dansk pelsdyravl - Kopenhagen Fur

DER FINDES IKKE ’NUL FEJL’. DEN, DER HAR OPFUNDETBEGREBET NUL FEJL, HAR TAGET GRUELIGT GALT. DER VIL ALTIDVÆRE FEJL, FOR VI ARBEJDER MED MENNESKER. SÅ DER ER IKKENOGET AT RAFLE OM, OG VI ER NØDT TIL AT ACCEPTERE FEJL.på opgavernes løsning. Og det kan politikernese fordelen i, for ydelsen bliverbedre.Hvad så med kontrollen i f.eks. en slagterbutikeller en landbrugsvirksomhed,hvor der er både sundhedsmæssige ogdyreetiske aspekter. Kan kontrolindsatsenoverdrives på sådanne områder?– Det er vigtigt, at der er kontroller, når detf.eks. gælder bakterier, sundhed, dyrevelfærdosv., men på et tidspunkt kan enkontrolindsats jo tippe med det resultat,at slagteren ikke har tid til at gøre knivenerene, fordi han skal bruge sin tid på atmåle bakterier. Det er et område, jeg ikkeved nok om. Men overordnet kan mansige, at kontrol altid skal finde sin balance.KONTROL-FRUSTRATIONEN– Når der tales om kontrol-hysteri, er detjo ikke det samme som en oplevelse af,at kontrol er dårligt. Det er oplevelsen af,at tingene er tippet over. At der er gåetfor meget kontrol i den. Og det, der giverfrustrationen, er, at medarbejdere, omdet er slagteriarbejdere eller socialarbejdere,oplever, at de faktisk ikke kan få lovtil at udføre deres arbejde. Folk brokkersig ikke, fordi de skal arbejde og passederes job. De brokker sig, fordi de ikkekan få lov til at passe deres job. Brokkerier udtryk for et engagement og en loyaliteti forhold til arbejdet. Det handler ikkeom, at folk ikke gider arbejde. Udgangspunkteter, at folk gerne vil arbejde, ogat de slås som besatte for at få lov til atpasse deres arbejde. Og en måderne atslås på er ved at opponere mod en kontrol,der tager overhånd.Hver gang man slækker på kontrol, vilder vel være nogen, der oplever, at sikkerhedenforsvinder?– Og det er lige præcis de områder, hvorman ikke skal slække. Altså i høj grad ietiske spørgsmål. Men problemer kanjo have mange årsager. De kan skyldesalt for meget kontrol. Men også at kontrollener for ringe. Man skal blot væreopmærksom på den automatpilot, der siger:“Lad os sætte ind med kontrol”. Detkan være det modsatte, der er brug for.DER FINDES IKKE ’NUL FEJL’Når man beslutter sig for at kontrollere,må man gå ud fra, at man regner med atfinde nogle fejl. Er det rimeligt i et modernesamfund, at der er et vist antal fejlalle steder?– Der findes ikke ’nul fejl’. Den, der haropfundet begrebet nul fejl, har tagetgrueligt galt. Der vil altid være fejl, forvi arbejder med mennesker. Så der erikke noget at rafle om, og vi er nødt til atacceptere fejl. Når vi så kontrollerer ogopdager fejl, sætter vi ind med endnumere kontrol for at eliminere fejlene. Detbliver til en spiral, som vil fortsætte, forvi vil blive ved med at opdage fejl. Dervil altid være fejl.Samfundet må altså indstille sig på, atting aldrig bliver fejlfrie. Og vægte sinkontrolindsats ud fra det?– Ja, og er der 30 procents svigt, er kontrolefter min opfattelse en udmærketide. Men på et tidspunkt når man engrænse, hvor kontrollen blot et at smidepenge ud ad vinduet. I stedet bør mansætte ind med mere tillid, spare pengeneog bruge dem til at gøre produktetbedre.TILLID ER IKKE BLÅØJET OG NAIVTKontrol er vel en befolknings sikkerhed?– Ja, men den er også tillid. For har jegikke har tillid til, at bilerne holder forrødt, så vil jeg jo ikke kunne bevæge migud i trafikken. Og har jeg ikke tillid til, atjeg kan vende ryggen til et andet menneskeuden at blive overfaldet, så kanjeg ikke gå nogen steder. Sikkerhed kangodt være kontrol, men da man ikke kankontrollere alt, så er min sikkerhed forat kunne bevæge mig i denne her verdentillid. Det er ikke kontrol, siger NielsThyge Thygesen, som ikke mener, at detat udvise tillid er naivt.– Tillid er en form for selvkontrol.Derfor er tillid mere grundlæggendekontrol. Hele velfærdssystemet er byggetop omkring kontrolfunktionen, nårdet handler om skat, sundhed, velfærdosv., og jeg har dyb respekt for kontrolfunktionen.Men at vise en andentillid er jo ikke et spørgsmål om at væreblåøjet eller naiv. Det at vise hinandentillid skaber en forpligtelse, og den forpligtelseer en form for kontrol, sigerhan og fortsætter:– Langt hen ad vejen har vi ikke har gjortnoget for at fremme tilliden mellem mennesker.Derfor er de forpligtelser, vi harover for hinanden, gået fløjten. Og der ergået regelhysteri i det. Med en enorm belastningog enorme udgifter til følge.40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL