Lufttæthed

Bygnings reglementets kravPantoneblack 100%Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmenmå ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2opvarmet etageareal ved trykprøvningmed 50 Pa. Jf. bygningsreglementet BR95 kap 1.4 stk. 5 kan kommunalbestyrelseni bygge tilladelsen stille krav om, atder skal fore tages målinger i den færdigebygning til dokumentation af, at kravettil lufttæthed er opfyldt.Prøvning af luftskifte sker på grundlag afDS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne– Bestemmelse af luftgennemtrængelighedi bygninger – Prøvningsmetodemed overtryk skabt af ventilator.Kan et hus blive for tæt?Når der tales om tæthed, er det vigtigtat skelne mellem huset som helhed oghusets klimaskærm (ydervægge, loft/tag, gulv). En bygning skal ventileres, ogmå derfor ikke være helt tæt. For at ventilationenfungerer optimalt skal dendog kun ske gennem egnede ventilationskanaler,og ikke gennem tilfældigeutætheder i konstruktionen. Derfor skalklimaskærmen være helt tæt.Der findes mange måder at sikre en tilstrækkeligventilation af bygningen –lige fra naturlig ventilation til mekaniskventilation med varmegenvinding. Hvilkenform der skal anvendes afhænger afdet konkrete projekt, men det er vigtigt,at ventilationen tænkes med i projektetfra starten.Lufttæthed, hvorfor?Utætte konstruktioner kan have en rækkeuheldige konsekvenser, da det ikke ermuligt, at kontrollere hvor og hvordanluftstrømme passerer gennem bygningenog dens konstruktioner.KonstruktionerIndeluft, der passerer ud gennem enutæt, isoleret konstruktion, afsætterkondens undervejs. På sigt kan det føretil alvorlige fugt- og svampeskader.Tilfældig ventilationEn utæt konstruktion betyder, at ventilationenikke kan styres. Det giver enrække uheldige konsekvenser for indeklimaog varmeøkonomi.Dårlig bolig komfortUtætheder ved el-dåser, vinduer og fodremgiver trækgener og fornemmelse afkolde ydervægge.Dårlig varmeøkonomiPå dage med blæst udskiftes indeluftenhurtigere end nødvendigt. Det betyderet større luftvolumen, der skal opvarmes.Frisk luft, der ikke passerer et varmegenvindingsanlæg,bruger energi tilopvarmning.Når der trækkes falsk luft ind, kan ventilationsanlæggetikke indreguleres ordentligt,og der bruges for meget el.Utætte konstruktioner øger energiforbruget med 10 - 20 %.Tætte konstruk tioner forlænger bygningenslevetid, forbedrer indeklimaet ogreducerer energiforbruget.Pantone 116 Cyellow 100%magenta 20%VentilationEn tæt konstruktion gør det muligt atstyre ventilationen – enten mekanisk ellernaturligt – og dermed optimere indeklimaet.En tæt konstruktion gør varmegenvindingmuligt, og der spares på energientil opvarmning af udeluften.Bolig komfortTrækgener fra utætheder forhindres ogboligkomforten forbedres. Indeklimaetkan forbedres ved montering af partikelogpollenfiltre på ventilationsanlægget.VarmeøkonomiVentilationsanlægget kan indregulerestil den korrekte luftmængde og unødvendigtelforbrug undgås.En tæt konstruktion giver mulighed forventilation med varmegenvinding. Detnedsætter behovet for opvarmning afudeluften.KonstruktionerEn tæt konstruktion forhindrer rumlufteni at trænge ud i konstruktionen ogafgive fugt. Det forlænger levetiden påkonstruktionerne.VindVindFig. 240.1. Utæt bygningFig. 240.2. Tæt bygningSide 3

ProjekteringLufttæthedBlower door testenPrøvning af en bygnings tæthed sker vedden såkaldte Blower Door test. Bygningsreglementetstiller krav om, at luftskiftetgennem utætheder i klimaskærmen ikkemå overstige 1,5 l/s pr. m 2 .Lufttætheden testes ved trykprøvningmed 50 Pa. Resultatet af trykprøvningenkan enten bestå af målinger med undertrykeller med overtryk eller et gennemsnitaf målinger ved under- og overtryk.Testen udføres efter DS/EN 13829 standarden,som foreskrives at være anvendeligfor bygninger med et volumen optil 4000 m 3 , ca. svarende til 1000 m 2 .Det er dog praktisk muligt at udføreBlower Door tests på bygninger op til6500 m 2 .Testen udføres ved at erstatte yderdørenmed en blower door med indbyggetventilator, der kan skabe enten over- ellerundertryk i bygningen.Ventilatoren er tilsluttet en computer,der kan måle trykforskellen på ude oginde og regulere ventilatoren så den rettetrykforskel opnås. Se fig. 240.3.Åbninger der ikke er en del af selve konstruktionenlukkes af med tape eller balloner.Det gælder f.eks. riste i luftventiler,brevsprækker, emhætter, skorsteneved pejse og luftudkast fra tørretumblere.Se fig. 240.4.Derefter foretages målinger, der viserhvor meget luft, der forsvinder ud gennemkonstruktionerne. Ved at køre medundertryk vil der blive suget udeluft indgennem utæthederne i klimaskærmen.Disse områder kan lokaliseres ved at anvendevindmåler, røg eller termografering.Termografering foretages med et termografikamera,som måler varmestrålingfra de objekter som det rettesmod.Termografering kræver en temperaturforskelpå ude og inde på min. 15°C.Fig. 240.3. Yderdøren erstattes med en blower door med indbygget ventilator. Ventilatoren, som styres afen pc, kan skabe det nødvendige over- eller undertryk i bygningen.Kameraet kan herefter omsætte dennevarmestråling til varmegrader. Se fig.240.7. Mens testen kører, kan man finde utæthederne ved at måle vindhastighedenomkring gennemføringer ogandre svage steder. Se Fig. 240.5.Side 4

Pantoneblack 100%Pantone 116 Cyellow 100%magenta 20%Fig. 240.4. Alle tilsigtede åbninger i konstruktionerne lukkes til, så de ikke harindflydelse på resultatet af testen.Fig. 240.5. Vindmåleren måler vindhastigheden gennem utætheden og kandermed indikere områder med utætheder og potentielle trækgener.Fig. 240.6. LoftlemFig. 240.7. Mørke farver angiver kolde områder og er dermed med til at indikereproblemer med lufttætheden. Her mangler der tætning langs rammenved loftlem.Fig. 240.8. Termografi af vindue. Selve vinduet kan forventes at være koldereend væggen, men der bør ikke være mørke striber fra skyggelisten og ind.Fig. 240.9. Termografi af aftræk. Selve dækslet er koldt. Det kan forventes, mender kommer også luft ind under flangen og ved skyggelisten. Der er ikke tætnettilstrækkeligt.Side 5

ProjekteringLufttæthedFokuspunkter ved lufttæthedLufttæthed, hvordan?Tæthed i et hus opnås typisk ved at anvendedampspærre, der udover at skabetæthed også forhindrer fugt i at kondenserei konstruktionen.Tætheden i klimaskærmen opnås ved atskabe et tæthedsplan, der går gennemhele huset. Dét kræver stor opmærksomhedpå detaljer fx ved gennemføringerog samlinger mellem bygningsdele.VindTips til tæt dampspærrePlaceringDampspærren bør placeres et stykkeinde i isoleringen, så det er muligt atføre installationer uden at gennembrydedampspærren.Vær dog opmærksom på at dampspærrensom hovedregel ikke må placereslængere inde end 1/3 i den samlede isoleringstykkelse,set fra den varme sideOpsætningSamlinger tilslutninger og gennemføringerskal foretages på et stabilt underlag,så arbejdet kan udføres sikkert og holdbart.Udbedring af skaderUdbedring af skader i dampspærren kan,ved huller med en diameter op til 50 mmeller ved rifter op til 150 mm, foretagesmed en diffusionstæt tape.Større skader udbedres med et stykkedampspærre med 100 mm overlæg i alleretninger. Der tapes.Underlaget skal være fast og plant, sådet er muligt at udføre en tæt samling.Fig. 240. 9. TæthedsplanSamlingAlle samlinger og tilslutninger skal udføresmed egnede klæbede (tape, fugebånd)eller fugede løsninger. Klemtesam linger giver ikke den fornødne tæthedog bør kombineres med brug af fugebånd.Samlinger bør foretages over et modholdog have et overlæg på mindst 100 mm .TilslutningVed tilslutning til andre materialer skalder anvendes egnede fugede eller klæbedeløsninger foretaget på fast underlag.GennemføringSamlinger ved gennemføringer skalforegå med modhold bag dampspærren,så det er muligt, at opnå en helt tæt ogholdbar løsning. Tætningen kan ske medtape eller egnet fugemateriale.Samling ny/gammel dampspærreDer skal ved renoveringer sikres tættesamlinger mellem eksisterende og nydampspærre. Intakte pudsede lofter kanbetragtes som lufttætte.Side 6

Tips til lufttætte konstruktionerDet er vigtigt, at lufttætheden tænkesind i projektet på et tidligt tidspunkt, dadet kan være meget svært at opnå denfornødne tæthed i konstruktionernesenere i projektet. Det har erfaringsmæssigtvist sig, at der er nogle problemområder,når det gælder om at skabe lufttæthed.1 ISOVER Flex, Ruller eller Formstykker2 ISOVER Formstykker med vinger3 Dampspærre/klimamembranPantoneblack 100%Pantone 116 Cyellow 100%magenta 20%El-installationerDet bør tilstræbes, at el-installationerføres uden gennembrud af dampspærren.Dette kan gøres ved at bygge dampspærrenet stykke ind i konstruktionen,så installationer kan føres på den varmeside af dampspærren. Se Fig. 240.10.Fig. 240.10. Opbygget dampspærre12 3Installationer i hulmurEl-installationer trækkes ofte gennembagmuren og føres videre i hulmuren.12StøttelisteISOVER Flex, Ruller eller Formstykker3 ISOVER Formstykker med vinger4 Dampspærre5 El-dåse6 Fast underlag, f.eks. krydsfiner formontering af loftdåseDette giver et stort antal utættegennem føringer, som er svære at tætneordentligt. Det bør tilstræbes at samleledningerne i fælles føringsveje og minimereantallet af gennembrygninger afbagmuren. Gennembrydninger skaltætnes.EldåserEldåser anbragt i væg og i loft bør monterespå den varme side af dampspærrenog på et fast underlag for at sikre, atdamp spærren ikke rives i stykker. Se Fig.240.11.Fig. 240.11. Montering af el-dåse på fast underlag123 45 6SpotsVed brug af indbygningsspots bør der anvendesen safe box, der sikrer, at lufttætmontering er mulig. Ledningsgennemføringeri safeboksen skal tætnes.12ISOVER Flex, Ruller eller FormstykkerISOVER Formstykker med vinger3 Dampspærre4 Lavvoltspot godkendt til direktemontering i isoleringEn anden mulighed er at anvende lavvoltspots godkendt til direkte indbygningi isoleringen kombineret med en opbyggetdampspærre. Se Fig. 240.12.StålskorsteneDer skal vælges en løsning der lever op tilbåde brandkrav og lufttæthedskrav.12 3 4Fig. 240.12 Lavvoltsspots godkendt til direkte montering i isoleringSide 7

