Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere
Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere
Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
isPs <strong>er</strong> løbet løbsk<br />
Nu skal skærv<strong>er</strong> døgnov<strong>er</strong>våges<br />
Aspirant<strong>er</strong> ladt i stikken<br />
Sejl<strong>er</strong> som eneste dansk<strong>er</strong>e<br />
Bevæbnede vagt<strong>er</strong><br />
Når tilladelsen komm<strong>er</strong><br />
– <strong>er</strong> skibet sejlet<br />
På tur med rAl<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e på<br />
medsejlads<br />
»D<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> en kæmpe fordel i,<br />
at vi har fælles kultur og sprog,<br />
og det potentiale skal vi som<br />
red<strong>er</strong>i forstå at udnytte«<br />
NORDEN<br />
<strong>Danske</strong> <strong>seNior</strong><strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
<strong>er</strong><br />
<strong>gulD</strong> <strong>værd</strong><br />
Nr. 3 | 2011
LEDER<br />
Sammenhold virk<strong>er</strong><br />
Jens Naldal<br />
Formand og ansvarshavende<br />
redaktør<br />
udgiv<strong>er</strong>:<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e<br />
Havnegade 55<br />
DK1058 København K<br />
Tlf.: + 33 45 55 65<br />
mail@soefartens.org<br />
www.soefartensled<strong>er</strong>e.dk<br />
formand/ansvarshavende<br />
redaktør<br />
Jens Naldal<br />
jensnaldal@gmail.com<br />
De DIS-ansatte <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> på færgeområdet får<br />
nu d<strong>er</strong>es skattelettelse. Opjust<strong>er</strong>ingen af<br />
d<strong>er</strong>es nettoløn sk<strong>er</strong> med tilbagevirkende kraft fra<br />
den 1. april 2010, og d<strong>er</strong>med får de kompensation<br />
for det skattefradrag, som resten af befolkningen<br />
har haft økonomisk glæde af siden 1. januar<br />
2010, men som red<strong>er</strong>ne ikke har villet udbetale.<br />
D<strong>er</strong>med kan vi som forening sætte »tjek« ud for<br />
Færgeov<strong>er</strong>enskomsten – én af mange opgav<strong>er</strong> på<br />
vores liste for 2010.<br />
Jeg <strong>er</strong> glad for den store opbakning fra medlemm<strong>er</strong>ne.<br />
Det <strong>er</strong> en stor beslutning at sætte sit job<br />
ind på »blot« at opnå, hvad d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en almindelig<br />
lønudvikling og et b<strong>er</strong>ettiget skatt<strong>er</strong>eformstillæg.<br />
Vi har stået distancen, vi har vist, at sammenhold<br />
virk<strong>er</strong>, og vi har vist, at vores krav til OK ikke<br />
var urimelige.<br />
Samtidig <strong>er</strong> det ingen hemmelighed, at vi<br />
alle havde håbet på et bedre resultat – specielt<br />
lønstigning<strong>er</strong> i DIS – udov<strong>er</strong> skatten. Men med<br />
forligsmandens trussel om at udsætte konflikten<br />
i 14 dage blev et af vores trumfkort – nemlig<br />
påsketrafikken – spillet os af hænde, og forhandl<strong>er</strong>e<br />
og talsmænd måtte i løbet af natten få kørt<br />
det bedst mulige resultat hjem, inden forligsmanden<br />
blot udsatte konflikten.<br />
Men kampen <strong>er</strong> ikke slut. For søfolk, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
ansat i red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> und<strong>er</strong> Danmarks Red<strong>er</strong>iforening<br />
og Red<strong>er</strong>iforeningen af 2010, <strong>er</strong> fortsat<br />
afskåret fra de skattelettels<strong>er</strong>, som resten af<br />
befolkningen har fået, og som nu også DIS-folkene<br />
på færgeområdet fik ved forliget i Forligsinstitutionen.<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e s<strong>er</strong> vi det indgåede forlig som<br />
I tegn på, at forårssolen også har ramt dansk<br />
søfart, og at dens strål<strong>er</strong> har tøet den første af<br />
istapp<strong>er</strong>ne i de tilfrosne forhandling<strong>er</strong> med<br />
red<strong>er</strong>ne.<br />
Samtidig står det også klart, at det var den rigtige<br />
beslutning at holde fast på vores ret til at få<br />
udbetalt <strong>værd</strong>ien af vores skattelettels<strong>er</strong>.<br />
Skulle man eft<strong>er</strong>rationalis<strong>er</strong>e lidt, ville vi i<br />
modsat fald – hvis vi var stået ned fra vores krav<br />
redaktionen:<br />
Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ)<br />
Telefon: 33 45 55 65<br />
Mail: lise@mortensen.mail.dk<br />
Journalist, Pia El<strong>er</strong>s (DJ)<br />
Mail: pia.el<strong>er</strong>s@gmail.som<br />
Journalist, Jakob Wandel (DJ)<br />
Telefon: 33 45 55 74<br />
Mail: jw@soefartens.org<br />
Annonc<strong>er</strong>: Pet<strong>er</strong> Friis Jesp<strong>er</strong>sen<br />
Telefon: 33 45 55 73<br />
layout og tryk:<br />
KLS Grafisk Hus A/S<br />
udgivels<strong>er</strong> 2011:<br />
Uge: 18,25, 35, 42, 51<br />
Deadline:<br />
Tre ug<strong>er</strong> før udgivelse<br />
oplag:<br />
6648 stk.<br />
Kontroll<strong>er</strong>et af FMK/DK<br />
forsidebillede:<br />
Jakob Brinch Larsen, 1. styrmand<br />
på Arina Arctica, led<strong>er</strong> losningen af<br />
contain<strong>er</strong>e i grønlandske Paamiut.<br />
Foto: Jakob Wandel<br />
Manglende lev<strong>er</strong>ing til skibe m.v.<br />
meddeles udgiv<strong>er</strong>en. Manglende<br />
ell<strong>er</strong> uregelmæssig lev<strong>er</strong>ing<br />
på hjemmeadressen meddeles<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e.<br />
Abonnement:<br />
Kr. 500, årligt inkl. moms<br />
Distribution:<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e sendes til alle<br />
medlemm<strong>er</strong>s hjemmeadresse i<br />
ind og udland, alle dansk dispo<br />
og indgået ov<strong>er</strong>enskomsten med Danmarks<br />
Red<strong>er</strong>iforening uden lønstigning<strong>er</strong> og uden en<br />
løsning på skattespørgsmålet - nu kunne sidde og<br />
se på en red<strong>er</strong>ibranche i god vækst og med flotte<br />
årsregnskab<strong>er</strong> uden mulighed for fortsat at sige:<br />
»D<strong>er</strong> <strong>er</strong> noget, vi mangl<strong>er</strong>«.<br />
Eft<strong>er</strong> et par hårde år på bunden af finanskrisens<br />
sorte hul s<strong>er</strong> vi tegn på, at søfarts<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vet<br />
stille og roligt har kæmpet sig op til kanten af<br />
hullet, hvor forårssolen skinn<strong>er</strong> og optimismen<br />
bred<strong>er</strong> sig.<br />
Red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>nes økonomi <strong>er</strong> i klar bedring, og man<br />
s<strong>er</strong> igen fremad mod vækst; og vi håb<strong>er</strong> også,<br />
at solstrål<strong>er</strong>ne ramm<strong>er</strong> ind på HR-kontor<strong>er</strong>nes<br />
skriveborde. Vi s<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald fl<strong>er</strong>e og fl<strong>er</strong>e jobannonc<strong>er</strong><br />
med bud eft<strong>er</strong> velkvalific<strong>er</strong>ede skibs<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
– ligesom vores medlemm<strong>er</strong> oplev<strong>er</strong>, at<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> bud eft<strong>er</strong> dem både fra danske og udenlandske<br />
red<strong>er</strong>e. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> vi for vores del hell<strong>er</strong><br />
ikke i tvivl om, at red<strong>er</strong>ne bliv<strong>er</strong> nødt til at imødekomme<br />
d<strong>er</strong>es ansatte.<br />
Om Hovedov<strong>er</strong>enskomsten skal være grundstenen<br />
i fremtidens aftal<strong>er</strong>, må tiden vise.<br />
Vejen frem kunne være rene individuelle<br />
ansættels<strong>er</strong>, men vejen frem kunne også være<br />
red<strong>er</strong>iaftal<strong>er</strong> indgået mellem <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e<br />
og de enkelte red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>. På den måde vil det være<br />
muligt at tilpasse aftale og lønforhold til de<br />
enkelte red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>s meget forskellige forhold.<br />
Vores holdning <strong>er</strong>, at vores medlemm<strong>er</strong> med<br />
eft<strong>er</strong>tragtede kompetenc<strong>er</strong> ikke skal trækkes ned<br />
til laveste fællesnævn<strong>er</strong> – og at lønudviklingen for<br />
eft<strong>er</strong>tragtede danske skibs<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> med de rette<br />
kompetenc<strong>er</strong> begrænses af enkeltred<strong>er</strong>i<strong>er</strong>s veto i<br />
Danmarks Red<strong>er</strong>iforenings forhandlingsudvalg.<br />
Nu <strong>er</strong> vi sammen kommet op af hullet – og<br />
nu håb<strong>er</strong> vi, at red<strong>er</strong>ne vil række hånden ud<br />
og være med til konstruktive og fremadrettede<br />
forhandling<strong>er</strong>.<br />
n<strong>er</strong>ede skibe, vel færds institutt<strong>er</strong>,<br />
sømands<br />
kirk<strong>er</strong>, red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og myndighed<strong>er</strong>.<br />
Manglende lev<strong>er</strong>ing til skibe m.v.<br />
meddeles udgiv<strong>er</strong>en. Manglende<br />
ell<strong>er</strong> uregelmæssig lev<strong>er</strong>ing på<br />
hjemmeadressen meddeles til<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e.<br />
Artikl<strong>er</strong> i <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e kan cit<strong>er</strong>es<br />
med kildeangivlse jf. loven om<br />
ophavsret. <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>es politik<br />
udtrykkes i led<strong>er</strong>en og i artikl<strong>er</strong>,<br />
hvoraf dette direkte fremgår.<br />
Med venlig hilsen<br />
Jens Naldal<br />
Medlem af<br />
Dansk Fagpresse<br />
ISNN: 19014899
4<br />
JoB2seA indehold<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong> 700 p<strong>er</strong>sonlige<br />
jobprofil<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> til stadighed<br />
omkring 100 stilling<strong>er</strong><br />
på hjemmesiden.<br />
Bl.a. har fl<strong>er</strong>e store red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>: J. Lauritzen,<br />
Norden, Mærsk tank<strong>er</strong>s, Mærsk<br />
Line og Mærsk Supply valgt at indgå<br />
en partn<strong>er</strong>skabsaftale med<br />
JOB2SEA.<br />
Hvornår lægg<strong>er</strong> du dit cV i databasen?<br />
MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA<br />
MAY 2011<br />
… d<strong>er</strong> var tale om principp<strong>er</strong> og med resultatet på færgeområdet,<br />
hvor vi nu har fået kompensation for skatt<strong>er</strong>eformen 2010, har vi vist<br />
vejen for de øvrige ov<strong>er</strong>enskomstområd<strong>er</strong>, (Danmarks Red<strong>er</strong>iforening<br />
og Red<strong>er</strong>iforeningen af 2010), som endnu <strong>er</strong> udestående …<br />
FÆRGEKONFLIKTEN side 6-7<br />
13.000 VISITORS<br />
88 COMPANIES<br />
83 POSITIONS<br />
9<br />
iNDHolD<br />
16<br />
32<br />
36 Guld-<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
NORDEN: <strong>Danske</strong> senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
<strong>er</strong> guld <strong>værd</strong><br />
is in demand<br />
Jakob på tur<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>es nye web-mast<strong>er</strong><br />
har sejlet med RAL til Grønland.<br />
Læs om turen ov<strong>er</strong> Nordatlanten.<br />
Aspirant<strong>er</strong> ladt i stikken<br />
Fl<strong>er</strong>e aspirant<strong>er</strong> i H<strong>er</strong>ning Shipping har<br />
været udmønstret som eneste dansk<strong>er</strong> –<br />
»Vi lær<strong>er</strong> ikke nok«, sig<strong>er</strong> de.<br />
Lods-tjenestested<strong>er</strong><br />
Lods<strong>er</strong>ne har fået nye tjenestested<strong>er</strong><br />
– forhandling<strong>er</strong>ne endte<br />
eft<strong>er</strong> omstændighed<strong>er</strong>ne 'godt'.
Af Lise Mortensen Høy<br />
Færgekonflikten:<br />
Afblæst eft<strong>er</strong> lang nat i Forlig’sen<br />
Vi fik ikke ’det hele’, men vi fik kæmpet kampen, og nu <strong>er</strong> banen kridtet op til<br />
forhandling<strong>er</strong>ne med Danmarks Red<strong>er</strong>iforening og Red<strong>er</strong>iforeningen af 2010.<br />
- D<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om fundamentale principp<strong>er</strong>;<br />
og vi har fået det, som vi satte<br />
os for, sig<strong>er</strong> <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>es direktør,<br />
Fritz Ganzhorn.<br />
- Udgangspunktet var, at red<strong>er</strong>ne<br />
ikke ville give kompensation for<br />
skatt<strong>er</strong>eformen, og den har vi fået<br />
forhandlet os til. Desuden ville<br />
red<strong>er</strong>ne have <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>ne på færgeområdet<br />
til at gå ned i løn – det har<br />
vi fået ændret til ’uændret løn’, men<br />
vi har dog måttet give noget ’løntilbageholdenhed’<br />
på DIS- området.<br />
Fritz Ganzhorn peg<strong>er</strong> på, at den<br />
varslede færgekonflikt som udgangspunkt<br />
var en vanskelig situation for<br />
medlemm<strong>er</strong>ne:<br />
- Det lægg<strong>er</strong> et stort pres på den<br />
enkelte, når hv<strong>er</strong> enkelt p<strong>er</strong>son skal<br />
depon<strong>er</strong>e sin opsigelse. Det <strong>er</strong> naturligvis<br />
en kollektiv handling, men<br />
red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne har i mine øjne ikke været<br />
gode til at respekt<strong>er</strong>e den kollektive<br />
handling og har i fl<strong>er</strong>e tilfælde lagt<br />
individuelt pres på medlemm<strong>er</strong>ne.<br />
fAKTA oM AfTAleN<br />
På DIS området <strong>er</strong> d<strong>er</strong> indgået<br />
en aftale, d<strong>er</strong> vid<strong>er</strong>efør<strong>er</strong><br />
den hidtidige enighed om<br />
omregning mellem brutto og<br />
nettohyr<strong>er</strong>, hvor Hørsholm<br />
Kommune udgør b<strong>er</strong>egningsgrundlaget<br />
for kommuneskat,<br />
som det har været siden etabl<strong>er</strong>ingen<br />
af Færge DIS i 2000.<br />
For at opnå fuld <strong>værd</strong>i af skattelettels<strong>er</strong>ne,<br />
har vi givet indrømmels<strong>er</strong><br />
på den almindelige<br />
lønudvikling og lidt fleksibilitet.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for ikke aftalt lønstigning<strong>er</strong><br />
på DIS området<br />
for 2010 og 2011 (dvs. i denne<br />
toårige ov<strong>er</strong>enskomst). Dette<br />
<strong>er</strong> ensbetydende med, at de<br />
4 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
gældende hyresats<strong>er</strong> for 2009<br />
vid<strong>er</strong>eføres, men at de skal<br />
b<strong>er</strong>egnes eft<strong>er</strong> omregningsmodellen<br />
med de nye 2010<br />
og 2011tal. D<strong>er</strong> gives også<br />
mulighed for etabl<strong>er</strong>ing af<br />
årsnorm i stedet for de hidtidige<br />
tomåned<strong>er</strong>s norm<strong>er</strong>,<br />
men da d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> just<strong>er</strong>et på<br />
det månedlige max. timeantal,<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> tale om en mindre indrømmelse.<br />
Fl<strong>er</strong>e red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og<br />
ov<strong>er</strong>fart<strong>er</strong> har i øvrigt all<strong>er</strong>ede<br />
årsnorm aftalt lokalt.<br />
Resultatet betyd<strong>er</strong>, at styrmænd<br />
og ov<strong>er</strong>styrmænd på<br />
mønstrede besætning<strong>er</strong> vil<br />
opnå en stigning på mellem<br />
Samtidig har vi haft selskabstjenestemænd,<br />
som <strong>er</strong> afskåret fra at deltage<br />
i konflikten.<br />
- To måned<strong>er</strong>s pres <strong>er</strong> meget at<br />
gennemleve for medlemm<strong>er</strong>ne og<br />
d<strong>er</strong>es famili<strong>er</strong>, og det <strong>er</strong> klart, at man<br />
kan spørge, om det var det <strong>værd</strong>, når<br />
det stort set <strong>er</strong> endt ’uafgjort’, sig<strong>er</strong><br />
Fritz Ganzhorn.<br />
- Men d<strong>er</strong> var tale om principp<strong>er</strong><br />
og med resultatet på færgeområdet,<br />
hvor vi nu har fået kompensation<br />
for skatt<strong>er</strong>eformen 2010, har vi vist<br />
vejen for de øvrige ov<strong>er</strong>enskomstområd<strong>er</strong>,<br />
(Danmarks Red<strong>er</strong>iforening<br />
og Red<strong>er</strong>iforeningen af 2010), som<br />
endnu <strong>er</strong> udestående. Vi har siden<br />
2009 sagt, at vi <strong>er</strong> villige til at indgå<br />
en samlet aftale, hvor d<strong>er</strong> udvises<br />
løntilbageholdenhed mod at indgå<br />
en aftale om skatt<strong>er</strong>eform.<br />
Ønskede et bedre resultat<br />
- Vi synes ikke, det kørte hensigtsmæssigt<br />
i Forligsinstitutionen.<br />
1.7001.800 kr. svarende til en<br />
stigning på ca. 7 pct. For holddrift<br />
udgør stigningen mellem<br />
1.100–1.600 kr. svarende til ca.<br />
56 pct. afhængig af stilling<br />
og anciennitet. Årsagen til de<br />
ujævne stigning<strong>er</strong> skal findes<br />
i skatt<strong>er</strong>eformen, som giv<strong>er</strong><br />
størst skattekompensation for<br />
de højeste lønning<strong>er</strong> og mindre<br />
for de lav<strong>er</strong>e lønning<strong>er</strong>.<br />
På DAS området <strong>er</strong> d<strong>er</strong> »kun«<br />
indgået aftale om lønstigning<strong>er</strong>.<br />
Det var som sagt skatten<br />
og DIS, som tiltrak sig mest<br />
opmærksomhed ved disse forhandling<strong>er</strong>.<br />
Men vi <strong>er</strong> kommet<br />
i mål med lønstigning<strong>er</strong> på<br />
Forligsmanden gjorde det ret hurtigt<br />
klart, at han ville udsætte konflikten<br />
i små tre ug<strong>er</strong> og fj<strong>er</strong>nede<br />
d<strong>er</strong>med presset på færgeselskab<strong>er</strong>ne<br />
omkring en konflikt, d<strong>er</strong> ville ramme<br />
påsketrafikken.<br />
- Og vi skønnede, at medlemm<strong>er</strong>ne<br />
ikke kunne holde til at udsætte konflikten<br />
i yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e tre ug<strong>er</strong>.<br />
Samtidig var det forligsmandens<br />
indstilling, at vi skulle ’handle’ med<br />
vores krav om kompensation for<br />
skatt<strong>er</strong>eformen imod løntilbageholdenhed<br />
og fleksibilitet.<br />
- Som jeg s<strong>er</strong> det, skulle vi have<br />
haft et lidt bedre resultat med en<br />
mindre løntilbageholdenhed.<br />
Men sådan blev kortene ret tidligt<br />
i forhandling<strong>er</strong>ne lagt op fra forligsmanden<br />
– så det var vilkårene,<br />
sig<strong>er</strong> Fritz Ganzhorn. n<br />
mellem ca. 2,1 og 3,0 pct. ov<strong>er</strong><br />
en toårig p<strong>er</strong>iode afhængig af<br />
folks lønniveau.<br />
Vi skal snart på den igen. Ny<br />
ov<strong>er</strong>enskomst skal all<strong>er</strong>ede<br />
indgås i april 2012, så forb<strong>er</strong>edels<strong>er</strong>ne<br />
går snart i gang. H<strong>er</strong><br />
vil d<strong>er</strong> naturligt være fokus<br />
på at få løftet DIS området på<br />
lønnen, som d<strong>er</strong> ny <strong>er</strong> udvist<br />
tilbageholdenhed med i 2 år.<br />
Vi vil tillige all<strong>er</strong>ede tage en<br />
runde med red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne og se på<br />
mulig just<strong>er</strong>ing af lokalaftal<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> var ting, som ikke blev løst<br />
i Forligsinstitutionen, som vi<br />
men<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> gode grunde til<br />
at drøfte med enkelte red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>.
HH-f<strong>er</strong>ries talsmand:<br />
Vigtigt, at vi hele tiden blev inform<strong>er</strong>et fra foreningen<br />
På HH-F<strong>er</strong>ries har d<strong>er</strong> været 100<br />
pct. opbakning hele vejen igennem.<br />
Vi depon<strong>er</strong>ede alle vores opsigels<strong>er</strong><br />
med det samme.<br />
- Men det <strong>er</strong> klart, at folk blev<br />
m<strong>er</strong>e og m<strong>er</strong>e n<strong>er</strong>vøse, jo m<strong>er</strong>e vi<br />
nærmede os den 17., det var jo trods<br />
alt jobbet, d<strong>er</strong> var på højkant, fortæll<strong>er</strong><br />
talsmand på HH-F<strong>er</strong>ries i Helsingør,<br />
Helge Bisgaard.<br />
- D<strong>er</strong> har ikke været tvivl om, at<br />
vi ville nå i mål – men det har også<br />
virket urealistisk, at vi skulle ende<br />
med konflikt.<br />
Helge Bisgaard fortæll<strong>er</strong> vid<strong>er</strong>e, at<br />
det har været vigtigt, at kolleg<strong>er</strong>ne har<br />
snakket rigtig meget om det int<strong>er</strong>nt,<br />
så de hele tiden havde ’mavefornemmelsen’<br />
i orden. Fritz Gantzhorn har<br />
også været oppe hos os – han kunne<br />
scandlines talsmand:<br />
Konflikten var en sej omgang<br />
- Vi har kæmpet for noget, som vi<br />
ans<strong>er</strong> for vores ret. Så stemningen har<br />
været dårlig … Ikke på grund af konflikten,<br />
men fordi vi har opfattet det<br />
som uretfærdigt, at vi skulle varsle<br />
konflikt blot for at få de skattelettels<strong>er</strong>,<br />
som reg<strong>er</strong>ingen har givet alle andre<br />
dansk<strong>er</strong>e. Det <strong>er</strong> statens valg at subsidi<strong>er</strong>e<br />
red<strong>er</strong>ne igennem DIS ordningen;<br />
og d<strong>er</strong>for må det også være staten, d<strong>er</strong><br />
ordn<strong>er</strong> mellemværendet med skatteprotokollatet<br />
med red<strong>er</strong>ne, sig<strong>er</strong> formand<br />
for Færgekredsen Scandlines<br />
talsmænd, Claus K. Nielsen:<br />
- Og det har da ikke gjort det<br />
bedre, at <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>ne var de eneste i<br />
p<strong>er</strong>sonalegruppen, d<strong>er</strong> ikke havde<br />
fået kompensation for skattelettels<strong>er</strong>ne,<br />
da alle menige har fået den.<br />
langvarig proces<br />
Selv processen betegn<strong>er</strong> Claus K.<br />
Nielsen som en både sej og langvarig<br />
proces. Faktisk <strong>er</strong> det helt tilbage i<br />
novemb<strong>er</strong> måned, at det på fl<strong>er</strong>e fællesmød<strong>er</strong><br />
blev bestemt at sende fuldmagt<strong>er</strong>ne<br />
ind. D<strong>er</strong> gik meget tid med<br />
at få styr på medlemskartoteket, da<br />
en del medlemm<strong>er</strong> glemm<strong>er</strong> at rette<br />
svare på spørgsmål, og det virkede<br />
godt med hans opbakning.<br />
- Men det har også været vigtigt,<br />
at vi hele tiden har fået nyhedsbreve<br />
for foreningen. Informationen har<br />
været rigtig god – det kan jeg også<br />
hilse fra resten af navigatør<strong>er</strong>ne og<br />
sige. Jeg synes, det endte med en fin<br />
løsning. For os var det magtpåliggende,<br />
at vi holdt fast i Hørsholm<br />
som udregningskommune, for hvis<br />
red<strong>er</strong>ne kunne ændre det nu und<strong>er</strong><br />
forhandling<strong>er</strong>ne, ville de jo også<br />
kunne ændre det næste gang.<br />
Helge Bisgaard tilføj<strong>er</strong>, at han <strong>er</strong><br />
tilfreds med, at d<strong>er</strong> blev nedsat en<br />
gruppe, som skal finde en ny gennemsnitskommune:<br />
- Det vil vi g<strong>er</strong>ne være med til, når<br />
det foregår und<strong>er</strong> en fornuftig dialog.<br />
d<strong>er</strong>es data, når d<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> ændring<strong>er</strong> i<br />
d<strong>er</strong>es ansættelsesforhold.<br />
Endelig skal konflikten varsles<br />
med to måned<strong>er</strong>s varsel, svarende til<br />
det længste opsigelsesvarsel:<br />
- Det <strong>er</strong> lang tid. Og det har været<br />
vigtigt hele tiden at holde sammenholdet<br />
intakt. Red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne har hele<br />
tiden forsøgt at ødelægge sammenholdet<br />
f.eks. ved at udsende oplysning<strong>er</strong><br />
om, at de sejlede i påsken,<br />
lave stillingsopslag osv.<br />
D<strong>er</strong> blev udsendt nyhedsbreve<br />
fra <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e for hele tiden at<br />
holde medlemm<strong>er</strong>ne orient<strong>er</strong>ede og<br />
for at bevare sammenholdet.<br />
fik det meste<br />
- Samtidig <strong>er</strong> det jo også vigtigt, ikke<br />
at grave grøft<strong>er</strong>ne dyb<strong>er</strong>e, end at<br />
man kan arbejde sammen igen eft<strong>er</strong><br />
konflikten, und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong> Claus K.<br />
Nielsen, og d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> han også rimeligt<br />
tilfreds med det resultat, d<strong>er</strong> kom<br />
ud af konflikten.<br />
- Vi fik ikke alt det, vi gik eft<strong>er</strong>, men<br />
vi fik en stor del af det. Vores vurd<strong>er</strong>ing<br />
var, at resultatet var så godt, at<br />
D<strong>er</strong> skal ikke være ta’selv bord for<br />
red<strong>er</strong>ne! n<br />
Jeg var med inde i Forlig’sen hele<br />
den nat, hvor forhandling<strong>er</strong>ne<br />
foregik. Det var både spændende<br />
og n<strong>er</strong>vepirrende, men heldigvis<br />
kom d<strong>er</strong> et resultat, som vi <strong>er</strong> tilfredse<br />
med, lyd<strong>er</strong> det fra Helge<br />
Bisgaard, talsmand for navigatør<strong>er</strong>ne<br />
på HHF<strong>er</strong>ries.<br />
det fortjente at komme i vejledende<br />
urafstemning blandt medlemm<strong>er</strong>ne.<br />
- Desuden <strong>er</strong> det en del af historien,<br />
at vi havde forhandlet ov<strong>er</strong>enskomst i<br />
et år og ikke kunne komme vid<strong>er</strong>e. Da<br />
vi varslede konflikt, satte vi et timeglas<br />
i gang for forhandling<strong>er</strong>ne, og nu<br />
<strong>er</strong> det lykkedes at få en ov<strong>er</strong>enskomst.<br />
Vi <strong>er</strong> ikke 100 pct. lykkelige, men vi<br />
accept<strong>er</strong><strong>er</strong> løsningen, og d<strong>er</strong> <strong>er</strong> et stort<br />
fl<strong>er</strong>tal blandt de afgivne stemm<strong>er</strong> for<br />
at godkende resultatet. n<br />
D<strong>er</strong> var tale om principielle<br />
spørgsmål, så d<strong>er</strong>for blev vi nødt<br />
til at varsle konflikten. Men det <strong>er</strong><br />
klart, at det <strong>er</strong> en alvorlig sag at<br />
depon<strong>er</strong>e sin opsigelse, lyd<strong>er</strong> det<br />
fra Scandlines talsmand, Claus K.<br />
Nielsen.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 5
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> mange, d<strong>er</strong> godt kan lide trygheden i at have sin pension på<br />
en gennemsnitsrente. Problemet <strong>er</strong> bare, at det giv<strong>er</strong> mindre i den<br />
sidste ende. Når vi så anbefal<strong>er</strong> pension med markedsrente, <strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
mange, d<strong>er</strong> g<strong>er</strong>ne vil kende lidt til sikk<strong>er</strong>heden i den løsning. Modellen<br />
<strong>er</strong> sådan set meget enkel. Jo tætt<strong>er</strong>e du komm<strong>er</strong> på din pensionsald<strong>er</strong>,<br />
des m<strong>er</strong>e sikk<strong>er</strong>t invest<strong>er</strong><strong>er</strong> vi dine penge. Så ja, pension bas<strong>er</strong>et på<br />
markedsrente sig<strong>er</strong> vi klart ja til.<br />
Spørg Danmarks største pensionsselskab om lige dét, du vil,<br />
på facebook.com/pfapension<br />
Brug livet !<br />
-
Ø-færg<strong>er</strong> skal<br />
blive und<strong>er</strong><br />
kommun<strong>er</strong>ne<br />
Ø-færg<strong>er</strong>ne skal fortsat drives af ø-kommun<strong>er</strong>ne,<br />
og d<strong>er</strong> skal oprettes et fælles færgesekretariat,<br />
d<strong>er</strong> skal være videncent<strong>er</strong> og<br />
høste stordriftsfordelene ved landets mange<br />
småfærg<strong>er</strong>.<br />
I forsomm<strong>er</strong>en 2010 nedsatte Indenrigs-<br />
og Sundhedsminist<strong>er</strong>iet et<br />
udvalg, d<strong>er</strong> skulle und<strong>er</strong>søge organis<strong>er</strong>ingen<br />
af færgedrift til småø<strong>er</strong>ne.<br />
Arbejdet <strong>er</strong> slut, og udvalgsrapporten<br />
<strong>er</strong> offentliggjort.<br />
Udvalget har und<strong>er</strong>søgt tre<br />
modell<strong>er</strong> for ændret organis<strong>er</strong>ing af<br />
færgedriften til småø<strong>er</strong>ne.<br />
En statslig model, et regionalt<br />
trafikselskab og endelig en just<strong>er</strong>ing<br />
af den nuværende organis<strong>er</strong>ing på<br />
kommunalt niveau.<br />
Kommunal model<br />
Udvalget peg<strong>er</strong> klart på den nuværende<br />
model, hvor færgedriften <strong>er</strong><br />
forankret i kommun<strong>er</strong>ne, dog med<br />
tilskud fra staten. Eft<strong>er</strong> kommunal-<br />
Sundheds og Indenrigsminist<strong>er</strong> B<strong>er</strong>tel<br />
Haard<strong>er</strong> modtag<strong>er</strong> h<strong>er</strong> lidt øspecialitet<strong>er</strong><br />
fra Småø<strong>er</strong>nes Sammenslutnings<br />
formand, Dorthe Winth<strong>er</strong>, und<strong>er</strong> sammenslutningens<br />
konf<strong>er</strong>ence for kommun<strong>er</strong><br />
med småø<strong>er</strong> den 31. januar.<br />
Færg<strong>er</strong>apporten blev offentliggjort<br />
und<strong>er</strong> konf<strong>er</strong>encen.<br />
reformen <strong>er</strong> kommun<strong>er</strong>ne blevet<br />
større, men driftsenhed<strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
stadig små. Ulempen kan være, at de<br />
små færg<strong>er</strong>i<strong>er</strong> har begrænset mulighed<br />
for at opbygge eksp<strong>er</strong>tise og<br />
høste stordriftsfordele.<br />
Til gengæld har kommun<strong>er</strong>ne<br />
nærheden til øbo<strong>er</strong>ne som fordel,<br />
ligesom kommunen <strong>er</strong> det forvaltningsniveau,<br />
d<strong>er</strong> har det mest indgående<br />
lokalkendskab. Udvalget<br />
anbefal<strong>er</strong> konklud<strong>er</strong>ende i rapporten,<br />
at færgedriften også fremtidigt<br />
<strong>er</strong> forankret i kommun<strong>er</strong>ne med den<br />
nuværende statslige tilskudsform.<br />
et fælles færgesekretariat<br />
Udvalget anbefal<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> oprettes<br />
et fælles færgesekretariat, som tværkommunalt<br />
vil kunne opnå de stordriftsfordele,<br />
som de enkelte små driftsenhed<strong>er</strong><br />
ikke har samme mulighed for at<br />
høste. Blandt disse <strong>er</strong>:<br />
• Etabl<strong>er</strong>e indkøbsaftal<strong>er</strong>.<br />
• Koordin<strong>er</strong>e udlån af afløs<strong>er</strong>færg<strong>er</strong>.<br />
• Videncent<strong>er</strong>.<br />
• Rådgivning.<br />
• Kontaktflade og bindeled til<br />
Søfartsstyrelsen.<br />
• Udvikle og etabl<strong>er</strong>e uddannelse og<br />
eft<strong>er</strong>uddannelse.<br />
• Rådgive i forbindelse med løn,<br />
ov<strong>er</strong>enskomst<strong>er</strong>, rekrutt<strong>er</strong>ing, m.v.<br />
• Jobdatabase, bookingsystem, markedsføring,<br />
m.v. n<br />
Af Lise Mortensen Høy<br />
Ø-færg<strong>er</strong>nes finansi<strong>er</strong>ing<br />
Med kommunalreformen blev færgebetjeningen<br />
af de små ø<strong>er</strong> alene et kommunalt<br />
ansvar, og den statslige finansi<strong>er</strong>ing<br />
ov<strong>er</strong>gik fra at være en refusionsordning til<br />
gen<strong>er</strong>elle tilskud.<br />
Før kommunalreformen var princippet i<br />
finansi<strong>er</strong>ingen af færgedriften, at kommune,<br />
amt og stat skulle bære hv<strong>er</strong> en<br />
tredjedel af udgift<strong>er</strong>ne. Den statslige støtte<br />
til færgedriften var en refusionsordning<br />
(dog med loft), hvor kommun<strong>er</strong> og amt<strong>er</strong><br />
kun fik statsstøtte, hvis de hv<strong>er</strong> især selv<br />
afholdt udgift<strong>er</strong> af mindst samme størrelse<br />
som det statslige tilskud.<br />
Eft<strong>er</strong> kommunalreformen gives det statslige<br />
tilskud som et gen<strong>er</strong>elt tilskud, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
delt op i tre kategori<strong>er</strong>: Driftsstøtte, invest<strong>er</strong>ingsstøtte<br />
og særtilskud.<br />
Særtilskuddet gives kun til kommun<strong>er</strong>ne<br />
Kalundborg, Slagelse, Lolland, Langeland,<br />
FaaborgMidtfyn og Skive.<br />
I 2009 var det samlede tilskud til kommun<strong>er</strong>ne<br />
på godt 79,6 mio. kr., i 2011 når det<br />
op på i alt 86,3 mio. kr. Tilskuddet til kommun<strong>er</strong>ne<br />
<strong>er</strong> ikke øremærket.<br />
Udov<strong>er</strong> det statslige øtilskud via Indenrigs<br />
og Sundhedsminist<strong>er</strong>iet støttes<br />
færg<strong>er</strong>ne også af midl<strong>er</strong> fra Transportminist<strong>er</strong>iet<br />
for at kompens<strong>er</strong>e for den gratis<br />
p<strong>er</strong>son, cykel og invalidebiltransport for<br />
bebo<strong>er</strong>e på de 26 småø<strong>er</strong>. Ordningen blev<br />
vedtaget tilbage i 1998 og trådte i kraft fra<br />
januar 2001.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 7
All<strong>er</strong>ede inden jeg stævnede ud<br />
af Grønlandshavnen med kaptajn<br />
B<strong>er</strong>tel K. Jørgensen og hans besætning<br />
på Naja Arctica, <strong>er</strong> sejlplanen<br />
sejlet fra os.<br />
En eksplosion i en transformatorstation<br />
i Aalborg grillede elektronikken<br />
i en kran på havnen.<br />
Mobilkran<strong>er</strong> blev sat ind, og imens<br />
de lastede contain<strong>er</strong>e ombord på<br />
skibet, lossede de et halvt døgn ud af<br />
tidsplanen.<br />
Men det lad<strong>er</strong> besætningen sig<br />
ikke stresse af. Og det <strong>er</strong> d<strong>er</strong> hell<strong>er</strong><br />
ingen grund til, at jeg gør, for Arina<br />
Arctica, som jeg skal vid<strong>er</strong>e med fra<br />
Nuuk om otte dage, <strong>er</strong> forsinket af<br />
møgvejr og modvind.<br />
Bølgegang i brus<strong>er</strong>en<br />
Som ny kommunikationsmedarbejd<strong>er</strong><br />
i <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e <strong>er</strong> jeg på medsejlads<br />
med to af Royal Arctic Lines<br />
contain<strong>er</strong>skibe. De fragt<strong>er</strong> forsyning<strong>er</strong><br />
til Grønland og fordel<strong>er</strong> dem til<br />
de små bygd<strong>er</strong> i det enorme land.<br />
Meningen med rejsen <strong>er</strong> ikke blot<br />
at skrive til det blad, du sidd<strong>er</strong> med<br />
i hænd<strong>er</strong>ne. Hensigten <strong>er</strong> også at<br />
møde skibs<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> på jobbet og at<br />
Tekst og fotos: Jakob Wandel<br />
Endeligt anløb i Paamiut havn. Isskossen<br />
ned<strong>er</strong>st til højre spærrede kajen – indtil ved højvande,<br />
hvor havnens skibe skubbede den væk.<br />
»Dét må du aldrig spørge<br />
om i Grønlandsfarten!«<br />
Håndværk, holdånd og højt humør <strong>er</strong> nødvendige dyd<strong>er</strong>, når man sejl<strong>er</strong><br />
på Grønland. For man skal være gæst om bord for at tro, at en sejlplan<br />
tag<strong>er</strong> højde for vejret.<br />
få et kig ind i den spændende hv<strong>er</strong>dag<br />
til søs, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> lige så velkendt for<br />
dem, som den <strong>er</strong> ny for mig.<br />
Turen går fra Aalborg via Reykjavik<br />
til Nuuk med Naja Arctica, og<br />
vid<strong>er</strong>e med Arina fra Nuuk til Julianehåb<br />
i syd, og op langs den grønlandske<br />
vestkyst til Ilulissat i nord.<br />
Nogle gange gyng<strong>er</strong> skibet<br />
umærkeligt. Andre gange – som<br />
nord for Skotland og syd for Kap<br />
Farvel – så <strong>er</strong> jeg skiftevis <strong>er</strong> vægtløs<br />
og naglet til skibet.<br />
Jeg vænn<strong>er</strong> mig til søens rytme,<br />
d<strong>er</strong> rull<strong>er</strong> Naja fra side til side og<br />
><br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 9
Det <strong>er</strong> et håndværk<br />
Det <strong>er</strong> håndværk at sejle de<br />
h<strong>er</strong> skibe, sig<strong>er</strong> Jakob Brinch<br />
Larsen. Han <strong>er</strong> 29 år og 1.<br />
styrmand på Arina Arctica.<br />
Særligt når vi ligg<strong>er</strong> oppe<br />
på Østgrønland, hvor d<strong>er</strong> ingen<br />
havne <strong>er</strong> og godset skal prammes<br />
ind, og hvor vi simpelthen<br />
ikke kan planlægge dagen i<br />
morgen på grund af is og pludselige<br />
storme og de uforudsi<br />
10 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
gyng<strong>er</strong> hende frem og tilbage. Og til<br />
synet af stævnen, d<strong>er</strong> vipp<strong>er</strong> op og<br />
ned ov<strong>er</strong> kimingen. Jeg lær<strong>er</strong> at gå i<br />
bad, selvom både forhænget, vandet<br />
og jeg selv skiftevis sving<strong>er</strong> 30 grad<strong>er</strong><br />
ud af brusekabinen og klask<strong>er</strong> op<br />
af væggen. Men heldigvis bliv<strong>er</strong> jeg<br />
ikke søsyg.<br />
I stedet følg<strong>er</strong> jeg besætningens<br />
arbejde, som de gavmildt delagtiggør<br />
mig i. Da jeg skal skrive om kost<br />
ombord, besøg<strong>er</strong> jeg ofte kabyssen.<br />
H<strong>er</strong> spænd<strong>er</strong> kokken Ib Skov gry-<br />
gelige situation<strong>er</strong>, det skab<strong>er</strong>.<br />
Vi komm<strong>er</strong> aldrig til at sejle<br />
lige ud i 14 dage, og det kendetegn<strong>er</strong><br />
alle om bord, at forholdene<br />
<strong>er</strong>, som de <strong>er</strong>. Vi skal<br />
have det h<strong>er</strong> til at køre rundt<br />
– uanset hvordan vejret art<strong>er</strong><br />
sig – så h<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> ingen fine<br />
fornemmels<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> han.<br />
Det <strong>er</strong> ikke sjovt at hoppe<br />
ov<strong>er</strong> Nordatlanten i høj<br />
d<strong>er</strong>ne fast og fremtryll<strong>er</strong> de skønneste<br />
rett<strong>er</strong>. Det gen<strong>er</strong><strong>er</strong> ham ikke<br />
synd<strong>er</strong>ligt, at skibet sjældent <strong>er</strong> i<br />
vatt<strong>er</strong>.<br />
Eft<strong>er</strong> otte døgn <strong>er</strong> Naja i Nuuk, og<br />
jeg rives ud af rutinen.<br />
D<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong> noget<br />
Fra Hotel Hans Egede har jeg udsigt<br />
til pladsen foran Brugsen, og jeg<br />
komm<strong>er</strong> i tanke om noget, skibsassistent<br />
Lars L. Pet<strong>er</strong>sen sagde ov<strong>er</strong><br />
oksestegen for et par dage siden:<br />
søgang, ell<strong>er</strong> når vi sejl<strong>er</strong><br />
i isfyldt farvand i mørke og<br />
blæst. Men de udfordring<strong>er</strong><br />
vi har med sejladsen h<strong>er</strong> på<br />
Grønland, dem får man bare<br />
ikke andre sted<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> Jakob<br />
Brinch Larsen.<br />
Vi komm<strong>er</strong> aldrig til<br />
at sejle lige ud i 14<br />
dage.<br />
»Vi sejl<strong>er</strong> med alt fra vatpinde til<br />
helikopt<strong>er</strong>e.« Og sådan <strong>er</strong> det jo.<br />
Alt i Grønlands by<strong>er</strong> og bygd<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
sejlet op af RAL’s røde skibe. De gule<br />
buss<strong>er</strong>, husene, maden, tøjet – alt.<br />
Jeg tag<strong>er</strong> elevatoren til øv<strong>er</strong>ste<br />
etage og får en moskusoksesteak på<br />
A H<strong>er</strong>eford Beefstouw. Udsigten <strong>er</strong><br />
god, og bøffen mør, men d<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong><br />
noget: Axel og Lars og Ib og Marie<br />
og alle de andre muntre ansigt<strong>er</strong> i<br />
messen på Naja.
Selv om solen skinnede i Aasiaats tilfrosne havn,<br />
var d<strong>er</strong> isnende koldt på toppen af Arina Arctica.<br />
Jeg benyttede opholdet til besøg på en rejefabrik,<br />
og en tur til ’brættet’, hvor fang<strong>er</strong>ne sælg<strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>es fangst.<br />
Det kan godt være, at hovmest<strong>er</strong>en<br />
ikke lavede moskusoksesteaks<br />
med stegt fois gras, men så lavede<br />
han spar<strong>er</strong>ibs og skaldyrssuppe og<br />
bagte nøddehorn.<br />
Og gemytlige drill<strong>er</strong>i<strong>er</strong> hen ov<strong>er</strong><br />
tall<strong>er</strong>kn<strong>er</strong>ne var d<strong>er</strong> hell<strong>er</strong> ikke noget<br />
af på restauranten ov<strong>er</strong> hotellet.<br />
Næste morgen slug<strong>er</strong> jeg müslien<br />
og skynd<strong>er</strong> mig ned på havnen. Jeg<br />
har vel lov at håbe, at mit næste skib<br />
komm<strong>er</strong> for tidligt?<br />
»og hvad tid <strong>er</strong> vi i ilulissat?«<br />
På Arina Arctica bliv<strong>er</strong> jeg taget i<br />
mod af skipp<strong>er</strong> Kristian Friis Hansen,<br />
d<strong>er</strong> vis<strong>er</strong> mig til rette i offic<strong>er</strong>smessen.<br />
»Vi har ingen faste plads<strong>er</strong> h<strong>er</strong>,«<br />
sig<strong>er</strong> han og slår ud med armene,<br />
»men du kan meget nemt komme til<br />
at sætte dig det fork<strong>er</strong>te sted.«<br />
Oppe på broen fortæll<strong>er</strong> han, at<br />
isen i Diskobugten vist skab<strong>er</strong> problem<strong>er</strong>.<br />
»Så hvornår komm<strong>er</strong> vi til Ilulissat?«<br />
sig<strong>er</strong> jeg forsigtigt.<br />
»Dét må du aldrig spørge om<br />
i Grønlandsfarten!« komm<strong>er</strong> det<br />
promte fra skipp<strong>er</strong>en. Han har fat<br />
om gelænd<strong>er</strong>et und<strong>er</strong> vinduet, og<br />
kno<strong>er</strong>ne bliv<strong>er</strong> hvide, da han stramm<strong>er</strong><br />
grebet.<br />
Kristian Friis Hansens <strong>er</strong>faring<br />
med uforudsete forsinkels<strong>er</strong> får<br />
karakt<strong>er</strong> af forsyn to dage sen<strong>er</strong>e.<br />
Da vi anløb<strong>er</strong> Paamiut, kan vi ikke<br />
lægge til. Et isbj<strong>er</strong>g har sneget sig ind<br />
i havnen og lagt sig foran kajen.<br />
»Det står på bunden,« sig<strong>er</strong> vagthavende<br />
1. styrmand Jakob Brinch<br />
Larsen, han har lige talt med havnen.<br />
»De har prøvet at skubbe det væk,<br />
men det rokk<strong>er</strong> sig ov<strong>er</strong>hovedet ikke.<br />
Vi vent<strong>er</strong> på tidevandet og s<strong>er</strong>, om<br />
det hjælp<strong>er</strong>.«<br />
»Hvornår <strong>er</strong> vi så i Aasiaat?«<br />
spørg<strong>er</strong> Lissi, som besætningen<br />
egenhændigt har udnævnt til senior<br />
flagskibsstewardesse, da hun hør<strong>er</strong><br />
om problemet. Hendes udmønstring<br />
slutt<strong>er</strong> om to dage, og hendes hjemrejse<br />
til Danmark <strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede forbundet<br />
med ubekendte nok.<br />
»Klokken 09:30:32,« svar<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>styrmand<br />
Henrik Matthiesen og<br />
Hr. And<strong>er</strong>sens fornemmelse for is<br />
Mogens Bruun And<strong>er</strong>sen <strong>er</strong><br />
56 år og 1. styrmand på Naja<br />
Arctica. Han kom til Royal<br />
Arctic Line i 1993, på en tur<br />
til Thule med Arina Arctica.<br />
Den ene afløs<strong>er</strong>tur afløste<br />
den næste, indtil januar<br />
1994, hvor han blev fastansat.<br />
Det <strong>er</strong> nu 18 år siden til<br />
somm<strong>er</strong>.<br />
I 2008 og 2009 var Mogens<br />
Bruun And<strong>er</strong>sen udlånt som<br />
isobs<strong>er</strong>vatør til iscentralen<br />
i sydgrønlandske Narsarsuaq.<br />
Hans primære job var<br />
at vurd<strong>er</strong>e isen fra luften og<br />
vejlede skibene om, hvilken<br />
rute de skulle tage, og hvad<br />
de skulle være opmærksomme<br />
på.<br />
Det bedste ved jobbet<br />
var flyvningen. Turen fra<br />
Grønnedal ind ov<strong>er</strong> indlandsisen<br />
var simpelthen<br />
storslået, fortæll<strong>er</strong> Mogens<br />
Bruun And<strong>er</strong>sen og sætt<strong>er</strong><br />
kikk<strong>er</strong>ten for øjnene. Naja<br />
Arctica befind<strong>er</strong> sig lige syd<br />
for fjorden S<strong>er</strong>melik på den<br />
grønlandske vestkyst.<br />
Det var springtid for tre<br />
dage siden, forklar<strong>er</strong> den<br />
tidlig<strong>er</strong>e isobs<strong>er</strong>vatør. Han<br />
hold<strong>er</strong> øje med isskoss<strong>er</strong>ne,<br />
d<strong>er</strong> de seneste døgn <strong>er</strong><br />
strømmet fra fjorden ud i det<br />
åbne hav.<br />
Det <strong>er</strong> den tid, hvor d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> størst forskel på lav<br />
spring<strong>er</strong> op ad trapp<strong>er</strong>ne til broen<br />
uden at se sig tilbage.<br />
Og d<strong>er</strong>med står det soleklart for<br />
både Lissi og jeg, at det må gud<strong>er</strong>ne<br />
vide.<br />
Men isbj<strong>er</strong>get viste sig villigt,<br />
og solen kom frem. Og på Monkey<br />
Island (som jeg har lært, at det<br />
hedd<strong>er</strong>) hvorfra jeg fotograf<strong>er</strong>ede<br />
indsejlingen mellem skærene, var<br />
d<strong>er</strong> pludseligt varmt som på en somm<strong>er</strong>dag.<br />
Hvis naturens lun<strong>er</strong> tillad<strong>er</strong> …<br />
Jeg vågn<strong>er</strong>, fordi skibet vibr<strong>er</strong><strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> fuldstændigt mørkt, da jeg<br />
sætt<strong>er</strong> mig op i køjen og fuml<strong>er</strong> eft<strong>er</strong><br />
gardinet. Men jeg kan ikke se ud. Ikke<br />
vande og højvande, og det<br />
får en masse is til at brække<br />
af gletsj<strong>er</strong>en d<strong>er</strong>inde, sig<strong>er</strong><br />
han og følg<strong>er</strong> en stor, flad<br />
isskosse med øjnene.<br />
Det kunne godt være<br />
sådan én som den dér, d<strong>er</strong><br />
sank Hans Hedtoft, sig<strong>er</strong><br />
han. Det <strong>er</strong> én af de farlige. I<br />
mange sekund<strong>er</strong> skjul<strong>er</strong> den<br />
sig lige und<strong>er</strong> havov<strong>er</strong>fladen,<br />
indtil en dønning løft<strong>er</strong> den<br />
massive, lyseblå kolos fl<strong>er</strong>e<br />
met<strong>er</strong> op af vandet.<br />
Det kræv<strong>er</strong> <strong>er</strong>faring med<br />
at sejle i is, hvis man søg<strong>er</strong><br />
ind ved istjenesten, men<br />
ifølge 1. styrmanden får man<br />
også en god portion ny viden<br />
med tilbage til broen.<br />
rigtigt. Et svagt lys et sted på apt<strong>er</strong>ingen<br />
oplys<strong>er</strong> koøjet og mal<strong>er</strong> det gråt<br />
og grumset i mørket.<br />
Ruden og metalkarmen <strong>er</strong><br />
dækket af frossen kondens, og det<br />
tag<strong>er</strong> et øjeblik at smelte et kighul fri<br />
med fingre, d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> hårde af frost.<br />
Så s<strong>er</strong> jeg den – langt om længe.<br />
Isen. Så vidt natten lad<strong>er</strong> øjet række,<br />
bred<strong>er</strong> den grå flade sig ud und<strong>er</strong><br />
polarhimlen.<br />
Stædigt pløj<strong>er</strong> Arina sig igennem<br />
både mørket og ismarken, og<br />
i morgen anløb<strong>er</strong> vi Aasiaat ved<br />
Diskobugten. Men kun hvis det nordvestgrønlandske<br />
vejr og naturens<br />
lun<strong>er</strong> tillad<strong>er</strong> det. Og hvis – men kun<br />
hvis – vi ikke forsinkes yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e,<br />
Man s<strong>er</strong> and<strong>er</strong>ledes på<br />
isen, når man har hængt<br />
200 met<strong>er</strong> oppe ov<strong>er</strong> den i<br />
en helikopt<strong>er</strong>. Det giv<strong>er</strong> en<br />
større forståelse for, hvordan<br />
isen opfør<strong>er</strong> sig, og hvad<br />
den betyd<strong>er</strong> for sejladsen,<br />
sig<strong>er</strong> han. Det <strong>er</strong> vejret, d<strong>er</strong><br />
bestemm<strong>er</strong>, hvordan vi sejl<strong>er</strong><br />
h<strong>er</strong>, og det må man bare<br />
lære at leve med.<br />
Man s<strong>er</strong> and<strong>er</strong>ledes<br />
på isen, når<br />
man har hængt<br />
200 met<strong>er</strong> oppe<br />
ov<strong>er</strong> den i en helikopt<strong>er</strong>.<br />
><br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 11
Foreningens udsendte i toppen af Naja Arcticas<br />
forreste lastekran. Vi anløb Reykjavik på vejen<br />
til Nuuk, og lastningen og losningen i de tidlige<br />
morgentim<strong>er</strong> blev fotograf<strong>er</strong>et til arkivet.<br />
Til tørre på Naja Arctica. Sammenblandingen af<br />
arbejde og privatliv på Nordatlanten gjorde indtryk.<br />
Familie <strong>er</strong>stattes af kolleg<strong>er</strong> – og omvendt<br />
– og alle aktivitet<strong>er</strong> <strong>er</strong> sat i system.<br />
Naturlig ambition<br />
Jeg kan huske, at jeg som<br />
barn var med, når vi sejlede<br />
ud på telttur og fangede fisk til<br />
vores forråd, fortæll<strong>er</strong> Siv<strong>er</strong>th<br />
Josefsen, d<strong>er</strong> 53 år og ov<strong>er</strong>styrmand<br />
på Naja Arctica.<br />
Så det med havet, det <strong>er</strong><br />
noget jeg tidligt fik ind, sig<strong>er</strong><br />
han.<br />
I begyndelsen af karri<strong>er</strong>en<br />
sejlede Siv<strong>er</strong>th Josefsen som<br />
fiskeskipp<strong>er</strong> i Nuuk og som<br />
fisk<strong>er</strong>ikontrollør på Grønland.<br />
Først som 36årig gav han<br />
eft<strong>er</strong> for drømmen om at sejle<br />
større skibe og rejste til Ærø i<br />
Danmark. H<strong>er</strong> startede han på<br />
Marstal Navigatørskole i 1993,<br />
og tre år sen<strong>er</strong>e vendte han til<br />
12 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
<<br />
bage til Grønland med de store<br />
skibsfør<strong>er</strong>papir<strong>er</strong> i bagagen.<br />
Jeg håb<strong>er</strong> at få kaptajnrollen<br />
på et tidspunkt, sig<strong>er</strong><br />
Siv<strong>er</strong>th Josefsen, d<strong>er</strong> har<br />
været ov<strong>er</strong>styrmand i Royal<br />
Arctic Line siden 2004.<br />
Det <strong>er</strong> et andet ansvar<br />
som kaptajn. Det <strong>er</strong> jeg bevidst<br />
om. Og jeg det <strong>er</strong> jeg klar til at<br />
påtage mig, hvis muligheden<br />
komm<strong>er</strong>.<br />
Siv<strong>er</strong>th Josefsen bor i Nuuk<br />
med sin kone og hendes barnebarn,<br />
d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> fire år til<br />
somm<strong>er</strong>. Ov<strong>er</strong>styrmanden<br />
tag<strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede knægten med<br />
på sejlture i familiens jolle,<br />
som han selv blev taget med<br />
når vi i morgen aften Ilulissat – min<br />
rejses endemål. Min flybillet hjem<br />
<strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede ændret én gang, og forsinkes<br />
vi igen, strand<strong>er</strong> jeg i byen<br />
ved Isfjorden. Air Greenland flyv<strong>er</strong><br />
nemlig ikke i weekenden.<br />
forhåbning<strong>er</strong><br />
Jeg har ventet på isen – glædet mig<br />
til synet af den – så jeg slår dynen til<br />
side og komm<strong>er</strong> hurtigt i tøjet.<br />
Den tunge dør til broen går op<br />
med et shuuuck, og jeg får øje på 2.<br />
styrmand Tummas Thomsen, d<strong>er</strong><br />
sidd<strong>er</strong> med kikk<strong>er</strong>ten i skødet. Den<br />
unge færing smil<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> ’godmorgen’,<br />
og d<strong>er</strong> duft<strong>er</strong> af kaffe.<br />
som barn. Naturen spill<strong>er</strong><br />
nemlig ikke kun en vigtig rolle<br />
i ov<strong>er</strong>styrmandens arbejdsliv.<br />
Også i fritiden <strong>er</strong> han afhængig<br />
af dens og vejrets lun<strong>er</strong>.<br />
Jeg prøv<strong>er</strong> at være selvforsynende<br />
med fisk og moskus<br />
og rensdyr, så d<strong>er</strong> altid <strong>er</strong><br />
noget i frys<strong>er</strong>en, sig<strong>er</strong> han. Det<br />
venlige ansigt strål<strong>er</strong>, da han<br />
fortæll<strong>er</strong>, hvordan han brug<strong>er</strong><br />
friug<strong>er</strong>ne eft<strong>er</strong> hv<strong>er</strong> udmønstring.<br />
Om foråret og eft<strong>er</strong>året<br />
fisk<strong>er</strong> jeg og går på jagt, sig<strong>er</strong><br />
han. Og om somm<strong>er</strong>en <strong>er</strong> det<br />
ud i naturen, hvis d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong><br />
alt for mange myg. Det vil jeg<br />
slet ikke kunne undvære.<br />
Jeg still<strong>er</strong> mig ud i brovingen ved<br />
siden af hans stol og s<strong>er</strong>, hvordan<br />
skibet skær<strong>er</strong> sig igennem isen med<br />
et næsten rent snit.<br />
»Den <strong>er</strong> ikke så tyk, som jeg havde<br />
regnet med,« sig<strong>er</strong> Tummas Thomsen.<br />
»Ifølge iskortene skulle den være<br />
tykk<strong>er</strong>e, men de <strong>er</strong> et par dage gamle …«<br />
Jeg s<strong>er</strong> på isen, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> cirka 15 centimet<strong>er</strong><br />
tyk og ikke vold<strong>er</strong> Arina de<br />
mindste kval<strong>er</strong>.<br />
»Så d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> altså ingen problem<strong>er</strong><br />
med at komme til Ilulissat til<br />
tiden?«<br />
Tummas lægg<strong>er</strong> hovedet lidt på<br />
skrå. Det <strong>er</strong> tydeligt, at han ikke har
lyst til at gennemhulle mine forhåbning<strong>er</strong>.<br />
I stedet for at svare, nipp<strong>er</strong><br />
han forsigtigt til sin dampende kaffe<br />
og sig<strong>er</strong> noget om isen, d<strong>er</strong> måske<br />
<strong>er</strong> presset læng<strong>er</strong>e ind mod kysten<br />
oppe nordpå.<br />
isfjordens hvide kæmp<strong>er</strong><br />
Isen vold<strong>er</strong> ingen problem<strong>er</strong>, som<br />
besætningen og Arina Arctica ikke<br />
kan klare.<br />
Vi når Ilulissat ved midnat dagen<br />
eft<strong>er</strong>, og da det firemotores fly brag<strong>er</strong><br />
ud af startbanen med mit fotoudstyr<br />
og laptops hoppende und<strong>er</strong> sæd<strong>er</strong>ne,<br />
og løft<strong>er</strong> sig op ov<strong>er</strong> Isfjordens flydende,<br />
hvide kæmp<strong>er</strong>, rammes jeg af<br />
vemod.<br />
Det har været en lang tur. Tre dage<br />
læng<strong>er</strong>e end planlagt. Men indtrykkene,<br />
oplevels<strong>er</strong>ne og den uendelige<br />
imødekommenhed jeg blev mødt<br />
med und<strong>er</strong>vejs, vil blive hængende<br />
uendeligt meget læng<strong>er</strong>e, end den<br />
fire tim<strong>er</strong> lange flyvetur hjem til<br />
Danmark. n<br />
Afsavn og nærvær<br />
Grønland <strong>er</strong> v<strong>er</strong>dens største<br />
ø, farvandet <strong>er</strong> ubarmhj<strong>er</strong>tigt<br />
og vejrforholdene nogle gange<br />
helt uforudsigelige, sig<strong>er</strong> Carsten<br />
Rasmussen, 33 år og dual<br />
skibsoffic<strong>er</strong> fra Simac. Han<br />
kom til Royal Arctic Line i 2006<br />
og <strong>er</strong> nu fung<strong>er</strong>ende 1. mest<strong>er</strong><br />
på Naja Arctica.<br />
Som maskinmest<strong>er</strong> h<strong>er</strong><br />
har man nogle helt andre<br />
udfordring<strong>er</strong> end andre sted<strong>er</strong>,<br />
hvor man kan have problem<strong>er</strong><br />
med at søvandet bliv<strong>er</strong> for<br />
varmt, sig<strong>er</strong> han og lys<strong>er</strong> op i<br />
et stort smil.<br />
H<strong>er</strong>oppe bliv<strong>er</strong> det for koldt.<br />
1. mest<strong>er</strong>en <strong>er</strong> fascin<strong>er</strong>et af<br />
Grønlands råhed, og det skyl<br />
en fornøjelse<br />
Kristian Friis Hansen <strong>er</strong><br />
skipp<strong>er</strong> om bord på Arina<br />
Arctica. Han bliv<strong>er</strong> 59 år<br />
til somm<strong>er</strong>, og tank<strong>er</strong> om<br />
tilværelsen eft<strong>er</strong> et langt<br />
sømandsliv fyld<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e og<br />
m<strong>er</strong>e i hans bevidsthed.<br />
Jeg har en dejlig kone,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> startet på sin eft<strong>er</strong>løn,<br />
og hende vil jeg g<strong>er</strong>ne<br />
nyde tiden sammen med,<br />
sig<strong>er</strong> han med dyb og rolig<br />
stemme.<br />
Skipp<strong>er</strong>en har desuden<br />
en hel stribe hobby<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
kald<strong>er</strong> på ham. Som samlingen<br />
af gamle, engelske<br />
frimærk<strong>er</strong> og udforskningen<br />
af Friisslægten, d<strong>er</strong><br />
all<strong>er</strong>ede <strong>er</strong> afdækket helt<br />
tilbage til 1500tallet. Men<br />
selvom Kristian Friis Hansen<br />
kan få svært ved at få tiden<br />
som eft<strong>er</strong>lønn<strong>er</strong> til at række,<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> meget ved livet til<br />
søs, som han komm<strong>er</strong> til at<br />
savne.<br />
Jeg har en fælles historie<br />
med mange af dem, jeg<br />
har sejlet med, sig<strong>er</strong> han. Og<br />
så <strong>er</strong> jeg kommet til at holde<br />
af Grønland. Det land har<br />
taget en rem af huden.<br />
Det <strong>er</strong> så fj<strong>er</strong>nt fra sporvejen.<br />
Man ved aldrig hvad<br />
des ikke kun de faglige udfordring<strong>er</strong>.<br />
Naturen h<strong>er</strong>oppe <strong>er</strong> gold<br />
og øde på den fede måde – det<br />
<strong>er</strong> simpelthen noget, d<strong>er</strong> skal<br />
opleves. Og jeg kan rigtigt godt<br />
lide grønlænd<strong>er</strong>ne.<br />
De tag<strong>er</strong> én dag af gangen<br />
og tilpass<strong>er</strong> sig naturkræft<strong>er</strong>ne.<br />
I Danmark <strong>er</strong> jeg flasket op<br />
med, at man altid skal være<br />
effektiv for enhv<strong>er</strong> pris, så jeg<br />
skulle lige vænne mig til, at<br />
man ikke kan styre alting h<strong>er</strong>.<br />
Hv<strong>er</strong> gang Carstens Rasmussens<br />
tag<strong>er</strong> af sted på<br />
en seks ug<strong>er</strong>s udmønstring,<br />
sig<strong>er</strong> han farvel til sin kæreste<br />
dagen bring<strong>er</strong> h<strong>er</strong>, og den<br />
usikk<strong>er</strong>hed og spænding det<br />
tilfør<strong>er</strong> hv<strong>er</strong>dagen, sætt<strong>er</strong><br />
jeg faktisk pris på. Naturen<br />
kan være modbydelig<br />
h<strong>er</strong>oppe, og man skal ikke<br />
trodse den. Det <strong>er</strong> naturen,<br />
d<strong>er</strong> bestemm<strong>er</strong>, og hvis man<br />
ikke har gjort sig det klart,<br />
så har man virkeligt et problem,<br />
sig<strong>er</strong> han.<br />
Men både vejret, dønning<strong>er</strong>ne<br />
og isskoss<strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
ingrediens<strong>er</strong> i den cocktail,<br />
som de seneste 31 år har<br />
b<strong>er</strong>iget Kristian Friis Hansens<br />
arbejdsliv.<br />
En af de helt store oplevels<strong>er</strong><br />
var i 1984, fortæll<strong>er</strong><br />
skipp<strong>er</strong>en, d<strong>er</strong> kom til det,<br />
d<strong>er</strong> dengang hed Den Kongelige<br />
Grønlandske Handel<br />
i 1980.<br />
’Shackletonekspeditionen’<br />
endte vi med at kalde<br />
turen. Vi skulle rundt og<br />
åbne alle bygd<strong>er</strong>ne i Diskobugten,<br />
d<strong>er</strong> var frosset til, og<br />
rejsen skulle have taget 28<br />
dage. Den tog det dobbelte.<br />
Hv<strong>er</strong> eneste dag blev vi mødt<br />
af nye, uventede udfordring<strong>er</strong>,<br />
men vi havde en ideel<br />
besætning – et drømmehold<br />
– og det forvandlede pro<br />
og datt<strong>er</strong>en Amalie på tre år<br />
hjemme i Svendborg.<br />
Jeg savn<strong>er</strong> Amalie og<br />
hendes mor utroligt meget,<br />
sig<strong>er</strong> han. Det <strong>er</strong> hårdt, at jeg<br />
ikke rigtigt kan følge hendes<br />
udvikling, men når jeg <strong>er</strong><br />
hjemme, så <strong>er</strong> jeg hjemme<br />
blem<strong>er</strong>ne til store oplevels<strong>er</strong>.<br />
Det skabte en form for<br />
eufori, husk<strong>er</strong> Kristian Friis<br />
Hansen.<br />
Vi tænkte ’Vi <strong>er</strong> pissegode<br />
– vi kan bare det<br />
h<strong>er</strong>! Det <strong>er</strong> altid en stor<br />
fornøjelse, når skibet som<br />
arbejdsplads spill<strong>er</strong> effektivt<br />
og fornøjeligt sammen.<br />
- Det <strong>er</strong> altid en<br />
stor fornøjelse,<br />
når skibet som<br />
arbejdsplads spill<strong>er</strong><br />
effektivt og fornøjeligt<br />
sammen.<br />
100 procent. Så gør jeg også,<br />
hvad jeg kan for at aflaste min<br />
kæreste. Hun pass<strong>er</strong> både<br />
vores hjem og sit arbejde og<br />
Amalie i de seks ug<strong>er</strong> jeg <strong>er</strong> af<br />
sted. Hun gør et helt fantastisk<br />
stort stykke arbejde.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 13
Af Jakob Wandel<br />
Flådefornyelse kræv<strong>er</strong><br />
fl<strong>er</strong>e <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
Med kontrah<strong>er</strong>ing af fem nye skibe, optim<strong>er</strong><strong>er</strong> Royal Arctic Line kapaciteten og<br />
fremtidssikr<strong>er</strong> flåden. De fem nye skibe <strong>er</strong>statt<strong>er</strong> seks eksist<strong>er</strong>ende, men Red<strong>er</strong>iet<br />
forvent<strong>er</strong> større behov for veluddannede <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>.<br />
14 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
Royal Arctic Line, d<strong>er</strong> har en<strong>er</strong>et på<br />
at sejle forsyning<strong>er</strong> til og fra Grønland,<br />
udskift<strong>er</strong> i 2012 en større del<br />
af fåden. I den forbindelse <strong>er</strong>stattes<br />
fire mindre skibe – d<strong>er</strong> betjen<strong>er</strong> bygd<strong>er</strong>ne<br />
med stykgods – med to større,<br />
specialbyggede contain<strong>er</strong>skibe på<br />
36 TEU. Det <strong>er</strong> en opgrad<strong>er</strong>ing, d<strong>er</strong><br />
kræv<strong>er</strong> større ledelseskompetenc<strong>er</strong><br />
om bord.<br />
- Vi har ikke fået mandskabsfastsættelsen<br />
fra Søfartsstyrelsen endnu,<br />
men d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> nok et nyt ledelsesniveau<br />
ind ov<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> John Rasmussen,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> und<strong>er</strong>direktør i Royal<br />
Arctic Line.<br />
- Hvor det i dag <strong>er</strong> en sætteskipp<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> skibsfør<strong>er</strong> på de fire bygdeskibe,<br />
så skal d<strong>er</strong> være en med store<br />
papir<strong>er</strong> på de to nye, vurd<strong>er</strong><strong>er</strong> han.<br />
Und<strong>er</strong>direktøren forvent<strong>er</strong> en lignende<br />
opgrad<strong>er</strong>ing i maskinrummet.<br />
Hvor d<strong>er</strong> i dag <strong>er</strong> en enkelt maskinist
på de små skibe, bliv<strong>er</strong> d<strong>er</strong> behov for<br />
maskinmestre på de to nye.<br />
lokal forankring vigtig<br />
- Det <strong>er</strong> meget vigtigt, at hovedparten<br />
af besætning<strong>er</strong>ne på bygdeskibene<br />
<strong>er</strong> lokale, sig<strong>er</strong> John Rasmussen.<br />
Hele kommunikationen ude i bygd<strong>er</strong>ne<br />
omkring lastningen og losningen<br />
af godset foregår på grønlandsk.<br />
Også papir<strong>er</strong>ne. H<strong>er</strong> har vores grønlandske<br />
medarbejd<strong>er</strong>e nogle helt<br />
særlige kompetenc<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> han.<br />
Til gengæld <strong>er</strong> det problematisk<br />
at finde tilstrækkeligt mange navigatør<strong>er</strong><br />
med skibsfør<strong>er</strong>papir<strong>er</strong> og<br />
maskinmestre i Grønland, så Royal<br />
Arctic Line har selv taget affære.<br />
- Vi startede for to et halvt år<br />
siden med at sende nogle af vores<br />
sætteskipp<strong>er</strong>e fra bygdeskibene ned<br />
på Marstal Navigationsskole, sig<strong>er</strong><br />
John Rasmussen. De vid<strong>er</strong>euddann<strong>er</strong><br />
sig til navigatør<strong>er</strong> med skibsfør<strong>er</strong>papir<strong>er</strong><br />
– og forhåbentligt <strong>er</strong> de klar,<br />
når de nye skibe komm<strong>er</strong>.<br />
Selvom red<strong>er</strong>iet forsøg<strong>er</strong> at<br />
uddanne sig ud af rekrutt<strong>er</strong>ingsproblemet,<br />
foruds<strong>er</strong> und<strong>er</strong>direktøren, at<br />
det bliv<strong>er</strong> svært at dække behovet for<br />
lokale <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> med store papir<strong>er</strong>.<br />
- Forhåbentligt skal samtlige<br />
besætningsmedlemm<strong>er</strong> på de nuværende<br />
bygdeskibe også sejle de nye,<br />
men i opstartsfasen komm<strong>er</strong> nogle<br />
af de navigatør<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> sejl<strong>er</strong> vores<br />
større skibe, til at tage en tørn i bygdeskibene,<br />
sig<strong>er</strong> han.<br />
forfremmels<strong>er</strong> på bedding<br />
Selvom Royal Arctic Line afvent<strong>er</strong><br />
bemandingsfastsættelsen af de nye<br />
skibe, afvis<strong>er</strong> red<strong>er</strong>iet ikke, at nyansættels<strong>er</strong><br />
kan blive nødvendige for<br />
at bemandingspuslespillet har brikk<strong>er</strong><br />
nok.<br />
Arina Arctica på 283 TEU loss<strong>er</strong> forsyning<strong>er</strong> i Qaqortoq<br />
(Julianehåb). Det ombyggede stykgodsskib udfases i<br />
begyndelsen af 2013 og <strong>er</strong>stattes af et søst<strong>er</strong>skib til eksist<strong>er</strong>ende<br />
Mary Arctica. Det nye skib på 606 TEU (specialbygget<br />
ishavstonnage) forsynes med et flytbart, fleksibelt<br />
helikopt<strong>er</strong>dæk og en ekstra etage i apt<strong>er</strong>ingen. D<strong>er</strong>med<br />
<strong>er</strong> skibet, d<strong>er</strong> indtil vid<strong>er</strong>e går und<strong>er</strong> navnet »Mary II« ikke<br />
blot optim<strong>er</strong>et til sejlads på Grønland, med også til lejlighedsvise<br />
togt<strong>er</strong> på Antarktis.<br />
- Vi må regne med, at red<strong>er</strong>iets<br />
krav til mandskabsfastsættelsen på<br />
de nye skibe bliv<strong>er</strong> lidt høj<strong>er</strong>e end på<br />
dem de afløs<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> Jakob Strøm,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> kommunikationschef i Royal<br />
Arctic Line.<br />
- Så selvom regnestykket i det<br />
store hele går op, så komm<strong>er</strong> vi nok<br />
til at foretage nogle ansættels<strong>er</strong>, foruds<strong>er</strong><br />
han.<br />
Den vurd<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> und<strong>er</strong>direktør<br />
John Rasmussen enig i. Han tilføj<strong>er</strong>,<br />
at nye stilling<strong>er</strong> i første omgang vil<br />
blive besat med <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> fra egne<br />
rækk<strong>er</strong>.<br />
- Hvis vi har nogen med de rigtige<br />
papir<strong>er</strong>, så vælg<strong>er</strong> vi dem – ell<strong>er</strong>s<br />
må vi ansætte os ud af det, sig<strong>er</strong> han.<br />
Royal Arctic Line <strong>er</strong> ifølge und<strong>er</strong>direktøren<br />
kendt for, at medarbejd<strong>er</strong>ne<br />
bliv<strong>er</strong> i d<strong>er</strong>es stilling<strong>er</strong> i rigtig<br />
mange år. Så for en yngre RAL-<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
kan det tage sin tid at stige i<br />
grad<strong>er</strong>ne. Det kan lev<strong>er</strong>ingen af red<strong>er</strong>iets<br />
fem nye skibe imidl<strong>er</strong>tid ændre<br />
på. I hv<strong>er</strong>t fald for en stund.<br />
- Hvis man har ambition<strong>er</strong> om<br />
at blive udnævnt til senioroffic<strong>er</strong>, så<br />
kræv<strong>er</strong> det som regel en stor portion<br />
tålmodighed h<strong>er</strong> i red<strong>er</strong>iet, men så<br />
hjælp<strong>er</strong> sådan noget som det h<strong>er</strong>,<br />
sig<strong>er</strong> John Rasmussen og tromm<strong>er</strong><br />
med fingrene på en skitse af de nye,<br />
postkass<strong>er</strong>øde skibe. n<br />
Royal Arctic Lines op<strong>er</strong>ationschef, Jakob Nordstrøm, på<br />
dækket af det udfasningsmodne bygdeskib Anguteq Ittuk<br />
i Qaqortoq havn. Konstruktionen af de nye bygdeskibe<br />
går helt til grænsen for, hvad d<strong>er</strong> kan gå ind i de små<br />
havne, så Jakob Nordstrøm <strong>er</strong> på besøg i Sydgrønlands<br />
største by for endnu en gang at granske forholdene.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 15
Af Pia El<strong>er</strong>s<br />
Aspirant<strong>er</strong> ladt i stikken<br />
Aspirant<strong>er</strong> i H<strong>er</strong>ning Shipping men<strong>er</strong> ikke, de får nok ud af d<strong>er</strong>es praktikp<strong>er</strong>iode.<br />
Det skyldes hovedsageligt, at de <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>ladt til sig selv på de af red<strong>er</strong>iets skibe,<br />
hvor d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> om bord.<br />
For alle offic<strong>er</strong>saspirant<strong>er</strong> gæld<strong>er</strong> det,<br />
at de skal have 12 måned<strong>er</strong>s effektiv<br />
sejltid, før de kan starte på navigationsskole.<br />
Således også i tankskibsred<strong>er</strong>iet<br />
H<strong>er</strong>ning Shipping, d<strong>er</strong> råd<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong> i alt 28 olie- og kemikalietank<strong>er</strong>e.<br />
Problemet <strong>er</strong> dog, at d<strong>er</strong> kun <strong>er</strong><br />
plads til aspirant<strong>er</strong> på ni af red<strong>er</strong>iets<br />
skibe, hvoraf de tre udelukkende har<br />
filippinsk besætning.<br />
- Det var m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre tilfældigt,<br />
at jeg en dag faldt i snak<br />
med et par H<strong>er</strong>ning-aspirant<strong>er</strong> og<br />
d<strong>er</strong>ved blev opmærksom på, at de<br />
har problem<strong>er</strong> med d<strong>er</strong>es praktikp<strong>er</strong>iode,<br />
fortæll<strong>er</strong> Rolf Fej<strong>er</strong>skov, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
»onkel«, dvs. en slags mentor for de<br />
Kommentar fra søfartsstyrelsen<br />
Uddannelseschef Sune Rahn<br />
»Skibsoffic<strong>er</strong>suddannelsen <strong>er</strong> bygget op<br />
med en blanding af teori og praktik, og det<br />
<strong>er</strong> vigtigt, at begge dele fung<strong>er</strong><strong>er</strong> godt, og<br />
at de to ting hæng<strong>er</strong> sammen. For at sikre<br />
en så nær sammenhæng mellem den teoretiske<br />
del af uddannelsen og praktikken<br />
<strong>er</strong> det d<strong>er</strong>for i første omgang skol<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong><br />
har kontakten til de enkelte stud<strong>er</strong>ende og<br />
praktiksted<strong>er</strong>, og som følg<strong>er</strong> op på praktikken.<br />
Vi har ikke modtaget konkrete klag<strong>er</strong> fra<br />
stud<strong>er</strong>ende i forhold til praktik, men set i<br />
lyset af at d<strong>er</strong> nu <strong>er</strong> peget på forhold vedrørende<br />
praktikken, har vi taget kontakt til<br />
de relevante skol<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>ved får vi sammen<br />
med skol<strong>er</strong>ne set på, om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> et problem,<br />
og hvad d<strong>er</strong> i givet fald bør gøres ved<br />
det.«<br />
16 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
nye stud<strong>er</strong>ende på Marstal navigationsskole.<br />
- Det <strong>er</strong> jo ikke optimalt at være<br />
eneste dansk<strong>er</strong> om bord, når man<br />
mønstr<strong>er</strong> ud som aspirant første<br />
gang. Én ting <strong>er</strong> de kulturelle forskelle<br />
og sprogbarri<strong>er</strong>en, d<strong>er</strong> betyd<strong>er</strong>,<br />
at man som dansk<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> udelukket<br />
fra fællesskabet. Men det <strong>er</strong> da<br />
et ligeså stort problem, at de ikke får<br />
tilegnet sig de færdighed<strong>er</strong>, som <strong>er</strong><br />
forudsætningen for, at de kan starte<br />
og få fuldt udbytte af navigationsskolen.<br />
spild af tid<br />
- P<strong>er</strong>sonligt har jeg intet problem<br />
med at være sammen med filippin<strong>er</strong>e.<br />
Dem jeg sejlede sammen med<br />
var stort set alle sammen flinke<br />
mennesk<strong>er</strong>. Men læringsmæssigt var<br />
det ren spild af tid at være om bord,<br />
fortæll<strong>er</strong> af en aspirant<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> har<br />
afsluttet sin praktiktid i H<strong>er</strong>ning.<br />
- Det første skib var okay, fordi<br />
de danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>, d<strong>er</strong> var ombord,<br />
var vant til at tage sig af aspirant<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong>imod var jeg virkelig skuffet ov<strong>er</strong><br />
de næste to skibe, d<strong>er</strong> udelukkende<br />
havde udenlandsk besætning. På<br />
mit første skib lærte jeg kun én ting<br />
i løbet af to en halv måned - nemlig<br />
at bruge en sekstant. Da det h<strong>er</strong>eft<strong>er</strong><br />
gik op for mig, at red<strong>er</strong>iet ville<br />
sende mig ud på endnu et skib med<br />
udenlandsk besætning, spurgte jeg,<br />
om jeg ikke kunne komme ud på<br />
et andet skib, da jeg helst ikke ville<br />
spilde endnu en udmønstring på at<br />
lære ingenting. Men svaret var, at<br />
d<strong>er</strong> ikke var plads på andre skibe. Det<br />
hæng<strong>er</strong> ikke rigtig sammen med det,<br />
d<strong>er</strong> blev sagt til jobsamtalen, nemlig<br />
at jeg kun ville få én udmønstring på<br />
et skib med ren udenlandsk besætning.<br />
Et af de store problem<strong>er</strong> <strong>er</strong> tilsyneladende,<br />
at de udenlandske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
ikke har tilstrækkeligt kendskab til,<br />
hvordan den danske offic<strong>er</strong>suddannelse<br />
<strong>er</strong> skruet sammen. I det filippinske<br />
system <strong>er</strong> kadett<strong>er</strong>ne tre år på<br />
skole, inden de ov<strong>er</strong>hovedet komm<strong>er</strong><br />
ud at sejle. Det betyd<strong>er</strong>, at de i hv<strong>er</strong>t<br />
fald på det teoretiske plan har helt<br />
andre forudsætning<strong>er</strong>, når de start<strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>es praktikp<strong>er</strong>iode.<br />
urealistiske forventning<strong>er</strong><br />
- Da jeg kom om bord, forventede<br />
kaptajnen, at jeg kunne en hel<br />
masse. Det kunne jeg også, men bare<br />
ikke lige det, han havde regnet med.<br />
Da den filippinske skipp<strong>er</strong> fandt ud<br />
af det, kiggede han und<strong>er</strong>ligt på mig,<br />
og d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> var det meget begrænset,<br />
hvad jeg fik lov til at lave ombord. Ja<br />
– stort set ingenting, lyd<strong>er</strong> det fra en<br />
anden aspirant, d<strong>er</strong> tilføj<strong>er</strong>:<br />
- Jeg opfatt<strong>er</strong> det klart som et problem,<br />
at de filippinske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> arbejd<strong>er</strong><br />
eft<strong>er</strong> nogle helt andre standard<strong>er</strong><br />
– også når det gæld<strong>er</strong> aspirant<strong>er</strong>.<br />
Det virk<strong>er</strong> som om, d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> nogen<br />
som helst procedure for, hvad vi skal<br />
lære og tilegne os af færdighed<strong>er</strong>. Tilsyneladende<br />
har de ikke fået nogen<br />
ordentlig instruks af red<strong>er</strong>iet.<br />
Tvivl om kundskab<strong>er</strong><br />
En tredje aspirant fortæll<strong>er</strong>, at han<br />
gik ret meget op i at få udfyldt alle<br />
felt<strong>er</strong> i sin uddannelsesbog, eft<strong>er</strong>som<br />
den fung<strong>er</strong><strong>er</strong> som en slags<br />
adgangskrav for at starte på navigationsskolen.<br />
Men de filippinske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
virkede meget tilbageholdne<br />
med at kvitt<strong>er</strong>e for tilegnede færdighed<strong>er</strong>.<br />
- Nu <strong>er</strong> et felt med »kendskab til<br />
radar« jo et meget vidt begreb. Og jeg<br />
synes, det var ret tydeligt, at de filip-
Rolf Fej<strong>er</strong>skov <strong>er</strong> »onkel« for de stud<strong>er</strong>ende<br />
på Marstal Navigationsskole. Han<br />
men<strong>er</strong>, det <strong>er</strong> uholdbart, at aspirant<strong>er</strong>ne<br />
i H<strong>er</strong>ning Shipping ikke får den fornødne<br />
oplæring på red<strong>er</strong>iets skibe.<br />
Eft<strong>er</strong> at have været på et skib med danske<br />
<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> i omkring to ug<strong>er</strong>, havde jeg all<strong>er</strong>ede<br />
lært meget m<strong>er</strong>e, end jeg lærte i løbet af tre<br />
måned<strong>er</strong> på et skib med filippinske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
pinske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> var meget forsigtige<br />
med at skrive und<strong>er</strong> og stemple, for<br />
sæt nu det viste sig, at vi alligevel<br />
ikke kunne alt vedrørende radar, så<br />
kunne de risik<strong>er</strong>e at få ballade, fordi<br />
de havde været for hurtige til at godkende<br />
noget. Det, synes jeg, <strong>er</strong> en<br />
meget udpræget tankegang, men<strong>er</strong><br />
aspiranten og fortsætt<strong>er</strong>:<br />
- Man kan også sige det på en<br />
anden måde: Eft<strong>er</strong> at have været<br />
på et skib med danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> i<br />
omkring to ug<strong>er</strong>, havde jeg all<strong>er</strong>ede<br />
lært meget m<strong>er</strong>e, end jeg lærte i<br />
løbet af tre måned<strong>er</strong> på et skib med<br />
filippinske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>.<br />
ekstra arbejdskraft<br />
På et tidspunkt i forløbet blev fl<strong>er</strong>e af<br />
aspirant<strong>er</strong>ne enige om at henvende<br />
sig til bemandingsafdelingen i H<strong>er</strong>ning<br />
Shipping for at gøre opmærksom<br />
på, at de faktisk havde nogle<br />
problem<strong>er</strong> ude ombord, men det <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong> foreløbig ikke kommet noget<br />
konkret ud af.<br />
Det <strong>er</strong> jo rigtig ærg<strong>er</strong>ligt, men<strong>er</strong><br />
en af dem, d<strong>er</strong> nu læs<strong>er</strong> i Marstal:<br />
- Jeg <strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s ikke et brokkehoved.<br />
Men jeg sig<strong>er</strong> de h<strong>er</strong> ting, fordi<br />
jeg ønsk<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> fremov<strong>er</strong> kan blive<br />
bedre vilkår for aspirant<strong>er</strong>ne i H<strong>er</strong>ning<br />
Shipping. For så kan vi starte<br />
på lige vilkår, når vi eft<strong>er</strong> endt sejltid<br />
start<strong>er</strong> på vores respektive navigationsskol<strong>er</strong><br />
…<br />
Ifølge Rolf Fej<strong>er</strong>skov, den såkaldte<br />
»onkel« fra Marstal, d<strong>er</strong> har talt med<br />
H<strong>er</strong>ning-aspirant<strong>er</strong>ne og vid<strong>er</strong>egivet<br />
d<strong>er</strong>es oplevels<strong>er</strong>, handl<strong>er</strong> det h<strong>er</strong><br />
ikke om at slå nogen i hovedet. Han<br />
men<strong>er</strong> dog, at det <strong>er</strong> nødvendigt, at<br />
red<strong>er</strong>iet lytt<strong>er</strong> til d<strong>er</strong>es aspirant<strong>er</strong> og<br />
tag<strong>er</strong> problemet alvorligt.<br />
- Lige nu får man det indtryk, at<br />
H<strong>er</strong>ning Shipping m<strong>er</strong>e betragt<strong>er</strong><br />
aspirant<strong>er</strong>ne som en ekstra arbejdskraft<br />
ombord – og ikke som et ungt<br />
menneske, man har påtaget sig et<br />
ansvar for at uddanne og bibringe<br />
de færdighed<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> skal udgøre det<br />
praktiske fundament i uddannelsen<br />
som navigatør. Jeg håb<strong>er</strong> virkelig, at<br />
det pågældende red<strong>er</strong>i nu vil gå ind<br />
i en dialog og skabe bedre vilkår for<br />
d<strong>er</strong>es aspirant<strong>er</strong>. n<br />
Xx | Af Lise Mortensen Høy<br />
Kommentar fra H<strong>er</strong>ning shipping<br />
»Red<strong>er</strong>iet skal tilkendegive, at vi ikke <strong>er</strong> bekendte<br />
med nedenstående, og at Red<strong>er</strong>iet har fuld tiltro<br />
til, at eventuelle uhensigtsmæssighed<strong>er</strong> vil<br />
komme til udtryk i den dialog, vi har med vore<br />
aspirant<strong>er</strong>.«<br />
Kommentar fra<br />
Marstal Navigationsskole<br />
Rektor Søren Vest<strong>er</strong>gaard<br />
»Jeg <strong>er</strong> i forvejen bekendt med, at nogle af H<strong>er</strong>nings<br />
aspirant<strong>er</strong> synes, at de haft en læringsmæssig<br />
dårlig oplevelse på d<strong>er</strong>es udmønstring<strong>er</strong><br />
med ren udenlandsk besætning.<br />
For os som skole men<strong>er</strong> jeg dog ikke, at det har<br />
givet anledning til nogle problem<strong>er</strong> med hensyn<br />
til, om de – når de start<strong>er</strong> på navigatøruddannelsen<br />
– kan følge ordentligt med i und<strong>er</strong>visningen.<br />
Det <strong>er</strong> selvfølgelig væsentligt, at de ombord<br />
behandles som aspirant<strong>er</strong> på det stadie, som de<br />
befind<strong>er</strong> sig på, når de mønstr<strong>er</strong> ombord, og det<br />
<strong>er</strong> da også en af de ting, som et red<strong>er</strong>i accept<strong>er</strong><strong>er</strong>,<br />
at de har pligt til at sørge for, når red<strong>er</strong>iet<br />
godkendes som aspirantred<strong>er</strong>i af Søfartsstyrelsen.<br />
Jeg kan d<strong>er</strong>for kun håbe, at red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne tag<strong>er</strong> den<br />
i artiklen beskrevne kritik til sig.<br />
D<strong>er</strong>næst <strong>er</strong> jeg nødt til at anføre, at vi som skole<br />
intet har at gøre med aspirant<strong>er</strong>ne i div<strong>er</strong>se<br />
red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, mens de <strong>er</strong> ansat af red<strong>er</strong>iet.«<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 17
Marstal Navigationsskole<br />
Kursusplan åbne kurs<strong>er</strong> for 2011<br />
A: Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe,<br />
1. del, (4 dage): Pris<br />
kr. 1.690,-<br />
Start<strong>er</strong>: 6. juni 8. august 12. septemb<strong>er</strong> 7.<br />
novemb<strong>er</strong><br />
B: Specialkursus for olietankskibe, 2. del,<br />
(Oil Tank<strong>er</strong> Op<strong>er</strong>ation) (4½ dag): Pris<br />
kr. 2.080,-<br />
Start<strong>er</strong>: 2. maj 14. juni 15. augugst. 19.<br />
septemb<strong>er</strong> 14. novemb<strong>er</strong><br />
C: Specialkursus for kemikalietankskibe,<br />
2. del, (Chemical Tank<strong>er</strong> Op<strong>er</strong>ation)<br />
(4½ dag): Pris kr. 2.080,-<br />
Start<strong>er</strong>: 9. maj 20. juni 22. august 26.<br />
septemb<strong>er</strong> 21. novemb<strong>er</strong><br />
D: Specialkursus for gastankskibe, 2. del,<br />
(Gas Tank<strong>er</strong> Op<strong>er</strong>ation) (4 dage): Pris<br />
kr. 2.080,-<br />
Start<strong>er</strong>: 24. oktob<strong>er</strong><br />
E: Tankrensning med råolie og in<strong>er</strong>tgas<br />
(Crude Oil Washing) (2 dage): pris<br />
1.560,-<br />
Start<strong>er</strong>: 10. oktob<strong>er</strong><br />
Transport af farligt gods i tørlastskibe<br />
(2½ dage) Pris kr. 4.775,i<br />
færg<strong>er</strong> (3 dage): Pris kr. 4.975,-<br />
Start<strong>er</strong>: 20. juni 26. septemb<strong>er</strong> 12. decemb<strong>er</strong><br />
Transport af farligt gods i færg<strong>er</strong> for<br />
skibsassistent<strong>er</strong> (2 dage): Pris kr. 3.150,-<br />
Start<strong>er</strong>: 2. novemb<strong>er</strong><br />
Chemical Tank<strong>er</strong> Opdat<strong>er</strong>ing (MARPOL<br />
refresh<strong>er</strong>) (2 dage): Pris kr. 3.750<br />
Start<strong>er</strong>: 12. oktob<strong>er</strong><br />
Arbejdsmiljø (§16) (3 dage): Pris kr. 4.980,-<br />
Start<strong>er</strong>: 23. maj 26. septemb<strong>er</strong> 28. novemb<strong>er</strong><br />
HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.975,-<br />
Start<strong>er</strong>: 5. septemb<strong>er</strong><br />
Sikk<strong>er</strong>hedskursus for værftsfolk/skibsreparatør<strong>er</strong><br />
(1½ dag): Pris kr. 2.350,-<br />
Start<strong>er</strong>: Kontakt kursusafdelingen for<br />
oplysning<strong>er</strong><br />
Comm<strong>er</strong>cial Tank<strong>er</strong> Op<strong>er</strong>ation (2 dage):<br />
Pris kr. 3.975,-<br />
Start<strong>er</strong>: 17. maj 3. oktob<strong>er</strong><br />
Marpol Annex II for surveyors(2 dage):<br />
Pris kr. 3.750,-<br />
Start<strong>er</strong>: 7. septemb<strong>er</strong><br />
Ship Security Offic<strong>er</strong> (SSO) (2 dage): Pris<br />
kr. 4.250,-<br />
Start<strong>er</strong>: 2. maj 31. oktob<strong>er</strong><br />
Dansk søret for udenlandske senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
(2 dage): Pris kr.5.000,-<br />
Start<strong>er</strong>: 26. maj 29 septemb<strong>er</strong> 1. decemb<strong>er</strong><br />
Kurset udbydes ligeledes som<br />
e-learning<br />
Dansk søret for udenlandske senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
plus Arbejdsmiljø §16 (5 dage): Pris<br />
kr. 8.300,-<br />
Start<strong>er</strong>: Kontakt kursusafdelingen for<br />
oplysning<strong>er</strong><br />
Vessel Technology (2 dage): Pris kr.<br />
3..975,-<br />
Start<strong>er</strong>: Kontakt kursusafdelingen for<br />
oplysning<strong>er</strong><br />
Incident Investigation and Analysis (2<br />
dage): Pris kr. 4.575,-<br />
Start<strong>er</strong>: 3. novemb<strong>er</strong><br />
GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr. 10.600,-<br />
Start<strong>er</strong>: 1. august 15. august 7. novem<strong>er</strong><br />
GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning<br />
af c<strong>er</strong>tifikat: (5 dage): Pris kr. 6.800,-<br />
Start<strong>er</strong>: 14. novemb<strong>er</strong><br />
ROC: (5 dage): Pris kr. 5.400<br />
Start<strong>er</strong>: 31. oktob<strong>er</strong><br />
NYT!<br />
GMDSS nødprocedure kursus. (1 ½ dag):<br />
Pris kr. 3.150,-<br />
Start<strong>er</strong>: 17. maj 11. oktob<strong>er</strong><br />
ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltag<strong>er</strong>e):<br />
Pris kr. 7.860,-<br />
Start<strong>er</strong>: 21. novemb<strong>er</strong> (Kunde kan aftale<br />
andet tidspunkt)<br />
Ice navigation (4 days): Max 9 p<strong>er</strong>sons :<br />
Pris kr. 15.000,-<br />
Start<strong>er</strong>: 14. juni 29. august 5. decemb<strong>er</strong><br />
ECDIS kursus (4 dage) (max 10 deltag<strong>er</strong>e):<br />
Pris kr. 7.975,-<br />
Start<strong>er</strong>: 8. august 24. oktob<strong>er</strong><br />
Ship Handling i Simulator (3 dage): (max<br />
9 deltag<strong>er</strong>e): Pris kr. 12.750,-<br />
Start<strong>er</strong>: 6. juni 5. septemb<strong>er</strong> 12. decemb<strong>er</strong><br />
Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max<br />
9 deltag<strong>er</strong>e): Pris kr. 12.750,-<br />
Start<strong>er</strong>: 16. maj 12. septemb<strong>er</strong> 19. decemb<strong>er</strong><br />
Bridge Resource Management (Bridge<br />
Team Management) i Simulator (3 dage):<br />
(max 9 deltag<strong>er</strong>e): Pris kr. 12.750,-<br />
Start<strong>er</strong>: 30. maj 31. oktob<strong>er</strong><br />
Bridge Ressource Management Training<br />
and Enducation Course for Danish Pilots<br />
i Simulator (4 dage): (max 9 deltag<strong>er</strong>e):<br />
Pris kr. aftales med kunde<br />
Start<strong>er</strong>: Aftales med kunde<br />
Ship Handling i simulator kan kombin<strong>er</strong>es<br />
med et Bridge Resource Management<br />
genop friskningskursus (4 dage): (max 9<br />
deltag<strong>er</strong>e): Pris kr. 15.000,-<br />
Start<strong>er</strong>: 6. juni 5. septemb<strong>er</strong> 12. decemb<strong>er</strong><br />
Anti-piracy Simulator Course (2½ dage)<br />
(max 9 deltag<strong>er</strong>e): pris kr. 13.500,-<br />
Start<strong>er</strong>: dato for kursus (endnu) ikke fastlagt<br />
Kurset <strong>er</strong> udviklet og afholdes sammen<br />
med firmaet Risk Intelligence.<br />
Anti-piracy simulator Course bibring<strong>er</strong><br />
navigatør<strong>er</strong>, SSO’s, CSO’s og andre<br />
security-ansvarlige en grundig forståelse<br />
af hele problematikken omkring pirat<strong>er</strong>i<br />
og grundprincipp<strong>er</strong> for at forsvare skibet.<br />
Undvigesituation<strong>er</strong> og –manøvr<strong>er</strong> afprøves<br />
i simulatoren. Und<strong>er</strong>vis<strong>er</strong>e fra både<br />
MARNAV og Risk Intelligence.<br />
Kursus for ”Compas Adjust<strong>er</strong>” (2 dage)<br />
( min 4 deltag<strong>er</strong>e, max 9 deltag<strong>er</strong>e): pris<br />
kr. 3.950,-<br />
Deltag<strong>er</strong>forudsætning: uddannelse og<br />
<strong>er</strong>faring som navigatør ell<strong>er</strong> dual skibsoffic<strong>er</strong>.<br />
Start<strong>er</strong>: 9. juni 12. decemb<strong>er</strong><br />
De nævnte pris<strong>er</strong> <strong>er</strong> inklusive mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong><br />
og kaffe med brød på skolen.<br />
D<strong>er</strong> tages forbehold for prisændring<strong>er</strong>.<br />
Bortset fra kurs<strong>er</strong>ne ”A”, ”B”, ”C”, ”D” og<br />
”E” tillægges 25% moms på ovenstående<br />
pris<strong>er</strong>.<br />
Tilmelding kan ske via E-mailadresse:<br />
kursus@marnav.dk<br />
Kursusplanen holdes løbende opdat<strong>er</strong>et<br />
på www.marnav.dk<br />
Yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e oplysning<strong>er</strong>:<br />
Telefon: 62 53 19 68<br />
Vi start<strong>er</strong> skipp<strong>er</strong>-, skibsfør<strong>er</strong>uddannelse<br />
og uddannelse i januar og august.<br />
Stud<strong>er</strong>ende, d<strong>er</strong> ikke opfyld<strong>er</strong> kravet om<br />
10. klasse, kan starte i maritim forb<strong>er</strong>edelsesklasse.
Danmark med i forarbejdet<br />
til somalisk kystvagt<br />
Militære skibe <strong>er</strong> ikke en langsigtet<br />
løsning på piratbekæmpelse – det<br />
<strong>er</strong> en midl<strong>er</strong>tidig nødløsning, lyd<strong>er</strong><br />
det fra gen<strong>er</strong>almajor Kurt Mosgaard<br />
hos Int<strong>er</strong>national Sikk<strong>er</strong>hedssamarbejde,<br />
FKO:<br />
- Men d<strong>er</strong> vil være et ’hul’ på<br />
nogle år, hvor vi bliv<strong>er</strong> nødt til at<br />
gøre noget på havet. Den langsigtede<br />
løsning ligg<strong>er</strong> på land!<br />
Kurt Mosgaard peg<strong>er</strong> på, at det<br />
danske forsvar har rigtig mange<br />
værktøj<strong>er</strong>, og desuden råd<strong>er</strong> Forsvaret<br />
sammen med Udenrigsminist<strong>er</strong>iet<br />
ov<strong>er</strong> en »Global Ramme« med økonomiske<br />
midl<strong>er</strong>, som også vil kunne<br />
anvendes i Somalia og Østafrika.<br />
- Vi har en meget stor maritim<br />
eksp<strong>er</strong>tise og har f.eks. <strong>er</strong>faring<strong>er</strong> med<br />
hele opbygningen af en fisk<strong>er</strong>ikontrol<br />
og udførelse af kystvagtopgav<strong>er</strong>.<br />
Maritimt råd<br />
Kurt Mosgaard oplys<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> inden<br />
for det sidste halve år <strong>er</strong> oprettet<br />
en ny maritim stabsenhed på fem<br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> i regi af det østafrikanske<br />
regionale samarbejde, East<strong>er</strong>n Africa<br />
Standby Forces Coordinating Mecha-<br />
nism (EASFCOM). Danmark og Norge<br />
deltag<strong>er</strong> i arbejdet med udsendelse<br />
af flåde<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> og støtt<strong>er</strong> også samarbejdet<br />
økonomisk.<br />
En væsentlig del af stabsenhedens<br />
opgave vil blive at styrke udviklingen<br />
og samarbejdet mellem de østafrikanske<br />
landes eksist<strong>er</strong>ende kystvagt<strong>er</strong>,<br />
hvor Somalia, Djibouti og Sudan<br />
kun har meget svage kystvagtenhed<strong>er</strong>,<br />
mens Kenya har noget m<strong>er</strong>e.<br />
- Hvis ov<strong>er</strong>vågningen skal fung<strong>er</strong>e,<br />
skal d<strong>er</strong> være velfung<strong>er</strong>ende<br />
kystvagt<strong>er</strong> langs hele kysten. Udviklingen<br />
af et sådant samarbejde vil<br />
både kræve betydelige ressourc<strong>er</strong> og<br />
tage ganske lang tid.<br />
Stabsenheden kan støtte landene<br />
i opbygningen af et regionalt samarbejde,<br />
f.eks. omkring udveksling af<br />
radaroplysning<strong>er</strong> og informationsudveksling,<br />
uddannelse af kystvagt<strong>er</strong><br />
osv.<br />
- Desuden <strong>er</strong> selve anskaffelsen<br />
af mat<strong>er</strong>iel uløst – og h<strong>er</strong> kan staben<br />
hjælpe med at sikre fælles system<strong>er</strong><br />
og f.eks. henvendels<strong>er</strong> til int<strong>er</strong>nationale<br />
red<strong>er</strong>iforening<strong>er</strong>, kystvagt<strong>er</strong><br />
og fonde om støtte og donation af<br />
Xx | Af Lise Mortensen Høy<br />
En lokalt forankret somalisk kystvagt <strong>er</strong> med på opgavelisten for en ny<br />
militær stabsenhed i Østafrika, hvor danske eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong> <strong>er</strong> rådgiv<strong>er</strong>e.<br />
mat<strong>er</strong>iel – ligesom det <strong>er</strong> set før, bl.a.<br />
i Yemen, at andre landes kystvagt<strong>er</strong><br />
har don<strong>er</strong>et skibe, i dette tilfælde<br />
Japan og USA.<br />
lokalt forankret<br />
Endelig <strong>er</strong> det vigtigt, at kystvagten<br />
ikke kun jagt<strong>er</strong> pirat<strong>er</strong>. Det skal være<br />
en ’hel’ kystvagt, hvor opgav<strong>er</strong>ne<br />
<strong>er</strong> søredning, beskyttelse af naturressourc<strong>er</strong>,<br />
fisk<strong>er</strong>iinspektion, miljøov<strong>er</strong>vågning<br />
– og så skal kystvagten<br />
naturligvis også bekæmpe ulovlige<br />
handling<strong>er</strong> til søs, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> pirat<strong>er</strong>i,<br />
smugl<strong>er</strong>i m.v.<br />
Kurt Mosgaard forklar<strong>er</strong>, at en<br />
lokal kystvagt kun kan op<strong>er</strong><strong>er</strong>e ud til<br />
12 sømil fra kysten og altså ikke som<br />
sådan kan sikre hele havområdet.<br />
Men den vil kunne være med til at<br />
sikre skibe, d<strong>er</strong> anløb<strong>er</strong> lokale havne<br />
og desuden kontroll<strong>er</strong>e pirat<strong>er</strong>nes<br />
adgang til kysten/land. Endelig <strong>er</strong><br />
det helt grundlæggende, at en kystvagt<br />
bliv<strong>er</strong> en sammenhængende<br />
regional kapacitet, d<strong>er</strong> dækk<strong>er</strong> hele<br />
Afrikas østkyst. n<br />
Gen<strong>er</strong>almajor<br />
Kurt Mosgaard<br />
(i midten) peg<strong>er</strong><br />
på, at hvis en<br />
kystvagt skal<br />
fung<strong>er</strong>e, <strong>er</strong> det<br />
vigtigt, at den <strong>er</strong><br />
lokalt forankret,<br />
og at det <strong>er</strong><br />
lokale somali<strong>er</strong>e<br />
og østafrikan<strong>er</strong>e,<br />
d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong><br />
uddannet til at<br />
drive den.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 19
Af Lise Mortensen Høy<br />
Det int<strong>er</strong>nationale samfund<br />
vil kun bekæmpe pirat<strong>er</strong><br />
Hvis det int<strong>er</strong>nationale samfund gav 10 pct. af de penge, man for tiden brug<strong>er</strong> på<br />
direkte piratbekæmpelse på havet, til skoleund<strong>er</strong>visning, ville alle somaliske børn<br />
kunne gå i skole. Hvis man gav 20 pct., ville alle kunne få en univ<strong>er</strong>sitetsgrad!<br />
20 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
2,4 mio. af Somalias 9,1 mio. indbygg<strong>er</strong>e<br />
<strong>er</strong> direkte afhængige af<br />
nødhjælp, og 1,3 mio. indbygg<strong>er</strong>e <strong>er</strong><br />
int<strong>er</strong>nt fordrevne.<br />
Samtidig skal Somalia ses som tre<br />
selvstændige og meget forskellige<br />
region<strong>er</strong>, hvor Puntland og Somali-<br />
… de int<strong>er</strong>nationale<br />
kræft<strong>er</strong> bruges på<br />
statsopbygning og<br />
t<strong>er</strong>ror- og piratbekæmpelse,<br />
som ikke<br />
har givet bedre levevilkår<br />
for den lokale<br />
befolkning, tværtimod<br />
…<br />
land <strong>er</strong> væsentligt bedre fung<strong>er</strong>ende<br />
end South Central Somalia. Hv<strong>er</strong>t<br />
område har d<strong>er</strong>for brug for sin egen<br />
særlige løsning for genopbygning.<br />
- Faktisk har d<strong>er</strong> været 14 forsøg<br />
på at genetabl<strong>er</strong>e staten siden 1991,<br />
og ingen af dem <strong>er</strong> lykkedes, forklar<strong>er</strong><br />
Christian Balslev-Olesen, Nordic<br />
Consulting Group, tidl. chef for<br />
UNICEF i Somalia. Han peg<strong>er</strong> på, at<br />
piratproblemet dybest set still<strong>er</strong> sig i<br />
vejen for Somalias genopbygning.<br />
- Det <strong>er</strong> velkendt, at det kræv<strong>er</strong><br />
indsats<strong>er</strong> på fl<strong>er</strong>e forskellige områd<strong>er</strong>,<br />
hvis en stat skal genopbygges.<br />
D<strong>er</strong> skal etabl<strong>er</strong>es en reg<strong>er</strong>ing, den<br />
sociale sikk<strong>er</strong>hed skal styrkes, og d<strong>er</strong><br />
skal foregå en fattigdomsbekæmpelse,<br />
som befolkningen kan mærke.<br />
I Somalia bliv<strong>er</strong> disse tre grundlæggende<br />
indsatsområd<strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid<br />
aldrig til noget, fordi de int<strong>er</strong>nationale<br />
kræft<strong>er</strong> bruges på statsopbygning<br />
og t<strong>er</strong>ror- og piratbekæmpelse,<br />
som ikke har givet bedre levevilkår<br />
for den lokale befolkning, tværtimod.<br />
I februar 2009 dannedes en<br />
samlingsreg<strong>er</strong>ing med den relativt<br />
mod<strong>er</strong>ate islamiske led<strong>er</strong> Sheikh<br />
Sharif Sheikh Ahmed som ny præsident.<br />
Samlingsreg<strong>er</strong>ingen anses som<br />
det hidtil bedste bud på en reg<strong>er</strong>ing,<br />
men den har kun mandat til august<br />
i år og har ikke formået at få kontrol<br />
ov<strong>er</strong> landet.<br />
Dårlige lytt<strong>er</strong>e<br />
Christian Balslev-Olesen fortæll<strong>er</strong>,<br />
at han som udsendt af FN på et tids-<br />
punkt var med til at spørge 7000<br />
somali<strong>er</strong>, hvad d<strong>er</strong>es ønske til det<br />
int<strong>er</strong>nationale samfund var. Somali<strong>er</strong>ne<br />
svarede samstemmende:<br />
und<strong>er</strong>visning, sundhed og vand.<br />
- Men det int<strong>er</strong>nationale samfund<br />
giv<strong>er</strong> kun hjælp til sikk<strong>er</strong>hed,<br />
lovgivning, retssikk<strong>er</strong>hed og oprettelse<br />
af en reg<strong>er</strong>ing. Måske skal vi<br />
blive bedre til at lytte til befolkningen<br />
og forstå d<strong>er</strong>es prioritet<strong>er</strong> – det<br />
ville øge tilliden, und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong> Christian<br />
Balslev-Olesen. Han forklar<strong>er</strong><br />
samtidig, at d<strong>er</strong> også <strong>er</strong> andre – og<br />
meget driftige sid<strong>er</strong> – af Somalia,<br />
som vi sjældent hør<strong>er</strong> om i Vesten.<br />
- For det første <strong>er</strong> somali<strong>er</strong>ne<br />
meget driftige folk, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> dygtige til<br />
at skabe forretning<strong>er</strong>. Den sydlige<br />
del af landet <strong>er</strong> meget frodigt og har<br />
en stor landbrugseksport af blandt<br />
andet banan<strong>er</strong>, ged<strong>er</strong> og kamel<strong>er</strong>.<br />
I de dele af Somalia d<strong>er</strong> fung<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
bedst, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> en rigtig god udvikling<br />
i gang, hvor det <strong>er</strong> lykkedes for<br />
somali<strong>er</strong>ne inden for de seneste år<br />
at få ekstra 200.000 børn i skole – en<br />
vækst, som alle forvent<strong>er</strong>, vil fortsætte.<br />
- Vel at mærke uden hjælp fra<br />
det int<strong>er</strong>nationale samfund, fordi<br />
donor<strong>er</strong>ne gen<strong>er</strong>elt <strong>er</strong> tøvende med<br />
støtte til skol<strong>er</strong> i et muslimsk land<br />
uden centrale myndighed<strong>er</strong>. Desuden<br />
<strong>er</strong> det i høj grad lykkedes at forbedre<br />
folkesundheden – ved bl.a. at<br />
bekæmpe malaria og mæsling<strong>er</strong> – og<br />
dette blot med få bidrag fra det int<strong>er</strong>nationale<br />
samfund. n<br />
Somali<strong>er</strong>nes største ønske <strong>er</strong> und<strong>er</strong>visning, sundhed og vand. Men det int<strong>er</strong>nationale<br />
samfund vil kun give dem statsopbygning og piratbekæmpelse, sig<strong>er</strong> Christian<br />
BalslevOlesen, Nordic Consulting Group, tidl. Chef for UNICEF i Somalia.
