Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og ...

CASASammenligning af produktion aftomater og agurker i Danmarkog SpanienSeptember 2004Karl Vogt-NielsenCenter for Alternativ SamfundsanalyseLinnésgade 25 • 1361 København K.Telefon 33 32 05 55 • Telefax 33 33 05 54E-mail: casa@casa-analyse.dk • Hjemmeside: www.casa-analyse.dkCentre for Alternative Social AnalysisLinnésgade 25 • DK-1361 Copenhagen K. • DenmarkPhone +45 33 32 05 55 • Telefax +45 33 33 05 54E-mail: casa@casa-analyse.dk • Homepage: www.casa-analyse.dk

Sammenligning af produktion aftomater og agurker i Danmark og Spanien© CASA, September 2004ISBN 87-91558-32-8Elektronisk udgave: ISBN 87-91558-33-6

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________Indholdsfortegnelse1 Indledning......................................................................................................42 Produktionsmængder og beskæftigelse ......................................................52.1 Produktionsmængde og arealudnyttelse ................................................52.2 Forbrug i Danmark – og kilder..............................................................52.3 Antal beskæftigede ................................................................................62.4 Rammer for beskæftigelsen...................................................................72.4.1 Overenskomstforhold, herunder sikkerhed i ansættelsen............72.4.2 Lønforhold, herunder pension .....................................................72.4.3 Arbejdstid og ferie.......................................................................72.4.4 Forsikringsforhold .......................................................................82.4.5 Ureguleret arbejdskraft................................................................83 Miljøforhold ..................................................................................................93.1 Energi, klima og luftforurening.............................................................93.2 Vand.....................................................................................................123.2.1 Forurening af vand ....................................................................133.3 Kemiske stoffer....................................................................................133.3.1 Pesticider ...................................................................................133.3.2 Forebyggende indsats ................................................................153.3.3 Pesticidrester i produkter...........................................................163.3.4 Gødning .....................................................................................173.4 Andre aspekter.....................................................................................174 Arbejdsmiljøforhold...................................................................................184.1 Ulykker (ekskl. forgiftninger)..............................................................184.1.1 Kemiske stoffer .........................................................................204.1.2 Løft, EGA og arbejdsstillinger ..................................................204.1.3 Støj, støv, temperatur og fugtighed ...........................................225 Kilder ...........................................................................................................23___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse3

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________1 IndledningSiD har anmodet CASA om at gennemføre en første undersøgelse af forskellei produktionsforhold af tomater og agurker i henholdsvis Spanien ogDanmark. Undersøgelsen er gennemført i løbet af 2-3 uger på basis af foreliggendemateriale stillet til rådighed af SiD, suppleret med andre kilder, derhar kunnet findes via Internettet.Hovedkilden for de spanske forhold er en rapport udarbejdet af InstitutoSindical de Trabajo, Ambiente y Salud (Det faglige Institut for Arbejde,Miljø og Sundhed) og SiD om de spanske produktionsforhold. SiD har endviderefremlagt 4 beskrivelser af danske gartnerier leveret af ledelse og ansatte.Hertil kommer en række rapporter og materiale tilgængeligt via Internetteti det omfang, tiden til projektet har givet mulighed herfor.Undersøgelsen fokuserer på produktions-, miljø- og arbejdsmiljøforholdved gartneridriften, primært tomat- og agurkeproduktionen, hvor det er muligtat sammenligne forholdene for disse. For energiforbrug og forureningherfra er endvidere sammenlignet ved køb i Danmark af danskproduceredeog importerede produkter. I sammenligningerne er så vidt muligt fokuseretpå gartneridriften i Andalusien i det sydlige Spanien (og især provinsen Almeria),hvorfra de fleste importerede spanske tomater og agurker kommerfra.Mange af de tilgængelige kilder indeholder dog ikke umiddelbart sammenligneligeoplysninger, og der er derfor foretaget en lang række antagelser ogtilnærmelser. Stort set alle data er fra 2002 og 2003.Undersøgelsen peger dog på, at produktionsforholdene, både hvad angårmiljøforhold og arbejdsmiljøforhold, er væsentligt bedre for dansk produceredeend for de spanske på de fleste undersøgte felter.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse4

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________2 Produktionsmængder og beskæftigelse2.1 Produktionsmængde og arealudnyttelseMens tomater og agurker i Danmark alene dyrkes i væksthuse, foregår produktioneni Spanien på enten friland eller “tildækket” (herunder væksthuse).For agurker er 75% af arealet tildækket, mens det kun er tilfældet for26% af arealet til tomater. Ved at benytte den tildækkede produktionsmetodeopnås et større udbytte pr. areal. For agurker øges udbyttet med en faktor3, mens den for tomater er 1,7 gange større.I Spanien produceres der ca. 200 gange flere tomater og 35 gange flereagurker end i Danmark:TomaterProduktion 1.000 tons Areal 1.000 m 2Spanien................................. 3.849 645.000Danmark ............................... 19,7 532AgurkerProduktion 1.000 tons Areal 1.000 m 2Spanien................................. 502 73.000Danmark ............................... 15,0 422Produktion pr. arealTomater kg/m 2 Agurker kg/m 2Spanien................................. 6,0 6,9Danmark ............................... 37,0 35,5Oplysninger for Danmark er fra Danmarks Statistik (kilde 2). De anvendte arealer i Danmark angiveslidt forskelligt. Ovenfor er anvendt det høje tal.2.2 Forbrug i Danmark – og kilderI tabellen er vist det samlede danske forbrug (i 1.000 tons) med angivelse afkilder:Forbrug*Dansk høst(ekskl. spild)Eksport Import - heraf fraSpanienTomater........... 154,6 19,7 10,8 145,7 3,9Agurker ........... 40,5 15,0 1,2 26,7 7,2* Inkl. dåsekonserves.Omregnet til årligt forbrug i Danmark pr. indbygger er det ca. 30 kg tomaterog 8 kg agurker med en selvforsyningsgrad på henholdsvis 13% og 37%.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse5

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________Dåsetomater indgår i denne statistik. Det har ikke været muligt at finde oplysninger,som gør det muligt isoleret at se på importens andel af solgte friskevarer.Næsten alle importerede agurker fra Spanien er dyrket i Almeria-provinseni Andalusien i Sydspanien. De importerede spanske tomater fordeler sig nogenlundeligeligt mellem Almeria, Murcia og Valencia (de to sidste liggerop langs Spaniens østkyst).Produktionen i Andalusien og Almeria (gennemsnit 1999-2002)Tomater 1.000 tons Agurker 1.000 tonsAndalusien ............................ 1.293 410Almeria.................................. 739 2772.3 Antal beskæftigedeDer eksisterer ikke direkte opgørelser over antallet af beskæftigede i tomatogagurkeproduktion – hverken for Spanien eller for Danmark.I Spanien er 450.000 personer beskæftiget i frugt- og grøntsagsproduktion(tomater, agurker, æbler og peberfrugter). I det følgende er antaget, at dissefordeles ligeligt efter produktionsmængder, hvilket svarer til, at 73% af disseer beskæftiget med tomater og agurker. Dette svarer til 328.000 personer.Hertil kommer, at 4 ud af 10 indvandrere beskæftiget i landbruget i en undersøgelseanslås at være ansat som uregistreret sort arbejdskraft. Med godt6% registrerede indvandrere i landbrugets arbejdsstyrke betyder det en korrektionpå 14.000 personer, i alt 342.000 beskæftigede.I Danmark er der ca. 10.000 beskæftiget i væksthusgartneri. Ved at benytteregnskabsstatistikken for gartneri og frugtavl kan beregnes, at der er ca. 870personer beskæftiget med grøntsager i væksthuse. Det er dog kun ca. 70%af væksthusarealet, der anvendes til tomater og agurker (resten anvendesprimært til salat og til en række andre afgrøder). Fordeles beskæftigelsen ligeligt,kan det antages, at ca. 600 personer er beskæftiget med tomat- ogagurkeproduktion i Danmark (kilde 6).___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse6

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________Hermed kan sammenlignes produktionseffektiviteten pr. ansat (årlig produktion):Antal beskæftigede med tomat- ogagurkeproduktionProduktion af tomater ogagurker pr. ansatSpanien................ 342.000 13 tons/ansatDanmark .............. 600 58 tons/ansatHertil kommer, at det spanske arbejdsår er fastsat til 1.940 timer (en såkaldt“landbrugsenhed”), mens der i det danske tal er regnet med 1.620 timer.2.4 Rammer for beskæftigelsenEn sammenligning af rammerne for beskæftigelsen, dvs. overenskomstforhold,løn, pension, ferie og arbejdstid samt forsikring har ikke været muligmed de tilgængelige kilder og inden for den givne tid. I det følgende bringesen række pointer fra materialet:2.4.1 Overenskomstforhold, herunder sikkerhed i ansættelsenI Spanien blev der i 2002 indgået 93 kollektive overenskomster omfattendeomkring 782.000 arbejdstagere i landbrug, kvægavl og skovbrug. I landbrugeter der 590.000 lønarbejdere. Det er ikke muligt at beregne, hvor mangeprocent der er omfattet af overenskomst.I Danmark vil det typiske billede være således:Medarbejderne har en ansættelseskontrakt, og da ejeren er medlem af GartneribrugetsArbejdsgiverforening, er medarbejderne sikret overenskomstmæssigløn, pension, opsigelsesvarsel m.m. Mange bliver sæsonfyret, dadet ikke kan svare sig at dyrke grøntsager om vinteren, da der ikke er lys/-varme nok.2.4.2 Lønforhold, herunder pensionI Spanien har lønforhøjelserne jf. overenskomsterne været på 4% årligt pådet grønne område, hvilket ligger lidt over det generelle niveau for overenskomsteri Spanien.I Danmark får en faglig, ifølge SiD, pr. 1. marts 2004 en timeløn på 107,76kr., og lønnen er i gennemsnit steget 2,6% de seneste 3 år. Hertil kommer,at pensionen i samme periode er steget fra 7,5% til 9,9%, hvor arbejdsgiverenbetaler 2/3 og den ansatte 1/3.2.4.3 Arbejdstid og ferieI Spanien er den offentlige definition af en fuldtidsbeskæftiget person ilandbruget 240 dage pr. år svarende til 1.940 timer.Ifølge overenskomsterne for år 2000 var arbejdstiden generelt på 1.761,3 timer/årog for det grønne område på 1.777,5 timer/år.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse7

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________3 Miljøforhold3.1 Energi, klima og luftforureningEnergiforbruget og forureningen herfra er væsentlig større i den danske produktionend i Spanien, hvor solvarmen udnyttes via tildækning.Det er meget begrænset, hvad der anvendes af energi til tomat- og agurkeproduktioni Spanien, og der er ikke fundet data, der kan beskrive dette nærmere,da fokus i Spanien er på andre miljøfaktorer. I væksthuse kan der dogvære tale om et vist energiforbrug (el) til ventilation.Er sigtet imidlertid at sammenligne energiforbrug på grøntsager indkøbt iDanmark, er det dog relevant at inddrage energiforbruget til transporten fraSpanien til Danmark.Endvidere er det rimeligt at modregne den forureningsbesparelse, som opnåsved, at danske gartnerier producerer strøm, de ikke selv bruger, og somleveres til det offentlige elnet og dermed erstatter anden elproduktion. Gartneriernesstrøm er produceret på mere miljørigtige vilkår end den strøm, derellers ville være produceret på kraftværkerne, og bidrager dermed til at nedsætteforureningen fra den samlede danske elproduktion. Den endelige sammenligningaf energi, klima og forureningsfaktorer er derfor mere kompliceretend en ren sammenligning af energiforbrug.Energiforbrug i DanmarkAreal Produktion1.000 m 2 1.000 tonsEnergiforbrug1.000 gigajouleVæksthuse total ....... 4.908 8.169Gigajoulepr. m 2Gigajoulepr. ton- heraf tomater ......... 532 20 1.071 2,0 53,6- heraf agurker ......... 422 15 701 1,7 46,7Dette er en gennemsnitsberegning baseret på data fra Danmarks Statistik(kilde 2). Der er imidlertid en væsentlig forskel på, hvornår de pågældendegrøntsager dyrkes i væksthuset. En ton tomat/agurk, som produceres tidligtpå året, kræver langt mere energi end dem, der dyrkes hen over sommeren.Der er ikke gennemført beregninger som differentierer på energiforbrugetmellem årstiderne.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse9

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________Energiforbrug ved import fra SpanienBeregning af transportenergiGigajoulepr. tonTrafikministeriets beregningsprogram“TEMA2000” 5“Miljøbelastning ved familiensaktiviteter” udført af IPU påDTU9BemærkningProgrammet (kilde 12) beregner lastensandel af energiforbruget (hvilket udgøromkring 50% af det samlede energiforbrug)– her er omregnet til det samledeenergiforbrug ved 3.000 km kørselInstitut for Produktudvikling på DanmarksTekniske Universitet har i rapporten indregnetenergiforbrug på såvel produktionsom transport af tomater og agurker fraSydeuropaDer er således et væsentligt mindre energiforbrug ved at dyrke tomater ogagurker i Spanien og transportere dem hertil frem for at dyrke dem i Danmark.Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken energiform der benyttes, idet dette kanmedføre væsentlig forskellig forurening. En sammenligning af en konkret,primært naturgasfyret tomatproduktion i Danmark (kilde 5) med forureningenfra en diesellastbil giver følgende billede:Forurening pr. ton tomat/agurkEnergiforbruggigajouleCO 2kgSO 2gramCONO XkgDansk produktion.......... 54,1 2.912 31 7,8 11,0 117Lastbiltransport* (ekskl.forurening fra produktioneni Spanien)............. 5 358 2,4 0,4 3,0 0,2*) Beregnet ved hjælp af Trafikministeriets TEMA-model (kilde 12), hvor der er regnet med et 48 tonvogntog efter Euro III standard (mest miljørigtig – dvs. lavt NO x -bidrag). Modellen beregner selvelastens andel. Her er tillagt 100% nogenlunde svarende til hele forureningen ved transporten. Benytteset Euro I vogntog, stiger NO x -bidraget til 4,9 kg.Selvom der således næsten udelukkende benyttes naturgas ved den danskeproduktion, er der stadig en langt større luftforurening end ved import vialastbil fra Spanien.Imidlertid har mange gartnerier omlagt deres energiforsyning til naturgasfyretkraftvarmeproduktion, hvor gartneriet selv bruger varmen, mens hovedpartenaf strømmen føres til det offentlige elnet. Såfremt denne el erstatterel produceret på elværkerne, kan der foretages en modregning af den forurening,der ellers ville være kommet ved traditionel elproduktion.Med afsæt i en konkret tomatproduktion i Danmark (kilde 5), der hovedsageligter naturgasfyret, og hvor hovedparten af den producerede el fra kraftvarmeanlæggetsælges til elnettet, kan foretages følgende beregning af denforurening, som hermed reduceres i elværkernes elproduktion:HCkg___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse10

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________Modregning af luftforurening ved ellevering til nettet (kraftvarme)Elproduktion til offentligtnet MWh/ton tomatog agurkCO 2kgSO 2gramCOkgNO XkgDansk produktion... 9,8 5.527 2.097 - 8,4 -Denne beregning er baseret på Dansk Energis statistik for år 2002, hvor forureningenpr. MWh produceret el fra de elværksejede anlæg er opgjort til(kilde 13):CO 2 : 564 kgSO 2 : 214 gNO x : 859 gDer er ikke tal for CO og HC.Det kan diskuteres, hvorvidt den producerede strøm fra gartnerierne aleneerstatter elværksproduceret strøm, som alene udgør knap 80% af det danskeelforbrug, eller om det ikke er mere korrekt at beregne en gennemsnitligforurening for al strøm produceret i Danmark, herunder strøm produceret påprivate vindmøller og naturgasfyrede decentrale anlæg.Såfremt dette er tilfældet, vil den gennemsnitlige forurening pr. forbrugtMWh blive mindre end tallene anført ovenfor. Beregningen i tabellen giverderfor et for positivt billede af den sparede forurening.Hvis det forudsættes, at alle gartnerier benytter naturgasproduceret kraftvarme,og at langt hovedparten af den producerede strøm leveres til det offentligeelnet – samt at den her fuldt ud erstatter elværkernes gennemsnitlige elproduktion– så fås følgende nettoresultat, hvad angår sammenligningen iforureningen. Resultatet vender til at blive i dansk favør:Teoretisk optimal korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurkEnergiforbruggigajouleCO 2kgSO 2gramCONO XkgDansk produktion.......... 54,1 - 2.615 - 2.066 ? 2,6 ?Lastbiltransport (ekskl.forurening fra produktioneni Spanien)............. 5 358 2,4 0,4 3,0 0,2Dette er imidlertid ikke det sande billede. Ofte vil gartnerierne producerestrøm på tidspunkter, hvor der i forvejen er strøm nok i nettet, og gartneriernesel vil derfor indgå som eksporteret strøm eller erstatte anden miljørigtigstrøm. Eksporteres strømmen, vil det normalt erstatte strøm fra vandværkerog atomkraftværker, der ikke producerer de pågældende forureninger.Der kan således ikke modregnes en sparet forurening for denne strømmængde.HCkgHCkg___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse11

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________Der er endvidere heller ikke umiddelbart data, der oplyser, hvor stor en andelaf den danske tomat- og agurkeproduktion, der er knyttet til naturgasfyretkraftvarmeproduktion, men det antages, at denne er høj.En næppe urimelig antagelse vil være, at 50% af den strøm, som gartnerierneleverer til det offentlige net, kan tillægges en forureningsbesparelse svarendetil den elværksproducerede strøm. Resultatet af en sammenligning vildermed se ud som følger:Realistisk korrektion i dansk forurening pr. ton tomat/agurkEnergiforbruggigajouleCO 2kgSO 2gramCONO XkgDansk produktion.......... 54,1 - 149 - 1.018 ? 6,8 ?Lastbiltransport (ekskl.forurening fra produktioneni Spanien)............. 5 358 2,4 0,4 3,0 0,2HCkgTil trods for denne reducerede korrektion for “værdien” af gartneriernes bidragtil elnettet opnås stadig en positiv effekt af at købe danske tomater ogagurker frem for de spanske – dog ikke hvad angår NO x (heller ikke, selvomder regnes med de mindre miljørigtige lastbiler (Euro I vogntog) tiltransport af importerede varer).3.2 VandDer er ikke oplysninger i den spanske rapport (kilde 1) om vandforbruget.Men der gøres opmærksom på, at vandforbruget til driften i Almeria-provinsener meget stort ved den intensive grøntsagsproduktion. Sammenholdtmed, at der generelt er vandmangel i området, sker der en overudnyttelse ogforsaltning af vandressourcerne i området, “der nærmest er som en ørken”.Vandforbrug i DanmarkAreal Produktion1.000 m 2 1.000 tonsVandforbrug1.000 m 3 Literpr. m 2Væksthuse total ....... 4.908 3.505 714Literpr. ton- heraf tomater ......... 532 20 553 1.039 27.650- heraf agurker ......... 422 15 322 763 21.470Der bruges således omkring 25 liter vand til hvert produceret kg tomat (27,7liter) eller agurk (21,5 liter).Flere danske gartnerier benytter regnvand – f.eks. har gartneriet Nymarken(agurker) et regnvandsbassin på 4.000 m 3 , der dækker 92% af vandforbruget.Andre benytter udelukkende kommunal vandforsyning, mens andreigen har egne boringer. Alfred Pedersen & Søn (tomater) har således egenboring og havde i 2002 et vandforbrug på 114.500 m 3 . Der anvendes et ren-___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse12

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________desystem, der opsamler drænvand til genbrug, og vandingen er computerstyretfor at optimere gødningen (kilde 3 og 5).3.2.1 Forurening af vandIfølge den spanske rapport “medfører den overdrevne brug af sprøjtegifteforurening af vandressourcerne i et område, hvor ikke alene vandingsvandet,men også drikkevandet, i vidt omfang kommer fra undergrunden.”Der er ikke oplysninger, der kan belyse forureningsgraden og omfanget heraf.Der er ligeledes ingen oplysning om vandforurening med overskydendegødningsstoffer.I de danske rapporter om pesticider er der ikke megen fokus på pesticidforureningaf vand fra væksthuse. Det anføres bl.a., at der ofte er tale om lukkedesystemer (kilde 6), hvorfor der ikke er behov for at tage de samme naturhensynsom på åbne marker. Der er dog konstateret pesticidbelastningerfra væksthuse, men dette er f.eks. faldet i Fyns Amt de senere år, som resultataf bl.a. oplysning og virksomhedsbesøg. Forurening kan ske gennem (utilsigtede)udledninger og via utætte gulve.Jorden – og hermed grundvandet – udsættes endvidere for tilførsel af overskydendegødningsvand.Hos gartneriet DK plant (agurker) udledes den del af gødningsvandet, derikke optages af planterne til jorden i gartneriet (kilde 4). Hos Alfred Pedersen& Søn (tomater) drænes 10% af det anvendte gødningsvand svarende tilen drænspildevandsmængde på 11.455 m 3 pr. år, som går til nedsivning i enskov (kilde 5).3.3 Kemiske stoffer3.3.1 PesticiderForbruget af pesticider i produktionen af grøntsager er relativt stort i såvelDanmark som i Spanien.I Danmark bruges der ca. 10 gange mere pesticider pr. areal i bl.a. væksthuskultureri forhold til resten af landbruget. Dog er gartneriernes pesticidforbrugi kroner faldet fra 71 mio. kr. i 1995 til 59 mio. kr. i 1999, og biologiskbekæmpelse er steget fra 8 til 16 mio. kroner. I tabellen er vist forskelleni udgiften til de to bekæmpelsesmetoder (kilde 6).___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse13

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________Udgiften til bekæmpelse i forhold til udbytte og areal i år 1999 (kilde 6)TomaterAgurkerPesticider i % af bruttoudbyttet ............................... 0,31 0,78Biologisk bekæmpelse i % af bruttoudbyttet........... 0,82 1,73Pesticider i kroner/m 2....................................................................... 1,44 2,57Biologisk bekæmpelse i kroner/m 2........................................ 3,77 5,71Udvikling i bekæmpelsesmetode fordelt på areal (i procent) i danske væksthuse(kilde 2)706050Kombineret kemisk/biologisk403020KemiskBiologisk1001993 1996 1999 2002IngenDer findes ikke tilgængelige statistiske opgørelser over pesticidforbruget pr.produceret enhed.I Spanien er der, jf. den spanske rapport, ringe opmærksomhed på de miljørisici,som en intensiv produktion medfører. Udvælgelse af de sprøjtegifte,der anvendes, sker som regel på baggrund af deres effektivitet, men uden atder tages miljøhensyn. I styringen med de restkoncentrationer af sprøjtegifte,der ifølge EU-lovgivningen og i den spanske lovgivning anses for farlige,er der stadig store huller med hensyn til indsamling, behandling og bortskaffelse,hvilket medfører en alvorlig miljøpåvirkning. Der er manglendeadgang til miljøinformation i forbindelse med brugen af sprøjtegifte. Derfindes ingen statistikker eller troværdige offentlige data vedrørende mængdenaf de anvendte sprøjtegifte og deres kemiske sammensætning.Der findes således ikke umiddelbart statistik, som kan benyttes til at sammenlignepesticidforbruget pr. produceret enhed i hverken Danmark ellerSpanien – men det er dog muligt at foretage et estimat:Ifølge kilde 6 anvendtes der i år 1999 pesticider svarende til 39.500 kg aktivtstof i væksthuse. I samme kilde opgøres, at ca. 20% af arealet i væksthuseneanvendes til dyrkning af tomater og agurker. Hvis det antages, at pesticidforbrugeter jævnt fordelt på afgrøder og areal i væksthusene, udgør___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse14

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________forbruget til tomater og agurker således 20% af 39.500 kg svarende til7.900 kg.Tilsvarende kan der fra den spanske rapport vedr. 2002 uddrages, at der på20,4% af arealet i drivhuse i Almeria-provinsen dyrkes tomater, og at der på8,0% dyrkes agurker. Med et samlet pesticidsalg i provinsen på 9.252 tonser der med den samme antagelse som for Danmark om ligelig arealfordelingblevet brugt 2.628 tons pesticider til tomater og agurker (det antages endvidere,at der er tale om mængde i aktivt stof). Produktionen af tomater ogagurker kan opgøres til 1.063.000 tons.Forbrugt pesticidkgProduktion af tomaterog agurkertonsPesticidforbrug pr.produktionkg/tonSpanien...................... 2.628.000 1.063.000 2,47Danmark .................... 7.900 35.000 0,23Resultatet af denne sammenligning, som bygger på en række antagelser, ersåledes, at der bruges ca. 10 gange mere pesticid pr. produceret enhed iSpanien end i Danmark.Hertil kommer, at det er forskellige pesticider, der benyttes i Danmark ogSpanien, bl.a., fordi det er forskellige insekter, der skal bekæmpes. Det harikke på det foreliggende grundlag været muligt at sammenligne arten afbrugte pesticider, herunder at vurdere, om der er forskel i farligheden af depesticider, der anvendes til tomater og agurker.3.3.2 Forebyggende indsatsBrugen af pesticider kan begrænses gennem forskellige tiltag.Der kan dels benyttes biologiske bekæmpelsesmetoder (se ovenfor herom).Andre tiltag kan være omstilling til økologisk drift, miljøstyring, brug afsunde planter, brug af sædskifte etc.I Danmark arbejdes der med f.eks. EMAS, som endnu ikke er særligt udbredt.Dansk Erhvervsgartner Forening (DEG) har udarbejdet specifikt materialeom miljøstyring i gartnerier og planteskoler. Mærket for IntegreretProduktion (IP) er indført af Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU),hvor hovedformålet er at fremme god dyrkningspraksis og reducere forbrugetaf pesticider og gødning. Disse oplysninger er fra 1999 (kilde 6) og kanvære ændret siden da.Eksempelvis anvender gartneriet Nymarken (agurker) ikke sprøjtegifte,men biologisk bekæmpelse af skadedyrene. Gartneriet producerer i henholdtil Dansk Integreret Produktion – kaldet IP. Det betyder, at skadedyr bekæmpesmed biologiske midler, og der føres journal over anvendelse afgødning, vand og evt. kemikalier (kilde 3).___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse15

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________Alfred Pedersen & Søn (tomater) anvender ligeledes biologisk skadedyrsbekæmpelse,men bruger kemiske bekæmpelsesmidler mod svampeangreb ellerskadedyr, der ikke kan bekæmpes biologisk. Endvidere opnås via klimastyringat gøre planterne stærkere og mindre modtagelige for svampeangreb.Også via fugtighedsstyring forebygges sygdomsangreb (kilde 5).Der anvendes ikke sædskifte inden for tomat- og agurkeproduktion i Danmark,da grøntsagerne vokser i stenuldsmåtter.Ifølge den spanske rapport er det økologiske landbrug i kraftig stigning iAlmeria. Spanien er, med en stigning på over 74% i perioden 2000-2003,det land i hele EU, der har haft den største stigning i arealer, der er udlagt tiløkologisk landbrug.I Danmark er arealer med økologisk producerede væksthusgrøntsager beskedent.Økologisk tomatproduktion dækker 3% af total areal med afgrøden(1,6 ha), mens økologisk agurkeproduktion dækker 4% af total areal medafgrøden (1,5 ha). Tallene er fra 1999 (kilde 6).Barrierer for produktion af økologiske væksthusagurker er begrænsede,pga. høje etableringsomkostninger, højt energiforbrug til klimastyring ogstor risiko for svampesygdomme (kilde 6).3.3.3 Pesticidrester i produkterIfølge Fødevaredirektoratet er der størst risiko for at finde pesticidrester ivore madvarer i frugt og grøntsager. Der er indført grænseværdier for, hvorstore mængder der må være i produkter. Overskrides disse, er det ulovligt atsælge produktet til forbrugerne. Direktoratet udfører jævnligt kontrol medindholdet af pesticidrester i såvel danske som importerede grøntsager.I tabellen er vist de senest tilgængelige data fra Fødevaredirektoratet (kilde9). Tallet angiver antal prøver/antal med påviste pesticidrester:2002 1. kvartal 2003 2. kvartal 2003Danske agurker............... 24/0 1/0 17/0Spanske agurker............. 14/12 9/6 -Danske tomater............... 26/0 - 13/1Spanske tomater............. 27/25 7/5 1/0Samlet er der på 1½ år foretaget: 42 prøver på danske agurker – ingen havde påviste pesticidrester. 23 prøver på spanske agurker – heraf havde de 18 påviste pesticidrester(1 heraf over grænseværdien og 2 med pesticider, hvor der ikke er nogenmaksimal grænseværdi). 39 prøver på danske tomater – heraf havde 1 påviste pesticidrester.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse16

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________35 prøver på spanske tomater – heraf havde de 30 påviste pesticidrester(1 heraf over grænseværdien og 13 med pesticider, hvor der ikke er nogenmaksimal grænseværdi).3.3.4 GødningDer er ikke sammenlignelige data for gødningsforbrug til produktion afgrøntsager.Ifølge den spanske rapport (kilde 1) og Plantedirektoratets statistik (kilde10) over det danske gødningsforbrug kan opstilles følgende sammenligningfor hele landbrugssektoren i de to lande:kg/hektar Kvælstof (N) Fosfor (P 2 O 5 ) Kalium (K 2 O)Spanien......................... 78,1 34,8 29,0Danmark ....................... 79 13 29Den danske statistik er opgjort i rene NPK-tal. Ovenfor er disse omregnet ved brug af direktoratetsnøgle hertil, så de kan sammenlignes med de spanske tal (For N er omregning 1:1, for P omregnes6 kg/ha til 13 kg/ha P 2 O 5 og for K omregnes 24 kg/ha til 29 kg/ha K 2 O).Der er således ikke de store forskelle (på nær fosfor, hvor forbruget er laverei Danmark) på landsplan. Men om det også gælder for gødningsmængdernetil tomater og agurker kan ikke oplyses på det foreliggende grundlag.Danske gartnerier søger at spare på den anvendte gødning. F.eks. anvendergartneriet DK plant (agurker) en gødningscomputer, som tilpasser mængdenefter solindstrålingen og fordampningen.Hos gartneriet Nymarken (agurker) recirkuleres vand og gødning, hvorvedder spares ca. 45% på gødning. Hos Alfred Pedersen & Søn (tomater) udarbejdesgødningsplaner tilpasset de forskellige behov gennem året, og deranvendes ca. 46 gram gødning pr. kg. færdig produkt (kilde 3, 4 og 5).3.4 Andre aspekterEn sammenligning af produktionsforhold bør også indeholde en vurderingaf emballageområdet samt aspekter, der har betydning for jordkvaliteten ogbevarelsen heraf (f.eks. via sædskifte), men disse aspekter indgår ikke inærværende undersøgelse, da tilgængelige data er yderst sparsomme.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse17

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________4 ArbejdsmiljøforholdVigtige arbejdsmiljøproblemer inden for gartneri er ulykker, kemiske stoffer,fysisk miljø (løft, EGA og arbejdsstillinger), temperatur/luftfugtighedsamt støj og vibrationer.Den mest dominerende drivhusmodel i Spanien er den såkaldte “parral”,hvor blød plast anvendes som væg og loft. Arbejdsbetingelserne er her genereltdårlige pga. varmen, manglende ventilation, fugtighed, arbejdsrytmer,pladsmangel, osv. Ifølge arbejdstagerne selv er de største problemerforbundet med den fysiske anstrengelse og arbejdsstillingerne, efterfulgt afstøj, støv, kontakt med giftstoffer og sprøjtegifte, ekstreme temperaturer ogrisici med relation til krav i arbejdet (arbejdsrytme, krav om konstant opmærksomhed).Arbejdsulykker anses ikke for så stor en risiko, men de forekommer.En stor del af arbejdskraften er indvandrere, dvs. en ikke oplært arbejdsstyrke,som udnyttes ved til stadighed at blive udskiftet ved ankomsten af nyeindvandrere.Det er begrænset, hvad der findes af faktiske oplysninger om arbejdsmiljøforholdi såvel danske som spanske gartnerier, og egentlige sammenligningerer ikke mulige. Derfor skal den følgende gennemgang læses med stortforbehold.I den spanske rapport (kilde 1) er der refereret til en spørgeundersøgelseblandt 106 ansatte i Almeria-provinsen samt en statistik for arbejdsskader isamme område (fra det spanske Ministerium for Arbejde og Social Sundhed).For de danske forhold er anvendt uddrag fra Arbejdsmiljøvejviser 43 (kilde7) samt anvendt en spørgeundersøgelse blandt 700 væksthusmedarbejdere(kilde 8).4.1 Ulykker (ekskl. forgiftninger)I Almeria-provinsen var der ifølge det spanske Ministerium for Arbejde ogSocial Sundhed 761 ulykker (2002) knyttet til landbruget (hvor 90% erknyttet til gartneri). Som beregnet tidligere anslås det, at der er 342.000 beskæftigedei hele Spanien med produktion af tomater og agurker. Antagesdet yderligere, at beskæftigelsen er jævnt fordelt efter produktionen i Spanien,betyder det, at 23% heraf er beskæftiget i Almeria-provinsen svarendetil ca. 79.000 beskæftigede.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse18

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________I Danmark blev i 2002 anmeldt 281 arbejdsulykker inden for landbrug ogskovbrug (kilde 11), hvor der ifølge Danmarks Statistik er 15.322 beskæftigedei 2002. Det skal bemærkes, at gartnerier tegner sig for en mindre del afde alvorlige ulykker i forhold til skovbrug. Nedenstående sammenligning erderfor ikke retvisende, men det har ikke i dette projekt været muligt at findemere detaljerede danske data.Sammenligningen skal tages med stort forbehold, da der formentlig er forskellei anmeldepraksis. Således har CASA erfaring for, at kun halvdelen afde faktiske arbejdsskader anmeldes her i Danmark. Hvorvidt det samme ertilfældet i Spanien vides ikke.Antal arbejdsulykkerSpanien (Almeria)(landbrug)Antal arbejdsulykkerAntal pr. 1.000beskæftigedeDanmark(gartneri og skovbrug)Antal arbejdsulykkerAntal pr. 1.000beskæftigedeSamlet antal ............................ 761 9,6 281 18,3- heraf mindre arbejdsulykker.. 751 9,5 - -- heraf alvorlige ulykker ........... 9 0,1 - -- heraf dødsfald ....................... 1 0,01 2 0,13Arbejdsulykkerne fordeler sig med følgende skadetyperSpanien (Almeria)(kilde 1)Danmark(kilde 11)Antal % Antal %Forstuvninger, fibersprængninger og forstrækninger .. 262 34 111 40Termisk skade............................................................. 3 1Kraftige slag og tryk..................................................... 165 22Sårskade ..................................................................... 54 19Lændesmerter............................................................. 86 11Bløddelsskader............................................................ 28 10Frakturer (brækket arm/ben) ....................................... 69 9 34 12Amputationer............................................................... 3 1Andre læsioner (inkl. dødsfald for Danmark)............... 76 10 3 1Øvrige skader.............................................................. 103 14 45 16I alt .............................................................................. 761 100 281 100I Danmark sker arbejdsulykker i væksthusgartnerier typisk ved (kilde 7): Arbejde, hvor medarbejderne kommer i kontakt med automatisk styretudstyr til transport af planter m.v. Arbejde med maskiner til fyldning af jord i potter. Arbejde med transportudstyr, pakkemaskiner, klippemaskiner m.m. Arbejde med skygning og rengøring af glastage og udskiftning af glas iet højere niveau. Arbejde, der indebærer manuelle løft og transport af spagnum, gødningssækkeog andre tunge byrder.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse19

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________4.1.1 Kemiske stofferI væksthusgartnerier bruges der en del pesticider. Forbruget er både i Spanienog Danmark relativt større end forbruget i det øvrige landbrug.Medarbejderne kommer typisk i kontakt med bekæmpelsesmidler (kilde 7): Under udbringning, f.eks. almindelig sprøjtning, tågesprøjtning og vanding. Når de berører behandlede planter, jord, redskaber eller inventar. Ved arbejde i væksthuse, hvor luften stadig indeholder bekæmpelsesmidler. Når midlerne opblandes, og sprøjteudstyret rengøres. Når planter i væksthuse skal gødes, er der risiko for at komme i kontaktmed gødning, når det hældes op i tankene.I Spanien findes der, jf. kilde 1, ingen statistikker eller troværdige offentligedata vedrørende mængden af de anvendte sprøjtegifte og deres kemiskesammensætning.Myndighederne i Andalusien har kortlagt omfanget af forgiftninger med pesticideri Almeria, og i 2002 var der 98 tilfælde knyttet til landbrugsarbejdeog hovedsageligt pesticidanvendelsen i væksthusene.Forgiftninger i Almeria (kilde 1)Antal forgiftninger Antal i %Forgiftning via hudkontakt............................................. 47 48Forgiftning via såvel hudkontakt som vejrtrækning ...... 40 41Selvstændige gartnere.................................................. 51 52Indvandrere................................................................... 27 28Intet sprøjtecertifikat...................................................... 78 80I en spørgeskemaundersøgelse (jf. kilde 1) blandt 106 ansatte i spanskegartnerier opfattes udsættelsen for kemiske stoffer som et problem af 60%.Der findes ikke data over uheld/forgiftninger af beskæftigede i danske gartnerier.Ved en undersøgelse af arbejdsmiljøforhold for århusianske væksthusmedarbejdere(kilde 8) oplyste 40%, at “det altid eller ofte er nødvendigtat benytte sprøjtemidler”. Det antages, at det skal forstås sådan, at 40% altideller ofte er beskæftiget med sprøjtemidler.Der anvendes sundhedsskadelige pesticider i såvel Spanien som Danmark.Det kræver dog en nærmere undersøgelse at vurdere forskelle i farestørrelsenaf de anvendte pesticider. Der er ikke sammenlignelige oplysninger ombrug af værnemidler.4.1.2 Løft, EGA og arbejdsstillingerDe hyppigste arbejdsskader inden for gartneri og skovbrug (kilde 7) er skaderpå bevægeapparatet (knogler, led, muskler og sener). Belastningerne___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse20

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________opstår især i forbindelse med tunge løft og bæring, dårlige arbejdsstillingerog ensidigt, gentaget arbejde (EGA). Specielt i gartnerier og væksthuse erder stillesiddende og stående arbejde, som kan være en yderligere fysisk belastning.I Danmark sker arbejdsulykker i væksthusgartnerier typisk ved (kilde 7): Tunge løft og håndtering af sække med jord, muld, gødning og planter. Dårlige arbejdsstillinger ved håndtering af blomster og kasser. Træk og skub af tunge containere i væksthuse. Dårlige arbejdsstillinger, lange rækkeafstande og EGA i forbindelse medarbejde ved plante- og pakkeborde. Ensidige bevægelser og dårlige arbejdsstillinger ved håndplukning af tomatersamt ved beskæring og sænkning af selve planten. EGA ved afklipning og plantning af stiklinger samt ved nipning af blade. Langvarigt stående og siddende arbejde i væksthuse.De spanske gartnerimedarbejdere anser selv de fysiske arbejdsmiljøproblemersom de værste.Nedenfor er sammenlignet en dansk (kilde 8) og en spansk (kilde 1) spørgeskemaundersøgelsemed henholdsvis 700 og 106 personer. Det skal dog bemærkes,at de spørgsmål, der er stillet, er ret forskellige, og derfor alene kanbruges til at antyde forskelligheder:Indgår følgende i arbejdet?Danmark(altid eller ofte)*Kraftig foroverbøjet ryg .................................... 38%Tunge træk og skub......................................... 30%Tunge løft......................................................... 19%SpanienManuel vejning................................................. 65%Løftede hænder ............................................... 26%Anstrengende arbejde...................................... 5%Ubehagelige arbejdsstillinger........................... 72%Vrid eller bøj..................................................... 30%Kraftig foroverbøjet nakke................................ 32%Drejet eller bøjet hånd...................................... 38%Fastlåst arbejdsstilling...................................... 30%Samme arbejdsstilling i lang tid ....................... 72%Gentagne bevægelser ..................................... 75% 71%*) øvrige danske svarmuligheder var “sommetider”, “sjældent”, “aldrig”.I den spanske undersøgelse svarer 25-30 % til hver af de anførte problemer,at problemet har høj effekt på deres sundhed og 35-50 %, at problemet harmoderat effekt.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse21

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________4.1.3 Støj, støv, temperatur og fugtighedI de samme to undersøgelser er tilsvarende spurgt til miljøforhold som støj,støv, temperatur og fugtighed. Som nævnt ovenfor kan svarene ikke umiddelbartsammenlignes, da tilgangen er forskellig. Nedenfor er vist svarenefor at anskueliggøre forskelle. Bemærk, at spørgsmålene om samme emneofte er formuleret “modsat”:Ansattes opfattelse af arbejdsmiljøproblemerDanmark(altid eller ofte)*Støjniveauet er acceptabelt ................................. 77%SpanienStøjniveauet er et problem................................... 59%Støv er et problem ............................................... 60%Generende temperatursvingninger ...................... 25%Høj temperatur medfører sløvhed........................ 7%Temperaturen er et problem ................................ 86%Luftfugtigheden er acceptabel ............................. 70%Luftfugtigheden er et problem.............................. 70%Belysning er acceptabel....................................... 83%Belysning er et problem ....................................... 52%Udsat for træk ...................................................... 18%Generes af andres tobaksrøg .............................. 8%*) øvrige danske svarmuligheder var “sommetider”, “sjældent”, “aldrig”.Selvom spørgsmålene ikke er umiddelbart sammenlignelige, er der en klarforskel i opfattelsen af problemernes omfang. Groft sagt mener flertallet afde spanske medarbejdere, at der er problemer med støj, støv, temperatur,fugtighed og belysning, mens dette ikke er tilfældet blandt flertallet af dedanske medarbejdere.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse22

Sammenligning af produktion af tomater og agurker i Danmark og Spanien_______________________________________________________________________________5 KilderKilde 1Kilde 2Kilde 3“Informe sobre la producción horticola Espanola”. Instituto Sindical deTrabajo, Ambiente y Salud.(“Information om havebrugsproduktionen i Spanien”. Rapport fra Detfaglige institut for Arbejde, Miljø og Sundhed udarbejdet i samarbejdemed SiD).Dele af rapporten er oversat til dansk af SiD.Danmarks Statistik. Statistikbanken vedr. væksthuse.“Projekt om dyrkning af agurker”. Udarbejdet af ansat på gartnerietNymarken ApS (Hanne Salling Jensen).Kilde 4 “En bid af et bedre miljø”, DK plant. Grønt Regnskab 2002.Kilde 5 “Miljøredegørelse” fra Gartneriet Alfred Pedersen & Søn. 2002.Kilde 6Kilde 7Kilde 8Kilde 9“Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsatpesticidanvendelse i gartneri og frugtavl”, Kirsten Jensen UdvalgetBekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 70, 2003.Arbejdsmiljøvejviser 43 – 2. udgave, Arbejdstilsynet.“Gør fravær til nærvær – en undersøgelse blandt 700 væksthusmedarbejderei Århus”. Afdelingen for Folkesundhed, Socialmedicinsk Enhed.Dec. 2003.Fødevaredirektoratets hjemmeside – Resultater fra Fødevaredirektoratetskontrolundersøgelser af pesticidrester i frugt og grøntsager.Kilde 10 Plantedirektoratets Statistik: “Danmarks forbrug af handelsgødning2002/03”.Kilde 11 Arbejdsskadestatistikken på Arbejdstilsynets hjemmeside.Kilde 12 Trafikministeriets TEMA-model der kan downloades fra ministerietshjemmeside.Kilde 13 Dansk Energi statistik – emissioner 2002 (fra Dansk Energi’s hjemmeside).Øvrige læste kilder“Dansk gartneri i tal 2003” – Dansk Erhvervsgartnerforenings hjemmeside.“Varpelev tomater A/S”, beskrivelse af produktionen ved tillidsrepræsentantenJette Nielsen.___________________________________________________________________________CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse23