ALT SKAL REGISTRERES OG PROPPES I SKEMAER. KOMMUNERNE HAR FÅETBLEKONSULENTER, BØRNEFAMILIER SKAL BETALE FOR DE MADPAKKER, DESELV SMØRER, HOSPITALSANSATTE BRUGER HALVDELEN AF DERES TID PÅADMINISTRATIVE OPGAVER, OG SÅDAN KUNNE MAN BLIVE VED […].megen kontrol: For det første er mangeydelser skattefinansieret. Det betyder, atborgerne har et retskrav på ydelserne,og det skal derfor dokumenteres, atydelserne er blevet leveret, og det erkommunens opgave som myndighedat kontrollere, at leverancen har fundetsted til den aftalte kvalitet. For det andeter der ikke i den offentlige sektor heltså mange naturlige incitamenter som iden private til at arbejde så effektivt sommuligt. Derfor er det ønskeligt og oftenødvendigt med mere kontrol. Man kansige, at tillid er godt, kontrol er bedre,men incitamenter er bedst”.NU MÅ DET STOPPE!Det faldt tidsmæssigt sammen med, atEkstra Bladet kørte en kampagne undermottoet: ’Stop regeltyranniet’. Bladetskrev bl.a. ved lanceringen:”Vores liv er blevet omdannet til énlang stregkode. Minuttyranniet herskersom aldrig før i det offentlige system.Alt skal registreres og proppes i skemaer.Kommunerne har fået blekonsulenter,børnefamilier skal betale for demadpakker, de selv smører, hospitalsansattebruger halvdelen af deres tidpå administrative opgaver, og sådankunne man blive ved […]. Nu må detstoppe. Det kan ikke være rigtigt, atplejehjemsassistenter, sygeplejersker,pædagoger, folkeskolelærere og jobkonsulenterhver dag skal bruge timerpå at skrive ned og dokumentere, at deudfører deres arbejde […] lige nu bliveralle hvirvlet ind i tåbelige regler og bureaukrati”.RISIKOEN FOR SUR SMILEYDet er ikke kun de offentligt ansatte,der har oplevet, hvad der opfattes somregel- og kontroltyranniet. Der kannævnes masser af eksempler fra ’kontrol-Danmark’,hvor enkeltpersoner,faggrupper, virksomheder eller institutionersidder tilbage med oplevelsenaf, at regler, kontrolforanstaltningerog systemer ødelægger mere, end degavner. Tænk bare på den bagerforretningeller slagterforretning, der ikke ersluppet gennem levnedsmiddelkontrollensfintmaskede nåleøje og får tildelten sur smiley – og sidder tilbage meden fornemmelse af, at systemet nu erved at ødelægge deres forretning. Ogderes levebrød.Kontrol er bedre, sagde Lenin. Magthavernevil til enhver tid argumentere med,at befolkningen har brug for tryghed,beskyttelse og sikkerhed for, at spillereglernebliver fulgt.KONTROL SOM SIKKERHEDDet kan være sikkerhed for, at en stilladsarbejdersarbejdsplads er sikker, atbefolkningen gennem det foder, dyrenefår, ikke udsættes for medicinrester, atder ikke ukritisk sprøjtes med kemikaliersom forurener vores grundvand, at derbliver betalt den skat, der skal, og atvores gamle får den pleje, de har krav påog som de i øvrigt har sparet op til gennemet langt arbejdsliv.Det er når disse ting svigter, der skabesgrobund for regler og kontrolsystemer,og det er, når det finder sted itilstrækkelig stort omfang, disse reglerog kontroller bliver til et system ogtil det, der af mange opfattes som etkontroltyranni. I denne sammenhængkan tillid være lige så hensigtsmæssigtsom kontrol. Men det handler altså omtillid hele vejen rundt.Derfor er kontrol-tillid-problematikkenofte et tveægget sværd, som bestemtkan få gemytterne i kog. Og som næppekan løses med én enkelt formel.Det kan virke hysterisk med den sikkerhed,der især siden 11. september, har omgivetlufthavne og offentlige bygninger, og somer kommet til udtryk over for enkeltpolitikerei hverdagen, eller når den amerikanskepræsident besøger vort land.I langt de fleste tilfælde ved vi ikke, omdet er nødvendigt, og om det overhovedethar nogen effekt. Men vi ønsker ikkeden dag, hvor vi finder ud af det, og hvorfornemmelsen af hysteri forstummer pågrund af, at tillid mennesker imellem ikkeer tilstrækkeligt.36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
TEMA OM KONTROL-DANMARKDer er dem, som skal beskyttes. Dem,der skal beskyttes imod. Og dem, derskal sikre, at den nødvendigebeskyttelse erder. Hvad enten dethandler om menneskerssikkerhed,børns og unges udviklingsmuligheder,velfærdssamfundetsomsorg fordets gamle, syge ogsvage, skattesystemetskrinkelkroge og kompleksitet,naturens værdier ogdyrenes beskyttelse elleren finansiel verden, der kanskabe eksistentielle kriser for ethelt samfund.Og som i et moderne samfund forventestaget seriøst. Hvad enten magthaverenhedder Lenin, Anders Fogh Rasmusseneller Helle Thorning Schmidt.Dansk Pelsdyravl vil i de kommendenumre af bladet kigge nærmere pånogle af de kontrolsystemer, somfindes i vort samfund. Hvad handlerde om, hvordan fungerer de, og ikkemindst: Hvordan opfattes de institutioneri samfundet, der administrererdem, og af de samfundsborgere,der skal leve med ogefter dem.NR. 2. FEBRUAR 2012 37