Der er gennemført større klyngesatsninger inden for it og fødevarer. Vejle var tidligt ud medat samle sine it-virksomheder i netværk og har søgt at understøtte dem og et vækstlag i byen,markedsføre byens virksomheder og Vejles kompetencer over for andre it-virksomheder iDanmark.Blandt andet etableringen af væksthuset IT-Innovation er en udløber af byens fokus på it ogvækstlaget. IT-Innovation udgør i dag et af to markante vækstmiljøer i bykernen. IT-Innovation på havnen er i dag omdannet til Slagteriet Udviklingspark Vejle, der er målrettetet bredere felt af udviklings- og vækstorienterede virksomheder. Det andet vækstmiljø erSpinderihallerne målrettet kreative erhverv og beliggende i Boulevardbyen. Faciliteterne eretableret i gamle fabriksbygninger, som har huset en af Vejles store tekstilindustrivirksomheder.Hallerne kan rumme 40-50 kreative virksomheder. Kommunen besluttede i 2004 atomdanne hallerne til et vækstmiljø. Investeringen på 100 mio. kr. er løftet sammen medblandt andet Realdania.De fysiske rammer for iværksættere og mindre iværksættere understøttes af en mangesidet,succesrig iværksætterindsats, som skal hjælpe de nye væksterhverv, som Vejle gerne vil have,på benene og til vækst. Kernen i Vejles iværksætterindsats er faseinddelte og fleksible tilbudtil iværksættere. Tilbuddene rettet sig mod ”før start” i fase 1, mod opstart i fase 2, hvor ogsåspecialiseret rådgivning kan tilbydes til fx it-virksomheder eller kreative virksomheder og endeliger der fase 3-tilbud, som indeholder moduler om fx hjælp til salg, finansiering, ledelsesudviklingetc.Vejles succes med iværksætterindsatsen betyder, at iværksætterforløbene nu også koordineresog gennemføres i 6 nabokommuner efter samme model. Vejles iværksætterpolitik er også anledningentil at Vejle nu indgår i et større europæisk projekt, der skal sprede erfaringernemed iværksætterpolitikken.Vejles iværksætterindsats har en lang, 20-årig historie i kommunen, og den har også vedvarendehaft en høj prioritet og bevågenhed. Udviklingsrådet for Erhverv og Turisme, der vejlederog rådgiver kommunen om erhvervsindsatsen, stillede i 2004/05 en målsætning op om,at Vejle skulle være Danmarks bedste iværksætterby. Det har bidraget til at løfte ambitionsniveauetmed den kommunale service yderligere. I første omgang er målsætningen opnået,da Vejle i 2007 blev kåret som årets iværksætterby. Senere modtog Vejle Erhvervsudviklingogså ”European Trailblazer Award”, og opfinderinitiativet ”Åbne Faciliteter”, hvor deltagernekommer fra hele landet for at være med i panelet i Vejle, blev i maj 2010 indstillet til atmodtage den europæiske enterprise award. ”Åbne Faciliteter” stiller ekspertise og facilitetertil rådighed for iværksættere, så de kan modne og udvikle deres produkter eller ydelser. På etmånedligt arrangement kan iværksætteren booke tid og få gratis sparring. Idéen præsenteresfor et fast panel af personer fra Vejle Handelsskole, Syddansk Erhvervsskole, EDB-skolen,Vejle Erhvervsudvikling, Væksthus Syddanmark, IT-Forum, Patent- og Varemærkestyrelsensamt rådgivere fra to af områdets iværksættermiljøer. Opfinderen medbringer tegninger,<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 76
modeller eller anden beskrivelse af idéen. Også ”Åbne Faciliteter” rækker ud over VejleKommune og bruges af iværksættere i hele Trekantområdet.Kendetegnende for Vejles iværksætterindsats er i øvrigt, at den er udfoldet ikke alene gennemVejle Erhvervsudvikling, der er stabsafdelingen i kommunen med ansvar for erhvervsserviceni kommunen, og gennem de etablerede vækstmiljøer i Slagteriet og Spinderihallerne.Iværksætterindsatsen i kommunen rulles ud gennem kommunens uddannelsesinstitutioner.Vejle Erhvervsudvikling gennemfører forløbene for iværksættere i samarbejde med VejleHandelsskole (Kursuscentret) og har på den måde nyttiggjort ressourcer og kompetencer ikommunen. Endvidere er iværksætterindsatsen på vej til at blive integreret i undervisningenpå kommunens skoler. Et samarbejde mellem Vejle Erhvervsudvikling, Vejle Skolevæsen,Ungdommens Uddannelsesvejledning og Vejle Handelsskole skal lede til, at der indarbejdesen søjle om iværksætteri fra mellemtrinet i folkeskolen til ungdomsuddannelserne på gymnasier,handelsskole og teknisk skole. Vejle Erhvervsudvikling understøtter blandt andet iværksætteriog innovation i grundskolen og de øvrige uddannelsesforløb gennem et tæt tværfagligtsamarbejde mellem de relevante aktører. Seks klassetrin i folkeskolerne i Vejle tilbydes idag undervisning i entrepreneurskab, innovation eller iværksætteri gennem et tæt samarbejdemed Vejle Erhvervsudvikling. På de øvrige uddannelsesniveauer arbejder Vejle Erhvervsudviklingligeledes med innovation, iværksætteri og entrepreneurskab. De sker blandt andetigennem tætte partnerskaber med virksomheder omkring fx ”Edison”, et projektforløb ominnovation for 7. klasser, og programmet ”48 timers virksomhedskapring”, hvor 30-35 studerendepå Erhvervsakademi Lillebælt arbejder med en specifik virksomhed.Vejle Erhvervsudvikling som står med ansvaret for iværksætterindsatsen ser det som en vigtigsuccesfaktor for erhvervspolitikken, at erhvervspolitikken formuleres og udføres som kommunenserhvervspolitik og i sammenhæng med andre forvaltningsområder, fx arbejdsmarkeds-og uddannelsesindsatsen. Vejle Erhvervsudvikling er en stabsafdeling, og derfor en integreretdel af kommunens forvaltning. Det betegnes af Vejle Erhvervsudvikling som ”Vejlemodellen”.Det betyder ifølge Vejle Erhvervsudvikling bedre muligheder for at kanalisereressourcer til de prioriteter, man har i kommunen, og organiseringen giver også et større ejerskabtil kommunens erhvervspolitik fra politisk og topledelsens side. Men der er også begrænsningeri modellen, hvor nærheden til det politiske niveau kan blive problematisk forindsatsen, hvis der er uenighed om linjen.” ’Vejlemodellen’ kan være succesrig i en kommune, der har en klar idé om, hvor manvil hen, men vil ikke fungere i en kommune, hvor man er i splid med sig selv.”Kilde: Interview med Mogens Toft, Vejle ErhvervsudviklingEt eksempel på et nyt indsatsområde, som Vejle Erhvervsudvikling vil arbejde med og hvorVejles organisering af erhvervsindsatsen kan blive en fordel er ”velfærdsinnovation”. RegionSyddanmark har sat fokus på området. Vejle Erhvervsudvikling kan være en brobygger mellemdet lokale erhvervsliv, som gerne vil levere velfærdsteknologi – og service, og på den andenside kommunens forvaltninger, der kan efterspørge nye løsninger.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 77
- Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun