På den anden side var det klart allerede for ti år siden, at Køge ikke ville blive ved med at væreen industriby, og at der var behov for omstilling. I dag står STC foran en udvidelse.Transportklyngen står for hver ottende arbejdsplads i Køge.Men væksthistorien i Køge handler lige så meget om at forberede sig til kommende vækst,som den handler om, at der de seneste ti år har været vækst i transporterhvervene.Det nye Køge Hospital vil kræve en type medarbejdere, der i vidt omfang slet ikke findes iKøge kommune. Derfor skal der allerede nu træffes politiske og økonomiske beslutninger,der kan udløse en fremtidig beslutning om, at en ny medarbejder ved hospitalet også gernevil bo i kommunen.Den samme problemstilling finder man, måske i mere afsvækket form, når det gælder udbygningenaf Køge som uddannelsesby. I takt med, at den gennemføres, kommer der bådeflere lærere og flere studerende, og igen er det vigtigt for Køge, at en væsentlig del af demvælger at bosætte sig i kommunen.Såvel i forhold til de nye medarbejdere ved hospitalet som i forhold til de nye lærere og studerendeer der store forhåbninger knyttet til den nye jernbane København – Ringsted. Antageligvisvil der komme en ny, stor station (man skal tænke på Høje Taastrup) nord for Køge,i nærheden af det nye Campus Køge og hospitalet. Køretiden mellem denne station og KøbenhavnH bliver antageligvis 14 minutter. Det vil både forbedre Køges muligheder for atrekruttere vidensarbejdere og gøre byen endnu mere attraktiv i kraft af Køge Kyst-projektet.Det meget ambitiøse Køge Kyst-projekt skal ses i sammenhæng med udviklingen af Køge tilat rumme helt nye erhverv og udviklingen af byen til en attraktiv bosætningskommune.Køge Kyst er navnet på nogle gamle havnearealer syd for byens centrum: Stationsområdet,Søndre Havn og Collstropgrunden. I forbindelse med udbygningen af Køges havn modnord, er det blevet muligt at omdanne et store, bynære områder til erhverv, beboelse og rekreativeformål.Selve Køge Kyst-projektet er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania ArealudviklingA/S, der sammen har dannet selskabet Køge Kyst P/S. Omdannelsen bliver megetambitiøs og kommer til at strække sig over omkring tyve år. Netop mens denne rapport afsluttes,offentliggøres navnene på vinderne af konkurrencen om udviklingsplanen for KøgeKyst. Derfor er det for tidligt at sige, hvordan projektet kommer til at se ud. Det er dog alleredei visionen for området blevet betonet, at nøgleord skal være: Kultur, handel, infrastruktur,kreativitet & kvalitet, borgerinddragelse og bæredygtighed.Der kan ikke være tvivl om, at når Køge Kyst-projektet er afsluttet, vil Køge være en væsentliganden by; såvel erhvervs- og beboermæssigt som i henseende til udseende og stemning.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 92
9.3. INVESTERINGSHISTORIEN: KOMMUNALE INVESTERINGER I NYE ARBEJDS-PLADSERKøge Kommune solgte en del arealer i år 2000 for at sanere sin gæld. Men det betyder ikke,at der er tale om en rig kommune, der kan tillade sig et stort investeringsprogram. ErhvervsudviklingschefJens Abildlund fortæller, at som landet ligger lige nu, er der ikke penge tilstorstilet erhvervsudvikling. Derfor er det positivt, at Realdania er gået så stærkt ind i KøgeKyst-projektet.STC blev startet for kommunale midler, men ellers handlede udviklingen af centret om atløbe en masse virksomheder på døren og vise, at det var en god idé at have lagerfaciliteter itilknytning til STC. Den slags beslutninger træffes ikke ud fra idealisme, men ud fra beregningeraf rentabilitet. En stor hjælp var det, at kommunen i sin tid vedtog en meget liberallokalplan, der tillader at bygge i op til 25 meters højde. Det har været medvirkende til, atSTC er blevet den succes, det er.I dag forbedrer STC indtægtsgrundlaget betydeligt, men der skal arbejdes mere på at tiltrækkevirksomheder i fremtiden, og dér har kommunen et godt samarbejde med CopenhagenCapacity.9.4. LEDERSKABSHISTORIEN: SAMARBEJDE TIL BYENS BEDSTEMed hensyn til at skabe rammebetingelser for erhvervslivet, har kommunen som sagt ikke destore midler at gøre godt med. Til gengæld arbejder man flittigt med at forbedre den service,kommunen yder erhvervslivet. Med ansættelsen af nye ledere sker der en stor ændring i forvaltningskulturen,som blandt andet betyder, at der nu er ansat en erhvervsservicechef, derhar til opgave at koordinere og dermed forenkle den service, der ydes.I Køge var der fra industrisamfundets tid tradition for, at borgmesteren, lederen af DanskArbejdsgiverforening og lederen af LO mødtes for at drøfte spørgsmål, der var vigtige for alleparter. Den tradition for dialog mellem stakeholdere eksisterer stadig og er en styrke ved byen.I dag foregår udviklingen af erhvervspolitikken mere professionelt og åbent, og flere aktørerer inddraget. Køge Kommunes erhvervspolitik er nedfældet i dokumentet Udsyn og Vækst,der både rummer vision, strategi og handlingsplan for kommunen.Ud over de initiativer, der er beskrevet ovenfor, og som er de væsentligste for kommunen,satses der i perioden frem til 2012 også på miljøvenlig teknologi, på branding af byen og forskelligetiltag, der skal strømlinje selve administrationen af kommunen.Antallet af dialogpartnere omkring erhvervspolitikken er også udvidet, så ledere af uddannelsesinstitutionerog en bredere kreds af lokalpolitikere også deltager. Samtalerne er formalisereti et organ, der hedder Erhvervsudviklingsrådet.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 93
- Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37:
Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39:
nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41:
Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137: Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139: Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141: Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun