Bussen holder

1Bussen holderEn vejledning til brug for vejmyndighederved nybygning eller ombygning af busstoppestederAugust 2002BUSSEN HOLDER 2002

2Udgivet august 2002 afHovedstadens UdviklingsrådTrafikdivisionen, Anlæg og BygningerGammel Køge Landevej 32500 ValbyTelefon: 36 13 16 81Telefax: 36 13 16 95E-mail: hur@hur.dkWeb: www.hur.dk, www.ht.dkRedaktion: Torben Abildgaard Knudsen,Eyvind Lindboe, HURFoto:HUR, Damsgaard & Lange,Marianne GrøndahlGrafisk design: Damsgaard & LangeTryk:Janbo OffsetOplag: 1500ISBN nr.: 87-7971-041-7HURHovedstadens Udviklingsråd er en politisk myndighed for heleHovedstadsregionen. Foruden bus- og lokalbanedrift, region- ogtrafikplanlægning står udviklingsrådet også for styring af aktiviteterinden for erhvervsudvikling, turisme, kultur og det officielleØresunds-samarbejde.Indretningen af busstoppesteder varetages i samarbejde med delokale vejmyndigheder m.fl. af Trafikdivisionen, Anlæg og Bygninger.Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde med en rækkeparter, herunder bl.a. en rådgivende og kommenterende arbejdsgruppebestående af:Pierre Vincent, Københavns KommunePeter Wagner Knudsen, Hvidovre KommuneEva Kristensen, Hillerød KommuneBent Kirkegaard Petersen, Skovbo KommuneHenrik Holmer, Køge KommuneBUSSEN HOLDER 2002

Indhold4 Bussen holderIndledning ved Johannes Sloth5 StoppestedetStoppestedet og borgerenStoppestedet og passagerenStoppestedet og trafikkenInformation ved stoppestedetØvrige krav til stoppestedet7 Indretning af stoppestedetMinimumsløsningBedre løsningerStoppestedsstanderenInformationLæskærmeAffaldskurveCykelstier ved stoppestedetRefuger og busperronerEkstra siddepladserCykelparkeringBelysningTekniske installationerFaste genstande ved stoppestedetTræerInd- og udkørselsforhold for busser16 BelægningerAfvandingRiste og brøndeKantstenRamperTaktile belægningerVejopbygning og -belægning ved stoppestedet18 Stoppestedets placeringPlacering i forhold til bagland ogadgangsvejePlacering i forhold til signalregulerede krydsEfter signalregulerede krydsFør signalregulerede krydsOptimal placering af stoppesteder i forhold tilsignalregulerede kryds22 StoppestedstyperEgenskaber ved stoppestederMotorvejsstoppestederFremrykkede stoppestederStoppesteder i landområder27 Tryghed28 Trafiksikkerhed ved stoppestedetSikkerhedFremkommelighedAnlægstekniske forhold29 StoppestedsstandereStanderens færdselsmæssige betydningTre typer stoppestedsstandereInfostanderenInfostanderens fundament og installationerRørstandere32 LæskærmeUdbredelseKravspecifikation for nye læskærmeDimensioneringModulopbygningUdformning af væggeSiddepladser og håndlisterTrafikinformationLysElektronisk informationDesign og farver36 InformationInformation på stoppestedsstanderenElektronisk information på standerenOversigtstavlerHenvisningsstandereInformation i læskærmenElektronisk information i læskærmenUdbredelse af elektronisk information40 Ansvars- og arbejdsdeling vedbusstoppestederSamarbejdeGenerelt41 Fremtidens stoppesteder42 Skema over ansvars- og arbejdsdeling43 KontakterHURs TrafikdivisionTrafiktjeneste NordTrafiktjeneste ØstTrafiktjeneste SydTeknisk Tjeneste3INDHOLDBUSSEN HOLDER 2002

4INDLEDNINGBussen holderI hele Hovedstadsregionen findes der ca. 9700 busstoppestederaf meget forskellig standard. Der findesmange flotte stoppesteder og terminaler, menogså mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væsentligstekritikpunkter er: hullede vejbelægninger,manglende eller dårligt vedligeholdte læskærmesamt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse afstoppestedets øvrige inventar og området omkringbusstoppestedet.Det overordnede formål med dette hæfte er at medvirketil at forbedre kvaliteten ved stoppestederne.For den enkelte borger spiller det ingen rolle, hvordanHUR og vejmyndighederne fordeler ansvaretfor stoppestedets indretning og vedligeholdelseimellem sig. Borgeren er interesseret i et let genkendeligtprodukt, der udstråler kvalitet, tryghed og stabilitet.Busstoppestedet skal også være hensigtsmæssigtindrettet både for den almindelige rejsendeog for passagerer med et handicap.Denne vejledning er en fortsættelse af hæftet“Bussen kommer”. Den er et supplement til“Vejregler for bustrafik” og indeholder en rækkeanbefalinger og gode råd til, hvordan velfungerendestoppesteder etableres - både når det gælder nyeanlæg og renovering af eksisterende stoppesteder.Det er en god ide at bruge hæftet og HURs anbefalingerallerede tidligt i planlægningsfasen, så etableringenaf nye og forbedring af eksisterende busstoppestedersker på den mest hensigtsmæssigemåde for alle parter.Hæftet er udarbejdet sammen med en række vejbestyrelserog organisationer, som har ydet værdifuldebidrag til det færdige produkt.Kontakt HURs Trafikdivision - enten Anlæg ogBygninger eller de lokale trafiktjenester - og få endialog og et godt samarbejde i gang om det bedstmulige produkt til gavn for alle parter. Aktuelleadresser og kontaktpersoner findes bagest i dettehæfte.Johannes SlothTrafikdirekørBUSSEN HOLDER 2002

StoppestedetStoppestedet og borgerenStoppestedet er borgerens første møde med bussen.Det markerer de steder på bussens rute, hvorbussen holder og der er mulighed for at stige af ogpå bussen.Stoppestedet og passagerenSelvom de fleste busser kører efter en fast køreplan,vil der for mange passagerer forekomme en kortventetid, som tilbringes ved stoppestedet. Derforforventer passageren med rimelighed en vis komforti ventetiden, herunder bl.a. at der tilbydes en overdækket,vindafskærmet og oplyst venteplads medmulighed for at sidde ned.5STOPPESTEDETStoppestedet og trafikkenStoppestedets placering i trafikken markeres i henholdtil Justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkningmed en lovpligtig færdselstavle placeretpå en stander.E 31.2Standeren angiver det sted, bussen holder, og ersamtidig udgangspunkt for en evt. kantstensafmærkningi form af en gul ubrudt linie på kantsteneneller ved kørebanekanten, der angiver etstandsningsforbud for den øvrige trafik både før ogefter stoppestedet. Afmærkningen udføres i helestoppestedets længde, der kan variere alt afhængigtaf, hvor mange busser stoppestedet dimensionerestil. Hvis der ikke er nogen kantstensafmærkning,gælder standsningsforbuddet i en afstand af12 meter på hver side af standeren.Færdselstavlen angiver i tættere bebyggede områderøvrige trafikanters pligt til at nedsætte hastighedenog om nødvendigt standse for at give pladsfor en holdende bus, der giver tegn til igangsætning.Kørende på cykelstien har vigepligt for på- ogafstigende passagerer, med mindre stoppestedet erindrettet med en refuge eller en busperron mellemden holdende bus og cykelstien.Vejledende stoppestedslængder for forskellige bustyperer angivet i "Bussen kommer". HURs Trafikdivisionbistår gerne ved dimensioneringen af nye stoppesteder.BUSSEN HOLDER 2002

6STOPPESTEDETInformation ved stoppestedetStoppestedet skal give passagererne informationom følgende forhold:• Stoppestedets navn• Linienumre og destinationer for busser,der betjener stoppestedet• Afgangstider for hver buslinie samt information omlinieføring, takstzoner og resterende stoppestederpå bussens rute• HT takstzonekortØvrige krav til stoppestedetDer findes ikke to stoppesteder, der er ens.Stoppestedet placeres i meget forskellige omgivelserog indrettes efter, om det er i byen, på landet,på smalle eller brede veje, alléer, op ad bygninger,på fortove, ved butikker med gadeudstilling el.lign.Når nye stoppesteder placeres eller eksisterendefornyes, er der en lang række forhold at tage hensyntil, herunder:• Bussens fremkommelighed• Trafikafviklingen på stedet• Pladsforhold i gaderummet• Udsyn, såvel trafikalt som sikkerhedsmæssigt• Hensyn til omkringliggende beboelse m.m.• Tilgængelighed til selve stoppestedet• Tilgængelighed til andre funktioner, bl.a. overkørsler,porte og indgangspartier• Tekniske installationer over og under terræn, bl.a.muligheden for at etablere trækrør og kabler til lysog elektronisk information• Afvanding af stoppestedet• Synlighed og genkendelighed• Byrummets æstetik, beplantning og kultur, f.eks.træplantning og monumenter• Aftalemæssige betingelserHUR opfordrer vejmyndighederne til at indlede etsamarbejde allerede på et meget tidligt tidspunkt iprocessen med etablering af nye eller forbedring afeksisterende busstoppesteder. Samarbejdet skalsikre, at helhedsindtrykket af det nye busstoppestedbliver så godt som muligt.BUSSEN HOLDER 2002

Indretning af stoppestedetMinimumsløsningSom en absolut minimumsløsning skal et stoppestedbestå af:• Stoppestedsstander med zonekort samt informationom linienumre, destinationer og afgangstiderfor de buslinier der betjener stoppestedet• Plant, stabilt og afvandet underlag for bussen atholde på, uden riste placeret i bussens kørelinie.Evt. længde- og eller tværfald ved stoppestedetbør være mindst muligt for at forhindre hjulglidningved standsning og igangsætning i glat føre,og maksimalt 25‰.• Befæstet og afvandet areal rundt om stoppestedsstanderensamt ved vente- og ind- og udstigningsarealer• Lav niveauforskel mellem fortov og cykelsti• Affaldskurv(e)Bedre løsningerFor at højne kvaliteten af busstoppestederne iHovedstadsregionen ønsker HUR, at hvert stoppestedforsynes med mest muligt af følgende udstyr,anlæg m.m.:7INDRETNING AF STOPPESTEDET• Læskærm(e) med lys, infoskab til trafikkort oganden HUR-information samt om muligt siddepladserog holdegreb• Refuge eller bred busperron med cykelsti førtbagom, med eller uden afmærkning på cykelstien,jf. side 10• Ekstra siddepladser ved meget brugte stoppesteder(2 bænke i hver læskærm, flere læskærmeog/eller kommunale bænke i tilknytning til stoppestedet)• Kommunal eller privat cykelparkering efter behovog pladsforhold• Belysning• Gul kantstensafmærkning, der angiver udstrækningenaf busstoppestedet og dermed standsningsforbuddetfor den øvrige trafik• Taktile belægninger og ledelinier for blinde ogsvagtsynede• Ramper eller dykkede kantsten ved niveauforskellemellem fortov, cykelsti, refuge m.v.• Hvor det er muligt gerne afløbsriste med sideindløbBUSSEN HOLDER 2002

8INDRETNING AF STOPPESTEDETStoppestedsstanderenStoppestedsstanderen markerer det sted, bussenholder, og skal derfor placeres synligt, så den kanses fra bussen og af passagerer, der ønsker at stigepå bussen ved det pågældende stoppested.Standeren sikrer, at bussen så vidt muligt holdersamme sted hver gang.Standeren placeres som hovedregel på fortovet,medmindre stoppestedet er et fremrykket stoppestedmed en bred busperron, hvor der er tilstrækkeligplads til standeren. Standeren placeres underhensyntagen til den generelle fremkommelighed påfortovet, herunder for gående med barnevogne,kørestole, rollatorer, fejemaskiner m.m.Hovedganglinien bør være friholdt for inventar afhensyn til de blindes ledelinie, og der bør være fripassage i begge retninger. Såfremt fortovspassagener meget smal, kan standeren placeres i bagkantenaf fortovet, men på en sådan måde, at denstadig er synlig i begge retninger.Standeren bør som hovedregel placeres min. 50 cmfra kantstenen for at sidespejle og karrosseri på indogudsvingende busser ikke kolliderer med standeren.Ved stoppesteder, hvor der er cykelsti, kanstanderen stå tættere på kantstenen.Se afsnittet om stoppestedsstandere side 29.InformationDer skal være information om bustrafikken ved hvertstoppested. HUR opsætter og vedligeholder zonekortog køreplanstavler på stoppestedsstanderenfor de buslinier, der betjener hvert stoppested. HURopsætter og vedligeholder trafikkort inde i læskærmen(e),hvis vejmyndigheden forsyner stoppestedetmed en eller flere læskærme af god kvalitet og vedligeholdelsesstandard.Trafikkortet indeholder informationom det kollektive trafiksystem og placeressom hovedregel i et infoskab midt på bagvæggenaf læskærmen. Ved terminaler og større stoppestederplaceres henvisningsstandere til øvrige buslinieri samarbejde med vejmyndigheden. Henvisningsstanderneopstilles og vedligeholdes af HUR.Se afsnittet om information side 36BUSSEN HOLDER 2002

9INDRETNING AF STOPPESTEDETEksempel på værn mellem læskærme på busperron, her ved Buddinge StationLæskærmeLæskærme bør så vidt muligt placeres, så der er fritudsyn til den ankommende bus. Evt. reklamevæggebør ikke forhindre udsynet, og udsyn fra beboelseog forretninger skal respekteres ved placering aflæskærmene. Såfremt der opsættes to eller flerelæskærme tæt i forlængelse af hinanden på busperronermed cykelsti ført bagom, bør der opsættesværn i mellemrummene mellem læskærmene af sikkerhedshensyn.Se afsnittet om læskærme side 32.AffaldskurveEt busstoppested bør som minimum have énaffaldskurv. Vejmyndigheden vurderer, hvor stor enbeholder der er behov for, og om der evt. er behovfor mere end én. Affaldskurven placeres så vidtmuligt ved, men ikke på standeren og/eller ved evt.bænke ved stoppestedet. Såfremt der er læskærmved stoppestedet, kan affaldskurven evt. placeresved læskærmens gavl, men aldrig inde under selveoverdækningen på grund af risikoen for lugtgener.Hvis læskærmen er reklamefinansieret, placeresaffaldskurven ved gavlen modsat reklamen eller ipassende afstand fra reklamevitrinen. Affaldskurvenplaceres så den er synlig fra flest mulige retninger.Affaldskurve bør have samme farve som det øvrigeinventar ved stoppestedet. De bør have låg, såvind, fugle og ræve ikke kan få fat i og sprede affald.Opsætning, tømning og vedligeholdelse afaffaldskurven påhviler vejmyndigheden.BUSSEN HOLDER 2002

10INDRETNING AF STOPPESTEDETCykelstier ved stoppestedetVed stoppesteder med cykelsti anbefaler HUR, atcykelstien føres bag om en bred busperron, somved det fremrykkede stoppested (som beskrives påside 24 og 25), eller en refuge (smal perron) på steder,hvor der er mindre plads i gadens tværprofil.HUR foreslår, at cykelstien forsynes med en form forafmærkning, som synliggør konflikten med ind- ogudstigende buspassagerer. Afmærkningen kanf.eks. være en profileret indsnævring af cykelstien,som leder cyklisterne lidt væk fra den holdende busog skærper cyklisternes opmærksomhed, eller detkan være rumlestriber, fodgængerfelt på tværs afcykelstien el.lign. Afmærkningen kan benyttes uansetom stoppestedet er forsynet med busperron,refuge eller blot cykelsti.Billederne viser eksempler på, hvordan en sådanafmærkning er etableret forskellige steder.Ved stoppesteder på veje med cykelbaner bør deretableres regulære cykelstier ved stoppestedet, såind- og udstigning af bussen kan foregå her. Hviscykelbanen føres forbi stoppestedet, skal kantlinienved selve stoppestedet være stiplet, så bussen kankøre helt ind til kantstenen og holde. Hvis linien ikkeer stiplet, må bussen ikke overskride den, og der ersåledes risiko for farlige konfliktsituationer, når passagerernestiger direkte ud på cykelbanen.Løsningen med cykelbane kan generelt ikke anbefalesved stoppesteder. I stedet foreslås en regulærcykelsti forbi stoppestedet (evt. med en form forafmærkning), og at der anlægges en refuge, hvisder er plads til det, eller at stoppestedet ombyggestil et fremrykket stoppested.BUSSEN HOLDER 2002

Refuger og busperronerHUR anbefaler, at stoppestedet forsynes med etbefæstet ind- og udstigningsareal mellem den holdendebus og cykelstien. Busperroner bør anlæggesmed en mindstebredde på 150 cm og gernebredere. Stoppestedsstander og læskærm kan somhovedregel placeres på busperroner, men dette vildog altid kræve en vurdering af de lokale forhold.Refuger (i Vejreglerne hidtil betegnet som langsgåendeheller eller fodgængerreposer) anlægges ibredder fra 80-150 cm. Stoppestedsudstyr (stander,læskærm m.m.) bør som hovedregel ikke placerespå refuger. Undtagelsesvist kan der forekommesmallere refuger, men i sådanne tilfælde bør derovervejes en form for afmærkning på cykelstienog/eller en indsnævring heraf som supplement til/erstatning for den smalle refuge.Ekstra siddepladserVed stoppesteder med stort behov for siddepladser,f.eks. ved terminaler, i centrum eller i områder medmange ældreboliger, i nærheden af hospitaler, plejehjemo.lign., bør der etableres ekstra siddepladserved stoppestedet. Dette kan ske ved opsætning afen ekstra bænk i læskærmen(e), flere læskærmemed bænke og/eller kommunale bænke i tilknytningtil stoppestedet med udsyn til den ankommendebus. Etablering, drift og vedligeholdelse af ekstrasiddepladser påhviler vejmyndigheden.11INDRETNING AF STOPPESTEDETInden der anlægges en refuge/busperron ved etstoppested, bør bussernes ind- og udkørselsforhold(som er beskrevet på side 15) tages i betragtning.Ved stoppesteder med stort behov for siddepladser bør deretableres ekstra siddepladser i læskærmen som f.eks. her inærheden af Frederiksberg Hospital.En refuge mellem den holdende bus og cykelstien kan medvirketil at synliggøre konflikten mellem cyklister og ind- og udstigendepassagerer.BUSSEN HOLDER 2002

12INDRETNING AF STOPPESTEDETCykelparkeringDer bør være mulighed for cykelparkering ved stoppesteder,hvor der er behov for det. Behovet afsløresaf parkerede/henslængte cykler ved stoppestedet.Cykelstativer placeres så tæt som muligt påselve stoppestedet, hvor gaderummet tillader det.Det er vigtigt, at stativerne ikke står for langt vækfra stoppestedet, da der så er risiko for, at de ikkevil blive brugt. Ved stoppesteder med mange parkeredecykler kan det overvejes at overdække cykelstativerneog forsyne disse med mulighed foraflåsning. Cykelstativer bør have samme farve ogvære af samme materiale som stoppestedets øvrigeinventar. Etablering og vedligeholdelse af cykelstativerpåhviler vejmyndigheden, med mindre der ertale om private cykelstativer, hvis opstilling og placering(f.eks. ved kiosker og forretninger) i så faldskal godkendes af vejmyndigheden.BelysningEt stoppested bør altid være velbelyst af hensyn tilde ventende passagerers tryghed, muligheden forat læse informationen på standeren og i læskærmensamt for at passagerne kan ses af buschaufføren,når bussen kommer. Lyset bør som hovedregelkomme fra gadebelysningen. Denne kan suppleresmed lys i læskærmen og baggrundsbelyste køreplaner,som HUR netop har udviklet og ønsker udbredttil stoppestederne i Hovedstadsregionen. Lys ilæskærmen og baggrundsbelyste zonekort og køreplanerkobles på gadebelysningen og tænder ogslukker samtidig med denne.Køreplansinformationen på standeren bør altid værebelyst, enten vendt mod lyskilde eller baggrundsbelyst.BUSSEN HOLDER 2002

Tekniske installationerEt moderne stoppested med lys og elektronisk informationkræver en række installationer, som oftestføres under terræn og skjult i stander og/ellerlæskærm.Lys i henholdsvis stander og læskærm kræver kunstrøm i døgnets mørke timer og kan således medfordel kobles på gadebelysningen. Er der alleredelys i læskærmen, kan standeren forbindes hertil,hvis dette er lettere end at trække trækrør og kablerfra standeren til gadebelysningen.Realtidsinformation i standeren eller læskærmenkræver strøm hele døgnet. Dette kan opnås ved atforsyne udstyret med fast strøm fra nærmesteelskab eller ved at koble det på gadebelysningenog forsyne det med et batteri, der lades op, nårgadebelysningen er tændt og forsyner udstyret medden fornødne strøm, når gadebelysningen er slukket.HUR afprøver i øjeblikket et sådant udstyr for atfå afklaret, om det er tilstrækkeligt pålideligt til atkunne udbredes i større stil.HURs udgangspunkt er, at vejmyndigheden varetagerdetailprojektering og udarbejdelse af tegningerfor det aktuelle stoppested, når indretningen afstoppestedet er aftalt. HUR leverer og vedligeholderde tekniske installationer i standeren, herunderinformationsdisplays, datakommunikationsudstyr ogbaggrundsbelyste køreplansmoduler, og afholderudgiften til strømmen til installationernes strømforbrug.13INDRETNING AF STOPPESTEDETRealtidsinformation kræver endvidere datatransmissionvia radio og en lille antenne, der kan placeres itoppen af standeren eller læskærmen.Fast strøm til installationer ved stoppestedet kan fås fra nærmesteelskab eller ved at forsyne udstyret med et batteri, der ladesop af gadebelysningen.BUSSEN HOLDER 2002

14INDRETNING AF STOPPESTEDETFaste genstande ved stoppestedetStandere, træer og andre faste genstande ved stoppestedetbør placeres, så de ikke spærrer for bussensdøre, der på de mest udbredte bustyper erplaceret som vist på tegningen. Der skal tageshøjde for, at mange stoppesteder er indrettet til, atder kan holde mere end én bus ad gangen, såledesat der også skal sikres fri adgang til og fra dørenepå de bagved holdende busser. Det vil oftest være12 m busser og 13,7 m busser eller en kombinationheraf, som holder samtidigt ved stoppestedet.8,6 m servicebus. HBL: 313x255x8609,0 m telebus. HBL: 313x255x90012 m standardbus. HBL: 313x255x120013,7 m bus. HBL: 313x255x1370TræerTræer udgør et grønt og livgivende element i bymiljøet,men placeres de i tilknytning til busstoppesteder,er der en række forhold, man bør være opmærksompå.Træer og stoppested placeres sådan i forhold tilhinanden, at træerne ikke generer ind- og udstigningaf bussen. Træerne beskæres, således at busserneikke kolliderer med grene og blade ved indogudsvingning og ophold ved stoppestedet. Beskæringenvaretages af vejmyndigheden. Træer børikke skjule inventar ved stoppestedet og bør hellerikke placeres, så de tager udsynet fra stander oglæskærm til bussen. Et grønt stoppestedsmiljø medtræer kræver endvidere øget rengøring ved stoppestedet,f.eks. i form af fjernelse af blade, fugleekskrementerm.m., en opgave, der varetages afvejmyndigheden.18 m ledbus. HBL: 313x255x180012 m gasbus. HBL: 335x255x120012 m dobbeltdækker. HBL: 410x255x120015 m 12 m 9 m 6 m 3 m 0 mPlaceringen af faste genstande ved stoppesteder bør undgåsud for bussernes dørpartier.BUSSEN HOLDER 2002

Ind- og udkørselsforhold for busserStoppestedet bør indrettes, så ind- og udsvingendebusser ikke er til fare for ventende passagerer, fodgængerepå fortovet og cyklister på cykelstien, også der ikke er risiko for påkørsel af faste genstandeved stoppestedet.Når en bus kører ind til eller svinger ud fra et stoppested,er der risiko for, at bussens karroseri svingerind over fortovskanten. Udsvinget afhænger afbustypen og af, hvor skarpt bussen skal dreje for atkomme til eller fra stoppestedet. Jo skarpere bussenskal dreje, jo større udsving.15INDRETNING AF STOPPESTEDETHUR har udført prøvekørsler med de mest udbredtebustyper for at undersøge omfanget af problemet.På billedet er markeret, hvor langt bagenden af forskelligebustyper vil svinge ind over fortovet ved detmaksimale udsving fra et stoppested. Som det fremgårkan der være tale om ganske betydelige udsving,og ved indretning af stoppesteder på stedermed trange pladsforhold er det derfor særligt vigtigtat være opmærksom på problemet.Standardbus Ledbus Dobbeltdækker 13,7 m bus0,35 m 0,60 m 0,80 m 1,17 mBussens karrosseri kan under særlige omstændigheder svingeind over fortovsarealet, og der bør tages hensyn hertil ved indretningenaf stoppestedet.På særligt problematiske steder bør refuger undgås,og det kan endda være nødvendigt at markerede berørte arealer ved stoppestedet efter sammeprincip som på S-togsperronerne, hvor de nye S-tograger delvist ind over ventearealet.Problemet er mindre ved stoppesteder, hvor der ermere plads, og hvor bussen ikke skal foretage skarpeind- og udsving til og fra stoppestedet. Vedfremrykkede stoppesteder, som er beskrevet påside 24 og 25, forventes problemet ikke at optrædei nævneværdig grad.Eksempel på afmærkning af fortovsarealet, her på RoskildeStation.BUSSEN HOLDER 2002

16BELÆGNINGERBelægningerAfvandingDet er af stor vigtighed, at der ikke samles vand ilunker eller i huller i vejbanen ved stoppestedet, forat undgå at ventende passagerer og forbipasserendefodgængere og cyklister oversprøjtes, når bussenkommer. Ligeledes bør vente- og ind- ogudstigningsarealet ved stoppestedet være befæstetog afvandet, således at passagerer kan bevægesig tørskoet mellem evt. læskærm, stander og holdendebus. Afvanding løses ved tvær- og/ellerlængdefald, dog maks. på 25‰ og afvandingbrøndeog -riste, der placeres som beskrevet nedenfor.Tværfald anbefales som hovedregel anlagt i retningvæk fra kantstenen, men fald mod kantstenen kanvære svært at undgå ved stoppesteder uden buslommer.Riste og brøndeBrønde og brøndriste på selve holdestrækningenbør undgås, dels fordi det giver rystelser i bussenog dels fordi bussen slider meget på dem og medtiden ødelægger dem. Kan det ikke lade sig gøre,bør skarpe brønddæksler undgås på grund af øgetdækslitage og risiko for punktering. Det anbefales,at brønde og brøndriste i forbindelse med stoppestederplaceres uden for bussens kørelinie.HUR anbefaler, at der ved busstoppesteder benyttesriste med sideindløb placeret i selve kantstenen.Det er vigtigt, at der ikke som her samles vand ved stoppestedet.KantstenDer bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind- ogudstigning af bussen. Da HURs lavgulvsbusserefterhånden vinder større og større udbredelse,anbefaler HUR, at busstoppesteder etableres meden maksimal kantstenshøjde på 8 cm, for at undgåskader på kantsten og bussens karrosseri.Kantstenene bør være affasede betonkantsten ellerafrundede granitkantsten, så bussens dæk ikkebeskadiges ved ind- og udsvingning. Der bør aldriganvendes skarpe kantsten noget sted i stoppestedet,heller ikke ved ind- og udkørsel, da skarpekantsten nemt ødelægger dækkene på bussen.Cykelsti og fortovsarealer ud for busstoppestederbør altid være hævede, så ind- og udstigning ikkebliver vanskelig for passagererne.Uanset hvilken type riste der vælges, bør der sikresen god renholdelse af stoppestedet, så risten(e)ikke stopper til, hvilket giver anledning til vandansamlingved stoppestedet og oversprøjtning af cyklisterog ventende passagerer.BUSSEN HOLDER 2002

RamperFor bevægelseshandicappede og barnevogne børder etableres ramper eller dykkede kantsten mellemfortov, evt. cykelsti/-bane og vejbane ud for den holdendebus. Ramper udformes således, at blindehar mulighed for at følge kanten med stokken ogetableres også ved refuger/busperroner i terminalsammenhænge.Der forefindes også en udklappeligrampe i bussen til kørestole m.m.17BELÆGNINGERTaktile belægningerDer bør altid være et fast og jævnt underlag, derdækker hele stoppestedsarealet, så ind- og udstigningaf bussen kan ske problemfrit for alle passagerer,herunder også ældre, handicappede og passagerer,der medbringer en barnevogn. Ved bussensindgangsdøre bør der af hensyn til synshandicappedeetableres reliefsten eller anden markering afindstigningsarealet, f.eks. med knopfliser. Ganglinjerkan nedlægges i fortov og gangvej, så svagtseendeledes sikkert til og fra stoppestedet.Vejopbygning og -belægning ved stoppestedetVejopbygningen og -belægningen ved stoppestedetskal være kraftig og modstandsygtig over for sporkøring,spild af kølervæske, olie o.lign, da bussensmange til- og frakørsler udsætter stoppestedet forstor slitage.Følgende belægningstyper kan anbefales:• Betonplader med varierende overflade• Semiflexible belægninger• Fiberbeton• SF-sten i god udførelseFølgende belægninger kan ikke anbefales:• Granit• Brosten• ChaussestenDer bør tages sagkyndig stilling til vejopbygning og-belægning i hvert enkelt tilfælde.Sporkøring, oliespild m.m. slider meget på vejbelægningen, somderfor skal være kraftig og modstandsdygtig.BUSSEN HOLDER 2002

18STOPPESTEDETS PLACERINGStoppestedets placeringPlacering i forhold til bagland og adgangsvejePlaceringen af stoppesteder langs en busrute skerefter en afvejning mellem en lang række forhold,herunder bl.a.:• Korte gangafstande• Lav samlet rejsetid• Bus- og biltrafikkens fremkommelighed• Placering i nærheden af større rejsemål• Placering i trafiksikkert miljø• Adgangsforhold (korresponderende stisystemer,fodgængerruter, gangbroer o.lign.)• Oversigtsforhold• Vejkryds og signalanlæg• Hensyn til omgivelser og lokale forhold• Bygningsmæssige bindinger• Kundegrundlag• Tilgængelighed for passagerer med barnevogne,handicappede og dårligt gåendeSærligt hensynet til korte gangafstande og ønsketom at komme hurtigt frem er i konflikt med hinanden,idet tæt placerede stoppesteder giver en længererejsetid.Placering i forhold til signalregulerede krydsStoppesteder placeres ofte i tilknytning til signalreguleredekryds for at anspore buspassagererne tilat krydse vejen her. Lokale forhold, herunder passagerernesskiftemønster i det pågældende kryds, eroftest bestemmende for, hvorvidt stoppestedet mesthensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset,idet der er forhold, der taler både for og imodbegge løsninger. En placering af stoppestedet i forbindelsemed et signalreguleret kryds vil med fordelkunne kombineres med forskellige busprioriteringstiltag,som afhænger af, hvorvidt stoppestedet placeresfør eller efter krydset.I hæftet "Bussen kommer" er der beskrevet forskelligeformer for busprioritering.De forskellige busprodukter (lokal-, regional-, E-bus,S-bus eller A-bus) kan have forskellig afstand mellemstoppestederne, men en vejledende afstandmellem stoppestederne på ca. 400 m kan i bymæssigeområder benyttes som overordnet regel for normaledanske forhold, dog altid under hensyntagentil ovenstående forhold.HUR beslutter i samarbejde med politiet og vejmyndighedenplaceringen af stoppesteder langs denenkelte busrute.En stoppestedsplacering som vist på tegningen kan i vissetilfælde være med til at sikre korte gangafstande samt færrekrydsninger af befærdede veje for de største passagerstrømmei krydset.BUSSEN HOLDER 2002

Efter signalregulerede krydsDen mest almindelige placering af busstoppestedeter efter det signalregulerede kryds, idet denne placeringgiver den mest problemfri trafikafvikling afhhv. bustrafikken og den øvrige trafik.Et stoppested placeret efter krydset har følgendeegenskaber:• Det giver en lettere trafikafvikling end en placeringfør krydset, herunder en mere smidig afvikling afden højresvingende trafik i krydset• Det kræver meget plads i længderetningen, for atsikre at flere samtidige busser ved stoppestedetikke giver tilbageblokering i krydset. Dette kangive lange gangafstande til krydsende buslinier.• Udkørsel fra stoppestedet lettes, når der er rødtfor den bagfra kommende trafik• Udkørsel fra stoppestedet kan besværliggøres,når der er megen bagfra kommende eller indsvingendetrafik fra sidevejen• Hvis stoppestedet placeres efter krydset i alle fireretninger, vil omstigning til krydsende buslinieraltid kræve krydsning af vej.Busprioritering udføres bedst på en eller flere affølgende måder:• Busbane frem til krydset eller evt. afsluttet i forbindelsemed højresvingsbane, der også kan benyttesaf ligeudkørende busser, kombineret medbuslomme efter krydset• Busstyret forlængelse af grøntid i bussens retningeller afkortning af grøntid for tværretningen.19STOPPESTEDETS PLACERINGBUSSEN HOLDER 2002

20STOPPESTEDETS PLACERINGFør signalregulerede krydsPlacering af et busstoppested før et signalreguleretkryds indebærer en konflikt med evt. højresvingendetrafik i krydset. Denne kan løses ved, at stoppestedetplaceres i vejmidten og forsynes med enbred busperron, som højresvingsbane og evt. cykelstiføres indenom. Denne løsning kræver plads igadens tværprofil og et signalreguleret fodgængerfelt,således at passagererne kan komme sikkert tilog fra fortovet.Et stoppested placeret før krydset har følgendeegenskaber:• Det kræver mindre plads i længderetningen endet stoppested placeret efter krydset, da der ikkeer den samme risiko for tilbageblokering af krydset.Dette kan give kortere gangafstande til krydsendebuslinier• Hvis stoppestedet placeres før krydset i alle fireretninger, vil omstigning til krydsende buslinieraltid kræve krydsning af vej• Når bussen holder ved stoppestedet kan modkørendevenstresvingende have svært ved at secyklister og øvrige trafikanter på indersiden afbussen.Busprioritering udføres bedst på en af følgendemåder:• Busbane frem til krydset eller evt. afsluttet i forbindelsemed højresvingsbane, der også kanbenyttes af ligeudkørende busser. Dette kan kombineresmed busstyret indkobling af busfremkørselssignalog evt. højresvingspil i krydset• Busstyret forlængelse af grøntid i bussens retningeller afkortning af grøntid for tværretningen• Busstyret indkobling af busfremkørselssignal førog/eller efter grønt for den medkørende trafik.BUSSEN HOLDER 2002

Optimal placering af stoppesteder i forhold tilsignalregulerede krydsSom det fremgår af ovenstående, kan der ikkegives entydige retningslinier for, hvorvidt stoppestedetmest hensigtsmæssigt placeres før eller efterkrydset. Placeringen vil altid afhænge af de lokaleforhold, herunder primært:• Krydsets geometri og pladsforhold• Korresponderende buslinier i krydset• Passagerernes skiftemønstre i det pågældendekryds• Fremkommeligheden for bus- og biltrafikken i allefire retningerDet kan ofte være en fordel at kombinere en placeringfør krydset i den ene retning med en placeringefter krydset i tværretningen for derved at sikre kortestmulige gangafstande for de største fodgængerstrømmei krydset.Set over en længere strækning vil en skiftevis placeringaf stoppestederne hhv. før og efter krydsetsom hovedregel give bussen en bedre fremkommelighed,idet den bedre vil kunne udnytte en evt.samordning på strækningen, der oftest er indrettetefter biltrafikken.HUR deltager gerne i et konstruktivt samarbejde omplaceringen af det enkelte stoppested. Kontaktoplysningerfindes bagest i hæftet.21STOPPESTEDSTYPER= stoppestedEn skiftevis placering af stoppestedet henholdsvis før og efter krydset vil ofte gøre, at bussen bliver bedre i stand til at udnytte ensamordning på en strækning, som er tilpasset biltrafikkens kørselsmønster.BUSSEN HOLDER 2002

22STOPPESTEDSTYPERStoppestedstyperEgenskaber ved stoppestederStoppestederne i Hovedstadsregionen kan karakteriseresved følgende egenskaber:• Stoppested langs vejside eller i buslomme• Stoppested med eller uden cykelsti• Stoppested med eller uden refuge eller busperronDisse egenskaber kan kombineres som vist inedenstående skema:uden cykelstilangs vejsideForuden de ovenfor beskrevne kombinationsmulighederfindes der følgende stoppestedstyper:• Terminaler (er beskrevet i "Bussen kommer","Bus- og togterminaler i hovedstadsområdet" og"Idekatalog for busterminaler")• Motorvejsstoppesteder (er beskrevet på side 23og i "Forbedret trafikantservice og busbetjening påHelsingørmotorvejen")• Stoppesteder i landområder (er beskrevet på side26)• Fremrykkede stoppesteder (er beskrevet på side24 og 25 og i "A-busnettet - Fremrykkede stoppesteder,Idékatalog")i buslommefortovfortovmed cykelsticykelstifortovcykelstifortovmed cykelstiog refuge /busperronrefuge / busperroncykelstifortovrefuge / busperroncykelstifortovVejledende stoppestedslængder kan findes i“Bussen kommer”.BUSSEN HOLDER 2002

MotorvejsstoppestederLangs Helsingørmotorvejen er der etableret særligemotorvejsstoppesteder, hvis indretning er tilpassetplaceringen ved motorvejen.Til- og frakørselsvejene for busserne er lange, hvilketøger sikkerheden og kørekomforten for chaufførerog passagerer. Der er opsat støjskærme afglas mellem motorvejen og stoppestedsmiljøet.23STOPPESTEDSTYPERI tilknytning til stoppestederne er der etableret overdækketcykelparkering, og der er Kiss&Ride afsætningspladserfor passagerer, der bliver kørt til stoppestedet.Adgangsvejene for gående passagerer og kørestolsbrugereer forsynet med ramper, og såvel adgangsvejesom selve stoppestedsmiljøet er belystved hjælp af lyspullerter.Stoppestedet er udstyret med infostandere, og derer trafikkort og elektronisk information i læskærmen.Inventaret ved motorvejsstoppestedet er udviklet isamarbejde mellem HUR, Vejdirektoratet og arkitektfirmaetMøller & Grønborg.BUSSEN HOLDER 2002

24STOPPESTEDSTYPERFremrykkede stoppestederFremrykkede stoppesteder kan udføres i flere varianter.Hovedprincippet er, at stoppestedet rykkesud i trafikken, og at der anlægges en bred busperronmellem den holdende bus og cykelstien til ventendeog ind- og udstigende passagerer.Fremrykkede stoppesteder giver en lang række fordelei forhold til traditionelle stoppestedsindretninger,heriblandt følgende:• Forbedret fremkommelighed for bussen• Færre konflikter med andre køretøjer• Busserne holder kortere tid ved stoppestedet• Lettere for bussen at holde rigtigt ved kantstenen• Bedre sikkerhed for passagererne, idet der underkørslen er færre sideforskydninger• Mindre risiko for påkørsel af personer og fastegenstande, idet ind- og udkørsel sker med enmere spids vinkel end ved traditionelle stoppesteder• Fremkommeligheden for gående på fortovet øges,idet ventende passagerer ikke fylder op på fortovet• Mulighed for mere kantstensparkering (ingen kilestrækninger)• Mindre risiko for problemer med ulovligt parkeredebiler• Hastighedsdæmpende virkning for den øvrige trafik• Holdepladsen bliver mere synlig både for passagererneog for andre trafikanterEksempel på fremrykket stoppested på Blegdamsvej ved PanumInstituttet.BUSSEN HOLDER 2002

De væsentligste ulemper ved fremrykkede stoppestederkan sammenfattes til:• Fremkommeligheden for biltrafikken nedsættes• Chaufførerne kan føle sig stressede, hvis bussenholder og spærrer for den bagfra kommende trafik• Ved flere vognbaner i samme retning kan der forekommefare- og ulempesituationer for bagfra kommendebilister, hvis disse i utålmodighed forsøgerat skifte vognbane• Fremrykkede stoppesteder kræver mere plads igaderummet25STOPPESTEDSTYPERAnlæggelsen af et fremrykket stoppested vil somved almindelige stoppesteder være en afvejning afen lang række lokale hensyn, og HUR opfordrersåledes til et konstruktivt samarbejde om det konkretestoppestedsprojekt allerede fra starten af.Det er HURs ønske, at fremrykkede stoppestedervinder udbredelse gennem fremtidige stoppestedsprojekter,bl.a. i forbindelse med indførelsen afA-busnettet.Der henvises til idekataloget "A-busnettet - Fremrykkedestoppesteder" for en nærmere beskrivelse.Eksempel på fremrykket stoppested på Nordre Fasanvej vedFrederiksberg HospitalEksempel på fremrykket stoppested på Hvidovrevej vedRosenhøj.BUSSEN HOLDER 2002

26TRAFIKSIKKERHED VED STOPPESTEDETStoppesteder i landområderAmtsvejene er som hovedregel forsynet med cykelsti.Ind- og udstigning af bussen vil derfor ofte skevia cykelstien, og der er behov for en synliggørelseaf konflikten mellem passagerer og cyklister. Mangesteder vil et mindre, befæstet areal, f.eks. en rækkefliser forsynet med kantsten eller en stribe asfaltudlagt i skillerabatten mellem kørebane og cykelstikunne medvirke til at forbedre stoppestedet. Enafmærkning på cykelstien, f.eks. med cykelsymbolervil kunne medvirke til at skærpe trafikanternesopmærksomhed.Hastighedsniveuaet på amtsvejene gør, at stoppestedernesom hovedregel bør udformes medbuslomme. Dette kan gøres på en af følgende tremåder:• Indsnævring og afmærkning af cykelstien• Asfaltbelægning på skillerabatten• Flisebelagt refuge mellem buslomme og cykelsti.Asfaltbelægninger har den fordel, at de er lettere athæve i forbindelse med udskiftning af slidlag ogvedligeholdelse af vejen end faste genstande somfliser og kantsten. I landområder med relativt lavebusfrekvenser er risikoen for sporkøring af asfaltenved stoppestedet lavere end i byerne.Indsnævring og afmærkning af cykelstien.Uanset hvilken type stoppested, der vælges, er detvigtigt også at være opmærksom på følgendeforhold:• Arealet rundt om standeren og ind- og udstigningsarealerbør være befæstede• Affaldskurv bør ikke placeres på selve standerenaf hensyn til risikoen for lugtgener• Omegnsstander (se evt. side 29) bør have enhøjde på 2,20 m og en udvendig rørdiameter på60 mm.Asfaltbelægning på skillerabatten.Hidtidig praksis på området er, at opsætning, driftog vedligeholdelse af evt. læskærme og affaldskurvevaretages af primærkommunen, mens stander,buslommer og anlægsarbejder varetages af vejbestyrelsen.HUR leverer information til opsætning påstander og evt. i læskærme.Forbedringer på stoppesteder i landområder børgennemføres i et tæt samarbejde med HUR, såledesat forbedringerne på de stoppesteder, hvorflest passagerer får gavn af dem, får første prioritet.Flisebelagt refuge mellem buslomme og cykelsti.BUSSEN HOLDER 2002

TryghedVed placering og indretning af et stoppested skalder tages hensyn til passagerernes tryghed og personligesikkerhed.27TRYGHEDStoppestedsmiljøet skal være overskueligt og venligt.Det skal fremstå kvalitetspræget og godt vedligeholdt.Stoppestedet/læskærmen skal være synligt fremmeved vejen og ikke gemt i kroge og bag bygningerog beplantning. Belysningen skal være god og ikkeskabe mørke kroge.Læskærmens vægge bør være transparente, såpassagerne kan se ud og bliver set.Adgangsvejene til stoppestedet skal være velbelysteog i deres udformning give en tryg fornemmelse.Ledelinier og taktile belægninger kan øge tryghedenfor blinde og svagtseende.Vedligeholdelse og rengøring gør stoppestedetmere attraktivt og øger trygheden og lysten til atbenytte stoppested og bus, da det giver indtryk afat der holdes opsyn med stoppestedet.Information er et vigtigt element i forbindelse medpassagerernes rejseoplevelse. Den kan få dem til atføle sig trygge og velkomne samt give dem en fornemmelseaf at have kontrol over situationen. Her vilrealtidsinformation samt oplysninger om forsinkelservære vigtige elementer i fremtidens stoppested.BUSSEN HOLDER 2002

28STOPPESTEDSSTANDERETrafiksikkerhed ved stoppestedetDet er vigtigt, at trafiksikkerheden ved busstoppestederneer så høj som muligt.HUR anbefaler derfor, at der ved etablering af nyeeller fornyelse af eksisterende stoppesteder så vidtmuligt tages hensyn til følgende forhold:Sikkerhed, herunder:• Synliggørelse af konflikten mellem ind- og udstigendepassagerer og cyklister ved at føre cykelstienbagom busperron eller refuge• Afmærkning på cykelstien for at skærpe cyklisternesopmærksomhed ved stoppestedet• Opsætning af værn mellem læskærme placerettæt i forlængelse af hinanden på busperroner• Gode oversigtsforhold ved stoppestedet, såvel forkørende som gående trafik• Sikre adgangsveje til stoppestedet• God plads ved stoppestedet, så der er plads tilpassagerer med barnevogne, kørestole, rollatorerosv.Fremkommelighed, herunder:• Passagerernes passagemuligheder på stoppestedsarealet• Uhindret tilgængelighed til information• Busbaner eller alternativt:• Fremrykkede stoppesteder• Udsvingslettelse ved stoppesteder placeretlangs vejside eller i buslomme, så udkørsel frastoppestedet foregår efter fletteregel og ikkeefter regel om vognbaneskift• Busfremkørselssignal ved udkørsel fra terminalereller stoppesteder placeret før signalanlæg.Anlægstekniske forhold, herunder:• Kørekurver for 12 m, 13,7 m og 18 m led-busser,køremåde A, 15 km/h (findes i "Bussen kommer")• Kantstenshøjder på max. 8 cm af hensyn tillavgulvsbusser• Plane og solide belægninger uden riste placeret ibussens kørelinieHUR oprettede i 1999/2000 et dialogforum om sikkerhedi busserne, hvor bl.a. politi, Rådet for StørreFærdselssikkerhed, Dansk Cyklist Forbund ogHURs kundepanel deltog, og alle bakkede op omovenstående anbefalinger.BUSSEN HOLDER 2002

StoppestedsstandereStanderens færdselsmæssige betydningStanderen angiver det sted, hvor bussen holdermed fronten, når den holder ved stoppestedet.Standeren er et vigtigt element ved busstoppestedet,idet den forsynes med en lovpligtig bussilhouet(færdselstavle E31.2), som beskrevet på side 5 ogøvrig information som beskrevet nedenfor.Buschaufføren ved vha. standeren, hvor hun/hanskal standse, og samtidig er passagererne sikret, atbussen altid holder samme sted, selv om den køresaf forskellige chauffører. Færdselstavlen angiversamtidig udstrækningen af standsningsforbuddetved stoppestedet.Tre typer stoppestedsstandereDer findes følgende tre typer af stoppestedsstanderei Hovedstadsregionen:• Infostanderen(benyttes i hele Hovedstadsregionen)• "Københavnerstanderen" (rørstander, der benyttesi Københavns og Frederiksberg Kommune)• "Omegnsstanderen" (rørstander, der benyttes iresten af Hovedstadsregionen)29STOPPESTEDSSTANDEREInfostanderen, der benyttes i hele “Københavnerstanderen”, der benyttes i “Omegnsstanderen”, der benyttes iHovedstadsregionen Københavns og Frederiksberg Kommune resten af HovedstadsregionenBUSSEN HOLDER 2002

30STOPPESTEDSSTANDEREInfostanderenInfostanderen er HURs bedste bud på en moderne,fleksibel og letgenkendelig stoppestedsstander.Standeren er formet som fladt rør med et tværsnitpå 10 x 40 cm og opbygges i højden af en rækkemoduler, der gør standeren fleksibel. Basisstanderenkan indeholde op til fire informationsmodulerpå hver side, hvor zonekort og køreplaner m.m. kanplaceres som en integreret del af standeren. Infostanderenleveres som standard i grundfarven mørkblå (RAL 5011), men kan efter ønske også leveres igrøn (RAL 6009) eller grå (RAL 7021).HUR ønsker infostanderen udbredt til samtlige stoppestederi Hovedstadsregionen for at højne kvalitetenaf stoppestederne. Således opsættes infostanderensom hovedregel ved alle nye terminaler ogstoppesteder, samt ved forbedring af eksisterendestoppesteder.Ved stoppesteder, hvor der skiftes takstzone ellerhvor der er behov for flere end de i alt 8 informationsmodulerpå infostanderen (f.eks. hvor mangebuslinier betjener det samme stoppested) opsættesto infostandere med 2 m afstand, alternativt 30 cm,hvis standerne placeres ved siden af hinanden somvist på tegningen30 cm200 cmBUSSEN HOLDER 2002

Infostanderens fundament og installationerInfostanderen leveres med et fundamentsmodul,som HUR anbringer, efter at vejmyndigheden hargravet et hul på ca. 120 x 70 x 45 cm hertil på et påforhånd aftalt sted. Fundamentet er kollisionssikret ihenhold til gældende regler og giver mulighed foren fleksibel og asymmetrisk montering af standereni forhold til fundamentet, som illustreret på billedet.Foruden det almindelige standerfundament findeset særligt brofundament, som benyttes ved placeringaf standere på broer, for ikke at beskadige denvandtætte membran i broen. Når standeren er funderetog monteret, varetager vejmyndighedenopfyldning og retablering af belægningen omkringstanderen.Infostanderens fundament muliggør en fleksibel og asymmetriskmontering af standeren.31STOPPESTEDSSTANDEREHUR har udviklet et baggrundsbelyst informationsmodultil infostanderen, som kan kobles på gadebelysningensom beskrevet på side 12, og endviderekan infostanderen forsynes med realtidsinformation,som bl.a. søges udbredt i forbindelse med indførelsenaf A-busnettet. For at forberede nye infostanderetil baggrundsbelyste informationsmoduler ogrealtidsinformation anbefaler HUR, at fundamentertil nye infostandere altid kobles på gadebelysningen.Midlertidig demontering af infostanderen i forbindelsemed stoppestedsflytning, stilladsopsætningel.lign. sker ved, at standeren optages af fundamentsmodulet,som i terrænniveau tildækkes medet særligt dæksel, der svarer til standerens tværprofil.Den midlertidige demontering og en evt. seneregenmontering af standeren varetages af HUR.RørstandereForuden infostanderen findes der to typer rørstandere,som fortrinsvist er placeret ved mindre/ældrestoppesteder. Begge typer består af et galvaniseretrør, som nedgraves af vejmyndigheden på traditionelvis med påsvejste flanger eller nedstøbt i betonrør.Rør og fundament bør dimensioneres, så standerenbøjer mod jorden i kørselsretningen vedpåkørsel. HUR monterer og vedligeholder topskilteog information på rørstanderne. Der kan ikke installereshverken baggrundsbelyste informationsmodulereller realtidsinformation i rørstanderne.Permanent eller midlertidig demontering af rørstanderneforegår ved, at vejmyndigheden graver fundamentetop og retablerer belægningen på stedeteller alternativt skærer standeren over i terrænniveau.BUSSEN HOLDER 2002

32L Æ SKÆ RMELæskærmeUdbredelseDer er ikke læskærme ved alle stoppestederne iHovedstadsregionen. De læskærme, der findes, erenten ejet af den enkelte vejmyndighed eller opsatog ejet af et reklamefirma efter nærmere aftale medvejmyndigheden.HUR ønsker læskærme af en høj kvalitet og vedligeholdelsesstandardudbredt til samtlige stoppestederi Hovedstadsregionen, uanset om der er tale omkommunale eller reklamefinansierede læskærme.Erfaringen viser, at reklamefinansiering kan være enmulighed, når nye læskærme skal finansieres,opsættes og vedligeholdes, og at vedligeholdelsesstandardenfor disse læskærme er meget høj. Dereklamefinansierede læskærme tager dog mereplads i gadebilledet end de kommunale, idet derskal være en vis serviceringszone ud for de oplukkeligereklamefelter, og de må kun placeres i byzoner.Endvidere er det ikke alle steder, der er egnedetil opsætning af reklamer (reklamen kan være direkteuønsket eller reklameværdien på stedet kan værefor lav).Finansieringen af den enkelte læskærm må derforbero på en helt konkret vurdering af forholdene veddet aktuelle stoppested. Vurderingen af reklamer iåbent land er amtets eller anden vejmyndighedsansvar i henhold til Naturbeskytteleslovens §21.En opgørelse foretaget af HUR i efteråret 2000 illustrerer,at der er langt til målsætningen om læskærmeved samtlige stoppesteder:HundestedJægersprisSkibbyBramsnæsFrederiksværkRoskildeHelsingeSkævingeFrederikssundRoskilde AmtHvalsøLejreRamsøSlangerupØlstykke StenløseGundsøHillerødAllerødFarumVærløseHelsingørHørsholmBirkerødSøllerødLyngby-TaarbækGentofteGladsaxeHerlevLedøje- BallerupSmørumSolrødGræsted-GillelejeFrederiksborg AmtGreveGlostrup FrederiksbergAlbertslundRødovreHøje-TaastrupKøbenhavnBrøndbyVallensbækHvidovreIshøjFredensborg-HumlebækKarleboKøbenhavns AmtTårnbyDragørSkovboKøgeValløLæskærme ved under 1/3 af stoppestederneLæskærme ved mellem 1/3 og 2/3 af stoppestederneLæskærme ved mere end 2/3 af stoppestederneBUSSEN HOLDER 2002

Kravspecifikation for nye læskærmeLæskærmens formål er at skabe læ for blæst, regnog sne. Afvanding af tagflade må ikke give vandsamlingpå ventearealet eller adgangsveje.Trækgener ved eventuelle luftspalter i konstruktionenskal reduceres mest muligt.33L Æ SKÆ RMEDimensioneringLæskærmen dimensioneres normalt, så der kanvære 10-15 voksenpersoner med normal håndbagage.Det overdækkede areal skal helst have endybde så en passager, der skubber en barnevogneller en kørestol, er dækket, dvs. 140-150 cm.ModulopbygningLæskærmen foreslås konstrueret således, at denkan leveres i forskellige længder og bredder og heltned til det minimum, der bare er et halvtag til monteringpå en husmur ud for stoppestedet – f.eks.opbygget over moduler, hvorved systemet let kantilpasses det enkelte stoppested mht. pladsforholdog antal passagerer.Udformning af væggeLæskærmen indrettes/udformes på en sådan måde,at passager og chauffør kan få øjenkontakt, nårbussen ankommer til stoppestedet. Minimum tovægge skal være helt eller delvis transparente, såventeopholdet ikke føles utrygt. Transparente fladerskal markeres af hensyn til svagtseende. Væggene ilæskærmen skal være lodrette.Siddepladser og håndlisterAntallet af siddepladser i læskærmen bør tilpassesbehovet ved det aktuelle stoppested. Siddefladenmå ikke være glat. Læskærmen forsynes med gennemgåendehåndlister med cirkulært tværsnit..BUSSEN HOLDER 2002

34L Æ SKÆ RMETrafikinformationNye læskærme forsynes med et aflåseligt, kondensfritinfoskab til trafikinformation - mål: højde ca. 90cm, bredde ca. 105 cm (med samme låse-/nøgletype,som i eksisterende læskærme). Den transparenteflade skal være refleksfri og kunne modstå slagog ridser. Læskærmen kan evt. forberedes for etsupplerende infoskab.Infoskabene placeres som udgangspunkt ikke oversiddeareal, men lokale hensyn til ekstra siddepladserkan bevirke, at dette ønske ikke altid kan tilgodeses.Skabene skal designes på en sådan måde,at det er hurtigt og ukompliceret at udskifte informationen.HUR vedligeholder trafikkortet, der opsættesi infoskabet.LysLys bør så vidt muligt integreres i selve læskærmen,så venteopholdet føles trygt. De indbyggede lysarmaturerskal være blændfri og hærværkssikrede.Strømmen fås fra nærmeste gadebelysning, ogfremføringen af strøm til læskærmen (inkl. belægningsretablering)og forbruget betales som udgangspunktaf vejmyndigheden.Elektronisk informationLæskærmen bør forberedes til et to-sidet elektroniskinformationsdisplay, der kan indbygges i læskærmensgavl. I en smal udgave af læskærmen skaldet evt. kunne monteres i læskærmens længderetning.Der skal kunne trækkes skjulte data-/ ogstrømkabler i læskærmskonstruktionen fra jord tildisplayet. Kabler til strøm og kommunikation føresskjult, evt. med inspektionslem.BUSSEN HOLDER 2002

Design og farverLæskærm og øvrigt stoppestedsinventar skal fremtrædesom en helhed i nutidigt design. Det erønskeligt, at hele stoppestedsmiljøet opfattes somet genkendeligt element. Infostanderen leveres somnævnt i en af følgende tre farver:35L Æ SKÆ RME• Blå (RAL 5011)• Grøn (RAL 6009)• Grå (RAL 7021)Det anbefales, at læskærmen udføres i en af ovennævntetre farver, svarende til den på stoppestedetanvendte farve på standeren.Vejmyndighedens identitet kan indarbejdes i læskærmen,f.eks. i form af navn, logo og/eller byvåben,som illustreret på billedet.Kommunal læskærm uden reklame, her ved et stoppested på Værebrovej/Rådalsvej i Gundsø Kommune.BUSSEN HOLDER 2002

36INFORMATIONInformationInformation på stoppestedsstanderenUanset hvilken type stander der er tale om, forsynerHUR den med mest mulig af følgende information:• Sort bussilhouetskilt (reflekterende folie) på gul(RAL 1028) baggrund (lovpligtig færdselstavle,placeres øverst på standeren)• Stoppestedsnavn (påføres som selvstændigt skiltunder bussilhouetskiltet)• Linieskilte med produktfarve, linienr. og destinationerfor buslinier, der betjener stoppestedet (kunved infostander og Københavnerstander)• Zonekort• Køreplaner• Evt. realtidsinformation på infostandere• Evt. oversigtstavler på større stoppesteder, somf.eks. på TrianglenInformationsniveauet er forskelligt på de tre standertyper,idet infostanderen kan forsynes med hele denovennævnte information, mens rørstanderne harvisse begrænsninger.Omegnsstanderen er den absolutte minimumsløsning,idet den som topskilt kun har en gul færdselstavle(E31.2), som angiver, at her er der et busstoppested,evt. suppleret med et skilt med stoppestedetsnavn.Topskiltene på Københavnerstanderen indeholderherudover informationer om hvilke buslinier, derbetjener stoppestedet samt disses endestationer.Begge typer rørstandere forsynes med gule aluminiumsholderetil køreplaner og zonekort.Tidligere blev rørstandere forsynet med karruselkøreplanholderepå stoppesteder, der betjenes afmange buslinier, for at holde køreplanerne i en passendelæsehøjde. Disse rørstandere ønskes i dagerstattet af nye infostandere, således at karruselkøreplanholderneefterhånden udfases.Gadstrup HastrupKarlstrupKlampenborgSkovshovedCharlottenlundKøbenhavnChristianshavnAmagerbroSundbyerneKastrupLufthavnenTømmerupSt. MaglebyDragørZone1Du er i den røde zone.Find din rejse på kortet ved hjælp af bynavneneeller zonenumrene.Se i farvetabellen, hvor mange zoner du skal købebillet til, eller hvor mange gange du skal klippe pådit klippekort.Det er den dyreste farvezone på din rejserute,der bestemmer rejsens pris.Er du i tvivl, kan du spørge chaufføren.GrimstrupAvderød Brønsholm34GunderødKokkedalStrølilleBorupgård BrødeskovRungsted KystSkævinge Freerslev82 Kirkelte UsserødStrøNørre HammersholtSjælsmark9370 HørsholmSigerslevøsterGørløseHerlev AllerødBlovstrød IsterødGræse HørupLystrupLillerødLyngeHøsterkøbSlangerupUvelse83Overdrev 71Birkerød TrørødVedbækManderupLynge HøvelteGammelSundbylille7UggeløseRudersdal HolteJørlundeVassingerødØverød846160 SkodsborgBistrupSnostrup9473 72 NymølleSøllerød NærumStavnsholtSperrestrupHolteBuresøFarum Virum6250Sorgenfri BredeTårbækØlstykkeKirke- FiskebækDTURørbæk Gl. ToftegårdSlagslunde Værløse 51GanløseLyngbyKnardrupVærløseJægersborg Ordrup52 40Svestrup Stenløse SøsumKildedalVeksøHareskov Bagsværd GentofteNordmark 85 63 41Hjortespring BuddingeJyllinge 74 MåløvJonstrupBallerup Gladsaxe Vangede 30GundsømagleKirkerupØstrupSmørumSkovlunde SøborgHellerup64 53Herlev RyparkenHerringløseHoveÅgerupHusumEmdrupTågerup42 ØsterbroGundsølilleMørkhøj NørrebroLedøje 31BellahøjHarrestrup IslevLl ValbyNybølle8643175 65RisbyEjbyCitySt Valby Hvedstrup 54VanløseHvissingeRisøFrederiksbergÅgerupHerstedvesteøsterRødovre Vigerslev32 2 1VeddelevSengeløse Hersted-Valby VesterbroHimmelev SoderupVridsløselilleBrøndby-Glostrup HvidovreMarbergRUC66VadsbyAlbertslundBrøndbyvesterSydhavnøsterBellaFløng Høje TaastrupCenterTrekronerFrihedenTaastrup VallensbækØrestad TårnbyHedehusene8Torslunde44BrøndbyAvedøreStrandVindinge Reerslev76 55 33 3Kildebrønde4Vor Frue StærkendeIshøjGreve ByNøragersmindeHundige87TjærebyTuneUllerup67Snoldelev 88Greve StrKongelundenSøvang77 KarlslundeFarvezone23456AlleKlippekort:VoksenBlåt1*2klip3klip42 3 4 5 6GultBruntLilla1klip*1klip*1klip*2klip2 23 klip klipOrange*Nemmest og billigst pr. rejseDette stoppested har nr.1klip*2AlleGråt1klip*Barn2 312klip3klip41klip2klip3BUSSEN HOLDER 2002

Elektronisk information på standerenElektronisk information på infostanderen kan entengives via displays placeret i læsehøjde eller vianedtælling, som integreres i linieskiltet for denenkelte buslinie. Displays indeholder informationerom klokkeslæt, linienummer, destination og forventetankomsttidspunkt for de næste busser, der ankommertil stoppestedet. Nedtællingen angiver, hvormange minutter der forventes at gå, inden dennæste bus på den pågældende linie ankommer tilstoppestedet.37INFORMATIONOversigtstavlerVed større stoppesteder og på terminaler kan detvære nødvendigt med oversigtstavler placeret påstanderne for at passagererne kan orientere sig om,hvor de forskellige busser holder ved stoppestedet.Oversigtstavlerne har samme størrelse som en køreplanstavleog kan således monteres på en rørstandereller integreres i infostanderen. Da det fortrinsvister på nye terminaler og ved forbedring af stoppesteder,at oversigtstavlerne indføres, vil det væreinfostanderen, der er den fremherskende standertype,som oversigtstavler anbringes på.HUR har udført forsøg med inddeling af stoppestedeti en række områder hver identificeret ved etbogstav, bl.a. på Rådhuspladsen og Trianglen. Bogstavetplaceres på standerens øverste modul i forlængelseaf stoppestedsnavnet under bussilhouettenog kan genfindes på oversigtstavlen på standeren.BUSSEN HOLDER 2002

38INFORMATIONHenvisningsstandereVed terminaler, hvor de største passagerstrømmeoftest følger samme rute, kan der med fordel opsætteshenvisningstavler, som angiver hvor de forskelligebusser holder ved stoppestedet. Tavlerne placerespå en særlig henvisningsstander, som opsættesog vedligeholdes af HUR efter samme princip sominfostanderen. Standeren er lidt bredere end infostanderenog opsættes efter aftale med vejmyndigheden.Henvisningstavlen indeholder stort setsamme information som topskiltene på stoppestedsstanderen,nemlig produktfarve, linienummer ogdestination samt en pil, der angiver i hvilken retningman skal gå for at komme til holdepladsen for denpågældende buslinie.Information i læskærmenDen vigtigste information i læskærmen er trafikkortet,der giver information om det kollektive transportsystemi Hovedstadsregionen. Trafikkortet er sammensataf flere enkeltkort. Det største er et lokalt trafikkort,der viser tog og buslinier i et område i enradius af ca. 7 km fra stoppestedet. Desuden er deret kort over natbusser i området og et bykort overnærmeste provinsby. I Storkøbenhavn er bykorteterstattet af et kort over City. Der findes knap 30 varianteraf det lokale trafikkort, der dækker heleHovedstadsregionen.Informationstavlen og tilhørende trafikkort opsættesog vedligeholdes af HUR.Elektronisk information i læskærmenElektronisk information i læskærmen gives via displaysefter samme princip som elektronisk informationpå standeren. Elektronisk information i læskærmenhar den fordel, at passagererne kan stå i læ oglæse informationen, og gener og reflektioner pga.sollys kan i vid udstrækning undgås.På stoppestederne langs Helsingørmotorvejen erlæskærmene forsynet med elektroniske displays,der viser køreplansinformation om de næste toafgange fra stoppestedet. Her kan også informeresom driftsforstyrrelser o.lign.BUSSEN HOLDER 2002

