DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

DanskPelsdyravlMedlemsblad fordansk pelsdyravlerforening#6 september 2011FORSKNING OG RÅDGIVNING STYRKES / AVLSDYRBANK MED FLERE MULIGHEDER /ARKITEKTER I DEN GYLDNE PELSNÅL / KONTROLRAPPORTER BLIVER PÆNEREDENHÅBET GYLDNE skal TILBAGE IPLASMACYTOSE-KAMPENPELSNÅLNr. 6. SEPTEMBER 2011 1

INVESTER ISOLENERGIHØJT AFKAST, LAV RISIKOObton Solenergi Italien er en pulje af solcelle anlæg, der erfærdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved:Gennemsnitligt årligt udbytte på 15%Kun anlæg, der allerede er taget i driftHøj sikkerhed og gennemskuelig risikoprofilFå mere information eller rekvirer materiale på www.obton.comeller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, obton@obton.dk.Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.comwww.obton.comDanmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed,hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer,der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor,og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til,at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammenmed flere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

SATS PÅVIRKSOMHEDENDANMARKLEDERAf Tage pedersentpe@kopenhagenfur.comDet er ikke opmuntrende nyheder, vi harkunnet læse, se og høre henover foråretog sommeren. Diverse rapporter og analyserpeger i retning af, at den globaleøkonomi ikke arter sig helt, som vi kunnehave håbet på, og den spæde økonomiskefremgang, som kunne skimtesefter den globale finanskrise, ser ud til atvære gået i stå mange steder.Økonomer har bl.a. forklaret denne nyesituation med ringe aktivitet på det amerikanskeboligmarked og gældskrise ilande som Grækenland, Irland, Spanienog Portugal. I sådan en situation er detnaturligt at overveje, hvad sådan et scenariekan få af betydning for ens egenvirksomhed, og i den henseende er det ihvert fald positivt for os i pelsbranchen,at problemerne er mest markante i de’gamle’ vestlige økonomier. Vores størsteaftagermarked, Kina, præsterer igentocifrede vækstrater, og selv om denkinesiske økonomi også bliver påvirketaf, hvordan landets eksportmulighedertil Vesten udvikler sig, synes Kina fortsatat have et godt greb om, hvilke knapperder skal skrues på for at sikre fortsatvækst.Det samme er ikke tilfældet i Danmark.Når dette blad udkommer, har vi overståetet folketingsvalg, men uanset omregeringen er rød eller blå, er Danmarksøkonomiske udfordringer massive. Imidlertidhar de senere års svage økonomibetydet, at politikere og interesseorganisationerer begyndt at stille det afgørendespørgsmål: ”Hvad skal Danmarkleve af i fremtiden?” Alvoren i spørgsmålethar også vundet genklang i befolkningen,og valgkampens helt store tema ersåledes noget så konkret og afgørendesom dansk økonomi efter et årti, hvormere værdiladede diskussioner har prægetfolketingsvalgene.For os pelsdyravlere er det et godt og relevantemne, for det er jo indlysende, atvores erhverv har noget at bidrage medtil dansk økonomi – også i fremtiden.Vi er verdensledende på en lang rækkeparametre, og det er en position, somdanske politikere – røde eller blå – børsørge for, at vi kan beholde. Minkavl eren dansk spidskompetence, og i enhvermoderne virksomhed vil topledelsenstimulere spidskompetencerne. Sådansom den globale verden fungerer nu omdage, giver det mening at betragte etland som en virksomhed i konkurrencemed andre virksomheder. Derfor børpolitikerne også sørge for, at rammevilkårenei Danmark bliver bedre.Sagsbehandlingstider og lettere adgangtil at udvide pelsproduktionerne ernærliggende områder at styrke, for deter selvfølgelig, når en virksomhed harmedvind, at førerpositionen skal udbygges.Nu, hvor den globale virkelighedhar tvunget magthaverne til at stille denødvendige spørgsmål om, hvordan voresvelfærd skal finansieres i fremtiden,er det så bare spørgsmålet, om magthaverneogså har modet til at gennemførede nødvendige ændringer. Men uansetfarven på regeringen ser vi i dansk pelsdyravlfrem til fortsat at arbejde for ensund dansk økonomi.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 5

Vejen fra forskning til farmpraksis skal gøres kortere, og derfor er bindeleddet mellem de to, nemlig pelsdyrrådgivningen, nu blevet organiseret direkte underKopenhagen Fur. Her huldvurderer pelsdyrrådgiver Michael Sønderup mink på en farm. Foto: Jesper ClausenAKTUELPELSDyr-FORSKNINGI DANMARKAnvendelse af fibre i foderet tilhuldstyring i vinterperiodenPå Kopenhagen Farm udfører KopenhagenForskning (Tove Clausen)et projekt om tilsætning af fibre ifoderet til huldstyring i vinterperioden,således at der opnås en mæthedsfølelsehos tæverne, selv omde slankes til parring.Sænkning af proteinniveauPå Kopenhagen Farm udførerKopenhagen Forskning (ToveClausen) projekt om sænkning afproteinniveauet og visse aminosyreri standard og wild-mink for atvurdere effekten på kvalitet og størrelse.Desuden udføres langtids-selektionsforsøgfor at fremavle mink,der klarer sig godt på foder medlavt proteinniveau i vækstperioden.Fravænningstidspunktets betydningfor bid blandt mink hvalpeTove Clausen undersøger fravænningstidspunktetsbetydning for bidblandt minkhvalpe samt registreringeraf dødsårsager for minkhvalpefra fødsel til august. Det foregår påKopenhagen Farm.Miljøbelastning fra anvendelsenaf minkgylleKopenhagen Forskning og PeterFoged Larsen gennemfører etforskningsprojekt vedrørendemiljøbelastning fra anvendelsenaf minkgylle på agermark i samarbejdemed de Nationale GeologiskeUndersøgelser for Danmarkog Grønland, GEUS (Ole StigJacobsen). Forskningen foregår påKopenhagen Farm6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

NY ORGANISERINGSKAL STYRKEPELSDYR-FAGLIGHEDPelsdyrrådgivningen er flyttet fra Videncentret under Landbrug& Fødevarer og ind under Kopenhagen Fur-paraplyen. Meningenmed den nye struktur er at få mere forskningsbaseret viden ud idet daglige arbejde på farmene.FAGLIGHEDaf Mick Madsenmim@KOPENHAGENFUR.COMDe har fået nye telefonnumre, men ellerser det ikke til at se forskel. De danskepelsdyrrådgivere arbejder stadig ud fraSkejby ved Aarhus, men i løbet af sommerener pelsdyrrådgiverne begyndtat spise frokost i Skejby sammen medmedarbejdere fra Forsøgsfarm Vest, ogde fælles måltider er på en måde et symbolpå den forandring, som KopenhagenFur har ønsket ved at samle pelsdyrforskereog -rådgivere i Skejby.– Vi har længe gerne villet have en tætterekommunikation mellem rådgivereog forsøgsmedarbejdere. Fordelen er,at det giver et større fagligt forum, sigernæstformand i hovedbestyrelsen ogformand for Udvalg for Forskning ogRådgivning John Papsø. I sin enkeltheder formålet med den nye organisationsstrukturat få mere forskningsbaseretviden ud på farmene – og omvendt at fåflere input og ideer fra farmene frem tilforskerne.– Hvis der nu er en rådgiver, som gernevil have noget undersøgt, fordi han harfået nogle ideer fra sine farmbesøg, såkan han få vendt det med det samme,fordi han spiser frokost sammen medforskerne, siger John Papsø og pegerpå, at forskningen også kommer tætterepå avlerne, fordi det først og fremmester pelsdyrrådgiverne, som skal formidleforskningsresultaterne videre til avlerne.Omvendt kan pelsdyrrådgiverne medfordel formidle ideer, frustrationer ogbehov tilbage til forskerne, så de forskningsprojekter,der sættes i søen, harbasis i den virkelighed, avlerne befindersig i.– Det skaber en synergieffekt – tingenehænger bedre sammen, siger JohnPapsø, og det er rådgivningschef HansHenrik Møller enig i:Måling af ammoniakfordampningfra gødningsrendenPå Kopenhagen Farm gennemføresundersøgelse til udvikling afmetode til måling af ammoniakfordampningfra gødningsrenden.Desuden vurderes foderets sammensætning,syretilsætning til foderetog temperatur m.m. for at reducereammoniakfordampningen.Selektion for tilpasning tilgruppeindhusning:På Københavns Universitet (LeifLau Jeppesen) undersøges det omkampadfærd eller anden adfærd,der udvises i løbet af efteråret, kanbruges som selektionskriterium. PåAarhus Universitet (Peer Berg) undersøgesdet, om bidmærkerne pålædersiden af skindene kan anvendessom kriterium for en familiebaseretavl efter bedre tilpasning tilgruppeindhusning. Det skønnes, atprojektet kan afsluttes i 2012 eftertre generationers selektion.Stereotypi og temperamentTidligere forsøg med selekteredelinjer har vist, at højt stereotyperendemink er mindre frygtsommeend lavt stereotyperende mink, ogat stereotypi derfor ikke utvetydigtkan relateres til dårlig velfærd. KøbenhavnsUniversitet (Leif Lau Jeppesen)undersøger i 2012 om dennesammenhæng mellem stereotypiog frygt kan genfindes hos mink ien almindelig farmproduktion.Minks tilpasning til etageburei praksisFormålet er, at undersøge omder allerede i praksis er udvikletminkstammer med en høj socialtolerance og dermed tilpasningtil gruppeindhusning i etagebure.Projektet foregår i samarbejde mellemAarhus Universitet (SteffenHansen) og Kopenhagen Forskningog foregår på fire private farmemed gode erfaringer med brug afetagebure. Projektet vil blive rapportereti 2012.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 7

Tema kvalitetKØB DINEAVLSDYRPÅ NETTETKopenhagen Furs avlsdyrbank er kommet på nettet. Priserneer ændret, og desuden formidles der nu dyr i to prisklasser.Avlsdyrbanktekst: Martin Fogtmannmfo@KOPENHAGENFUR.COMFOTO: JEsper ClausenFormidling af avlsdyr til minkavlere i helelandet kan nu ske via Kopenhagen Furshjemmeside. Formålet er at medvirke tilen øget omsætning af egnede avlsdyr tilgavn for konkurrenceevnen i dansk pelsdyravl.En lang række farme, der liggerhøjt på Hitlisten, omsætter ingen ellermeget få dyr i forhold til deres produktionsniveau.Det er håbet, at Avlsdyrbankenkan medvirke til at ændre på det.At forbedre farmenes produktionsniveauvia indkøb af nye avlsdyr kan dog væreen kompleks sag, og som udgangspunktkræver en hel eller delvis udskiftningaf avlsdyr grundig forberedelse og opfølgningfor at undgå, at farmen efter fåår er tilbage på samme niveau, som førder blev købt nye avlsdyr. Ved ambitiøsekøb gennem Kopenhagen Furs avlsdyrbank,hvor andelen af nye avlsdyr udgøren relativt stor andel af det samledeavlsdyrmateriale, tilbyder KopenhagenFur derfor to gratis konsulentbesøg fraKopenhagen Rådgivning. Det kan f.eks.være et strategimøde forud for købet oget opfølgningsmøde året efter i maj/juni.Avlsdyrbanken kører på to forskelligekvalitetsniveauer. Avlere på et lavt ellerrelativt lavt produktionsniveau kan medfordel købe en større andel, lidt billigereavlsdyr, som ligger lidt over landsgennemsnittet,frem for at købe færre, mendyrere avlsdyr. Den store gruppe farme,som ligger omkring landsgennemsnittethar derimod behov for bedre dyr.Avlsdyrbanken opererer derfor med toforskellige prisindekser:Priser for avlsdyrAvlsdyrpriserne beregnes ud fra enfiktiv a conto-pris, der forfalder senest idecember samt en efterregulering i majmåned året efter. Efterreguleringen skerpå grundlag af februar- og april-auktionernessalgspriser, da skindmængderneher er større end på auktionen i december.Efterreguleringen hos den grønnegruppe foretages ud fra større skind endreguleringen hos den gule gruppe.12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Avlsdyromsætningen i dansk pelsdyravl skal øges. Det er det primære mål med den ’udvidede’ avlsdyrbank.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 13

Tema kvalitetEffekten af indkøb og avlsarbejdeEffekten af indkøb, avlsarbejde og fokus på farmens drift året rundt, herunder pelsning ses i figurerne 1, 2 og 3hos tre udvalgte farme. Bemærk deres forskellige udgangspunkt, strategi og positive effekt heraf.Figur 1. Farm A: 2.100 tæver. Farmen udvider inovember 2009 til 3.100 tæver. Brown/Glow udgjorde1.700 tæver, i november 2009 blev det tal til 2.500.Figur 2. Farm B: 2.200 tæver, heraf 600 Brown-/Glow-tæver. *Farmen udvider i nov. 2010 til 800 tæverog sælger et større antal hanner til avl.115 Værdital110KvalitetStørrelse115 Værdital110KvalitetStørrelse105105100100959590902006 2007 2008 2009 2010udvidelse2011juni akk2007 2008 200920102011*juni akkDet nødvendigeindkøb af AvlsdyrMarkedet reagerer på kvaliteten af skindene,og udviklingen går så hurtigt, at danske avlere børbudgettere med indkøb af avlsdyr hvert år.Kvalitetaf Michael SønderupMSN@KOPENHAGENFUR.COMPelskvalitet har i 00erne været væsentligtbedre betalt end i 90erne. Og i2005 sætter Kopenhagen Furs velvetopsorteringyderligere turbo på denneudvikling. Den væsentlige merpris for dekorthårede skind har efterhånden bredtsig fra de mørke farvetyper ned over alleminktyper. Senest udbydes højeste pelskvalitetsklassePurple nu på anden sæsoni både hanner og tæver, og markedethar allerede reageret med en – om endbeskeden – merpris, hanner og tæver setunder et. Merprisen var også begrænsetde første år med velvet-opsorteringen.Udviklingen i udbuddet af skind, hvorder fokuseres på egenskaber, der giveren merpris, er fra et avlsmæssigt perspektivutrolig vigtigt. Velvet og Purpledeler de bedste skindproduktioner op iflere klasser, til fordel for såvel avlsdyrkøber,avlsdyrsælger og vores konkurrenceevne.Udviklingen understøttes afpointgivningen i kvalitet og farvekodernei såvel farmens Oversigt over Prisindeks/værdital – populært kaldet Trafiklyset– samt Hitlisten. Som noget nyt i år tildelesvelvetskind ekstra point i forholdtil klassiske skind med samme kvalitetsbetegnelse,hvilket medfører, at spredningeni værdital for kvalitet er størreend sidste år. Der vil være større forskelmellem højkvalitetsskind med en højvelvetandel og lavkvalitetsskind med enhøj andel af Classic og måske langhåredeskind. Efter september-auktionen kommerden endelige Hitliste og det endeligeTrafiklys. Til den tid vil der som noget nytogså kunne ses en kolonne med Purpleprocenten.Vi ligger godt. Over 95 procent af Purpleskindenekommer fra Danmark, og velvetprocentenhos Brown / Glow passereri denne salgssæson 50 pct. Vores højkvalitetsvelvetskind opnår en pæn merpris,men det bør huskes på, at skindstørrelsestadigvæk er den vigtigste enkeltfaktor.Og uden hvalpe når man ikke langt.Frugtbarheden og sundhedstilstandenbør som det første være i orden.KØB AVLSMATERIALE HVERT ÅRUdviklingen går så hurtigt, at de flestevil tabe terræn til kollegaerne, hvis derikke jævnligt, helst årligt, bliver indkøbtavlssdyr. Det anbefales at afsætte et år-16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Figur 3. Farm C: 1.800 tæver, heraf 1.000 Brown/Glow.*En tarmbetændelse forårsagede størrelsesnedgangen,der ses hos skind solgt til og med juni 2011.Figur 4. Udviklingen i andelenaf velvetskind hos de tre farme.115 Værdital110KvalitetStørrelse100 % velvet 1+280Farm AFarm BFarm C105601004095209002007 2008 2009 2010 2011*juni akk2007 2008 2009 20102011juni akkligt beløb eller en procentsats af åretsskindindtægt, for eksempel to procent,til indkøb af nyt avlsmateriale.Med det formål at øge omsætningenaf egnede avlsdyr er Kopenhagen Fursavlsdyrbank blevet videreudviklet.Avlsdyrbanken tilbyder nu at formidleavlsdyr året rundt. Priser og vilkår erblevet justeret og der vil blive udarbejdetforslag til salgskontrakt. Tusindvisaf egnede avlsdyr pelses i dag i stedetfor at gøre gavn på andre farme. Det ervort håb at kunne medvirke til at ændredisse forhold. Avlsdyrbankens materialeog vilkår kan enten bruges i forbindelsemed formidlingen af dyr via banken ellersom inspiration.Tabel 1. Antal indkøbte mink og indkøbstidspunkt hos farm A, B og C.IndkøbstidspunktJuni 2006Indkøb af avlsdyr i Brown/GlowFarm A Farm B Farm C17 hanner, 100 sommertæverNov 2006 90 hanner, 300 tæver Mindre indkøb af hannerJuni 2007100 sommertæverNov 2007 60 hanner Mindre indkøb af hannerJuni 2008IngenNov 2008 80 hanner, 200 tæver 50 hannerJuni 2009 120 sommertæver 200 sommertæverNov 2009 100 hanner, 200 tæver 50 hannerKommentarerÅrligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, derbruges flere år, dertil tæver. Grov- ogfinsorteret delvist med fremmed hjælp.Mindre indkøb af avlstæver omsommeren. Grov- og finsorteret delvistmed fremmed hjælp.Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne,der bruges flere år. Resterende avlshannerfindes blandt afkom efter indkøbte.Hanhvalpe vejes og sorteres.Tævehvalpe er ikke sorteret siden 2007og størrelsen ses i burene.Det ses, at forskellige indkøbs- og avlsstrategier alle har medført en forbedring i pelskvaliteten og andelen af velvetskind og dermed en højere afregningspris.Og denne stigning er sket i en periode, hvor det danske gennemsnit er steget mærkbart. Mange veje fører således til Rom.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 17

Mål, forventninger og fremtidsplaner er interessant for landbrugsrådgiver fra Nordea Kaj Nielsen, som kigger på Allan Gadebergs (th.) mink sammen medJens Arne Kristiansen (tv.).er kunde i Nordea, som har samlet sinelandbrugsaktiviteter i regionale centrefor at sikre rådgivernes ekspertviden.Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen har siden2009 været Allan Gadebergs rådgiver.Han er tilknyttet Nordeas landbrugsafdelingi Vejen, som dækker det sydligeJylland. Knap 10 procent af den samledelandbrugsportefølje i vejen-afdelingenbestår af minkfarme.– Da Allan første gang fortalte mig omkvalitetsprojektet, syntes jeg, at det lødspændende. For en bankmand er mål,forventninger og fremtidsplaner altid interessant,fortæller Kaj Nielsen.BANKEN KIGGER PÅ NØGLETALAllan Gadebergs trafiklys fra FarmCockpittetkommer hurtigt på bordet. Ogdet gør frustrationerne også, for ser detikke noget mere rødt og gult ud, end detgjorde for et år siden? Svaret er ja, meneftersom der er ryddet ud i avlsmaterialetpå farmen og købt nye dyr, som gårpå farmen nu, så skal der være et kvalitetsdyki indleverede og solgte skind.Jens Arne Kristiansen og Lars Eilertsenser ingen grund til panik. Tværtimod erAllan Gadeberg meget tidligt i processen.Netop tidshorisont og behovet forlangsigtet planlægning og forståelse forsådan en proces er vigtige pointer i forholdtil Kaj Nielsen.– Minkavl er en branche, hvor man harmeget stor indflydelse på slutproduktetspris. De fleste andre råvarepriserbevæger sig inden for en ganske lillemargen, mens prisen på minkskind varierermeget, forklarer Lars Eilertsen.Det er et forhold som Kaj Nielsen nikkergenkendende til, og derfor erNr. 6. SEPTEMBER 2011 19

Tema kvalitetjeg kigger meget på nøgletal, som sigernoget om, hvor dygtig Allan er. Får hangode priser? Hvad er hans nulpunkt?Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordeaen minkavlers evner som ’håndværker’interessant for ham.– Jeg kigger meget på nøgletal, somsiger noget om, hvor dygtig Allan er. Fårhan gode priser? Hvad er hans nulpunkt?I øjeblikket tjener minkavlere godepenge, men når tingene vender, skal visom bank beslutte, hvem vi skal holdehånden under. Og det er klart, at hvisman er dygtig med gode nøgletal, så fårman en længere snor, når det er nødvendigt,siger Kaj Nielsen.STYR PÅ TINGENE I GODE TIDERGenerelle begreber som budget, dækningsbidragog nulpunktsberegningerer hurtigt kommet på bordet. Ord, somKaj Nielsen har erfaring med er sort snakfor nogle pelsdyravlere, men som foren bankmand er nøglen til en kreditvurdering.Er der penge nok på kontoen, erdet selvfølgelig lige meget. Sådan er detfor en del minkavlere i disse år, men forde fleste er finansiering fra banken enforudsætning for driften set over en konjunkturperiode.– Kigger man på Allans tal, så vil han nokvære én af dem, I vil sige til, at det noker bedst han lukker, hvis vi får en krise.Derfor er det selvfølgelig nu, hvor alletjener penge, at man skal kigge på, hvordanens nøgletal er og så få gjort nogetved det, hvis tallene ligger i bunden,siger Jens Arne Kristiansen.– Helt generelt vil jeg sige: ”tag da og fådet i orden, inden tingene vender”, sigerKaj Nielsen.Og der er givetvis penge at finde i enhverbesætning, uanset hvor veldreveteller hvor god kvaliteten er. Kaj Nielsenfortæller, at med den aktuelle situationfor landbruget, er der fokus på effektiviseringer.Fra Videnscentret for Landbrug kan mansende bud efter en ’task force’, som medtættekam gennemgår landbrugsbedrifterog finder gevinster i mange hundredetusinde-kroners-klassen.Alt fraoptimering af produktet til hvordan manmest effektivt kommer rundt i besætningen,så man kan spare lønkroner, er medi betragtningen. Det er selvfølgelig i megetpressede situationer, at mulighedenfor ligefrem at tælle medarbejdernesskridt kommer i anvendelse, men lærener, at der altid kan optimeres.– Kan man finde 10 kr. på et skind, kandet være 100.000 kr. ekstra på bundlinjen,men det helt særlige for minkavl er jo, at25 kr. i ekstra omkostninger kan give ekstra100 i gennemsnitspris. Det bør mansom avler og som bank tage med i sinebetragtninger, siger Lars Eilertsen.Kaj Nielsen er enig i det budskab og opfordrertil en tæt dialog mellem bank ogavler for at sikre stort kendskab parterneimellem.AVLSDYR PÅ BUDGETTETJens Arne Kristiansen påpeger, at det ermeget komplekst, når man vurderer rentabilitetpå en minkfarm og mulighederfor at øge rentabiliteten.– Mange ser alene på hvalpegennemsnitog hvor mange skind man kan pelse,men det er for simpelt. For at vurdererentabiliteten og finde veje til at øgeden, skal man også se på for eksempelkøb af avlsdyr og avlsarbejdet. Man børfor eksempel helt konsekvent budgetteremed at købe nye avlsdyr hvert årsom et redskab til at nå en høj afregningsprisog dermed en god rentabilitet,siger han.Allan Gadeberg er i fuld gang i den retning,men der et stykke vej endnu. Henover det fynske køkkenbord bliver derogså lige vendt et par minkfaglige ting,som Allan Gadeberg har kæmpet med.Han synes, at korthårsprocenten fortsater for lav, og at det virker nærmest umuligtat komme videre.Jens Arne Kristiansen mener nu, at detfaktisk går fremad, når man kigger påtrafiklysene, men procenten skal højereop. Et fortsat indkøb af korthårede avlsdyrer en nødvendighed, men samtidigkan træk i redekassen være en forklaring.Generne kan være nok så korthårede,hvis der er træk, vokser hårenevidere, så minken kan holde varmen.Allan Gadeberg får endnu en brik medhjem til minkdriften og samme dag indkøberhan sluser til redekasserne på envind-udsat del af farmen. Kaj Nielsen fårendnu et eksempel på et lille hjørne, somkan være med til at give grønne farver itrafiklyset. En farve, som både avler ogbankmand er bedst tjent med.20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

kvalitetsklummeRettidig omhukreditvurderingAf landbrugskundedirektør PalleRask Sørensen, Danske Bank,Landbrugscenter NordjyllandDet er en fornøjelse at beskæftigesig med skindbranchen i disse år. Deter rart at se, at der er en økonomiskfordel i at producere en vare af en højkvalitet, og at kvalitet tillige bliver forbundetmed en danskproduceret vare.Under en periode med gode priser erdet vigtigt fortsat at holde fokus på atlevere en høj kvalitet og produktivitet.Dermed er bedriften rustet til at modståde prisudsving, der er inden forpelsdyravl.Det gælder om at få optimeret bedrifteni de perioder, hvor skindpriserneser fornuftige ud. Det er i de godetider, der er overskud til at justere dedele af bedriften, der måske ikke gårhelt som ønsket. Det er både mentaltoverskud til at iværksætte ændringeri produktionen samt økonomiskråderum til at realisere drømmene.Justeringerne kan være med til at givebedriften en indtjeningsmæssig fordelsammenlignet med kollegaerne.I den finansielle sektor bruges det megetat sammenligne jeres produktionermed andre tilsvarende produktioner.I en tid, hvor langt de fleste realisererpæne økonomiske overskud, vil denenkelte producent dog ikke mærkedette. Når driften giver overskud, skalder typisk ikke drøftes udvidelse afkreditrammerne, da mange bedrifterer selvfinansierende. I de knap så godetider vil sammenligningen dog blivebemærket af de fleste producenter ogisær, hvis der er behov for udvidelseaf kreditten. Sammenligningen kanmærkes enten i form af ros for at liggeflot i sammenligning med andre, alternativtfor at have nogle udfordringer ibedriften.Det gælder om at få det størst muligeud af bedriften. Men hvordan finderden enkelte producent de steder, hvorder kan sættes ind på netop egen bedrift?Der kan være mange steder atsætte ind, men for at stå rigtig rustet tilde tider, hvor priserne måske ikke er sågunstige som nu, kan det være en ideat anvende Trafiklyset. Den finansiellesektor har kendskab til redskabet ogi tilfælde af dårligere tider og meresammenligning mellem bedrifterne,vil Trafiklyset for den enkelte bedriftblive efterspurgt. I vanskelige tider vildet absolut lette samarbejdet med denfinansielle samarbejdspartner, hvis dervises en flot kvalitet samt effektivitet iproduktionen. I tilfælde af rigtig hårdetider, som nogle tidligere har opleveti pelsdyravlen, kan gode sammenligningstaldesuden være dét, der gørforskellen, hvis der skal vurderes på,om en bedrift skal overleve.Trafiklyset giver pelsdyravlerne en rigtiggod mulighed for at dokumentereegen effektivitet og kvalitet i forholdtil andre producenter. Udover at opnåde nødvendige kreditrammer vil godesammenligningstal tillige være en faktor,når prisen for kreditrammerne skalfastlægges. Det vil derfor altid væreen fordel at kunne dokumentere godenøgletal. Det kan være Trafiklyset skalgennemgås en ekstra gang, for at seom bedriften er optimeret og rustet tilfremtidige udfordringer. Slutteligt erdet glædeligt, at der i øjeblikket genereltleveres rigtig flotte regnskaber frapelsdyravlerne - og lad det gerne vareved længe endnu.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 21

Tema kvalitettænk avlsdyrind i budgettetIndkøb af nye avlsdyr bør indgå i budgettet hvert år. Sker det ikke,kan det aflæses på bundlinjen få år efter.budgetplanlægningaf sØREN JESPERSENSJE@KOPENHAGENFUR.COMFoto: Jesper ClausenDet er sidst på året. Pelsningen er i fuldgang og kassekreditten brugt - og lidttil. Men var der ikke noget med nogleavlsdyr, der skulle købes? Gode råd erdyre, og en opringning til banken kanmåske bane vejen for et yderligere trækpå kreditten. Men det kan undgås, hvisman ellers tænker avlsdyr ind allerede ibudgetlægningen.For rigtigt mange minkavlere vil detvære en selvfølge, men for en megetstor del er avlsdyrindkøb ikke enfast del af budgetlægningen. Det vilKvalitetsgruppen gerne lave om på.Gruppens medlemmer er selv megetbevidste om, at indkøb af avlsdyr er enfast del af en årsrutine og derfor en fastdel af planlagte og budgetterede investeringer.Herman K. Jensen, som er en af de treavlere i Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt,har som helt fast rutine, at avlsdyrkøblægges i budgettet. Der har dogværet et par år, hvor prisudviklingen påminkskind har betydet, at han har måttetdroppe nye dyr.– Det kan jeg tydeligt aflæse på bundlinjener par år efter, hvor det slår igennempå skindkvaliteten og dermed prisen,siger han. Han begynder sin regnskabsmæssigeårscyklus med at lægge budgettet.Det er baseret på markedsudviklingenpå skind og omfatter forventedeudgifter til drift og investeringer.– Køb af avlsdyr indgår helt på linje medinvesteringsmidler, som er afsat til foreksempel en ny fodermaskine eller nyt tilpelseriet. Jeg afsætter en fast procentdelaf min omsætning til avlsdyr, fortællerHerman K. Jensen.Når budgettet er lagt, går turen til bankensammen med et årsregnskab. Herbliver tallene og forudsætningerne gåetigennem.– Banken ved altså, at der er budgetteretmed en stor investering i slutningen afåret, når likviditeten er helt i bund. Hvisder ikke er budgetteret med avlsdyr, ogman så pludselig hæver 100.000 på enpresset kassekredit, så skal man til atforklare og forsvare sig. Hvis det er aftalti forvejen, så kræver det ikke nogenforklaring. Det er selvfølgelig ikke aktuelti år, hvor priserne er høje, men i de år,hvor indtjeningen halter, så er det enstor fordel, siger Herman K. Jensen.KOLLEGAERNE BLIVER DYGTIGERENødvendigheden af at få tilført godtavlsmateriale skinner igennem på hansafregninger i år. For et par år sidendykkede skindprisen, og Herman K.Jensens likviditet var så presset, at hanpå trods af budgetterne måtte undladeat købe avlsdyr. Forudsætningerne forbudgettet ændrede sig simpelthen formeget.22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Avlsdyr kan virke som en stor udgiftspost, men er der et avlsdyr, er der også et skind at sælge.– Jeg falder et par point i kvalitet, og jegved fra tidligere, at hvis jeg ikke får tilførtnyt avlsmateriale, så kan jeg aflæse deti mine statistikker to år efter. Det kosterpå bundlinjen, siger han.Som tommelfingerregel har han bestræbtsig på at få omkring 30 procentnye hanner hvert år. Efter at han er ikommet i gode hænder i kvalitetsgruppen,bliver der nu også indkøbt tæver forat øge kvaliteten yderligere. Selv om beløbetpå 100.000 kr. i årlige investeringerer en slat penge, så gør Herman K. Jensenopmærksom på, at man køber dyr,som har en skindværdi, og man hæverkvaliteten på afkommet.– Når man har købt et avlsdyr, har manaltid et skind at sælge. Jeg har hanner,som jeg sidste år har givet 700 kr. for, ogsom jeg har solgt for 500 kr. i skindpris.Den reelle omkostning er altså 200 kr.pr. avlsdyr, og de er hurtigt tjent ind,hvis jeg får 10 kr. mere i gennemsnit pr.skind, siger han.Herman K. Jensen føler hele tiden pressetfra kollegaer, som bliver dygtigereog dygtigere. Det skærper kravene tilham.– Andre avlere flytter sig hele tiden, såhvis man skal følge med, så skal deravlsdyr til. Hvis man ikke bare vil følgemed, men ligefrem vil blive bedre, såskal der endnu flere avlsdyr til. Når jegtager avlsdyr med i budgettet, så er deten måde at holde mig selv fast på måletpå, siger Herman K. Jensen.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 23

ArkitekTstuderendeer med iDGP-finaleDen Gyldne Pelsnål har rykket sig fra at være en modekonkurrencetil en designkonkurrence. I år er der for førstegang en studerende fra Arkitektskolen Aarhus med.DEN GYLDNE PELSNÅLAF JOSEPHINE HALDJOC@KOPENHAGENFUR.COMDen Gyldne Pelsnål er i gang for 13. år itræk, og for tredje år er der tre kategorier:beklædning, accessories og homewear. I sidstnævnte kategori finder viden 25-årige arkitektstuderende KerstinKongsted. Hun går på linjen for industrieltdesign på Arkitektskolen Aarhus.- Jeg kendte ikke konkurrencen før KopenhagenFur var ude og fortælle omden for et år siden, siger hun.Allerede dengang var hun interesseret ikonkurrencen, men hun havde ikke tid tilat gå i dybden med et projekt. Siden harhun taget orlov i et år, og nu er hun medi finalen. Det er første gang, at der er enNr. 6. SEPTEMBER 201125

Arkitekter i Danmark har en meget kreativ baggrund.I udlandet minder arkitekterne mere om ingeniører.Patrizia V. Christensen, marketing director, Kopenhagen Furhar møbelbranchen hentet inspirationfra modebranchen, og derfor ændrertendenserne sig også hurtigere indenfor møbeldesign. Patrizia V. Christensenglæder sig til at se resultatet af KerstinKongsteds arbejde.- Ofte har de studerende nogle andrevisioner og ser materialerne på enanderledes måde, og det giver et godtindspark, siger hun. Hvad angår detnye indslag fra Arkitektskolen Aarhus,siger hun:- Jeg håber, at jeg vil være overrasketover, hvad pels også kan bruges til, nårjeg ser designet.Home Wear:Marie Louise UdbyMette Gliemann,Camilla Poulsen, TEKO iCharlotte BodilKerstin Kongsted,Blicher, DesignskolenDesignskolen Kolding.Herning. Lampe beklædtHermansen, Design-Arkitektskolen Aarhus.Kolding. Poncho i ræv,Armbånd og halssmykke imed mink.skolen Kolding. Rokke-Tæppe med inspirationder kan fæstes til bilsæde.mink og ræv.pude og kæder (der kanfra Mellemøsten og bed-- TEKO var godt repræsen-bruges som rumdeler) isteforældrenes hæklede- Jeg har arbejdet med- Det er en konkurrence,teret sidste år, så der harmink, swakara og ræv.mellemlægsservietter ipels i min bachelor. Jegder er meget prestige i.været rigtigt meget fokusmink og swakara.har også været i praktikSå er jeg tekstildesigner,på konkurrencen. Da der- Jeg syntes, at det vardet sidste halve år hos enog jeg er en materiale-var nogen fra Kopenhagenen fin udfordring. Jeg- Sidste år kom Kopenha-pige, der har lavet megetnørd. Pels er et område,Fur på skolen, syntes jeg,har aldrig prøvet at ar-gen Fur og besøgte os. Jegi pels. Jeg synes, at detjeg ikke har så stortat det lød spændende.bejde med pels før, såville egentligt have laveter et vildt spændendeet kendskab til, så jegJeg forventer at få lavet etjeg synes, det er rigtigtnoget sidste år, men jegmateriale. Jeg får lov tiltænkte, at det her var enfedt produkt, som jeg kanspændende at være med.havde for travlt, så tænkteat arbejde meget i pelsoplagt mulighed. Jeg for-lide, og som jeg kan ståOg så er det en megetjeg, at i år skulle det være.og får lov til at lære nogleventer, at jeg får en størreinde for. Jeg kan godt lide,anerkendt konkurrence.Det bliver spændende atnye teknikker. Og får me-viden om pels, og at jegat pels er et materiale,Jeg forventer at lærearbejde med et helt nytget mere erfaring indenkommer herfra med nogleman skal røre ved. Det eren masse om pels, ommateriale, som jeg ikke vedfor det materiale. Dernye redskaber. Man kan joikke tit, man tænker over,branchen og pels sommeget om. Jeg håber selv-er så sindssygt mangelave alt i pels. Jeg har re-hvordan møbler føles, såmateriale. Det er jo etfølgelig også, at jeg kanmuligheder i forhold til etspekt for materialet, fordijeg prøver at kombinererigtigt lækkert materiale.blive promoveret lidt. Detalmindeligt stykke tekstil,det er et dyrt materiale.det ved, at man skal røreJeg forestiller mig, at deter mest, fordi jeg ikke ken-og det er et virkeligt læk-Man tænker sig om enved lampen for at få helekan rigtig mange ting, ogder materialet så godt. Detkert materiale.ekstra gang, inden manoplevelsen.at det kan se ud på rigtiger spændende at arbejdegår i gang.mange måder. Der ermed noget nyt, og så syr vimange muligheder i det.slet ikke på Arkitektskolen,så det bliver helt klart enudfordring.Nr. 6. SEPTEMBER 201127

Nyt bestyrelsesmedlem vil kæmpe mod”den satans plage”Jørgen Westergaard er nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravlerforening.Han elsker at gå på storvildtjagt, men vil som medlem af hovedbestyrelsenjage en anden fjende: plasmacytose.kvalitetTEKST OG FOTO:JOSEPHINE HALDjoc@KOPENHAGENFUR.COM– Man kan godt få lidt økuller, siger54-årige Jørgen Westergaard om livet påGjøl, da vi kører rundt på halvøen.Beboerne på Gjøl har efter hans meningbevaret en del af økulturen på trods af,at Gjøl ikke har været en ø siden slutningenaf 1800-tallet, hvor der blev byggetdæmninger, så der kunne dyrkes merejord. På den ene side af bilen strømmerLimfjorden forbi, mens Gjøls vilde naturudfolder sig på den anden side. Vi skalind midt på halvøen for at finde JørgenWestergaards minkfarm. Det var hansfarfar, der købte farmen i 1925, og detvar hans far, Birger Westergaard, derhentede de første mink i 1944. BirgerWestergaard sad i hovedbestyrelsen inæsten 20 år, så sønnen føler sig godtklædt på til sin nye post.– Jeg har siddet på sidelinjen og set,hvordan min far har arbejdet i bestyrelsen,siger han.Vil have styr på plasmacytoseMed sin nye post som bestyrelsesmedlemhåber Jørgen Westergaard at kunnearbejde mere effektivt mod en løsningpå plasmacytosesygdommen.– Det har været en satans plage heroppe.Vi har selv skiftet vores besætning firegange i 90’erne. På min søns farm har viskiftet den en gang, men det er ingenting.Oppe i Frederikshavn- og Sæbyområdeter der avlere, der har skiftet 11 og 12gange, og de begynder at kunne se bundenrent økonomisk. Derfor er vi nødt tilat få løst det problem, siger han.Fordi det har været så stort et problem iområdet, er de på Gjøl gået sammen forat hjælpe hinanden. Derfor opdrætter dealle ekstra mink i det tilfælde, at en af naboernebliver ramt af plasmacytose.– Så kan vi sige ”se at få pelset ned, herer nogle nye avlsdyr”, og det fungererfor os, siger han.En hændelse, der har gjort indtryk, var,da farmen blev ramt af plasmacytose istarten af 90’erne. Det ramte Jørgen Westergaardsfar hårdt.– Jeg har aldrig oplevet min far så grædefærdigfør. Der havde jo været dyr helttilbage fra 1944, siger han om den hændelse.Fordi problemet er blevet så stort,ser han frem til at komme i gang medbestyrelsesarbejdet.– Det er mit indtryk, at hovedbestyrelsener meget villig til at løse det her problem,fordi det er en trussel, ikke kun iNordjylland, Der har været nogle udbrudomkring Struer, Vestjylland og Himmerland,siger han. Han håber, at hansammen med bestyrelsen kan kommeplasmacytoseproblemet til livs.– Det er et problem, vi skal have løst nu,siger han.storvildtjæger med juletræerJørgen Westergaard bor på farmen medsin kone Lissi. Deres yngste søn harhjulpet til på farmen, siden han vendtehjem efter et år i Australien, men det erkun indtil han starter på landbrugsskoletil september.– Han skal have en uddannelse, indenhan kommer til at arbejde fast på farmen,siger Jørgen Westergaard, og derer ingen tvivl om, at han synes, at uddannelseer vigtig.Den mellemste søn købte en gård i nærhedenefter landbrugsskolen, hvor hanogså holder mink, og den ældste sønlæser biologi i Aarhus.Jørgen Westergaard var selv i udlandetefter sin uddannelse, inden han vendtetilbage for at hjælpe sin far. Han var iNew Zealand og Canada, hvor han arbejdedepå et landbrug begge steder.Udlandsopholdet og de venner, han fik,betød så meget for ham, at han har opkaldtsin hund efter en af dem. ’Jackson’er opkaldt efter en gammel jagtkammeratog købmand fra Canada. Og det ertydeligt, at Jørgen Westergaard nyder atgå på jagt, når man bevæger sig rundti hans hjem. Et bjørneskind breder sigover en stor kiste, et ulveskind slængersig på klaverbænken med mundenåben som i en fastfrossent snerren, ogder hænger flere trofæer fra safariture iAfrika på væggen i udestuen. Når mangår ud af udestuen, kommer man til enkæmpe græsplæne.– Vi har ikke så mange bede, de kræverfor meget arbejde, siger Jørgen Westergaard.Vi bevæger os videre rundt om huset,og kommer til en indhegning. Som enhobby har han også dådyr.– Når man sidder ude på bænken meden kop kaffe om aftenen, kan man sedyrene gå og græsse. Det er altså herligt.28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

JØRGEN WESTERGAARD• Jørgen Westergaard er 54 år.• Han har været gift med sin kone Lissii 35 år.• De har tre sønner, Christian, Anders ogBjørn.• Han har 5.000 tæver på farmen.• Han arbejdede sammen med sin far påfarmen fra 1980 og indtil farens død i1999. Siden da har han drevet farmenselv.• Han har tre-fire ansatte uden for sæson,mens der er 25 ansatte i pelsningssæsonenog juletræssæsonen.• Han sælger mellem 30.000 og 50.000juletræer om året• Til gårdene hører 200 ha, hvoraf cirka35 er tilplantet. Dertil kommer cirka 40ha lejet jord, som også er tilplantet.– I minkavl beholder vi de gode avlsdyr, mens vi pelser resten. Det er det samme, vi gør med de træer, vi bruger til klippegrønt. Dem, der har den rigtige blåligefarve, lader vi stå, mens de andre bliver fældet. Jørgen Westergaard har haft juletræer siden 1978, og det er en forretning på lige fod med minkavlen.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 29

En positivPLASMACYTOSE-åndover JyllandEt lille udsnit af avlere mødtes på temadagen i Herning for at diskutere plasmacytose, saneringsdyrog samarbejde - og hvordan dansk minkavl får håbet tilbage i kampen mod plasmacytose.plasmacytose-bekæmpelseaf MARIE GRABOW WESTERGAARDmgw@KOPENHAGENFUR.COMFoto: Jørgen østergaardDet er forfærdeligt for en minkavler, hvisavlerens mink bliver ramt af plasmacytose.Uanset om det er første gang, detsker, eller om det er tiende. Det varsamtlige 12 forsamlede i et mødelokale iMessecenter Herning under årets temadagi august enige om. Men hvordan kanfællesskabet gøre det lettere for de avlere,der bliver ramt?Det var temaet for mødet, som hovedbestyrelsesmedlemi Dansk PelsdyravlerforeningLars Eilertsen havdeindkaldt til. Formålet med mødet var atfå de indkaldte til at blive en del af detplasmacytose-fællesskab – allerede døbtpl-fællesskabet i daglig tale – som DanskPelsdyravlerforening er i gang med atstarte. Pl-fællesskabet skal genskabetroen på, at Dansk Pelsdyravlerforeningkan gøre noget ved plasmacytose-problemetog lette byrderne for de avlere,som bliver ramt.– Når jeg taler med folk inden for andrehusdyrhold, så roser de altid, hvor godevi har været til at få sygdomssituationenunder kontrol. Til at få afgrænsetsygdommen til enkelte områder og til atbekæmpe den. Men sådan glemmer viminkavlere jo at se på det. I stedet er vide senere år blevet mere og mere modløse,og det skal vi have stoppet, sigerLars Eilertsen.Lars Eilertsen og hovedbestyrelsenstanke er at få gjort plasmacytosebekæmpelsetil et projekt for hele organisationen,og ikke bare for et enkelt udvalgplus de plasmacytoseramte avlere. Derforer hovedparten af avlerne på mødeti Herning Messecenter også fra egne aflandet uden plasmacytose.Et saneringssupermarkedLars Eilertsens ønske med de forsamledeavlere til mødet er, at de sammenmed deres kollegaer i lokalforeningerneskal hjælpe med et nyt initiativ, som erblevet døbt ’saneringssupermarked’.– Min drøm er, at hvis en farm falder, såkan vi med det samme sige: ”Vil du havehjælp fra os til at skaffe nye dyr?” Også bliver avleren præsenteret for en helliste af dyr, der er til rådighed, siger LarsEilertsen.En del af den drøm er allerede under udarbejdelse,for hos Kopenhagen Fur Avlerservicekan to medarbejdere hjælpeavlere med at finde saneringsdyr, hvisde ønsker det. De to medarbejdere,Martin Fogtmann og Anders Tønning,håber på, at kunne lave et katalog meddyr i forskellige kvaliteter og priser, såde sygdomsramte avlere kan vælge,hvilke dyr de vil have. Men de har brugfor hjælp.– Vi skal se, om vi ikke kan lave et netværkhele vejen ned igennem Jylland,så vi altid har dyr nok til sygdomsramtefarme, siger Lars Eilertsen, som understreger,at han ikke forventer almisser fraavlerne - ingen skal ikke sælge avlsdyrmed tab.– Økonomien skal vi naturligvis tale om,for det er jo ikke fordi, folk skal tabepenge. Men vi er et sted nu, hvor viskal skabe noget opbakning til dem, der30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Annette Rørbæk Pedersen står alene for driften af farmen. Hun har selv gjort rent de gange, hvor hun har skullet sanere farmen.er den yngste af tre døtre, uddannet laborantog havde en godt job, da hendesfar i 2004 faldt og slog sin ryg. Da detvar midt i parringssæsonen tog Annetteorlov for at hjælpe sin far. Selv om hunog hendes søskende altid havde hjulpettil på farmen, var det anderledes dennegang. Annette begyndte at se en fremtidfor sig selv i farmen.– Jeg tænkte, hvorfor skal min fars 40års arbejde gå til spilde? En kvinde kanjo være en lige så god minkavler som enmand, siger hun.Året efter købte Annette Rørbæk Pedersen200 tæver af sin far, og i 2006overtog hun farmen og startede ud med1.000 tæver.På det tidspunkt havde farmen væretsygdomsfri siden år 2000. I 1999 og 2000havde hendes far plasmacytose og sanerede,men før år 1999 havde der været tiår uden skyggen af sygdommen.Desværre har Annette Rørbæk Pedersenikke været lige så heldig. På spørgsmåletom, hvad hun har gjort anderledes, kommersvaret galgenhumoristisk:– Jeg gør mere rent og forbygger mere,end min far nogensinde gjorde.For der bliver spredt kaustisk soda omkringminkhallerne hver måned. Kalkenbliver fornyet, når den er væk. Har enmink været ude af buret, bliver den holdti karantæne, til den er erklæret smittefri.Pelsningen foregår i eget pelseri, hvorder ikke kommer skind ind fra andre avlere.Fodersiloen har automatisk åbner,så fodercentralen ikke behøver at røreved noget, når vognen kommer, og allegæster bliver tjekket, inden de kommerind på farmen. Alt sammen for at holdeplasmacytosen ude af farmen.Minkavler, ikke skindproducentMinkavleren drømmer om at blive netopdet – minkavler. Og ikke skulle starte forfrahvert år.– Jeg vil så gerne være minkavler. Jegvil ikke bare være skindproducent. Jegdrømmer om selv at kunne få lov til atsortere mine mink og udvælge dem,som skal fortsætte i avl. Det er jo sjovereat høste ens egen frugt. Så kanNr. 6. SEPTEMBER 2011 33

man også være med i de samtaler med”Jeg fik 30 kr. over auktionsprisen”. Ognår man vinder en præmie på en udstilling,så kan man tænke, ”det er godtgået”. Alle de år, hvor jeg har vundet enpræmie, ja, så kan jeg jo kun være kedaf det, for det er jo ens avlsdyr, man harvundet på. Dem som skulle have siddetude på farmen om vinteren, siger AnnetteRørbæk Pedersen.Derfor tænker hun også i kvalitet, nårhun køber saneringsdyr. I efteråret 2008var hendes mink, for første gang sidenhun overtog farmen, ikke testet positivefor plamacytose, men da naboens farmfaldt, valgte hun at sanere alligevel.– I efteråret 2008 var jeg gravid, og jegkunne simpelthen ikke overskue, at jegmåske ville teste positiv i februar, hvorjeg ville være virkelig stor. Samtidig varmine dyr ikke af den kvalitet, jeg gerneville have, så jeg kunne lige så godt få detgjort, mens der var nye dyr at få. Jeg vedgodt, at det måske virker skørt at købegod kvalitet, når jeg har saneret så mangegange. Men et eller andet sted er jeg måskealligevel lidt bange for at tro for meget– forstået på den måde, at når jeg bliversygdomsfri, så holder det måske ikkeevigt. Så jeg skal nå en vis kvalitet hurtigt,siger Annette Rørbæk Pedersen.Hun har ikke selv haft de store problemermed at skaffe nye dyr, men alligevel erhun positiv overfor ideen om et saneringssupermarkedmed dyr, som er blevetdiskuteret i det såkaldte plasmacytose-fællesskab.Især hvis det betyder, atder er dyr at få i februar.– Jeg går altid og frygter, at jeg skal testepositiv i februar, for der er der jo ingendyr at få. Så bedre muligheder for at fådyr der, ville være en hjælp for mange,siger Annette Rørbæk Pedersen. Hununderstreger dog, at det at købe saneringsdyr,ikke bare er noget hun gør. Deter en tillidssag.– Man hører jo så mange rygter om folk,der bliver snydt, eller avlere der beholderdet gode til dem selv, så for mig er detvigtigt, at jeg har et tillidsforhold til dem,jeg køber dyr af, siger hun.Hendes nuværende avlsdyr blev købthos en avler, der inviterede hende nedog se dyrene, og som hun aftalte en fastpris på dyrene med. Det giver tillid, ogdet er den slags tillid, der skal til, hviset saneringssupermarked skal fungere,mener hun.Man løber tør for ideerLige nu har Annette Rørbæk Pedersensom sagt en god fornemmelse omkringhendes dyr. Goldtæverne testede negativ,og hun håber, 2011 bliver året udensygdom. Alligevel lurer frygten.– Jeg håber inderligt på kun at få sms’erfra laboratoriet i år. Ingen opringninger,griner Annette Rørbæk Pedersen.Annette Rørbæk Pedersen• Har haft Sandager Minkfarm i fem år.• Har saneret fire gange.• Har 1.000 tæver, men har en ansøgningpå at få 200 mere samt tilladelsetil at bygge en ny, lukket hal liggende imiljøklagenævnet• Har Brown, White og lidt Palmino-mink.• Er gift og har to børn.En opringning betyder som regel, at derer smitte på farmen. Men kommer opringningen,så ved hun endnu ikke, hvordanhun vil håndtere det.– Jeg kan godt forstå - selv om det måskeer uforståeligt for nogen, der aldrighar prøvet det - hvorfor der er nogen,som ikke sanerer. Nogle heroppe harsaneret 15 gange de sidste 20 år udenheld. I efteråret 2009 testede jeg ren ogfik lov til at fodre minkene om vinteren.I februar 2010 var der én reagent. Denog alle de mink, der sad omkring den,blev aflivet. Jeg skulle så teste hannerefter parring og alle tæver på farmen, førde fik hvalpe - ingen reagenter. Så alletæver efter de havde fået hvalpe - ingenreagenter. Derrfor blev jeg A-farm, meni september 2010 fik jeg 59 reagenter,som var spredt i hele farmen. Så hvadjeg gør, hvis jeg kun har én reagent, detved jeg ikke, siger Annette.Hun har dog et råd fra sin far, der altidsagde, at hvis der er mere end 10 reagenter,og de er spredt ud over farmen,kan man ikke teste sig ud af problemet.Så det kommer helt an på situationen.I øvrigt efterspørger hun et ’Tjek pårengøringen’-skema i stil med ’Tjek påfarmen’. Det kan være en måde for smittedefarme at huske hver ting og område,når der skal gøres rent.Uanset hvad efteråret og vinteren bringer,har Annette Rørbæk Pedersen ingenplaner om stoppe som minkavler, menhun indrømmer, at det godt kan væresvært at blive ved at motivere sig selv.– Jeg gør jo alt, hvad jeg kan og skal forat undgå smitte. Jeg kan ligge søvnløsog overveje, hvad jeg ellers kan gøre,men jeg må indrømme, at jeg er ved atløbe tør for ideer, siger hun uden dog atville opgive kampen.– Jeg er ikke ved at give op, sygdommenskal ikke slå mig. Jeg bliver ved med athåbe.34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

