dansk pelsdyravl - Kopenhagen Fur

TALENTERNESMODEFESTTraditionen tro åbnede Kopenhagen Fur Copenhagen Fashion Week i februar. I årblev rampelyset givet til 'up and coming'-talenter fra den internationale scene.NR. 2. FEBRUAR 2012 11

i udviklingen af designerne, og vi vilgerne vise folk, hvor bredt vi arbejdermed pels, siger han.CRÈME DE LA CRÈMEI forvejen gør Kopenhagen Fur endel for at understøtte nye talenter,bl.a. gennem designkonkurrencenDen Gyldne Pelsnål, der er målrettetstuderende på Danmarks designskoler.De 7 designere, som bidrog tilåbningsshowet, har det til fælles, atde alle har gået på skoler i ind- ellerudland, som samarbejder med KopenhagenFur. Michael Holm har fåetdisse samarbejder op at stå, og det erham, der har valgt designerne til åretsshow.Søskendeparret Bergsøe og sangerinden Aurasad på første række til åbningsshowet.Populærkulturen var også til modeshow. Lina Rafn ogMascha Vang var blandt gæsterne.NR. 2. FEBRUAR 2012 13

VI HAR VALGT DE HER DESIGNERE, FORDI DEER DE BEDSTE AF DEM, VI HAR ARBEJDETSAMMEN MED, DA DE VAR UNDERUDDANNELSE. DET ER SIMPELT HEN ’CRÈMEDE LA CRÈME’ AF VORES SAMARBEJDER.MICHAEL HOLM, DESIGN MANAGER, KOPENHAGEN FUR– Vi har valgt de her designere, fordi de erde bedste af dem, vi har arbejdet sammenmed, da de var under uddannelse. Det ersimpelthen ’crème de la crème’ af voressamarbejder, siger han.Politisk ordfører for Venstre Ellen Thrane Nørby deltog i Kopenhagen Furs reception eftershowet. På billedet er hun i samtale med en anden Venstre-kvinde, nemlig Sophie Løhde.Direktør i Dansk Mode & Textil ChristofferRitzau overværede showet, og hansætter pris på de unge talenter.– Det er særligt inspirerende, når deter unge. Det er nogle af dem, der fårimpulserne, hvor vi andre mange gangeadopterer det, når vi kommer op på etældre niveau. Det er en måde at favneinnovationen på nedefra, og det er unikt,at I (Kopenhagen Fur, red.) giver demen platform, hvor de har mulighed for atgøre det, siger Christoffer Ritzau.Ifølge Michael Holm er pelsbranchennæsten afhængige af nye designere,fordi de har en helt anden tilgang til pelssom materiale. Som han selv siger, er demere eksperimenterende.Tidligere miljøminister Karen Ellemann var til modefest sammen med en række politisketopfolk og kendte fra kulturlivet efter åbningen af Copenhagen Fashion Week.– De er ikke bange for materialet, og detør udfordre det, siger han.Efter showet kunne man gå rundt og semøbler og forskellige genstande, derikke hører ind under mode. Det var designerefra designskolen, ECAL (ÉcoleCantonale d’Art de Lausanne), der vistede smukke genstande frem. Det kunnekomme som en overraskelse, at der blivervist møbler under en modeuge, menMichael Holm forklarer:– Jamen, hvorfor ikke? Vi vil gerne visebredden af det, vi laver. Pels er megetmere end mode, siger han.Modeskaberen Erik Brandt trykker hånd med Kopenhagen Furs designmanager Michael Holm.Erik Brandt roste Kopenhagen Fur for at gøre utrolig meget for dansk mode og dansk eksport.14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

DESIGNERNEALEXANDRA GOLD Fra Storbritannien, født 1979. Uddannet på Royal College of Art, London. Har blandt andet arbejdet for Philip Treacy.PELS ER MED TIL AT DEFINERE ET PRODUKT SOM DYRTOG LUKSURIØST, OG DET KAN VÆRE EN FORDEL. MENDET KAN OGSÅ SKRÆMME PUBLIKUM VÆK.NR. 2. FEBRUAR 2012 15

JENNIFER MURRAY Årgang 1987 med britisk-østrigsk oprindelse. Designuddannet fra London College of Fashion. Tidligere hos pinkOlive Studio og Vivienne Westwood.MAN KAN MANIPULERE OG EKSPERIMENTERE LANGTMERE MED PELS END MED NOGET ANDET INDUSTRIELTPRODUCERET TEKSTIL. LYT TIL BUNTMAGERNE.LOUISE SIMMONDS Født 1982, fra Storbritannien. Uddannet på London College of Fashion. Designerfaring fra Giles Deacon og Soki.JEG ELSKER, AT PELS I SIN NATUR ER SÅ FORMBAR, MENSAMTIDIG DEFINERER, HVORDAN DET BØR BRUGES. DETER I KONSTANT UDVIKLING OG FORANDRING.16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ELIANA DIMITRAKOPOULOU Født i Grækenland i 1984. Diplom fra London College of Fashion. Har designet for den officielle swakarakampagneog kan buntmagerhåndværket selv.DET TAGER TID AT LÆRE PELS AT KENDE, OG DER VISER SIG ALTIDNOGET NYT, MAN BØR VIDE. JO MERE MAN BLIVER BEKENDT MEDMATERIALET, DESTO MERE VÆKKES FANTASIEN.MORTEN UNDERBJERG Fra Danmark, født I 1982. Uddannet på Teko i Herning og Royal College of Art, London. Har vundet designkonkurrencen Stencil Print Project og deltaget iDen Gyldne Pelsnål.INTET ANDET MATERIALE ER SÅ NATURLIGT GLAMOU-RØST, ELEGANT OG LÆKKERT ENKELT SOM PELS.NOGLE GANGE TALER MATERIALET FOR SIG SELV.NR. 2. FEBRUAR 2012 17

LOUIS RUIYUE LIU Født i Kina, 1989. Diplomer fra Tsinghua University og London College of Fashion. Har vundet adskillige designkonkurrencer, bl.a.Outstanding Graduates Award.DET MEST INTERESSANTE VED PELS ER MATERIALETSRIGE STRUKTUR. SAMMENLIGNET MED ANDREMATERIALER ER DER FLERE MULIGHEDER MED PELS.ALENA BELLE Fra Ukraine, født i 1991. Kiev University, Ukraine. Registrerede eget brand i 2011: Elena Issene.AT ARBEJDE MED PELS ER MERE INTERESSANT,MERE KREATIVT, MEN OGSÅ MERE KOMPLICERET.DET KAN UDRETTE MIRAKLER.18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

MODEUGE MED EKSPORTKURSCopenhagen Fashion Weeks danske og internationale gæster kunne under modeugen og lade sig inspirere af 2.400 modemærkerog 47 show og lægge ordrer på 6 messer. Gæster som i stigende grad kommer fra udlandet, alt imens de danskebutikker sender færre indkøbere på messe.– Der er en klar tendens til, at der kommer færre danske gæster, mens der strømmer flere til fra udlandet, siger Gallerymessensdirektør Christian Gregersen.De færre danske indkøbere skyldes ført og fremmest, at butikkerne har skåret ned på rejsebudgettet og nu kun sender1 eller 2 indkøbere, hvor samme butikker tidligere sendte op til 4, forklarer Christian Gregersen.– En stor del af de besøgende er nu internationale indkøbere fra high-end stores og stærke detailkæder, så selv om besøgstalletikke er lige så højt som i ’gamle dage’, er kvaliteten af indkøberne høj, og ordrerne bliver skrevet, siger messedirektøren.man for eksempel laver en habitjakke,er det vigtigt at bruge rigtigt meget tidpå små detaljer. Man skal arbejde medforet og reverset for at få et perfekt resultat.Med pels er det mere impulsivt.Pels har en udefinerbar x-faktor, en’instant’ aura og status, siger danskeMorten Underbjerg.Eliana Dimitrakopoulou er enig i, at manskal lære at være tålmodig med pels.– Pels har sin helt egen måde at værepå. Det tager tid at lære, og der er altidnoget ny viden, der dukker op. Det erikke kun et materiale, man arbejder i,det er et helt håndværk, man skal lære.Jo bedre du lærer pels at kende, jo flereidéer får du, siger hun.måde. Mange af de designstuderendetør og gør på en ny måde. De er ikkebange for materialet, og de tør udfordredet, siger Michael Holm.– Man kan skabe tekstur med pels, ogder er store variationer. Man kan lave alt,hvad man vil i pels, siger Eliana Dimitrakopoulou.For Jennifer Murray gælder det omat flytte grænser og nå nye områderinden for pelsdesign. Hun tænker daogså på, at der gerne skulle kommeet salgbart produkt ud af eksperimenterne,men for hende er det mere enekstra bonus.– Det er den eksperimentelle del afpels, der interesserer mig mest. Dethandler om at blive ved med at pressegrænserne, så man finder nye måderat bruge pels på. Også selv om resultatetikke altid er synligt i starten. Derer så meget, man kan med pels, sigerJennifer Murray.SALGBART PRODUKT ER ’BARE’ EN BONUSDet er de nye talenters idéer, der er vigtige.Netop fordi de studerende ikke erså bange for at eksperimentere, og fordimålet for dem ikke er at sælge et produkt,tør de mere.– Kopenhagen Fur får det ud af samarbejdet,at vi får pels tænkt på en andenNR. 2. FEBRUAR 2012 21

22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

FØR JEG VANDT KONKURRENCEN, KENDTE JEG KUN KOPENHAGEN FURSOM FORBRUGER FRA BUTIKKERNE. NU VED JEG, HVILKET KÆMPEARBEJDE, DER LIGGER BAG. MÆNGDEN AF PELS VAR UBEGRIBELIG OGSORTERINGSMASKINERNE VIRKELIG SOFISTIKEREDE OG IMPONERENDE.NIU WEIWEIden chance, hun har fået igennem KopenhagenFur.– Jeg kommer fra en meget almindeligfamilie, men takket være titlen har jegfået en helt unik chance for at skabe migen karriere og blive noget mere, end jegellers havde kunnet håbe på, siger hun.WEIWEI ER VIGTIGDet kinesiske marked, som Weiwei skalforsøge at promovere Kopenhagen Furpå, er den største aftager af pels fra dedanske auktionshaller med helt op mod80 procent. Salgsdirektør ved KopenhagenFur Kenneth Loberg fortæller:– Miss Happiness-konkurrencen er enmåde at formidle danske værdier til etstort internationalt marked, som traditionelter meget materialistisk indstillet. Vigiver deltagerne, og specielt Weiwei, nogetmere end bare chancen for at vindeen konkurrence.I LANDETS DYBE STILLE RODet første Weiwei bemærkede, da hunkom til Danmark, var den rolige stemningog den rene luft.– I Kina har folk tit virkelig travlt, ogluften er nogle steder rigtig tung. Deter den ikke her. Folk er mere rolige ogvirker mindre stressede, fortæller hunmed et smil, som kan gøre enhver blød iknæene, inden hun fortsætter:– De cykler alle sammen, lige som manfør gjorde derhjemme. I dag har bilendesværre afløst mange af cyklerne iKina.Det var dog ikke bare den rene luft ogjernhestene, som tiltalte Weiwei. Ud overat fremvise de nyeste kollektioner påcatwalken, skulle den unge kineser ogsåse Kopenhagen Furs faciliteter i Glostrup,så hun vidste, hvad hun repræsenterede.– Før jeg vandt konkurrencen, kendte jegkun Kopenhagen Fur som forbruger frabutikkerne. Nu ved jeg, hvilket kæmpearbejde, der ligger bag. Mængden af pelsvar ubegribelig og sorteringsmaskinernevirkelig sofistikerede og imponerende.Det eneste, Weiwei ikke nåede undersin tid i Danmark, var et ellers planlagtbesøg på en minkfarm. Noget hun havdeset frem til og gerne vil have til gode.– Jeg ved, at dyrene lever under ordentligeforhold, og at dyrevelfærden betydermeget ude på farmene, men jeg villegerne have set det med mine egne øjne.På spørgsmålet om, hvorvidt hun i fremtidenvil fortsætte samarbejdet med KopenhagenFur, er hun ikke i tvivl.– Jeg vil rigtig gerne arbejde med KopenhagenFur – også når min kontrakt erslut.24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

EN TROVÆRDIGKONKURRENCEKopenhagen Furs Miss Happiness-konkurrence i Kinaer den eneste af sin slags. Det gælder i lige så høj gradom at udbrede kendskabet til den danske livsglæde, oghvordan den hænger sammen med pels.MARKEDSFØRINGblandt andet skal være med i annoncematerialeog show i de centrale pelsbyer.AF KRISTOFFER VEGGERBYKVE@KOPENHAGENFUR.COMSiden 2004 har Kopenhagen Fur førtkampagner i Kina for at fremme salget afpels til det kinesiske marked, men sidsteår tog man en anderledes beslutning. Istedet for de sædvanlige reklamefremstød,valgte Kopenhagen Fur at lave enmodelkonkurrence med 1.500 deltagerei syv forskellige pelsbyer fra hele Kina.Finalen fandt sted i Beijing, hvor finalisternekæmpede om at blive KopenhagenFurs nye ansigt i Kina, hvor vinderenBEDRE END TVKopenhagen Furs generalmanager iKina, Chris Cui, forklarer, at man medkonkurrencen har formået at skabe interesseblandt specielt de unge kinesere,en gruppe der før ikke var i kikkerten,samt at man på denne måde får skabtmere opmærksomhed for produktet bag.– Man opnår et større publikum med enmodelkonkurrence, end man gør medtraditionel envejskommunikation som foreksempel et tv-spot. Vi har også brugtde sociale medier til at skabe om-MAN OPNÅR ET STØRRE PUBLIKUM MED EN MODEL-KONKURRENCE, END MAN GØR MED TRADITIONEL ENVEJS-KOMMUNIKATION SOM FOR EKSEMPEL ET TV-SPOT.CHRIS CUI, KOPENHAGEN FURS GENERALMANAGER I KINANR. 2. FEBRUAR 2012 25

KONKURRENCEN ER OGSÅ EN MÅDE AT ENGAGERE VORES LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE I KINA.DET ER ESSENTIELT, AT DE STØTTER OP OMKRING PROJEKTET, HVIS DET SKAL KUNNE FUNGERE.KENNETH LOBERG, SALGSDIREKTØR I KOPENHAGEN FURtale, så vi taler ikke bare til forbrugerne,men med dem.DELTAGERNES VE OG VELMen det er ikke bare den utraditionelletilgang til markedsføringen, som hargjort konkurrencen til en succes.– Kineserne har set, hvordan vi tager osaf deltagerne og tager hånd om dem,hvordan alt er gennemskueligt og specielt,hvor fair konkurrencen er, påpegerChris Cui.Netop det at konkurrencen blev gennemførtpå en fair og åben måde, har betydetmeget i forhold til kinesernes interesse.chancen for at udleve deres modeldrømme.– Konkurrencen er også en måde at engagerevores lokale samarbejdspartnerei Kina. Det er essentielt, at de støtter opomkring projektet, hvis det skal kunnefungere, siger salgsdirektør ved KopenhagenFur, Kenneth Loberg.PENGE SØGER LYKKEInteressen bliver ikke mindre, når manser på det økonomiske perspektiv. Kinahar de sidste mange år oplevet en massivøkonomisk vækst, hvilket har skabten købestærk mellemklasse, som lederefter noget, som kan bringe dem lykke.– Folk har fået penge mellem hænderne,men de har brug for noget at bruge dempå. Det skal være noget 'levende' ogikke døde genstande som biler. Her eren blød pels perfekt, specielt som gave,fordi folk lægger følelser i det, og derforføler sig lykkeligere.Og hvis planen holder, vil der også blivekåret en Miss Happiness til næste år.– Vi har fået en masse henvendelser fravores kunder, og de vil have et showmere næste år. Folk kræver det simpelthen,så planlægningen er allerede igang, siger Kenneth Loberg.– De forbinder de gode ting, de har setved showet med firmaet bag. De er af denopfattelse, at Kopenhagen Fur driver forretningpå samme måde, som de afvikledekonkurrencen, og at vi har nogle sundeforretningsmæssige værdier. Vi fremstårsom en meget troværdig virksomhed.Da vinderen Niu Weiwei var fundet, blevder blandt andet tilbudt psykologhjælptil nummer to og tre, så de fik hjælp til atbearbejde nederlaget.Men formålet med konkurrencen varikke bare at give unge kinesiske pigerKINAS FRØKEN LYKKE Miss Happiness-modelkonkurrencen foregik i syv byer rundt om i Kina. Over 1.500 kinesiske piger deltog i håbet om at blive Miss Happiness. Vinderen blev fundet blandt 21 finalister ved et stort gallashow i Beijing. Deltagerne skulle blandt andet give deres bud på, hvad lykke er, og hvad lykke betyderfor dem. Præmien omfattede 150.000 yuan, en kontrakt med Scoop Models og jobbet somKopenhagen Furs officielle spokesmodel i Kina det næste år.26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

El-Mover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge enderMange mulighederKombi-Vogn:Til flytning afdyr og hvalpeved brug afrør / flyttefældereller hvalpekasserFoderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførselFoderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennemVinterly / Fødeindsats:Laves på fixmål,så de passer i alle kasserSiloer:Fodersiloer fra2500 Liter til 2x5000 Liter.Flyttefælde:STÆRK kvalitetmed nyt unikt lukkesystemReperationsplade:Passer til de flesteredekasserSilo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.Ekstraudstyr:SprinkleranlægVarme i bundlågeAutomatik i bundlågeFældevogn:Kapacitet: ca. 42 fælderMål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mmFodernæb:Ø38, Ø43Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stålFoderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodringGasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedetKantskraber:Til afskrabning afkanterne på gyllerenderne2M - Group A/SMultipumpen | 2M - Design | 2M - Industri | 2M - BygVadehavsvej 3, 6852 Billum - Tlf. 75 25 99 98 - Fax 75 25 99 97Email: post@2m-group.dk - www.2m-group.dkNR. 2. FEBRUAR 2012 27