Udbredelse af elektronisk informationModerne informationsteknologi har åbnet mulighedenfor at give relevant og præcis information ombusdriften. HUR kan give informationer baseret påden aktuelle trafiksituation via elektroniske displays ibussen, ved stoppesteder og på terminaler, hvorvedder kan informeres om evt. afvigelser fra køreplanen,driftsforstyrrelser eller øvrige forhold, derpåvirker den kollektive trafik.39INFORMATIONElektronisk information kan enten være baseret påden aktuelle trafiksituation (realtidsinformation) ellerkøreplansbaseret.Elektronisk information på RådhuspladsenVed større terminaler (f.eks. Rådhuspladsen ogLyngby Station) er der opsat store elektroniske displays,der viser linienummer, destination, forventetafgang fra terminalen og evt. stoppestedsområde,hvor bussen afgår fra.Elektronisk information forventes benyttet i stortomfang i forbindelse med implementeringen afA-busnettet, hvor der arbejdes med forskelligeløsningsforslag til at højne informationsniveauet ibussen og ved stoppestedet væsentligt.Elektronisk information kræver strøm hele døgnet ogdatatransmission, enten via kabler eller via radio.Hvis et stoppested skal forsynes med elektroniskinformation, skal der således tages hensyn hertil pået tidligt tidspunkt i planlægningsforløbet. HUR levererog vedligeholder de tekniske installationer i hhv.stander og læskærm, herunder bl.a. informationsdisplays,selve informationen, datakommunikationog baggrundsbelyste køreplansmoduler. HUR afholderendvidere udgifterne til installationernes strømforbrug.Elektronisk information på Lyngby StationElektronisk information på Hellerup StationBUSSEN HOLDER 2002

40ANSVARS- OG ARBEJDSDELINGAnsvars- og arbejdsdeling ved busstoppestederSamarbejdeForhold vedrørende busstoppesteder varetages primærti samarbejde mellem vejmyndigheden ogHUR, dog i visse tilfælde med inddragelse af tredjepart,f.eks. politi, entreprenører og reklamefirmaer.Det er vigtigt, at dette samarbejde fungerer så godtog gnidningsfrit som muligt, for at sikre en høj kvalitetaf stoppestederne og en enkel proces, der er tilfredsstillendefor alle parter. Det er vigtigt, at samarbejdetindledes på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen,og at der er klare retningslinier for,hvem der gør hvad undervejs i processen medplanlægning, etablering, drift og vedligeholdelse ogevt. senere midlertidig eller permanent demonteringaf stoppestedet eller dele heraf. Derfor har HURsTrafikdivision udarbejdet oversigten på side 42, derskal medvirke til at skabe klarhed over ansvars- ogarbejdsdelingen vedr. busstoppesteder. Oversigtener baseret på den hidtidige praksis på området ogHURs ønsker til en fremtidig fordeling af de stoppestedsrelateredeopgaver.GenereltVejmyndigheden ejer de arealer, stoppestedernebefinder sig på. Det er derfor generelt vejmyndighedensansvar (og bidrag til den kollektive trafik) atprojektere og udføre nye stoppesteder og/ellerændringer af eksisterende stoppesteder.Vejmyndigheden har således principielt ansvaret forhele stoppestedet og dets hensigtsmæssige indretning,på nær infostandere, henvisningsstandere ogden busrelaterede information ved stoppestedet.HUR har dog som trafikselskab en forpligtelse til atbidrage med viden og erfaringer. Derfor er derudarbejdet de to vejledende hæfter "Bussen kommer"og "Bussen holder", som forhåbentlig kan væremed til at forbedre eksisterende og nye stoppestederfremover.BUSSEN HOLDER 2002

Fremtidens stoppestederBusstoppestedet er ikke en statisk ting. For at bevarebussen som et højklasset kollektivt transportsystem,der supplerer S-tog, Metro m.m., er det vigtigt,at der til stadighed arbejdes på at forbedrekonceptet.HUR foreslår følgende virkemidler til at gøre fremtidensstoppesteder endnu bedre:• Udbredelse af infostanderen• Udbredelse af læskærme• Udbredelse af fremrykkede stoppesteder• Forbedring af informationsniveauet ved stoppestederog i bussen• Forbedring af drift og vedligeholdelse af stoppestedetsinventar• Nytænkning (integration af stander og læskærm,realtidsinformation o.s.v.)41FREMTIDENS STOPPESTEDERDet allervigtigste er dog et godt samarbejde mellemHUR og vejmyndighederne fra starten af.Kontakt HURs Trafikdivision - enten Anlæg ogBygninger eller de lokale trafiktjenester - og få enkonstruktiv dialog i gang om fremtidige stoppestedsprojekter.Busstop ved StormbroenBUSSEN HOLDER 2002

Skema over ansvars- og arbejdsdeling42ANSVARS- OG ARBEJDSDELINGElement HUR VejmyndighedStoppestedsplaceringStoppestedsindretningGravetilladelse og udgravningtil fundamenter til standereog læskærmeOpsætning af standere oglæskærmeOpfyldning af huller ogretablering af belægningerTrykt information på standereog i læskærmeElektronisk information påstandere og i læskærmeRengøring og vedligeholdelseaf standere oglæskærmeAndet udstyrTerræn- og belægningsarbejderPermanent eller midlertidigdemontering af elementerHUR og vejmyndigheden fastlægger i samråd, hvor stoppestedet skal liggeHUR og vejmyndigheden (og evt. reklamefirma, hvis læskærmen er reklamefinansieret)fastlægger i samråd indretningen af stoppestedet (åstedsforretning)HUR leverer og monterer infostandere oghenvisningsstandere inkl. fundamenterHUR leverer, monterer og vedligeholdertrykt information på alle typer standeresamt trafikkort til placering i infoskabe ilæskærmeHUR leverer, monterer og vedligeholdertekniske installationer i standere hhv.læskærme, herunder informationsdisplays,datakommunikationsudstyr og baggrundsbelystekøreplansmoduler.HUR afholder endvidere udgifterne tilstrømforbrugHUR rengør og vedligeholder infostandere,henvisningsstandere samt informations- ogtopskilte på rørstandereHUR varetager permanent eller midlertidigdemontering af infostandere og henvisningsstandereinkl. evt. tekniske installationerVejmyndigheden eller dennes entreprenørvaretager ansøgning om gravetilladelsersamt udgravning til fundamenter til standereog læskærme.Vejmyndigheden eller dennes entreprenørleverer og monterer rørstandere inkl. fundamenter.Vejmyndighed eller evt. reklamefirmaleverer og monterer læskærme inkl.fundamenter og infoskabe til trafikkortVejmyndigheden eller dennes entreprenørvaretager opfyldning og belægningsretableringefter montering af standere oglæskærmeVejmyndigheden eller dennes entreprenørrengør og vedligeholder rørstandere.Vejmyndigheden, dennes entreprenør ellerevt. reklamefirma rengør og vedligeholderlæskærme inkl. infoskabe til trafikkortVejmyndigheden eller dennes entreprenøropsætter, tømmer og vedligeholderaffaldskurv og andet udstyr.Vejmyndigheden eller dennes entreprenørvaretager samtlige terræn- og belægningsarbejderved stoppestedet, herunder bl.a.:• Gravetilladelser• Opbrydning• Udgravning• Opfyldning• Retablering• Til- eller bortkørsel af materialer• Vedligeholdelse og renholdelse afbelægninger.Vejmyndigheden, dennes entreprenør ellerevt. reklamefirma varetager permanenteller midlertidig demontering af stoppestedetsøvrige elementer.BUSSEN HOLDER 2002

KontakterHURs TrafikdivisionAnlæg og BygningerGl. Køge Landevej 32500 ValbyTlf.: 36 13 16 81Fax: 36 13 16 95E-mail: hur@hur.dkTrafiktjeneste NordLøvdalsvej 73000 HelsingørTlf.: 36 13 17 70Fax: 49 26 63 05Trafiktjeneste ØstThistedgade 8 A-B2630 TaastrupTlf.: 36 13 17 60 / 36 13 17 61Fax: 43 71 02 67Trafiktjeneste SydRoskildevænget 2 B-C4000 RoskildeTlf.: 46 35 40 58 / 36 13 17 80 / 36 13 17 81Fax: 46 35 40 59Trafiktjeneste NordHundestedJægersprisSkibbyBramsnæsHvalsøFrederiksværkLejreRoskildeHelsingeSkævingeFrederikssundSlangerupØlstykke StenløseGundsøGræsted-GillelejeHillerødAllerødLedøje-SmørumFarumVærløseHelsingørHørsholmBirkerødSøllerødLyngby-TaarbækGentofteGladsaxeHerlevBallerupGreveGlostrup FrederiksbergAlbertslundRødovreHøje-TaastrupKøbenhavnBrøndbyVallensbækHvidovreIshøjFredensborg-HumlebækKarlebo43ANSVARS- OG ARBEJDSDELINGTårnbyDragørTeknisk Tjeneste (gælder for alle områder)Egegårdsvej 52610 RødovreSkovboRamsøSolrødTrafiktjeneste ØstTlf.: 36 13 17 42 / 36 13 17 43Fax: 36 41 47 94KøgeTrafiktjeneste SydValløBUSSEN HOLDER 2002

2Gammel Køge Landevej 32500 ValbyTelefon 36 13 14 00www.hur.dkBUSSEN HOLDER 2002