Dansk Pelsdyravl Marts 2012 som pdf - Kopenhagen Fur

Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. IDanmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn vedrestsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerneudsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ’Kontroldanmark’.KONTROLDANMARKAF STIG ANDERSENFOTO: KRISTINE KIILERICH/SCANPIXSTIG@STIGANDERSEN.DK’Velfærdens pris’. Titlen dækker over,at den måde, vi i vores samfund skabervelfærd på, har nogle menneskelige omkostninger.Det handler om sygdommeog skader hos de mennesker, der arbejder,hvad enten det er i sværindustrien,på en byggeplads eller på et kontor.Professor Kurt Jacobsen fra Institut forLedelse, Politik og Filosofi ved CBS,Copenhagen Business School, er en afdem, som ved mest om den kontrol, derudøves i vort samfund for at redde menneskeliv,skabe ordentlige arbejdsvilkårog undgå stress. I fjor udgav han i samarbejdemed Arbejdstilsynet bogen ’Velfærdenspris’. Han kunne konstatere, atulykkes- og sundhedsfarer øjensynlig eren permanent skyggeside ved Danmarksvækst og velstand.– Jeg fik især fokus på det i forbindelsemed opbygningen af velfærdsstaten i1960’erne. Pludselig meldte der sig enhelt ny type sygdomme, nemlig nedslidning.Både fysisk og psykisk. Folkblev udbrændte, fik stress, ledskaderog andet. Kroppen blev simpelthen syg.Tidligere havde man også kendt til arbejdsskader,f.eks. med en arm, der blevrevet af i et tandhjul. Men her var det nogetandet og mere basalt, fortæller KurtJacobsen.– Folk blev simpelthen slidte. Og det ernoget, der følger med, når man forøgervelfærden ved hjælp af en konstant forøgelseaf arbejdsproduktiviteten. Det haren pris. Det er den, jeg kalder ’velfærdenspris’.SAMFUNDETS KONSTANTE SVINGHJUL– De skader, som mennesker får, har manforsøgt at minimere længe før og efter1960’erne, og det er endda intensiveret,fortsætter Kurt Jacobsen. – Men på trodsaf at vi bliver rigere og rigere og klogereog klogere, er det ikke muligt at finde enmåde at komme skaderne til livs. Ikke atantallet af arbejdsskader bliver værre ogværre, men der synes at være en konstant.I dag er vi mange af de gamle skaderkvit, f.eks. asbestose, blyforgiftning ogmalersyndrom. Til gengæld er der dukketandre op. Den store tsunami i øjeblikketer de psykiske lidelser på grund af dårligtpsykisk arbejdsmiljø. På samme mådesom der kom en masse nye sygdommesammen med samlebåndet, skifteholdeneog tidsstudierne tilbage i tiden, ser vi idag, at de stadig pressede arbejdsforholdfører til, at flere og flere rammes af psykiskelidelser, siger Kurt Jacobsen.– Alle ved, det er sådan, og at det er noget,der kommer på grund af præstationspres.Og i dag, hvor alle taler om, at vi skalud af krisen, er svaret, at vi skal arbejdeendnu hurtigere og endnu mere. Ogsåpauserne er man begyndt at tage fra medarbejderne.Alt sammen for at frembringestørre produktivitet, øget konkurrenceevneog mere velfærd. Igen lægger manmere pres på den menneskelige faktor iprocessen, fastslår Kurt Jacobsen.Så velfærdssamfundet er et svinghjul,der holder sig selv i gang, også når detgælder dårligdommene?– Det er et rigtig godt billede. Før mitarbejde med bogen havde jeg en idéom, at det er de ’skide’ arbejdsgivere,der er årsag til det. Og en holdning til,at de bare skal have nogle bøder. Mendet gik op for mig, at det er en megetkompliceret proces, og at der ikke ernogen entydig skurk i det. Det her opståri det scenarie, hvor man i en situationmed international konkurrence har envelfærdsøkonomi, som lægger pres påomkostningerne. Det handler i høj gradom konkurrenceøkonomien.JAGTEN PÅ VELFÆRDEN– Velfærdssamfundets udvikling i1950’erne og 60’erne gav et boom i sygeligheden.Man havde selvfølgelig ogsåskader tidligere, ofte langt alvorligereskader, og skader hvor folk døde i langthøjere antal. Men med industrialiseringeni 60’erne oplevede vi massivtNR. 3. MARTS 2012 37