Du kan også hente Dansk Pelsdyravl som PDF ... - Kopenhagen Fur

Unødig brug afantibiotika truermenneskers sundhedBakterier har millioner af menneskeliv på samvittigheden. Det stærkeste våben modbakterier er antibiotika, men forkert brug af netop antibiotika betyder, at bakteriernevænner sig til det. Og så bliver bakterierne igen farlige for mennesker.sundhedAf Tina Struve, Kopenhagen Diagnostiktst@kopenhagenfur.comog Mette Kragh, Kopenhagen Diagnostikmkj@kopenhagenfur.comFoto: Jesper ClausenMekanismen bag udviklingaf resistensGennem menneskehedens historie harinfektionssygdomme været en trusselmod dyr såvel som mennesker. Verdenssundhedsorganisationen(WHO) haropgjort antallet af dødsfald, der skyldesinfektioner til at være 14,7 millioner påverdensplan i 2002. Det svarer til, at 25,9% af alle dødsfald på verdensplan i 2002skyldes infektioner. Det er langt fra etnyt fænomen, at infektioner er årsag tilen stor andel af dødsfald blandt mennesker.Af de mest kendte epidemier kannævnes den sorte død som dræbte 25millioner mennesker, tyfus som dræbte17 millioner mennesker og tuberkulosesom udryddede ca. en fjerdedel af Europasbefolkning i 1900-tallet.Opdagelsen af antibiotika i 1928 af AlexanderFleming havde derfor en betydeligindflydelse i hele verden. Der var taleom et videnskabeligt gennembrud af dehelt store, for nu havde man for førstegang et lægemiddel, der kunne helbredede store dræbersygdomme. Effektenaf antibiotika blev dog hurtigt omfattetaf Darwins princip om ”den stærkesteoverlever”: Ved at fjerne de svage bakterier,giver man bedre mulighed for atfremme væksten af de bakterier, der kanoverleve påvirkning fra antibiotika. Dervedtilegner bakterierne sig mekanismer,der gør dem modstandsdygtige over forantibiotika og resistens opstår. ResistensBakterier kan beskytte sig mod antibiotikaved at udvikle modstandsdygtighed(resistens) for eksempel ved at udskilleenzymer, der nedbryder penicillineller andre antibiotika. Denne resistenser ofte kodet af gener, som indbyggesi bakteriens eget DNA. Det bevirker, atnår der først er udviklet resistens overfor antibiotika, vedbliver bakteriernemed at have de mekanismer, der be-betyder, at bakterierne ikke længere kanslås ihjel med bestemte antibiotika.Forekomsten af antibiotika-resistentebakterier var af afgørende betydning for,at der hele tiden fandtes nye virksommeantibiotika, efterhånden som effekten afde allerede kendte stoffer aftog. I dag ervi imidlertid i en situation, hvor der ikkeer nye antibiotika på trapperne. Samtidigforekommer der resistens over foralmindeligt anvendte antibiotika. Vi kanaltså igen komme i en situation, hvor viikke kan behandle helt almindelige sygdommeblandt mennesker.I sidste ende kan det føre til dødsfald hosbåde dyr og mennesker. Det er derforvigtigt, at vi værner om de midler, vi pånuværende tidspunkt har til rådighed.Mange har sikkert fulgt med i medierneigennem de seneste år, hvor der harsidder evnen til at bære resistens selvlænge efter, at den naturlige favoriseringi form af antibiotikabrug ophører(Aarestrup et al., 2001; Maynard et al.,2003). Det betyder, at selv den mindstebrug af stofferne fremover hurtigtbevirker en opformering af resistentebakterier, idet bakterien så at sige erparat med en forsvarsmekanisme kodeti deres gener.været stort fokus på udviklingen af resistentebakterie. Især svineproduktionenhar været under angreb på grund afforbruget af antibiotika. I den forbindelsenævnes ofte de to betegnelser MRSAog ESBL. I medierne fremlægges detofte som om, disse to er nye og særlige”dræberbakterier”. Det er dog ikke sandt.Her følger en forklaring af MRSA ogESBL.MRSAForkortelsen MRSA (Methicillin ResistentStafylokokkus Aureus), anvendes om stafylokokker,der er resistente over for detantibiotika, der hedder Methicillin.Vi har alle bakterier på hudoverfladensom en del af en normal hudflora. Stafylokokker(Staphylococcus aureus) er én afde bakterier, som naturligt findes hos omkringhalvdelen af alle mennesker (Sundhedsstyrelsen,2013). Oftest vil man ikke6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL