Vækstens anatomi - REG LAB

Vores analyse viser, at byernes velstand i væsentlig større grad er bestemt af, hvor produktivevirksomhederne i byerne er end af bosætningen. Der ligger mest velstand ”at hente” for demellemstore byer ved at styrke produktiviteten. Det er i mindre grad bosætning, der betydernoget for velstanden i de mellemstore byer. Vi har derfor formuleret en overordnet regel, vikalder ”de mellemstore byers 80/20 regel”. Den siger, at 80 procent af velstandsstigningen ide mellemstore byer kommer fra højere produktivitet i erhvervslivet, hvor byens borgere eransat. De resterende 20 procent af velstandsfremgangen kommer fra nettotilflytningen af nyeborgere. Reglen siger, at de mellemstore byer vil få mest ud af at styrke produktiviteten. Tiltrækningog fastholdelse af borgere er også vigtig, men at udvikle eget erhvervsliv og erhvervsliveti nabokommunerne og regionen bidrager mere til velstanden.Vi har undersøgt erhvervssammensætningen, uddannelse, og iværksætteri som nogle af faktorerne,der er afgørende for at styrke produktiviteten. Vi har også gennemført en nærmereflytteanalyse for at undersøge nærmere, om øget tilflytning - trods et mindre bidrag til velstanden- rummer muligheder for at opnå nogle langsigtede, dynamiske effekter.Faktorer, der styrker produktivitetEn erhvervssammensætning der er præget af mange klyngeerhverv, er en vej til at skabe højereproduktivitet. Tilstedeværelsen af klynger er et udtryk for, at der er en koncentration af ogspecialisering i bestemte erhverv i et givent område, hvor virksomhederne er sammenkobledefx i kunde-leverandørforhold og med fx videninstitutioner. Vi ved fra andre studier, at virksomheder,der er beliggende i klynger, generelt er mere innovative og har højere produktivitet.Det skyldes, at virksomhederne har gavn af at konkurrere og samarbejde og trække påviden og arbejdskraft i lokalområdet. At satse på at styrke klynger er derfor en mulig vej i erhvervspolitikken.Vi finder, at klyngeerhverv generelt fylder meget i de mellemstore byer. Vi finder, at tilstedeværelsenaf klyngeerhverv har betydning for velstandsniveauet i de mellemstore byer, menikke entydigt er forklaringen på væksten i velstanden.De mellemstore byer vil imidlertid sjældent være primusmotor i klyngearbejdet, og det vilnæppe være op til en lokal myndighed at drive en klyngeorganisation, da klyngen ofte har enregional udbredelse. Men lokale aktører kan spille en væsentlig rolle qua lokalkendskabet tilvirksomheder og lokale kompetencer og kan aktivt bidrage til at skabe attraktive lokale betingelserfor klyngeerhverv. Som vi skal se i casestudierne kan de mellemstore byer være enaktiv partner i at drive klyngearbejdet frem, hvis fx en klynge har et stærkt afsæt i den mellemstorebyer, men det vil typisk kræve regional og tværkommunal koordination og samarbejde.Når vi ser på uddannelsesniveauet kan vi se, at alle byerne har øget uddannelsesniveauet desidste ti år. Men vækstbyerne øger den gennemsnitlige uddannelse mere and andre. Der ersåledes markante forskelle på antallet af beskæftigede med videregående uddannelse. Vi fin-REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 9