ballonen - Marstal Sejlklub

STAFETTENBallonen startede i september 2003 en artikelserieunder navnet »Stafetten« med det formål, atfå nogle forskellige personer til at yde et bidragtil bladet.Hvad man vil skrive om er helt op til én selv -der er frit slag. Det kan være tur- og rejseberetninger- nye såvel som gamle, betragtningervedrørende sejlklubben og dens fortid/fremtid,oplevelser på havneområdet, sømandshistorier,spændende kapsejladser, gør-det-selv projekterpå båden eller noget helt andet så længe detholder sig indenfor emnet sejlads/sejlklub/øhav.Fotos er selvfølgelig særdeles velkomne!OBS - vi tvinger selvfølgelig ikke nogen til atskrive, hvis det er dem meget imod, blot skal visnarest have det at vide, så vi kan udpege en ny.Men selvfølgelig ser vi helst, at den udpegedeperson tager udfordringen op, så vi i fællesskabkan skabe et varieret og interessant blad.I denne udgave af Stafetten præsenteres I for etusædvanligt, og også lidt provokerende, indlægom tilværelsen »til søs« som mandlig roer. Heriblandter der flettet fyrværkeri og onde kinesiskeånder. Glæd jer til rigtig god underholdning!Jens har overleveret Stafetten »in-house« og næste skribent,der derfor bedes indsende sit bidrag til Ballonen er:ANNE FOLTING HAASEJeg hedder Anne Stegmann Folting Haase.Jeg er født og opvokset i Marstal. I mineaner er der masser af søfolk – og søkvinder,og jeg har således fra spæd væretmed sejlende barn på mange små og storeskibe. Mit indlæg kunne sagtens være etmodstykke til Jens’ indlæg, jeg har nemligroet man ge mange ture sammen med detmodsatte køn. Problemet er dog, at jeg erså tilpas fascineret af det modsatte køn; ja,jeg er vel nærmest en beundrer af deresmåde at være mænd på; så at kritisere,være ironisk og sarkastisk vil være op adbakke. Jeg magter med andre ord, nej, jeg nænner, faktisk ikke at spiddedem... de er s'gu for søde...Jeg vælger i stedet at henvende mig til Ballonens yngste læsere,nemlig børnene (og voksne barnlige sjæle). Jeg vil skrive om oplevelserpå tankskibe under varme himmelstrøg, for mange mange årsiden, og det set med små marstallerbarneøjne.Kvindehørm og kinesiske ånderAf JENS NALDALSå er stafetten grebet, og mens jegbringer den videre håber jeg I må følejer underholdt.Det er nu 25 år siden jeg sammenmed andre stod på Marstal Navigationsskolemed mit skibsførerbevis ihånden og på alle måder skuede modhorisonten. I løbet af de 25 år kan manroligt sige der er »løbet meget vand iåen«, og imellem alt det vil jeg hermedfortælle om en af oplevelserne.For nu at forstå mit valg af lige netopdenne lille historie, må jeg starte medat fortælle om mit sidste nye bevis. Deter mit styrmandsbevis som jeg, eftervel overståede teoretiske og praktiskeprøver for 2 somre siden, fik overrakt iMarstal Sejlklubs roafdeling. Mit nyebevis åbnede helt nye muligheder, hvorjeg hidtil med mit skibsførerbevis blothavde kunnet føre alle størrelser skibepå alverdens have, fik jeg nu mulighedfor at styre – og kommandere med besætningenpå – en firer eller toer medstyrmand (mig) bogstaveligste forstand,i nærfarten.Som aktiv roer har jeg denne som-20 MARSTAL SEJLKLUB