DET ER IKKE ’KONTROLLEN’, JEG ER IMOD. MEN NÅR DEN BLIVER TILNOGET, SOM MERE ER UDTRYK FOR MISTILLID, OG HVOR DET BLIVER TILEN KONTROL AF, OM FOLK NU GØR DET, VI REGNER MED, DE GØR, GÅR DETOVER GEVIND. DET ER FOR MIG AT SE DEN TENDENS, DER ER OPSTÅETMASSIVT I VK-REGERINGENS TID I BEGYNDELSEN AF DETTE ÅRTUSINDE.KURT JACOBSEN, PROFESSOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOLen eksplosiv velstandsstigning, hvor allefik villa, vovse og Volvo og dybfryser, og<strong>som</strong> førte til, at vi fik det, der er blevetkaldt velstand uden velfærd, siger KurtJacobsen. – I 70’erne kunne vi konstatere,at vi havde været så fokuseredepå velstanden, at opmærk<strong>som</strong>hedenomkring arbejderbeskyttelse og et godtarbejdsmiljø gled i baggrunden. Velstandenvar blevet det væsentlige. Og svinghjuletfortsætter. I dag ved vi, at vi er vedat få de mange psykiske arbejdslidelser.Men jeg fornemmer ikke, at der gribesind og gøres noget ved det.Det er altså nødvendigt med en kontrol<strong>som</strong> den, mange i øjeblikket opfatter<strong>som</strong> omfattende, for at passe på os selv?– Generelt vil jeg sige ja. Når jeg ser, hvadder er sket på dette område fra slutningenaf 1800-tallet til i dag, så har det væretnødvendigt med en effektiv kontrolfunktioni samfundet for at sikre, at regler oglove bliver overholdt. Jeg tror, det er engenerel erkendelse, at hvis der laves enmasse regler, men at ingen kontrollerer,om de bliver overholdt, ja så bliver de ikkeoverholdt. Og når man indførte et arbejdstilsyni 1873 var grunden, at erfaringer fraudlandet viste, at hvis man vedtog reglerfor at beskytte arbejderne i produktioneneller for at komme børnearbejde til livs, jaså var der ingen, der overholdt dem, hvisikke reglerne blev kontrolleret. Først dader kom kontrol, begyndte arbejdsgiverneat overholde lovgivningen. Så kontrollenhar en effekt i sig selv.– Det er jo en udpræget opfattelse, atdet er arbejdsgiverne, der svigter, fortsætterKurt Jacobsen. – Men helt tilbagefra starten af forrige århundrede klagerArbejdstilsynet over, at heller ikke arbejderneer interesserede i at overholdereglerne. De synes, at masker er i vejenog afskærmninger er upraktiske. ”Lad osnu få lov til at passe vores arbejde”, varden udprægede holdning.– Der er to parter i det her, og historiskhar hverken <strong>Dansk</strong> Arbejdsgiverforeningeller LO ligget i front, når dethandlede om nye initiativer for atbeskytte arbejderne. Den gamle LObossThomas Nielsen sagde i 70’erne,at han ”sgu ikke var meget for, at derskulle bruges flere penge på arbejderbeskyttelse,for så kommer der jofærre penge til løn og ferier”. Netopden holdning er noget af det, der gørdet vanskeligt at udføre en kontrol.Det har været med fuldstændig forskelligemotiver, arbejdstagerne ogarbejdsgiverne strittede imod, men detvar fra begge sider økonomiske incitamenter,der drev dem. Arbejdsgiverneklagede over, at det kostede penge,og arbejderne ville gerne kunne øgeakkorden og tjene flere penge. Bryggeriarbejderforbundetsformand, HolgerFoss, erkendte det, da han i ’Bryggerirapporten’fra 1972 sagde: ”Ja, vi må<strong>som</strong> fagforening erkende, at vi har satpenge over vores medlemmers liv oghelbred”. Derfor er kontrol nødvendigt,fastslår Kurt Jacobsen.KONTROL UDE AF KONTROLKontrol er nødvendig. Men der tales istigende grad om, at vi har udviklet et’kontrolsamfund’. Kan kontrolarbejdet gåover gevind?– På en række områder er kontrolleni vort samfund i al almindelighedkommet ud af kontrol. F.eks. når detgælder den omfattende kontrol af denoffentlige sektor. Det er en kontrol,<strong>som</strong> for mig at se handler om, at manhar mistillid frem for tillid. Sygeplejerskerneog overlægerne klager over det,universitetsfolkene og sosu’erne klagerover det, og lærerne klager over det.Oplevelsen er, at den tiltagende kontrolog krav om afrapportering simpelt hentager tid fra dem, så de ikke kan lavedet, de er ansat til. Og det, fornemmerjeg, er rigtigt nok.– Men f.eks. kontrol med færdselslovenog arbejdsmiljøloven er jo noget andet.Det er ikke ’kontrollen’, jeg er imod. Mennår den bliver til noget, <strong>som</strong> mere er udtrykfor mistillid, og hvor det bliver til enkontrol af, om folk nu gør det, vi regnermed, de gør, går det over gevind. Det erfor mig at se den tendens, der er opståetmassivt i VK-regeringens tid i begyndelsenaf dette årtusinde, men tendensenkan også føres længere tilbage til bl.a.hele djøfiseringen, hvor man begyndteat kvantificere alt, hvad man foretog sig,og hvor alt skulle måles og vejes, så mankunne kontrollere om tingene skete, sigerKurt Jacobsen.38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Industrialiseringen førte til en markant velstandsstigning i Danmark, <strong>som</strong> både arbejdstagere og arbejdsgivere forfulgte. Det betød, at fokus på arbejdsmiljøgled i baggrunden. Billedet her er fra F.L. Smidths fabrikker i Valby ca. 1974. Foto: Viggo Rivad/ScanpixNR. 3. MARTS <strong>2012</strong> 39
Change language