Kim Feldborg er uddannet brolægger, men det tætte og udfordrende arbejde med dyrene fik ham til at blive minkavler på fuld tid.den netop afholdte skindudstilling påSjælland var Kim Feldborg til at findepå præmielisten, men han vil helst ikketale om det. En vis portion ydmygheder en del af livsgrundlaget,og derforlægger han hellere vægt på, at de sjællandskekollegaer har valgt ham somrepræsentant i Kvalitetsgruppen. Deter et skulderklap, som han synes ernoget værd.JYSK MENTORGennem årene i Kvalitetsgruppen er hangentagne gange vendt tilbage til FinnLindegaard. Han var kendt som en af debedste minkavlere i Danmark med absoluttetopdyr.– Efter at have haft mink i et par årspurgte jeg min svoger om, hvem derhavde de bedste mink. Svaret var FinnLindegaard, så ham ringede jeg straks til,fortæller Kim Feldborg.Første år var der udsolgt, men Kim Feldborgfik skaffet nogle forårshanner, somhan vidste stammede fra Finn Lindegaard.Så var han i gang, og året efter varder dyr direkte fra Finn Lindegaard.– Jeg købte udsættertæver, forårshannerog så videre. Jeg gjorde alt det, somvi i dag anbefaler i Kvalitetsgruppen, såjeg har selv prøvet hele turen, fortællerKim Feldborg.Finn Lindegaard virkede – og virker –som inspiration for Kim Feldborg: – Jegvar den lille elefant med de store ører.Jeg lyttede til alt, hvad han sagde, og jegkan huske alt. Han gav sig tid, og jeg fikenormt mange gode råd.På et tidspunkt spurgte Kim Feldborgom han måtte få lov til at livdyrsorteresammen med Finn Lindegaard. Detmåtte han gerne, hvis han kunne holdesin mund. Dagen oprindte og efter entimes tid fik Kim Feldborg at vide, at såmeget ”behøver du heller ikke holdemund.”– Igennem tre år var jeg med til livdyrsorteringen,og det var en kæmpe lærdomat få med, siger Kim Feldborg.I dag driver han en farm ved Stenlillemed 3.200 tæver. Det har ikke førtham ind bag skrivebordet. Tværtimodsidder han til enhver tid hellere påfodermaskinen end på kontoret. Medtil årets højdepunkt hører livdyrsorteringen.– Det ser jeg altid frem til med glæde.Her kommer man igennem alle ens mink,og man kan virkelig gøre en forskel, sigerKim Feldborg.Minkbacillen har fået overtaget.NR. 2. FEBRUAR 2012 29

faresignal, da tidligt fødende tæver harde største kuld. Er kuldstørrelsen lavereend normalt, bør der reageres straksved at sænke fodertildelingen til et minimumi et par dage til alle tæver. Ogsåde der lige har født. Er dagens udfodringsket, kan man stadig nå at udvise rettidigomhu ved at udskyde fodringstidspunktetnæste dag. Det er begrænset,hvad tæverne taber sig på to dage medlav foderttildeling, men det har ofte engavnlig effekt i form af højere kuldstørrelsehos de efterfølgende kuld.FØR FLUSHINGFodringen fra nu og indtil efter parringengår ud på at få løsnet flest mulige æg iforbindelse med flushingen. Dernæstskal der opspares en ret til at fodre kraftigstmuligt i drægtigheden, uden at detgår ud over avlsresultatet. De tæver, derhar været vanskeligst at få ned i ønskværdigthuld, er også de, der kommersig hurtigst og dermed har størst risikofor at blive utilsigtet fede og inaktiveop til fødsel. Mærkes disse tæver, erdet muligt at tildele dem mindre foder iperioden efter flushing og indtil fødsel iforhold til de øvrige tæver. I forbindelsemed udsætning i hvert andet bur optil fødsel, vil det være nærliggende atsamle disse dyr, da det gør det nemmereat fodre dem hensigtsmæssigt. Endeligvil de tæver, der er vanskeligst at få nedi ønsket huld, også skulle tages særlighensyn til næste år, så derfor kan dissedyr lige så godt samles næste vinter.FLUSHINGENFlushing er en reduktion af fodertildelingenefterfulgt af fodring efter ædelyst.Jo kraftigere desto bedre. Reduktionenhar til formål at øge appetitten, mensden efterfølgende fodring efter ædelysthar til formål at løsne flest mulige æg.Flushingen har dog også den negativevirkning, at tæverne fedes op. De tungestetæver kan komme sig 300-400gram på en uge i forbindelse med denforstående flushing. Det er derfor ingengrund til at fodre efter ædelyst længereend nødvendigt. Farmundersøgelserviser, at fire dages kraftig fodring er nok,afhængig af vejret. Bestil for en sikkerhedsskyld 450 gram foder pr. tæve ogse, hvor meget de kan optage ved en ellerto gange daglig fodring og fordeling,afhængig af vejret.PARRINGGår parringerne tilfredsstillende fra daget, bør fodertildelingen reduceres straksfor at undgå yderligere opfedning førdrægtigheden. Undersøgelser viser, atavlsresultatet ikke reduceres, selv omder fodres lidt henholdende i parringsperioden.Desuden bør der ikke fordelesindtil fødsel, undtaget er eventuelletynde tæver. Derved reduceres risikoenfor den uønskede opfedning.Tæver bør forsøges parret senest dagenefter de har været til han, da alenekontakten kan have forårsaget en ægløsning.Er tæven uinteresseret dagen efter,får hun først tilbuddet, når alle andre erafprøvet. Derved opnås såvel flest muligeparringer inden omparring og parringsforsøgi to ægløsningsperioder. Detresulterer i højere kuldstørrelse.Er der overskydende tæver på farmeni form af f.eks. en uudnyttet saneringspulje,kan det udnyttes i avlsarbejdet.Flest mulige tæver forsøges parret indenomparring. Om muligt foretages ingennyparringer under omparringen. Dernæstfjernes sent parrede tæver, der ikkevil omparres. Tæver, der parres de sidsteto dage før omparring, har i gennemsnitet lavere avlsresultat. Er der stadig overskydendetæver, fjernes dyr med flestforgæves parringsforsøg.VEJEHOLDVejehold kan være et meget nyttigt supplementtil huldvurderingen. 15 tæver,udvalgt blandt de der vejer omkringgennemsnittet eller lige over, vejes nuog en gang ugentlig efter parring indtilVelnærede tæver, som her et i huld 4, kanfå mange livskraftige hvalpe, blot de eraktive før fødsel. 2011 viste, at slanke huld3-tæver også kan blive uønsket inaktive ligefør fødsel. Foto: Jesper Clausenfødsel. Det tager ikke lang tid og kangive et vigtigt signal om en utilsigtetvægtudvikling. Det kan anbefales atveje to forskellige farvetyper, der harforskellig huldudvikling, da det forbedrerden information, der opnås ved at følgetævernes vægtudvikling. En sigtesnorer, at 1.600 grams-tæver med en hensigtsmæssighuldudvikling vil kommeop på deres novembervægt umiddelbartfør fødsel, mens tæver over 2 kg nok skalveje ca. 400 gram under, da de er nogetfedere. Vægtudviklingen bør dog kunvære retningsgivende. Det afgørende ertævernes adfærd.NR. 2. FEBRUAR 2012 33

ER KONTROLSAMFUNDETGÅET OVER GEVIND?Eller er der rimelighed i, at ”tillid er godt, men kontrol er bedre”, som Leninsagde? Dansk Pelsdyravl sætter i en artikelserie spot på kontrol-Danmark.ESSAYAF STIG ANDERSENSTIG@STIGANDERSEN.DKTEGNER: JENS SCHMIDTDet er en af Sovjet-kommunismensfædre, grundlæggeren af bolsjevismenog manden bag den russiske revolutioni 1917, Vladimir Iljitj Lenin, der tillæggesdet kendte ordsprog, at tillid er godt,men kontrol er bedre”.På den baggrund kan det forekommeparadoksalt, at det ikke mindst er i tiåret,hvor den borgerlig-liberale regering medAnders Fogh Rasmussen og senere LarsLøkke Rasmussen som statsministre, atdanskernes oplevelse af deres land i stigendegrad har været, at det har udvikletsig til et formynderisk, destruktivt ogkontrolfikseret samfund.Da dagbladet Politikens netside i 2008,da daværende statsminister AndersFogh Rasmussen kunne fejre 10 årsjubilæumsom formand for DanmarksLiberale Parti, Venstre, bad deres læseregive et bud på, hvordan de vil huske denmarkante Venstre-formand, blev der ikkelagt fingre imellem.Et af buddene lød således: ”Anders FoghRasmussen er manden, der ødelagdedet danske samfund baseret på velfærdog solidaritet, og gjorde forskellen mellemdanskerne større i et kontrolfikseretstatsapparat”.Det har været en udbredt opfattelse, atAnders Fogh Rasmussen i sin formandstidhar været inspireret af den succesbølge,som den britiske labourpolitikerog premierminister, Tony Blair, i mangeår red på. I 2001, forud for valget efterhans første regeringsperiode, udstakTony Blair retningslinjerne for den næsteperiode for en New Labour-regering, somhan naturligvis satsede på at få – og fik.Her talte han om ”frihed” og om ”at sættefolk fri”, og han talte ikke om frihed forskatter og fagforeningsregler, men omfrihed fra forhindringer i bestræbelsernepå at skabe mobilitet i samfundet. Hansbudskab var en mindre centralistisk regeringsform,formentlig vel vidende atmange betragtede ham og hans regeringsom besatte af en kontrolfikseret mani.– Nu er tiden til at delegere nedad, sålærere, sygeplejersker og andre kan fåmulighed for at bruge deres kreativitet,fastslog Tony Blair.VELFÆRDSSAMFUNDET SKABERKONTROLDet er en kendt sag, at regeringertyer til kontrol og overvågning i taktmed velfærdsstatens udbredelse. Enkendsgerning, der i 2010 fik chefjuristeni den borgerlige tænketank Cepos,Jacob Mchangama, til at slå fast,at det er en tendens, somhar medført, at vi påmange områder reelthar en retstilstand,hvor borgeren ertil for systemet, oghvor hensynet til atlette adgangen for detoffentliges kontrol gårforud for borgernes ogvirksomheders ret tilprivatliv og retssikkerhedsgarantier.Ingen tvivl om, atrigtig mange danskerefortsat oplever, atkontrol-iveren er blevet enmøllesten om halsen pågrund af politikernes bestræbelserpå at skabe etsamfund, hvor der er styrpå tingene. Men hvor prisen erblevet en hverdag med mindre arbejdsglæde,mindre selvstændighed og oplevelsenaf en destruktiv tilgang til denenkeltes lyst og trang til finde meningi hverdagen og de pligter, opgaver ogmuligheder den udfyldes af.34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

INGEN TVIVL OM, AT RIGTIG MANGE DANSKERE FORTSATOPLEVER, AT KONTROL-IVEREN ER BLEVET EN MØLLESTENOM HALSEN PÅ GRUND AF POLITIKERNES BESTRÆBELSERPÅ AT SKABE ET SAMFUND, HVOR DER ER STYR PÅ TINGENE.VIL SE DET FØR VI TROR DETI Lars Løkke Rasmussens første åbningstalesom statsminister i Folketingeti oktober 2009 gav han da ogsådanskerne noget, der kunne ligneen undskyldning for, at regeringenhar overbebyrdet de offentligt ansattemed regler og ikke haft tillid til deresvirke. Talen gav tidsskriftet ’Ræson’anledning til at lade tre borgerligekommentatorer vurdere bl.a. denne delaf statsministerens tale. Det var DavidGress, ph.d. i historie, samfundsdebattørog forfatter Martin Ågerup, direktøri den liberale tænketanke Cepos, ogChristian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomived Handelshøjskolen iAarhus og redaktør af bloggen punditokraterne.dk.David Gress kaldte Løkke Rasmussensudtalelser om de overbebyrdede offentligeansatte for ”øregas” og tilføjede:”Godt nok sagde han, at nu skulle detvære alvor med at tynde ud i regeltyrannietog nævnte endda et konkret forslaghertil. Jeg er foreløbig skeptisk. Ingenregering i nyere tid har været merekontrolfikseret end den såkaldt borgerlige,og det bliver uhyre svært atlave om på, selv om Lars Løkkepersonligt måtte ønske det”.Lige som Tony Blair gjorde det i Englandi begyndelsen af årtusindet, registrerededen danske borgerlige regering ogsåen vis træthed i befolkningen mod regel-og kontroltyranniet hos de danskevælgere, da Lars Løkke Rasmussen i2009 overtog statsministerposten efterAnders Fogh Rasmussen.Christian Bjørnskov vurderedetalen på samme måde: ”Udmeldingenmarkerer i en vis forstand etbrud med mange års kontrolfokus. Manmangler blot at se, om der følger incitamentermed, hvis man vælger at slækkedetailkontrollen”, sagde han til Ræson.Og samme vurdering kom fra MartinÅgerup, som slog fast: ”Lige så længejeg kan huske, har regeringer talt omat mindske kontrol og administrativebyrder i den offentlige sektor. Der erimidlertid to vigtige grunde til denNR. 2. FEBRUAR 2012 35

ALT SKAL REGISTRERES OG PROPPES I SKEMAER. KOMMUNERNE HAR FÅETBLEKONSULENTER, BØRNEFAMILIER SKAL BETALE FOR DE MADPAKKER, DESELV SMØRER, HOSPITALSANSATTE BRUGER HALVDELEN AF DERES TID PÅADMINISTRATIVE OPGAVER, OG SÅDAN KUNNE MAN BLIVE VED […].megen kontrol: For det første er mangeydelser skattefinansieret. Det betyder, atborgerne har et retskrav på ydelserne,og det skal derfor dokumenteres, atydelserne er blevet leveret, og det erkommunens opgave som myndighedat kontrollere, at leverancen har fundetsted til den aftalte kvalitet. For det andeter der ikke i den offentlige sektor heltså mange naturlige incitamenter som iden private til at arbejde så effektivt sommuligt. Derfor er det ønskeligt og oftenødvendigt med mere kontrol. Man kansige, at tillid er godt, kontrol er bedre,men incitamenter er bedst”.NU MÅ DET STOPPE!Det faldt tidsmæssigt sammen med, atEkstra Bladet kørte en kampagne undermottoet: ’Stop regeltyranniet’. Bladetskrev bl.a. ved lanceringen:”Vores liv er blevet omdannet til énlang stregkode. Minuttyranniet herskersom aldrig før i det offentlige system.Alt skal registreres og proppes i skemaer.Kommunerne har fået blekonsulenter,børnefamilier skal betale for demadpakker, de selv smører, hospitalsansattebruger halvdelen af deres tidpå administrative opgaver, og sådankunne man blive ved […]. Nu må detstoppe. Det kan ikke være rigtigt, atplejehjemsassistenter, sygeplejersker,pædagoger, folkeskolelærere og jobkonsulenterhver dag skal bruge timerpå at skrive ned og dokumentere, at deudfører deres arbejde […] lige nu bliveralle hvirvlet ind i tåbelige regler og bureaukrati”.RISIKOEN FOR SUR SMILEYDet er ikke kun de offentligt ansatte,der har oplevet, hvad der opfattes somregel- og kontroltyranniet. Der kannævnes masser af eksempler fra ’kontrol-Danmark’,hvor enkeltpersoner,faggrupper, virksomheder eller institutionersidder tilbage med oplevelsenaf, at regler, kontrolforanstaltningerog systemer ødelægger mere, end degavner. Tænk bare på den bagerforretningeller slagterforretning, der ikke ersluppet gennem levnedsmiddelkontrollensfintmaskede nåleøje og får tildelten sur smiley – og sidder tilbage meden fornemmelse af, at systemet nu erved at ødelægge deres forretning. Ogderes levebrød.Kontrol er bedre, sagde Lenin. Magthavernevil til enhver tid argumentere med,at befolkningen har brug for tryghed,beskyttelse og sikkerhed for, at spillereglernebliver fulgt.KONTROL SOM SIKKERHEDDet kan være sikkerhed for, at en stilladsarbejdersarbejdsplads er sikker, atbefolkningen gennem det foder, dyrenefår, ikke udsættes for medicinrester, atder ikke ukritisk sprøjtes med kemikaliersom forurener vores grundvand, at derbliver betalt den skat, der skal, og atvores gamle får den pleje, de har krav påog som de i øvrigt har sparet op til gennemet langt arbejdsliv.Det er når disse ting svigter, der skabesgrobund for regler og kontrolsystemer,og det er, når det finder sted itilstrækkelig stort omfang, disse reglerog kontroller bliver til et system ogtil det, der af mange opfattes som etkontroltyranni. I denne sammenhængkan tillid være lige så hensigtsmæssigtsom kontrol. Men det handler altså omtillid hele vejen rundt.Derfor er kontrol-tillid-problematikkenofte et tveægget sværd, som bestemtkan få gemytterne i kog. Og som næppekan løses med én enkelt formel.Det kan virke hysterisk med den sikkerhed,der især siden 11. september, har omgivetlufthavne og offentlige bygninger, og somer kommet til udtryk over for enkeltpolitikerei hverdagen, eller når den amerikanskepræsident besøger vort land.I langt de fleste tilfælde ved vi ikke, omdet er nødvendigt, og om det overhovedethar nogen effekt. Men vi ønsker ikkeden dag, hvor vi finder ud af det, og hvorfornemmelsen af hysteri forstummer pågrund af, at tillid mennesker imellem ikkeer tilstrækkeligt.36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

TEMA OM KONTROL-DANMARKDer er dem, som skal beskyttes. Dem,der skal beskyttes imod. Og dem, derskal sikre, at den nødvendigebeskyttelse erder. Hvad enten dethandler om menneskerssikkerhed,børns og unges udviklingsmuligheder,velfærdssamfundetsomsorg fordets gamle, syge ogsvage, skattesystemetskrinkelkroge og kompleksitet,naturens værdier ogdyrenes beskyttelse elleren finansiel verden, der kanskabe eksistentielle kriser for ethelt samfund.Og som i et moderne samfund forventestaget seriøst. Hvad enten magthaverenhedder Lenin, Anders Fogh Rasmusseneller Helle Thorning Schmidt.Dansk Pelsdyravl vil i de kommendenumre af bladet kigge nærmere pånogle af de kontrolsystemer, somfindes i vort samfund. Hvad handlerde om, hvordan fungerer de, og ikkemindst: Hvordan opfattes de institutioneri samfundet, der administrererdem, og af de samfundsborgere,der skal leve med ogefter dem.NR. 2. FEBRUAR 2012 37

TILLID ER OGSÅ ENKONTROLFUNKTIONNår samfundet kontrollerer og opdager fejl, sættes der ind med endnu mere kontrol for ateliminere fejlene. Det bliver til en spiral, som vil fortsætte, for vi vil blive ved med at opdage fejl.Der vil altid være fejl, fastslår CBS-forskeren Niels Thyge Thygesen.FEJLFINDINGAF STIG ANDERSENSTIG@STIGANDERSEN.DKFOTO: CBS,COPENHAGENBUSINESS SCHOOL– Da man ikke kan kontrollere alt, såer min sikkerhed for at kunne bevægemig i denne her verden tillid. Det er ikkekontrol.Enigheden mellem revolutionslederenVladimir Lenin og en af de førende forskereinden for offentlig ledelse og medsærlig speciale i begrebet tillid, lektor,cand. mag. og ph.d. Niels Thyge Thygesenfra Institut for Ledelse, Politik og Filosofived Copenhagen Business School,er ikke overvældende.Niels Thyge Thygesen mener ganske vistsom Lenin, at tillid er godt, men han erikke enig i, at kontrol er bedre.– Der er på det seneste politiske meldingerom, at man gerne vil reducerekontrollen i vores samfund, hvilket bl.a.den såkaldte afbureaukratiseringsplanfra 2009 er udtryk for, siger Niels ThygeThygesen. – Men man ved ikke, hvordanman skal gøre det, og nogle af de måder,man forsøger at gøre det på, skaber blotmere bureaukrati. Man forsøger at formindskekontrollen – ved at lave kontrol.Skal man reducere kontrollen, skal mangribe det an på en helt anden og merefornuftig måde. Man kan kalde det 'tillid'.Hvordan får man et system for begrebet'tillid'?– Det er også svært. Laver man et sådantsystem, bliver der jo ikke tale om tillid,for det vil indebære, at man ved, hvadalle andre går og laver. I stedet for reglerfor, hvordan vi reducerer alle vore regler,vil jeg hellere sætte ind med netoptillid og gøre det på en meget velovervejetmåde. Forstået således, at vi skalbeslutte os for, hvor vi tør basere os påtillid, og hvor vi stadigvæk har behov forbenhård kontrol.– For der er ikke noget i vejen medkontrol. Den kan være nødvendig ogen tryghedsfaktor i mange situationer,f.eks. inden for hospitalsverdenen. Deter ikke sådan, at kontrol er dårligt, ogtillid er godt. Det vigtige er at finde denrigtige balance. Og mit bud på, hvorman skal tænke sig om, og hvor kontrollenhar taget overhånd, er de områder,hvor udgifterne, som er forbundet medkontrolvirksomheden, overstiger de besparelser,man opnår ved at gennemførekontrollen, siger Niels Thyge Thygesen.NÅR KONTROLLEN TIPPER OVERCBS-forskeren fremhæver, at det i højgrad er økonomiske argumenter, der erafgørende for kontrolindsatsen, altsåden kendsgerning, at f.eks. kommunernegerne vil spare nogle penge. Hannævner eksemplet med kommunen, dermangler 30 millioner i kommunekassenog derfor laver et stort rapporteringssystemfor at ændre på nogle standarderog spare noget tid. Men som bliver tilen øvelse, der koster kommunen 32 millioner.– Og det er ikke engang en joke. Det erpræcis det, vi er havnet i mange steder isamfundet i dag. To tredjedele af de offentligeudgifter går faktisk til at administrerede ydelser, der gives, ikke til selveydelsen. Vi vil så gerne effektivisere ogspare, hvorfor vi bruger milliarder påreformer og systemer, som reelt har denstik modsatte virkning, siger Niels ThygeThygesen.Kan man bruge den slags fornuftsbetragtninger,når man taler om f.eks. kontrolmed udsatte børn, sundhedsvæsnetog fødevaresikkerheden?– Eksemplet handler om, når man gernevil spare. Det er klart, at snakker vikontrol med f.eks. udsatte børn eller distriktspsykiatrien,så skal man måle detop imod, hvad der er behov for. Det eren helt anden målestok. Man har effektiviseringsmålestokken,hvor det er gåethelt galt, og så har man en målestok, der38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

DET ER IKKE SÅDAN, AT MERE KONTROLHINDRER FEJL. TVÆRTIMOD AFFØDERKONTROL FEJL, FORDI DET TAGER TIDFRA DET EGENTLIGE ARBEJDE.NIELS THYGE THYGESEN, CBStidspunkter, hvor der er brug for det. Nårman sidder i et registreringshelvede, såopstår der fejl. Man kan sige, at kontrolproducerer fejl, siger Niels Thyge Thygesen.– Det er vigtigt, at politikere ikke tror, atde lige pludselig kan få fuld informationom et emne, for det ryster simpelt henforvaltningssystemet hele vejen igennem,når der bruges tusindvis af timerpå et eller andet lille hovsa-tal, sompolitikere synes, de lige skal hive op afskuffen”.handler om, hvornår det er forsvarligtud fra nogle etiske, sundhedsmæssigeeller sikkerhedsmæssige normer at hivekontrollen tilbage, fastslår Niels ThygeThygesen.KONTROL PRODUCERER FEJL– Selvfølgelig skal der være megetkontrol med f.eks. anbringelser af børn.Men det har vist sig, at i f.eks. KøbenhavnsKommune har to tredjedele afen socialrådgivers tid været brugt tiltilbageregistrering. Og når de kun har entredjedel af tiden tilbage til at servicere‘kunden’, så er risikoen for fejl rigtig stor.Det faktum giver det dilemma, at mani forsøget på at formindske fejlene rentfaktisk forværrer fejlene. Hvis socialrådgivereni stedet har to tredjedele af sintid til at lave et godt stykke arbejde, såvil der ikke opstå lige så mange fejl.– Det er ikke sådan, at mere kontrolhindrer fejl. Tværtimod afføder kontrolfejl, fordi det tager tid fra det egentligearbejde. For det betyder, at arbejdetjabbes igennem, at bunkerne vokser,og at der ikke bliver grebet ind på deENGLAND PRIORITERERKONTROLINDSATS– I England har man et system, hvor manfor at komme dette ressourcekrævendesystem til livs aftaler med politikerne,hvor der skal styres i bund. Altså, hvorder er behov for det ud fra nogle etiskeovervejelser, og hvor politikerne såsikres fuld information. Det er et fint system,og det interessante ved systemeter, at det indebærer, at der er en rækkeområder, hvor politikerne i stedet forkontrol har sagt: Fint, der sætter vi indmed tillid. Og derfor ved de engelskepolitikere, at der er en række områder,hvor de har lavet en aftale om, at tingenebaseres på tillid. Systemet betyder, atder er en række informationer, som ikkefindes, men hvor beslutningen har været,at det er bedre at bruge pengeneNR. 2. FEBRUAR 2012 39

