var inspireret af erhvervspolitiske strømninger i 1990’erne om at skabe stærke regionaleiværksættermiljøer. Det var blandt andet Erhvervs- og Byggestyrelsen og KommunernesLandsforening, der satte ord på vigtigheden af at skabe stærke iværksættermiljøer. Analysenkonkluderede også, at der skulle ske en transformation fra industri til videnssamfund i Holstebro.Tanken fødes om at skabe et miljø for Nordvestjylland i Holstebro baseret på energiogmiljøkompetencer. Allerede i starten af 1990’erne havde man et biomassebaseret kraftværkog var langt fremme på dette område, og man havde i forvejen et samarbejde på tværsaf kommunerne om forsyning. Et samarbejde indledes med de andre kommuner i Nordvestjylland.Nupark bliver en realitet i 2003 og åbner med 12.000 m 2 , men med en bredere profil endenergi og miljø og med et miks af nystartede virksomheder, etablerede virksomheder og offentligevirksomheder. Holstebro er gået ind med en betydelig etableringsstøtte, flytter enkommunal forvaltning ind i den første bygning, der opføres, og kommunen er samtidig medi driftsselskabet bag Nupark sammen med Lemvig og Struer Kommuner.Kommunen og enkelte embedsmænd spiller en helt afgørende rolle for, at Nupark bliver enrealitet, og det er en ledende embedsmand, som er idémand. Embedsmanden får også en hovedrollei at få samarbejdet på plads med nabokommunerne, der var en betingelse fra byrådeti Holstebro Kommune, få udviklet et koncept og sikre et økonomisk grundlag, blandt andetved fra starten at have en del lejemål på plads med kommunen og andre. Det foregår ikkesom en institutionaliseret og struktureret proces i kommunen, men er drevet af et stort engagementog som en mere uformel proces.Det er fra starten tanken, at Nupark skal være selvbærende, men i de første år kører parkenmed underskud, som delvis dækkes af Holstebro Kommune. Efter nogle år vil kommunernetrække sig ud, så Nupark kan etableres på et nyt grundlag som en erhvervsdrivende fond.Det nye grundlag skal også sikre, at parken kan få mere kommercielle rammer. Der bliver tagetinitiativ til at udvikle et nyt, mere kommercielt orienteret forretningsmæssigt koncept ogen forretningsplan for Nupark, som også lokale erhvervsfolk bidrager til. En ny ledelse etableresog Nupark bliver en erhvervsdrivende fond.Holstebro Kommune står aktivt bag udviklingen af Nupark, men opnår også, at private aktørerfår en vigtig rolle i at styrke vækstmiljøet. Aftalen indebærer, at Holstebro Kommunebidrager til fonden ved at overføre aktiverne i Nupark fonden. Det indebærer, at hovedbygningenovergår til fonden, som vederlagsfrit kan benytte og udleje hovedbygningen. Den nyekonstruktion indebærer også, at der etableres et privat investeringsselskab, Nupark InnovationA/S, der skal investere kapital i lovende virksomheder, der blandt andet har til huse i Nupark.Selskabet er dannet af private aktører og har blandt andet de lokale fonde, Færchfondenog Birn-Fonden, i stifter- og investorkredsen. Fonden bag Nupark og Nupark InnovationA/S kan nu tilbyde en lang række serviceydelser, blandt andet økonomistyring, it og sekretariat,som styrker miljøet i Nupark. Nupark Innovation A/S, der i praksis driver udviklingsparkenog serviceydelserne i henhold til en administrationsaftale med fonden, arbejder<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 86
på at videreudvikle parken inden for fem områder: greentech/cleantech, infrastruktur, fødevarerog sundhed, erhvervsfremme og erhvervsservice. Nupark huser i dag ca. 100 virksomhederog har et areal på 25.000 m 2 . Der er planer om at det 80 hektar store område, somNupark råder over, skal udbygges med virksomheder, der flytter ud af Nupark eller flytter tilfor at udnytte faciliteter og nærheden til andre virksomheder. Forsyningsselskabet Vestforsyninghar blandt andet etableret sit hovedsæde i området.Et andet eksempel på det unikke entreprenørskab i Holstebro er Maabjerg BioEnergy, somer verdens største biogasbaserede anlæg til produktion af el og varme. Her har HolstebroKommune garanteret 300 mio. kr. til etableringen af anlægget. Også et langvarigt samarbejdepå forsyningsområdet i det nordvestjyske ligger til grund for projektet. Kommunen harligeledes bakket op med det fornødne planmæssige grundlag og har arbejdet tæt sammenmed Vestforsyning om projektet.Endnu et eksempel på et initiativ i Holstebro er Foodlife A/S. Initiativet er startet med midlerfra Holstebro Kommune og en række lokale virksomheder. Målet er at skabe arbejdspladserinden for fødevarer og sundhed i Holstebro. Foodlife er etableret som et privat aktieselskabog skal på et kommercielt grundlag udvikle og stille serviceydelser til rådighed, som kanfremme sundheden. Foodlife skal blandt andet rådgive kommuner og virksomheder omsundhed og forebyggelse og også skabe aktiviteter og samarbejde med lokale, regionale, nationaleog internationale partnere, der kan højne fokusset på sundhed og forebyggelse. Initiativeter endnu i sin spæde start. Foreløbig er der ansat en direktør til at videreudvikle forretningskonceptetfor Foodlife. Tanken er, at interessentgruppen bag Foodlife skal være bred ogomfatte fx fonde, primære interessenter som Holstebro Kommune, private virksomheder ogprivatpersoner, der skal kunne erhverve folkeaktier i Foodlife.Ifølge en erhvervsdirektør er det afgørende, at kommunen går ind og investerer i, hvad derbetegnes som ”fællesnævneren” – man yder midler til grundideen, som har klare forretningsmæssigemuligheder, men man overlader det til professionelle at føre ideerne ud i livetog drive initiativerne. Det kendetegner Holstebros investeringer.Kommunen arbejder med andre planer, blandt andet på uddannelsesområdet. Man vil gernebygge Holstebro op som uddannelsesby. I dag har man en afdeling af Via University Collegei Holstebro og en række mellemlange videregående uddannelser inden for blandt andetsundheds-, social- og det pædagogiske område. Endvidere har man en række talentuddannelserinden for kunst og kultur i tilknytning til byens ungdoms- og erhvervsuddannelser.8.4. LEDERSKABSHISTORIEN: KOMMUNEN SOM STÆRK DRIVKRAFTHolstebros historie afspejler en stærk, egendreven udvikling med kommunen som en megetvæsentlig beslutningsstærk og risikovillig aktør. Man har hentet inspiration udefra, og manhar også samarbejdet med fx andre kommuner. Men initiativet og nødvendigheden er kommetfra politisk kommunal side. Det er fx Nupark et stærkt eksempel på.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 87
- Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun