TILLID ER OGSÅ ENKONTROLFUNKTIONNår samfundet kontrollerer og opdager fejl, sættes der ind med endnu mere kontrol for ateliminere fejlene. Det bliver til en spiral, som vil fortsætte, for vi vil blive ved med at opdage fejl.Der vil altid være fejl, fastslår CBS-forskeren Niels Thyge Thygesen.FEJLFINDINGAF STIG ANDERSENSTIG@STIGANDERSEN.DKFOTO: CBS,COPENHAGENBUSINESS SCHOOL– Da man ikke kan kontrollere alt, såer min sikkerhed for at kunne bevægemig i denne her verden tillid. Det er ikkekontrol.Enigheden mellem revolutionslederenVladimir Lenin og en af de førende forskereinden for offentlig ledelse og medsærlig speciale i begrebet tillid, lektor,cand. mag. og ph.d. Niels Thyge Thygesenfra Institut for Ledelse, Politik og Filosofived Copenhagen Business School,er ikke overvældende.Niels Thyge Thygesen mener ganske vistsom Lenin, at tillid er godt, men han erikke enig i, at kontrol er bedre.– Der er på det seneste politiske meldingerom, at man gerne vil reducerekontrollen i vores samfund, hvilket bl.a.den såkaldte afbureaukratiseringsplanfra 2009 er udtryk for, siger Niels ThygeThygesen. – Men man ved ikke, hvordanman skal gøre det, og nogle af de måder,man forsøger at gøre det på, skaber blotmere bureaukrati. Man forsøger at formindskekontrollen – ved at lave kontrol.Skal man reducere kontrollen, skal mangribe det an på en helt anden og merefornuftig måde. Man kan kalde det 'tillid'.Hvordan får man et system for begrebet'tillid'?– Det er også svært. Laver man et sådantsystem, bliver der jo ikke tale om tillid,for det vil indebære, at man ved, hvadalle andre går og laver. I stedet for reglerfor, hvordan vi reducerer alle vore regler,vil jeg hellere sætte ind med netoptillid og gøre det på en meget velovervejetmåde. Forstået således, at vi skalbeslutte os for, hvor vi tør basere os påtillid, og hvor vi stadigvæk har behov forbenhård kontrol.– For der er ikke noget i vejen medkontrol. Den kan være nødvendig ogen tryghedsfaktor i mange situationer,f.eks. inden for hospitalsverdenen. Deter ikke sådan, at kontrol er dårligt, ogtillid er godt. Det vigtige er at finde denrigtige balance. Og mit bud på, hvorman skal tænke sig om, og hvor kontrollenhar taget overhånd, er de områder,hvor udgifterne, som er forbundet medkontrolvirksomheden, overstiger de besparelser,man opnår ved at gennemførekontrollen, siger Niels Thyge Thygesen.NÅR KONTROLLEN TIPPER OVERCBS-forskeren fremhæver, at det i højgrad er økonomiske argumenter, der erafgørende for kontrolindsatsen, altsåden kendsgerning, at f.eks. kommunernegerne vil spare nogle penge. Hannævner eksemplet med kommunen, dermangler 30 millioner i kommunekassenog derfor laver et stort rapporteringssystemfor at ændre på nogle standarderog spare noget tid. Men som bliver tilen øvelse, der koster kommunen 32 millioner.– Og det er ikke engang en joke. Det erpræcis det, vi er havnet i mange steder isamfundet i dag. To tredjedele af de offentligeudgifter går faktisk til at administrerede ydelser, der gives, ikke til selveydelsen. Vi vil så gerne effektivisere ogspare, hvorfor vi bruger milliarder påreformer og systemer, som reelt har denstik modsatte virkning, siger Niels ThygeThygesen.Kan man bruge den slags fornuftsbetragtninger,når man taler om f.eks. kontrolmed udsatte børn, sundhedsvæsnetog fødevaresikkerheden?– Eksemplet handler om, når man gernevil spare. Det er klart, at snakker vikontrol med f.eks. udsatte børn eller distriktspsykiatrien,så skal man måle detop imod, hvad der er behov for. Det eren helt anden målestok. Man har effektiviseringsmålestokken,hvor det er gåethelt galt, og så har man en målestok, der38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
DET ER IKKE SÅDAN, AT MERE KONTROLHINDRER FEJL. TVÆRTIMOD AFFØDERKONTROL FEJL, FORDI DET TAGER TIDFRA DET EGENTLIGE ARBEJDE.NIELS THYGE THYGESEN, CBStidspunkter, hvor der er brug for det. Nårman sidder i et registreringshelvede, såopstår der fejl. Man kan sige, at kontrolproducerer fejl, siger Niels Thyge Thygesen.– Det er vigtigt, at politikere ikke tror, atde lige pludselig kan få fuld informationom et emne, for det ryster simpelt henforvaltningssystemet hele vejen igennem,når der bruges tusindvis af timerpå et eller andet lille hovsa-tal, sompolitikere synes, de lige skal hive op afskuffen”.handler om, hvornår det er forsvarligtud fra nogle etiske, sundhedsmæssigeeller sikkerhedsmæssige normer at hivekontrollen tilbage, fastslår Niels ThygeThygesen.KONTROL PRODUCERER FEJL– Selvfølgelig skal der være megetkontrol med f.eks. anbringelser af børn.Men det har vist sig, at i f.eks. KøbenhavnsKommune har to tredjedele afen socialrådgivers tid været brugt tiltilbageregistrering. Og når de kun har entredjedel af tiden tilbage til at servicere‘kunden’, så er risikoen for fejl rigtig stor.Det faktum giver det dilemma, at mani forsøget på at formindske fejlene rentfaktisk forværrer fejlene. Hvis socialrådgivereni stedet har to tredjedele af sintid til at lave et godt stykke arbejde, såvil der ikke opstå lige så mange fejl.– Det er ikke sådan, at mere kontrolhindrer fejl. Tværtimod afføder kontrolfejl, fordi det tager tid fra det egentligearbejde. For det betyder, at arbejdetjabbes igennem, at bunkerne vokser,og at der ikke bliver grebet ind på deENGLAND PRIORITERERKONTROLINDSATS– I England har man et system, hvor manfor at komme dette ressourcekrævendesystem til livs aftaler med politikerne,hvor der skal styres i bund. Altså, hvorder er behov for det ud fra nogle etiskeovervejelser, og hvor politikerne såsikres fuld information. Det er et fint system,og det interessante ved systemeter, at det indebærer, at der er en rækkeområder, hvor politikerne i stedet forkontrol har sagt: Fint, der sætter vi indmed tillid. Og derfor ved de engelskepolitikere, at der er en række områder,hvor de har lavet en aftale om, at tingenebaseres på tillid. Systemet betyder, atder er en række informationer, som ikkefindes, men hvor beslutningen har været,at det er bedre at bruge pengeneNR. 2. FEBRUAR 2012 39