Banedanmark laver mobil trafikinfo til blinde og svagtseende

Med godstogfra PadborgMed godstogi IslandSIDE 2Bagsidenbaneavisenbanedanmarks medarbejderavis | 27. januar 2011 | 12. årgang | nr. 3Banedanmark laver mobil trafikinfotil blinde og svagtseendeBanedanmark har nu i samarbejde med DanskBlindesamfund oprettet en telefontjeneste, hvorblinde og svagtseende kan ringe ind og få atvide, hvornår togene kører.Af Melissa Fuglmfu@bane.dkSiden december måned har blindeog svagtseende kunnet få at vide,hvornår togene kører og kommertil de danske fjernbanestationer ved etenkelt opkald til en særlig mobiltjeneste,som Banedanmark har udviklet isamarbejde med Dansk Blindesamfund.Den nye tjeneste er noget af et kvantespringi forhold til tidligere, hvortilbuddet til de blinde, som skulle medtoget, bestod af ni ”talende” standerepå de større stationer.Nu giver et opkald til et bestemtnummer, som er reserveret for blindeog svagtseende, mulighed for entenvia tastning eller stemmestyring at fåat vide, hvornår de næste tog kommereller kører og fra hvilket spor.Førstegangsbrugeren får tilbudt enintroduktion til tjenesten, som mankan vælge til eller fra.”Mobilservicen er en stor forbedringi forhold til”Den nye tjenesteer noget afet kvantespringi forhold til tidligere,hvor tilbuddettil de blinde,som skulle medtoget, bestod af ni”talende” standerepå de større’’stationer.”tidligere. Dener uafhængigaf tid og sted,og nu dækkervi helelandet medden sammeinformation,som deseende får påskærmene,”siger RuneGlitzky fraTrafikinformation,dersammen medMorten Wesenberg fra IT, har ståetfor udviklingen af den nye tjeneste.God tjenesteI Dansk Blindesamfund er de gladefor den nye tjeneste. Og glade forsamarbejdet med udviklerne i Banedanmark,der har stået på i et års tid,inden tjenesten gik i luften. Et år,som er gået med at få tjenesten påplads; blandt andet ved hjælp fra 15testpersoner fra Dansk Blindesamfund.”Der er mange, der bruger toget, ogvi har indtryk af, at det her er noget,der gavner brugerne,” siger næstformandi Dansk Blindesamfund, JohnHeilbrunn.Han hæfter sig dog også ved, atmobiltjenesten måske kan blive endnubedre. For eksempel ved at kunnegenkende den station, som folk brugermest, så tjenesten automatiskvælger den.John Heilbrunn er også glad for,at de svagtseende ikke længere erhenvist til de ni ”talende standere” påstationerne, men nu har et system, derer uafhængigt af tid og sted.”Dels var de jo begrænset til fåstationer, dels kunne de være sværeat høre. Det kunne faktisk være retbesværligt,” siger han.Pengene til den nye mobiltjenestekommer fra Trafikaftalen.Femern-projektet på vej i høringAnlægsudvikling er ifuld gang med det forberedendearbejde tillandanlægget til dennye Femern-forbindelse.Næste skridt er høringog projektets miljøredegørelse.Af Melissa Fuglmfu@bane.dkDet kan godt være, at offentlighedener mest optaget af,om der kommer en bro elleren tunnel over Femern Bælt. Menét er sikkert – der kommer et stortlandanlæg, som Femern-projektet iAnlægsudvikling er i fuld gang medat forberede.Foreløbig beskæftiger cirka 20 medarbejderesig med projektet – heraf endel fra bygherrerådgiveren GrontmijCarl Bro, som sidder sammen medprojektet i Banehuset. Derudover erNiras og Rambøll hyret ind som tekniskerådgivere på projektet.Opgaven står også nogenlunde klar:Jernbanen fra Vordingborg til lige sydfor Holeby skal have dobbeltspor –undtagen på Storstrømsbroen – også skal strækningen fra Ringsted tilHoleby elektrificeres. De nye sporkommer så vidt muligt til at følge dennuværende linjeføring.OVER FEMERN BÆLT. Fra København over Femern Bælt til Puttgarten. I dag kræver den tur, at man skifter fra bil eller togtil færgen, men den faste forbindelse over Femern Bælt gør, at man i fremtiden vil kunne tage hele turen i tog. Foto: ScanpixFordelene ved Femern-projektet liggerlige for, mener projektleder IbenMarcus-Møller:”Turen mellem København og Hamborgbliver en time kortere for passagererogså. Der kommer også enbetydelig CO 2-besparelse ved at køregodstrafik til og fra Tyskland overFemern i stedet for via Jylland ogFyn. Turen bliver 160 kilometer korterehvis man skal fra København tilHamborg. Det gælder både for gods ogpassagerer,” siger Iben Marcus-Møller.Projektet har også afgørende betydningfor banetrafikken mellem landsdelene.Med Femern Bælt-forbindelsenvil transitgodstogene nemlig ikkelængere belaste strækningen mellemRingsted og Snoghøj, så der vil bliveledig kapacitet, som kan anvendestil forbedring af togbetjening ogrettidighed.Men både bygningen og driften afden ”nye” bane har også konsekvenserfor lokalmiljøet langs strækningen. Debliver belyst nærmere i den miljøredegørelseog høringsfase, som projektethar lige på trapperne.”Vi kigger groft sagt på, hvordanprojektet påvirker natur og mennesker.Vi må for eksempel ikke påvirke Natur2000-områder som Guldborgsund ogMaribosøerne. Der er også masser afvandhuller langs strækningen, hvorder for eksempel lever vandsalamandreog dyrearter, som flagermus og tudser,som vi skal lave særlige faunapassagerfor,” fortæller hun.For menneskene handler det om athåndtere gener som støj og vibrationer.115 huse bliver eksproprieret – ikke pågrund af støj, men på grund af anlægget,elektrificeringen og vibrationer.Derfor er projektet også i gang medgrundejermøder for dem, som bliversærligt berørt af projektet.”Vi gør vores bedste for at informerefolk, men vi møder da også folk, derbliver oprevet over ekspropriationerne.Ved den slags henvendelser synes jeg,det er rart at være lidt gammel i gårdeog have prøvet en del. Så jeg giverfolk plads til at fortælle,” siger IbenMarcus-Møller.

2 |27. januar 2011 | baneavisenInformationssikkerheden iBanedanmark har fået topkarakterRigsrevisionen har vedsin årlige gennemgangaf it-sikkerheden iBanedanmark givet oshøjeste karakter.Af SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkAt jernbanen skal være en sikkertransportform er noget, somBanedanmark-ansatte entenselv siger eller hører kolleger sige fleregange om dagen. Men sikkerhed er andetog meget mere end at undgå ulykkerpå banen – det handler også om athave styr på informationssikkerheden.Og ligesom Bandanmark er gode tildet med kanalerne, når det drejer sigom tog, så er vi det også, når det drejersig om sikre vores informationer – detvære sig de mundtlige, de skriftligeeller de elektroniske.Det seneste besøg fra Rigsrevisionengav højeste karakter, når detdrejer sig om it-sikkerheden: Megettilfredsstillende. En karakter, der gørBanedanmark til en af de førendestatslige virksomheder på området.Den flotte karakter får Banedanmarkikke fordi, vi krypterer alle mails, gennemlyserethvert dokument, har enit-firewall så høj som skyskraberne iDubai og beskytter selv kvitteringerfra Brugsen, som var det kronjuvelerne.Nej, vi får den, fordi vi er fornuftige ogeftertænksomme, når det kommer tilit-sikkerhed, og vi har et system, derer tilpas robust til at modstå de farer,der kan være. Og fordi der følges oppå tingene.”Det drejer sig ikke bare om at haveen høj sikkerhed, men om at haveden rigtige sikkerhed. Medarbejderneskal have den rette adgang til derette data, og vi skal også have enpassende sikkerhed omkring voressystemer og mange dokumenter. MenVÆR PÅPASSELIG. Banedanmark har fået ros af Rigsrevisionen for it-sikkerheden i virksomheden. Noget, der er vigtigt for at holde det høje niveau, er, at medarbejderneer opmærksomme i dagligdagen. Foto: Christoffer Regildsamtidig er det også nødvendigt, at vihar nogle systemer, der er smidige ogtilgængelige for medarbejderne,” sigerinformationssikkerhedschef MarianneBo Krowicki.Og er der styr på informationssikkerheden,så giver det ro, det øger effektiviteten,og det skaber tillid både blandtmedarbejderne, men - og det er mindstlige så vigtigt - også over for ejeren,leverandører og samarbejdspartnere.OpmærksomhedHøj sikkerhed er ikke blot noget,som medarbejderne i IT sørger for.Det drejer sig i lige så høj grad om,at medarbejderne er opmærksomme.”Den menneskelige faktor betydermeget, og man kan som medarbejderredde meget ved, at man tænker sig omog eksempelvis ringer til Helpdesk, hvis”Forsøgene på at angribeBanedanmark af virtuel vej kanvære mange. Det går lige frahackere, der ”bare” vil skrive”Banedanmark er dumme” påhjemmesiden over systemnedbrudog afbrydelser af transmissionentil folk eller organisationer,der forsøger at lammetogtrafikken eller komme ibesiddelse af fortroligedokumenter.”dene. Samtidig kan ubetænksomhedbetyde, at man kommer til at udsætteBanedanmark for en trussel udefra,”siger Marianne Bo Krowicki.Mange truslerForsøgene på at angribe Banedanmarkaf virtuel vej kan være mange. Detgår lige fra hackere, der ”bare” vilskrive ”Banedanmark er dumme” påhjemmesiden over systemnedbrud ogafbrydelser af transmissionen til folkeller organisationer, der forsøger atlamme togtrafikken eller komme ibesiddelse af fortrolige dokumenter.”100 procents sikkerhed får vi næppe.Vi vil ikke kunne gardere os heltimod de trusselsbilleder, der er, menved at have de rigtige procedurer ogberedskaber parat, hvis noget skullegå galt, så er vi nået så langt, som vikan,” siger Marianne Bo Krowicki.Et af de steder, hvor truslen kangemme sig, er den populære hjemmesideFacebook. Her gemmer dersig en lang rækker virusser, og herer det ikke alle brugere, der har rentmel i deres profil.”Det er en trussel, og så skal vi gøreop med os selv, om vi vil bruge pengepå dyr teknologi, der kan beskytte os,hvis medarbejderne er på Facebooki arbejdstiden, eller om pengenevil være bedre brugt et andet sted,”siger Marianne Bo Krowicki, der godtkan forestille sig, at der på et seneretidspunkt igen vil blive åbnet for, atmedarbejderne kan benytte Facebook.Men så skal teknikken kunne sikre,at der ikke opstår problemer medeksempelvis virus, hvis medarbejderenklikker på et forkert link.Gang i Kombiterminalen i PadborgDer køres igen europæiske godstog fra Kombiterminaleni Padborg. TX Logistik, der er enforholdsvis ung jernbanevirksomhed, er blevetterminaloperatør på terminalen, hvor der er enstigende interesse for den kombinerede trafik.AF SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkKig godt på billedet, der hører tildenne artikel. Godset står linet op,klar til at blive læsset på toget ogkørt sydpå. Stedet er Kombiterminaleni Padborg, og havde fotografen kiggetforbi for få år siden, havde motivetværet anderledes. Så havde der væretstort set tomt på terminalen.Nu er der igen kommet liv på terminalen.Der køres fire løb til Verona iItalien hver uge, og herudover bliverder kørt cement og kalk fra Tysklandtil Padborg – byggematerialer, der skalbruges til motorvejsprojektet til Sønderborg.Fra april begynder der desudenat ankomme tog med koks og kul fraPolen, som med lastbil skal transporteresvidere til Rockwool i Vamdrup.”I 2001 lukkede terminalen, fordider ikke var nogen transport fra denoverhovedet. Den udvikling, vi ser iPadborg nu, bekræfter den europæisketendens til, at godsmængden på banerneer i vækst,” siger key account manageri Banedanmark Alex Skovly Nielsen.Godsmængden på banen er stegetde senere år. Sammenligner man denPADBORG. Der er igen liv på Kombiterminalen i Padborg, som tidligere har væretlukket grundet manglende godstransporter. Foto: Banedanmarkman oplever noget ved sin computer,som virker mistænkeligt, eller ser enperson, der snuser rundt ved skrivebordårligstemåned for 2009 med denbedste måned i 2010, er der en forskelpå 85 procent, og i forhold til årenefør finanskrisen er mængden af gods,der transporteres på de danske jernbanestrækninger,steget med 10 procent.Tysk selskabDet er det tyske selskab TX Logistik,der siden den 1. august 2010 har væretterminaloperatør på Kombiterminalen,som endnu ejes af DSB. TX Logistik erogså terminaloperatør på terminalen iVerona, som det tager godstogene mellem24 og 28 timer om at nå. Firmaetblev stiftet i 1999 og ud over turenetil Padborg, så kører TX Logistik fleretransporter gennem Danmark medHector Rail AB som underleverandør.”TX Logistik ser rigtig mange godeudviklingsmuligheder i terminalen,blandt andet på grund af beliggenheden,”siger Alex Skovly Nielsen.Banedanmark har samarbejdet medTX Logistik siden 2007/2008, hvor defandt interesse for Danmark. Enten somtransitland eller ved at benytte terminaleni Padborg. TX Logistik forsøgteogså at køre enkelte transporter fraTaulov, men det blev hurtigt skrinlagtigen, da finanskrisen slog igennem, ogsiden da har TX Logistik koncentreretsig om terminalen i Padborg.Kombiterminalen i Padborg medtilhørende kontorlokaler er en af treterminaler, som Banedanmark overtagerfra DSB i løbet af 2011. De to øvrigeligger i henholdsvis Høje Taastrup ogTaulov, og disse to skal ombygges fori alt 66 millioner kroner.

aneavisen | 27. januar 2011 | 3Kort nytNegativt resultat i ProduktionPå trods af en lang række tiltag, der har forbedret Produktions økonomi,kom Produktion ud af 2010 med et betydeligt negativt resultat. Produktionsledelse besluttede derfor, at det var nødvendigt at supplere øvrige besparelsestiltagmed et antal afskedigelser samt nedlæggelse af en række vakantestillinger. Der blev således gennemført partshøringer af 12 medarbejdere, og14 stillinger vil ikke blive genbesat.DSB skal køre på OdderbanenRegion Midtjylland og DSB har indgået en aftale om, at DSB i løbet af 2011begynder at køre på Odderbanen mellem Århus H og Odder. Det betyder,at de århusianske nærbaner, der også tæller Grenaabanen, bindes sammen.Samdriften mellem de to baner er blevet teknisk mulig, efter at der er blevetinvesteret i et nyt sporskifte på Århus H. Togene, der bliver sat ind på Odderbanen,er de samme Desiro-tog, som også kører på Grenaabanen og Svendborgbanen.I 2010 var der 1,02 millioner passagerer på Odderbanen.PÅ ARBEJDE: Lørdag nat havde arbejdshold i Spor travlt med at udskifte sveller mellem Roskilde og Borup i tre graders kulde.ArkivfotoVÆR MED. Mulighed for involvering fortsætter i den næste fase af Banedanmarksnye strategi, der nu er i gang. Foto: Peter ElmholtFremtidens Jernbane:Vær med via virtuellemarkedsdageEn markedsdag i Banehuset vil sammen medde virtuelle markedsdage give medarbejdernemulighed for at deltage i udarbejdelsen afdelstrategierne i Banedanmarks nye strategi,”Fremtidens Jernbane”.Af Pia Vannacci Elnifpvel@bane.dkFrem til slutningen af februar vilde 11 strategiske projekter i Banedanmarksnye strategi, ”FremtidensJernbane”, blive konkretiseret i formaf handlingsplaner for områderne. Deter en projektejer, der sammen med etprojektteam skal stå for udarbejdelsenaf handlingsplanen. For fortsat at givealle medarbejdere mulighed for at deltagei udarbejdelsen af de forskelligedelstrategier vil der på baneinfo bliveoprettet selvstændige sites for projekternemed mulighed for at give sin meningtil kende, ligesom der den 23. februarvil være en markedsdag i Banehuset.På projektsiderne på baneinfo vilalle kunne se, hvem der er med somprojektdeltagere i projekterne, så mankan se, hvilken kollega man kan gåtil, hvis man har spørgsmål eller idéer.Der vil til nogle af projekterne ogsåblive tilknyttet blogs, hvor du fårmulighed for at kommentere blogindlæg,mens andre projekter viloprette diskussionsfora, hvor alle kankomme med spørgsmål eller indsparktil handlingsplanerne.På markedsdagen i Banehuset vil derdesuden være mulighed for at give sitbesyv med i den såkaldte ”skriftestol”,hvor du – som du måske kender detfra X Factor – vil have mulighedfor at sige din mening eller stille etspørgsmål direkte til et videokamera.Videoerne vil siden blive samlet påbaneinfo, hvor der også bliver mulighedfor selv at indsende sin video.Vær med til at forme handlingsplanerne for strategien:- Projekterne får deres egne sites på baneinfo med blogs og diskussionsfora- Se blandt andet hvem af dine kolleger, der deltager i de forskellige projektteams,så du kan spørge dem direkte.- Den 23. februar er der en markedsdag i Banehuset, hvor du har mulighedfor at stille spørgsmål eller komme med din kommentar direkte til videokameraeti ”skriftestolen”.- På markedsdagen den 23. februar vil flere af projekterne præsentere derestanker, og du har mulighed for at spørge ind til det eller kommentere.Effektivtvedligeholdelsesarbejdeved RoskildeFire weekender i træk har Vejdirektoratet fåetstrækningen mellem Roskilde og Borup totalspærreti forbindelse med deres arbejde med atudvide Holbækmotorvejen. Det giver Banedanmark64 timers totalspærring, og fagene Sporog Kørestrøm har grebet muligheden og pakketweekenderne med vedligeholdelsesarbejder.Af Tina Nørgaard Andersentnoa@bane.dkVedligeholdelsesarbejder lavessom regel under mindre natspærringeraf 5-6 timers varighed.Derfor var det en kærkommenmulighed for Spor og Kørestrøm, dader kom fire weekender med 18 timersspærring i hver at arbejde med. TekniskDrift har derfor benyttet mulighedentil at afvikle de vedligeholdelsesopgaver,der ligger på strækningen. Detomfattende vedligeholdelsesarbejdemellem Roskilde og Borup startedeforrige weekend og fortsætter de tokommende weekender.Frosten driller”Vi har haft fem hold i gang i weekenden- fire svejsehold og et svelleudskiftningshold,”fortæller teamleder iProduktion Finn Rasmussen.Blandt opgaverne var en defektkrydsning i et sporskifte i Viby, hvorhastigheden har været sat ned til 80km/t. I weekenden lagde arbejdsholdeneen ny krydsning, hvorefterskinnerne blive lasket sammen. Nårskinnerne bliver lasket sammen, måtogene ikke køre mere end 80 km/t,som de gjorde i forvejen på grund afden defekte krydsning. Arbejdsholdeneundlader imidlertid at svejse ifrostvejr, da svejsningerne i så faldskal svejses om ved plusgrader. Menkrydsningen er klar til svejsning, såsnart skinnetemperaturen kommerover 0 grader.”Havde vi selv kunne bestemme,havde vi lagt arbejdet i lunere vejr.Men nu får vi det bedste ud af detimer, vi har til rådighed. Når vejretså tillader det, kan vi tage direkte udog svejse – så er arbejdet forberedt,”siger Finn Rasmussen.Effektiv indsatsMens Spor kan udnytte spærringernetil at forberede det kommende svejsearbejde,er Kørestrøm ikke på sammemåde påvirket af vejret. Her har etenkelt arbejdshold været i gang med atudskifte isolatorerne i køreledningen.Det er glasfiberstænger, der siddermellem køreledningens forskelligestrømgrupper og isolerer dem frahinanden. Nogle af glasfiberstængerneer imidlertid så dårlige, at der trængervand ind, og så kan de knække. Derforskal de udskiftes til stænger af enbedre kvalitet.”Mellem Roskilde og Borup har vi40 isolatorer, der skal udskiftes. Medde lange spærringer kan vi udskiftedobbelt så mange som normalt. Viudskiftede ni i sidste weekend ogotte i forrige. Så vi skal nok nå at fåudskiftet dem alle,” siger kørestrømsmesterAage Flensburg.Godt for passagererneSektionschef i Spor Bent Jacobsenser flere fordele ved de lange spærringer.Han har”For vores egetvedkommende iTeknisk Drift kanvi drage fordel afde lange spærringerved at fålavet tingenebilligere og mereeffektivt, end nårvi har de korte.”været med tilat planlæggedet arbejde, derforegår i ly afspærringerne.”Først ogfremmest erdet godt forpassagererne,at vi kan ordneflere opgaverunder sammespærring, såtogdriften forstyrresmindstmuligt. Forvores eget vedkommende i TekniskDrift kan vi drage fordel af de langespærringer ved at få lavet tingenebilligere og mere effektivt, end nårvi har de korte. På den måde er viflere, der drager fordel af situationen,så det er godt, at vi griber chancenog får det optimale ud af det,” sigerBent Jacobsen.

aneavisen | 27. januar 2011 | 4Jernbanedrift i IslandDet vækker en delundren, når man stårmidt i Reykjavik ogser et gammelt grøntlokomotiv, der står påen rest skinner. ForIsland er ikke ligefremkendt for jernbanedrift.Men der harfaktisk kørt godstogi landet – og der harværet flere planerom passagertrafik påsagaøen.Af SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkVarme kilder, vulkaner, lækrelaks, sagaer og sangerindenBjörk. Island har i sandhedmeget godt at byde på, men nogetland for jernbaneentusiaster; det erdet ikke. Men der har faktisk væretjernbanedrift på atlanterhavsøen – dogkun med gods.Det synlige bevis kan man se på havneni Reykjavik, hvor turister ofte standserop foran lokomotivet Minør, der holderpå en stump af de skinner, der en gangførte fra der, hvor den lille lufthavn i detcentrale Reykjavik ligger i dag, og ned tilhavnen. Og islændingene, der er et megethistoriebevidst folk, er så glade for de tolokomotiver, der kørte på strækningen, atMINØR. Mange turister spærrer øjnene op, når de ser toget Minør holde på havneni Reykjavik. For Island er ikke ligefrem kendt for jernbanedrift. Foto: Wikipedia”Lokomotiverne, der blev byggetpå Jungs fabrikker i 1892,blev sejlet fra København tilReykjavik, men nogen stor karrierefik hverken Pioner ellerMinør på den få kilometer langestrækning.”de på det historiske museum har placeretMinørs søsterlokomotiv, Pioner. På detmaritime museum i byen kan man se enmodeludgave af den lille jernbane, derkørte materiale ned til vandet, hvor deri mellemkrigstiden skulle bygges bølgebryderetil den hastigt voksende havn.Lokomotiverne, der blev bygget påJungs fabrikker i 1892, blev sejlet fraKøbenhavn til Reykjavik, men nogen storkarriere fik hverken Pioner eller Minørpå den få kilometer lange strækning. Detblev blot til atten års drift mellem 1910og 1928, inden kørslen blev indstillet pådet, man med sindsro kan kalde Islandsstørste jernbanelinje.De to lokomotiver trak fire åbne vognefrem og tilbage, og trods den begrænsedetrafik så kom begge lokomotiverud for ulykker. Pioner blev afsporet afnogle ”vandaler”, der ville tjekke, hvadpioner. Det var ikke let at være lokomotiv i Island i begyndelsen af det 20.århundrede. Pioner, der i dag står på det historiske museum i Reykjavik, blevafsporet af vandaler, der ville se, om det kunne lade sig gøre. Foto: Wikipediader skulle til for at få toget til at køreaf sporet. Efter at have forsøgt sig medmønter og planker, lykkedes det at afsporePioner ved at lægge en tung kæde henover skinnerne. Det var ikke vandaler,men derimod rådne sveller, der gjorde, atMinør en dag stod af skinnerne.Banen i KárahnjúkarDer er også kørt tog i Island i dette årtusinde.Under opførelsen af en dæmningog et vandkraftværk blev der i 2001lagt en jernbanelinje i området omkringKárahnjúkar i den østlige del af landet,hvor vandkraftværket skulle opføres.Togene transporterede i 24-timerstaktcement, byggematerialer og medarbejderefrem og tilbage i en tunnel, der skulleudgraves. Da arbejdet var færdigt midti årtiet, returnerede togene til Italien,hvorfra man havde lejet dem til opgaven.To jernbanelinjer er desuden blevetplanlagt, men ikke realiseret. I 1920’ernevar det meningen, at der skulle kørepassagertog mellem Reykjavik og Selfoss– omkring 30 kilometer vest forReykjavik. Og et forslag fra begyndelsenaf dette årtusinde om at bygge en banefra hovedstaden til lufthavnen i Keflavik50 kilometer derfra og samtidig bygge enletbane inde i Reykjavik er også skrinlagt.Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavisog udkommer hver 14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis du haridéer eller forslag til artikler eller historiertil avisen.Ansvarshavende redaktørKarina NelsingRedaktionenAnne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina NørgaardAndersen, Lisbeth Ligaard, KatrineBekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia VannacciElnif og Søren-Peter Fiirgaard.Banedanmark KommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon: 8234 0000 / 8234 2170E-mail: baneavis@bane.dkAvisen er trykt hos: Kailow GraphicOplag: 2.300Papir: 120 g Multi offsetISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon: 8234 1848Kontakt osModtager du ikke baneavisen, eller har duændringer til dit abonnement, bedes dukontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,eller mail til kon torhold@bane.dk.Har du kommentarer, idéer eller læserbrevetil baneavisen, er du velkommen til at kontakteos.Ring eller skriv tilSøren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,Katrine Bekker Bauer, 8234 2430,baneavis@bane.dkKONKURRENCEI sidste nummer af baneavisen 2010spurgte vi, hvilken operatør derkørte på strækningen mellem Tønderog Niebüll, indtil Arriva tog over vedindførelsen af K11. Svaret er Nord-Ostsee Bahn (NOB), og det var envanskelig nød at knække, hvis manmåler på antallet af besvarelser.Hvad værre er, at under den almindeligenytårsoprydning i mailboxener de svar, vi fik tilsendt, blevetslettet. Det er jo dybt pinligt, men vihåber ikke, at det vil holde nogen fraat svare på spørgsmålet til den første”almindelige konkurrence” i 2011.Vi forlader Niebüll og rejser videremed toget mod Berlin. Det er en megetsmuk rejse mellem den lille nordfrisiskeby og den tyske hovedstad, og så lyderspørgsmålet, hvor lang tid en sådan tur– sådan cirka – varer, når man påregneren enkelt omstigning. Dette spørgsmålhører nok heller ikke til blandt de letteste,men en tur på Deutsche Bahnshjemmeside eller hjemmesiden med detmundrette navn verkehrsmittelvergleich.de er altid en god starter, hvis man skalrejse i det tyske.PÅ REJSE. Der er 391 kilometer iluftlinje mellem den nordfrisiske byNiebüll og Berlin. Men hvor lang tidtager en sådan rejse i tog?BallastAf Lars Andersen