Vækstens anatomi - REG LAB

en lang årrække bliver der lagt nye brikker til Holstebros ”kulturmodel” - også samtidig med,at andre byer prøvede at gøre det samme som Holstebro. Som vi skal se, fører investeringernetil en anden tro på vækstmuligheder i Holstebro.Et andet afsæt for Holstebros vækst bliver også skabt i 1960’erne med en fremsynet og ekspansivbyplan, der skaber en ny stjerneformet bystruktur. Byplanlægningen igennem1960’erne betyder, at der bliver skabt et centerområde, hvor bymidten og især detailhandelssektorenkan udvikle sig med et forgrenet net af gågader.De omkringliggende erhvervsområder giver plads til en betydelig ekspansion i industrien i demange kommende år. De udlagte erhvervsområder skaber plads og får investeringer til byen.Det er også i disse områder, at nogle af byens store industrivirksomheder, blandt andet Birn,flytter ud og vokser markant. De store virksomheder, der får plads og voksede, skaber ogsåen lang række underleverandørvirksomheder. Virksomheder, som har været leverandører tillandbruget, bliver også underleverandører til industrien.Der bliver ikke rystet på hænderne omkring byplanlægningen. Man formår at holde fast påprincipperne fra den oprindelige byplan, der viser sig at være meget robust. Det er først islutningen af 1990’erne, at kommunen tager hul på arbejdet med en ny masterplan for denæste 25 år. Planen bliver vedtaget i 2001.Det er også en del af den fremsynede byplanlægning, at kommunen opkøber jord for atkunne skaffe plads til væksten i byen. Kommunen betegner selv opkøbspolitikken som aggressiv.På et senere tidspunkt tjener kommunen gode penge på salg af jorden i takt medvæksten i byens erhvervsliv, og det bidrager til, at kommunen kan fortsætte investeringerne iblandt andet kultur.Kommunen udlægger også nye og attraktive boligområder, som tiltrækker borgere. Holstebroskaber dermed også plads til attraktive borgere. Samtidig med væksten i arbejdspladserog investeringerne i erhvervslivet bliver Holstebro en attraktiv bosætningsby for borgere, somhar arbejde på større virksomheder i nabokommunerne, fx B&O og Cheminova. Kultursatsningenog institutionerne bidrager så afgjort til, at Holstebro bliver en by, man gerne ville boi. Byen får opbygget en profil, som er unik for det vestjyske område og Holstebro bliver enby, som man på landsplan lægger mærke til.En erhvervsdirektør ser en række ildsjæle og en stor forandringsparathed både i det politiskesystem og i erhvervslivet. Som han udtrykker det, så betyder det noget, at Holstebro ligger,hvor det gør, og at man har særlige udfordringer:”Står man et sted, hvor man har ryggen mod muren, så kæmper man.”Kilde: Interview med Adm. direktør Thomas Christensen, Innovation City A/SREG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 84