Bevæbnede vagt<strong>er</strong><br />
– eft<strong>er</strong> to ug<strong>er</strong><br />
Red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne har brug for hurtig<strong>er</strong>e sagsbehandling<br />
af tilladels<strong>er</strong>ne til bevæbnede vagt<strong>er</strong>.<br />
»Eft<strong>er</strong> samråd med Dansk Red<strong>er</strong>iforening<br />
og de øvrige b<strong>er</strong>ørte minist<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
på området vil Justitsminist<strong>er</strong>iet<br />
fremov<strong>er</strong> anlægge en m<strong>er</strong>e åben<br />
tilgang i forbindelse med vurd<strong>er</strong>ingen<br />
af konkrete ansøgning<strong>er</strong> om<br />
brug af bevæbnede civile vagt<strong>er</strong> på<br />
danske skibe. Justitsminist<strong>er</strong>iet skal<br />
fortsat give tilladelse eft<strong>er</strong> våbenloven<br />
til brug af bevæbnede civile<br />
vagt<strong>er</strong>. I den forbindelse indhentes<br />
en udtalelse fra Søfartsstyrelsen og<br />
Forsvaret, d<strong>er</strong> indgår i minist<strong>er</strong>iets<br />
vurd<strong>er</strong>ing.«<br />
Sådan lød meldingen, da Justitsminist<strong>er</strong>iet<br />
åbnede op for brug af<br />
private, bevæbnede vagt<strong>er</strong> på danskflagede<br />
skibe. Godkendelsen af vagt<strong>er</strong>ne<br />
har dog vist sig at tage op til<br />
to ug<strong>er</strong>, hvad d<strong>er</strong> i mange tilfælde <strong>er</strong><br />
umuligt for red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne at vente på.<br />
forhandl<strong>er</strong> sagsbehandling<br />
- Vi <strong>er</strong> i god dialog med Justitsminist<strong>er</strong>iet<br />
og Søfartsstyrelsen om at<br />
kunne få en hurtig<strong>er</strong>e sagsbehandling<br />
af en ansøgning om bevæbnede<br />
vagt<strong>er</strong>, når vi har behov, fortæll<strong>er</strong><br />
vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks<br />
Red<strong>er</strong>iforening. Han tilføj<strong>er</strong>,<br />
at det også <strong>er</strong> red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> skal forholde<br />
sig til den nye situation.<br />
- Red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne skal udfærdige nogle<br />
præcise ansøgning<strong>er</strong>, og vi skal<br />
komme med nogle velkvalific<strong>er</strong>ede<br />
vagt<strong>er</strong> med en ren straffeattest. Så<br />
kan det gå meget hurtig<strong>er</strong>e.<br />
Jan Fritz Hansen peg<strong>er</strong> på, at vagtselskab<strong>er</strong>ne<br />
i øvrigt har vist sig at<br />
være en noget ’broget branche’, og at<br />
nogle red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> kommet ud i<br />
noget, d<strong>er</strong> lign<strong>er</strong> ’høk<strong>er</strong>løsning<strong>er</strong>’.<br />
- Et af problem<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> at få våbnene<br />
frem, og d<strong>er</strong>for har nogle af<br />
vagtselskab<strong>er</strong>ne købt lokale våben.<br />
Men når et red<strong>er</strong>i har vurd<strong>er</strong>et, at<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> brug for bevæbnede vagt<strong>er</strong> på<br />
en sejlads, skal det naturligvis være<br />
de rigtige våben til opgaven – og ikke<br />
dem, som det tilfældigvis var muligt<br />
at skaffe lokalt.<br />
løsningsmodell<strong>er</strong><br />
Jan Fritz Hansen fastslår, at Danmarks<br />
Red<strong>er</strong>iforening arbejd<strong>er</strong> på, at<br />
d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> en m<strong>er</strong>e effektiv og fleksibel<br />
løsning både på godkendelsen<br />
af vagt<strong>er</strong>ne og spørgsmålet om at få<br />
de rigtige våben frem til skibene:<br />
- En god løsning vil være, at en<br />
række vagtselskab<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> autoris<strong>er</strong>ede<br />
af de danske myndighed<strong>er</strong>. De<br />
kan så have en ’gruppe’ af egnede<br />
våben lokalt i området – og godkendelsen<br />
skal så ikke gælde for et specifikt<br />
våben, men for det autoris<strong>er</strong>ede<br />
Torm:<br />
»Vores søfolks sikk<strong>er</strong>hed <strong>er</strong> det vigtigste<br />
for os i vores forretning. Men<br />
man kan ikke have reel sikk<strong>er</strong>hed,<br />
hvis man fortæll<strong>er</strong> alle, hvad man<br />
gør og ikke gør. D<strong>er</strong>for ønsk<strong>er</strong> TORM<br />
Af Pia El<strong>er</strong>s og Lise Mortensen Høy<br />
Det vigtigste for os <strong>er</strong>, at det bliv<strong>er</strong> sikret,<br />
at det <strong>er</strong> kvalific<strong>er</strong>ede vagt<strong>er</strong> med egnede<br />
våben, d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> ombord, og at godkendelsesprocessen<br />
kan gå hurtigt, sig<strong>er</strong><br />
vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks<br />
Red<strong>er</strong>iforening.<br />
vagtfirma og d<strong>er</strong>med ét af d<strong>er</strong>es<br />
våben. En anden mulighed kan være,<br />
at skibene har et aflåst kodet våbenskab<br />
ombord, og at de c<strong>er</strong>tific<strong>er</strong>ede<br />
vagt<strong>er</strong> har koden med sig, når de<br />
komm<strong>er</strong> ombord. n<br />
ikke at offentliggøre, hvorvidt vi har<br />
ansøgt Justitsminist<strong>er</strong>iet om godkendelse<br />
til at benytte bevæbnede vagt<strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> ej. Denne information ans<strong>er</strong> vi<br />
for at være fortrolig.«<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 21
Af Pia El<strong>er</strong>s<br />
A.P. Møll<strong>er</strong>-Mærsk:<br />
Ingen bevæbnede vagt<strong>er</strong> und<strong>er</strong> dansk flag<br />
Selvom d<strong>er</strong> på årsbasis <strong>er</strong> 2000 skibe fra<br />
A.P. Møll<strong>er</strong>Mærsk, d<strong>er</strong> pass<strong>er</strong><strong>er</strong> Adenbugten,<br />
så har red<strong>er</strong>iet endnu ikke søgt<br />
Justitsminist<strong>er</strong>iet om tilladelse til at have<br />
bevæbnede vagt<strong>er</strong> ombord.<br />
Vi har endnu ikke haft behov for at få<br />
disse vagt<strong>er</strong> ombord – i hv<strong>er</strong>t fald ikke på<br />
vores danskflagede skibe, fortæll<strong>er</strong> Erik<br />
Rabj<strong>er</strong>g Nielsen, chef for den daglige op<strong>er</strong>ation<br />
af skibe ved Mærsk Line.<br />
Som et stort red<strong>er</strong>i har vi jo den<br />
kæmpe fordel, at vi kan tage vores mest<br />
sårbare skibe ud af fart i de områd<strong>er</strong>, hvor<br />
risikoen for piratangreb <strong>er</strong> særlig stor.<br />
Langsomtgående skibe med lavt fribord <strong>er</strong><br />
alt for lette at kapre, og d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> de blevet<br />
<strong>er</strong>stattet af større skibe, d<strong>er</strong> kan skyde en<br />
fart af mindst 18 knob.<br />
skærpede am<strong>er</strong>ikanske krav<br />
Historisk set forhold<strong>er</strong> det sig sådan,<br />
at i de tilfælde hvor skibene følg<strong>er</strong> »best<br />
management practice« og sejl<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> 16½<br />
knob, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> ikke nogen skibe, som <strong>er</strong><br />
blevet kapret, forklar<strong>er</strong> Erik Rabj<strong>er</strong>g. Et<br />
lavt fribord <strong>er</strong> også et svagt punkt, men det<br />
har vist sig, at netop farten <strong>er</strong> det vigtigste<br />
paramet<strong>er</strong>.<br />
Som andre red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> følg<strong>er</strong> vi nøje med<br />
i sejladsen i området og <strong>er</strong> hele tiden inde<br />
og lave nye risikovurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>. At have<br />
bevæbnede vagt<strong>er</strong> ombord <strong>er</strong> ikke uden<br />
Norden:<br />
Første Norden-skib med bevæbnede vagt<strong>er</strong><br />
komplikation<strong>er</strong>, og gen<strong>er</strong>elt har vi heldigvis<br />
ikke haft behov for det, men på vores skibe<br />
und<strong>er</strong> am<strong>er</strong>ikansk flag <strong>er</strong> det imidl<strong>er</strong>tid<br />
et krav fra myndighed<strong>er</strong>ne, så d<strong>er</strong> har vi<br />
intet valg. Det drej<strong>er</strong> sig om en håndfuld<br />
skibe, hvor d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> bevæbnede vagt<strong>er</strong><br />
ombord alt afhængig af fartsområde og<br />
hvilken last, de medtag<strong>er</strong>.<br />
Hurtig sagsbehandling<br />
Ifølge Erik Rabj<strong>er</strong>g <strong>er</strong> proceduren hos de<br />
am<strong>er</strong>ikanske myndighed<strong>er</strong> forholdsvis<br />
enkel. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> et fast setup, og en række<br />
vagtselskab<strong>er</strong> har på forhånd fået det blå<br />
stempel af den am<strong>er</strong>ikanske Coast Guard,<br />
og det betyd<strong>er</strong>, at det går rigtig hurtigt<br />
med at få ansøgningen godkendt. Mærskchefen<br />
konstat<strong>er</strong><strong>er</strong>, at man kunne forestille<br />
sig, at de danske myndighed<strong>er</strong> med tiden<br />
vil kunne lev<strong>er</strong>e en lignende s<strong>er</strong>vice, således<br />
at red<strong>er</strong>ne ikke skal vente i fl<strong>er</strong>e ug<strong>er</strong><br />
på at få en ansøgning godkendt.<br />
For første gang har red<strong>er</strong>iet Norden ansøgt og fået Justitsminist<strong>er</strong>iets tilladelse til at have bevæbnede<br />
vagt<strong>er</strong> ombord. Det tog to ug<strong>er</strong> at få tilladelsen igennem, men det <strong>er</strong> for langsomt, lyd<strong>er</strong> det fra red<strong>er</strong>iet.<br />
Hv<strong>er</strong> gang et skib i Norden skal foretage<br />
en rejse, lav<strong>er</strong> red<strong>er</strong>iets tekniske afdeling<br />
sammen med konsulentfirmaet Dryad<br />
Maritime Intelligence S<strong>er</strong>vice en risikovurd<strong>er</strong>ing.<br />
De tag<strong>er</strong> bestik af, hvor pirat<strong>er</strong>ne<br />
<strong>er</strong>, hvilken vej de bevæg<strong>er</strong> sig, og ud fra de<br />
oplysning<strong>er</strong> planlægges ruten for skibet<br />
med henblik på at minim<strong>er</strong>e risikoen for et<br />
angreb.<br />
Vi har et rigtig udmærket b<strong>er</strong>edskab,<br />
og det viste sig da også i praksis, da det<br />
sidste år i decemb<strong>er</strong> lykkedes besætningen<br />
på vores tankskib Nord Strait at afvise<br />
et piratangreb, fortæll<strong>er</strong> Lars Lundegaard,<br />
teknisk chef i red<strong>er</strong>iet Norden. Alligevel<br />
ville vi g<strong>er</strong>ne have bevæbnede vagt<strong>er</strong><br />
ombord, da en af vores bulkcarri<strong>er</strong>e i<br />
februar skulle foretage en rejse fra Indien<br />
til P<strong>er</strong>s<strong>er</strong>golfen. Vi søgte d<strong>er</strong>for flagstaten,<br />
dvs. de singaporeanske myndighed<strong>er</strong>, om<br />
tilladelse til at tage disse vagt<strong>er</strong> ombord.<br />
Vores ansøgning blev godkendt inden for et<br />
døgn, og d<strong>er</strong>med var d<strong>er</strong> tale om en forbilledlig<br />
hurtig sagsbehandling.<br />
22 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
Erik Rabj<strong>er</strong>g<br />
Den m<strong>er</strong>e omstændelige sagsbehandling<br />
i Danmark bund<strong>er</strong> først og fremmest i,<br />
at vagtselskabet skal bruge en uge på at<br />
skaffe straffeattest<strong>er</strong>, som ikke må være<br />
m<strong>er</strong>e end tre måned<strong>er</strong> gamle – foruden<br />
specifikation<strong>er</strong> på de våben, vagt<strong>er</strong>ne<br />
skal kunne benytte ombord. D<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> skal<br />
ansøgningen igennem høringsrund<strong>er</strong> både<br />
ved Søfartsstyrelsen og politikredsene med<br />
henblik på at tjekke div<strong>er</strong>se attest<strong>er</strong>. Den<br />
vid<strong>er</strong>e procedure i Justitsminist<strong>er</strong>iet tag<strong>er</strong><br />
yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e en uge, hvilket giv<strong>er</strong> en samlet<br />
sagsbehandling på to ug<strong>er</strong>.<br />
for lang ventetid<br />
De danske embedsmænd har bestemt<br />
forsøgt at gøre processen m<strong>er</strong>e effektiv.<br />
Det skal de naturligvis have ros for, men i<br />
praksis virk<strong>er</strong> systemet ikke eft<strong>er</strong> hensigten.<br />
Når vi eksempelvis ligg<strong>er</strong> med et skib<br />
i Mumbai for ordre og får sluttet en last i<br />
SaudiArabien, så <strong>er</strong> vi for længst nået op<br />
i piratområdet, når vi får vores ansøgning<br />
godkendt. Og det sig<strong>er</strong> sig selv, at vi ikke<br />
kan lade skibet ligge og vente i fl<strong>er</strong>e ug<strong>er</strong>,<br />
sig<strong>er</strong> Lars Lundegaard.<br />
Klar kommandovej<br />
Den tekniske chef i Norden håb<strong>er</strong>, at de<br />
danske myndighed<strong>er</strong> kan skele lidt til,<br />
hvordan man takl<strong>er</strong> disse problem<strong>er</strong> i<br />
andre lande, som f.eks. i Singapore, hvor<br />
man op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> med forhåndsgodkendte<br />
vagtselskab<strong>er</strong>. Men som han und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong>,<br />
så <strong>er</strong> det meget vigtigt for red<strong>er</strong>iet, at de<br />
vagtselskab<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> benyttes, har en gennemarbejdet<br />
og solid procedure for at op<strong>er</strong><strong>er</strong>e<br />
ombord.<br />
D<strong>er</strong> skal være en klar beskrivelse af,<br />
hvornår d<strong>er</strong> afgives varselskud, og hvad<br />
d<strong>er</strong> skal til, for at de åbn<strong>er</strong> ild direkte mod<br />
pirat<strong>er</strong>ne. Vi gennemgår naturligvis også<br />
proceduren med vores skibsfør<strong>er</strong>e, så de<br />
ved, hvordan de skal ag<strong>er</strong>e i situationen.<br />
For det <strong>er</strong> stadig kaptajnen, d<strong>er</strong> har kommandoen,<br />
selvom vagt<strong>er</strong>ne ganske vist har<br />
ret til selvforsvar, hvis de bliv<strong>er</strong> udsat for et<br />
direkte angreb.
clipp<strong>er</strong> group:<br />
Bevæbnede vagt<strong>er</strong> på alle skibe i Adenbugten<br />
Indtil det int<strong>er</strong>nationale samfund løs<strong>er</strong> piratproblemet, vil vi sikre vores søfarende og<br />
vores skibe med våben, sig<strong>er</strong> administr<strong>er</strong>ende direktør i Clipp<strong>er</strong> Group, P<strong>er</strong> Gullestrup.<br />
Clipp<strong>er</strong> Group tag<strong>er</strong> bevæbnede<br />
vagt<strong>er</strong> ombord på alle vores skibe,<br />
når de sejl<strong>er</strong> igennem piratområd<strong>er</strong>ne<br />
i Det Indiske Ocean. Det drej<strong>er</strong><br />
sig rundt regnet om en gennemsejling<br />
om ugen, sig<strong>er</strong> P<strong>er</strong> Gullestrup,<br />
administr<strong>er</strong>ende direktør i Clipp<strong>er</strong><br />
Group.<br />
Red<strong>er</strong>iets skibe sejl<strong>er</strong> hovedsageligt<br />
und<strong>er</strong> Bahamas flag og med<br />
ov<strong>er</strong>vejende russisk offic<strong>er</strong>sbesætning.<br />
At skibene <strong>er</strong> registr<strong>er</strong>et på<br />
Bahamas betyd<strong>er</strong>, at red<strong>er</strong>iet har fået<br />
en rammeaftale, hvor et godkendt<br />
vagtfirma lev<strong>er</strong><strong>er</strong> vagt<strong>er</strong>ne, og h<strong>er</strong>eft<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> det vagtfirmaet, d<strong>er</strong> står for<br />
kvalitetsgodkendelsen af hv<strong>er</strong> enkelt<br />
vagt og sikr<strong>er</strong> c<strong>er</strong>tific<strong>er</strong>ing ved bl.a.<br />
rene straffeattest<strong>er</strong>.<br />
går for langsomt<br />
Mht. de danske regl<strong>er</strong> for at få<br />
bevæbnede vagt<strong>er</strong> om bord, påpeg<strong>er</strong><br />
P<strong>er</strong> Gullestrup, at procedur<strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
alt for bureaukratiske og langsommelige,<br />
når red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne skal ansøge<br />
for hv<strong>er</strong>t enkelt skib og hv<strong>er</strong> enkelt<br />
rejse og indhente tilladelse til hv<strong>er</strong><br />
enkelt vagt. Denne godkendelsesprocedure<br />
tag<strong>er</strong> op til to ug<strong>er</strong>.<br />
Det <strong>er</strong> for lang tid, und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong><br />
P<strong>er</strong> Gullestrup og forsætt<strong>er</strong>:<br />
Vi send<strong>er</strong> ofte skibe af sted<br />
med kort varsel, så det <strong>er</strong> vigtigt, at<br />
vi ikke skal vente på en tilladelse. Det<br />
forsink<strong>er</strong> skibene, og det gør os<br />
mindre konkurrencedygtige.<br />
I de flagstag<strong>er</strong> vi typisk konkurr<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
med – som f.eks. Marchall<br />
Islands, Cyp<strong>er</strong>n og Bahamas – kan<br />
red<strong>er</strong>iet få en rammeaftale inden for<br />
et par dage.<br />
P<strong>er</strong> Gullestrup und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong>, at<br />
red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> vant til at håndt<strong>er</strong>e<br />
kontrakt<strong>er</strong> på alle mulige andre<br />
områd<strong>er</strong>, så spørgsmålet om vagt<strong>er</strong><br />
behøv<strong>er</strong> myndighed<strong>er</strong>ne ikke at gøre<br />
vanskelig<strong>er</strong>e, end det <strong>er</strong>.<br />
Ud ov<strong>er</strong> flagstaten og red<strong>er</strong>iet<br />
skal vagtselskabet naturligvis godkendes<br />
af forsikringsselskabet.<br />
Så d<strong>er</strong> <strong>er</strong> altså fire instans<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
tjekk<strong>er</strong> kvaliteten af vagt<strong>er</strong>ne: flagstaten,<br />
vagtselskabet, red<strong>er</strong>iet og<br />
forsikringsselskabet.<br />
fast procedure<br />
P<strong>er</strong> Gullestrup forklar<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> ud fra<br />
Clipp<strong>er</strong>skibenes sårbarhed og rute<br />
vil blive taget stilling til, hvor mange<br />
vagt<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> skal ombord. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> normalt<br />
tale om fire til otte vagt<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> i<br />
sagens natur går døgnvagt.<br />
Vagt<strong>er</strong>nes beføjels<strong>er</strong> ombord bliv<strong>er</strong><br />
fastlagt i Rules of Engagement i vettingproceduren.<br />
For det første <strong>er</strong> det helt fundamentalt,<br />
at skibet skal beskydes, før<br />
vagt<strong>er</strong>ne løsn<strong>er</strong> skud, und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong><br />
P<strong>er</strong> Gullestrup. Han forklar<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> udarbejdet helt klare procedur<strong>er</strong>,<br />
punkt for punkt:<br />
Hvis d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en skiff på vej mod<br />
skibet, og det <strong>er</strong> tydeligt, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
f.eks. fem mand med stig<strong>er</strong>, raketudstyr<br />
og våben løftet op til skuld<strong>er</strong>, ja<br />
så <strong>er</strong> man jo ikke i tvivl. Det udløs<strong>er</strong><br />
i første omgang, at vagt<strong>er</strong>ne skyd<strong>er</strong> i<br />
luften – og det vil <strong>er</strong>faringsmæssigt<br />
Vi <strong>er</strong> naturligvis glade<br />
for, at d<strong>er</strong> sejl<strong>er</strong> flådefartøj<strong>er</strong><br />
rundt d<strong>er</strong>nede, men<br />
det har med alt tydelighed<br />
vist sig ikke at være<br />
tilstrækkeligt. Eft<strong>er</strong>hånden<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> en int<strong>er</strong>national<br />
<strong>er</strong>kendelse af, at<br />
symptombehandling ikke<br />
<strong>er</strong> nok, men d<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong><br />
fortsat handling.<br />
Hvis d<strong>er</strong> ikke bliv<strong>er</strong><br />
gjort noget, kan det ende<br />
rigtig galt f.eks. med en<br />
miljøkatastrofe, hvor pirat<strong>er</strong>ne<br />
får skudt hul på en<br />
kemikalietank<strong>er</strong>…<br />
Af Lise Mortensen Høy<br />
i de fleste tilfælde have den virkning,<br />
at pirat<strong>er</strong>ne vend<strong>er</strong> om.<br />
Hvis pirat<strong>er</strong>ne fortsætt<strong>er</strong>, affyr<strong>er</strong><br />
vagt<strong>er</strong>ne spærreild, så det <strong>er</strong> klart<br />
for pirat<strong>er</strong>ne, at d<strong>er</strong> tale om skarpe<br />
skud. Hvis de h<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> fortsætt<strong>er</strong><br />
imod skibet, vil skarpskytt<strong>er</strong> forsøge<br />
at ramme motoren – og endelig til<br />
sidst vil de skyde eft<strong>er</strong> p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>.<br />
P<strong>er</strong> Gullestrup afvis<strong>er</strong>, at bevæbnede<br />
vagt<strong>er</strong> ombord på handelsskibene<br />
kan føre til m<strong>er</strong>e våbenbrug og<br />
fl<strong>er</strong>e tilskadekomne.<br />
Indtil nu <strong>er</strong> d<strong>er</strong> intet, d<strong>er</strong> tyd<strong>er</strong> på<br />
det. Og nu skal vi ikke gøre pirat<strong>er</strong>ne<br />
dygtig<strong>er</strong>e, end de <strong>er</strong>. Det <strong>er</strong> småkriminelle,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ude eft<strong>er</strong> et let bytte<br />
med en simpel forretningsmodel. De<br />
har typisk en mindre, hurtiggående<br />
båd med to påhængsmotor<strong>er</strong> – og<br />
d<strong>er</strong>fra kan de ganske enkelt ikke tage<br />
kampen op imod bevæbnede vagt<strong>er</strong>.<br />
- Beslutningen om<br />
at tage bevæbnede<br />
vagt<strong>er</strong> om bord <strong>er</strong><br />
udtryk for frustration<br />
ov<strong>er</strong>, at det int<strong>er</strong>nationale<br />
samfund ikke<br />
har formået at løse<br />
piratproblemet –<br />
indtil nu har d<strong>er</strong> kun<br />
været symptombehandling.<br />
P<strong>er</strong> Gullestrup tilføj<strong>er</strong>,<br />
at danske myndighed<strong>er</strong><br />
som nogle af de få har<br />
forholdt sig s<strong>er</strong>iøst til<br />
problemet, og at Clipp<strong>er</strong><br />
Group nu vent<strong>er</strong> på at se<br />
reg<strong>er</strong>ingens ov<strong>er</strong>ordnede<br />
piratpolitik, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> und<strong>er</strong><br />
udarbejdelse.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 23
Af Lise Mortensen Høy | Foto: SOK og LMH<br />
Pirat<strong>er</strong> – eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong>nes bud<br />
på langsigtede løsning<strong>er</strong><br />
Int<strong>er</strong>national deling af bevis<strong>er</strong>, fisk<strong>er</strong>ikontrol og hjælp til opbygning af landet.<br />
På et seminar afholdt af Cent<strong>er</strong> for Militære Studi<strong>er</strong> gav tre oplægshold<strong>er</strong>e d<strong>er</strong>es<br />
bud på løsning<strong>er</strong> af piratproblemet i Somalia.<br />
- D<strong>er</strong> <strong>er</strong> rigtig mange int<strong>er</strong>nationale militærenhed<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> engag<strong>er</strong>et i piratbekæmpelsen<br />
i Det Indiske Ocean. Måske <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong> for mange. I hv<strong>er</strong>t fald går d<strong>er</strong> mange<br />
ressourc<strong>er</strong> til koordin<strong>er</strong>ing og samarbejde,<br />
lyd<strong>er</strong> det fra Lars Bang<strong>er</strong>t Struwe,<br />
d<strong>er</strong> peg<strong>er</strong> på, at et tætt<strong>er</strong>e int<strong>er</strong>nationalt<br />
samarbejde kan være med til at begrænse<br />
pirat<strong>er</strong>nes handlefrihed.<br />
- D<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong> en effektivis<strong>er</strong>ing af<br />
datalovgivning på int<strong>er</strong>nationalt plan, så<br />
viden- og eft<strong>er</strong>forskningsdeling kan effektivis<strong>er</strong>es.<br />
Mange af pirat<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> rent faktisk<br />
taget til fange mange gange, men d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> ikke nogen int<strong>er</strong>national deling af bevis<strong>er</strong><br />
– f.eks. fing<strong>er</strong>aftryk – og d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
ingen, d<strong>er</strong> kan hv<strong>er</strong>ken opdage ell<strong>er</strong> bevise,<br />
at samme pirat måske har været med til at<br />
angribe 10 skibe.<br />
Desuden peg<strong>er</strong> Lars Bang<strong>er</strong>t Struwe på,<br />
at det ville lette retsforfølgelsen af pirat<strong>er</strong>ne,<br />
hvis t<strong>er</strong>ritorial- og suv<strong>er</strong>ænitetsbegrænsning<strong>er</strong><br />
bliv<strong>er</strong> ophævet i Det Indiske<br />
Ocean. Pirat<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> ganske klar ov<strong>er</strong>, at det<br />
<strong>er</strong> ’klogt’ at ligge på grænsen mellem to<br />
t<strong>er</strong>ritorialfarvande – fordi det giv<strong>er</strong> juridiske<br />
komplikation<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> i sidste ende <strong>er</strong> til<br />
fordel for pirat<strong>er</strong>ne.<br />
HVeM <strong>er</strong> PirAT<strong>er</strong>Ne?<br />
Pirat<strong>er</strong>ne har ikke noget politisk<br />
mål.<br />
Int<strong>er</strong>nt i Somalia <strong>er</strong> d<strong>er</strong> en ’fortælling’<br />
om, at pirat<strong>er</strong>ne vil<br />
’hævne sig på v<strong>er</strong>den’. Det <strong>er</strong><br />
dog meget uklart, hvad præcist<br />
det handl<strong>er</strong> om.<br />
De <strong>er</strong> pirat<strong>er</strong> for p<strong>er</strong>sonlig vinding.<br />
De har ikke forbindelse til<br />
t<strong>er</strong>rornetværk, og de kæmp<strong>er</strong><br />
ikke for en sag.<br />
24 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
Endelig bør det int<strong>er</strong>nationale samfund<br />
samarbejde om at bekæmpe pirat<strong>er</strong>nes<br />
organisation og hvidvaskning af penge.<br />
- Det <strong>er</strong> vigtigt at forstå, at størstedelen<br />
af Somali<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> imod pirat<strong>er</strong>i. I den forbindelse<br />
vil en effektiv retsforfølgelse af<br />
pirat<strong>er</strong>ne også have en ’udvidet’ virkning,<br />
for hvis pirat<strong>er</strong>ne f.eks. får 20 ell<strong>er</strong> 30 år<br />
i et lokalt fængsel, vil det hurtigt betyde<br />
noget for pirat<strong>er</strong>nes status – og d<strong>er</strong>med<br />
for rekrutt<strong>er</strong>ing af nye pirat<strong>er</strong>.<br />
fisk<strong>er</strong>i<br />
Faktisk forlyd<strong>er</strong> det, at pirat<strong>er</strong>iet har betydet<br />
en historisk stor fiskebestand i de<br />
somaliske farvande, fordi hv<strong>er</strong>ken de lokale<br />
fisk<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> de udskældte udenlandske<br />
fisk<strong>er</strong>e tør fiske, når pirat<strong>er</strong>ne hærg<strong>er</strong>.<br />
Det <strong>er</strong> vigtigt at sikre, at fiskene fra et<br />
kommende fisk<strong>er</strong>i på læng<strong>er</strong>e sigt rent<br />
faktisk sejles til Somalia og bearbejdes dér,<br />
så landet får arbejdsplads<strong>er</strong> og økonomi<br />
ud af det.<br />
- I den forbindelse <strong>er</strong> det vigtigt med<br />
et lovmæssigt grundlag, som kan sikre<br />
Somalias fisk<strong>er</strong>ettighed<strong>er</strong> til landets havområd<strong>er</strong>.<br />
Desuden skal d<strong>er</strong> oprettes et<br />
licensregime, d<strong>er</strong> på videnskabeligt grund-<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> desuden et stort bagland,<br />
d<strong>er</strong> tjen<strong>er</strong> hovedparten af<br />
pengene bagmændene tjen<strong>er</strong><br />
all<strong>er</strong>mest.<br />
Det <strong>er</strong> bevist via bankoplysning<strong>er</strong><br />
og elektronisk kontakt, at de<br />
somaliske bagmænd har forbindels<strong>er</strong><br />
i Nordam<strong>er</strong>ika, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
med til at hvidvaske pengene;<br />
det viste blandt andet eft<strong>er</strong>forskningen<br />
af Clipp<strong>er</strong>sagen.<br />
Samtidig <strong>er</strong> d<strong>er</strong> en stor ’piratindustri’<br />
på land – hvor pirat<strong>er</strong>ne<br />
brug<strong>er</strong> pengene på værtshuse,<br />
lag kan regul<strong>er</strong>e fisk<strong>er</strong>iet, så ov<strong>er</strong>fiskning<br />
kan undgås, und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong> gen<strong>er</strong>almajor<br />
Kurt Mosgaard, d<strong>er</strong> peg<strong>er</strong> på, at salget af<br />
licens<strong>er</strong> – både til lokale og int<strong>er</strong>nationale<br />
fisk<strong>er</strong>e – kan give indtægt<strong>er</strong> til kyststat<strong>er</strong>nes<br />
statskass<strong>er</strong>.<br />
ikke stor-fisk<strong>er</strong>e<br />
Christian Balslev-Olesen, Nordic Consulting<br />
Group, tidlig<strong>er</strong>e chef for UNICEF i<br />
Somalia kan tilføje, at han i sit arbejde i FN<br />
gentagne gange har set, at FN tekst<strong>er</strong> om<br />
int<strong>er</strong>nationale fisk<strong>er</strong>iaftal<strong>er</strong> ved Somalias<br />
kyst<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> pillet ud af de store fisk<strong>er</strong>ination<strong>er</strong><br />
i Europa og Asien.<br />
Samtidig komm<strong>er</strong> det frem, at realiteten<br />
<strong>er</strong>, at Somalia aldrig har været en stor<br />
fisk<strong>er</strong>ination.<br />
Fisk<strong>er</strong>iet har – før pirat<strong>er</strong>iet satte en<br />
stopp<strong>er</strong> for det – foregået fra småbåde fra<br />
kysten, og fiskene <strong>er</strong> blevet solgt på det<br />
lokale marked. D<strong>er</strong> har altid været mass<strong>er</strong><br />
af fisk, men traditionelt har somali<strong>er</strong>ne<br />
ikke spist ret mange fisk.<br />
En anden væsentlig ting omkring fisk<strong>er</strong>iet<br />
<strong>er</strong>, at arbejdet som fisk<strong>er</strong> traditionelt<br />
har været lavstatus-arbejde i Somalia, og<br />
det kræv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for en holdningsbearbejd-<br />
prostitu<strong>er</strong>ede, bil<strong>er</strong>, proviant til<br />
gidsl<strong>er</strong>ne osv.<br />
Det anslås, at pirat<strong>er</strong>ne har<br />
en samlet indtægt på 180 mio.<br />
dollars om året. Den enkelte<br />
pirat tjen<strong>er</strong> mellem 1.000 til<br />
100.000 dollars for at medvirke<br />
i en kapring, alt eft<strong>er</strong> om han <strong>er</strong><br />
vagt, ell<strong>er</strong> om han rent faktisk<br />
<strong>er</strong> med til at angribe skibet.
ning at få unge til at søge ov<strong>er</strong> i fisk<strong>er</strong>i<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vet.<br />
Nu har d<strong>er</strong> været mange oplysning<strong>er</strong><br />
om giftdumpning i de somaliske<br />
farvande, og h<strong>er</strong> kan Christian<br />
Balslev-Olesen suppl<strong>er</strong>e med meget<br />
detalj<strong>er</strong>ede oplysning<strong>er</strong>, fordi han<br />
arbejdede i FN, da d<strong>er</strong> var FN-eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong><br />
rundt på alle de somaliske kystområd<strong>er</strong>,<br />
eft<strong>er</strong> at Tsunamien i 2004<br />
havde slynget gifttroml<strong>er</strong> op på strandene.<br />
Han peg<strong>er</strong> på, at FN’s und<strong>er</strong>søgelse<br />
vis<strong>er</strong>, at problem<strong>er</strong>ne med giftdumping<br />
<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>drevet.<br />
- D<strong>er</strong> <strong>er</strong> et problem, men ikke i det<br />
omfang, som det <strong>er</strong> vokset til i pressen.<br />
Det <strong>er</strong> en af de ’fortælling<strong>er</strong>’, d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> gode for pirat<strong>er</strong>ne; så de kan legitim<strong>er</strong>e<br />
d<strong>er</strong>es kriminelle handling<strong>er</strong>. n<br />
fAKTA<br />
Fl<strong>er</strong>e af landene på østkysten af<br />
Afrika <strong>er</strong> nu økonomisk b<strong>er</strong>ørte af<br />
pirat<strong>er</strong>iet. Kenyas premi<strong>er</strong>minist<strong>er</strong><br />
udtalte så sent som i decemb<strong>er</strong>, at<br />
Kenyas nationaløkonomi <strong>er</strong> påvirket<br />
af, at pris<strong>er</strong>ne på var<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> skal<br />
ov<strong>er</strong> havet, stig<strong>er</strong> og at landet kan<br />
mærke faldende indtægt<strong>er</strong>, fordi d<strong>er</strong><br />
komm<strong>er</strong> færre fragtskibe til de østafrikanske<br />
havne. Dem d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong>,<br />
har ekstra store udgift<strong>er</strong> til forsikring,<br />
vagt<strong>er</strong> osv.<br />
Xx | Af Lise Mortensen Høy<br />
Pirat<strong>er</strong>nes næste mål kan være turist<strong>er</strong><br />
Lokale skibe – h<strong>er</strong>und<strong>er</strong><br />
lokale færg<strong>er</strong> og turist<br />
dhows på dagstur – og turistområd<strong>er</strong><br />
kan blive pirat<strong>er</strong>nes<br />
næste mål, når fl<strong>er</strong>e<br />
og fl<strong>er</strong>e handelsskibe får<br />
bevæbnede vagt<strong>er</strong> ombord.<br />
Mellem 15 og 20 pct. af de<br />
int<strong>er</strong>nationale handelsskibe,<br />
d<strong>er</strong> sejl<strong>er</strong> igennem<br />
piratområd<strong>er</strong>ne i Det<br />
Indiske Ocean, har i dag<br />
bevæbnede vagt<strong>er</strong> ombord.<br />
Spørgsmålet om hvad pirat<strong>er</strong>nes<br />
næste træk vil være,<br />
bliv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>med int<strong>er</strong>essant.<br />
Vil de opruste og eskal<strong>er</strong>e<br />
våbenbruget, ell<strong>er</strong> vil de<br />
finde andre angrebsmål – i<br />
så fald hvad og hvem <strong>er</strong> så i<br />
risikoområdet?<br />
»Turist<strong>er</strong> kan blive pirat<strong>er</strong>nes<br />
næste mål,« lyd<strong>er</strong> det<br />
fra en række eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong>med <strong>er</strong> spørgsmålet om<br />
piratangreb, gidseltagning<strong>er</strong><br />
og løsepenge ikke læng<strong>er</strong>e<br />
’noget d<strong>er</strong> ramm<strong>er</strong> søfolk<br />
og red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>’ – pirat<strong>er</strong>ne kan<br />
komme helt tæt på nogle<br />
af dansk<strong>er</strong>nes populære<br />
eksotiske f<strong>er</strong>iemål. De mest<br />
kendte <strong>er</strong> Seychell<strong>er</strong>ne,<br />
Madagaskar, Zanzibar og<br />
Lamu.<br />
Gen<strong>er</strong>almajor Kurt Mos<br />
gaard, Int<strong>er</strong>national Sikk<strong>er</strong>hedssamarbejde,<br />
FKO,<br />
sig<strong>er</strong>:<br />
Hvis jeg selv sad i en<br />
piratbåd, og d<strong>er</strong> blev skudt<br />
tilbage, så ville jeg nok i<br />
første omgang bryde af og<br />
opsøge et ubevæbnet skib.<br />
Kysthotell<strong>er</strong><br />
Men muligheden for at<br />
finde helt andre mål, inklusive<br />
kysthotell<strong>er</strong> og turist<br />
resorts ud til stranden, <strong>er</strong><br />
absolut også en mulighed.<br />
Indtil nu har pirat<strong>er</strong>ne vist<br />
en høj omstillingsparathed.<br />
Lars Bang<strong>er</strong>t Struwe, forsk<strong>er</strong><br />
ved Institut for Militære<br />
Studi<strong>er</strong> <strong>er</strong> enig:<br />
Myndighed<strong>er</strong>ne på Seychell<strong>er</strong>ne,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> et af de<br />
mest oplagte mål for pirat<strong>er</strong>ne,<br />
<strong>er</strong> meget n<strong>er</strong>vøse for<br />
udviklingen, og har oprustet<br />
sikk<strong>er</strong>heden voldsomt –<br />
bl.a. med kystvagt.<br />
I forhold til om de bevæbnede<br />
vagt<strong>er</strong> vil få våbenbrugen<br />
til at eskal<strong>er</strong>e, men<strong>er</strong><br />
Lars Bang<strong>er</strong>t Struwe, at<br />
det måske <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e nærliggende,<br />
at det får pirat<strong>er</strong>ne<br />
til at slå sig sammen<br />
i større angrebshold, d<strong>er</strong> så<br />
igen vil betyde, at d<strong>er</strong> skal<br />
fl<strong>er</strong>e vagt<strong>er</strong> ombord.<br />
Jeg ville ikke have sagt<br />
det for to år siden, men i<br />
dag men<strong>er</strong> jeg, at bevæbnede<br />
vagt<strong>er</strong> ombord <strong>er</strong> den<br />
bedste løsning for red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne<br />
og søfolkene.<br />
Dhows og færg<strong>er</strong><br />
Men man må ikke forvente,<br />
at bevæbnede vagt<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> den endegyldige løsning.<br />
Vi har all<strong>er</strong>ede set, at pirat<strong>er</strong>ne<br />
går ind i langvarige<br />
ildkampe, og vi s<strong>er</strong> udviklingen<br />
gå den vej, und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong><br />
chef analytik<strong>er</strong>, Nis<br />
Le<strong>er</strong>skov Mathiesen for<br />
Risk Intelligence. Han vurd<strong>er</strong><strong>er</strong>,<br />
at turistsejlads med<br />
dhows og småfærg<strong>er</strong> f.eks.<br />
ved den kenyanske ø Lamu<br />
– men også i resten af<br />
piratområdet – <strong>er</strong> sandsynlige<br />
mål for pirat<strong>er</strong>ne.<br />
Den type skibe <strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede<br />
oplagte mål med pirat<strong>er</strong>nes<br />
nuværende taktik; pirat<strong>er</strong>ne<br />
tag<strong>er</strong> i princippet de<br />
skibe, d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> forbi.<br />
De har i mange år angrebet<br />
den lokale nordsydgående<br />
skibstrafik på Østafrikas<br />
kyst og lokale færg<strong>er</strong>, hvor<br />
d<strong>er</strong> jo også kan være turist<strong>er</strong><br />
ombord.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 25
Af Pia El<strong>er</strong>s og Lise Mortensen Høy<br />
ISPS i danske havne <strong>er</strong> løbet løbsk!<br />
I fremtiden skal både korn og skærv<strong>er</strong> døgnov<strong>er</strong>våges, hvis de <strong>er</strong> ankommet med et<br />
skib i int<strong>er</strong>national fart. <strong>Danske</strong> havne <strong>er</strong> ramt af EU’s regl<strong>er</strong> om grænsekontrol.<br />
26 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
Med en ny vejledning om t<strong>er</strong>rorsikring<br />
på de danske havne <strong>er</strong> d<strong>er</strong> ingen<br />
vej uden om indhegning og døgnov<strong>er</strong>vågning,<br />
når d<strong>er</strong> <strong>er</strong> skib i havn.<br />
Al adgang skal kontroll<strong>er</strong>es, og havnenes<br />
p<strong>er</strong>sonale skal sætte mange<br />
fl<strong>er</strong>e ressourc<strong>er</strong> af til kontrol af skibe,<br />
last og gæst<strong>er</strong> på havnen.<br />
- For næsten alle havne vil døgnov<strong>er</strong>vågning<br />
kræve ekstra p<strong>er</strong>sonale.<br />
For de mindre havne <strong>er</strong><br />
udgiften en direkte trussel på d<strong>er</strong>es<br />
mulighed<strong>er</strong> for at modtage skibe i<br />
int<strong>er</strong>national fart. Da størstedelen<br />
af indenrigsfarten også sejl<strong>er</strong> int<strong>er</strong>nationalt,<br />
<strong>er</strong> et ufleksibelt krav om<br />
døgnov<strong>er</strong>vågning det samme som<br />
en lukningstrussel. Krav til døgnov<strong>er</strong>vågning<br />
og adgangskontrol bør<br />
tilpasses lastens art, lyd<strong>er</strong> det fra formanden<br />
for <strong>Danske</strong> Havne, Uffe Stein<strong>er</strong><br />
Jensen.<br />
Både havn og skib skal have<br />
t<strong>er</strong>rorsikring, men hv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es,<br />
og også eft<strong>er</strong>retningstjenest<strong>er</strong>ne<br />
har omfattende aktivitet<strong>er</strong>, uden<br />
at man fj<strong>er</strong>n<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>lappende<br />
opgav<strong>er</strong>, lyd<strong>er</strong> det fra <strong>Danske</strong><br />
Havnes formand, Uffe Stein<strong>er</strong>.<br />
- For eksempel <strong>er</strong> last<strong>er</strong> med<br />
skærv<strong>er</strong> fra Norge og korn fra Sv<strong>er</strong>ige<br />
ikke et t<strong>er</strong>rormål ell<strong>er</strong> redskab<br />
til t<strong>er</strong>ror. Det s<strong>er</strong> ud til, at man kan<br />
finde ud af at tilpasse risikoen ved<br />
forskellige last<strong>er</strong> rundt om i Europa,<br />
blandt andet Belgien, så det må vi<br />
også kunne i Danmark.<br />
grænsekontrol<br />
<strong>Danske</strong> Havne peg<strong>er</strong> på, at da ISPS<br />
for seks år siden blev gennemført på<br />
havnene, var målet at forhindre t<strong>er</strong>rorist<strong>er</strong><br />
i at transport<strong>er</strong>e våben og<br />
udføre t<strong>er</strong>rorhandling<strong>er</strong>. Med et nyt<br />
regelsæt <strong>er</strong> opgaven udvidet til kontrol<br />
af illegal indvandring. Ikke fordi<br />
det <strong>er</strong> aktuelt i Danmark, men d<strong>er</strong>imod<br />
i havne ved Middelhavet. Da<br />
regl<strong>er</strong>ne komm<strong>er</strong> fra EU, gæld<strong>er</strong> de<br />
i alle lande, og d<strong>er</strong>for forlanges døgnov<strong>er</strong>vågning<br />
og fysisk kontrol fra<br />
port til facilitet.<br />
Havnemest<strong>er</strong>en Hans Søby ved<br />
Nordre kaj i Svendborg. Hvis det<br />
skal gå eft<strong>er</strong> bogen, skal de to<br />
coast<strong>er</strong>e i baggrunden døgnov<strong>er</strong>våges,<br />
men det har havnen slet<br />
ikke kapacitet til.<br />
- Det har aldrig været havnenes<br />
opgave at udføre og bekoste en<br />
omfattende grænsekontrol, und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong><br />
Uffe Stein<strong>er</strong>. Han peg<strong>er</strong> på, at<br />
hvis man et øjeblik kigg<strong>er</strong> ud i virkelighedens<br />
v<strong>er</strong>den på havnen, kan det<br />
konstat<strong>er</strong>es, at d<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> seks år med<br />
t<strong>er</strong>rorsikring ikke <strong>er</strong> fundet nogen<br />
våben ved kontrol, og sikringsniveauet<br />
har endnu ikke været hævet<br />
trods fl<strong>er</strong>e t<strong>er</strong>roranslag på dansk<br />
grund. Hv<strong>er</strong> gang har eft<strong>er</strong>retningsvæsn<strong>er</strong>ne<br />
forebygget angrebene.<br />
- Både havn og skib skal have t<strong>er</strong>rorsikring,<br />
men hv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es og også<br />
eft<strong>er</strong>retningstjenest<strong>er</strong>ne har omfattende<br />
aktivitet<strong>er</strong>. Eft<strong>er</strong> seks års <strong>er</strong>faring<br />
<strong>er</strong> det oplagt at kombin<strong>er</strong>e de<br />
tre enhed<strong>er</strong>s t<strong>er</strong>rorsikring. Alligevel<br />
udvikles og udvides kravene til havnenes<br />
t<strong>er</strong>rorsikring uden at fj<strong>er</strong>ne<br />
ov<strong>er</strong>lappende opgav<strong>er</strong>. n<br />
Det <strong>er</strong> havnemest<strong>er</strong> Lasse<br />
Olsen fra Fåborg, d<strong>er</strong> har stået i<br />
spidsen for de små havnes protest<strong>er</strong><br />
mod de skærpede regl<strong>er</strong><br />
om t<strong>er</strong>rorsikring. Han håb<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong>es råb om hjælp bliv<strong>er</strong> hørt,<br />
inden det <strong>er</strong> for sent.
At skyde gråspurve med kanon<strong>er</strong><br />
De små danske havne <strong>er</strong> ved at blive kvalt i skærpede krav til t<strong>er</strong>rorsikring.<br />
Nu <strong>er</strong> en snes mindre havne gået sammen om at protest<strong>er</strong>e og<br />
råbe om hjælp, inden det <strong>er</strong> for sent.<br />
- Vi har virkelig fået tommelskru<strong>er</strong>ne<br />
på, nu da vi <strong>er</strong> blevet pålagt at have<br />
døgnov<strong>er</strong>vågning af alle de fragtskibe,<br />
d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> h<strong>er</strong> til Svendborg, sig<strong>er</strong><br />
havnemest<strong>er</strong> Hans Søby og peg<strong>er</strong> i<br />
retning af Nordre Kaj, hvor to coast<strong>er</strong>e<br />
ligg<strong>er</strong> til reparation hos motorværkstedet<br />
Pet<strong>er</strong>sen & Sørensen.<br />
- Vi kan sagtens klare ov<strong>er</strong>vågning<br />
i dagtim<strong>er</strong>ne, men vi har hv<strong>er</strong>ken<br />
kapacitet ell<strong>er</strong> penge til også at<br />
patrulj<strong>er</strong>e om natten. I det tidsrum<br />
skibet ligg<strong>er</strong> h<strong>er</strong>, skal vi i princippet<br />
gennemføre sikk<strong>er</strong>hedscheck på<br />
alle, d<strong>er</strong> færdes på området. Hvis vi<br />
skal leve op til de samme krav, som<br />
de store havne, da skal alle – uanset<br />
om det <strong>er</strong> håndværk<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> lev<strong>er</strong>andør<strong>er</strong><br />
– have udlev<strong>er</strong>et et særligt<br />
ID-kort på havnekontoret. Det <strong>er</strong> vi jo<br />
slet ikke gearet til, konstat<strong>er</strong><strong>er</strong> havnemest<strong>er</strong>en<br />
fra Svendborg og slår<br />
opgivende ud med armene.<br />
Drukn<strong>er</strong> i administration<br />
Siden Hans Søby ov<strong>er</strong>tog jobbet som<br />
havnemest<strong>er</strong> i Svendborg i 2007, har<br />
han skullet udfærdige ikke færre end<br />
tre plan<strong>er</strong> vedr. t<strong>er</strong>rorsikring med sårbarhedsvurd<strong>er</strong>ing,<br />
b<strong>er</strong>edskabsplan<br />
og hvad d<strong>er</strong>til hør<strong>er</strong>. Samtidig skal<br />
d<strong>er</strong>, hv<strong>er</strong> gang et skib anløb<strong>er</strong> havnen,<br />
laves en omfattende registr<strong>er</strong>ing for<br />
at leve op til ISPS-kravene.<br />
- Det <strong>er</strong> en kæmpe administrativ<br />
byrde oveni al det andet, for vi <strong>er</strong> jo<br />
pressede nok i forvejen for at få det<br />
hele til at løbe rundt, konstat<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
Hans Søby. Hidtil har Kystdirektoratet<br />
haft en nogenlunde pragmatisk<br />
holdning til, at man ud fra en sårbarhedsvurd<strong>er</strong>ing<br />
ikke kunne forlange,<br />
at de små havne skulle leve op til de<br />
samme krav som de store.<br />
- Men nu har nogle folk nede i EU<br />
åbenbart fundet ud af, at den danske<br />
praksis ikke <strong>er</strong> skarp nok, og d<strong>er</strong>for<br />
har Kystdirektoratet fået pålagt at<br />
skærpe kravene. Det har bare slet<br />
ikke noget hold i virkeligheden, vurd<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
Hans Søby.<br />
Trusselsbillede uændret<br />
Hans kollega i Fåborg, Lasse Olsen,<br />
<strong>er</strong> fuldstændig enig. Han har siddet<br />
med i fl<strong>er</strong>e udvalg und<strong>er</strong> <strong>Danske</strong><br />
Havne og arbejdet med spørgsmålet<br />
om t<strong>er</strong>rorsikring. Eft<strong>er</strong> hans mening<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ingen fornuftig forklaring<br />
på, hvorfor kravene til sikring af de<br />
danske havne <strong>er</strong> blevet skærpet i en<br />
grad, som tilfældet <strong>er</strong>:<br />
- Det <strong>er</strong> at skyde gråspurve med<br />
kæmpe kanon<strong>er</strong>, så enkelt kan det<br />
siges. Hidtil har en lille provinshavn<br />
som Fåborg ligesom Svendborg været<br />
kategoris<strong>er</strong>et som niveau 1, hvilket<br />
netop <strong>er</strong> et signal om, at d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong><br />
tale om nogen risiko for t<strong>er</strong>rorangreb.<br />
Men med de nye skærpede krav til<br />
f.eks. døgnov<strong>er</strong>vågning <strong>er</strong> vi nærmest<br />
p<strong>er</strong> automatik rykket op i niveau 2,<br />
uden at d<strong>er</strong> på nogen måde <strong>er</strong> belæg<br />
for det, vurd<strong>er</strong><strong>er</strong> Lasse Olsen.<br />
- Hvis d<strong>er</strong> var en reel trussel, så<br />
kunne jeg forstå det, men det <strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
ikke, og d<strong>er</strong>for har vi også protest<strong>er</strong>et<br />
til Kystdirektoratet ov<strong>er</strong> de helt<br />
åbenlyst urimelige krav.<br />
Tag j<strong>er</strong> sammen<br />
Ifølge havnemest<strong>er</strong>en fra Fåborg<br />
burde både danske embedsmænd og<br />
politik<strong>er</strong>e i EU tage sig sammen og<br />
bide noget m<strong>er</strong>e fra sig i den slags<br />
spørgsmål.<br />
- Det <strong>er</strong> helt tydeligt, at EU ligg<strong>er</strong><br />
und<strong>er</strong> for et am<strong>er</strong>ikansk pres. Jeg har<br />
en fornemmelse af, at de firma<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
lev<strong>er</strong> af at lave t<strong>er</strong>rorsikring, <strong>er</strong> ualmindelig<br />
gode lobbyist<strong>er</strong>, når det drej<strong>er</strong> sig<br />
om at fremmane et voldsomt trusselsbillede.<br />
Resultatet <strong>er</strong> tilsyneladende, at<br />
hv<strong>er</strong>ken politik<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> embedsmænd<br />
tør sige fra, hvoreft<strong>er</strong> det så mund<strong>er</strong><br />
ud i nogle krav, d<strong>er</strong> går langt ud ov<strong>er</strong><br />
rimelighedens græns<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> Lasse<br />
Olsen og fortsætt<strong>er</strong>:<br />
- Hvorfor skal en lille havn som<br />
Fåborg være t<strong>er</strong>rorsikret i det omfang,<br />
når f.eks. Københavns Hovedbanegård,<br />
Parken ell<strong>er</strong> stormagasin<strong>er</strong> ikke<br />
skal være det? T<strong>er</strong>rorist<strong>er</strong> <strong>er</strong> jo ikke<br />
dumme i nakken. Hvis de virkelig<br />
ville lave et t<strong>er</strong>rorangreb på et skib i<br />
en havn, var det nok ikke mobile hegn<br />
og en sikk<strong>er</strong>hedsvagt, d<strong>er</strong> ville forhindre<br />
dem i d<strong>er</strong>es forehavende.<br />
Hjælp os – ell<strong>er</strong>s dør vi<br />
Tilbage til Svendborg hvor Hans<br />
Søby stadig vent<strong>er</strong> på svar fra Kystdirektoratet,<br />
eft<strong>er</strong> at han i januar indsendte<br />
den seneste sikringsplan.<br />
- For at få løst problemet omkring<br />
døgnov<strong>er</strong>vågning har vi foreslået, at<br />
man evt. kunne hyre et privat vagtselskab<br />
som Dansikring til at rund<strong>er</strong>e<br />
om natten og i weekenden. Hvis vi<br />
ikke find<strong>er</strong> frem til en ell<strong>er</strong> anden<br />
fornuftig løsning, så mist<strong>er</strong> vi status<br />
som ISPS-havn. Det betyd<strong>er</strong>, at skibene<br />
må sejle uden om Svendborg<br />
– og så <strong>er</strong> vi færdige som <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vshavn,<br />
sig<strong>er</strong> Hans Søby og tilføj<strong>er</strong>:<br />
- Det <strong>er</strong> også d<strong>er</strong>for, vi nu har råbt<br />
vagt i gevær og bedt <strong>Danske</strong> Havne<br />
om at komme os til hjælp, for ell<strong>er</strong>s<br />
dør vi. Så enkelt <strong>er</strong> det.<br />
Nu må vores brancheorganisation<br />
vise, at de også vil kæmpe for<br />
os i de små havne. For hvis vi stille<br />
og roligt bukk<strong>er</strong> und<strong>er</strong> på den h<strong>er</strong><br />
konto, så vil det ikke alene være<br />
synd for os, det går ud ov<strong>er</strong> – det vil<br />
også være trist for søfartsnationen<br />
Danmark. n<br />
Vi har nu råbt vagt i gevær og bedt <strong>Danske</strong> Havne<br />
om at komme os til hjælp, for ell<strong>er</strong>s dør vi.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 27
Tekst og foto: P<strong>er</strong> Olaf Fred<strong>er</strong>iksen<br />
Rønnes havnebetjente<br />
i <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e<br />
Rønne Havns havnebetjente udskiftede d<strong>er</strong>es faglige tilhørsforhold fra FOA til<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e og Pensam til PFA. Det <strong>er</strong> de ikke utilfredse med!<br />
D<strong>er</strong> stilles stadig større krav til havnebetjentene<br />
i en havn af en vis<br />
størrelse. De kompetenc<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>spørges<br />
i større havne i dag, kan<br />
ikke udfyldes af en havnebetjent,<br />
men skal løses af en havneassistent<br />
med de kompetenc<strong>er</strong>, denne stilling<br />
kræv<strong>er</strong>.<br />
Tillidsrepræsentant, Jens Erik<br />
Clausen, for de fem havnebetjente i<br />
Rønne Havn A/S – som nu har fået<br />
stillingsbetegnelse som assistent<strong>er</strong> -<br />
har været ansat i Rønne Havn A/S de<br />
seneste 13 år.<br />
Tidlig<strong>er</strong>e var han selvstændig<br />
fisk<strong>er</strong>, og hans faglige baggrund for<br />
at bestride jobbet som assistent <strong>er</strong><br />
en fiskeskipp<strong>er</strong>uddannelse.<br />
Ifølge tillidsmanden for havneassistent<strong>er</strong>ne<br />
i Rønne havde han og<br />
hans kolleg<strong>er</strong> længe været utilfredse<br />
Havnebetjente contra<br />
havneassistent<strong>er</strong><br />
• Ved havnebetjente forstås havnep<strong>er</strong>sonale,<br />
d<strong>er</strong> eksempelvis ansættes til bådføringsopgav<strong>er</strong>,<br />
havneopsyn, vagtopgav<strong>er</strong><br />
og lign. Stillingen som havnebetjent skal<br />
afgrænses ov<strong>er</strong> for stillingen som havneassistent.<br />
• Ved en havneassistent forstås en p<strong>er</strong>son,<br />
d<strong>er</strong> und<strong>er</strong> en havnemest<strong>er</strong>s ell<strong>er</strong> havnefogeds<br />
ledelse deltag<strong>er</strong> i havnens drift og<br />
administration. Stillingen som havneassistent<br />
forudsætt<strong>er</strong> som udgangspunkt en<br />
navigatøruddannelse.<br />
• Havnebetjente aflønnes eft<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>enskomst<br />
med FOA.<br />
• Havneassistent<strong>er</strong> aflønnes eft<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>enskomst<br />
med <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e.<br />
28 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
med det faglige tilhørsforhold som<br />
minoritetsgruppe i FOA og også det<br />
d<strong>er</strong>med tvungne pensionsselskab<br />
Pensam.<br />
ledelsens støtte<br />
- Da vi i 2009 blev opmærksomme<br />
på, hvordan havnebetjentene i<br />
Århus Havn var lykkedes med at<br />
komme ud af FOA og ind i fagforeningen,<br />
hvor vi naturligt hør<strong>er</strong><br />
hjemme, begyndte vi at arbejde på<br />
at få de samme mulighed<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong><br />
Jens Erik Clausen.<br />
- Men en sådan øvelse kan ikke<br />
løses uden en vis forståelse fra vores<br />
arbejdsgiv<strong>er</strong>, og det har vi fået fra<br />
både bestyrelsesformand Carl Ilsøe<br />
og havnedirektør Hans Kuml<strong>er</strong>, fortæll<strong>er</strong><br />
Jens Erik Clausen og tilføj<strong>er</strong>, at<br />
det også <strong>er</strong> vigtigt ikke at »smække<br />
med døren« i forhold til den lokale<br />
FOA-afdeling, som d<strong>er</strong> altid har<br />
været et godt samarbejde med.<br />
Brev til foA<br />
I foråret 2010 rettede havnedirektør<br />
Hans Kuml<strong>er</strong> henvendelse til FOA<br />
Fag og Arbejde, Rønne og anmodede<br />
om ændring af ov<strong>er</strong>enskomstforholdene<br />
for havnebetjentene ved<br />
havnen til havneassistent<strong>er</strong>.<br />
Som begrundelse gjorde havnedirektøren<br />
opmærksom på, at havnens<br />
ledelse sammen med tillidsmanden<br />
havde gennemgået stillingsindhold,<br />
ansvars- og arbejdsopgav<strong>er</strong>, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong><br />
den tidsmæssige fordeling og<br />
vægtning af de forskellige opgav<strong>er</strong>.<br />
Nye kontrakt<strong>er</strong><br />
I henvendelsen til FOA gjorde havnedirektøren<br />
opmærksom på, at de<br />
pågældende havnebetjente havde<br />
et stort ønske om at få ændret d<strong>er</strong>es<br />
faglige tilhørsforhold fra FOA til<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e.<br />
FOA svarede, at de naturligvis<br />
an<strong>er</strong>kendte ønsket fra havnens<br />
ledelse, men at fagforbundet stadig<br />
havde en tiltrædelsesov<strong>er</strong>enskomst<br />
for så vidt angår havnebetjente<br />
ansat på havnen. Havnebetjentene<br />
fik d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> nye ansættelseskontrakt<strong>er</strong>,<br />
hvoraf det fremgik, at de<br />
pågældende var ansat som havneassistent<strong>er</strong><br />
på Rønne Havn A/S.<br />
- Jeg glæd<strong>er</strong> mig ov<strong>er</strong>, at vores<br />
ov<strong>er</strong>flytning fra FOA til <strong>Søfartens</strong><br />
Led<strong>er</strong>e var så forholdsvis uproblematisk,<br />
og jeg har stadig et godt forhold<br />
til de valgte og ansatte i den lokale<br />
FOA-afdeling.<br />
- Vi <strong>er</strong> nu »kommet hjem«, hvor<br />
vi hør<strong>er</strong> hjemme i forhold til vores<br />
arbejde. På havnen har vi i vores<br />
arbejde langt m<strong>er</strong>e tilfælles med<br />
søens folk end med FOA’s medlemm<strong>er</strong>,<br />
sig<strong>er</strong> havneassistent<strong>er</strong>nes tillidsmand<br />
og tilføj<strong>er</strong>, at det hell<strong>er</strong> ikke<br />
har været let at være en lille gruppe i<br />
den store faglige organisation.<br />
Han og hans kolleg<strong>er</strong> <strong>er</strong> også<br />
meget tilfredse med at have fået et<br />
andet pensionsselskab. Pensam havde<br />
længe fyldt alt for meget fagligt, og<br />
ikke kun for det gode, udtal<strong>er</strong> han.<br />
For havnen har flytningen af havneassistent<strong>er</strong>ne<br />
betydet, at alle maritime<br />
medarbejd<strong>er</strong>e, maritim chef,<br />
lods<strong>er</strong> og havneassistent<strong>er</strong> nu alle <strong>er</strong><br />
samlet i <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e.<br />
ingen »strandhugst«<br />
Tillidsrepræsentanten på Rønne<br />
Havn A/S und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong>, at hv<strong>er</strong>ken<br />
ansatte ell<strong>er</strong> valgte hos <strong>Søfartens</strong><br />
Led<strong>er</strong>e har ydet råd og vejledning i<br />
forbindelse med ov<strong>er</strong>gangen fra FOA<br />
til <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e.
Havneassistent<strong>er</strong>nes tillidsrepræsentant,<br />
Jens Erik Clausen, brug<strong>er</strong> en stor del af<br />
sin fritid som bi<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsfisk<strong>er</strong> og fasthold<strong>er</strong><br />
på denne måde sin tilknytning til sit<br />
tidlig<strong>er</strong>e <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v.<br />
- Men eft<strong>er</strong> vi <strong>er</strong> blevet ov<strong>er</strong>flyttet,<br />
har vi etabl<strong>er</strong>et et fortrinligt<br />
samarbejde med advokat P<strong>er</strong>nille<br />
Sædam Marstal fra <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e,<br />
d<strong>er</strong> yd<strong>er</strong> de af foreningens medlemm<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ansat på havnene, råd og<br />
vejledning, ligesom hun forhandl<strong>er</strong><br />
løn- og ansættelsesvilkår for havnens<br />
folk – både lokalt og centralt.<br />
godt samarbejde<br />
- På Rønne Havn A/S <strong>er</strong> d<strong>er</strong> et glimrende<br />
samarbejde blandt de pt. 30<br />
ansatte, und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong> havneassistent<strong>er</strong>nes<br />
tillidsmand. De ansatte på<br />
havnen <strong>er</strong> i øjeblikket spredt rundt<br />
på fl<strong>er</strong>e kontor<strong>er</strong> og værksted<strong>er</strong>. I<br />
løbet af 2011 lukk<strong>er</strong> det nuværende<br />
havnekontor ned, og alle afdeling<strong>er</strong><br />
flytt<strong>er</strong> til nye omgivels<strong>er</strong> på Sydhavnsvej<br />
12 i Rønne, hvor d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
plads til alle ansatte.<br />
- Og det glæd<strong>er</strong> vi os til. Vores<br />
kund<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> ikke til at mærke<br />
noget til, at vi <strong>er</strong> blevet havneassistent<strong>er</strong><br />
i stedet for havnebetjente. Vi<br />
vil stadig have de samme ansvars-<br />
og kompetenceområd<strong>er</strong> udadtil,<br />
sig<strong>er</strong> Jens Erik Clausen, d<strong>er</strong> som kolleg<strong>er</strong>ne<br />
arbejd<strong>er</strong> ni dage i træk og<br />
d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> har 12 fridage.<br />
Fridagene brug<strong>er</strong> Jens Erik Clausen<br />
som bi<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsfisk<strong>er</strong> på den lille fiskebåd<br />
»Tuggi«, og d<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> han med<br />
i det frivillige mandskab på redningsbåden<br />
»Mads Jacobsen« og på redningsvæsenets<br />
LRB-17 redningsbåd.<br />
Han har ikke fortrudt, at han for<br />
13 år siden udskiftede ’det frie liv<br />
som fisk<strong>er</strong>’ med en fast ansættelse<br />
på Rønne Havn.<br />
- På havnen har vi et spændende<br />
arbejde, og ikke to dage <strong>er</strong> ens, sig<strong>er</strong><br />
Jens Erik Clausen. n<br />
Xx | Af Lise Mortensen Høy<br />
H<strong>er</strong>ligt at vi nu <strong>er</strong> medlemm<strong>er</strong> af <strong>Søfartens</strong><br />
Led<strong>er</strong>e og med i PFA Pension<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 29
MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA<br />
WWW.JOB2SEA.COM<br />
ONE STEP AHEAD
Nationalitetskrav og sømands-<br />
skattefradrag til debat<br />
Venstres søfartsordfør<strong>er</strong>, Lars Chr.<br />
Lilleholt, åbnede debatten med at<br />
und<strong>er</strong>strege dansk søfarts store,<br />
nationale betydning. Han støtt<strong>er</strong> det<br />
samlede lovforslag, som han men<strong>er</strong>,<br />
fremm<strong>er</strong> de i forvejen gode rammevilkår<br />
for dansk søfart med ref<strong>er</strong>ence<br />
til tonnageskatten og DIS.<br />
Lars Chr. Lilleholt (V) lægg<strong>er</strong> vægt<br />
på, at lovforslaget, d<strong>er</strong> reduc<strong>er</strong><strong>er</strong> nationalitetskravet<br />
til kun at omfatte 50<br />
pct. af skibene i DIS, har til formål at<br />
sikre danske red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> samme konkurrencevilkår<br />
som andre red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> i<br />
v<strong>er</strong>den. Han men<strong>er</strong>, at tilgangen af<br />
udenlandske skibsfør<strong>er</strong>e ikke vil ske<br />
ved afskedigelse af danske kaptajn<strong>er</strong>,<br />
men igennem den fri indflagning<br />
i DIS, som muliggøres i en 5-årig<br />
p<strong>er</strong>iode.<br />
Niels sindal<br />
H<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> indtog Niels Sindal (S) tal<strong>er</strong>stolen.<br />
Han peg<strong>er</strong> på, at lovforslaget om<br />
ændring af nationalitetskravet »i<br />
al sin enkelthed går ud på at smide<br />
danske søfolk ud af dansk indregistr<strong>er</strong>ede<br />
skibe.«<br />
- Det eneste krav, DIS still<strong>er</strong> i dag,<br />
<strong>er</strong>, at skibsfør<strong>er</strong>en skal være dansk,<br />
sagde Niels Sindal:<br />
- Resten af besætningen kan<br />
være udlændinge. Sådan men<strong>er</strong> vi<br />
fortsat, det skal være. D<strong>er</strong> optages<br />
vel cirka 200 stud<strong>er</strong>ende på navigationsskol<strong>er</strong>ne<br />
om året i et samarbejde<br />
udviklet med red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne, men hvad<br />
<strong>er</strong> p<strong>er</strong>spektivet for en styrmandselev<br />
i dag, hvis vi signal<strong>er</strong><strong>er</strong>, at udlændinge<br />
<strong>er</strong> bedre?<br />
sf og radikale<br />
- Som blandt andet <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e<br />
har gjort opmærksom på i den<br />
offentlige debat, <strong>er</strong> en offic<strong>er</strong> jo ikke<br />
færdiguddannet, når han komm<strong>er</strong> ud<br />
fra skolen, lød kommentaren fra SF.<br />
- Så hvis nationalitetskravet<br />
ændres, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> risiko for at danske,<br />
maritime kompetenc<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> tabt<br />
på gulvet.<br />
Morten Øst<strong>er</strong>gaard, <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vs- og<br />
arbejdsmarkedsordfør<strong>er</strong> for Radikale<br />
Venstre gjorde opmærksom på,<br />
at dansk søfart ikke bare betyd<strong>er</strong><br />
beskæftigelse til søs, men også på<br />
land.<br />
- Radikale Venstre <strong>er</strong> gen<strong>er</strong>elt<br />
imod nationalitetskrav, som <strong>er</strong> en<br />
”HR-teknisk handelshindring”. Men<br />
når d<strong>er</strong> på arbejdstag<strong>er</strong>siden <strong>er</strong> så<br />
stor bekymring ov<strong>er</strong> ændring af<br />
nationalitetskravet, og red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne<br />
samtidig sig<strong>er</strong>, at de ingen plan<strong>er</strong> har<br />
om at skille sig af med d<strong>er</strong>es danske<br />
<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>, så må d<strong>er</strong> være baggrund<br />
for en aftale, d<strong>er</strong> tilfredsstill<strong>er</strong> begge<br />
part<strong>er</strong>.<br />
Økonomi- og Erhv<strong>er</strong>vsminist<strong>er</strong><br />
Brian Mikkelsen del<strong>er</strong> ikke bekymringen<br />
for den danske beskæftigelse,<br />
og pegede på, at den nuværende lovgivning<br />
all<strong>er</strong>ede tillad<strong>er</strong> kaptajn<strong>er</strong><br />
fra alle de øvrige EU-lande.<br />
- Og det har jo ikke betydet, at<br />
danske søfolk <strong>er</strong> blevet udskiftet<br />
med udenlandske, sagde han.<br />
geografisk begrænsning<br />
Lovpakkens anden centrale del<br />
består i en pristalsregul<strong>er</strong>ing af<br />
sømandsskattefradraget fra 56.900<br />
til 105.000 kr. Ændringen skal dog<br />
kun gælde ved sejlads uden for EU.<br />
Niels Sindal (S) støttede forslaget,<br />
og gjorde opmærksom på, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
tale om en pristalsregul<strong>er</strong>ing af fradraget<br />
fra dengang, man indførte DIS<br />
for m<strong>er</strong>e end 20 år siden.<br />
Kaffeinvitation<br />
Villum Christensen fra Lib<strong>er</strong>al Alliance<br />
var enig med Niels Sindal (S) i,<br />
at søfarts<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vet <strong>er</strong> und<strong>er</strong>kastet<br />
globale konkurrenceforhold. Han<br />
bakkede d<strong>er</strong>for op om en fj<strong>er</strong>nelse<br />
af den geografiske begrænsning af<br />
sømandsskattefradraget, og foreslog,<br />
at man fandt frem til en m<strong>er</strong>e enkelt<br />
model.<br />
Radikale Venstres Morten Øst<strong>er</strong>gaard<br />
støttede Niels Sindal (S) og opfordrede<br />
til, at udfordring<strong>er</strong>ne omkring<br />
begrænsningen af sømandsskattefradraget<br />
bliv<strong>er</strong> inddraget i de vid<strong>er</strong>e,<br />
politiske forhandling<strong>er</strong>.<br />
Niels Sindal opfordrede til en<br />
vid<strong>er</strong>e dialog om denne del af lovforslaget<br />
– særligt nationalitetskravet,<br />
med en bred samling af parti<strong>er</strong>ne.<br />
Brian Mikkelsen kvitt<strong>er</strong>ede med<br />
at invit<strong>er</strong>e socialdemokraten til en<br />
kop kaffe i Økonomi- og Erhv<strong>er</strong>vsminist<strong>er</strong>iet.<br />
n<br />
AfJakob Wandel<br />
Den 15. april blev den lovpakke, d<strong>er</strong> blandt andet foreslår ændring<strong>er</strong> af nationalitetskravet<br />
og sømandsskattefradraget, førstebehandlet i Folketinget.<br />
Debatten havde deltagelse af samtlige parti<strong>er</strong> og åbnede mulighed for et bredt forlig.<br />
Niels Sindal: Nu håb<strong>er</strong> jeg<br />
ikke, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> nogen, d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong><br />
fornærmede, men at fradraget<br />
kun skal gælde uden for EU/<br />
EØS <strong>er</strong> en gang »landkrabbe«.<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 31
Af Lise Mortensen Høy<br />
Nye tjenestested<strong>er</strong><br />
til DanPilots lods<strong>er</strong><br />
I marts var d<strong>er</strong> varslet op til syv ’ufrivillige’ forflytning<strong>er</strong> af DanPilots lods<strong>er</strong>. Tallet<br />
<strong>er</strong> nu lav<strong>er</strong>e; eft<strong>er</strong> omstændighed<strong>er</strong>ne fornuftigt, lyd<strong>er</strong> det fra <strong>Danske</strong> Lods<strong>er</strong>.<br />
Situationen med flytning af<br />
lods<strong>er</strong>nes tjenestested<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
– eft<strong>er</strong> omstændighed<strong>er</strong>ne –<br />
landet et forholdsvist fornuftigt<br />
sted. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> tre lods<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
har fået flyttet d<strong>er</strong>es tjenestested<br />
til Geds<strong>er</strong> imod d<strong>er</strong>es vilje,<br />
og det beklag<strong>er</strong> <strong>Danske</strong> Lods<strong>er</strong>.<br />
- Samtidig må foreningen<br />
medgive, at det <strong>er</strong> DanPilots<br />
ret som arbejdsgiv<strong>er</strong> at flytte<br />
medarbejd<strong>er</strong>nes tjenestested<strong>er</strong>,<br />
sig<strong>er</strong> formand for <strong>Danske</strong><br />
Lods<strong>er</strong>, Ib Henriksen.<br />
Sidst i marts måned lød<br />
meldingen, at 53 danske lods<strong>er</strong><br />
alle ansat i lods<strong>er</strong>iet DanPi-<br />
<strong>Danske</strong> Lods<strong>er</strong>s formand,<br />
Ib Henriksen,<br />
peg<strong>er</strong> på, at farvandsdirektør<br />
Svend Eskildsen<br />
i 2006 – eft<strong>er</strong> sidste<br />
trivselsund<strong>er</strong>søgelse –<br />
lovede lods<strong>er</strong>ne en ny<br />
trivselsund<strong>er</strong>søgelse i<br />
løbet af et års tid.<br />
Det må være tid til en<br />
ny trivselsund<strong>er</strong>søgelse<br />
nu.<br />
32 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
lot und<strong>er</strong> Farvandsvæsnet<br />
havde fået udstukket nye tjenestested<strong>er</strong>,<br />
og <strong>Danske</strong> Lods<strong>er</strong><br />
pegede på, at mindst syv af<br />
forflytning<strong>er</strong>ne ville få store<br />
familiemæssige og økonomiske<br />
konsekvens<strong>er</strong> for de pågældende<br />
lods<strong>er</strong>. Eft<strong>er</strong> mød<strong>er</strong><br />
mellem DanPilot og de enkelte<br />
lods<strong>er</strong>, <strong>er</strong> tallet altså endt på<br />
tre lods<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> flyttet imod<br />
d<strong>er</strong>es ønske.<br />
lyttet til lods<strong>er</strong>ne<br />
- Vi håb<strong>er</strong> fortsat, at DanPilot<br />
vil give de tre lods<strong>er</strong>s nye tjenestested<strong>er</strong><br />
midl<strong>er</strong>tidig status.<br />
Det vil give fl<strong>er</strong>e klare fordele<br />
- uden at det kost<strong>er</strong> DanPilot<br />
noget, lyd<strong>er</strong> det fra Ib Henriksen.<br />
- Dels vil det betyde, at<br />
situationen umiddelbart<br />
kan ’spoles tilbage’, hvis det<br />
måtte vise sig ikke at have den<br />
ønskede effekt. Dels vil det<br />
betyde, at lods<strong>er</strong>ne i en op til<br />
toårig p<strong>er</strong>iode får mulighed<br />
for rent skatteteknisk at have<br />
dobbelt husførelse - hvad d<strong>er</strong><br />
igen giv<strong>er</strong> dem lidt respit i forhold<br />
til familien. Ib Henriksen<br />
und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong>, at selve forløbet<br />
i sagen, hvor en lang række<br />
lods<strong>er</strong> har været bekymrede<br />
for, om de skulle flytte familien<br />
til den anden ende af<br />
landet, ikke ligefrem giv<strong>er</strong><br />
DanPilot høje pointtal i ’kunstn<strong>er</strong>isk<br />
udførelse’.<br />
- Men det <strong>er</strong> tydeligt, at d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> blevet lyttet til lods<strong>er</strong>nes<br />
ønsk<strong>er</strong> til de individuelle samtal<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> blev afholdt i Svendborg<br />
den 31. marts, hvor også<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>es advokat<br />
Mille Bondo Mey<strong>er</strong> var med.<br />
Nødvendighed<br />
- DanPilot oplev<strong>er</strong>, at processen<br />
omkring ændring<strong>er</strong> af<br />
Danpilots tiltag for trivsel<br />
• Nedsættelse af udvalg, d<strong>er</strong> skal<br />
komme med input til indretning af<br />
lodstation<strong>er</strong>.<br />
• Afholdt første møde omkring udarbejdelse<br />
af en rejsehåndbog for<br />
lods<strong>er</strong> med deltagelse af repræsentant<strong>er</strong><br />
for <strong>Danske</strong> Lods<strong>er</strong> og ledelsen.<br />
• Afholdt møde med alle tillidsrepræsentant<strong>er</strong><br />
med det formål at tage<br />
pulsen på organisationen.<br />
• Med jævne mellemrum vil DanPilot<br />
samle alle tillidsmænd og drøfte<br />
den aktuelle situation, udfordring<strong>er</strong><br />
og lign.<br />
• Det <strong>er</strong> ikke nemt at samle alle<br />
ansatte, d<strong>er</strong>for vil vi g<strong>er</strong>ne fremadrettet<br />
gøre m<strong>er</strong>e brug af tillidsrepræsentant<strong>er</strong><br />
som tal<strong>er</strong>ør for de<br />
enkelte medarbejd<strong>er</strong>grupp<strong>er</strong>.<br />
• Udarbejdelse af p<strong>er</strong>sonalehåndbog.<br />
• Afholdelse af medarbejd<strong>er</strong>seminar<strong>er</strong><br />
for alle ansatte sidst på året.
tjenestested<strong>er</strong> for lods<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
forløbet rigtig fornuftigt og<br />
i fuld ov<strong>er</strong>ensstemmelse<br />
med de gældende regl<strong>er</strong>.<br />
Langt hen ad vejen har vi<br />
kunnet imødekomme lods<strong>er</strong>nes<br />
ønsk<strong>er</strong>, sig<strong>er</strong> DanPilots<br />
direktør, Lars Ahrendtsen,<br />
d<strong>er</strong> lægg<strong>er</strong> vægt på, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
lavet fl<strong>er</strong>e frivillige aftal<strong>er</strong>.<br />
Ideen om at gøre ændring<strong>er</strong>ne<br />
af tjenestested<strong>er</strong>ne<br />
midl<strong>er</strong>tidig, afvis<strong>er</strong> han.<br />
- Vi tror på, at ændringen<br />
af tjenestested<strong>er</strong> <strong>er</strong> en p<strong>er</strong>manent<br />
løsning, og d<strong>er</strong>for <strong>er</strong><br />
det ikke muligt at lave aftal<strong>er</strong><br />
om midl<strong>er</strong>tidige tjenestested<strong>er</strong>,<br />
da DanPilot ikke kan<br />
omgå skatt<strong>er</strong>egl<strong>er</strong>ne.<br />
- Vi har naturligvis forståelse<br />
for, at det i forhold<br />
til den enkelte kan opleves<br />
som en stor ændring. Men<br />
ændring<strong>er</strong>ne <strong>er</strong>, eft<strong>er</strong> vores<br />
skøn, helt nødvendige af<br />
hensyn til DanPilots ov<strong>er</strong>ordnede<br />
økonomi, sig<strong>er</strong> Lars<br />
Ahrendtsen.<br />
- Aktuelt opnår vi således<br />
en klar optim<strong>er</strong>ing af<br />
den faktuelle arbejdstid, lods<strong>er</strong>ne<br />
har ombord (og hvor<br />
pengene tjenes), ved at flytte<br />
lodsens tjenestested til d<strong>er</strong>,<br />
hvor vedkommende også<br />
arbejd<strong>er</strong>.<br />
Allok<strong>er</strong>ing af nye tjenestested<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> således kun én<br />
af fl<strong>er</strong>e iværksatte ændring<strong>er</strong><br />
hos DanPilot, d<strong>er</strong> bl.a. også<br />
har søgt at strømline virksomheden<br />
ved at samle al<br />
administration i Svendborg,<br />
rok<strong>er</strong>e rundt på og skære<br />
ned på antallet af lodsstation<strong>er</strong><br />
osv.<br />
fremtidssikring<br />
Målet med alle disse forandring<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> at fremtidssikre<br />
vores virksomhed og fastholde<br />
arbejdsplads<strong>er</strong>.<br />
I 2010 kom DanPilot for<br />
første gang ud af året med et<br />
ov<strong>er</strong>skud på 6,8 mio. kr. mod<br />
et und<strong>er</strong>skud på 49,5 mio.<br />
kr. i 2009. Det har krævet en<br />
stor indsats for alle medarbejd<strong>er</strong>ne<br />
i DanPilot, men i<br />
2011 kan Lars Ahrendtsen<br />
se, at d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>skud til<br />
også at arbejde vid<strong>er</strong>e med<br />
trivslen i DanPilot.<br />
- Vi har d<strong>er</strong>for meldt ud<br />
til medarbejd<strong>er</strong>ne, at DanPilot<br />
i 2011 i samarbejde med<br />
samarbejdsudvalget vil gennemføre<br />
en trivselsund<strong>er</strong>søgelse.<br />
- Det <strong>er</strong> ikke min oplevelse,<br />
at trivslen <strong>er</strong> dårlig,<br />
da d<strong>er</strong> løbende har været<br />
tiltag, d<strong>er</strong> også har øget trivslen,<br />
men det <strong>er</strong> klart, at det<br />
påvirk<strong>er</strong> alle, når d<strong>er</strong> <strong>er</strong> så<br />
stor fokus på økonomien<br />
de sidste år. Nu <strong>er</strong> vi klar til<br />
at tage fat på de eventuelle<br />
udfordring<strong>er</strong>, som en trivselsund<strong>er</strong>søgelse<br />
kan påvise,<br />
lyd<strong>er</strong> det fra Lars Ahrendtsen.<br />
Han peg<strong>er</strong> på en lang<br />
række tiltag, d<strong>er</strong> skal bedre<br />
trivslen i DanPilot (se boks til<br />
venstre). n<br />
Værsgo’:<br />
Danmarks bedste<br />
studiekonto<br />
Fordi du <strong>er</strong> medlem af SL kan du få en studiekonto hos Lån & Spar,<br />
som ikke bare har landets bedste rent<strong>er</strong> og vilkår. Du får også<br />
en p<strong>er</strong>sonlig rådgiv<strong>er</strong> som ved, hvad det vil sige at være<br />
stud<strong>er</strong>ende. Det kan jo være, at du får akut behov for et godt<br />
råd ell<strong>er</strong> måske et lån. Det <strong>er</strong> ting, som rådgiv<strong>er</strong>en hjælpe dig<br />
med, så du få mest ud af din økonomi nu – og på sigt.<br />
Studiekontoen har også landets bedste rent<strong>er</strong>. Nemlig 5,0%<br />
på kassekreditten (ÅOP 5,88%) og 2,0% på indlån. Du får<br />
altså lidt m<strong>er</strong>e ud af at have penge i banken. Og kassekreditten<br />
<strong>er</strong> billig<strong>er</strong>e i drift end andre sted<strong>er</strong>. Samtidig <strong>er</strong><br />
det gratis for dig at ov<strong>er</strong>føre penge til andre danske konti, at<br />
betale girokort via netbanken og hæve penge i Lån & Spars<br />
pengeautomat<strong>er</strong>.<br />
Ring ell<strong>er</strong> gå på nettet, hvis du vil vide m<strong>er</strong>e om Danmarks<br />
bedste studiekonto. Og husk, at hvis du bestemm<strong>er</strong> dig for at<br />
skifte bank, så klar<strong>er</strong> Lån & Spar alt det praktiske for dig.<br />
Få en bedre studiekonto, end du har i dag!<br />
Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til<br />
50.000 kr. Debitorrenten <strong>er</strong> 5,09%, det svar<strong>er</strong> til ÅOP på<br />
5,09% (ÅOP b<strong>er</strong>egnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr.,<br />
100% udnyttelse og en løbetid på 5 år).<br />
Alle rentesats<strong>er</strong> <strong>er</strong> variable og gældende pr. 1. april 2011.<br />
Ring på 3378 1969 ell<strong>er</strong> gå på www.soefartensbank.dk
NOTER<br />
Havnene ønsk<strong>er</strong><br />
større handlefrihed<br />
De danske havne <strong>er</strong> ’vokset ud’ af Havneloven,<br />
lyd<strong>er</strong> beskrivelsen fra havnenes<br />
brancheorganisation, <strong>Danske</strong> Havne.<br />
Havvindmøll<strong>er</strong>, bølgekraft, biobrændsel,<br />
miljørigtig skrotning af havinstallation<strong>er</strong><br />
og eksport af affald til en<strong>er</strong>giproduktion <strong>er</strong><br />
bare nogle af fremtidens store opgav<strong>er</strong>, som<br />
alle kræv<strong>er</strong> transport, men som samtidig<br />
kræv<strong>er</strong> varehuse, bearbejdning på stedet<br />
– og d<strong>er</strong>med virksomhed<strong>er</strong> på havnen, d<strong>er</strong><br />
kan varetage alle delene. H<strong>er</strong> kan de danske<br />
havne blive gode medspill<strong>er</strong>e, fordi de har<br />
areal<strong>er</strong>ne, de har penge til at invest<strong>er</strong>e, og de<br />
har hele logistikken.<br />
- En ny analyse vis<strong>er</strong>, at de danske havne<br />
på denne baggrund kan skabe 10.000 nye<br />
jobs i de næste 10 år – vel at mærke ganske<br />
almindelige jobs – og de fleste i provinsen,<br />
lyd<strong>er</strong> det fra sekretariatschef i <strong>Danske</strong> Havne,<br />
Tom Elm<strong>er</strong> Christensen, og han fortsætt<strong>er</strong>:<br />
- Men som det <strong>er</strong> nu, forhindr<strong>er</strong> Havneloven<br />
havnene i at deltage. Den nuværende<br />
havnelov begræns<strong>er</strong> havnenes mulighed<strong>er</strong><br />
for at drive en effektiv forretning, fordi<br />
havne kun må beskæftige sig med ’havn<strong>er</strong>elat<strong>er</strong>et’<br />
virksomhed.<br />
I løbet af de næste ti år invest<strong>er</strong><strong>er</strong> de<br />
danske havne tilsammen 10 mia. kr. i 50 pct.<br />
udvidelse af de <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsaktive havneområd<strong>er</strong>.<br />
Udvidels<strong>er</strong>ne bliv<strong>er</strong> på 1000 nye hektar,<br />
og havnene gør sig d<strong>er</strong>med klar til at få del<br />
i fremtidens satsning<strong>er</strong> på en<strong>er</strong>gi- og miljøområdet.<br />
Kræv<strong>er</strong> bedre rammevilkår<br />
Som det <strong>er</strong> nu, må havnene ikke danne et<br />
selskab ell<strong>er</strong> være medej<strong>er</strong> i selskab, d<strong>er</strong> har<br />
driften af de mange forskellige aktivitet<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> forgår på d<strong>er</strong>es areal<strong>er</strong>. Havnene må<br />
hell<strong>er</strong> ikke tjene penge på de almindelige<br />
s<strong>er</strong>viceområd<strong>er</strong> på havnen såsom trossefirma,<br />
slæbebåd og lodsning. Det betyd<strong>er</strong>, at<br />
en havn, hvor d<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong> noget i ’s<strong>er</strong>vicepaletten’<br />
ov<strong>er</strong> for kund<strong>er</strong>ne ikke selv må skabe<br />
de s<strong>er</strong>vicevirksomhed<strong>er</strong>, som d<strong>er</strong> skal til, for<br />
at havnen kan betjene sine kund<strong>er</strong>.<br />
Desuden peg<strong>er</strong> Tom Elm<strong>er</strong> Christensen<br />
på, at havnene bør kunne have aktivitet<strong>er</strong><br />
uden for havnens areal for at kunne aflaste<br />
de havnenære areal<strong>er</strong> og give mulighed for,<br />
at havnene kan være aktive medspill<strong>er</strong>e i<br />
udvikling af landtransportcentre.<br />
34 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
Mindre GPS-afhængighed<br />
Frygten for de potentielle konsekvens<strong>er</strong> ved nedbrud af GPS, jamming ell<strong>er</strong> de<br />
uønskede effekt<strong>er</strong> på GPS af kraftige solstorme har sat fokus på den udbredte<br />
ensidige afhængighed af GPS og andre satellitsystem<strong>er</strong> med tilsvarende svaghed<strong>er</strong>.<br />
Farvandsvæsenet har d<strong>er</strong>for lanc<strong>er</strong>et et forslag om automatis<strong>er</strong>et positionsbestemmelse<br />
for skibe ved anvendelse af skibes radar, dvs. uafhængigt af GPS.<br />
Forslaget kaldes ’Enhanced RADAR Positioning’ og <strong>er</strong> blevet taget vel imod<br />
af IALA’s komite for e-Navigation sammen med det tilhørende forslag om<br />
udvikling af en ’Enhanced RACON’ til etabl<strong>er</strong>ing af særlige fixpunkt<strong>er</strong> til brug<br />
for automatisk stedbestemmelse via radar. Farvandsvæsenet und<strong>er</strong>søg<strong>er</strong> i øjeblikket<br />
muligheden for at udføre feltforsøg med denne teknik i forbindelse med<br />
EU projektet EfficienSea.<br />
VTS på tur<br />
Det <strong>er</strong> ikke hv<strong>er</strong> dag, at Henning<br />
Madsen fra Storebælt VTS (Vessel<br />
Traffic S<strong>er</strong>vice) begår sig på de finske<br />
breddegrad<strong>er</strong>, da han i fem dage i uge<br />
12 var ’udvekslingsop<strong>er</strong>atør’ på den<br />
finske VTS station i Helsinki, mens en<br />
finsk op<strong>er</strong>atør kom til Danmark.<br />
Udvekslingen skete som en del af<br />
et samarbejde mellem Sv<strong>er</strong>ige, Estland,<br />
Finland og Danmark, d<strong>er</strong> skal<br />
und<strong>er</strong>søge, hvorvidt det <strong>er</strong> muligt at<br />
harmonis<strong>er</strong>e uddannelsen af medarbejd<strong>er</strong>ne<br />
i VTS centre og måden<br />
arbejdet indrettes.<br />
- I fremtiden vil det sikk<strong>er</strong>t være<br />
muligt at dele information<strong>er</strong> med<br />
andre VTS centre, således at skibene<br />
kan spares for at skulle give oplysning<strong>er</strong><br />
fl<strong>er</strong>e gange, lyd<strong>er</strong> meldingen fra<br />
den udsendte VTS op<strong>er</strong>atør.
Ærøfærgens navigatør<strong>er</strong> fortsat<br />
i <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e<br />
Nu <strong>er</strong> det afgjort. Navigatør<strong>er</strong>ne på Ærøfærg<strong>er</strong>ne kan ånde lettet op – det <strong>er</strong> fortsat<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong> har forhandlingsretten, selvom færg<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>gået til et<br />
kommunalt færgeselskab.<br />
Da Ærøfærg<strong>er</strong>ne ved årsskiftet ov<strong>er</strong>gik fra<br />
virksomheden Ærøfærg<strong>er</strong>ne A/S til kommunens<br />
eget færgeselskab, var færg<strong>er</strong>nes<br />
29 navigatør<strong>er</strong> bekymrede for, at d<strong>er</strong>es<br />
faglige tilhørsforhold skulle ov<strong>er</strong>gå fra<br />
<strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e til FOA, d<strong>er</strong> gen<strong>er</strong>elt har<br />
forhandlingsretten for maritimt p<strong>er</strong>sonale<br />
i de kommunale færgeselskab<strong>er</strong>.<br />
Samtlige navigatør<strong>er</strong> <strong>er</strong> medlemm<strong>er</strong><br />
af <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e, og det var og <strong>er</strong> navigatør<strong>er</strong>nes<br />
udtrykkelige og enstemmige<br />
ønske, at de skal blive d<strong>er</strong> – og at <strong>Søfartens</strong><br />
Led<strong>er</strong>e fortsat skal forhandle d<strong>er</strong>es løn- og<br />
ansættelsesvilkår.<br />
På arbejdsgiv<strong>er</strong>s side af bordet ov<strong>er</strong>gik<br />
forhandlingsretten fra Bilfærg<strong>er</strong>nes<br />
Red<strong>er</strong>iforening til Kommun<strong>er</strong>nes Landsforening.<br />
- Så snart vi i <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e hørte,<br />
at Ærøfærg<strong>er</strong>ne ville ov<strong>er</strong>gå til kommunen,<br />
henvendte vi os til Kommun<strong>er</strong>nes<br />
Landsforening for at gøre opmærksom på<br />
navigatør<strong>er</strong>nes ønske om fortsat medlemskab<br />
af <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e og om <strong>Søfartens</strong><br />
Led<strong>er</strong>es varetagelse af forhandlingsretten,<br />
fortæll<strong>er</strong> P<strong>er</strong>nille Sædam Marstal, d<strong>er</strong><br />
som advokat <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e har arbejdet<br />
med sagen i det seneste år.<br />
Markedets bedste ... bud på en (næsten) uforgængelig<br />
fortøjningspæl, d<strong>er</strong> samtidig <strong>er</strong> miljørigtig.<br />
K<strong>er</strong>ne af j<strong>er</strong>nbaneskinne – kapp<strong>er</strong>ør af kraftig PEH-rør.<br />
Brug<strong>er</strong>venlig tovhold<strong>er</strong> i massiv gennemgående PEH. Fås i fl<strong>er</strong>e størrels<strong>er</strong>.<br />
Kapp<strong>er</strong>øret af kraftig PEH kan også lev<strong>er</strong>es i fl<strong>er</strong>e størrels<strong>er</strong> til eksist<strong>er</strong>ende pæle.<br />
Ring og hør nærm<strong>er</strong>e om pris<strong>er</strong> og lev<strong>er</strong>ing<br />
– ell<strong>er</strong> få tilsendt en brochure!<br />
Af Lise Mortensen Høy<br />
- Det var både Ærø Kommunes, vores<br />
og navigatør<strong>er</strong>nes ønske, at navigatør<strong>er</strong>ne<br />
fortsatte d<strong>er</strong>es medlemskab hos os. Så<br />
vi <strong>er</strong> meget tilfredse med, at sagen nu <strong>er</strong><br />
endt, som den <strong>er</strong>.<br />
P<strong>er</strong>nille Sædam Marstal tilføj<strong>er</strong>, at den<br />
nye kommunale ov<strong>er</strong>enskomst for færgeområdet<br />
<strong>er</strong> forhandlet på plads, men<br />
endnu ikke <strong>er</strong> færdigskrevet. Hun håb<strong>er</strong> og<br />
forvent<strong>er</strong>, at Ærøfærg<strong>er</strong>ne kan nå at blive<br />
skrevet ind i ov<strong>er</strong>enskomsten. n<br />
Elkangaardsvej 18 · DK-9681 Ranum · Tlf. +45 9867 6099 · +45 2442 0144 · +45 2442 0145 · www.npprofil.dk · E-mail: npprofil@npprofil.dk<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 35
Af Pia El<strong>er</strong>s | Foto: Norden<br />
<strong>Danske</strong> senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
<strong>er</strong> guld <strong>værd</strong><br />
Fl<strong>er</strong>e red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> har skilt sig af med d<strong>er</strong>es danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> med den begrundelse,<br />
at de <strong>er</strong> for dyre. Men det handl<strong>er</strong> om at få »value for money« og udnytte de særlige<br />
kompetenc<strong>er</strong>, de danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> besidd<strong>er</strong>, men<strong>er</strong> man i red<strong>er</strong>iet Norden.<br />
36 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
- Vi forsøg<strong>er</strong> at holde fast i vores<br />
bemandingsstrategi med fire danske<br />
top-<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> på vores danskflagede<br />
tankskibe. For det har vist sig, at skibe<br />
med især danske kaptajn<strong>er</strong> klar<strong>er</strong><br />
sig markant bedre end tilsvarende<br />
skibe med udenlandske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> om<br />
bord. D<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> en kæmpe fordel i, at<br />
vi har fælles kultur og sprog, og det<br />
potentiale skal vi som red<strong>er</strong>i forstå at<br />
udnytte, sig<strong>er</strong> Lars Lundegaard, teknisk<br />
chef i red<strong>er</strong>iet Norden.<br />
ledelse ved nøgletal<br />
I løbet af de sidste tre-fire år <strong>er</strong> tankskibe<br />
i hele v<strong>er</strong>den blevet und<strong>er</strong>lagt<br />
skærpede vetting-krav, og således<br />
blev det et pres fra olieselskab<strong>er</strong>ne,<br />
d<strong>er</strong> fik Norden til at ag<strong>er</strong>e. Da red<strong>er</strong>iet<br />
gav sig til at und<strong>er</strong>søge, hvor<br />
mange »remarks« de enkelte skibe<br />
havde fået fra vetting-inspektør<strong>er</strong>ne,<br />
kunne man se en meget klar sam-<br />
D<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> en kæmpe<br />
fordel i, at vi har<br />
fælles kultur og<br />
sprog, og det potentiale<br />
skal vi som<br />
red<strong>er</strong>i forstå at<br />
udnytte.<br />
menhæng mellem kaptajnen og de<br />
ov<strong>er</strong>ordnede præstation<strong>er</strong>.<br />
- Disse vetting-inspektion<strong>er</strong> har<br />
vist sig at være en glimrende målestok.<br />
Når d<strong>er</strong> <strong>er</strong> færre skad<strong>er</strong>, <strong>er</strong><br />
det ensbetydende med bedre drift<br />
og bedre økonomi, og det peg<strong>er</strong><br />
alt sammen tilbage på kompetent<br />
ledelse, fastslår Lars Lundegaard.<br />
I den sammenhæng spill<strong>er</strong> både<br />
maskinchef og ov<strong>er</strong>styrmand naturligvis<br />
også en rolle, men vi kunne<br />
se, at det i særligt omfang drejede<br />
sig om kaptajnen og hans indsats.<br />
D<strong>er</strong>for besluttede vi at gå i en intens<br />
dialog med vores kaptajn<strong>er</strong> om alt,<br />
hvad d<strong>er</strong> havde med »best management<br />
practice« at gøre.<br />
Dobbelt så godt<br />
Siden da har red<strong>er</strong>iet fokus<strong>er</strong>et rigtig<br />
meget på kaptajnens indsats, og på<br />
bare et år blev resultatet en halve-<br />
ring af »remarks« både mht. vetting<br />
og port state control. Et resultat, Lars<br />
Lundegaard <strong>er</strong> ovenud tilfreds med:<br />
- Man kan sige, at vi på tankskibene<br />
har forbedret vores indsats<br />
næsten 100 procent, og det <strong>er</strong> da et<br />
resultat, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> til at føle på. Vi har<br />
i løbet af de sidste par år formået<br />
at opbygge en langt bedre kommunikation<br />
mellem kontor og skib.<br />
Det nytt<strong>er</strong> ikke noget, at vi sidd<strong>er</strong><br />
hjemme i København og har nogle<br />
ide<strong>er</strong> om, hvordan tingene skal gøres,<br />
hvis ikke vores <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> kan formidle<br />
de samme holdning<strong>er</strong> til søs.<br />
Vi måtte d<strong>er</strong>for trække vores danske<br />
kaptajn<strong>er</strong> langt m<strong>er</strong>e ind i process<strong>er</strong>ne<br />
og udbygge vores nødvendige<br />
fælles viden - kun d<strong>er</strong>ved kan vi forbedre<br />
vores præstation<strong>er</strong>, og det har<br />
vi så gjort.<br />
Lars Lundegaard skynd<strong>er</strong> sig dog<br />
at tilføje, at de udenlandske offi-
c<strong>er</strong><strong>er</strong> ikke i øvrigt <strong>er</strong> ring<strong>er</strong>e end<br />
de danske, men at det <strong>er</strong> svær<strong>er</strong>e<br />
at etabl<strong>er</strong>e den fælles forståelse i<br />
samme omfang, som det kan gøres<br />
med danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>.<br />
fælles <strong>værd</strong>i<strong>er</strong><br />
- Det handl<strong>er</strong> om, at vi har en helt<br />
anden fælles forståelse som dansk<strong>er</strong>e.<br />
Det har noget at gøre med<br />
sprog og kultur, og det betyd<strong>er</strong>, at<br />
de udenlandske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> ikke nødvendigvis<br />
har den samme nøjagtige<br />
forståelse af detaljen, lyd<strong>er</strong><br />
vurd<strong>er</strong>ingen fra den tekniske chef.<br />
Så <strong>er</strong> d<strong>er</strong> også tale om en helt<br />
anden »pow<strong>er</strong> distance« blandt<br />
både indiske og filippinske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>.<br />
De <strong>er</strong> jo på en helt anden måde<br />
opdraget til at sige: »Yes, sir« og<br />
»Thank you, sir« uanset hvad d<strong>er</strong><br />
næsten måtte blive sagt fra den<br />
anden part – eksempelvis red<strong>er</strong>ikontoret.<br />
Vi har virkelig en kæmpe<br />
fordel af vores fælles danske kultur,<br />
og den skal vi som red<strong>er</strong>i forstå at<br />
udnytte til fulde.<br />
<strong>Danske</strong> senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> <strong>er</strong> til fulde d<strong>er</strong>es løn <strong>værd</strong>, hvis man blot forstår<br />
at udnytte d<strong>er</strong>es ressourc<strong>er</strong> optimalt, fastslår Lars Lundegaard,<br />
teknisk chef i red<strong>er</strong>iet Norden<br />
Kompetenceniveau und<strong>er</strong> pres<br />
Det danske red<strong>er</strong>i må dog <strong>er</strong>kende,<br />
at det kan være vanskeligt at holde<br />
fast i det ønskede kompetenceniveau<br />
med danske senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> på<br />
skibe und<strong>er</strong> dansk flag. Det sidste<br />
halvandet år har Norden konstant<br />
annonc<strong>er</strong>et eft<strong>er</strong> danske senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>,<br />
men tilgangen har kun lige<br />
akkurat kunnet holde trit med<br />
afgangen.<br />
- Vores bemandingsstrategi <strong>er</strong><br />
helt klart und<strong>er</strong> pres. Vi rekrutt<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
og tag<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e aspirant<strong>er</strong>, end<br />
vi egentlig <strong>er</strong> norm<strong>er</strong>et til. Vi giv<strong>er</strong><br />
også vores kadett<strong>er</strong> den fornødne<br />
sejltid, så de kan blive senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong>,<br />
men i de fleste tilfælde bliv<strong>er</strong> de<br />
ikke længe nok til søs i red<strong>er</strong>iet til at<br />
opnå den kompetence, vi eft<strong>er</strong>spørg<strong>er</strong>.<br />
Det går den fork<strong>er</strong>te vej, og jeg<br />
ved faktisk ikke, hvad vi skal gøre<br />
ved det, lyd<strong>er</strong> det ærligt fra Lars Lundegaard.<br />
- Det <strong>er</strong> mit indtryk, at mange af<br />
de unge danske skibs<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> hell<strong>er</strong>e<br />
vil sejle færg<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> contain<strong>er</strong>-<br />
Xx | Af Lise Mortensen Høy<br />
skibe, fordi det på mange måd<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
lett<strong>er</strong>e end at sejle tankskibe med al<br />
det ansvar, det før<strong>er</strong> med sig. At sejle<br />
tankskibe på det niveau, vi ønsk<strong>er</strong>,<br />
kræv<strong>er</strong> intelligent ledelse, og det <strong>er</strong><br />
en benhård opgave, man skal være<br />
dedik<strong>er</strong>et til. Ell<strong>er</strong>s går det ikke.<br />
gør en forskel<br />
Red<strong>er</strong>iet Norden vil altså til en række<br />
skibe satse på danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> frem<br />
for udenlandske.<br />
- Ganske vist skal de danske<br />
søfolk have en tredjedel m<strong>er</strong>e i løn,<br />
men til gengæld vil vi så kunne<br />
spare mange penge på driften,<br />
men<strong>er</strong> Lars Lundegaard.<br />
- Jeg <strong>er</strong> slet ikke i tvivl. Hos os i<br />
Norden kan de danske senior<strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong><br />
helt afgjort gøre en forskel og<br />
d<strong>er</strong>med være b<strong>er</strong>ettiget til den høje<br />
løn, de får. Vi har i øjeblikket 153<br />
danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> beskæftiget ombord<br />
på vores skibe, og i takt med at vi<br />
udvid<strong>er</strong> vores flåde, s<strong>er</strong> vi g<strong>er</strong>ne, at<br />
antallet at danske <strong>offic<strong>er</strong><strong>er</strong></strong> bliv<strong>er</strong><br />
endnu høj<strong>er</strong>e. n<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 37
NOTER<br />
Træt?<br />
• Lav lidt fysisk aktivitet, f.eks. 100 hop på<br />
stedet. Det aktiv<strong>er</strong><strong>er</strong> kroppen og trækk<strong>er</strong><br />
hj<strong>er</strong>nen lidt med.<br />
• Spis lidt frugt ell<strong>er</strong> gul<strong>er</strong>ødd<strong>er</strong>. Smagsoplevelsen<br />
stimul<strong>er</strong><strong>er</strong> ét område i hj<strong>er</strong>nen og<br />
tyggeaktiviteten et andet område.<br />
• Drik en enkelt kop kaffe ell<strong>er</strong> te – det virk<strong>er</strong><br />
opkvikkende og stimul<strong>er</strong>ende.<br />
Hviletid<strong>er</strong>, vagtplan<strong>er</strong><br />
og god søvn<br />
søfartens Arbejdsmiljøråd har udgivet<br />
en pjece om hviletid<strong>er</strong>, vagt<strong>er</strong> og<br />
søvn. find den h<strong>er</strong>: www.seahealth.dk<br />
Når man s<strong>er</strong> rundt på skibene i dansk søfart,<br />
kan det undre, at skibene i høj grad følg<strong>er</strong> det<br />
samme vagtmønst<strong>er</strong> og arbejdstilrettelæggelse,<br />
når skibstype, ladning, fartsområde,<br />
nationalitet, ISM-system og red<strong>er</strong>i ikke <strong>er</strong> det<br />
samme.<br />
D<strong>er</strong> findes andre vagtsystem<strong>er</strong> end 6-6<br />
vagten, f.eks. et 8-4 system.<br />
Pjece om krisehjælp<br />
<strong>Søfartens</strong> Arbejdsmiljøråds psykolog<strong>er</strong><br />
har igennem mange år bistået red<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og<br />
søfolk med krise- og psykologhjælp – og et<br />
b<strong>er</strong>edskab med krisehjælp <strong>er</strong> en fast del af<br />
Arbejdsmiljørådets tilbud til red<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne.<br />
Find <strong>Søfartens</strong> Arbejdsmiljøråd nye pjece:<br />
»Kris<strong>er</strong> til søs«, på hjemmesiden: www.seahealth.dk<br />
ell<strong>er</strong> bestilles i trykt v<strong>er</strong>sion på<br />
info@seahealth.dk ell<strong>er</strong> telefon 33 11 18 33.<br />
38 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011<br />
Havet ta’r skraldet<br />
En halv million husstandscontain<strong>er</strong>e<br />
med hv<strong>er</strong> 40 kilo affald – svarende til<br />
20.000 tons affald årligt – skønnes<br />
brug<strong>er</strong>ne af Nordsøen hv<strong>er</strong>t år at tilføre<br />
havet.<br />
I en kamp mod affaldsdyng<strong>er</strong>ne,<br />
d<strong>er</strong> netop nu kan beses langs de<br />
vestjyske stande, forsøg<strong>er</strong> de 11<br />
Søfarendes F<strong>er</strong>iebolig<strong>er</strong><br />
Book en af de søfarendes egne<br />
f<strong>er</strong>iebolig<strong>er</strong>, lyd<strong>er</strong> tilbuddet fra<br />
Handelsflådens Velfærdsråd.<br />
Bolig<strong>er</strong>ne ligg<strong>er</strong> ved Skall<strong>er</strong>up<br />
Klit og Holmsland Klit – begge lige<br />
ved Vest<strong>er</strong>havet og ved Sandvig på<br />
Bornholm og kan lejes for 3.000 kr.<br />
pr uge i ug<strong>er</strong>ne 22-34 og 1.800 kr.<br />
pr. uge resten af året + forbrug af<br />
strøm og varme.<br />
Hvem sejl<strong>er</strong> hvor?<br />
Som noget nyt <strong>er</strong> det muligt at se<br />
AIS-sporene i danske farvande på Farvandsvæsenets<br />
hjemmeside.<br />
Siden vis<strong>er</strong> dels en opgørelse ov<strong>er</strong><br />
skibe, d<strong>er</strong> pass<strong>er</strong><strong>er</strong> div<strong>er</strong>se passagelinj<strong>er</strong>,<br />
dvs. græns<strong>er</strong>ne mellem de forskellige<br />
farvandsafsnit.<br />
En statistik ov<strong>er</strong> transitrut<strong>er</strong>, dvs.<br />
hvor mange – og hvilke – skibe, d<strong>er</strong><br />
pass<strong>er</strong><strong>er</strong> bestemte rut<strong>er</strong> i Danmark<br />
uden at gå i havn.<br />
vestkystkommun<strong>er</strong> i et koordin<strong>er</strong>et<br />
b<strong>er</strong>edskab at bekæmpe forureningen<br />
af Nordsøen, som <strong>er</strong> en hård belastning<br />
for kommun<strong>er</strong>nes budget. De<br />
har i gennemsnit i årene 2007-2009<br />
hv<strong>er</strong>t år brugt ov<strong>er</strong> syv million<strong>er</strong><br />
kron<strong>er</strong> til rensning af kyst<strong>er</strong>ne for<br />
affald og olie.<br />
Tilbuddet gæld<strong>er</strong> for søfarende,<br />
d<strong>er</strong> inden for de sidste to kalend<strong>er</strong>år<br />
har arbejdet på et skib und<strong>er</strong><br />
dansk flag i mindst seks måned<strong>er</strong><br />
og har været omfattet af f<strong>er</strong>iekortordningen.<br />
På Velfærdsrådets<br />
hjemmeside <strong>er</strong> d<strong>er</strong> mass<strong>er</strong> af fotos<br />
af husene samt en kalend<strong>er</strong> med<br />
ov<strong>er</strong>sigt ov<strong>er</strong> ledige f<strong>er</strong>ieug<strong>er</strong>.<br />
Tjek www.hfv.dk ell<strong>er</strong> ring på<br />
tlf. 35 43 31 11.<br />
Foto: AISKORT<br />
Sejladsmønst<strong>er</strong>kort giv<strong>er</strong> et hurtigt<br />
ov<strong>er</strong>blik ov<strong>er</strong> trafiktætheden<br />
ov<strong>er</strong>alt i de danske farvande.<br />
Du kan følge udviklingen ov<strong>er</strong><br />
fl<strong>er</strong>e år og sammenligne tallene for<br />
forskellige skibstyp<strong>er</strong> og rut<strong>er</strong>.<br />
På sejladsmønst<strong>er</strong>kortene kan du<br />
zoome ind ov<strong>er</strong>alt på kortet og f.eks.<br />
se, hvor mange d<strong>er</strong> benytt<strong>er</strong> nabohavnen,<br />
ell<strong>er</strong> hvor du bedst kan bunkre<br />
uden at gen<strong>er</strong>e den øvrige skibstrafik.
DØDe<br />
07. februar Skibsfør<strong>er</strong> C.F.R. Løytved 96 år<br />
20. februar Havnefoged B. Nørgaard 75 år<br />
11. marts Styrmand Pet<strong>er</strong> Ellebye And<strong>er</strong>sen 73 år<br />
23. marts Styrmand Poul larsen 76 år<br />
08. april Havnefoged Tim Jørgensen 55 år<br />
04. april Skibsfør<strong>er</strong> Morten Stub Jørengen 64 år<br />
Æret være D<strong>er</strong>es minde<br />
fØDselsDAge<br />
90 år<br />
2505 Skibsfør<strong>er</strong> Valdemar Bend<strong>er</strong> Madsen<br />
86 år<br />
2006 Skibsfør<strong>er</strong> Erik Weiss<br />
80 år<br />
2805 Skibsfør<strong>er</strong> Ejvind Magnus Nielsen<br />
0406 Skibsfør<strong>er</strong> P<strong>er</strong> Frits Bach Larsen<br />
0506 Skibsfør<strong>er</strong> Alvur Zachariasen<br />
1206 Skibsfør<strong>er</strong> Ole Wittrup Pet<strong>er</strong>sen<br />
1606 Lods Jørgen List Schmidt<br />
0207 Styrmand Tom H<strong>er</strong>mod Hansen<br />
75 år<br />
0306 Skibsfør<strong>er</strong> Knud Heinrich Fr<strong>er</strong>ks<br />
1106 Skibsfør<strong>er</strong> Ank<strong>er</strong> Rasmussen<br />
1406 Ov<strong>er</strong>styrmand Ivan Antony Molsing<br />
70 år<br />
1805 Skibsfør<strong>er</strong> Egon Juul Lenskjold<br />
2005 Skibsfør<strong>er</strong> Niels Brix Kjeldgaard<br />
2105 Havnefoged Aage Skjold Hansen<br />
1506 Skibsfør<strong>er</strong> Freddi Rieb<strong>er</strong> Steffensen<br />
1706 Skibsfør<strong>er</strong> Uffe Jørn Benzon<br />
1806 Skibsfør<strong>er</strong> Henning Kristensen<br />
1906 Skibsfør<strong>er</strong> Niels Jørgen DüringOlsen<br />
2606 Skibsfør<strong>er</strong> Hans Jørgen Lausten<br />
65 år<br />
1905 Skibsfør<strong>er</strong> Igor E.Y. Rasmussen<br />
2005 Skibsfør<strong>er</strong> Niclas Niclasen<br />
2605 Skibsfør<strong>er</strong> Arne Jacob Sørensen<br />
2805 Skibsfør<strong>er</strong> Klaus Henrik Eske Henriksen<br />
50 års medlemskab i p<strong>er</strong>ioden<br />
1. juni – 30. juni 2011<br />
Styrmand Finn Bork<br />
Skibsfør<strong>er</strong> Magnus Hagensen Buch<br />
Skibsfør<strong>er</strong> Ole Hans Aksel Engblom<br />
Skibsfør<strong>er</strong> Monrad John Samson Joensen<br />
Skibsfør<strong>er</strong> Jens Bæk Kristensen<br />
Ov<strong>er</strong>styrmand Arne Larsen<br />
Kalend<strong>er</strong><br />
Maj<br />
16. Lokal medlemsmøde – Marstal – Marstal Navigationsskole<br />
17. Bestyrelsesmøde <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e<br />
18. Æresfrokost<br />
19. Lokal medlemsmøde – Svendborg – SIMAC<br />
23. Møde i Søfartsstyrelsen – Implement<strong>er</strong>ing af<br />
MLC<br />
3105 Enestyrmand Jens Hedemann Nielsen<br />
0106 Skibsfør<strong>er</strong> Jørn Yde Madsen<br />
0206 Havnechef Niels K. Kristiansen<br />
0306 Skibsfør<strong>er</strong> Niels Skadborg<br />
0506 Skibsfør<strong>er</strong> Søren Nydam<br />
0506 Skibsfør<strong>er</strong> Jens Erik Møll<strong>er</strong> Jensen<br />
0906 Skibsfør<strong>er</strong> Villy Rom<br />
1306 Skibsfør<strong>er</strong> Nils Aage P<strong>er</strong>sson<br />
1806 Ov<strong>er</strong>styrmand P<strong>er</strong>ttula Ralph Tapio<br />
2106 Skibsfør<strong>er</strong> Knud Frits Dalsgård Kjær<br />
2306 Skibsfør<strong>er</strong> Hans Henning Villadsen<br />
60 år<br />
1605 Skibsfør<strong>er</strong> Jens Fredborg<br />
2905 Havnefoged Søren Ejn<strong>er</strong> Mortensen<br />
1006 Skibsfør<strong>er</strong> Søren Filip Hoppe<br />
1706 Skibsfør<strong>er</strong> Niels Hauge<br />
1806 Skibsfør<strong>er</strong> Poul Vejhe Møll<strong>er</strong><br />
1906 Skibsfør<strong>er</strong> Bent Rüsz Jensen<br />
0107 Und<strong>er</strong>vis<strong>er</strong>/Vejled<strong>er</strong> Vagn Mørch Sørensen<br />
50 år<br />
1705 Nautisk sagsbehandl<strong>er</strong> Søren Nielsen<br />
2005 Skibsfør<strong>er</strong> Kim Ulf Hansen<br />
2105 Skibsfør<strong>er</strong> Rene Svedstrup<br />
2105 Nautisk Inspektør And<strong>er</strong>s Johannes Mikkelsen<br />
2405 Styrmand Asgeir Gislason<br />
2805 Lods Jens Pet<strong>er</strong> Fjord<br />
2905 Lods Torben Hansen<br />
0606 Skibsfør<strong>er</strong> P<strong>er</strong> Sonnech Langtved<br />
0906 Styrmand Claus Bang Jensen<br />
2006 Ov<strong>er</strong>styrmand Bo Damsgaard Christensen<br />
2306 Havnefoged Søren And<strong>er</strong>sen<br />
2506 Lods Villy Rønn Christensen<br />
2706 Skibsfør<strong>er</strong> Lars Brødbæk Sørensen<br />
2806 Ov<strong>er</strong>styrmand Lars Risag<strong>er</strong> Hannibal<br />
3006 Havnechef Jimmi Jørgensen<br />
60 års jubilæum for Danmark-elev<strong>er</strong><br />
Vi indkald<strong>er</strong> til skoleskibstræf i anledning af 60års<br />
jubilæum fra Statsskoleskibet Danmark torsdag den<br />
26. maj 2011 med frokost på Dragør Fortet.<br />
Tilmelding til Jens Munk: 21 41 12 60 ell<strong>er</strong> Erling<br />
Bennick: 32 53 28 99.<br />
25. Lokal medlemsmøde – Esbj<strong>er</strong>g – Hotel Britannia<br />
26. Lokal medlemsmøde – Ålborg – Ålborg<br />
Sømandshjem<br />
26. Lokal medlemsmøde – Århus – Århus Sømandshjem<br />
Juni<br />
01. Møde i Søfartsstyrelsen – Implement<strong>er</strong>ing af<br />
MLC<br />
15. Bestyrelsesmøde og gen<strong>er</strong>alforsamling <strong>Søfartens</strong><br />
Fremme<br />
22. Møde i Søfartsstyrelsen – Implement<strong>er</strong>ing af<br />
MLC<br />
Juli<br />
05. Bestyrelsesmøde <strong>Søfartens</strong> Led<strong>er</strong>e<br />
skovtur mandag den 29. august 2011.<br />
I år går turen til Fyn, m<strong>er</strong>e om programmet samt tilmelding<br />
i næste numm<strong>er</strong> af SØFARTENS LEDERE.<br />
Medlemsnyt<br />
Nyborgs populære<br />
havnefoged <strong>er</strong> gået<br />
fra borde<br />
Nyborg Havns havnefoged,<br />
Tim Jørgensen, 55<br />
år gammel døde den 7.<br />
april på OUH, hvor han<br />
var indlagt.<br />
Tim var kendt og vellidt.<br />
Altid i godt humør<br />
– altid med en munt<strong>er</strong><br />
bemærkning – og altid<br />
klar med en hjælpende<br />
hånd. Tim fik jobbet på<br />
Nyborg Havn i 1996, og<br />
i år 2000 udpegede lystsejl<strong>er</strong>ene<br />
ham til ’Årets<br />
Havnefoged’.<br />
Som havnefoged deltog<br />
Tim i HAFO’s seminar<strong>er</strong><br />
og årsmød<strong>er</strong>, og han<br />
var i en p<strong>er</strong>iode valgt<br />
som suppleant i HAFO’s<br />
bestyrelse.<br />
Tim Jørgensen mistede<br />
for fem år siden sin<br />
hustru, Susanne. Siden<br />
dannede han par med<br />
Dorthe Nissen, og da<br />
d<strong>er</strong> var planlagt bryllup<br />
til sen<strong>er</strong>e på foråret,<br />
nåede de to at sige ja til<br />
hinanden, kort inden Tim<br />
Jørgensen døde.<br />
Tim Jørgensen havde<br />
ingen børn men eft<strong>er</strong>lad<strong>er</strong><br />
sig, foruden<br />
hustruen, sin far og to<br />
brødre.<br />
Æret være hans minde<br />
SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 39
AL HENVENDELSE TIL: SØFARTENS LEDERE, HAVNEGADE 55, 1058 KØBENHAVN K, TLF. 33 45 55 65, mail@soefartens.org<br />
Tekst og foto: Jakob Wandel<br />
Den fotograf<strong>er</strong>ede ballonopstigning<br />
fandt sted på<br />
Atlant<strong>er</strong>havet sydøst for<br />
Færø<strong>er</strong>ne.<br />
H<strong>er</strong> ses sonden for enden<br />
af snoren.<br />
Flyv op til Vor H<strong>er</strong>re<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> tre RAL-skibe, d<strong>er</strong> opsend<strong>er</strong> vejrballon<strong>er</strong>. Det blev til i<br />
alt 1213 ballon<strong>er</strong> i år 2010.<br />
Det <strong>er</strong> førstestyrmand, Mogens Bruun And<strong>er</strong>sen,<br />
d<strong>er</strong> på billedet blæs<strong>er</strong> en vejrballon op om bord<br />
på Naja Arctica, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> det ene af i alt tre Royal<br />
Arctic Line-skibe, d<strong>er</strong> opsend<strong>er</strong> vejrballon<strong>er</strong>.<br />
DMI har lev<strong>er</strong>et både heliumflask<strong>er</strong> med ballongas<br />
og hele den specialfremstillede contain<strong>er</strong>,<br />
hvorfra oppustningen og afsendelsen af vejrballon<strong>er</strong>ne<br />
foregår.<br />
Contain<strong>er</strong>en <strong>er</strong> fastmont<strong>er</strong>et på agt<strong>er</strong>enden<br />
af skibets apt<strong>er</strong>ing. Når sonden <strong>er</strong> klar, fastgøres<br />
den til ballonen med en lang snor, contain<strong>er</strong>ens<br />
bagvæg køres ud, og ballonen slippes ud af<br />
tanken og forsvind<strong>er</strong> op i den fri luft.<br />
Styrmændene opsend<strong>er</strong> ballon<strong>er</strong> klokken<br />
11:00 UTC og klokken 23:00 UTC. De send<strong>er</strong> dog<br />
kun ballon<strong>er</strong> af sted, når de befind<strong>er</strong> sig uden for<br />
de zon<strong>er</strong>, hvor d<strong>er</strong> i forvejen indsamles vejrdata til<br />
DMI fra landbas<strong>er</strong>ede vejrstation<strong>er</strong>. Hvis de kan<br />
se, at de vil befinde sig inden for en sådan zone<br />
på det næste opsendelsestidspunkt, send<strong>er</strong> de en<br />
ballon op lige inden de sejl<strong>er</strong> ind i zonen – ell<strong>er</strong><br />
lige eft<strong>er</strong> de har forladt den igen.<br />
Grundpillen i DMI’s dataindsamling <strong>er</strong> obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong><br />
fra de 30-50 vejrballon<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> sendt<br />
op fra position<strong>er</strong> i Nordeuropa – fra St. Pet<strong>er</strong>sborg<br />
i øst til de Britiske ø<strong>er</strong> i vest, og fra Frankrig<br />
og Tyskland i syd til det nordlige Skandinavien i<br />
nord – med 12 tim<strong>er</strong>s mellemrum.<br />
Ballon<strong>er</strong>ne bær<strong>er</strong> en sonde og en GPS’send<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> fortæll<strong>er</strong> om tryk, temp<strong>er</strong>atur og luftfugtighed<br />
i de forskellige luftlag på vej op igennem atmosfæren.<br />
Desuden ’afslør<strong>er</strong>’ GPS’en ballonens drift,<br />
og d<strong>er</strong>udfra kan meteorolog<strong>er</strong>ne udregne vindens<br />
hastighed og retning igennem luftlagene.<br />
Data fra radiosonden bruges både til prognoseb<strong>er</strong>egning<br />
og til flytrafikken, som får information<strong>er</strong><br />
om jetstrømme.<br />
DMI får desuden ov<strong>er</strong>fladeobs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong> ind<br />
fra mellem 1000 og 1300 obs<strong>er</strong>vationspost<strong>er</strong> på<br />
lan; og til søs fra mellem 150 og 220 skibe foruden<br />
cirka 100 bøj<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> automatisk transmitt<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>es obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong> vid<strong>er</strong>e til DMI.<br />
Og ballonen? Når den <strong>er</strong> kommet 25-28 kilomet<strong>er</strong><br />
op, spræng<strong>er</strong> den; og både sonde og GPS går<br />
tabt.<br />
Magasinpost MMP<br />
ID-nr. 42147