Vækstens anatomi - REG LAB

More documents

Recommendations

Info

Der ligger ikke en specifik formuleret erhvervspolitik eller strategi bag Holstebros egendrevneudvikling og entreprenørskab. Der har ikke før inden for de senere år været sat fokus påbestemte brancher og klynger. Kommunen har dog i plangrundlaget tegnet de langsigtede visioneruden dog, at det har været fulgt af specifikke erhvervspolitiske initiativer eller genstandfor en omfattende dialog med erhvervslivet.Det er kendetegnende, at en stor beslutningskraft og risikovillighed i høj grad har været centreretomkring borgmesteren og ledende embedsmænd. Der har ikke været tale om en institutioneltforankret proces i kommunens forvaltning, en egentlig organisation og en formuleretstrategisk dagsorden som sådan. Det afspejles også i, at det er relativt få personer, som harmed erhvervspolitik at gøre i Holstebro, sammenlignet med fx Vejle. Der har til gengæld væretet stort ansvar placeret hos de ledende personer, der har haft ”hands on”.Der har heller ikke været en tæt formaliseret dialog med erhvervslivet. Kontakten har væretder uformelt set, og man er mødtes og har udvekslet synspunkt. Men der har ikke været ettæt strategisk samarbejde mellem erhvervsliv og kommunen, og der er ikke en strategiskdagsorden, som man har sat i fællesskab.Nye erhvervspolitiske vinde i Holstebro?Holstebro opruster nu på erhvervspolitikken og går nye veje i at formulere retningen og virkemidlerne.I det foreliggende erhvervspolitiske oplæg betones fire hovedopgaver – godegrundvilkår for erhvervslivet, særlige indsatsområder med behov for erhvervsudvikling, regionaltsamarbejde og erhvervsservice. Det er nye signaler. Initiativet følges op med dannelsenaf Holstebro Udviklingsråd, hvor kommunen inviterer erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner,kulturlivet mv. til at deltage i at udvikle en egentlig vision for sammenhæng og udviklingi Holstebro Kommune.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 88
Kapitel 9KØGE, DANMARK”25 procent planlægning, 25 procent held, 50 procent ildsjæl”Kilde: Thomas Kampmann, direktør for Skandinavisk TransportcenterKøge er i fuld gang med at omstille sig fra det industrielle til det post-industrielle samfund.Som bekendt var en af de vigtigste opfindelser i det 20. århundrede – og en hovedforudsætningfor globaliseringen – opfindelsen af tyvefods-containeren, og Køge tjener godt på dentransport, der er den håndgribelige side af globaliseringen.Samtidig forbereder byen sig på fuldt tryk på en ny virkelighed, hvor den er en fuldt integreretdel af Storkøbenhavn og i kamp med resten af regionen om både medarbejdere, virksomhedslokaliseringog bosættelse. Nye klynger vil indgå i den fremtidige erhvervspolitik.9.1. INTRODUKTIONKøge, der har knap 35.000 indbyggere, ligger omkring 40 kilometer syd for København, jf.figur 9.1. Den er hovedsæde for Køge Kommune, der har godt 57.000 indbyggere og regnesfor en del af hovedstadsområdet. Byen er et trafikknudepunkt både for motorvejs-, jernbaneogskibstrafikken og har let adgang til Københavns Lufthavn Kastrup.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 89
Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
Page 36 and 37:
Et andet eksempel på et meget væs
Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
Page 136 and 137: Figur II.2.3 Dekomponering af væks
Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun
show all

Vækstens anatomi - REG LAB

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?