse udarbejdes på de enkelte tilbud i et samarbejdemellem det faglige personale, brugere og pårørende.Vejledninger er ikke noget nyt begreb i det sociale arbejde. På de sociale tilbudfindes der i vid udstrækning vejledninger, retningslinier, instrukser og lignendedokumenter, som skal støtte personalet i deres arbejde. Det nye er, at vejledningermed Den Fælles Kvalitetsmodel skal leve op til en række fælles krav til udformningenaf de faglige anbefalinger.Vejledningerne skal bruges til støtte i faglige beslutninger i det daglige arbejde.For eksempel kan en vejledning handle om, hvordan en medarbejder afdækker enbrugers forudsætninger for at kommunikere (Se boks 1).8

En af de væsentligste grunde til at anvende vejledninger er ønsket om, at udvikleensartede anbefalinger, som skal sikre, at brugerne tilbydes den bedst mulige kvalitetud fra den bedst mulige tilgængelige viden. Derfor må vejledningerne, så vidtdet er muligt, baseres på evidens. Dette betyder, at vejledninger er baseret på dokumenteretviden. Det vil sige, at anbefalingerne er baseret på forskningsresultater,praksisviden, lærebogsviden, rapporter og lignende dokumenter.Vejledningerne vil således give personalet og andre brugere af vejledningerne videnom: Hvad vi ved og hvad vi ikke ved. Hvilket betyder, at vejledningerne ogsåkan danne en fælles platform for prioritering og videreudvikling af det sociale arbejde.Dette indebærer, at vejledningerne skal opdateres og revideres løbende, såny viden kan inddrages i den sociale indsats.Boks 1: Faglig vejledningDen faglige vejledning om systematisk afdækningaf brugeres forudsætninger for kommunikationvil hjælpe personalet til bedre at få klarlagtog dokumenteret de problemer og ressourcer,den enkelte bruger mestrer i forhold til kommunikation.En dokumentation, som skal indgå i brugerenshandleplan og/eller behandlingsplan.Denne faglige vejledning vil samtidig støtte personaleti at komme frem til de socialfaglige ydelser(fx støtte, omsorg, samarbejde med brugeren),der er aktuelle at iværksætte og dokumenterei forhold til den daglige kommunikation medbrugeren.Såvel dokumentationen af brugerens problemerog ressourcer som dokumentationen af deiværksatte sociale ydelser vil danne baggrund foren løbende og individuel evaluering og dokumentationaf brugerens forudsætninger for kommunikation.En forstander for et botilbud til psykiatribrugerefortæller om erfaringerne med at arbejde medstandarden og vejledningen om systematiskafdækning af brugeres forudsætninger for kommunikation:”Standarden har gjort, at vi har fået mere systematiki det. Og har fået beskrevet denne herafdækning bedre, og kan blive ved med at udviklepå det. Så det er absolut relevant og der harværet stor forståelse for det i medarbejdergruppen.Eller for at sige det på en anden måde, dethar ikke været noget mystisk for medarbejderne,eller noget fremmed de skulle i gang med, mendet har hjulpet dem til en mere systematisk afdækning.Så det har været godt.”Vejledninger vil således være med til atskabe en fælles forståelsesramme for,hvad god kvalitet er. Her igennem vilvejledningerne være med til at skaberum for udvikling og implementering afet fælles sprog (begreber og metoder)inden for socialområdet.Ikke mindst skal vejledningerne hjælpepersonalet til bedre systematisk dokumentationinden for de sociale ydelserog resultater.Vejledningerne er endvidere er et godtredskab til at få klarlagt hvilke uddannelsesmæssigekompetencer, som skalvære til stede hos det personale, somskal anvende vejledningen.Udvikling og implementering af vejledningerstøtter:• Ydelser af høj faglig kvalitet• Evidensbaseret praksis• Den rette individuelle ydelseArbejdsrapport om udvikling af amtsligeog lokale vejledninger kan hentes på9

www.kbhamt.dk/kvalitet under punktet ”Arbejdsrapporter.”Selvevaluering: Vurdering af egen praksisHvert halve år skal det enkelte sociale tilbud vurdere egen praksis i forhold til standardernei Den Fælles Kvalitetsmodel. Det sker ved, at ledelse og medarbejdereindsamler dokumentation på de tre områder: Medicinhåndtering, kommunikationog visitation. På baggrund af disse data og ved hjælp af et selvevalueringsskemavurderes og dokumenteres systematisk, hvordan der leves op til standarderne.Til selvevalueringen kan bruges forskellige metoder. For eksempel gennemgang afregistreringer, interview og spørgeskemaer.I forbindelse med selvevalueringen udarbejdes en plan for, hvilke aktiviteter detenkelte sociale tilbud vil sætte i gang for at forbedre praksis og for at fastholde godkvalitet. Det kan for eksempel være at udarbejde en lokal vejledning, at sætte uddannelsei gang eller at ændre på arbejdsgange eller fysiske forhold.Aktivitetsplanen er et styrende redskab for de sociale tilbuds videre arbejde medBoks 2: AktivitetsplanStandard 1. Vurdering 2. Aktivitet 3. Ansvar 4. TidsplanOverførelse afmedicinordinationI botilbuddet har ca.halvdelen af medarbejderne(i de 4 team)kompetence til at overføremedicinordinationertil medicinskema,hvilket vurderes tilfredsstillendefor at kunneløse opgaven hensigtsmæssigt.Evalueringen viste, atenkelte medicinskemaerikke var udfyldt ioverensstemmelse medlægens ordination. Detvurderes, at årsagenhertil ligger i medarbejdernesmanglendekendskab til den lokalevejledning for overførelseaf medicinordination,samt detfaktum at lægen ikkehar pligt til at give/sendedriftsenhedenskriftlig bekræftelse påmedicinordinationer.Medarbejderne skalfremover følge denlokale vejledning foroverførelse af medicinordination.Selvom lægen kunhar pligt til at føreskriftlige optegnelser iegen journal, og derforikke kan pålæggesat tilsende skriftligbekræftelse på entelefonordination, skalmedarbejderne opfordrelægen til at gøredet. Skriftlig dokumentationpå medicinordinationerkan minimerefejl i håndtering afmedicin i botilbudet.Personalet undervisesi den lokale vejledninginternt i botilbuddet.Afdelingslederne:Skal sørge for at denlokale vejledning ertilgængelig i Kvalitetsmappenog påintranettet.Medarbejderne: Harpligt til at læse ogvære bekendt medindholdet i den lokalevejledning om overførelseaf medicinordination.Implementeringenaf den lokale vejledningfor overførelseaf medicinordinationforsætter iløbet af det førstekvartal i 200610

kvalitetsudvikling. I boks 2 ses et eksempel på den metodemæssige tilgang, som delokale kvalitetsgrupper anvender til selvevaluering.Selvevaluering er således en central aktivitet i Den Fælles Kvalitetsmodel, somfremmer:• Kontinuerlig kvalitetsforbedring i det sociale arbejde• Forankring og egenkontrol af kvalitetsarbejdet• Læring og refleksion• Udnyttelse af lokale kompetencerDerudover er de kontinuerlige selvevalueringer med til, at ledelserne på lokalt niveauhar et ledelses- og styringsredskab, hvorved der kan gennemføres hensigstmæssigeprioriteringer og ressourcefordelinger.Organisering af Den Fælles KvalitetsmodelTil at sikre implementeringen af Den Fælles Kvalitetsmodel er der i KøbenhavnsAmt oprettet en række støttende organer.KvalitetsrådetDer er nedsat et Kvalitetsråd for Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsrådet fungerersom styregruppe for projektet og har til formål at understøtte udvikling og implementeringaf Den Fælles Kvalitetsmodel.Kvalitetsrådet består af repræsentanter fra de sociale tilbud og Psykiatri- og Socialforvaltningensledelse samt Det Amtslige Brugerråd.NetværksgruppenUnder Kvalitetsrådet er nedsat en Netværksgruppe, som har den udførende rolle iforhold til rådets beslutninger. Netværksgruppen har fx nedsat de arbejdsgrupper,der har udviklet standarder og vejledninger for medicinhåndtering, kommunikationog visitation.KvalitetsenhedenArbejdet med Den Fælles Kvalitetsmodel er forankret i Kvalitetsenheden i Psykiatri-og Socialforvaltningen i Københavns Amt. Kvalitetsenheden fungerer bl.a. somsekretariat for Kvalitetsrådet og Netværksgruppen.11

Lokale kvalitetsgrupperHvert socialt tilbud i amtet har sin egen lokale kvalitetsgruppe med repræsentanterfra ledelse, medarbejdere og eventuelt brugere eller pårørende. Den lokale kvalitetsgruppeskal sikre, at der løbende og systematisk arbejdes med kvalitetsudviklingefter de fælles standarder. Det er på den måde, at Den Fælles Kvalitetsmodelbliver ført ud i praksis.De lokale kvalitetsgrupper implementerer de amtslige standarder og vejledninger.Det sker blandt andet ved at:• Udvikle lokale vejledninger, som specifikt målretter de amtslige vejledningertil den lokale praksis.• Udvikle og etablerer en lokal organisation, som kan understøtte arbejdetmed kvalitetsudvikling.• Involvere øvrige medarbejder samt brugere og pårørende i arbejdet.• Formidle standarder og vejledninger til alle medarbejdere, brugere og pårørende.• Gennemføre selvevaluering.• Planlægge kvalitetsforbedringer.NøglepersonerNøglepersoner er ressourcepersoner og tovholdere i det lokale arbejde med kvalitetsudvikling.Nøglepersonerne indgår i den lokale kvalitetsgruppe. Der er uddannet300 nøglepersoner til kvalitetsarbejdet.De er repræsenteret på alle sociale tilbud og institutioner i Københavns Amt. Dethar været et krav, at nøglepersonerne rekrutteres blandt såvel ledere som medarbejdere.Nøglepersonerne skal blandt andet være med til at formidle indholdet i standardernetil alle medarbejdere. Det er vigtigt, at så mange som muligt bliver involveret iat diskutere og arbejde med standarderne. Det er gennem diskussion og fælles refleksion,at medarbejderne kan udvikle kvaliteten i det sociale arbejde.Mere om organiseringen af Den Fælles Kvalitetsmodel kan læses i den samledeprojektbeskrivelse, der kan hentes på www.kbhamt.dk/kvalitet under punktet”Links.”12

Udpluk af erfaringer fra arbejdet med Den Fælles KvalitetsmodelDe sociale tilbud i Københavns Amt er godt i gang med arbejdet med Den FællesKvalitetsmodel. I foråret 2006 har Københavns Amts Psykiatri- og Socialforvaltningindsamlet tilbudenes erfaringer med det systematiske kvalitetsarbejde.En forstander fortæller, hvordan indførelsen af standarder for kommunikation harøget kvaliteten i indsatsen for tilbudets beboere:”Medarbejderne har givet udtryk for, at det har været rigtig godt, at de skulle ind og reflekteredybere over beboernes forudsætninger for kommunikation. Og det handler om de forskelligesituationer beboerne hos os kan være i. Det kan være psykosen, der er inde over - det kan væremisbrug, der er inde over. Der er forskellige andre faktorer, der går ind og påvirker deres forudsætningerfor kommunikation. Og det er vi blevet mere klare på, at det skal man tage hensyn til.”To medarbejdere fortæller om nogle af de positive sider ved at indføre standarderfor medicinhåndtering:”Man får en oplevelse af, at det virker – at det kan noget. Det har vi oplevet med medicin. Visynes virkelig, at det er blevet virkelig godt med de der skemaer.””Det giver en helhed og et overblik for os, der går med det [medicin] til dagligt - hvad det er, vigår med, og hvad fejlmedicinering egentlig er for noget. Også i forhold til de utilsigtede hændelser.”Den systematiske tilgang til kvalitetsudviklingsarbejdet, og de metoder der brugesi dette, har også smittet af på andre områder af arbejdet på de sociale tilbud. Enleder fortæller:”Metoden – at arbejde med kvalitetsstandarder – det har vi også kunne overføre på andre områder,som vi arbejder med i forvejen. Det der med at lave fokusgrupper, det er blevet meget in hosos.”Om erfaringerne med at arbejde med faglige vejledninger fortæller en medarbejder:”Det har en god virkning - også i forhold til at holde os selv i nakken.”I arbejdet med Den Fælles Kvalitetsmodel lægger Københavns Amt stor vægt påinddragelse af både brugere og pårørende. Dette fokus er blevet fastholdt også i deenkelte tilbud. En pårørende fortæller således:”Jeg synes, at man [personale og ledelse] har lyttet, når man som pårørende har ytret sig. Ogjeg synes også, at der har været lejlighed til at præge tingene. Jeg synes, at man som pårørendehar været godt modtaget i det her arbejde.”13

Sådan får du mere at videDu kan finde mere information om Den Fælles Kvalitetsmodel på KøbenhavnsAmts hjemmeside:www.kbhamt.dk/kvalitetDu er også velkommen til at kontakte Kvalitetsenheden, hvis du har spørgsmål.Det kan ske til:Vicekontorchef Marianne Nord Hansen, tlf. 43 22 26 08 eller e-mailmanoha@psf.kbhamt.dkProjektleder Jytte Poulsen, tlf. 43 22 24 52 eller e-mail jytpou01@psf.kbhamt.dk14