SkindbøjlerKrybbe:Til pakning af rå skindPigvogn:Til afkølingaf skindefter flåningHyldevogn:Kapacitet 150 ­ 200 skindBøjlevognSilo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.Multipumpen:Pumpen har lang levetidp.g.a. unik opbygning.Passer i næsten allemaskiner på markedetTanerondel:Til påsætningaf skind ogsom taneholderfør taning.Kapacitet:45 Stk. tanerGødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stålSorterfælder:3 Størrelser X­Plus tæve,X­Plus han og XL­HanLadvogn:Til transport afskindkasser ogskindbakker iPelserietFlyttefælde:STÆRK kvalitetmed nyt unikt lukkesystemFlytterør / Rørholder:Bruges tilfangstrør, kanmonteres påaflivningsvogn,fodermaskineeller lign.Fodernæb:Ø38, Ø435,5Hp benzinmotor:Perfekt til aflivningFoderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimere belastning i armog skulder ved fodringPostkasse med sug:Til aflivning af mink.Sug kan tilkøbes til postkassenGasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.9 Hp højtryksrenser:Benzindrevet højttryksrenser,til rengøring hvor der ikke erstrøm tilgængelig.Fås også som6,7 Hp.Rustfri røgrensermed røgrør.Passer til allekasser, filteret erlet at udskifte.Røgrenser tilaflivningsvogn2M ­ Group A/SMultipumpen | 2M ­ Design | 2M ­ Industri | 2M ­ BygVadehavsvej 3, 6852 Billum ­ Tlf. 75 25 99 98 ­ Fax 75 25 99 97Email: post@2m­group.dk ­ www.2m­group.dkNr. 6. SEPTEMBER 2011 35

CO 2fra Yara PraxairAflivning af mink skal ske hurtigt og smertefritDet skal også være lettest muligt for dig - og samtidig sikre dig heltuskadte skind.CO 2fra Yara Praxair indfrier alle dine krav• CO 2får minken til hurtigt at miste bevidstheden – og kort herefter livet.• CO 2sparer dig for en masse arbejde i forbindelse med aflivningen.• CO 2er en ugiftig luftart, som du kan få leveret fra din Yara Praxairforhandler i 20 kg stålflasker eller 160 kg batteri.

Her kan du bestille CO 2til din minkfarmJyllandBrande Ilt og Gas A/SJyllandsvej 197330 BrandeTlf. 9718 1580Danco Oil A/SØlstrupvej 6, Hee6950 RingkøbingTlf. 8628 2366Haderslev Ilt ogGasdepot ApSHirsevej 146100 HaderslevTlf. 7452 3872Herning Industrigasv/Mogens JakobsenHesselbjergvej 77400 HerningTlf. 4051 6772gasbestilling@herningindustrigas.dkIJ RengøringBindslevvej 579881 BindslevTlf. 9893 8466Kolding Ilt & Gas A/SNordager 196000 KoldingTlf. 7550 7577Kosan Gascenterv/Per Nørby ApSIndkildevej 2-49210 Aalborg SØTlf. 9814 9966Kosan GascenterØstjyllandPovl Guldager ApSGrønlandsvej 28D8700 HorsensTlf. 7562 8008Optimera Danmark TimSvensgaardvej 96980 TimTlf. 9674 7576P. Conradsen A/SKnivholtvej 49900 FrederikshavnTlf. 9620 2020Rønde Industriteknik A/SYdesmindevej 18560 KolindTlf. 7020 9010Skive Ilt og GasOve JepsenVæselvej 1067800 SkiveTlf. 9752 5612Special-ButikkenArne Bredahl A/SEngdahlsvej 12, Birk7400 HerningTlf. 9712 2599Special-Butikken,Ribe A/SIndustrivej 66760 RibeTlf. 7542 3288Svejsecenter SydBygaden 4, Asserballe6440 AugustenborgTlf. 7447 3545SydvestjyskIndkøb A/STarp Hovedvej 586715 Esbjerg NTlf. 7516 7666Transmotor ApSLemtorpvej 13-177620 LemvigTlf. 9664 0977VærktøjssalgetEventyrvej 269700 BrønderslevTlf. 9880 1990FynFyns Svejseteknik ApSSmedeløkken 10-125330 MunkeboTlf. 6311 5600SjællandElectroma ApSSvejsemaskinerFormervangen 222600 GlostrupTlf. 4342 2100Kosan Gascenter,Jan Kirkeby A/SKongstedvej 2d4200 SlagelseTlf. 5852 0550Lystrup Grossisten A/Sv/ Erik LystrupNystedvej 274930 MariboTlf. 5475 5085Tage E. OlsenValdemarsgade 924760 VordingborgTlf. 5537 1105Vores landsdækkende forhandlerneter vores forlængede arm i ditnærområde.Kontakt din lokale forhandler for atfå råd og vejledning eller for atbestille CO 2til din minkfarm.Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab. Vi er et JointVenture selskab mellem det globale kemikalieselskab YaraInternational ASA og Praxair, Inc, som er et af verdens førendeindustrigasselskaber. Vi producerer, leverer og markedsførerCO 2, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samttøris til de fleste industrier i Danmark. Vores målsætning er attilbyde tilpassede løsninger i samarbejde med vores kunder ogpartner. I tillæg til gas tilbyder vi også installation og vedligeholdaf gas relateret udstyr monteret hos kunderne.Yara Praxair A/SRøde Banke 1207000 FredericiaTlf. 7620 8800www.yarapraxair.com

Projektleder Trine Hammer Jensen (th.) og Anne Sofie Hammer på et tidligt tidspunkt i det fireårige plasmacytoseprojekt, hvis formål er at identificereårsagssammenhænge for smitte og reintroduktion af virus på minkfarme. Foto: Nicolai LorenzenMidtvejsstatus påPlasmacytoseprojektetDet fireårige forskningsprojekt ’Molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus iminkvæv og miljøprøver’ har rundet det andet år, og vi gør derfor midtvejsstatus.plasmacytoseAf Trine H. Jensen, KOPENHAGENDIAGNOSTIK OG Mariann Chriél,Jakob Harslund og Anne Sofie Hammer,DTU Veterinærinstituttettrj@KOPENHAGENFUR.COMSom tidligere beskrevet i septembernummeretaf Dansk Pelsdyravl(2010) er PCR-metoden til påvisningaf plasmacytosevirus nu etableret oganvendes rutinemæssigt sammen medsekventering – i daglig tale også kaldettypebestemmelse. Det kaldes ensekventering, fordi man kigger på dennøjagtige rækkefølge af virus-dna’sbyggesten. Denne rækkefølge (sekvens)kan variere med helt ned til én byggestenog disse forskellige rækkefølgerbenævnes typer (se figur 1).Et tidligere forskningsprojekt i 2004-05, ledet af seniorforsker Laurids S.Christensen, identificerede to plasmacytosevirus-hovedtyper(1 og 2) medet antal undertyper. Der er større genetiskeforskelle mellem type 1 og 2, menden praktiske betydning kendes ikke.Både det tidligere projekt og dette harvist, at den mest udbredte type viruspå minkfarme i Nordjylland er type 1. I38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

!"#"Figur 1:A) et stykke DNA på 30 basepar (A,C, G,T) hvorden øverste streng/linje afviger med i et basepar(G/A) fra den nederste.B) Når det stykke ’oversæLes’ Ml aminosyre ses enmindre ændring (V/I).$%&'(")*""koncentrationen af virus i de undersøgtedet første projekt blev mange forskelligeundertyper fundet, men der er en prøver af luft, jord, flæskeklanner mm. er KONKLUSIONER FRAmindre!+,-".-/00,"12!"34"56"78.,38("9!:;:"

analyser fra forsøget på Lindholm, både virologisk, patologiskog statistisk, vil fylde en stor del af den sidste fase afprojektet. Herunder også forsøg på videreudvikling af realtime-PCR, som er en lidt hurtigere og kvantitativ PCR tilbestemmelse af forekomst af plasmacytosevirus. Med kvantitativmenes, at metoden ikke alene bestemmer om der ervirus, men også kan anvendes til at kvantificere mængden.Mulighederne for at anvende filterpapir til indsamling af prøvertil PCR-diagnostik vil blive afprøvet. Desuden vil det væreønskeligt at kunne anvende metoderne til smitteopsporingog dermed kunne følge udviklingen i spredningen af plasmacytosetypernei nye udbrud. Denne mulighed er ikke mindstinteressant i lyset af den variation, der er fundet omkring infektionernei Himmerland i forhold til Vendsyssel.Undersøgelser af vilde mårdyr som mulige smittebærere vilogså blive prioriteret. Dette skyldes, at plasmacytosevirus erpåvist i vilde mink fra Bornholm, samt i en ilder fra Jylland.Disse typer er dog indbyrdes meget forskellige, og forskelligefra de plasmacytosestammer, der er fundet i farmededanske mink. Det indebærer, at der skal gennemføres fleremolekylærbiologiske analyser.Tidligere studier (Alexandersen m.fl. 1985) har vist, at kattekan være potentielle smittebærere og derfor vil vi teste kattefor forekomst af plasmacytosevirus modtaget fra minkfarmemed mange reagenter. Desuden undersøges alle mårhundeog andre vilde mårdyr, som laboratoriet modtager, forplasmacytose.PCR-METODEN TILKOPENHAGENDIAGNOSTIK?PCR-metoden, der kan påvise plasmacytosevirus, erindført på Veterinærinstituttet i Aarhus, men det liggerallerede fast, at dette arbejde i nær fremtid skal flyttes fraAarhus til København.Med ansættelsen af Trine Hammer Jensen på KopenhagenFur arbejdes der nu på at etablere samme PCR-diagnostikpå Kopenhagen Diagnostik i Glostrup. Metodenskal bruges som supplement til den velkendte antistoftesti tilfælde af, at screeningen med antistof-testen påviserreagenter på en farm.Ny dyrlæge iKopenhagen FurTrine Hammer Jensen, 37, er blevet ansat som dyrlægepå Kopenhagen Diagnostik (tidl. Dansk Pelsdyr Laboratorium)i Glostrup. Hun kommer fra en stilling på Veterinærinstitutteti Aarhus, hvor hun arbejdede med diagnostikaf pelsdyrsygdomme i næsten fem år.Inden for de seneste tre år har Trine desuden været tovholderi projektet molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytoseevirusi minkvæv og miljøprøver, som tidligerehar været omtalt i fagbladet Dansk Pelsdyravl.Trine Hammer Jensen har primært beskæftiget sig medpelsdyr, men har dog også haft tre år i praksis i det nordjyske.Det bliver en del af opgaven i Kopenhagen Fur at væremed til at opbygge et netværk med de dyrlæger, som efterat sundhedsrådgivningerne er trådt i kraft, har valgt atindgå rådgivningsaftaler med de danske pelsdyravlere.Trine Hammer Jensen vil over det næste trekvarte årskulle overtage det arbejde, som nuværende dyrlægeClaus Willadsen har varetaget, da han til næste år harvalgt at gå på pension.40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Over 100 forskellige redskaber på lagerHalmudlæggermed dobbelt så stor kapacitetGylleskraberKalksprederSandsprederHøjtryksrenserRendeskraberGravearmDobbelt halmriveSakseriveRotorklippersamarbejder med- din lokale og selvstændige boligbutikEr du en afde mange...… der siden årsskiftet har oplevetaktiemarkedernes voldsomme faldog derved udhuling af formuen/pensionsopsparingen?… eller er du blevet nervøs fordine indlånsmidler?… så er der hos os nogle rigtig godealternativer til investering23% fald i C20 indeks (udvikling i de danske aktiekurser fra 11.01.2011til 10.08.2011). Kilde: Euroinvestor.dkStatsaut. ejendomsmægler, MDETorvegade 5e · 6950 Ringkøbing · Tlf. 97 32 30 22 · www.bcvj.dkNr. 6. SEPTEMBER 2011 41

SUNDHEDSTILSTANDENI DANSK PELSDYRAVLHvalpesygen er dukket op igen efter fire år, og så er der fundetplamacytose-reagenter i 25 farme. Til gengæld er ingen af de 15 farme sydfor Limfjorden, som fik konstateret plasmacytose i fjor, faldet i år.Sygdommetekst: DyrlægeClaus M. WilladsenCMW@KOPENHAGENFUR.COMI maj–juni 2011 har Kopenhagen Diagnostikundersøgt knapt 490.000 blodprøverfra i alt 1.459 farme. For hovedparten affarmene har det drejet sig om den obligatoriskegoldtævetest, dvs. testningaf minimum 10 pct. af avlsdyrene. Endel nordjyske farme har dog foretagetyderligere testning af avlsdyr. Omkring150.000 dyr er testet i forbindelse medsalg/flytning; heraf er ca. 75.000 dyrgået til udlandet, især til Polen. Der erfundet reagenter i prøver fra i alt 25farme.I den nordjyske bekæmpelseszone blevder påvist reagenter i 23 farme (16 i2010). I 19 af de pågældende farme varder fundet reagenter i forrige sæson, og6 af disse 19 havde saneret ved sidstesæsons afslutning. Af de resterende 13farme havde de 12 reagenter i februartesteni år. 19 af reagent-farmene liggeri området umiddelbart nordvest for Frederikshavn.Som det fremgår af tabellen har netopdette område gennem hele perioden2003-2010 været hårdt ramt af plasmacytose.Til sammenligning er der i denanden tabel anført de tilsvarende tal foren i mange henseender sammenligneliggruppe, nemlig farme beliggendeomkring Sæby. Blandt disse farme erder i de seneste 4 år sket en væsentligforbedring i plasmacytose-situationen.Forskellen mellem forløbet i de to grupperkan have mange årsager, men det vilvære rimeligt at mene, at den forholdsvishøje saneringsprocent blandt farmene iSæby-området har spillet en afgørenderolle.REAGENTER VED GRENÅUden for bekæmpelseszonen er der idenne omgang fundet reagenter i tofarme beliggende tæt ved hinanden godt10 km nordvest for Grenå. Smittegangenher er ganske klar, idet den ene farm inovember/december 2010 havde modtagetdyr til pelsning fra en farm nord forRanders, hvor der ved hantesten i januarblev fundet 50 pct. reagenter. Umiddelbartefter konstateringen af reagenter iden sidstnævnte farm blev der foretagettotaltest i farmen ved Grenå. Ved dennelejlighed fandtes ingen reagenter; menved goldtævetesten fandtes reaktioni knap 40 pct. af prøverne fra farmensamt fra en farm ca. 200 meter borte,hvor samme avler også har dyr. Dennefarm gennemskæres af en kommunevej,og avleren har kun indsat dyr i den delaf farmen, som ligger på den ene sideaf vejen, mens den del af farmen, somligger på den modsatte side af vejen,drives af en anden avler. Blandt godt800 prøver indsendt af den anden avleri slutningen af maj viste [kun] to prøverreaktion for plasmacytose. I august varsituationen betydelig forværret, hvilketvar forventeligt, idet de to dele af farmenhar fælles gylleanlæg – 30 pct. reagenterved testning af 720 prøver. I endnu ennabofarm er fundet en enkelt reagent iaugust.Og så kan vi glæde os over, at der ikke inogen af de 15 farme syd for Limfjorden,hvor der i forrige sæson blev der konstateretplasmacytose og af hvilke 13 farmesanerede ved sæsonens udgang, er fundetreagenter i indeværende sæson.Andre smitsomme sygdommeI midten af juli fik Kopenhagen Diagnostikmeddelelse om det første udbrudaf virusinteritis, og frem til 15. august erder rapporteret i alt 9 udbrud, hvilket ernogenlunde det samme antal som forden tilsvarende periode i fjor. I skrivendestund er vaccinationshistorie og sygdomsforløbukendt for to besætninger.I 6 farme var hvalpene enten ikke blevetvaccineret, da problemerne startede,eller der var vaccineret 1-2 uger forinden– på besætningsplan kan man førstregne med acceptabel beskyttelse 2-3uger efter vaccination. Dødelighedenhar varieret fra stort set ingenting til 1,5pct. af hvalpene. I den sidste farm varder vaccineret ca. 3 uger forud; her vartabene minimale.Efter knap fire år uden hvalpesyge ersygdommen tilsyneladende igen dukketop, idet der sidst i august blev påvisthvalpesygevirus i 3 kadavere indsendtfra en [uvaccineret] midtjysk farm.42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Nr. 6. SEPTEMBER 2011 43

På trods af at de undersøgte dyr bådei levende live og ved obduktionen pålaboratoriet i Aarhus viste typiske tegnpå hvalpesyge, har sygdommen indtil nuhaft et meget behersket forløb, idet derefterfølgende ved grundig gennemgangaf hele besætningen kun er fundet ganskefå dyr med tegn, som peger i retningaf hvalpesyge. Om dette varer ved, viltiden vise. Straks efter konstateringenblev hele besætningen vaccineret.I år er der endnu ikke rapporteret udbrudaf smitsom lungebetændelse, menrisikoperioden nærmer sig med raskeskridt. Sygdommen forekommer heleåret; men i reglen ses alvorlige udbrudkun i perioden fra sidste halvdel afseptember til pelsningen er overstået.Avlere, som har vaccineret deres besætningmod sygdommen på anbefaletvis, har ingen grund til bekymring, forher i landet er der ikke set udbrud i vaccineredefarme. I uvaccinerede farmeskal man derimod være meget på vagt,så der kan sættes ind med medicineringvia foderet, så snart de første tilfælde erobserveret.Erfaringerne fra de seneste år viser, atkun præparater indeholdende ’sulfatrim’(sulfonamid plus trimetoprim) ereffektive mod sygdommen. Både dosisog behandlingsperiode skal nøje overholdes.Behandlingsperioden er 5 dage.Af og til dukker sygdommen op igennogle uger efter overstået medicinering,og behandlingen må i så fald gentages.Det er meget vigtigt, at den enkeltebehandlingsperiode ikke overstiger 5dage, da de bakterier, som er årsag tilsygdommen, meget hurtigt bliver sulfaresistente.På grund af muligheden forhurtigt opstående resistens er det ogsåklogt i risiko-perioden ikke at anvendesulfa-præparater mod infektiøse lidelser,som kan klares med andre antibiotika.Så har man altid et effektivt middel ibaghånden, hvis der skulle udbrydesmitsom lungebetændelse.Området nordvest for FrederikshavnSæson2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Antal farme i alt 27 27 28 28 28 28 28 28Antal avlstæver i alt 50.329 51.159 51.740 55.030 58.920 59.487 55.221 56.435Gennemsnit pr. farm 1864 1895 1848 1965 2104 2125 1972 2016Antal farme med reagenter 20 22 14 16 17 17 13 23% farme med reagenter 74 81 50 57 61 61 46 82Antal reagent-farme saneret 9 21 7 13 14 12 4 10% Reagent-farme saneret 45 95 50 81 53 71 23 43Området omkring sæbySæson2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Antal farme i alt 31 30 30 31 31 30 30 30Antal avlstæver i alt 49.340 48.916 51.234 55.167 57.684 56.608 56.036 56.554Gennemsnit pr. farm 1592 1631 1708 1780 1861 1887 1868 1885Antal farme med reagenter 18 26 11 17 5 4 2 3% farme med reagenter 58 87 37 55 16 13 7 10Antal reagent-farme saneret 11 26 10 17 4 4 0 1% Reagent-farme saneret 61 100 91 100 80 100 0 3344 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Automatisk udskrabningi gyllerender■ Med automatisk udskrabi gyllerenderne får du mangefordele og letterearbejdsgang.■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejdeved renderne.Udmugningssystemer■ Bagskyls- og vakuumudmugning.■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering.■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering afBIECO anlæg.Principskitse for cirkulationsvandingsanlægFremløb til drikkeventilerReturvand fra drikkeventilerDrikkeventil■ Indbygget hvalpeskål.■ Minimal vandspild.■ Rustfri stålstift.Frostfrie cirkulationsvandingssystemerCirkulationsvandingssystemerMed cirkulation sikres frisk tempereretdrikkevand året rundt.Om sommeren afkølet vand og vedvinterdrift frostfrit vand.Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!Transportør:Passer perfektsammen medGasBox'en.Fås som2,4 eller 3 meterAutotæller:Aflivningsvogne:Co2 og kulilte vognei 1200 og 1500 mm.GasBox:• Hydraulisk med tip.• Frem og Bak.• ErgonomiskTilbehør til GasBoxkan tilkøbes.El­Mover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge enderMange muligheder2M ­ Group A/SMultipumpen | 2M ­ Design | 2M ­ Industri | 2M ­ BygVadehavsvej 3, 6852 Billum ­ Tlf. 75 25 99 98 ­ Fax 75 25 99 97Email: post@2m­group.dk ­ www.2m­group.dkNr. 6. SEPTEMBER 2011 45

KONTROlraPPORTERNEBLIVER PÆNEREDer er blevet længere mellem indskærpelser og påbud fraPlantedirektoratets kontrollanter - men det er stadig ikke godt nok.DYREVELFÆRDSKONTROLAF MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COMfoto: Jesper ClausenDanske minkavlere er blevet bedre til atoverholde de gældende regler for dyrevelfærd.De seneste tal, som er baseretpå Plantedirektoratets kontrolrapporterfra 122 danske farme fra januar til maj2011, viser, at 94 farme slet ingen anmærkningerfik. Det svarer til 77 pct. afde kontrollerede farme, og dermed varder anmærkninger på 23 pct. af farmene.Det er stadig ’gamle travere’ som manglenderør, hylder, halm og diverse registreringer,som der bliver givet flest indskærpelsereller påbud omkring. I sidsteårs totalkontrol var der anmærkningertil 50 pct. af farmene, så fremgangen erpæn, men det er nødvendigt, at det bliverendnu bedre.- Mine avlerkollegaer har i det storehele taget situationen med den seriøsitet,som den fortjener. De fleste harforstået, at det er erhvervets langsigtedeoverlevelse i Danmark, som stårpå spil, og jeg er virkelig glad for, aterhvervet samlet set har formået atforbedre tallene så markant, siger TagePedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening.Han hæfter sig ved, at Plantedirektoratetskontrollanter kun finder meget fåreelle sår og skader på mink. Alligeveler formanden ikke helt tilfreds, for demindre forseelser fylder for meget oggiver, retfærdigt eller ej, anledning tilfor meget negativ omtale i medierne:- Jeg er ikke tilfreds, fordi tallet stadigvæker for højt. Nu har vi haft fuldt fokus på dether i halvandet år, og jeg begriber ikke, atder stadig mangler rør, hylder, halm ellervindue i aflivningskassen nogle steder.Jeg synes, det er lidt et svigt over for fællesskabet,men jeg vælger at tro på, at vinok skal få de sidste med, siger han.FØDEVARESTYRELSEN: PLADS TILFORBEDRINGERVeterinærdirektør i Fødevarestyrelsen PerHenriksen hæfter sig ved den positive udviklingi antallet af sanktioner. Han finderdet især positivt, at der findes færre minkmed ubehandlede sår og skader i forbindelsemed kontrollen, men siger samtidig,at der er stadig plads til forbedringer.- Jeg er sikker på, at de initiativer, sombranchen og myndighederne alleredehar iværksat samt de kommendeuddannelseskrav til minkavlere vil kunnemedvirke til at forbedre dyrevelfærdenyderligere. Jeg er heller ikke i tvivl om,at den enkelte avler lægger sig i selenmed hensyn til at skabe gode forhold fordyrene og dermed overholde gældenderegler, siger Per Henriksen, som i øvrigtopfordrer avlerne til at følge de anbefalinger,som kommer fra Dansk Pelsdyrsavlerforening.INDSKÆRPELSER OG PÅBUD• En indskærpelse er en regelforklaringog en præcisering af, at gældenderegler skal overholdes. Deter således en mild sanktion, somikke følges direkte op af endnuet kontrolbesøg. Hovedparten afmyndighedernes anmærkninger harværet indskærpelser, og indskærpelsernetæller i statistikken.• Et påbud er en klar besked om,at noget på farmen skal bringes iorden. Et påbud følges op med etekstra kontrolbesøg, hvor kontrollantensikrer sig, at påbuddet erblevet efterlevet.46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

De fleste har forstået, at det er erhvervetslangsigtede overlevelse i Danmark, som står på spil.Tage Pedersen, formand for Dansk PelsdyravlerforeningPct. farme med indskærpelser eller påbud2009(Veterinærrejseholdets ekstraordinærekontrol af 140 farme)2010(Plantedirektoratets totalkontrolaf ca. 1.500 farme)2011(Plantedirektoratets kontrolaf 122 farme, jan.-maj)%0 20 40 60 80 100* Langt hovedparten af indskærpelser og påbud er givet for manglende halm, rør eller hylde ogmangelfuld medicin- og dødsfaldsregistrering. Indskærpelser vedr. hegning er ikke med i statistikken.Indtil videre har der i 2011 været anmærkninger på 23 pct. af de danske pelsdyrfarme. Det er ikke godt nok, mener bestyrelsesformand Tage Pedersen.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 47

DALUM LANDBRUGSSKOLE• Grundlagt i 1862 som enhøjskole, men blev genåbnetsom landbrugsskole i 1886.• Elever kan både tage enuddannelse som landbrugsassistent,som faglærtlandmand, som jordbrugsteknologsamt diverselederuddannelser på DalumLandbrugsskole.• www.dalumls.dk48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

LANDBRUGSSKOLERFLOKKES OM MINKAVLVed årsskiftet satte Kopenhagen Fur sig for at forsøge at få minkavl på skemaetpå flere landbrugsskoler i Danmark. Det er lykkedes over al forventning.REKRUTTERINGAF MARIE GRABOW WESTERGAARDMGW@KOPENHAGENFUR.COMfoto: Jens Tønnesen/L&FFlere landbrugsskoler med minkavl påskoleskemaet og flere landbrugselevermed mink som speciale. Det var målet,da Kopenhagen Fur i vinter for alvorbesluttede sig for at sætte fokus påmedlemsnedgangen i Dansk Pelsdyravlerforening.For med det stigende aldersgennemsniti foreningen og en meget lav tilgang afunge medlemmer skulle der handling til.Derfor gik Kopenhagen Fur ved årsskifteti gang med at kontakte landbrugsskolerrundt omkring i landet.Som de eneste havde AsmildklosterLandbrugsskole to særlige forløb medundervisning i minkavl på uddannelsentil faglært landmand, og det fortsætterde med at have. Men med lige omkring110 minkavlere, der har meldt sig klartil at modtage en landbrugselev, er detnødvendigt med flere skoler, der tilbyderundervisning og en større geografiskspredning på skolerne.Heldigvis har skolerne stået i kø for atlave både længere og kortere undervisningsforløbomkring minkavl – og påflere undervisningsniveauer. I alt firelandbrugsskoler tilbyder nu undervisningi minkavl.Forstander på Gråsten LandbrugsskolePeder Damgaard, en af de nye landbrugsskolerder fra dette semester har minkavlsom valgfag, mener, at Kopenhagen Furhar gjort det helt rigtige ved selv væreopsøgende over for landbrugsskolerne.– Jeg vil gerne rose Kopenhagen Fur for,at de selv har taget initiativ til at kontaktelandbrugsskolerne. Det viser både os ogde unge, at Kopenhagen Fur virkelig menerdet, når de siger, de er interesseredei at få flere unge. Og det er en ros, jeggerne vil give både som forstander påGråsten Landbrugsskole, men også somformand for Danske Landbrugsskoler,siger Peder Damgaard.Han har også været glad for den kontaktog hjælp, han har fået tilbudt lokalt fralokalforeningen Syd- og SønderjyllandsPelsdyravlerforening. Det har ogsåværet en betydende faktor for skolensbeslutning om at begynde at undervisei minkavl.MARKEDSFØRING GJORDE FORSKELLENFra semesterstart i september kan elevernevælge minkavl som valgfag på andethovedforløb af uddannelsen ’faglærtlandmand’ på Gråsten Landbrugsskole.Holdet har allerede fået otte forhåndstilmeldinger,og Peder Damgaard regnermed flere, når nyheden om ’mink-holdet’spreder sig.Vil kommende landmænd hellere mereøstpå og modtage undervisning i minkavl,er Dalum Landbrugsskole på Fyn nuogså en mulighed. Både som valgfag påandet hovedforløb som i Gråsten, menogså på skolens lederuddannelse, somer en overbygning til uddannelsen faglærtlandmand.ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE• Asmildkloster Landbrugsskole blevgrundlagt i 1908.• I 1908 var der 72 elever, som alle boedepå skolen, men i 1920 rundede skolen 100elever, og i dag undervises 160 elever påskolen.• Asmildkloster Landbrugsskole var denførste landbrugsskole, der fik et uddannelsesforløbinden for minkavl. I år er detottende år i træk, de udbyder faget.• Skolen tilbyder både uddannelse somlandbrugsassistent, som faglært landmand,lederuddannelse og agrostudent.• www.agroakademiet.euGRINDSTED LANDBRUGSSKOLE• Året for grundlæggelsen af GrindstedLandbrugsskole er ukendt.• Elever kan både tage en uddannelse somlandbrugsassistent, som faglært landmandog lederuddannelsen på GrindstedLandbrugsskole.• www.grindls.dk– Det hele startede faktisk med, at vihavde en elev, Malene Petersen, der villetage en lederuddannelse inden for mink.Det fik vi så arrangeret, og samtidig blevvi kontaktet af Kopenhagen Fur, som varinteresseret i et samarbejde, og så rulledebolden, siger uddannelsesleder påDalum Landbrugsskole Asger Clausen.Han forklarer, at det faktum, at KopenhagenFur selv laver en del af markedsføringenfor uddannelser inden for minkerhvervet,har givet Dalum Landbrugsskolemod på at starte en speciel linje påNr. 6. SEPTEMBER 2011 49

GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE• Grundlagt i 1924 for at fejre Sønderjyllandsgenforening med Danmark.• Der var i starten 62 elever, men i dager der plads til 160, hvoraf 130 kan bopå skolen.• Man kan både tage en uddannelse somlandbrugsassistent, som faglært landmandog lederuddannelsen på GråstenLandbrugsskole.• www.gl.dklederuddannelsen, som ligger ud overvalgfaget, elever kan vælge på andethovedforløb.– Rent historisk har minkavl været etsnævert område kun for potentiellekendere, men fordi Kopenhagen Fur harvalgt at lave en rekrutteringskampagne,og vi havde erfaringen med Malene, såføler vi, at tiden er moden til også at udbydeundervisning i pelsdyrerhvervet. Viforsøger som skole hele tiden at udvikleos, og det her er en oplagt mulighed,siger Asger Clausen.På Grindsted Landbrugsskole tilbydesder i første omgang ikke en specifik linjefor elever med interesse i minkavl. I stedetbliver alle elever på første og andethovedforløb af faglært landmand-uddannelsenundervist i minkavl. ForstanderKurt Østergaard regner med, at skolenlaver nogle temaforløb, som kommergodt rundt om erhvervet.– Vi satser på at kunne lære eleverne omårets gang på en minkfarm, så de kommergodt rundt om både parring, udsætningog pelsning. Vi har også lige haftelever med på farmbesøg og besøg hosKopenhagen Fur i Glostrup, og det håbervi også at kunne med kommende hold,siger Kurt Østergaard.KVALITETSUNDERVISNINGLederen af Fur Academy, Hanne Kirkegaard,er meget glad for den storeinteresse hos landbrugsskolerne, menhun er også glad for den interesse landbrugsskolernehar vist over for tilbud omkurser og efteruddannelse hos KopenhagenFur og den nye lærebog, som bliverfærdig til oktober.– Jeg er naturligvis glad for, at skolernevil være med. Men jeg er mindst lige såglad for, at skolerne ikke kun vil undervise,men give kvalitetsundervisning tilde unge. Alle skoler har vist interesse forkurser og efteruddannelse, og det visermig, at de oprigtigt interesserer sig forat give god kvalitetsundervisning, ikkebare at kunne tilbyde så mange fag sommuligt, siger Hanne Kirkegaard.Så på bare et halvt år er det lykkedes atopnå næsten alle af Kopenhagen Fursmålsætninger på uddannelsesområdet.Nu er det eleverne, der skal i gang. I gangmed at lære om fremtidens minkavl.OM LANDBRUGSSUDDANELSER• For at komme ind på uddannelsensom landbrugsassistent og faglærtlandmand kræves 9.-klasses afgangseksamen.• Landbrugsassistent-uddannelsen tagerto år.• Faglært landmand med speciale indenfor enten planteavl eller husdyr tagertre år og otte måneder.• For at komme ind på lederuddannelsenskal eleven være faglært landmand, oguddannelsen tager tre semestre, altsåhalvandet år at gennemføre.• Alle uddannelserne indeholder etgrundforløb og minimum to praktikforløbsom elev hos en landmand.• www.agroakademiet.euLangt flere landbrugsskoleelever får nu mulighed for at uddanne sig inden for minkavl. DanskPelsdyravlerforening håber på, at det vil sætte skub i et generationsskifte i branchen.50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

FREMTIDENS KOER EN MINKHUSKBegrænset antalpraktikpladser!Lige nu har 25 minkavlere ledige praktikpladsertil 25 heldige landbrugselever.Gå ind på kopenhagenfur.com/landbrugselev oglæs om dine fremtidsmuligheder i minkbranchen.DANSKPELSDYRAVLERFORENINGNr. 6. SEPTEMBER 2011 51

Meningen med pilotprojektet er at indsamleviden om, hvad virksomhederne konkret har brugfor. Det er en helt ny måde at arbejde på.Patrizia V. Christensen, marketing director,Kopenhagen FurNyt udviklingsprojektstyrker modebranchenKopenhagen Fur har sammen med Modezonen lanceret et nyt designprojekt,der skal hjælpe virksomheder til vækst.designTEKST OG FOTO:JOSEPHINE HALDjoc@KOPENHAGENFUR.COMDen 15. juni lød startskuddet på KopenhagenFurs nye satsning Design Incubator,som er lavet i samarbejde medModezonen. Modezonen er en oplevelseszone,der er oprettet af Erhvervs- ogByggestyrelsen i 2008. Modezonens opgaveer at ruste den danske modebranchetil den globale konkurrence.Kopenhagen Furs marketing directorPatrizia V. Christensen er initiativtager tilprojektet. Hun forklarer, at de har valgtnogle små, men etablerede designvirksomheder,fordi disse virksomhedermangler et skub for at komme videremed deres vækstplaner. Der er altså ikketale om et iværksætterprojekt, men etvækstfremmende initiativ.– Det er dem, der allerede er færdigemed skolen, og de har allerede startetderes egen brand og har meget potentiale.De er utroligt tit meget nyskabende,og derfor er de spændende foros, siger hun.Hun forklarer, at hvis man har en trappemed fem trin, står de udvalgte designeremellem andet og tredje trin.Der er i første omgang valgt fem virksomhederud. Det er Stine Goya, Jewlscph,Ole Yde, Soulland og Barbara IGongini. De blev valgt ud af de 15 virksomheder,som havde meldt sig.Kristine Sele Reinhard fra Erhvervs- ogByggestyrelsens modezonen er ogsåprojektleder på Design Incubator. Hunfortæller, hvorfor Modezonen gerne villevære med til projektet:– Vi havde længe gerne ville være medtil et incubatorprojekt. Vi var i gang medat undersøge mulighederne, da Modezonenblev oprettet, men det faldt desværresammen med finanskrisens start,så der var ikke nogen, der var villige til atinvestere i designprojekter, siger hun.Derfor passede det dem godt, da Ko-52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

penhagen Furog Patrizia V.ChristensenkontaktedeErhvervs- ogByggestyrelsen.– Det er det vækstlag,der er interessant, og det er enfordel, at der er en privat aktør med iform af Kopenhagen Fur, siger KristineSele Reinhard.Designerne er positiveDe fem virksomheder får nogle forskelligeredskaber, så de kan få mestmuligt ud af projektet. Der er blandtandet blevet lavet en klippekortordning.Den går ud på at virksomhedernefår fem klip hver, som de kanvælge at bruge, som de har lyst. Forhvert klip får de en hel dag med enekspert, som kan hjælpe dem. Detgiver virksomhederne mulighed for atskræddersy ordningen, så den passerdem bedst muligt. Flere af virksomhedernehar allerede brugt nogle afderes klip, og de har alle udtrykt sigmeget positivt om ordningen.Udover klippekortet har de hver isærfået en mentor, som er specielt udvalgt,så det passer bedst til virksomhedensbehov. Grunden til, at det er sådan, erat undgå kasseløsninger og være merefleksible.– Vi ved, at de er rigtigt glade for det,de har fået indtil nu, og vi har fået noglerigtig gode tilbagemeldinger om, at dether har skubbet dem hurtigere frem. Deter selvfølgelig rigtigt godt at høre, sigerPatrizia V. Christensen.Investorer skal sikre fremtidenLige nu er projektet stadig på prøve, ogderfor er der stadig meget for KopenhagenFur og Modezonen at lære.– Meningen med pilotprojektet er at indsamleviden om, hvad virksomhedernekonkret har brug for. Det er en helt nymåde at arbejde på, og vi er også vedat lære, hvordan vi bedst gør det, hvisvi skal støtte disse virksomheder, sigerPatrizia V. Christensen.Både hun og Kristine Sele Reinhard håber,at projektet kommer til at fortsætte.Det kræver dog nogle flere investorer.– Vi håber på at få kommunen med inæste runde. Det er blandt andet, fordivi ser projektet som en mulighed for atskabe et mere dynamisk designmiljø iKøbenhavn. Det er noget, vi har arbejdetmed fra starten og allerede fra etableringenaf Kopenhagen Studio, siger PatriziaV. Christensen.Kristine Sele Reinhard er enig og læggervægt på, at det er vigtigt, at branchensviden kommer længere ud.– Modebranchen har haft et ry for atvære meget lukket, men det er vigtigt atfå den viden og de kompetencer, vi har,bredt ud, siger hun.Målet for fremtiden er også at brede projektetud, så det kommer til at omfatte andredesigngrene som industrielt design.– Det kunne betyde et innovativt samarbejdepå tværs af designgrenene, sigerKristine Sele Reinhard. Design Incubatorløber i første omgang indtil den 15. december2011.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 53

GYLLEBEHOLDERESKAL HAVE ALARMEREn række uheld med gylleanlæg, som har givet større eller mindre skader på detomgivende miljø, betyder, at der er kommet krav om bl.a. beholderbarrierer ogalarmsystemer til gyllebeholdere i såkaldte risikoområder.MiljøreglerAf KONSULENT MARIA BLÆSBJERG OGRÅDGIVNINGSCHEF HANS HENRIK MØLLERHHM@KOPENHAGENFUR.COMfoto: Hans Henrik MøllerEn række uheld med gyllebeholderede senere år resulterede i en ændringaf ’Bekendtgørelse om husdyrbrug ogdyrehold for mere end tre dyreenheder,husdyrgødning, ensilage m.v.’, somtrådte i kraft 15. februar 2011. Ændringenindeholder bl.a. krav om beholderbarriererog alarmsystemer til gyllebeholdere,som skal være opfyldt senest 1.januar 2012.De nye regler har størst betydning forde gyllebeholdere, som ligger i et såkaldtrisikoområde. Et risikoområde eret område, hvor terrænet har en gennemsnitlighældning på mere end seksgrader fra beholderen mod et vandløbeller en sø. Hvis beholderen desuden liggermindre end 100 meter fra en sø elleret vandløb skærpes reglerne yderligere.Alle reglerne skal være opfyldt senest 1.januar 2012.INDEN FOR RISIKOOMRÅDETEn gyllebeholder, som befinder sig i etrisikoområde og mindre end 100 meterfra en sø eller vandløb, skal udstyresmed både et alarmsystem og en beholderbarriere.Alarmsystemet skalregistrere pludselige fald i overfladen i 1. oktober 2011 i stedet for at etablere engyllebeholderen og meddele det elektronisk,for eksempel via en sms. Enbeholderbarriere.beholderbarriere er en jordvold eller en UDEN FOR RISIKOOMRÅDETbetonmur omkring beholderen, som kan De gyllebeholdere, der ligger i et fladtholde gylle svarende til minimum den terræn, skal ikke lave hverken beholderbarriereeller terrænregulering. Men dedel af beholderen, der ligger over terræn,tilbage. Findes gyllebeholderen i beholdere, som ligger mindre end 100risikoområdet, men mere end 100 meter meter fra søer og vandløb, skal udstyresfra søen eller vandløbet, kan beholderbarrierenerstattes af en terrænregule-overfladen.med et alarmsystem for pludselig fald iring, som kan tilbageholde mindst 25kubikmeter gylle. En beholderbarriere Hvis din gyllebeholder ligger i et skrånendeterræn, og du er i tvivl om detskal være mindst 30 meter fra naboskellet,hvilket kan give problemer for mange er mere eller mindre end seks gradersaf de beholdere, som ligger i tilknytning hældning, kan du finde din farm og gyllebeholderunder ’Arealinformation’ påtil minkfarme i risikoområder.www.miljoeportal.dk. Der vil du kunneLovgivningen giver mulighed for af lave se, om terrænet er mere eller mindreen plan for afvikling af beholderen inden end 6 grader. Det mest sikre er dog enGÆLDENDE REGLER FOR GYLLEBEHOLDERE• Beholdere må ikke være udstyret med spjæld eller lignende med forbindelse til fortank, hvisgyllebeholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau.• Pumperøret skal sikres, så gyllen ikke kan pumpes ud, når pumpen ikke anvendes. Dettegøres ved at pumperøret svinges ind over beholderen og fastlåses, eller også skal den værreforsynet med en afspærringsventil.• Pumpen skal være forsynet med en timer, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere gylle frabeholderen, end det der svarer til en gyllevogn. Pumpning mellem beholdere kan foregåuden timer, hvis der i stedet er for eksempel manuel overvågning.• Gyllepumper skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes igang utilsigtet. Afbryderen skal være låst, når pumpen ikke anvendes.54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Kravene til gyllebeholdere i nærheden af vandløb eller søer bliver skærpet med virkning fra 1. januar 2012.konkret måling af højdeforskellen ogafstanden mellem beholder og vandløbeller sø. Omsat til almindelige mål svarerdet til ca. 1 meter fald pr. 10 meter.ANMELDELSE TIL KOMMUNENAlarmsystem og terrænregulering kanlaves uden forudgående anmeldelse tilkommunen. Ligger gylleholderen i etrisikoområde og mindre end 100 meterfra sø eller vandløb, skal der entenindsendes anmeldelse om etablering afbeholderbarriere eller en plan for afviklingaf beholderen. Kommunen har ifølgelovgivningen 14 dage til at behandleen ansøgning om beholderbarriere, ogidet den skal være etableret inden den1. januar 2012, haster det lidt at få denindsendt. Plan for afvikling skal væreindsendt senest 1. oktober i år.Ønskes du yderligere oplysninger om deskærpede regler for gyllebeholdere, kandu kontakte Kopenhagen Rådgivning.Her kan du få svar på både placering afbeholderen, afstande til søer og vandløbog få hjælp til at lave en anmeldelse tilkommunen.TILTAG I FORBINDELSE MED OPBEVARING AF GYLLEAfstand tilvandløb eller sø Alarmsystem Terrænændring BeholderbarriereRisikoområde:Over seks grader faldtil vandløb eller sø*Ikke risikoområde:Under grader fald tilvandløb eller sø*Mere end 100m Ja Ja NejMindre end 100m Ja Nej JaMere end 100m Nej Nej NejMindre end 100m Ja Nej Nej* Gælder kun for søer over 100 m 2Nr. 6. SEPTEMBER 2011 55

GUIDE:SÅDAN BLIVER DUAVLER-AKTIVISTDyreretsbevægelsens tilhængere er gode til aktivisme. De er ganske få mennesker,men de laver så meget larm, at de har ændret lovgivninger. Der er dog ingen grund til,at pelsdyravlere ikke skulle kunne gøre det samme.FARMBESØGDer findes ikke så godt et argumentfor pelsdyravl som at invitere folk påfarm. Alle, der med egne øjne har set,hvordan produktionen foregår, er klartil at ændre en negativ holdning til erhvervet.Ring eller skriv til lokale skolerog foreninger og fortæl dem, at de ervelkomne til at besøgedin farm. Sørg ogsåfor, at dit lokalenetværk er klarover, at du gernevil havebesøg. På den måde kan netværkethjælpe med at formidle kontakten tilinteresserede gæster. Hvis du gernevil have hjælp til at skrive en invitation,kan du henvende dig til KopenhagenFurs kommunikationsafdeling.Selv om de politiske meldinger fra DyrenesBeskyttelse tyder på, at organisationener vendt på en tallerken og ønskeret forbud mod pels, er det ikke enholdning som baglandet bakkerop om. Dansk Pelsdyravlerforeninghar fået mange positive tilkendegivelserfra medlemmer af Dyrenes Beskyttelse,og derfor er det også en god ideat invitere din lokale afdeling af DyrenesBeskyttelse.Lokale politikere er også vigtige at få påfarmbesøg. For politikere gælder det, atde skal forsynes med argumenter på dekritiske spørgsmål, som pelsmodstandernestiller - og den bedste måde atoverbevise politikerne på, er ved at visedem virkeligheden. Invitér både byrådspolitikereog folketingspolitikere, som eropstillet i dit lokalområde. Invitationenkan både være skriftlig og mundtlig,men det er oftest sværere for folk atsige nej, hvis du taler med dem.Endelig skal du huske at bestille et’Kom og besøg min minkfarm’-skiltfra Kopenhagen, som kan stilles op vedvejen uden for din farm. Skiltet kan du fåved at kontakte Avlerservice på tlf. 43261215.LÆSERBREVELæserbreve er velsagtens den mesttraditionelle form for aktivisme, mankan forestille nu om dage, men det børikke afholde dig fra at gå i gang – pelsmodstanderneskriver også læserbreve.Desuden er avisernes debatsider sikkerlæsning for politikere, fordi politikerneder får føling med den aktuelle debat, oghvad de eventuelt kan profilere sig på.Skriv læserbreve til enten lokale ellerlandsdækkende aviser og tjek debatsidernesretningslinjer. Hvis der f.eks. erkrav om, at læserbrevet højst må værepå 500 ord, så hold dig til 500 ord. Ellersforkorter debatredaktøren bare ditlæserbrev, og du har ingen indflydelsepå, hvad der kommer med i avisen. Værikke bange for stavefejl. Avisen skal nokrette fejlene.Læserbreve kommer nemmere i avisen,hvis emnet er aktuelt. For tiden er56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

dyreretsaktivisterne finder vejtil debatterne hurtigere,end du kan nå at sige’propaganda’. De fleste internetartikler,som handler om pelsdyr, vil du kunnefinde under ’Pelsdyravl i medierne’ påavlerhjemmesidenI debatterne om pelsdyr er det vigtigt, atavlerne er repræsenteret, for der er enmasse ’almindelige’ mennesker, somlæser med, og det er let at bliveforledt til at tro det værste, når kunaktivisternes synspunkter bliver lagtfrem. Vis gerne, at vi er et åbent erhvervi onlinedebatten ved at inviterede andre debattører ud på din farm.Husk, at du også er repræsentant forerhvervet, når du debatterer i offentligheden,og vi vinder ikke sympati ved atbruge skældsord om dyreretsaktivister(også selv om de kalder dig dyremishandlerog andet nedsættende).Hold dig til fakta, hold en god toneog send gerne en sms til nogle,som vil hjælpe med at argumenterepå nettet, når du falder over enaktuel debat. Fakta om dyrevelfærdeni dansk minkavl findespå Kopenhagen Furs hjemmesideunder ’Presse’.skindudstillinger med pelsmodeopvisninger,som både har trukket lokalebeboere og presse. Hvis din ide ergod, er der mulighed for at få kontantstøtte fra Kopenhagen Furserhvervspolitiske afdeling.BLOGNINGHar du et fortællehjerte, vardet måske en ide at starteen blog på nettet. Den personligeblog er en slagsinternetdagbog, og deter en god mulighed for atfortælle om livet og virkelighedenpå en minkfarm. En anden og lidtmere tilgængelig mulighed er finde udaf, hvem der blogger i dit lokalområde,og så invitere dem ud på farmen og opfordredem til at blogge om deres oplevelserpå din farm.økonomi det store emne, og her kanpelsdyravlerne med fordel fortælle omerhvervets store succes som eksporterhverv– og hvorfor det burdevære nemmere at få lov til atudvide produktionen. Aktualiteter også, hvis du svarer på etkritisk indlæg om erhvervet. Deter desuden en god ide at holdesig til et enkelt emne. Et læserbrev,som både vil rumme miljø,dyrevelfærd og økonomi virkerforvirrende for avislæserne på denkorte plads, læserbreve normalt har.FACEBOOKPå facebook kan du støtte erhvervetved at blive ’fan’ af Kopenhagen Fur.Gruppen er under alle omstændighederet godt sted at holde sig opdateretom pelsmode og -politik i både ind- ogudland. Jo større gruppen er, jo merespredes de gode budskaber om pels, såhusk at invitere dine facebook-vennerind i gruppen også.Du kan også vise din støtte til pelsbranchenved at tilmelde dig grupper somEuropean Fur Breeders Association(EFBA), International Fur Trade Federation(IFTF) eller pelsmærker og pelsforhandlere,som har en facebook-side. Pådisse sider dukker der ofte forbrugereop, som stiller spørgsmålstegnvedproduktionen,og det kanflytte holdninger,hvis forbrugerne kommer i dialog medrigtige pelsdyravlere.INTERNET-DEBATTERDyrevelfærd er ofte genstand for debatterpå for eksempel avisernes hjemmesider,og man kan være sikker på, atPR-ARRANGEMENTERPr-arrangementer, altså arrangementerfor offentligheden,er også en god og velafprøvetide, som dog oftestkræver ekstraarbejde. Flerelokalforeningerhar været succesfuldemedat kombinereNr. 6. SEPTEMBER 2011 57

Pelsgolf 2011 med rekorddeltagelsepelsgolfRække Vinder og klub ResultatA Bjarne Ravn, Holstebro Golfklub 35 pointAf Sørne Gersløvsg@KOPENHAGENFUR.COMFor 15. år i træk blev årets Pelsgolf afholdt torsdagden 25. august. Det var i år i Trehøje Golfklub, somflere gange er blevet kåret til en af de 10 bedste golfbaneri Danmark. Og banen levede godt op til dettemed en række udfordrende og flotte golfhuller. Vejrmæssigthar vi gennem årene været heldige, og detgjaldt også i år. Dagen bød på solskin og varmt sommervejr.Vi fik allerede meget tidligt mange tilmeldingertil matchen og det endte med en rekorddeltagelsepå hele 104 spillere. Den tidligere rekord var ca. 80spillere.Efter fælles morgenbord i klubhuset var der kanonstartkl. 9.20 og med en fælles afslutning og en lækkerfrokost i klubhuset ca. fem timer efter. Der blevspillet almindelig stableford i fire rækker.B Gerner Hansen, Holstebro Golfklub 33 pointC Karoline Thuesen, Esbjerg Golfklub 34 pointD Kim Mogensen, Holstebro Golfklub 42 pointDer var også præmier til nr. 2, 3 og 4 i hver række.Bedste holdLillian Santin, Dennis Kindberg og Erling Christensen med et gennemsnitpå 29 Stableford-point.Årets samlede match og pokalvinder (alle rækker)Kim Mogensen, Holstebro GolfklubDer var desuden udsat en række præmier for at komme nærmest flaget påto par 3-huller, samt for længste drive på et par 5-hul.Næste års Pelsgolf– bliver i Himmerland Golf og Country Club torsdag den 30. august 2012.Det er dagen før Pelstema og Farmerdag i MCH, Herning.Oplysninger vedr. tilmelding m.v. kommer i Dansk Pelsdyravl, juni 2012 samtpå hjemmesiden www.kopenhagenfur.comMedvirkende til at gøre dagen festlig var støtten fra de mange sponsorer, som havde givet nogle flotte præmier til vinderne, og fra matchkomiteen lød der en stor tak til alle firmaerne.Vi støtter Pelsgolf 2011–professionel til skindet58 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Stort udvalg af minkredskaberwww.helmstmt.comTMT CENTRET A/SPrøv en Schäffer hos din lokale forhandler:Anker Bjerre A/S, Holstebro 97421010Bredebro Maskinhandel ApS 74711671Brønderslev Maskincenter 98822300Farsø Maskinhandel 98633222Glamsbjerg Maskincenter 64721460Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie 56470020Se mere på:www.schaeffer.dkHans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev 74644094Helms TMT-Centret A/S, Herning 99282930Helms TMT-Centret A/S, Sorø 57811100Helms TMT-Centret A/S, Århus 86109108Helsinge Maskinforretning A/S 48795122Hjallerup Maskinforretning ApS 98281411Hjørring Maskincenter 98921833Ny mini fraHolmsland Maskinforretning 97337211Kolding/Gravens Maskinforretning 75520466Kædeby Maskinforretning A/S, Humble 62571255Lemvig Maskinforretning 97820344Mertz A/S, Nakskov 54928279Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte 86398488Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg 86627322FOPS [falling object protective structure]ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer.Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M. 97720866Møller Andersen ApS, Rønnede 56712422Møller Andersen ApS, Sakskøbing 54705111O. Søndergaard & Sønner, Otterup 64851102Roskilde Traktorlager A/S 46367202Støvring Maskinforretning 98374277Vejrup Maskincenter, Bramming 75190122Vemas A/S, Vejle 75824611Se mere på: www.schaeffer.dkModel 2020129.900.-+ momsModel 2024149.900.-+ momsModel HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde2020 20 hk 247 cm 1200 kg 79-115 cm 210 cm2024 26 hk 280 cm 1400 kg 89-124 cm 210 cmLeasingmed 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 59

NAVNENYTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl.Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.BIRGIT FRIIS60 ÅRDen 2. september 2011 fyldte BirgitFriis 60 år. Hun blev ansat som korrespondentpå Danske Pels Auktioner i’skrivestuen’ under daværende underdirektørLewinsky i 1986.I forbindelse med den store omstruktureringi 2001 flyttede Birgit fra Økonomiafdelingentil Kundeafdelingen, hvorhun gennem årene har gjort god brugaf sine gode kommunikationsevner.Under auktionerne er Birgit såledessærdeles beskæftiget med at servicerekunderne.I Kundeafdelingen har Birgit en megetstor kundekontakt og gør god brug afsit sprogtalent og sine meget veludvikledeevner for god kundeservice. Voreskunder, der kommer fra hele verdenog fra meget forskellige kulturer, bliveraltid mødt af en meget servicemindedBirgit, som altid er i godt humør.Med sine diplomatiske evner formårBirgit at løse puslespillet omkring siddepladsernei auktionssalen, som altidgiver anledning til magtkampe blandtkunderne. Med de mange hektiskeauktioner er der brug for fleksible medarbejdere,og her går Birgit forrest ogyder gerne en ekstra indsats, uanset tidog sted.Birgit har for nylig fået et af sine højesteønsker opfyldt. Hun er blevet farmor,og snart bliver hun også mormor.Et stort tillykke til dig, dine børn ogøvrige familie med familieforøgelsen.Vi håber, at du stadig synes, at KopenhagenFur er en spændende arbejdsplads,og at vi er interessante kollegaer– på trods at vi nu skal konkurrere omdin opmærksomhed med dine børnebørn.I fritiden er Birgit meget aktiv. Hunelsker opera, rejser og golf, samtidigmed at hus og have bliver flot passet.Vi ønsker Birgit et stort tillykke med de60 år og glæder os til et fortsat godtsamarbejde i årene fremover.Brian TufvessonSVEN ERIK HANSEN60 ÅRManden med det store overblik overskindindleveringen hos KopenhagenFur fylder rundt. Sven Erik Hansenfyldte 60 år den 20. september.Sven Erik har i snart 30 år været KopenhagenFurs ansigt udadtil, når leverandørerfra såvel Danmark som det storeudland skal indlevere deres skind til salg.Sven Erik har flair for at løse logistiskeopgaver og er således en vigtigt brik iplanlægning af skindenes vej fra avlertil auktionssal. Avlere fra hele verdennyder dagligt den gode service fra indleveringscentralerog skindindleveringeni Glostrup som alt sammen sortererunder Sven Eriks ansvarsområde.I sin fritid dyrker Sven Erik sin storepassion for byggeri. Sven Erik har efterhåndenbygget et utal af huse både tilsig selv og familien, men i ny og næ løserhan også opgaver uden for familien.Sven Erik sidder sjældent stille og trivesbedst, når der er allermest travlt.Hverdagen er ofte hektisk med masseraf udfordringer. Travlheden kan ogsåsøges i familien med masser af dejligebørnebørn og flere på vej.På vegne af hele Kopenhagen Fur ønskesdu tillykke med dagen og en stortak for et fantastisk samarbejde og etaltid stort engagement.Jesper Lauge60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

syv magre år, hvor erhvervet var økonomiski knæ, og hvor mange avleredesværre bukkede under økonomisk.Men herfra gik det stærkt fremad, ogi dag er vores erhverv meget stærktfunderet med en god økonomi hosavlerne og i de fælles ejede virksomheder.Kopenhagen Fur er det absolutførende auktionshus i verden, og danskpelsdyrproduktion er et meget vigtigteksporterhverv i Danmark.Vi skal huske Erik som en meget stærkog engageret formand for vores fællesandelsselskab. Erik har altid gjort enstor dyd ud af, at alle medlemmer skalbehandles ens, uanset om man er enstor eller lille andelshaver. Det er nokEriks skyld, at Kopenhagen Fur i dager Danmarks mest rendyrkede andelsselskab,og det er nok hovedårsagentil, at næsten alle danske pelsdyravlerebenytter Kopenhagen Fur.Tak til en stor kriger7. juli modtog jeg med stor beklagelse ind i DPs hovedbestyrelse og har såledessiddet i bestyrelsen næsten 19 år;nyheden om, at Erik Ugilt Hansen villenedlægge alle sine tillidshverv i Dansk heraf de 16 år som formand.Pelsdyravlerforening. Jeg forstår fuldtud hans beslutning, som kom efter næstento års umenneskeligt pres fra me-med, har han gjort et kæmpe stykkeGennem alle de år, hvor Erik har væretdier, hvor TV 2-programmet Operation arbejde for at udvikle pelsdyrerhvervet,X og senest TV Avisen på DR har ført hvilket har været til stor gavn for allean i en meget personlig hetz mod Erik i erhvervet – og for Danmark. Erik harUgilt Hansen.været en kompromisløs iværksætter,der har skabt store værdier i voresNogle ganske få rabiate venstrefløjsaktivisterhar sammen med nogle få jour-erhverv, som han har arbejdet med,erhverv, men også i alle de andrenalister gennem flere år forsøgt at miskrediterevores erhverv på en helt uri-markbrug. Det er bittert for både Erik,nemlig dambrug, svineproduktion ogmelig måde - og her valgte de at bruge men også alle os andre, at han er blevetfældet af kræfter, der kun tænkerErik som skydeskive. Dette er absolutikke rimeligt. Erik har siden han var på at nedbryde.ganske ung drevet sin minkfarm medstor omhu, og han har på mange områderværet foregangsmand.hvervet i en meget vigtig og spæn-Erik har været formand for pelsdyrerdendeperiode fra 1992 og frem til 2009Erhvervet skylder Erik Ugilt Hansen en – en periode, hvor erhvervet udvikledemeget stor tak. Erik blev i 1992 valgt sig meget stærkt. Erik kom til efterUd over den store betydning, som Erikhar haft for udviklingen i vores eget erhverv,skal han også huskes for en utrætteligkamp for at gøre politikere opmærksommepå, at de har fejlet ved indførelseaf diverse vandmiljøplaner i de sidstemange år til skade for hele landbrugserhvervet.Jeg tror ikke, at nogen i detteland ved lige så meget om vandrammedirektiverog fiskevandsdirektiver somErik gør; han har været utrættelig i kampenfor at få forbedret rammevilkårene,både i dambrugserhvervet og for detsamlede landbrug. Desværre har politikerneendnu ikke helt forstået budskabet,så jeg håber, at du vil fortsætte kampen,selv om du nu har trukket dig tilbage ogførst og fremmest skal residere og agerehjemme på ’Volstrup’.Erik, vi i Dansk Pelsdyavlerforening/Kopenhagen Fur vil gerne sige dig takfor den kæmpe indsats, som du harydet for vort erhverv, og vi håber, at dunu får lidt mere tid til at nyde livet på’Volstrup’ sammen med Margit, børnog børnebørn.Tage PedersenNr. 6. SEPTEMBER 2011 61

7- frostfri siden 1998Energibesparende drikkevandsanlægPumpestationerVandvarmereERO drikkeventilerTilbehørKontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email lbj@lbj.dk3electronicwww.thermofarm.dkwww.lbj.dkDK-7100 VejleTil alle vores medlemmerSom pelsdyravler er du medlem af EFBA i Bruxelles,men ved du hvad vi laver?EFBA, European Fur Breeders Association, er en interesseorganisation,som repræsenterer hele den europæiskepelsdyravlerbranche. Vi repræsenterer 21 pelsdyravlerforeningerfra hele Europa, og Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforeninger vores største medlem. Vores arbejdegår ud på proaktivt at udvikle lovmæssige rammer og videregiveviden og information om arbejdet og forholdene påde europæiske pelsdyrfarme.Vi kæmper for at sikre gode vilkår for europæiske pelsdyravlere,og vi arbejder med at udbrede kendskab til pelsdyravltil den brede befolkning.I 2009 søsatte vi det omfattende projekt WelFur, som er etdyrevelfærds-forskningsprojekt målrettet til pelsdyrfarme.I perioden 2004-2009 udviklede det EU-støttede dyrevelfærdsprojektWelfare Quality® en lang række regler forfoder, sundhed og opstaldning inden for kvæg, svine- ogfjerkræ produktion i Europa. Vores mål med WelFur er derforat udarbejde et tilsvarende velfærdsprojekt inden forpelsdyravl. Dette foregår i samarbejde med 15 forskere fra6 forskellige universiteter fra Europa. WelFur vil sikre en højstandard af dyrevelfærd på alle pelsdyrlandbrug i Europa.Hvis du ønsker at vide mere om os og vores WelFurprojekt, se vores hjemmeside www.efba.euTil sidst vil vi gerne opfordre jer alle til at støtte voresarbejde og blive fan af os på facebook.Sammen står vi stærkest!Med venlig hilsen EFBANr. 6. SEPTEMBER 2011 63

Branchekode for godfarmpraksis på minkfarmeDansk Pelsdyravlerforening har udarbejdet en såkaldt branchekode om god farmpraksis for dyrevelfærdpå minkfarme. Branchekoden dækker gældende lovgivning samt yderligere anbefalingerfra Dansk Pelsdyravlerforening. Branchekodens indhold er godkendt af Fødevarestyrelsen.Det er tanken, at branchekoden kan anvendes af såvel avlere, konsulenter, dyrlæger som kontrollantertil at søge vejledning om, hvordan gældende lovgivning om dyrevelfærd på minkfarmekan praktiseres. Branchekoden udsendes snart til alle aktive medlemmer i et ringbind.Koden er pt. opdelt i 17 bilag, som løbende kan udskiftes, når lovgivningen ændres, og deenkelte bilag opdateres. Disse opdateringer vil dog ikke blive sendt pr. post, men kan derimodaltid findes på Kopenhagen Furs hjemmeside.INDLEVERING AF SKINDDec. Feb. April Juni Sept.eftersyn 11.–13. 3.–6. 15.–19. 13.–18. 2.–7.salgsdage 14.–16. 7.–10. 20.–24. 19.–25. 8.–14.MINKBlack • • • •Mahogany • • • • •Brown • • • • •Glow • • • • •Pearl Beige • • • • *Golden Pearl • • *White • • • • *Sapphire • • • *Silverblue • • • • *Black Cross • • *I ALTØvrige Crosstyper• • *Pastel • *Violet•Blue Iris•Jaguar•Palomino • • *Stardust•Cinnamon • *Div. mutationer • *Total mink 1,1 – 1,4 mio 3,8 – 4,3 mio 4,7 – 5,1 mio 4,7 – 5,1 mio 4,7 – 5,1 mio 20 mioANDRE TYPERChinchilla • • • • •Rex kaniner • •Swakara • •Ræve • • • •• = skindtypen kan indleveres til pågældende auktion* = skindtypen kan ikke indleveres til pågældende auktion, men udbydes muligvisBreeders og breeders lowgrades udbydes på juni-auktionen.Se afsnittet om indleveringsfrister til de enkelte auktioner.Kvotakorti e-ArkivetKvotakortet, hvor dukan se dine tildelteindleveringer, vil blivelagt i dit e-Arkiv mediooktober. Avlere, der harønsket post, vil modtageet kvotakort pr.brev. Der er til dennesæson kvota på skindtyperneBlack, Brown,Mahogany og White.Øvrige skindtyper erikke omfattet af kvotaordningen.64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME• HALLER• MINKBURE• GYLLEANLÆG• VANDINGSANLÆG• AUTOMATISK UDMUGNINGSe ere produkter på vores nye hjemmeside: www.maachtechnic.dkMink maskiner med fokus påeffektivitet i Din produktionMink Master 1300• 3 års garanti- ved fuld serviceaftale.• Rustfri fodertank 1300 l- med mixer.• Servicevenlig.• God benplads.• Knækstyring.Load Master• 3 års garanti- ved fuld serviceaftale.• Servicevenlig.• Lille venderadius.• Lave driftsomkostninger.• Knækstyring.GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dkRærupvej 40a • 9340 Vodskov • tlf. 96 39 10 66 • kro@maachtechnic.dkNr. 6. SEPTEMBER 2011 65

Tankoverdækning– et godt tag på alle gylletankeBirkesøvej 19DK-7850 StoholmTlf. 97 54 17 33agro@agrotop.dkwww.agrotop.dkMarkedets mest monterede typePVC-dugGråkjær MiljøcenterEt stærkt alternativ når du skal have lavetmiljøansøgning til dit næste udvidelsesprojekt.Gråkjær Miljøcenter er klartil at gå i aktion for dig.WWW.GRAAKJAER.DKTROVÆRDIG EKSPERTISE – I TOTALENTREPRISE!Ring til Hanne Bangpå tlf. 51 18 28 55og få en snak om ditudvidelsesprojekt.Nr. 6. SEPTEMBER 2011 67

avlsdyrKvalitetsmink sælgesWild: 67 pct. PurpleMah.: 65 pct. PurpleStd: 47 pct. PurpleHøje Velvet 2 pct.Jan Rasmussen 2763 6204Brian Vemmelund 2537 2372Store og gode avlsdyrsælgesBlack, Mahogany, Wilmink, Silverblue,Safir, Safir Cross, Pearl, Pearl Cross,Hvide.Rønne Pedersen.Tlf. 9867 8004 / 2066 7004Store gode avlsdyr sælgesSilver, Palomino, Hvid, Pearl, Safir,Violet, Wild, Mahogany. Typer i Cross:Silver, Palo-mino, Pearl, Safir, Black.(Palomino, Jaguar).Mark Juul, 2536 1988Store kvalitetsminksælgesNr. 1 på Hitlisten 2011. Wildmink 117kva. 113 str. 94 pct. Velvet. Mahogany117 kva. 114 str. 98 pct. Velvet.N.B. Saneringsdyr sælges også.Carsten Sørensen. Tlf. 4014 1929Avls/saneringsdyr sælgesStore, gode avlsdyr med høj velvetprocenti typerne Scanbrown/Glow,Mahogany, Pearl, Hvid og Standard.Steen Steiner Petersen.Tlf. 2243 3703 el. 7525 1031Store kvalitetsmink sælgesType Kval. Str. Vel.-pct.Black 109 107 91Brown/Glow 117 108 90Mahogany 116 106 89Hvide 106 109 60Palomino 109 108 73Silver 109 110 79Niels Peter Knude, Aulum,4059 2883 eller 9747 2882Gode avls/saneringsdyrsælgesWild, Mahogany, Hvid Blackvelvet,Palomino, Blackcross, Violet, Redglow,Stardust, Palominocross, Safircrossog Pastel.Se venligst hitliste/salgslisteRasmus Rasmussen, Oksbøl, 4085 2328Store kvalitetsminkVelsorterede avlsmink sælges i nedenståendetyper. Tallene i parentesefter typerne er dette års hitliste-placeringerefter den foreløbige hitlistehan/tæve. Black (14/11), Brown (12/13),(Pearl (3/2), Rene Silverblue (19/11),Hvide (24/18), Safir (1/1), Violet (sesalgslisten), Blue Irish (se salgslisten).Tlf. 2099 3903. Venlig hilsen LundMink Aps. Kontakt Jørgen S. Lund.køb og salgMink-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder –spærtræ – høvlet minklægter – eternitm.m. haves på lager til billige priser.Levering/afhentning efter aftale.Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort,burnumre, farmjournaler m.v.BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø.Tlf. 75142811Minkfodersiloer irustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.BentLauritsen.dkMC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.BentLauritsen.dkOvenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100.KøbesWe are a farm in Romania. We breedfoxes and mink. We want to buy 700females and 250 males Mahoganymink. Please contact Felicia Brejan bye-mail: felycya0904@yahoo.co.uk orby phone: 00 40 744503151SælgesWraptanemask. årg. 2005, tanefodtil fix 2 og jaso. maxitane. Endviderejasop. maxi-tørrevogne: 5 vogne m.hantaner, 4 vogne m. tævetaner, entom vogn. vogne/taner er 2 år gamle.Tlf. 2178 1214. Jan Mortensen, Ribe.KøbesBrugte 75cm 6-rums-minkbure i godstand, gerne rustfri.Henvendelse på 4081 5094SælgesPelsrobot med kropsbånd, fuld opdateret.Pris kr.148.000,-.Kontakt tlf 2086 7680SælgesAlmtoft fodermaskine 1.000 kg.Kontakt 2067 9121KøbesBrugte gøl-gyllerender plus ophængkøbes. Ca 1.250 meter.Henvendelse til Naabjerg mink v/Flemming E. Madsen. Tlf. 5127 3733Købes75 cm minkbure. Skal være i megetgod stand, gerne rustfri.Kjeld Jørgensen, tlf. 4081 5094SælgesGalvaniseret tråd, div. kval- og maskestørrelser.Hedvandsrenser KEW 4203VA, mont. m. luftgum-mihjul. Velholdt.Tlf. 9712 4290SælgesPelsningsrobot med kompressorsælges.Tlf. 4018 1199SælgesPelsrobot sælges pga. ophørt pelserikr. 20,000.-.Henv. 2245 8171diverseRengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664Alt forfalden arbejdeudføres på farmenBlodprøver, vaccinering, opsætningog nedtagning af haller, opsætningaf gyllerender, udskiftning af bure ogredekasser, støbning af gange i haller,udskiftning af ovenlys-plader og tagpladersamt alt i rep. og andet arbejdeudføres. Tilbud gives gerne. Vi kommerover hele landet.Tlf. 5240 0054 / 2170 9662Blodprøver ogVaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejdemed mink. Kører i hele landet.Mink Service kontakt:9748 4874/2331 0381,Gudumhusvej 1, 7600 StruerBogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal,budgetter og rådgivning tilbydes.Se vores hjemmesidewww.revisorgade.dkeller ring på tlf. 7511 6988.Vestjydsk Bogføringsbureau ApS.Skrabe-valser 2011Opskæring (maskinel afretning) af160mm skraberuller til Granly, BS ogEsbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm(6 skær) koniske skraberuller. Sparover 2/3 af nypris / evt. ring for nærmereoplysninger. 22 års erfaring.Lassesen`s Snolderenovering,H.Thorningsvej 15, 6000 Kolding,tlf. 2176 6164, e-mail:J.Lassesen.Kolding@mail.tele.dkPelsningKvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret ogmoderne pelseri af høj kvalitet. Mangeårs erfaring. Udhede minkfarm v/Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579.Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 KongerslevTlf. 4054 3319.Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og PeterSørensen, Raundrupvej 1, Tornby,9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235.Super kvalitetsminkAvls/saneringsdyr sælges i typerneBrown,Glow, Hvide, Silver, Black,Pastel, Pearl, Star-dust, Mahoganysamt div Cross. Høj velvet-pct. fra 77pct. til94 pct. Kvalitet 107-117. Goderef. haves. Kom evt. og kig inden køb.Naabjerg Minkv/ Flemming Madsen. Tlf. 5127 3733.Mail: flemmingemadsen@hotmail.comAvlsdyr til salgHvid nr. 3 på hl. Wild nr. 11 på hl. Maho.Nr. 19 på hl. Black nr. 41 på hl. 400 stk.brugte minkbure med rustfri bund ogbagtråd til salg.Tlf. 2168 8407. Jan ObitsøKøbes3-4 ton fodersilo.Henv til tlf. 4056 6242KøbesFix 2 tail touch opdateret til 2011 (kort375.000). 3 stk tørekasser m/hantaner(ny model). 2 stk tørekasser m/tævetaner.1 stk tørekasse uden taner. Samletpris kr. 225.000,-. www.minkpapir.dkSkrabemasskine købesMrk. Jasop .3000-e 4000-e.Henvendelse mobil 4056 6242Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og minkfarme.20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTERStatsautoriseret ejendomsmæglerGunnar JensenTlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144.Arbejdskraft udlejesMangler du arbejdskraft for en kortereeller længere periode er vi gerne behjælpelige.Henv. på tlf. 4119 9787Pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i modernekvalitetssikret pelseri. Henvendelse:Jens Ole Dilling Hansen4678 7057 / 2217 7075.PelsningHvordan sikrer du dig, at du får detoptimale ud af dine skind? Få pelsetdine mink ved Danpels.dk - Danmarkskvalitetsbevidste pelseri.Henvendelse: Danpels.dk, Aggersundvej16, 9600 Aars, tlf. 9865 8900PelsningPelsning af mink i CFC-kvalitetssikredepelseri. Alt skabning foregår med roteredemaskiner. Ring for et godt tilbud.Herman Jensen, 2445 198668 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

MinkfarmeMinkfarm ønskes til lejeFarmen skal lige max 15 km fra Ringkøbing omegn.Tlf. 2764 5761Minkfarm søgesVi søger en minkfarm med 1.500-2.500 tæver gerne med godt stuehus. Farmenskal være beliggende i Salling, Holstebro eller Midtvest-jylland. Farmen skalvære i orden, ikke nedslidt eller forbygget og gerne med gode avlsdyr af godkvalitet. Vi er interesseret i en glidende overgang over 5-10 år eller mere, hvis vikan arbejde sammen.Mvh. Jonas Mikkelsen, Thy, 4083 4551Mink A-farm in Canada for sale10.000 top quality velvet females - 8.000 Black and 2.000 White. Mink kitsaverage 5,2 on 1.8.2011. 8 hectares of land is fenced, 27.000 cages. Feedingkitchen/cold storage with capacity of 900 ton. Possibility of further expansionwithin the existing fence. Total 60 hec-tares of land available for mink farming.Established 8 years ago by well experienced Danish person. Well trained, longtime local staff both for farm and administrative work. Residential house, car,trucks, wheel loader and all other necessary machinery included.Contact: MinkfarmCanada@hotmail.com or +45 3054 0268Minkfarm udlejes pr. 1/1-2012Minkfarm godkendt til 2.100 tæver. Gode maskiner og meget velholdt inventar.A farm siden 1981.Tlf. 9753 8137 / 2071 8137TVIS MINK | FARMSERVICEl Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccinationl Pelsning l Alt forefaldent farmarbejdeVi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62tvismink@mail.dkProfessionel håndværk siden 1980NYHED - NYHED - NYHEDDanpels tilbyder nu også delvis pelsningVi indfryser minkene og flår og skraber dem når det passer dig.Således kan du tane dine mink derhjemme når den travlesteperiode med sortering og aflivning på farmen er ovre. Gylleanlæg– der bare virkerKomplet vacumsystemVi laver også bagskyl og reparationaf alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64Råhus til minkUdføres som totalbygfra 500 kr. pr. m2.Pris incl.:Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.Ring:31 24 15 36 - Martin31 13 97 58 - Larsselv- byg med- byg total-bygwww.SydjyskStaalbyg.dkVi henter minkene på din adresse og afleverer dem igen efter pelsning....Nemt og effektivt for dig...Vil du vide mere så ring til os på tlf.: 98 65 89 00Danpels.dk ∙ v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 AarsTlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dkMinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.www.medana-as.dktlf. 7565 0211RedekasserAvlskasser med og uden ruser. Delvissamlet eller helt samlet.www.medana-as.dktlf. 7565 0211Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landetPalle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet,forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertrådsamt rammer og beslag. Altfremstilles efter mål uden merpris.www.medana-as.dktlf. 7565 0211STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra .................. 35,-Plastisol – Prelaq Nova – Polyester& GalvaniseretDen populære teglstensprofil i stål– udseende som tegl(fås i fix-mål)NYHED!!!Stålplade med udseende som eternit(fås i fix-mål)RING OG FÅ ET GODT TILBUD!H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805hp@hp-staaltag.dk · www.hp-staaltag.dkKØB-SALG-VURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af minkhallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dkKøb og salg af brugt udstyrBeton hegn til farm og industriTagplader B5 grå 125 x 112 cm.Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dkNr. 6. SEPTEMBER 2011 69

DanskPelsdyravlNæste nummer af bladet udkommerFREDAG DEN 21. oktober 2011VINDERE AF DANSKPELSDYRAVLSSOMMERKRYDSVinderne af Dansk Pelsdyravls sommerkrydsogtværser fundet. Vi har modtaget flere hundrede besvarelser.Kopenhagen FurSkindudstilling 2012Udstillingen finder sted 29.-31. marts 2012 i MCH Herning.Alle udstillere, som deltog i år, vil få tilsendt brev medslutseddel i september. Hvis nye firmaer er interesseret iat udstille, bedes de henvende sig til Avlerservice indenden 4. november.E-mail: 677@edc.dkVi får mange henvendelser fra købere tilminkfarme over hele landet– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.www.edc.dkLøsningen var ’Altid frejdig når du går’Vinderne er:1. præmie:Pearl pelsbamse i Kopenhagen Fur Platinum minkKirsten Kaptain, Roslev2. præmie:Skuldertaske i White Kopenhagen Platinum minkHans Raabjerg, Give3. præmie:Kæde med gul minkkuglePeter Rom Jensen, ÅbybroStoregade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333BeDst i testsakseValser et VærDifulDt ValgVinderne har fået tilsendt præmierneVi tilbyder bl.a.:• Salg af nye 8 & 10 tands skrabevalser• Opslibning af skrabevalser• Renovering af beskadigede skrabestokke• Teknisk rådgivning vedr. skrabning70Westergaard_1-4side.indd 1TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL10/08/10 12.44

DanskPelsdyravlAnnoncepriser gældende fra 1. januar 2011. Alle priser er ekskl. momsTekstsideannoncer: priser på faste formaterStørrelse Højde x Bredde Pris1/1 side 253x182 mm 13.300FarvetillægAlle priser er inkl. farver1/1 side til kant 297x210 mmplus 3mm tilbeskæring14.300Gentagelsesrabat4 indrykninger: 5 pct.6 indrykninger: 10 pct.8 indrykninger: 15 pct.1/2 side 124,5X182 mm 7.0001/4 side124,5x89 mm 5.6001/4 side60,25X182 mm 5.600Gentagelsesrabat forudsætter samletbestilling og at annoncerne indrykkesinden for en periode på 12 månederfra bestillingstidspunktet. Ved samletbetaling af hele ordren efter førsteindrykning opnås yderligere rabat på5 pct.1/8side 60,25x89mm 3.200Rubrikannoncer12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabatpå rubrikannoncer).Dobbeltsidetil kant253x400 mmplus 3mm tilbeskæring25.500Indrykkes på www.kopenhagenfur.com på avlersiden.BagsideSpecieltformat14.300Ovennævnte priser er for trykklartmaterialeTekniske dataAntal spalter 4Papirkvalitet 90g Multiart SilkSpaltehøjde i mm 253Trykteknik OffsetSpaltebredde i mm 42,5Spaltemellemrum i mm 4Raster 80 linierTil kant i mm: h 297 x b 210 mmplus 3 mm til beskæringAnnoncematerialeLeveres elektronisk i pdf-format iCMYK-farver og med højopløseligebilledfiler.Deadline for tekstsideannoncer erden 25. i måneder før udgivelse.Annoncemateriale sendes tilKathrine Engberg på mail:ken@kopenhagenfur.comAnnoncesalgKathrine EngbergLangagervej 602600 GlostrupTlf. 4326 1112ken@kopenhagenfur.comNr. 6. SEPTEMBER 2011 71

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061Jasopels skrabeautomat XL T4/T5Den eneste med støddæmpning og Active Per4mance ®Der er ikke noget nyt i at Jasopels skrabeautomat XL igennemårtier er blevet udråbt som værende den bedste skrabemaskineder er på markedet. Den udfører et gedigent skrabearbejde, er hurtig, billig i drift og driftsikker som bare …Derfor har vi nu lavet den endnu bedre!I den nyeste digitale aftapning byder vi på endnu flere løsningerder bidrager til den bedste skrabning nogensinde.Den store touch infoskærm giver operatøren lynhurtigtoverblik og mulighed for på en enkel og overskuelig måde atskifte driftindstillinger på maskinen.Active Per4mance® – er et nyudviklet system der giver digmulighed for at variere stok hastighed samt skrabe tryk på4 uafhængige zoner. Dermed kan du helt præcist tilpassemaskinen til dine skind.Støddæmpere på alle skraberuller betyder, at rullerne bliverpå skindet med en væsentlig forbedret skrabning som resultat– samtidig er maskinen betydelig mere skånsom ved skadedeskind!Ring til din konsulent for at høre om dine mulighederfor ren handel eller indbytning af din gamle maskine!Søren KlindtMobil 30172866sk@jasopels.dkSydjylland/Fyn og SjællandJens R. AndersenMobil 30172836jra@jasopels.dkByggerierKjeld ChristensenMobil 30172877kc@jasopels.dkMidt- & VestjyllandOve BækMobil 30172811ob@jasopels.dkNordjyllandJens Åge NielsenMobil 30172844jan@jasopels.dkØst-, Midt- & VestjyllandMogens KristensenMobil 30172833mk@jasopels.dkHele landetPalle HansenMobil 30172822ph@jasopels.dkFyn/Sjælland/BornholmFabriksvej 19 · DK-7441 BordingTlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 · info@jasopels.dkwww.jasopels.dk