ProjekteringLufttæthedLet ydervæg/loftVed samlinger mellem dampspærre i loftog væg foretages samlingen med min.100 tapet overlæg, som forskydes frahjørnet. Se Fig. 240.13.12ISOVER Ruller eller FormstykkerDampspærre max. 1/3 inde i konstruktionen3 ISOVER Ruller eller Formstykker4 Dampspærre med min. 100 mm tapet overlæg5 ISOVER Formstykker med vinger6 ISOVER Flex, Ruller eller FormstykkerTung ydervæg/loftVed tungt byggeri kan der inden oplægningaf rem monteres et stykke dampspærrepå bagmuren. Dampspærrensikres ved anvendelse af et egnet fugemateriale.Se Fig. 240.14.1456Dampspærren føres herefter op langsremmen og tilsluttes til dampspærren fraloftet med et tapet overlæg på min 100mm forskudt fra hjørnet. Se Fig. 240.15.Fig. 240.13. Samling af dampspærre ved let ydervæg/loft2312Vandret fuge under remDampspærre/klimamembran3 ISOVER Murfilt4 ISOVER Flex, Ruller eller Formstykker4312Fig. 240.14. Montering af dampspærre ved tung ydervæg/loft.Step. 1: Dampspærre monteres under rem m. elastisk fuge1 Dampspærre/klimamaembran afsluttet med elastiks fugeunder rem2 Tapet samling i dampspærre/klimamembranmin. 100 mm overlæg3 ISOVER Murfilt4 ISOVER Flex, Ruller eller Formstykker5 ISOVER Formstyker med vinger4 5312Fig. 240.15. Montering af dampspærre ved tung ydervæg/loft.Step 2: Dampspærre fra loft samles med dampspærre fra underkant rem.Side 8

Klemte samlingerDet er svært at få en bygning igennemen blower door test hvis der er brugtklemte samlinger. Når bygningen varmesop tørrer træet ud og samlingerne er ikkelængere tæt. Derfor bør der anvendes etegnet fugemateriale sammen med deklemte samlinger i alle type konstruktioner.Se Fig. 240.16.12ISOVER Flex, Ruller eller FormstykkerDampspærre3 ISOVER Ruller eller formstykker4 Fugebånd56SkyggelisteISOVER MurfiltPantoneblack 100%Pantone 116 Cyellow 100%magenta 20%123456Fig. 240.16. Klemt samlingSide 9

ProjekteringLufttæthedFriskluftventiler i vægFriskluftventiler, der føres gennem ydervæggen,skal tætnes. Dette er særligtvanskeligt ved let byggeri.Fundament/terrændækFundamentsblokke er ikke i sig selv tætte,og der skal derfor indtænkes en egnetløsning i forbindelse med fun da mentsdetaljer,så lufttæthed mellem terrændækog fundament sikres.12ISOVER Flex, Ruller eller FormstykkerISOVER Formstykker med vinger3 Flange. Fuges eller tapes til dampspærre4 Gennemføring f.eks. ventilation5 Fast underlag6 Dampspærre7 Lægte8 Spærmed flangeuden flange1 2 3 4 5 6 7 8En mulig sikring af lufttætheden kan opnåsved at støbe fundament og terrendæki én arbejdsgang. Dette gøres vedat anvende en præfabrikeret form af polystyren.På denne måde undgås samtidigkuldebroen mellem fundament ogterrændæk.Afslutning medflange og fugeFig. 240.17. Montering på fast underlagAfslutning medflange og tapeAfslutning medtapeGennembrydningerKan gennembrydning af dampspærrenikke undgås, skal det sikres, at gennemføringenefterfølgende tætnes. Der børmonteres et fast underlag for gennemføringen,så det sikres, at tæt ningenmellem dampspærre og gennemføringforegår på et stabil og plant underlag.Se Fig. 240.17.1Stopning med ISOVER Fugefilt, fuget medelastisk fuge2 Løsholt3 Lægte4 Dampspærre max. 1/3 inde i konstruktionen5 ISOVER Flex, Ruller eller FormstykkerTilslutning af vinduer i let byggeriFor at sikre lufttæthed ved vinduer i letbyggeri kan der monteres fast underlagfor dampspærren hele vejen rundt i lysningen.Dampspærre i overmål fastgøres til underlagetog der laves overlapningssamlingeri alle hjørner af lysningen. Dampspærrenfra vindueslysningen foldesherefter ind over dampspærren i væggenog samlingen tapes og klemmes. Afslutningenmod karm fuges med egnet fugemasseog klemmes bag lysningspanel. SeFig. 240.18.123Ydervæg/fundament, let byggeriUdføres som ved loft/væg i let byggeri.Dampspærre i overmål fastgøres underfodremmen med egnet fugemasse ellerfugebånd. Tapes efterfølgende til dampspærreni væggen med et min 100 mmtapet overlæg forskudt fra hjørnet.45Fig. 240.18. Tilslutning af vindue i let byggeriSide 10

isover-inhouse 01.02.08