DER FINDES IKKE ’NUL FEJL’. DEN, DER HAR OPFUNDETBEGREBET NUL FEJL, HAR TAGET GRUELIGT GALT. DER VIL ALTIDVÆRE FEJL, FOR VI ARBEJDER MED MENNESKER. SÅ DER ER IKKENOGET AT RAFLE OM, OG VI ER NØDT TIL AT ACCEPTERE FEJL.på opgavernes løsning. Og det kan politikernese fordelen i, for ydelsen bliverbedre.Hvad så med kontrollen i f.eks. en slagterbutikeller en landbrugsvirksomhed,hvor der er både sundhedsmæssige ogdyreetiske aspekter. Kan kontrolindsatsenoverdrives på sådanne områder?– Det er vigtigt, at der er kontroller, når detf.eks. gælder bakterier, sundhed, dyrevelfærdosv., men på et tidspunkt kan enkontrolindsats jo tippe med det resultat,at slagteren ikke har tid til at gøre knivenerene, fordi han skal bruge sin tid på atmåle bakterier. Det er et område, jeg ikkeved nok om. Men overordnet kan mansige, at kontrol altid skal finde sin balance.KONTROL-FRUSTRATIONEN– Når der tales om kontrol-hysteri, er detjo ikke det samme som en oplevelse af,at kontrol er dårligt. Det er oplevelsen af,at tingene er tippet over. At der er gåetfor meget kontrol i den. Og det, der giverfrustrationen, er, at medarbejdere, omdet er slagteriarbejdere eller socialarbejdere,oplever, at de faktisk ikke kan få lovtil at udføre deres arbejde. Folk brokkersig ikke, fordi de skal arbejde og passederes job. De brokker sig, fordi de ikkekan få lov til at passe deres job. Brokkerier udtryk for et engagement og en loyaliteti forhold til arbejdet. Det handler ikkeom, at folk ikke gider arbejde. Udgangspunkteter, at folk gerne vil arbejde, ogat de slås som besatte for at få lov til atpasse deres arbejde. Og en måderne atslås på er ved at opponere mod en kontrol,der tager overhånd.Hver gang man slækker på kontrol, vilder vel være nogen, der oplever, at sikkerhedenforsvinder?– Og det er lige præcis de områder, hvorman ikke skal slække. Altså i høj grad ietiske spørgsmål. Men problemer kanjo have mange årsager. De kan skyldesalt for meget kontrol. Men også at kontrollener for ringe. Man skal blot væreopmærksom på den automatpilot, der siger:“Lad os sætte ind med kontrol”. Detkan være det modsatte, der er brug for.DER FINDES IKKE ’NUL FEJL’Når man beslutter sig for at kontrollere,må man gå ud fra, at man regner med atfinde nogle fejl. Er det rimeligt i et modernesamfund, at der er et vist antal fejlalle steder?– Der findes ikke ’nul fejl’. Den, der haropfundet begrebet nul fejl, har tagetgrueligt galt. Der vil altid være fejl, forvi arbejder med mennesker. Så der erikke noget at rafle om, og vi er nødt til atacceptere fejl. Når vi så kontrollerer ogopdager fejl, sætter vi ind med endnumere kontrol for at eliminere fejlene. Detbliver til en spiral, som vil fortsætte, forvi vil blive ved med at opdage fejl. Dervil altid være fejl.Samfundet må altså indstille sig på, atting aldrig bliver fejlfrie. Og vægte sinkontrolindsats ud fra det?– Ja, og er der 30 procents svigt, er kontrolefter min opfattelse en udmærketide. Men på et tidspunkt når man engrænse, hvor kontrollen blot et at smidepenge ud ad vinduet. I stedet bør mansætte ind med mere tillid, spare pengeneog bruge dem til at gøre produktetbedre.TILLID ER IKKE BLÅØJET OG NAIVTKontrol er vel en befolknings sikkerhed?– Ja, men den er også tillid. For har jegikke har tillid til, at bilerne holder forrødt, så vil jeg jo ikke kunne bevæge migud i trafikken. Og har jeg ikke tillid til, atjeg kan vende ryggen til et andet menneskeuden at blive overfaldet, så kanjeg ikke gå nogen steder. Sikkerhed kangodt være kontrol, men da man ikke kankontrollere alt, så er min sikkerhed forat kunne bevæge mig i denne her verdentillid. Det er ikke kontrol, siger NielsThyge Thygesen, som ikke mener, at detat udvise tillid er naivt.– Tillid er en form for selvkontrol.Derfor er tillid mere grundlæggendekontrol. Hele velfærdssystemet er byggetop omkring kontrolfunktionen, nårdet handler om skat, sundhed, velfærdosv., og jeg har dyb respekt for kontrolfunktionen.Men at vise en andentillid er jo ikke et spørgsmål om at væreblåøjet eller naiv. Det at vise hinandentillid skaber en forpligtelse, og den forpligtelseer en form for kontrol, sigerhan og fortsætter:– Langt hen ad vejen har vi ikke har gjortnoget for at fremme tilliden mellem mennesker.Derfor er de forpligtelser, vi harover for hinanden, gået fløjten. Og der ergået regelhysteri i det. Med en enorm belastningog enorme udgifter til følge.40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Excellent rullerne er også yderst effektive til vinterpelsningen. Ring allerede PAMU SA 200 M/LÆDERRENSPAMU SA 100- læderrenser kan påmonteresTilbuddet gælder til og med 20. Marts 2012

NR. 2. FEBRUAR 2012 43

VIL DU VIDE DET SIDSTE NYEFRA FORSKNINGSFRONTEN?Pelsdyrforskere fra hele verden mødes til kongres i Danmark til august. Danske avlere er velkomne.IFASA 2012AF MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COMFOTO: JESPER CLAUSENPlasmacytose, foder, genetik, dyrevelfærd.Emnefeltet er bredt, når verdenspelsdyrforskere samles til IFASA-kongres(International Fur Animal ScientificAssociation) i København i dagene 21.-24. august i år. Kongressen holdes hvertfjerde år, og er en lejlighed for pelsdyrforskeretil at mødes, inspireres og høreom den seneste pelsdyrforskning fra kollegaerfra især de pelsdyrproducerendelande i Nordamerika og Nordeuropa.Men selv om det er en videnskabeligkongres, er der også nyttig viden at fåfor pelsdyravlerne, og de er mere endvelkomne.− Der er bestemt noget at komme efterfor avlerne. Der er en god blanding af altfra grundvidenskab til anvendt forskning,f.eks. hvad betyder fravænningsaldereneller huldet for velfærden – og hvordankan man sammenligne betydningen,siger IFASA-præsident og seniorforskerpå forskningscenter Foulum Steen H.Møller. Han peger bl.a. på et længeretema om WelFur, det kommende europæiskevelfærdsprogram for pelsdyr,som noget af det, der kunne være særliginteressant for avlere.Kopenhagen Furs forskningschef PeterFoged Larsen, der ansvarlig for atarrangere kongressen i København,mener også, at WelFur-delen er interessantfor avlere, men siger samtidig,at der også er en del indlæg om dyrenessundhed og foder, bl.a. vedrørendeproteinindholdet, så kongressen eryderst relevant for eksempelvis fodercentralerneog deres bestyrelser.− Vi har sat et rigtig godt program sammen.Man kan se det som en TemadagFoulum, der varer tre dage, siger PeterFoged Larsen.Avlere, der er interesseret i at deltage,skal være opmærksomme på, at kongressenforegår på engelsk.IFASA 2012 Den internationale kongres forpelsdyrforskning foregår på HotelScandic ved søerne i København21.-24. august 2012. Prisen for at deltage i tre dage er3.000 kr. for medlemmer af DanskPelsdyravlerforening. Normalprisener 4.000 kr. Du kan tilmelde dig eller få flereoplysninger ved at skrive tilifasa2012@kopenhagenfur.com. Se også IFASAs hjemmesidewww.ifasanet.orgPelsdyrforskere fra hele verden møde til kongres i København til sommer for at dele de seneste forskningsresultatermed hinanden. Danske pelsdyravlere har mulighed for at deltage i arrangementet med rabat.44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Twinca Step gør det nemt... AuTWINCATWDK-wwwFODERMASKINER - I VERDENSKLASSEMød os i Herningfra d. 29.-31. marts påKopenhagen FurSkindudstilling Dansk udviklet og produceret Stor driftssikkerhed God driftsøkonomi Stor komfortRærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dkNR. 2. FEBRUAR 2012 45

STAND UDSTILLER9910 2M-GROUP9960 A. FLENSBORG HERNING MASKINFABRIK A/S9478 A-CONSULT AGRO A/S9640 AGRO KORN A/S9486 ALLO 2009 APS9810 ALMTOFT SMEDE- & MASKINFABRIK A/S9646 ANKER BJERRE/LEMVIG MASKINFORRETNING9454 AXEL RAVN TØMRERFIRMA9450 BENT LAURITSEN MASKINFABRIK9870 BRDR. HOLST SØRENSEN A/S9950 BROGAARD MINK – REDSKABER9630 BUNTMAGER OLE B. CHRISTENSEN9402 CENO-TOP APS9860 COLUMBUS AQUA A/S9458 DANCO-OIL9966 DANFOND A/S9408 DANSK DYRESTIMULI A/S9600 DANSK MINK PAPIR A/S9474 DK MINK9720 ESS-SECURITY.DK9760 FUR LIVING9460 FUR SKILLS APS9410 GJØL VAKUUM ANLÆG A/S9482 GOOD LOOKS/SAPPHIRE CROSS9420 HEDENSTED GRUPPEN9644 HELMS TMT-CENTRET9686 INVEST IN ICELAND AGENCY9920 J. RETTENMAIER & SÖHNE GMBH9900 J.M. FARMSALG APS9840 JASOP FODERCENTRAL SERVICE A/S9830 JASOPELS A/S9626 KIRSTEN WINTER DESIGN9770 KOPENHAGEN FUR9700 KUBOTA MOTORER DANMARK A/S9464 LBJ ELECTRONIC9456 LVK MINKDYRLÆGER9400 MARK-DREW9620 MOGENS ALEX PETERSEN9940 MORSØ MINKINDUSTRI APS9670 MULTIUNIT9930 MAACH TECHNIC A/S9990 NICOLL, ES KEMI TEKNIK9820 NORCAR-BSB AB9904 NORDIC STALD KEMI A/S9970 OBTON9800 OY PETSMO PRODUCTS AB9490 PAMUTEC A/S9880 R2 FARM PARTNER A/S9462 RV MASKINER9470 SCHIPPERS EXPORT B.V.9476 SIKRING SYD A/S9650 SMARTGUARD APS9890 SORRING MASKINHANDEL9430 SPECIAL-BUTIKKEN9440 STALDREN/J.N. JORENKU9850 STEMAS MASKINSALG A/S9690 TELENOR9876 TK STÅL & MONTAGE9710 TVED MASKINBYG9916 TWIN HEAT A/S9480 TWINCA A/S9472 TYRRESTRUP MINK/BEGAN TRÅD9452 VALLØ APS9404 WIREWEAVING CO. DINXPERLO9680 ØKONOMIRÅDGIVNING9468 ØSTERMARK ENTREPRENØRFORRETNING A/SKOPENHAGEN FURSKINDUDSTILLING 2012Kopenhagen Fur Skindudstilling 2012 vil blive holdt i MCHMessecenter Herning den 29.-31 marts. Udstillingener placeret i Hal M. Der er igen i år ikke kun tale om enlandsudstilling men om en international udstilling, hvor vifår udstillingsskind fra både danske og udenlandske avlere.REGISTRERING AF BESØGENDE VEDKOPENHAGEN FUR SKINDUDSTILLINGI lighed med sidste års udstilling vil alle besøgende skulle registreresig og bære navneskilt for at komme ind på udstillingen. Adgangen vilfortsat være gratis.SÅDAN BLIVER DU REGISTRERETDu kan vælge mellem to former for registrering:REGISTRERING OG UDSKRIVNING AF NAVNESKILTE HJEMMEFRAFra sidst i februar kan du ved Login til din konto i FarmCockpit findemenupunktet SKINDUDSTILLING under Links.Du klikker på menupunktet og kommer videre til MCH’s side for KopenhagenFur Skindudstilling med forhåndsregistrering af besøgende.Du udfylder rubrikkerne med oplysning om navn, adresse m.v. samtantal personer, som du ønsker adgang for. Herefter indtaster du din e-mailadresse.Efter at du har afsluttet din indtastning, vil du modtage en e-mail mednavneskilte. Du udskriver derefter navneskiltene og klipper dem ud afsiden efter de markerede linjer. Navneskiltene tages med til udstillingen.Når du ankommer til Hal M i MCH Messecenter Herning, viser du navneskiltenetil vagterne og får udleveret bånd med plastiklommer til atbære navneskiltet under dit besøg. Navneskiltet bliver aflæst med enscanner, og du kan derefter gå ind i udstillingsområdet.Bemærk, at du skal benytte samme navneskilt alle tre udstillingsdage.Hvis du kommer flere dage eller forlader udstillingen for at vende tilbageigen, bedes du passe på dit navneskilt.HVIS DU IKKE HAR NAVNESKILT MED HJEMMEFRAHar du ikke mulighed for at udskrive navneskilt hjemmefra, kan duregistrere dig på de opstillede terminaler ved indgangen til Hal M ogsamtidig få udskrevet dit navneskilt.Der vil ved indgangen være personale, som vil være dig behjælpeligmed både registrering og udskrivning.ÅBNINGSTIDERNE ER:Torsdag den 29. marts kl. 09.30-18.00Fredag den 30. marts kl. 09.30-17.00Lørdag den 31. marts kl. 09.30-16.0046 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

NAVNENYTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl.Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.TAGE PEDERSEN50 ÅRTage Pedersen, formand for DanskPelsdyravlerforening, fylder 50 år den25. marts. Tage er et sandt produktaf dansk pelsdyravl, og som mangeandre dengang, gik han efter skoletidog håndfodrede mink og ræve side omside med sin far Aage Pedersen. Derer dog ikke mange andre avlere, somhar formået at udvikle en moderneog veldreven familievirksomhed tildet omfang, som Sole Gruppen har idag med næsten 100 medarbejdere.Det hænger nok sammen med Tagesgode kreativitet og økonomiske sans.Ligesom sin far er han en nøjsom type,også selv om familievirksomhedeni dag omsætter for mange millioner– Tage kan godt få en frikadelle til atrække til to mellemmadder.Tage blev valgt ind i bestyrelsen forFyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforeningi 1988, hvor han senere blev formandefter Bent Fogtmann og derforogså endte i hovedbestyrelsen i 1993.Her har han nu det seneste år virketsom formand efter Kaj Kristensen, ogen af Tages mange forcer er, at han driverpolitik på samme rolige facon, somhan leder sin virksomhed.Han er en fantastisk god leder, somaccepterer, at der findes uenigheder.Selv om han er en person, der gernevil have tingene udført effektivt, er hanikke en, der trumfer tingene igennem ihast og giver folk stress. Tage giver tidtil dialog, og en af hans styrker er, athan efter at have lyttet til andre, er godtil at analysere og drage den rette konklusion– og ikke mindst at få tingeneudført.Tage er jo ikke en frembrusende person,og fremmede kan måske få detindtryk, at hans facon er lukket. Mender tager man fejl, for hverken denprivate Tage, som bruger meget afsin fritid på familien, eller Tage somformand for Dansk Pelsdyravlerforeninger indadvendt. Han står for enåben politik, både over for politikere,kollegaer og medier, og han er velforberedtog sørger for at holde sigvelorienteret om alle relevante politiskeog erhvervsøkonomiske emner.Et stærkt dansk pelsdyravl er det, derligger Tage allermest på sinde. Og hanhar ikke meget til overs for avlere, somikke støtter op om erhvervet og de fællesudfordringer.Alle de ting gør Tage til en moderneformand for en forening, der byggerpå traditionelle værdier, og det er heltafgørende for vores fremtidige virke, atvi har en formand, som evner dialogentil medlemmerne indadtil såvel somudadtil, både forretningsmæssigt ogmediemæssigt. Og selv om Tage er enaf de større avlere herhjemme, huskerhan altid på de små avlere, og at alleskal behandles ens.På bestyrelsens vegne ønskes du ethjertelig tillykke med de 50 år. Vi serfrem til mange års samarbejde endnu.John PapsøRECEPTION FOR TAGE PEDERSENI anledning af Tages 50 års fødselsdag vil det glæde os at seforretningsforbindelser, kolleger, medarbejdere og venner af husettil reception fredag den 23. marts fra kl. 14.00 til kl. 17.00i Restaurant Slotsstalden, Tirsbæk Slot, Tirsbækvej 135, Vejle Øst.48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

FLEMMING ØRNØ50 ÅRFlemming Ørnø kan den 26. februar2012 fejre sin 50 års fødselsdag. Flemminghar arbejdet på KopenhagenFur siden 1985, og Flemming var ligefra starten det, man kalder en rigtiggod kvalitetssorterer. Flemming blevhurtigt brugt til mange forskellige opgaver,han blev ret hurtig instruktør påavlerkurser, og efterfølgende blev hanogså landsdommer.I dag er Flemming skindkonsulent i Kvalitetsafdelingen,hvor hans arbejdsområdespænder vidt. Lige fra referencebundtertil ekspert på karakulsortering, Flemminger stadig landsdommer på skindudstillingeni Herning, og kommer også udog besøger lokaludstillinger. Han erdesuden ansvarlig for opsorteringen afvores toplot, hvilket han klarer til UG.Trods sine nu 50 år, hører Flemmingstadig til i det, vi kalder ’ungdomsafdelingen’i Kvalitetsafdelingen, men det hængernok også sammen med, at Flemminger i fysisk kanonform. Flemming har enkondition som mange 30-årige vil misundeham.Flemming kommer ikke sovende tilden gode kondition, han bruger nemligmeget af sin fritid med løbesko på. I2011 nåde han at løbe i alt 1.169 km,og en af hans næste udfordringer erat løbe et halvmaraton i kalkgrubernei Mønsted og Daugbjerg. Selvfølgeligcykler Flemming til og fra arbejde, i alt18 km, dog er der også nogle dage,hvor Flemming løber til og fra arbejde.Privat bor Flemming i Taastrup sammenmed sin kone Helle.På vegne af avlere og kollegaer ønskesFlemming et stort tillykke med de 50 år.Bjarne RasmussenSTØTBØRNENEI NAMIBIAKopenhagen Furs Velgørenhedsforeningdriver 29 børne haver,der forbereder mere end 1.400børn til skolegang i slum kvarteretKatutura i Namibias hovedstadWindhoek. Du kan støtte projektetved at donere skind og samtidigvinde en rejse med ledsager til detsydvestafrikanske land.Læs mere på kopenhagenfur.com/namibiaNR. 2. FEBRUAR 2012 49

AKTUELTAVLERSERVICEAF JESPER LAUGE CHRISTENSENJLC@KOPENHAGENFUR.COMAF SØREN GERSLØVSG@KOPENHAGENFUR.COMOPFYLDELSE AFLEVERINGS KONTRAKTHvis du har indgået Leveringskontrakt til sæsonen 2011/2012, skal du være opmærksompå, at der ultimo februar skal være indleveret mindst 75 pct. af skindene.Hvis du ikke kan overholde dette, eller hvis du ikke vil kunne indlevere det fuldeantal skind som anført i kontraktforpligtelsen på din Lageropgørelse, beder vi dighurtigst muligt indsende en skriftlig erklæring samt dokumentation til KopenhagenFur, der forklarer afvigelsen.LISTE OVER KVALITETSSIKREDE PELSERIER 2012NAVN ADRESSE TELEFON MOBILSTIGSHØJ MINKFARM APS JENS ERIK THOMSEN Skovlundevej 3, 4572 Nr. Asmindrup 20 82 22 25BRANDBORG MINK MARTIN SINKJÆR Krogsgårdvej 2, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93KARIN V. KRISTENSEN Hodsagervej 49, Hodsager, 7490 Aulum 97 47 62 50 40 96 62 50PREBEN JAKOBSEN Hviddingvej 43, 8990 Fårup 86 45 19 04 22 62 07 05DALSGAARD PELS ANDERS JENSEN Dalsgaardvej 27, 9293 Kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19DANPELS.DK FRANZ STRUNZE NIELSEN Aggersundvej 16, Østrup, 9600 Års 98 65 89 00 29 45 00 88NIELS & POUL RIIS I/S NIELS RIIS Porsmark 3, 7970 Redsted 97 76 24 86 20 31 97 87SECHER & VINTHER I/S MAX VINTHER OG MICHAEL SECHER Nymøllevej 9, 9240 Nibe 98 66 99 33 20 34 63 08HERMAN KRISTEN JENSEN Nibevej 206, Øster Hornum, 9530 Støvring 96 86 76 51 24 45 19 86P.N. MINK PER NIELSEN Hedevangsvej 6, 9300 Sæby 98 42 99 30 23 95 30 99DALSGAARD PELS NORD ANDERS JENSEN Bjørnbækvej 33, 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19HENNING SANDAGER SØRENSEN Rindumvej 48, 6950 Ringkøbing 97 33 02 60 24 61 92 24PRIMDAHL MINK BIRGER PRIMDAHL Sdr. Hjermvej 3, 7500 Holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42BO LARSEN GINDESKOVGÅRD MINK APS Gindeskovgård 8, Feldborg, 7540 Haderup 97 45 44 62 21 91 44 62PELSCENTER VESTJYLLAND A.M.B.A. Moeskjærvej 2, 7620 Lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25NIELS JØRGEN SØGÅRD JENSEN Røjklitvej 25, Holmsland, 6950 Ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91LØGAGER MINKFARM A/S JOHN AGERBO Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24NIELS CHR. POULSEN Lybækvej 23, 6950 Ringkøbing 97 33 01 01 21 62 83 11JØRGEN SCHOU Strib Landevej 95, 5500 Middelfart 64 40 18 19 24 25 13 94KIM JENSEN Roustvej 124, 6818 Årre 76 77 55 70 30 25 55 70ELLINGE MINKFARM I/S Ferritslevvej 94, 5540 Ullerslev 65 98 16 77 21 25 32 71MULSMARK MINK JENS WISTOFT Åbenråvej 22A, 6340 Kruså 74 67 14 34 20 13 36 99HØJGÅRDENS MINK JOHN LYKKE JENSEN Søviggårdsvej 37, Kærup, 6851 Janderup 75 25 87 11 40 18 83 90STEVEN SCHERLUND Strengevej 55, 6760 Ribe 75 42 31 27 23 43 82 6250 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

KALENDER 25. FEBRUAR TIL 23. MARTS 2012AVLSDYRTÆLLING2012 SKAL IND-BERETTES I MARTSDAG DATO TEKSTFREDAG23. MARTSMarts-nummeret afDansk Pelsdyravl udkommerAvlsdyrtællingen 2012 skal indberettes efterparringen i marts og med sidste frist lørdagden 31. marts.Der vil blive åbnet for indtastningen af avlsdyri FarmCockpit i slutningen af februar måned.Samtidig vil vejledningen til indberetning afavlsdyr blive lagt i e-Arkivet. De medlemmer,som har valgt post, vil modtage vejledningenpr. brev.Medlemmer, som ikke har adgang til internettet,er velkomne til at ringe til Avlerservice påtlf. 43 26 12 55 eller Kopenhagen Diagnostikpå tlf. 43 26 10 01. Ved opringningen skal duopgive antal tæver, som er indsat i avl i 2012,både det samlede antal og antal pr. farvetype.Hvis du har flere farme, skal der opgives antalavlstæver pr. farm. Hvis der ikke er nogenavlsdyr på en farm, og farmen fortsat er enaktiv farm, skal der indberettes 0, for at avlsdyrtællingener korrekt besvaret.Du kan også få hjælp til at indtaste dine tal,mens du besøger os i Kopenhagen Fur-standenunder skindudstillingen i MCH MessecenterHerning 29.-31. marts.INDLEVERINGSFRISTER JUNI 2012OPSAMLINGSIDSTE FRISTTirsdag 06/03 15 Onsdag 07/03 Brown/GlowMahoganyBlackWhitePearl BeigeGolden PearlSapphireSilverblueBlack CrossBrown CrossPearl CrossPalomino CrossSapphire CrossSilverblue CrossDiv. Mut. CrossBlue IrisAleutianVioletPalominoJaguarStardustDiv. MutationerBlåræveShadow/Hvide ræveSølvræveBlue Frost ræveDiv. mut. ræveTirsdag 13/03 16 Onsdag 14/03 Brown/Glow HTirsdag 03/04 17 Onsdag 04/04BEMÆRK VENLIGSTEfterpelsede farmskind(alle typer)FarmilderRøde ræveStenmår/SkovmårVildtskindTH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TSkind der indleveres til juni vil blive fordelt mellem juni og september auktionen.Undersorter i hovedtyperne indleveres til september.Vinterskind (mink), der indleveres sammen med de efterpelsede skind, kan ikkeforventes samsorteret med hovedkollektionen til juni og september, men vil blivesøgt indpasset i de bundter, hvor de passer bedst.DIAGNOSTISKSEKRETARIAT GØROPMÆRKSOM PÅ At der ikke må omsættes hanner brugt tilparring i perioden 10. marts til 15. april. At såfremt der indsættes parrede tæver iet nyetableret pelsdyrhold (sommerfarm/udsætterfarm), skal antallet af tæver indberettespå denne farm.INDLEVERINGSFRISTER SEPTEMBER 2012OPSAMLING SIDSTE FRISTTirsdag 13/03 15 Onsdag 14/03 Brown/GlowMahoganyBlackBEMÆRK VENLIGST18 Tirsdag 07/08KaninerSommerskind i minkH + TH + TH + TTirsdag den 7. august er åbningstiden på centralerne fra kl. 10.00-14.00.Sidste frist for vinterskindDet er kun muligt at indlevere hovedtyperne: Black, Mahogany og Brown/Glow tilseptember-auktionen. Undersorter, udvalgte størrelser samt ydersorteringer kanblive medtaget i juni-sorteringen.NR. 2. FEBRUAR 2012 51

DANSKPELSDYRAVLNÆSTE NUMMER AF BLADET UDKOMMERFREDAG DEN 23. MARTS 2012MM Multiservice er etstørre, fleksibelt ser vice firmamed flere års erfaring.Vi lægger vægt på service ogindividuelle løsninger.MM MultiserviceVi arbejder 24 timer i døgnet(treholdskift)Rengøring og sanering af minkhallerFørEfter4MMMULTI-SERVICEUdlægning af læsket kalkover større arealer i minkhallerog kyllingehuseHjørringvej 451 . 9750 ØstervråTlf. 20 73 17 09www.mm-multi service.dkVores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykkegrundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

TELEFONLISTEKopenhagen DiagnostikLangagervej 74. postboks 1465, 2600 GlostrupDIAGNOSTISK SEKRETARIATDiagnostik@kopenhagenfur.comTlf.. 43 26 10 01, Fax 43 26 10 10DRIFTFAGLIG AFDELINGLangagervej 74, postboks 1465, 2600 Glostrupdriftfaglig@kopenhagenfur.comDiagnostisk veterinærTrine Hammer Jensentrj@kopenhagenfur.comTlf.: 43 26 10 15 / 22 68 09 19Rådgivningschef Jørgen Østergaardjoe@kopenhagenfur.comTlf.: 43 26 10 03 / 40 70 04 18 /Fax 43 26 10 10Konsulent Martin S. Berthelsenmbe@kopenhagenfur.comTlf.: 41 86 13 33Rådgivning i alle dyrlægefagligespørgsmål, herunder plasmacytose.Rådgivning om forhold vedrørendeplasmacytose, smittebeskyttelse,rengøring og desinfektion, sanering,Tjek på farmen og katastrofehjælp.Rådgivning om forhold vedrørendeTjek på farmen og smittebeskyttelse.Konsulent Jens Grootjeg@kopenhagenfur.comTlf.: 30 60 80 60Konsulent Anne Mette Graumannamg@kopenhagenfur.comTlf.: 41 86 13 34HÆNG DENNE LISTE OP SÅ DUALTID HAR RÅDGIVNING VED HÅNDEN.Rådgivning om forhold vedrørendeTjek på farmen, smittebeskyttelse samtrengøring og desinfektion.Rådgivning om forhold vedrørendeTjek på farmen og smittebeskyttelse.NR. 2. FEBRUAR 2012 55