Der er penge i at holdestyr på dine dyrsafstamningTag stamtavlen med i avlsarbejdet. Det <strong>kan</strong> give fremgang i kuldstørrelse og kropsvægtsamtidig, også skønt disse egenskaber har en genetisk ugunstig sammenhæng. Fireeksempler viser fremgang i kuldstørrelse og kropsvægt, hvis de får forskellig vægt.rådgivningAf Anders Christian Sørensen,Aarhus Universitet, Institutfor Molekylærbiologi ogGenetik,Jan Lassen, AarhusUniversitet, Institut forMolekylærbiologi og Genetikog Bente Krogh Hansen,<strong>Kopenhagen</strong> RådgivningI denne artikel beskriver vi 4 forskelligeeksempler, <strong>som</strong> samlet set viser, at du<strong>kan</strong> sætte større fart på dit avlsarbejdeog dermed tjene flere penge, hvis duholder styr på dine dyrs afstamning oganvender de informationer, du har til rådighedom dine dyr.Erfaringer fra andre husdyrarter viser,at der er en stor økonomisk gevinst at<strong>hente</strong> ved at registrere og anvende deninformation, der er til rådighed i dyrs afstamningog i deres præstation. Dennegevinst er også mulig at <strong>hente</strong> i pelsdyravlen.Udfordringen ved at vælgeavlsdyr er, at deres præstation ikkefuldstændig afspejler deres avlsværdi.Når man anvender dyrenes afstamning,får information fra familiemedlemmerbetydning for, hvor højt dyret rangerer.Det giver god mening, fordi dyrets familiemedlemmerdelvis udtrykker desamme gener. De metoder, vi præsentereri denne artikel, er alle tilgængelige i<strong>Fur</strong>Farm, og vi anbefaler alle, der endnuikke holder styr på dyrenes afstamning,at begynde at gøre det - jo før jo bedre!For at vise fremgangen ved at anvendeafstamningsinformation har vi lavet 4eksempler. Vi har valgt kun at betragteto egenskaber – kuldstørrelse og vægt,<strong>som</strong> udviser en ugunstig genetisk sammenhæng.Selvom det er lidt forsimp-30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
let med kun to egenskaber, illustrererdisse to egenskaber meget godt denudfordring, det er at opnå fremgang forbegge disse egenskaber.Det første eksempel skal ligne det,mange minkavlere gør i dag. Blandt dyrenei de største kuld udvælger man detungeste hanner og tæver efter deresseptembervægt. I eksempel 2, 3 og 4 erdyrenes afstamning med i beregningen(se faktaboks).Konsekvenserne af de 4 eksemplerfremgår af tabel 1. Vores resultater viser,at eksempel 3 giver fremgang for bådekuldstørrelse (0,03 hvalp pr. år) og vægt(0,04 kg pr. år). I eksempel 1 og 4 er dertilbagegang for kuldstørrelse (hhv. -0.06og -0,11 hvalp pr. år) og fremgang forvægt (hhv. 0,06 og 0,08 kg pr. år). Disseresultater skyldes forskellige årsager. Ieksempel 1 skyldes det, at den tilgængeligeinformation ikke udnyttes i tilstrækkeliggrad, og det er især kuldstørrelse,<strong>som</strong> har en lav arvbarhed, der rammes.I eksempel 4 skyldes det, at den økonomiskeværdi af vægt er sat meget højt.Dermed får man tilbagegang for kuldstørrelse.I eksempel 2 er der tilbagegangfor vægt (-0,02 kg pr. år), hvilket skyldes,at der udelukkende udvælges avlsdyrefter avlsværdier for kuldstørrelse. Tilgengæld er der størst fremgang for kuldstørrelsei eksempel 2 (0,13 hvalp pr. år). I<strong>Fur</strong>Farm <strong>kan</strong> brugeren selv vælge hvilkenvægt, der lægges på de to egenskaber,så man <strong>kan</strong> opnå den sammensætning affremgangen, <strong>som</strong> man ønsker.Samlet set viser de eksempler, vi harlavet, at det er muligt at forbedre overskuddetpå en dansk minkfarm ved atregistrere og aktivt anvende afstamningsinformationeni sin udvælgelse afavlsdyr. Fremgangen kommer gennemen mere balanceret fremgang, hvor derer fremgang for begge egenskaber. Hvisbare forholdet mellem de to økonomiskevægte beholdes, vil resultatet blive detsamme. Værktøjerne til at udnytte demuligheder, der er præsenteret i denneartikel ligger i <strong>Fur</strong>Farm, og du <strong>kan</strong> kontakte<strong>Kopenhagen</strong> <strong>Fur</strong> for at få rådgivningtil at bruge disse værktøjer og tjeneflere penge på din farm.de 4 eksemplerFælles for eksemplerne: Der antagesen enhed med 1000 avlstæver. Aftæverne er 55 % 1-års og 45 % er2- og 3- års tæver. Der anvendes udelukkende1-års hanner <strong>som</strong> avlsdyr.Hver han parrer 5 tæver. Der er 10 %dødelighed pr. år uanset køn og alder.Kuldstørrelse antages at være antallevendefødte ved anden tælling, dvs.7 til 14 dage efter fødsel. Arvbarhedfor kuldstørrelse er 9 %, arvbarhed forvægt er 55 % og den genetiske sammenhængmellem kuldstørrelse ogvægt er -0,45.Eksempel 1: Hvalpe fra den halvdel afkuldene, der er størst, udvælges <strong>som</strong>avlsdyr baseret på deres egen vægt iseptember.<strong>Fur</strong>Farm, hvor en afvigelse i kuldstørrelsevægtes med 272 kr. pr. hvalp ogen afvigelse i vægt vægtes med 264 kr.pr. kg.Eksempel 4: Avlsdyr udvælges udelukkendepå estimerede avlsværdierfra <strong>Fur</strong>Farm, hvor en afvigelse i kuldstørrelsevægtes med 272 kr. pr. hvalpog en afvigelse i vægt vægtes med1055 kr. pr. kg.Økonomisk vægt: Den økonomiskevægt for kuldstørrelse er ændringeni dækningsbidrag for en tæve for enstigning i kuldstørrelse på én ekstrahvalp. Værdien på 272 kr. er beregnetvha. regnearket ’Farvetypeoptimering’udarbejdet af J. Clausen. Denøkonomiske vægt for september-vægter ændringen i dækningsbidrag foren tæve, hvis alle hvalpe i kuldet er1 kg tungere i september. Værdiernepå 264 og 1055 kr. pr. kg. er ikke beregnede,men antagede for at se effektenat forskellige vægte. I forholdtil udvælgelse af avlsdyr er det ikke deabsolutte værdier, der er vigtige, menforholdet mellem værdien for kuldstørrelseog værdien for vægt.Eksempel 2: Avlsdyr udvælges udelukkendepå estimerede avlsværdierfor kuldstørrelse fra <strong>Fur</strong>Farm.Eksempel 3: Avlsdyr udvælges udelukkendepå estimerede avlsværdier fraTabel 1. Årlig ændring i kuldstørrelse og vægt i kg i de 4 eksemplerEksempel Kuldstørrelse Vægt1 -0,06 0,062 0,13 -0,023 0,03 0,044 -0,11 0,08Nr. 6. september 2013 31