Vækstens anatomi - REG LAB

De mellemstore byer er stillet forskelligt i denne kamp, og det påvirker deres muligheder ogskaber forskellige udfordringer. Nogle steder hænger byerne funktionelt og geografisk tætsammen. Det gælder fx Herning og Ikast i det midtjyske. Også byerne i Trekantområdethænger erhvervsmæssigt tæt sammen. Efterhånden vil byerne i hele det østjyske bybælte voksemere og mere sammen. Også byer som Roskilde, Køge og Hillerød er funktionelt og erhvervsmæssigten del af et stort byområde i Hovedstadsområdet. Det giver andre udfordringerog muligheder, end byer som Skive og Holstebro eller byer som Frederikshavn og Hjørringhar.Der er ganske store forskelle i indkomsterne i de mellemstore byer, som netop afspejler etcenter-periferi mønster. De attraktive bosætningsbyer tæt på de største byer (Århus og København)har højere indkomster, mens en perifer beliggenhed kendetegner byerne med lavereindkomster og giver andre vækstbetingelser, som byerne må tage bestik af.I de mellemstore byer, især i Jylland, men også på dele af Sjælland, fylder de traditionelle erhverv,så som fødevarer, tekstiler, møbler og jern og metalforarbejdning, meget. Samtidig harde mellemstore byer i dag en lavere andel af vækstbrancher som forretningsservice, finansielservice, farmaceutisk og kemisk industri.Omstillingen af de traditionelle erhverv er en af Danmarks store udfordringer. Denne udfordringforstærkes i de mellemstore byer. De mellemstore byer er dermed også mere udsat forudflytningen af arbejdspladser, der forekommer i de traditionelle erhverv, end de mere centralebyer.Udfordringen med omstillingen i de traditionelle erhverv understreges af, at de mellemstorebyer har et lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet og de store byer, hvor universiteterog de videregående uddannelser ligger. Med et lavere uddannelsesniveau i de mellemstorebyer er der potentielt dårligere betingelser for at understøtte en omdannelse af de traditionelleerhverv og for at tiltrække flere videnbaserede væksterhverv.1.2. PRODUKTIVITET I ERHVERVSLIVET ER VIGTIGERE FOR VELSTAND END BO-SÆTNINGVores analyse af vækstens anatomi – hvilke forhold, der bestemmer væksten i de mellemstorebyer - giver et klart fingerpeg om, at byerne ikke kommer uden om at satse på at skabe merevækst og velstand gennem større produktivitet i virksomhederne. Faktorer som demografi,beskæftigelse og arbejdsmarkedsdeltagelse spiller også ind for velstanden, men i mindre omfangend produktivitet. I de mellemstore byer som har haft en høj vækst i velstanden er detproduktiviteten i de virksomheder, som byens borgere er beskæftiget i enten i egen kommuneeller i en nabokommune, som har stor betydning.Vi har også undersøgt, om bosætning som strategisk alternativ eller supplement til satsningenpå produktivitet er en vej at gå for de mellemstore byer for at øge vækst og velstand.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 8