Dansk Pelsdyravl Marts 2012 som pdf - Kopenhagen Fur

KONTROL ER BLEVET EN PROCES, DER BARE GRIBER MERE OG MERE OM SIG.OG HVOR MAN IKKE SPØRGER SIG SELV: ’HVAD ER KONTROLLEN TIL FOR?’ JEGKAN BESTEMT GODT FORSTÅ, HVIS FOLK IND IMELLEM HAR EN FRUSTRATIONOVER, AT DE OPLEVER, AT VI HAR UDVIKLET ET KONTROLSAMFUND.KURT JACOBSEN, PROFESSOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOLHvor går grænsen for fornuftig og ikkefornuftigkontrol?– Jeg tror ikke, man kan opstille sådannegrænser, med mindre man bevæger sigover i noget filosofisk. For det handlerjo i høj grad om tillid – og mistillid. Menkontrol er nødvendig.Trods alle mulige fremskridt og denkendsgerning, at vi bliver klogere ogklogere?– Ja, vi ved jo godt, at vi bliver syge af atdrikke cola og spise chips, men vi gør detalligevel. Man kan spekulere på, om grundennetop er velfærdssamfundet, hvor vihar oplevet en enorm vækst i levealderenog et sundhedsvæsen, som kan kurerenæsten alt. Og som har ført til en lidt fatalistiskholdning, at ’det går sgu nok’. Detsamme, tror jeg, gør sig gældende, nårdet gælder arbejdsmiljøet og de regler,der skal overholdes på arbejdspladserne.DER KOMMER MERE KONTROLSå vi vil ikke se mindre kontrol, måskesnarere tværtimod?– Den generelle tendens er, at der blivermere og mere kontrol. Og selv omarbejdsmiljøet er blevet markant bedre,så står vi i dag med nye, velfærdsrelateredesygdomme. Forbedringernevar ikke sket, hvis ikke vi havde haft enarbejdsmiljølovgivning og et tilsyn tilat kontrollere, at lovene blev overholdt.Men det er umuligt at sige, hvordan dethele havde set ud, hvis ikke vi havdehaft f.eks. Arbejdstilsynet. Vi kan blotkonstatere, at det har været rimeligt ogrelevant, det der er gjort. Arbejdsmiljølovenhar haft meget, meget stor betydningfor almindelige mennesker og forsamfundet.Og både arbejdsgivere og lønmodtagereved godt, at det hænger sådan sammen?– Det gør de. Men det handler ogsåom det umiddelbare. I ’gamle dage’handlede det bare om at skaffe noglepenge, så børnene derhjemme kunnefå noget mad. Det i sig selv skabteet pres for at tilsidesætte reglerne. I60’erne er det så jagten på velfærden,der styrer. Man fik råd til at købe et fintfjernsyn, men som en kvinde i den såkaldte’Tulip-rapport’ fra 1970 sagde:”På den anden side, når jeg så kommerhjem om aftenen, er jeg blevet fortræt. Så falder jeg i søvn foran fjernsynet”.Det er dobbeltheden i velfærdenspris, siger Kurt Jacobsen.Kontrol kan ikke undværes. Men trængerden måde, vi kontrollerer på, til et hovedeftersyn?– I allerhøjeste grad. Kontrol er bleveten proces, der bare griber mereog mere om sig. Og hvor man ikkespørger sig selv: "Hvad er kontrollentil for?" Jeg kan bestemt godt forstå,hvis folk ind imellem har en frustrationover, at de oplever, at vi har udviklet etkontrolsamfund. Og for mig virker detsom om det politiske system og nogleaf de institutioner og organisationer,vi har skabt, har mistet tilliden til hinanden.Og i vid udstrækning også tilderes medlemmer, hvad enten det erarbejdsgiverorganisationer eller arbejdstagerorganisationer.Altså en opfordring til arbejdsmarkedetsparter?– Ja.40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL