Dansk Pelsdyravl Marts 2012 som pdf - Kopenhagen Fur

PLASMACYTOSETEKST OG FOTO: MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COMNavnet Bent Skrubbeltrang ringer formentligen klokke i mangen et pelsdyravlerøre.Den nordjyske avler overholderganske vist de gældende regler, menhan har i mange år også gået egne vejeuden at følge Dansk Pelsdyravlerforeningsanbefalinger vedrørende sanering.Det har både gjort ham upopulæri brede avlerkredse, men omvendt harBent Skrubbeltrang også vundet tilhængerefor sin stil, for han har trodsdet store og langvarige smittepres iStrandby-området nord for Frederikshavnværet i stand til at teste sig til A-farm-status på sine to farme, der i øvrigthar ry for at være særdeles veldrevne.Men nu ser det ud til at tidligere tidersstridigheder bliver begravet. I hvert falder Bent Skrubbeltrang for nylig gåetaktivt ind i et plasmacytose-fællesskabi Strandby-området, der skal prøve nyeideer af i kampen mod plasmacytose.– Jeg har været uenig i den måde, foreningenhar gjort det på, for dem, derhar været ramt af plasmacytose, harstået alene med den økonomiske risikoog alle andre risici i forbindelse med atslå besætning ned og få nye dyr ind, sigerBent Skrubbeltrang.LANG TOMGANGSPERIODEFra i år har hovedbestyrelsen imidlertidbesluttet at give mulighed for at lavesærprojekter, som ikke nødvendigvisfølger den traditionelle saneringsmodel.Med arbejdstitlen ’Projekt parredetæver’ er den enkle recept for projekteti Strandby-området, at samtlige farme ito år i træk skal saneres og have indsatparrede tæver. Formålet er at opnå enlængere tomgangsperiode, så koldt vejrikke stiller sig i vejen for en fuldstændigeffektiv rengøring og desinfektion. Detendelige mål er at se, om det kan ladesig gøre at fjerne smittetrykket fuldstændigfra et ellers befængt område, og derkan ifølge Lars Eilertsen fra hovedbestyrelsenblive tale om at indsætte op mod60.000-80.000 parrede tæver i området.– Det er tid til nytænkning og til at findefrem til fællesskab og dialog. Bent erpositiv og fremadrettet, og det er et godtudgangspunkt for en fælles strategi.Bent har været dygtig til at agere i sitområde, og han har bestemt nogle godeideer om farmdrift og ikke mindst smittebeskyttelse,som vi kan bruge i detvidere arbejde, siger Lars Eilertsen.DONORDYR TIL RIMELIGE PRISERI år har Bent Skrubbeltrang saneret forførste gang nogensinde, og han sætterparrede tæver ind på begge sine farmetil april. Det er de stigende problemermed plasmacytose, som er årsagen til,at han nu er gået ind i det fælles projekt iStrandby-området. Han håber på, at detkan lykkes med en fælles og koordineretindsats, hvor alle farme følger de sammeterminer og kommer hele vejen rundtom rengøring og desinfektion. Men samtidigønsker han en garanti for, at avlernekan få donordyr til rimelige priser.– Hvad nu, hvis en avler laver en aftalemed donorfarm. Så falder naboen tildonorfarmen, og så skal avleren ud ogskaffe nye dyr på det frie marked. Det erikke uden problemer, for til hvilken prisbliver det så? Tidligere har foreningenikke garanteret, at man kan få dyrene tilden aftalte pris, men det er det, der skaltil nu, siger Bent Skrubbeltrang. LarsEilertsen tager dog opfordringen medsindsro.– Det bliver en del af opgaven i projektetat finde X antal dyr, og det er selvfølgeligen udfordring, men det er tidligerelykkedes at finde de dyr, der skal brugestil en rimelig pris. Med den store velvillighedvi har mødt i år med hensyn til leverandører,er jeg også optimistisk medhensyn til Strandby-projektet, siger han.DET FOREGÅR SOM I KIRKENBent Skrubbeltrangs anden storeindvending mod Dansk Pelsdyravlerforeningssaneringsstrategi er, atforeningen har krævet en indsats af denordjyske avlere på en mangelfuld forskningsmæssigbaggrund.– Det foregår som i kirken. Det er baseretpå tro, for forskningen er mangelfuld.Er det mest farligt, at det blæser? Er detfarligt, at foderbilen kører? Er det farligtat sprede gylle? Vi bokser ud i den blåluft, når vi ikke ved, hvor vi skal sætteind. På den måde, som det kører nu, vilder komme flere og flere reagenter. Desidste 10-12 år har folk saneret og fået tilbagefalduden at finde ud af, hvor smittenkom fra. Det er ikke unormalt, at folkhar saneret 6-8 gange, og nu begynderfolk at give op, og så kommer det ligepludselig ud af kontrol. Det vil også væreen kæmperisiko længere nede i landet,siger Bent Skrubbeltrang.’Projekt parrede tæver’ er en mulighedfor at prøve en ny ide af, som måske kansætte en prop i spredningen afNR. 3. MARTS 2012 25