Vækstens anatomi - REG LAB
Vækstens anatomi - REG LAB Vækstens anatomi - REG LAB
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEIndbyggertal i byen: 35.000Indbyggertal i kommunen/administrativt område: 57.000 (Køge Kommune)Beliggenhed: Ca. 34 km sydvest for KøbenhavnVigtige erhverv: Transport & logistik, medico, plast, stålPræstationer: Erhvervsindkomst per indbygger i 2007 på 8 procent over landsgennemsnittetVækst i erhvervsindkomst per indbygger i perioden 1993-2006 har ligget under landsgennemsnittet, menpr. beskæftiget har den ligget over.Kilde: Copenhagen Economics og Danmarks StatistikKøge fik sine købstadsrettigheder i 1288, og fremstår den dag i dag som en klassisk, danskkøbstad. Det skyldes ikke mindst Køge torv, der er meget stort for en købstad og næstenudelukkende er omkranset af huse fra 1600- og 1700-tallet. Sammen med det helt nyudvikledeKøge Kyst-område bliver det kvaliteter ved byen, som kommunen og andre centrale aktørervil slå på i den fremtidige branding.Gennem det meste af det tyvende århundrede var byen præget af industri: Junckers, KemiskVærk Køge, Codan Gummi og Pektinfabrikken, som CP Kelco normalt blev kaldt i byen.Det har både sat sit præg på befolkningens sammensætning, byens kulturliv og stemning, ogdet politiske liv, hvor borgmesteren i det meste af århundredet var socialdemokrat.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 90
I de sidste ti-femten år har mange industrivirksomheder flyttet deres produktionsanlæg andresteder hen. Det har betydet, at mange industriarbejdere har måttet se sig om efter et nyt job,og at kommunen har måttet udvikle en helt ny erhvervspolitik. De brancher, kommunennu satser på i sin erhvervspolitik for årene 2008–12, er:• logistik, distribution og international handel• forretningsservice• sundhed• detailhandel• innovative produktionserhverv (hvor der knytter sig særlige forventninger til den rustfritstål-klynge, der allerede eksisterer i Køge)Byens vækst og særlige karakteristikaAt S-toget kom til Køge i 1983, var kun afslutningen på et kapitel i historien om integrationenaf Køge og København, ikke afslutningen på hele fortællingen. Byens skæbne som en delaf Storkøbenhavn blev allerede beseglet i 1947, da Egnsplankontoret offentliggjorde Fingerplanen.På den gamle forsidetegning går tommelfingeren kun til Brøndby Strand, men denudvikling, der førte S-toget til Køge, og som stadig fortsætter, var dermed sat i gang.Op gennem det tyvende århundrede udviklede Køge sig som en selvstændig industriby, menstore dele af industrien er nu afviklet. Samtidig er integrationen med København fortsat, oger i dag et uomgængeligt udgangspunkt for al planlægning.Bag nøgletallene om Køge skjuler sig derfor på den ene side afviklingen af den gamle industriog på den anden side en ny virkelighed, hvor byen lever af transport, uddannelse og bosætning.Den nye virkelighed er bogstavelig talt sat på skinner i den forstand, at den nye jernbane tilRingsted kommer til at gå over Køge. Køretiden fra den nye station til Københavns Hovedbanegårdbliver kun 14 minutter. Hvordan denne transportmulighed vil påvirke samspilletmellem på den ene side byen Køge og på den anden side de udbyggede uddannelsesinstitutionerog det nye supersygehus for Region Sjælland, er for tidligt at sige.9.2. VÆKSTHISTORIEN: EN NY BEGYNDELSE”Da jeg kom til Køge, var det næsten som at komme til Jylland” fortalte Thomas Kampmann,da Copenhagen Economics besøgte ham i juni 2010. Med bemærkningen ville hansige, at der mentalt var langt til København, og at det krævede en stor vilje til omstilling atskabe Skandinavisk Transport Center (STC).REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 91
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137: Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139: Figur II.2.4 Dekomponering af væks
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEIndbyggertal i byen: 35.000Indbyggertal i kommunen/administrativt område: 57.000 (Køge Kommune)Beliggenhed: Ca. 34 km sydvest for KøbenhavnVigtige erhverv: Transport & logistik, medico, plast, stålPræstationer: Erhvervsindkomst per indbygger i 2007 på 8 procent over landsgennemsnittetVækst i erhvervsindkomst per indbygger i perioden 1993-2006 har ligget under landsgennemsnittet, menpr. beskæftiget har den ligget over.Kilde: Copenhagen Economics og Danmarks StatistikKøge fik sine købstadsrettigheder i 1288, og fremstår den dag i dag som en klassisk, danskkøbstad. Det skyldes ikke mindst Køge torv, der er meget stort for en købstad og næstenudelukkende er omkranset af huse fra 1600- og 1700-tallet. Sammen med det helt nyudvikledeKøge Kyst-område bliver det kvaliteter ved byen, som kommunen og andre centrale aktørervil slå på i den fremtidige branding.Gennem det meste af det tyvende århundrede var byen præget af industri: Junckers, KemiskVærk Køge, Codan Gummi og Pektinfabrikken, som CP Kelco normalt blev kaldt i byen.Det har både sat sit præg på befolkningens sammensætning, byens kulturliv og stemning, ogdet politiske liv, hvor borgmesteren i det meste af århundredet var socialdemokrat.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 90
Change language