en lang årrække bliver der lagt nye brikker til Holstebros ”kulturmodel” - også samtidig med,at andre byer prøvede at gøre det samme som Holstebro. Som vi skal se, fører investeringernetil en anden tro på vækstmuligheder i Holstebro.Et andet afsæt for Holstebros vækst bliver også skabt i 1960’erne med en fremsynet og ekspansivbyplan, der skaber en ny stjerneformet bystruktur. Byplanlægningen igennem1960’erne betyder, at der bliver skabt et centerområde, hvor bymidten og især detailhandelssektorenkan udvikle sig med et forgrenet net af gågader.De omkringliggende erhvervsområder giver plads til en betydelig ekspansion i industrien i demange kommende år. De udlagte erhvervsområder skaber plads og får investeringer til byen.Det er også i disse områder, at nogle af byens store industrivirksomheder, blandt andet Birn,flytter ud og vokser markant. De store virksomheder, der får plads og voksede, skaber ogsåen lang række underleverandørvirksomheder. Virksomheder, som har været leverandører tillandbruget, bliver også underleverandører til industrien.Der bliver ikke rystet på hænderne omkring byplanlægningen. Man formår at holde fast påprincipperne fra den oprindelige byplan, der viser sig at være meget robust. Det er først islutningen af 1990’erne, at kommunen tager hul på arbejdet med en ny masterplan for denæste 25 år. Planen bliver vedtaget i 2001.Det er også en del af den fremsynede byplanlægning, at kommunen opkøber jord for atkunne skaffe plads til væksten i byen. Kommunen betegner selv opkøbspolitikken som aggressiv.På et senere tidspunkt tjener kommunen gode penge på salg af jorden i takt medvæksten i byens erhvervsliv, og det bidrager til, at kommunen kan fortsætte investeringerne iblandt andet kultur.Kommunen udlægger også nye og attraktive boligområder, som tiltrækker borgere. Holstebroskaber dermed også plads til attraktive borgere. Samtidig med væksten i arbejdspladserog investeringerne i erhvervslivet bliver Holstebro en attraktiv bosætningsby for borgere, somhar arbejde på større virksomheder i nabokommunerne, fx B&O og Cheminova. Kultursatsningenog institutionerne bidrager så afgjort til, at Holstebro bliver en by, man gerne ville boi. Byen får opbygget en profil, som er unik for det vestjyske område og Holstebro bliver enby, som man på landsplan lægger mærke til.En erhvervsdirektør ser en række ildsjæle og en stor forandringsparathed både i det politiskesystem og i erhvervslivet. Som han udtrykker det, så betyder det noget, at Holstebro ligger,hvor det gør, og at man har særlige udfordringer:”Står man et sted, hvor man har ryggen mod muren, så kæmper man.”Kilde: Interview med Adm. direktør Thomas Christensen, Innovation City A/S<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 84
8.3. INVESTERINGSHISTORIEN: KULTUR SOM DRIVER FOR BYUDVIKLINGKultursatsningen fra 1960’erne markeres med opstillingen af Giacomettis ”Kvinde på kærre”i 1966. Det er også året, hvor Odin Teatret etablerer sig. Der følger en lang række andre investeringer.Holstebro-Hallen bygges og bliver et omdrejningspunkt for musik, teater, udstillingermv. i byen. Mange kunstværker finder i årenes løb plads i byrummene og gaderne.Det er illustrativt, at flere investeringer følger efter de første banebrydende investeringer.Man starter også i 1960’erne forberedelserne til Holstebro Kunstmuseerne. Der sker nogetpå uddannelsesområdet. Musikskolen er fremsynet og bliver konservatorieforberedende ogsiden et landdækkende forbillede. Senere hen bliver Holstebro med Nordvestjysk Talentcenterog senere Dansk Talentakademi også hjemsted for talentuddannelser på flere kunstneriskeområder. Holstebro Museum indvies i 1971 og Jens Nielsen og Olivia Holm-MøllerMuseet følger efter og udvides i flere etaper. Den kongelige balletskoleafdeling åbner i midtenaf 1990’erne, og også Peter Schaufuss Balletten kommer til i 1997 (men flytter dog igen i2009).Kulturinvesteringerne skaber en vending i byen. Holstebro bliver præget af optimisme, selvtillid,og byen begynder at vokse. Iagttagere i dag er ikke i tvivl om, at det er kulturpolitikken,som vendte udviklingen i Holstebro.”Vi kunne se i direkte forlængelse af investeringer i kultur skete der en vending i byen –større vækst, større selvbevidsthed, selvtillid og optimisme.”Kilde: Interview adm. direktør, Jørgen Udby, Vestforsyning, tidl. Teknisk direktør i Holstebro KommuneInvesteringerne i kunst, kultur og institutioner var et ikke blot et udtryk for en kulturpolitiki den socialdemokratiske kommune om, at kunsten og kulturen skulle ud til borgerne. Kunstensatte Holstebro på ”landkortet”, og gav Holstebro en profil. Den var måske også med tilat skabe et billede af, at man kan markere sig og tænke stort i det vestjyske.Handlekraften, som de første initiativer afspejler, ”smitter” og inspirerer. Det skaber energiog nytænkning i institutioner og hos andre aktører end de oprindelige initiativtagere.Vi kan ikke klart dokumentere sammenhæng mellem kommunens investeringer i kultur oguddannelse og de erhvervsmæssige investeringer. Men kultursatsningen har gjort det nemmereat tiltrække medarbejdere og i erhvervslivet bevare en tiltro til, at det kan svare sig atinvestere i arbejdspladser i Holstebro.Også andre kommunale initiativer afspejler Holstebro Kommunes beslutningskraft og selvbevidsthed,og at de offentlige initiativer kan trække private aktører og private investeringermed.Etableringen af Nupark (Nordvestjysk Udviklingspark) er ligeledes et udtryk for kommunalhandlekraft og en idé ført ud i livet trods mange forhindringer. De centrale embedsmænd<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 85
- Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun